Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser :1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Relaterede dokumenter
Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser :3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser :1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Socialstatistikken skal bestå af tre hovedområder:

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2009

Modtagere af sociale ydelser 2008

Modtagere af sociale ydelser 2010

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser:

Ledigheden i byerne i Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Nye tal i statistikbanken

Arbejdsmarked. Ledigheden :1. Flere ledige i 2003 end i 2002

Fakta om Maniitsoq 2011

Modtagere af børnetilskud i december. Antal modtagere. Beløb (1.000 DKK)

Nye tal i Statistikbanken

Kapitel 6 Personorienteret indkomststatistik baseret på skattepligtig indkomst

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken :1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Fiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Overnatningsstatistikken 2003

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Markedsanalyse af turismen Turisterne i gennemsnit brugte ca kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik

BEFOLKNING. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Befolkningsprognoser 1998.

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

2010 statistisk årbog

Registrerede motorkøretøjer. Figur 1. Bestand af person-, vare- og lastbiler pr. 1. januar

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Befolkningens bevægelser 2006


Erhverv. Iværksættere Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August Data om iværksætterkandidater

Turisme. Flypassagerstatistikken :2. Sammenfatning

Grønlands Befolkning 1. januar 2004

Overnatningsstatistikken Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996

Flypassagerstatistikken 2001

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Beskæftigelsen Beskæftigelsen i 2006 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 4,9% Bygge- & og anlægssektoren 9,9% Handel og

2013 statistisk årbog

Nøgletal vedrørende Førtidspensioner Faxe Kommune

Arbejdsmarked 31. januar 2017

Modtagere af integrationsydelse

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Familiedirektoratet s Barselsorlov

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

Velfærdspolitisk Analyse

2014 statistisk årbog

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89

2015 statistisk årbog

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

2016 statistisk årbog

Befolkningsbevægelser 2000

Arbejdsmarked 1. februar 2016

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6

Glostrup, den 17. marts Ledighedsudviklingen i Glostrup december 2013 december 2015

Cirkulære om gældende sociale kontantydelser pr. 1. juli 2008

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Udgifter til sociale ydelser til de årige fordelt efter kommune, alder og ydelse Killde: Grønlands Statistik, Statistikbanken

Arbejdsmarkedet i tal Maj Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 18

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave

Graf 1a viser udviklingen af a-dagpenge modtagere i henholdsvis Ikast-Brande Kommune, på landsplan og i RAR Vest. Udviklingen af a-dagpenge modtagere

Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling

Arbejdsmarkedet i tal Marts 2017

Cirkulære om gældende sociale kontantydelser pr. 30. juli 2018

Arbejdsmarkedet i tal November Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 11

Analyse 15. juli 2014

Konjunktur og Arbejdsmarked

Arbejdsmarkedet i tal Januar Kilde: jobindsats.dk og rar-bm.dk Side 1 af 16

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007

Arbejdsmarkedet i tal August Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 18

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.

Opgørelse af opbrugt dagpengeret på Jobindsats.dk

Arbejdsmarkedet i tal September Kilde: jobindsats.dk, rar-bm.dk og egne data Side 1 af 19

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Beskæftigelsen i Grønland 2004

Forsikringsgrad i a-kasserne - ny opgørelsesmetode giver mere retvisende billede af forsikringsgrad i a-kasserne

Transkript:

Socialstatistik 2004:1 Modtagere af sociale ydelser 1997-2002 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1997-2002 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1997-2002 Antal 10.000 9.000 Trangsvurderet hjælp 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 Takstm. hjælp ved arbejdsløshed Taktstm. hjælp ved sygdom mv. 2.000 1.000 0 Udvidet behovsvurderet hjælp 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Antallet af modtagere af takstmæssig-, trangsvurderet og udvidet behovsvurderet hjælp har været faldende i perioden fra 1997 til 2002. Det laveste antal modtagere blev registreret i 2000, men siden steg tallet lidt i 2001 og 2002. Dette hænger sammen med udviklingen i ledigheden, som steg efter 2000. Den største gruppe modtagere af sociale ydelser i perioden 1997-2002 er de ca. 8.500 personer, der hvert år modtager trangsvurderet hjælp, jf. tabel 5. Herefter følger de omkring 2.600 personer, der hvert år modtager takstmæssige hjælp ved arbejdsløshed, jf. tabel 3, mens de mindste grupper er de lidt over 2.000 personer, der hvert år modtaget henholdsvis takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke, jf. tabel 4, og udvidet behovsvurderet hjælp, jf. tabel 6.

