Fradrag får danskerne til at købe hvidt

Transkript

1 2 Foto Ricky John Molloy Fradrag får danskerne til at købe hvidt En ny spørgeundersøgelse fra YouGov peger på, at håndværkerfradraget på kroner får danskerne til at hive boligprojekterne frem fra skuffen og gør samtidig det sorte arbejde hvidt Af ANETTE SØRENSEN, Når hr og fru Jensen i år indberetter Bolig- Job-ordningens fradrag på kroner per person til skat, så har muligheden for at få et fradrag i næsten halvdelen af tilfældene været grunden til, at arbejdsopgaven blev ført ud i virkeligheden eller udvidet. Det viser en ny undersøgelse udført af analyseinstituttet YouGov for Dansk Byggeri, der er baseret på 6.98 interview med danskere i alderen 8-74 år. Her svarer næsten halvdelen af dem, der sidste år brugte ordningen, at de har sat nye opgaver i gang eller udvidet planlagte byggeprojekter på grund af skattefradraget. - Kort og godt kan man sige, at når danskerne skal bedømme BoligJob-ordningen er konklusionen meget klar: Et lille skattefradrag på kroner gør en stor forskel. Det er klar snak det her, og så kan regeringen med skatteministeren i spidsen sige nok så mange gange, at ordningen ikke gør nogen forskel, men her er danskerne åbenbart ikke enige, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius. Betød BoligJob-ordningen, at du fik foretaget hvide håndværks- eller serviceopgaver, som du ellers ikke havde fået foretaget? Du fik udført hvidt arbejde i 204. Forestil dig at BoligJob-ordningen ikke havde eksisteret i hvordan ville dette arbejde da have været udført? 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 0 % 0 % 29 % Ja, jeg fik udført mere hvidt arbejde end ellers planlagt 6 % Ja, jeg ville ikke have fået udført opgaven hvidt uden BoligJobordningen 52 % Nej, jeg ville have fået foretaget det samme hvide arbejde under alle omstændigheder 2 % Ved ikke 50 % 45 % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 5 % 0 % 5 % 0 % 47 % Det ville ikke have været udført 2 % Jeg ville have fået lavet ekstraarbejdet sort 4 % Jeg ville have udført ekstraarbejdet selv (evt. med venners hjælp) 5 % Ved ikke

2 Færre opgaver uden fradrag Over 45 % af dem, der sidste år brugte BoligJob-ordningen til at sætte nye opgaver i gang, ville slet ikke have fået lavet arbejdet, hvis ikke ordningen havde været der. Resten ville enten have fået udført arbejdet sort eller gjort det selv. - Det afspejler meget godt, det vi hører fra de små håndværksmestre fra Hjørring i nord til Sønderborg i syd og Bornholm i øst, nemlig at der er blevet langt færre arbejdsopgaver efter nytår, hvor ordningen stoppede. Det er årsagen til, at de bliver nødt til at sige farvel til gode medarbejdere og ja til færre nye lærlinge, siger Torben Liborius og uddyber: - De store virksomheder har travlt med at bygge store domiciler, sygehuse og metro i København og Aarhus, og det kan ses i beskæftigelsestallene, som stiger i de store byer. Men så snart vi kommer uden for storbyerne til de små virksomheder, der lever af private, så er meldingen, at det er gået den forkerte vej med beskæftigelsen, siden BoligJob-ordningen blev afskaffet ved årsskiftet. Den foreløbige indberetning til Skat vi- ser, at næsten danskere har brugt ordningen i 204. Dansk Byggeri forventer, at det tal stiger yderligere. Gør sort arbejde hvidt En anden ting, som også tager arbejdet ud af hænderne på de små håndværksmestre, er den sorte økonomi, som nu begynder at blomstre igen. 2 % af de danskere, som har brugt ordningen til at sætte gang i nye byggeprojekter, svarer, at hvis ikke Bolig- Job-ordningen havde været der, så ville de have fået udført opgaven sort. - Det er jo en ganske pæn del, når vi tager i betragtning, at næsten i løbet af et år har brugt ordningen. Og vel at mærke i hele landet. Der kan laves nok så mange skrivebordsanalyser af ordningens effekt på sort arbejde, men med denne spørgeundersøgelse tyder alt på, at ordningen har været med til at gøre det mindre attraktivt at få lavet sort arbejde, siger Torben Liborius og påpeger, at også det mærker de små håndværksmestre allerede nu: - Flere af dem er begyndt at få forespørgsler efter arbejde udført uden regning. Og det er jo på godt jysk træls, at være nødt til at sige nej til at udføre opgaven sort og så vide, at arbejdet formentlig bliver udført alligevel. Danskernes opsparing sætter gang i hjulene Man kan kun bruge pengene en gang, og derfor har en del af diskussionen for eller imod BoligJob-ordningen drejet sig om, hvad det er for nogle penge, som nu bliver brugt på byggeprojekter, havearbejde eller rengøring. Her svarer 72 %, at pengene kommer fra deres opsparing. Kun 8 % henter pengene ud af deres daglige forbrug. - Det er altså kun er i meget lille grad, at danskerne bruger færre penge på leverpostej og andre dagligvarer, fordi de sætter gang i byggeprojekter eller ansætter rengøringshjælp. Ordningen får danskerne i hele landet til at sætte gang i det private forbrug. Det giver moms- og skatteindtægter til statskassen og arbejdspladser i alle kroge af Danmark, siger Torben Liborius. 2 Læs desuden spørgeundersøgelsen fra analyseinstituttet YouGov. Kontakt: Barometer udgives af Dansk Byggeri. Henvendelser angående analyser eller andet i dette nyhedsbrev kan rettes til redaktør Anette Sørensen, ans@danskbyggeri.dk, telefon