Figur 2. Antal pensionister 1997-2002 Antal 4.500 4.000 3.500 Alderspension 3.000 2.500 2.000 Førtidspension 1.500 1.000 500 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 I figur 2 ses udviklingen i antal pensionister fra 1997-2002. Antallet af førtidspensionister stiger kraftig fra 2000 til 2002, mens det falder for alderspensionister. Fra 1. januar 2000 blev der gennemført ændringer af alderspensionsregler, hvor alderen for modtagelse af alderspension blev sat op fra 60 til 63. Faldet i antal alderspensionsmodtagere fra 2000 tilskrives denne ændring. Personer, der var 60-62 i 2000 og skulle have haft alderspension efter de gamle regler, fik udbetalt førtidspensionen i stedet. En stor del af stigningen i antallet af førtidspensionister skyldes denne ændrede udbetalingsform. Side 2 Modtagere af sociale ydelser 1997-2002

Indholdsfortegnelse Modtagere af sociale ydelser 1997-2002............................ 1 1. Udviklingen antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1 1997-2002............................................................ Figur 1 Udviklingen i antallet af udvalgte sociale ydelser 1997-2002........... 1 Indholdsfortegnelse................................................. 3 2. Introduktion til socialstatistikken................................. 4 3. Modtagere af sociale ydelser 1997-2002.......................... 3 Tabel 1 Modtagere af sociale ydelser fordelt på gennemsnitsalder. 1997-2002. 5 Tabel 2 Modtagere af dagpenge ved barsel mv. fordelt på alder. 1997-2002... 5 Tabel 3 Modtagere af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed fordelt på alder. Tabel 4 1997-2002............................................................ 6 Modtagere af takstmæssig hjælp ved sygdom/ulykke fordelt på alder. 1997-2002............................................................ 6 Tabel 5 Modtagere af trangsvurderet hjælp fordelt på alder. 1997-2002........ 7 Tabel 6 Modtagere af udvidet behovsvurderet hjælp fordelt på alder. 1997-2002 7 Tabel 7 Modtagere af engangshjælp fordelt på alder. 1997-2002............... 8 Tabel 8 Modtagere af førtidspension fordelt på alder. 1997-2002.............. 9 Tabel 9 Modtagere af alderspension fordelt på alder. 1997-2002............... 9 Tabel 10 Modtagere af sociale ydelser fordelt på køn i procent. 1997-2002...... 10 Tabel 11 Tabel 12 Tabel 13 Tabel 14 Tabel 15 Modtagere af dagpenge ved barsel mv. fordelt på kommune og køn. 1997-2002............................................................ 10 Modtagere af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed fordelt på kommune og køn. 1997-2002................................................. 12 Modtagere af takstmæssig hjælp ved fordelt på kommune og køn. 1997-2002............................................................ 13 Modtagere af trangsvurderet hjælp fordelt på kommune og køn. 1997-2002............................................................ 14 Modtagere af udvidet behovsvurderet hjælp fordelt på kommune og køn. 1997-2002....................................................... 15 Tabel 16 Modtagere af engangshjælp fordelt på kommune og køn. 1997-2002.. 16 4. Pensionister....................................................... 17 Tabel 17 Pensionister modtagere af pensionsydelser. 1997-2002............. 17 Tabel 18 Førtidspensionister fordelt på kommune og køn. 1997-2002........... 18 Tabel 19 Alderspensionister fordelt på kommune og køn. 1997-2002............ 19 5. Berettigelsesgrundlag for de sociale ydelser..................... 20 6. Datagrundlag og behandling.................................... 22 7. Opgørelsesmetode mv............................................ 23 Modtagere af sociale ydelser 1997-2002 Side 3

2. Introduktion til socialstatistikken Socialstatistikken Den første publikation af "Modtagere af sociale ydelser 1999-2000" udkom i septmber 2001. Den blev efterfulgt af publikationen "Modtagere af sociale ydelser - økonomiske nøgletal 1996-2001", der udkom i november 2002. Nærværende publikation, Modtagere af sociale ydelser 1997-2002, er fortsættelsen af de tidligere publikationer og dækker en periode på seks år. De økonomiske aspekter af de sociale udgifter bliver præsenteret i publikationen "Modtagere af sociale ydelser 1997-2002 økonomiske nøgletal." Primær fokus på indkomsterstattende ydelser I denne publikation er der primært fokuseret på de sociale ydelser, der erstatter eller supplerer anden indkomst. Disse ydelser gives til personer, når indkomsten bortfalder som følge af en social begivenhed, hvad enten dette er arbejdsløshed, sygdom, alderdom eller andet. Nedenstående oversigt indeholder de typer af ydelser, der behandles i publikationen: Dagpenge ved barsel mv. Takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed samt sygdom og ulykke Trangsvurderet hjælp Udvidet behovsvurderet hjælp Engangshjælp Førtidspension Alderspension Betingelser for tildeling mv. Modtagere fordelt på køn, alder og kommune Der er en række markante forskelle mellem de forskellige typer af ydelser, der skal erstatte anden indkomst. Lovgrundlaget, kriterier for tildeling mv. er detaljeret beskrevet for hver enkelt type af ydelse i afsnit 5. Opgørelserne er dannet på baggrund af udtræk af data fra de kommunale IT-systemer, jf. afsnit 6. De forskellige statistikker er begrænset til fordelingen af modtagere på køn, alder og kommune. 3. Modtagere af sociale ydelser 1997-2002 Den gennemsnitlige alder for modtagere af sociale ydelser er steget Af tabel 1 fremgår det, at gennemsnitsalderen for modtagere af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed i 1997 var på 37 år og 2 mdr., mens den i 2002 var steget til 39 år og 11 mdr. Det er er en stigning på 2 år og 9 mdr. Ændringen hænger sammen med et stort fald i antallet af yngre modtagere mellem 20 og 34 år og aldersgruppen 50-54 år, jf. tabel 3. For takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke har der været en stigning i gennemsnitsalderen i perioden 1997-2002 på 2 år og 3 mdr. Denne stigning hænger ligeledes sammen med et fald i antallet af yngre modtagere mellem 25 og 34 år og aldersgruppen 50-54 år, jf. tabel 4. Generelt er gennemsnitsalderen steget for modtagere af sociale ydelser. Gennemsnitsalderen for førtidspensionister er fra 1997 til 2002 steget med 2 år og 1 mdr. og alderspensionister med 2 år og 4 mdr. Stigningen i gennemsnitsalderen for førtidspensionister skyldes et fald i antallet af førtidspensionister mellem 25 og 34 år. Samtidig har der været en stor stigning blandt dem, der er 60-62 år og modtager førtidspension, jf. tabel 8. Stigningen i denne gruppe skyldes, at en del personer fik udbetalt førtidspension, i stedet for alderspension, idet de kom i "klemme" i forbindelse med ændret alderskriteriet for modtagelse af alderspension. Stigningen i gennemsnitsalderen for alderspensionister skyldes et fald blandt de 60-64-årige år. Dette skyldes formentlig, at grænsen for at modtage alderspension fra 1. januar 2000 blev hævet fra 60 år til 63 år, jf. tabel 9. Side 4 Modtagere af sociale ydelser 1997-2002

Tabel 1. Modtagere af sociale ydelser fordelt på gennemsnitsalder. 1997-2002 Dagpenge ved barsel mv. Takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed Takstmæssig hjælp ved sygdom Trangsvurderet og ulykke hjælp Udvidet behovsvurderet hjælp Engangshjælp Førtidspension Alderspension 1997 27 år, 6 mdr. 37 år, 2 mdr. 39 år, 6 mdr. 35 år, 6 mdr. 34 år, 10 mdr. 37 år, 6 mdr. 48 år, 0 mdr. 68 år, 8 mdr. 1998 27 år, 11 mdr. 37 år, 8 mdr. 40 år, 0 mdr. 35 år, 2 mdr. 35 år, 4 mdr. 37 år, 1 mdr. 48 år, 2 mdr. 68 år, 8 mdr. 1999 27 år, 9 mdr. 38 år, 3 mdr. 40 år, 5 mdr. 35 år, 4 mdr. 35 år, 11 mdr. 37 år, 4 mdr. 48 år, 2 mdr. 68 år, 9 mdr. 2000 27 år, 0 mdr. 38 år, 8 mdr. 41 år, 3 mdr. 35 år, 5 mdr. 36 år, 2 mdr. 36 år, 9 mdr. 48 år, 2 mdr. 69 år, 4 mdr. 2001 27 år, 9 mdr. 39 år, 8 mdr. 41 år, 8 mdr. 36 år, 4 mdr. 36 år, 10 mdr. 38 år, 0 mdr. 49 år, 6 mdr. 70 år, 6 mdr. 2002 28 år, 5 mdr. 39 år, 11 mdr. 41 år, 9 mdr. 36 år, 6 mdr. 36 år, 11 mdr. 38 år, 7 mdr. 50 år, 1 mdr. 71 år, 0 mdr. Anm. Alder er hvert år opgjort pr. 31. december. Tallene for 2001 er reviderede. Tabel 2. Modtagere af dagpenge ved barsel mv. fordelt på alder. 1997-2002 Alder 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Ændring 1997-2002 i procent I alt 1.042 1.049 974 863 922 1.013-0,1 Under 20 97 98 98 94 100 74-23,7 20-24 273 280 270 278 285 320 17,2 25-29 288 246 215 188 198 237-17,7 30-34 258 251 217 174 185 193-25,2 35-39 93 129 136 97 115 126 35,5 40-44 30 36 29 25 36 43 43,3 45+ 3 9 9 7 3 20 566,7 Uoplyst - - - - - - - Anm. Alder er hvert år opgjort pr. 31. december. Tallene for 2001 er reviderede. Modtagere af sociale ydelser 1997-2002 Side 5

Tabel 3. Modtagere af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed fordelt på alder. 1997-2002 Alder 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Ændring 1997-2002 i procent I alt 3.343 3.166 2.789 2.688 2.748 2.652-20,7 15-19 40 35 33 42 52 47 17,5 20-24 282 252 204 166 197 190-32,6 25-29 490 414 312 277 251 253-48,4 30-34 755 696 557 509 425 355-53,0 35-39 556 557 555 562 586 583-4,9 40-44 395 384 375 393 400 411 4,1 45-49 298 312 293 277 313 311 4,4 50-54 292 268 228 234 241 224-23,3 55-59 199 201 188 182 225 208 4,5 60-62 28 35 38 38 49 63 125,0 63+ 6 12 5 8 9 7 16,7 Uoplyst 2-1 - - - - Anm. Alder er hvert år opgjort pr. 31. december. Personer under 15 år og uoplyst alder er anført under uoplyst. Tallene for 2001 er reviderede. Tabel 4. Modtagere af takstmæssig hjælp ved sygdom/ulykke fordelt på alder. 1997-2002 Anm. Se tabel 2. Alder 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Ændring 1997-2002 i procent I alt 2.354 2.276 2.169 2.209 2.107 2.166-8,0 15-19 18 9 12 14 21 29 61,1 20-24 110 103 103 98 103 108 1,8 25-29 269 204 166 161 146 149-44,6 30-34 446 468 409 349 302 272-39,0 35-39 428 432 437 432 408 438 2,3 40-44 315 287 299 335 336 368 16,8 45-49 269 284 280 281 283 288 7,1 50-54 265 241 198 240 224 222-16,2 55-59 197 201 209 229 221 203 3,1 60-62 29 29 43 53 52 74 155,2 63+ 6 13 12 15 9 14 133,3 Uoplyst 2 5 1 2 2 1 - Side 6 Modtagere af sociale ydelser 1997-2002