3 Kommentar: Er Danmark og Sverige så forskellige? Mens man i Sverige investerer stadig mere i ROT- og RUT-avdrag, så har Danmark afskaffet BoligJob-ordningen. Er svenskerne dumme eller danskerne blinde? Af cheføkonom BO SANDBERG, bsa@danskbyggeri.dk I Sverige er hverken politikerne eller svenskerne generelt i tvivl om, at ROT- og RUT-avdrag, der giver tilskud til håndværksarbejde og rengøringshjælp, er en succes. Svensk økonomi har de senere år også klaret sig langt bedre end den danske. En af de meget jordnære årsager er, at vores naboer har formået at markedsgøre en række serviceog håndværksydelser, der i Danmark typisk udføres som sort arbejde, gør-det-selv eller gør-det-slet-ikke. Det har i Sverige givet titu- sindvis af arbejdspladser og har eksempelvis betydet, at man fra et nulpunkt i 2009, sidste år var nået op over virksomheder, der udfører rengøringsopgaver i private hjem. Stort set alle disse, er små selvstændige iværksætterfirmaer, der primært beskæftiger kvinder med anden etnisk oprindelse end svensk. RUT- og ROT-ordningerne er altså blevet mange indvandreres første møde med det svenske arbejdsmarked. Og det samtidig med at man herhjemme har kæmpeproblemer med at få indvandrere og efterkommere ud på det normale arbejdsmarked og i det hele taget har langt flere i de arbejdsdygtige aldre på passiv forsørgelse, end man har i Sverige. Derudover har ordningen også så godt som udryddet sort arbejde. I Danmark vurderer Finansministeriet, at BoligJob-ordningen koster cirka, milliarder kroner, mens man i Sverige bruger 20 milliarder svenske kroner på samme formål. Når man tænker på, hvor billig den danske Boligjob-ordning var, og hvor lavt støtteniveauet er i forhold til de tilsvarende svenske ordninger, så er det faktisk imponerende, at håndværker- fradraget nåede at blive en så stor succes med cirka brugere i 204 bredt geografisk fordelt ud over hele landet. Ordningen skulle derfor snarere være udvidet efter svensk forbillede end nedlagt. Man må derfor spørge de ansvarlige politikere: Er Sverige og Danmark virkelig så forskellige, at hvad, der er en succes i Sverige, er en dårlig investering i Danmark? Og man fristes til at stille endnu et spørgsmål: Er svenskerne dumme, siden de holder fast i deres ROT- og RUTavdrag, eller er danskerne blinde over for de mange fordele? 2 2 Foto Colorbox Kontakt: Barometer udgives af Dansk Byggeri. Henvendelser angående analyser eller andet i dette nyhedsbrev kan rettes til redaktør Anette Sørensen, ans@danskbyggeri.dk, telefon