Tabel 5. Modtagere af trangsvurderet hjælp fordelt på alder. 1997-2002 Anm. Se tabel 2. Alder 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Ændring 1997-2002 i procent I alt 8.645 8.538 8.434 8.218 8.366 8.582-0,7 15-19 414 505 523 512 480 504 21,7 20-24 939 965 1.025 1.034 1.111 1.214 29,3 25-29 1.319 1.110 960 890 858 882-33,1 30-34 1.791 1.796 1.666 1.536 1.338 1.214-32,2 35-39 1.452 1.491 1.533 1.517 1.568 1.566 7,9 40-44 971 1.025 1.057 1.089 1.160 1.237 27,4 45-49 655 671 711 716 791 789 20,5 50-54 550 506 468 464 483 524-4,7 55-59 373 347 354 321 392 388 4,0 60-62 79 42 56 77 96 151 91,1 63+ 73 57 48 40 49 71-2,7 Uoplyst 29 23 33 22 40 42 - Tabel 6. Modtagere af udvidet behovsvurderet hjælp fordelt på alder. 1997-2002 Anm. Se tabel 2. Alder 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Ændring 1997-2002 i procent I alt 2.475 2.219 1.960 1.774 1.916 2.113-14,6 15-19 103 111 93 66 82 67-35,0 20-24 251 204 174 190 202 248-1,2 25-29 415 320 254 207 183 207-50,1 30-34 567 525 435 363 363 353-37,7 35-39 433 387 367 352 388 441 1,9 40-44 287 278 248 216 291 349 21,6 45-49 182 153 161 167 157 180-1,1 50-54 125 117 102 105 115 115-8,0 55-59 89 97 95 77 92 95 6,7 60-62 12 11 10 16 18 27 125,0 63+ 4 14 17 11 11 15 275,0 Uoplyst 7 2 4 4 14 16 - Modtagere af sociale ydelser 1997-2002 Side 7

Tabel 7. Modtagere af engangshjælp fordelt på alder. 1997-2002 Anm. Se tabel 2. Alder 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Ændring 1997-2002 i procent I alt 2.391 2.191 2.247 2.132 2.219 2.319-3,0 15-19 82 96 104 96 110 99 20,7 20-24 178 171 187 216 209 261 46,6 25-29 303 243 220 189 156 166-45,2 30-34 475 446 445 421 354 330-30,5 35-39 448 419 421 442 439 444-0,9 40-44 327 294 330 294 321 365 11,6 45-49 217 192 221 190 228 218 0,5 50-54 163 155 136 108 137 155-4,9 55-59 120 95 105 96 114 121 0,8 60-62 18 17 17 26 41 61 238,9 63+ 43 37 43 28 60 66 53,5 Uoplyst 17 26 18 26 50 33 - Færre modtagere af sociale ydelser Stigning i antal modtagere af trangsvurderet hjælp i 2002 Antallet af personer, der modtager en social ydelse, er faldet for de fleste ydelsers vedkommende i perioden 1997-2002. For takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed er antallet af modtagere faldet med ca. 21 pct. - fra 3.343 personer i 1997 til 2.652 personer i 2002, jf. tabel 3. Det er dog bemærkelsesværdigt, at antallet af modtagere faldt i 2002 i forhold til 2001, da der var der flere arbejdsløse i 2002 end i 2001. En nærmere undersøgelse viser, at en del personer, der modtog takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed i 2001, i stedet modtog trangsvurderet hjælp i 2002. For takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke er faldet 8 pct. - fra 2.354 personer til 2.166 personer, jf. tabel 4. Den ydelse som fleste personer har modtaget er trangsvurderet hjælp. Antallet af modtagere i 2002 er steget med 2,6 pct. i forhold til året før og 4,4 pct. i forhold til 2000, hvor der var registreret færrest modtagere af trangsvurderet hjælp, jf. tabel 5. Med 8.582 modtagere i 2002 er det på samme niveau som i 1998. Den samme tendens ses for takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke, jf. tabel 4 og udvidet behovsvurderet hjælp, jf. tabel 6. Her registrerede det laveste antal modtagere i 2000, mens det i 2002 steg til samme niveau som i 1999 eller tidligere. For engangshjælp er antallet af modtagere faldt med 3,0 pct. fra 1997 til 2002, jf. tabel 7. Det højest antal registrerede modtagere var i 2001 hvor 2.319 personer modtog engangshjælp, mens det laveste antal registreredes i 2000, hvor 2.132 personer modtog engangshjælp. Side 8 Modtagere af sociale ydelser 1997-2002

Tabel 8. Modtagere af førtidspension fordelt på alder. 1997-2002 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Ændring 1997-2002 i procent I alt 2.217 2.268 2.320 2.329 2.483 2.677 20,8 Under 25 44 42 33 42 49 57 29,6 25-29 94 84 73 69 64 62-34,0 30-34 182 192 199 185 172 142-22,0 35-39 185 196 193 216 222 254 37,3 40-44 241 245 267 251 275 285 18,3 45-49 261 288 317 314 312 343 31,4 50-54 397 415 402 406 389 382-3,8 55-59 635 660 666 626 607 577-9,1 60-62 170 146 163 215 377 542 218,8 63+ 8-6 4 15 27 237,5 Uoplyst - - 1 1 1 6 - Anm. Alder er hvert år opgjort pr. 31. december. Gældende lov fra 2000 fastlægger en øvre grænse for førtidspensionister på 62 år. Aldersgrupperne 60 år og derover i 1997 til 2002 indeholder således personer, der har fået udbetalt førtidspension på grund af forsinkelser i administrative procedurer eller lignende. Personer under 15 år og uoplyst alder er anført under uoplyst. Tallene for Qeqertarsuaq er ikke inkluderet i årene 1997-2001. Tallene for 2001 er reviderede. Tabel 9. Modtagere af alderspension fordelt på alder. 1997-2002 Alder 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Ændring 1997-2002 i procent I alt 3.786 3.793 3.820 3.701 3.477 3.439-9,2 60-62 750 684 654 459 225 58-92,3 63-64 517 516 526 508 477 448-13,4 65-69 1.128 1.163 1.128 1.156 1.166 1.230 9,0 70-74 712 757 837 862 868 912 28,1 75-79 368 374 383 409 433 485 31,8 80-84 207 201 200 203 202 192-7,3 85+ 93 92 88 104 103 109 17,2 Uoplyst 11 6 4-3 5 - Anm. Alder er hvert år opgjort pr. 31. december. Gældende lov fra 2000 fastlægger en nedre grænse for alderspensionister på 63 år. Aldersgrupperne 60-62 år i 1997 til 2002 indeholder således personer, der har fået udbetalt førtidspension på grund af forsinkelser i administrative procedurer eller lignende. Personer under 59 år og uoplyst alder er anført under uoplyst. Tallene for Qeqertarsuaq er ikke inkluderet i årene 1997-2001. Tallene for 2001 er reviderede. Modtagere af sociale ydelser 1997-2002 Side 9

Tabel 10. Modtagere af sociale ydelser fordelt på køn i procent. 1997-2002 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Ydelsestype Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Hele befolkningen 46,7 53,3 46,7 53,3 46,6 53,4 46,6 53,4 46,6 53,4 46,6 53,4 Dagpenge ved barsel mv. 82,3 17,7 84,4 15,6 83,1 16,9 82,2 17,8 80,2 19,8 78,9 21,1 Takstmæssig hjælp arbejdsløshed 44,8 55,2 43,7 56,3 46,4 53,6 45,4 54,6 44,0 56,0 45,2 54,8 Takstmæssig hjælp sygdom/ulykke 58,2 41,8 59,5 40,5 58,8 41,2 59,8 40,2 62,4 37,6 61,6 38,4 Trangsvurderet hjælp 42,8 57,2 42,9 57,1 43,4 56,6 44,5 55,5 44,0 56,0 44,4 55,6 Udvidet behovsvurderet hjælp 47,3 52,7 48,9 51,1 48,2 51,8 48,4 51,6 50,2 49,8 51,6 48,4 Engangshjælp 46,9 53,1 45,9 54,1 47,8 52,2 48,2 51,8 49,8 50,2 50,8 49,2 Førtidspension 49,6 50,4 49,4 50,6 49,6 50,4 49,2 50,8 49,2 50,8 49,3 50,7 Alderspension 52,7 47,3 52,3 47,7 52,4 47,6 52,5 47,5 52,8 47,2 53,0 47,0 Andelen af mænd, der modtager sociale ydelser er højere end kvinder Antallet af mænd, der modtager forskellige sociale ydelser, er højere end antallet af kvinder i hele perioden 1997-2002, jf. tabel 10. Undtagelsen er mænd, der modtager takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke og barselsdagpenge mv. Det samme gælder alderspensionister, hvor kvindelige modtagere overstiger antallet af mænd. Andelen af mandlige og kvindelige modtagere af sociale ydelser har været nogenlunde stabil i hele perioden 1997-2002, og der er kun små ændringer. Eksempelvis er andelen af mænd, der modtager barselsdagpenge mv. steget fra at udgøre 17,7 pct. i 1997 til at udgøre 21,1 pct. i 2002. Dette kan til dels skyldes, at faderens ret til barsel er blevet forlænget pr. 1 januar 2001 og at det er blevet mere almindeligt at mænd også holder barselsorlov. Kvinderne er overrepræsenteret Sammenholdes andelen af kvinder, som modtager sociale ydelser, med kvindernes andel af hele befolkningen, er, andelen af kvinder overrepræsenteret inden for de fleste ydelseskategorier i hele perioden 1997-2002 med undtagelse af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed og trangsvurderet hjælp. Tabel 11. Modtagere af dagpenge ved barsel mv. fordelt på kommune og køn. 1997-2002 Kommune 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Hele landet I alt 1.042 1.049 974 863 922 1.013 Kvinde 858 885 809 709 739 799 Mand 184 164 165 154 183 214 Nanortalik I alt 64 74 59 43 53 65 Kvinde 58 63 52 39 45 58 Mand 6 11 7 4 8 7 Qaqortoq I alt 56 47 44 42 47 38 Kvinde 41 35 36 29 32 29 Mand 15 12 8 13 15 9 Narsaq I alt 50 56 48 35 59 42 Kvinde 36 44 36 28 45 31 Mand 14 12 12 7 14 11 tabel 11 forsættes... Side 10 Modtagere af sociale ydelser 1997-2002