4 Håndværkerfradrag giver mindre sort arbejde Uden håndværkerfradraget ville danskere få udført arbejdet uden om skattevæsnet, viser en spørgeundersøgelse. Genindfør ordningen og gør noget ved det sorte arbejde, lyder opfordringen fra Dansk Byggeri Af ANETTE SØRENSEN, Hvad koster det uden regning? Det spørgsmål er nu begyndt at dukke op igen hos flere håndværksmestre efter BoligJobordningen stoppede ved årsskiftet. En af dem, der er godt træt af spørgsmålet er Tømrerog Snedkermester Allan Hansen i Bramming. - Alle de mindre reparationsopgaver er forsvundet, og det har kostet to af mine medarbejdere jobbet. I stedet for er jeg begyndt at få opkald om sort arbejde, og her må jeg jo sige nej til at udføre opgaven. Men den slags spørgsmål fik jeg ikke, mens BoligJob-ordningen eksisterede. Så det ser desværre ud til, at det sorte arbejde er på vej tilbage, mens mine medarbejdere har mistet jobbet, siger ejer Allan Hansen. Hans oplevelser bakkes op af en ny spørgeundersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Dansk Byggeri. Her svarer 2 procent af de danskere, der har brugt ordningen til at sætte gang i nye byggeprojekter, at de ville have fået udført arbejdet sort, hvis ikke de havde fået et fradrag på op til kroner på arbejdslønnen. - Det er jo klar snak. Alt peget derfor på, at ordningen virker, og det er helt i tråd med de svenske erfaringer, hvor man også med et tilskud effektivt har bekæmpet sort arbejde, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius og uddyber: - Over danskere ville have fået udført opgaven sort, hvis ikke det havde været for BoligJob-ordningen. Sort arbejde er en strukturfejl, der skyldes for høje skatter og afgifter. BoligJob-ordningen er med til at nedsætte disse forvridende virkninger og er på den måde et godt strukturtiltag. I 204 brugte næsten danskere ordningen. Og selvom det kun er fire måneder siden boligjob-ord- ningen er stoppet, så er efterspørgslen på sort arbejde steget helt enormt, lyder det også fra Tømrermester Egetoft i Nyborg. - Det har været meget tydeligt, efter ordningen stoppede, at folk er begyndt at spørge om at få arbejdet udført uden regning, men her må vi jo sige nej til opgaven. Hvis fradraget blev genindført som en permanent ordning, så tror jeg, at vi ville komme det sorte arbejde til livs, og vi ville samtidig skabe arbejdspladser i mindre virksomheder både på Fyn og andre steder i landet, siger indehaver Frank Egetoft. 2 2 Illustration Jørgen Stamp Kontakt: Barometer udgives af Dansk Byggeri. Henvendelser angående analyser eller andet i dette nyhedsbrev kan rettes til redaktør Anette Sørensen, ans@danskbyggeri.dk, telefon

5 Få et overblik over, hvem der bruger ordningen, hvad de tjener, hvor de bor, hvor mange arbejdspladser den skaber og mange flere oplysninger om det fradrag, som over en halv million danskere om året har brugt Rundt om BoligJob-ordningen danskere har i 204 brugt BoligJob-ordningen En ud af tre bruger BoligJob-ordningen til grønne tiltag Nordjylland Midtjylland Hovedstaden Syddanmark Sjælland Knap en tredjedel af BoligJob-ordningens fradrag til håndværksydelser blev brugt til energibesparende tiltag i 204. Det svarer til at omkring hustande har fået skiftet vinduer, hulmursisoleret eller foretaget andre grønne tiltag. 9 procent af BoligJob-ordningens fradrag bruges til håndværksopgaver, mens 4,5 procent bruges på rengøring, 4,4 procent havearbejde og 0, procent på børnepasning. Anm.: Den regionale fordeling er skønnet på baggrund af 203-tallene BoligJob-ordningen skaber arbejdspladser i hele Danmark Nordjylland 550 Et job med BoligJob-ordningen koster max kr. Et job med Bolig- Job-ordningen giver staten en udgift på kr. Midtjylland.200 Syddanmark.50 Hovedstaden.450 Sjælland 650 Men sparer understøttelse for kr. BoligJob-ordningen skaber ifølge Dansk Byggeris beregninger arbejdspladser fordelt ud over hele landet Og indtjener kr. i moms og skat til staten Hvad tjener dem, der har brugt BoligJob-ordningen? Antal der har brugt BoligJob-ordningen: Udgifter Finansering Et job skabt via BoligJob-ordningen koster staten mindre end udgiften på kr. til kontanthjælp* *Anm.: Der er anvendt satsen for, der er fyldt 25 år og ikke forsørger børn. Baseret på 203-tal Personlig indkomst Op til kr kr. Over kr. Størstedelen af de danskere, som benytter BoligJob-ordningen, har en indkomst på under kroner. Kun har en indkomst over kroner. Anm.: Baseret på 203-tal Kilde: Skatteministeriet, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Dansk Byggeri