Tabel 11 fortsat Modtagere af dagpenge ved barsel mv. fordelt på kommune og køn. 1997-2002 Kommune 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Paamiut I alt 13 35 42 49 29 37 Kvinde 10 32 35 42 28 29 Mand 3 3 7 7 1 8 Nuuk I alt 192 163 131 135 175 195 Kvinde 146 123 102 107 133 142 Mand 46 40 29 28 42 53 Maniitsoq I alt 104 101 98 91 81 93 Kvinde 79 86 75 72 61 60 Mand 25 15 23 19 20 33 Sisimiut I alt 113 108 122 102 105 111 Kvinde 97 99 103 75 80 90 Mand 16 9 19 27 25 21 Kangaatsiaq I alt 43 38 47 33 34 29 Kvinde 41 36 44 32 30 27 Mand 2 2 3 1 4 2 Aasiaat I alt 60 66 32 45 50 47 Kvinde 52 52 28 38 38 35 Mand 8 14 4 7 12 12 Qasigiannguit I alt 36 43 30 28 22 30 Kvinde 26 32 24 20 17 24 Mand 10 11 6 8 5 6 Ilulissat I alt 84 88 88 83 58 80 Kvinde 70 72 71 68 49 58 Mand 14 16 17 15 9 22 Qeqertarsuaq I alt 16 22 18 9 18 26 Kvinde 16 22 16 9 17 23 Mand - - 2-1 3 Uummannaq I alt 60 57 58 56 47 42 Kvinde 56 53 52 53 42 42 Mand 4 4 6 3 5 - Upernavik I alt 59 70 82 67 72 102 Kvinde 55 62 76 60 68 92 Mand 4 8 6 7 4 10 Qaanaaq I alt 26 24 20 14 14 10 Kvinde 24 23 20 14 13 8 Mand 2 1 - - 1 2 Ammassalik I alt 56 50 44 38 55 58 Kvinde 47 46 35 30 40 45 Mand 9 4 10 8 15 13 Illoqqortoormiut I alt 18 12 22 6 10 16 Kvinde 12 10 16 5 8 13 Mand 6 2 6 1 2 3 Anm. Hvis totalerne for de enkelte kommuner lægges sammen, er de ikke lig med de tilsvarende tal for hele Grønland. Det skyldes, at personer, der har modtaget ydelser i mere end én kommune kun er talt med én gang, men samtidig er talt med i alle relevante kommuner. Tallene for 2001 er reviderede. Modtagere af sociale ydelser 1997-2002 Side 11

Tabel 12. Modtagere af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed fordelt på kommune og køn. 1997-2002 Kommune 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Hele landet I alt 3.343 3.166 2.789 2.688 2.748 2.652 Kvinde 1.499 1.382 1.295 1.220 1.210 1.200 Mand 1.844 1.784 1.494 1.468 1.538 1.452 Nanortalik I alt 194 175 134 145 112 144 Kvinde 89 84 62 65 52 75 Mand 105 91 72 80 60 69 Qaqortoq I alt 153 140 46 87 67 65 Kvinde 74 63 26 31 26 19 Mand 79 77 20 56 41 46 Narsaq I alt 151 150 130 149 159 121 Kvinde 60 62 54 62 63 49 Mand 91 88 76 87 96 72 Paamiut I alt 150 94 164 130 141 178 Kvinde 77 110 74 63 73 82 Mand 73 204 90 67 68 96 Nuuk I alt 368 355 362 314 334 329 Kvinde 146 128 129 110 128 129 Mand 222 227 233 204 206 200 Maniitsoq I alt 309 256 214 242 248 305 Kvinde 125 99 95 95 92 113 Mand 184 157 119 147 156 192 Sisimiut I alt 378 327 348 335 350 245 Kvinde 178 171 197 187 179 146 Mand 200 156 151 148 171 99 Kangaatsiaq I alt 116 115 135 121 137 130 Kvinde 62 62 72 72 72 69 Mand 54 53 63 49 65 61 Aasiaat I alt 315 297 273 272 261 171 Kvinde 121 116 106 110 100 68 Mand 194 181 167 162 161 103 Qasigiannguit I alt 197 204 170 169 183 166 Kvinde 74 69 60 58 61 60 Mand 123 135 110 11 122 106 Ilulissat I alt 523 532 453 400 370 416 Kvinde 269 255 221 187 166 205 Mand 254 277 232 213 204 211 Qeqertarsuaq I alt 111 75 80 69 67 25 Kvinde 50 27 43 30 28 6 Mand 61 48 37 39 39 19 Uummannaq I alt 218 192 151 161 210 200 Kvinde 102 97 91 103 121 107 Mand 116 95 60 58 89 93 Upernavik I alt 96 71 49 35 46 54 Kvinde 41 26 25 14 14 28 Mand 55 45 24 21 32 26 Qaanaaq I alt 21 1 8 8 29 41 Kvinde 12-4 5 21 24 Mand 9 1 4 3 8 17 Ammassalik I alt 67 105 79 73 52 74 Kvinde 31 42 34 30 17 20 Mand 36 63 45 43 35 54 Illoqqortoormiut I alt 11 13 22 18 18 16 Kvinde 5 7 12 12 13 11 Mand 6 6 10 6 5 5 Anm. *Jf. anmærkning til tabel 11. Side 12 Modtagere af sociale ydelser 1997-2002

Tabel 13. Modtagere af takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke fordelt på kommune og køn. 1997-2002. Kommune 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Hele landet I alt 2.354 2.276 2.169 2.209 2.107 2.166 Kvinde 1.371 1.355 1.276 1.322 1.315 1.334 Mand 983 921 893 887 792 832 Nanortalik I alt 44 29 25 18 35 43 Kvinde 27 22 16 11 23 24 Mand 17 7 9 7 12 19 Qaqortoq I alt 210 146 130 120 93 85 Kvinde 103 66 71 65 55 47 Mand 107 80 59 55 38 38 Narsaq I alt 89 99 88 87 108 96 Kvinde 51 53 50 55 64 59 Mand 38 46 38 32 44 37 Paamiut I alt 120 135 115 106 113 102 Kvinde 75 82 59 57 64 60 Mand 45 53 56 49 49 42 Nuuk I alt 339 324 332 341 343 386 Kvinde 183 184 180 192 196 215 Mand 156 140 152 149 147 171 Maniitsoq I alt 189 174 159 165 161 121 Kvinde 113 110 98 104 104 79 Mand 76 64 61 61 57 42 Sisimiut I alt 261 262 265 275 275 282 Kvinde 172 180 163 169 186 190 Mand 89 82 102 106 89 92 Kangaatsiaq I alt 63 42 57 86 77 81 Kvinde 38 31 40 57 52 52 Mand 25 11 17 29 25 29 Aasiaat I alt 151 133 122 128 105 97 Kvinde 86 80 69 78 60 52 Mand 65 53 53 50 45 45 Qasigiannguit I alt 65 86 94 73 61 75 Kvinde 35 40 45 40 36 41 Mand 30 46 49 33 25 34 Ilulissat I alt 384 414 346 352 308 345 Kvinde 230 252 227 206 200 226 Mand 154 162 119 146 108 119 Qeqertarsuaq I alt 53 43 47 44 42 46 Kvinde 38 22 26 26 26 26 Mand 15 21 21 18 16 20 Uummannaq I alt 133 131 138 159 116 108 Kvinde 81 79 79 111 86 85 Mand 52 52 59 48 30 23 Upernavik I alt 118 90 59 53 76 77 Kvinde 67 52 41 40 58 54 Mand 51 38 18 13 18 23 Qaanaaq I alt 12 42 58 68 64 62 Kvinde 7 27 35 33 40 37 Mand 5 15 23 35 24 25 Ammassalik I alt 99 84 97 86 90 110 Kvinde 55 50 55 52 44 57 Mand 44 34 42 34 46 53 Illoqqortoormiut I alt 28 45 43 51 47 52 Kvinde 11 26 25 29 27 31 Mand 17 19 18 22 20 21 Anm. *Jf. anmærkning til tabel 11. Modtagere af sociale ydelser 1997-2002 Side 13

Tabel 14. Modtagere af trangsvurderet hjælp fordelt på kommune og køn. 1997-2002 Kommune 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Hele landet I alt 8.645 8.538 8.434 8.218 8.366 8.582 Kvinde 3.698 3.663 3.662 3.653 3.682 3.808 Mand 4.947 4.875 4.772 4.565 4.684 4.774 Nanortalik I alt 392 445 411 447 427 502 Kvinde 173 209 187 201 195 207 Mand 219 236 224 246 232 295 Qaqortoq I alt 552 536 529 550 565 619 Kvinde 249 231 235 240 248 271 Mand 303 305 294 310 317 348 Narsaq I alt 523 452 438 404 425 418 Kvinde 226 168 179 171 164 161 Mand 297 284 259 233 261 257 Paamiut I alt 586 583 542 465 528 596 Kvinde 286 288 275 240 260 294 Mand 300 295 267 225 268 302 Nuuk I alt 1.955 1.920 1.804 1.807 1.788 1.811 Kvinde 806 770 705 790 777 803 Mand 1.149 1.150 1.099 1.017 1.011 1.008 Maniitsoq I alt 771 740 659 612 620 611 Kvinde 245 252 226 212 229 225 Mand 526 488 433 400 391 386 Sisimiut I alt 752 696 704 672 703 764 Kvinde 306 286 312 301 302 347 Mand 446 410 392 371 401 417 Kangaatsiaq I alt 24 371 379 369 348 379 Kvinde 13 174 181 185 189 191 Mand 11 197 198 184 159 188 Aasiaat I alt 541 549 556 555 491 490 Kvinde 212 228 223 221 202 197 Mand 329 321 333 334 289 293 Qasigiannguit I alt 342 306 271 288 355 278 Kvinde 146 120 118 121 148 117 Mand 196 186 153 167 207 161 Ilulissat I alt 598 608 695 622 576 541 Kvinde 276 287 336 306 281 266 Mand 322 321 359 316 295 275 Qeqertarsuaq I alt 78 48 80 95 110 127 Kvinde 44 31 35 43 44 47 Mand 34 17 45 52 66 80 Uummannaq I alt 674 534 479 498 545 548 Kvinde 286 227 203 208 218 225 Mand 388 307 276 290 327 323 Upernavik I alt 262 195 274 308 313 380 Kvinde 135 106 151 156 166 212 Mand 127 89 123 152 147 168 Qaanaaq I alt 176 156 232 192 171 156 Kvinde 92 85 108 94 78 76 Mand 84 71 124 98 93 80 Ammassalik I alt 611 631 610 562 561 590 Kvinde 294 302 290 262 264 280 Mand 317 329 320 300 297 310 Illoqqortoormiut I alt 81 99 78 94 101 105 Kvinde 35 53 41 52 58 56 Mand 46 46 37 42 43 49 Anm. *Jf. anmærkning til tabel 11. Side 14 Modtagere af sociale ydelser 1997-2002

Tabel 15. Modtagere af udvidet behovsvurderet hjælp fordelt på kommune og køn. 1997-2002 Kommune 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Hele landet I alt 2.475 2.219 1.960 1.774 1.916 2.113 Kvinde 1.171 1.085 944 858 961 1.091 Mand 1.304 1.134 1.016 916 955 1.022 Nanortalik I alt 36 86 72 92 103 146 Kvinde 16 44 37 46 59 57 Mand 20 42 35 46 44 89 Qaqortoq I alt 81 53 92 47 41 24 Kvinde 26 23 38 18 21 7 Mand 55 30 54 29 20 17 Narsaq I alt 217 198 176 200 227 212 Kvinde 80 71 67 80 85 85 Mand 137 127 109 120 142 127 Paamiut I alt 3 2 1 3 2 78 Kvinde 2 1 1-2 55 Mand 1 1-3 - 23 Nuuk I alt 339 281 167 164 148 354 Kvinde 191 178 86 86 82 221 Mand 148 103 81 78 66 133 Maniitsoq I alt 1 2 1 - - 2 Kvinde - 1 - - - 2 Mand 1 1 1 - - - Sisimiut I alt 130 170 179 129 123 105 Kvinde 69 84 91 62 64 50 Mand 61 86 88 67 59 55 Kangaatsiaq I alt 379 97 86 45 23 7 Kvinde 172 61 52 29 17 4 Mand 207 36 34 16 6 3 Aasiaat I alt 224 253 208 226 255 256 Kvinde 109 124 97 111 126 131 Mand 115 129 11 115 129 125 Qasigiannguit I alt 1-1 - 2 - Kvinde 1-1 - 1 - Mand - - - - 1 - Ilulissat I alt 151 130 185 160 201 241 Kvinde 71 59 78 73 103 126 Mand 80 71 107 87 98 115 Qeqertarsuaq I alt 168 157 17 13 6 1 Kvinde 78 65 9 5 4 1 Mand 90 92 8 8 2 - Uummannaq I alt 164 212 212 201 242 264 Kvinde 69 109 114 109 126 140 Mand 95 103 98 92 116 124 Upernavik I alt 10 10 9 18 56 36 Kvinde 6 6 3 11 37 19 Mand 4 4 6 7 19 17 Qaanaaq I alt 75 11 26 28 40 36 Kvinde 42 6 18 17 25 26 Mand 33 5 8 11 15 10 Ammassalik I alt 506 554 531 456 444 352 Kvinde 248 250 253 217 208 166 Mand 258 304 278 239 236 186 Illoqqortoormiut I alt 5 3 - - 7 5 Kvinde 2 3 - - 3 3 Mand 3 - - - 4 2 Anm. *Jf. anmærkning til tabel 11. Modtagere af sociale ydelser 1997-2002 Side 15

Tabel 16. Modtagere af engangshjælp fordelt på kommune og køn. 1997-2002 Kommune 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Hele landet I alt 2.391 2.191 2.247 2.132 2.219 2.319 Kvinde 1.122 1.005 1.073 1.028 1.106 1.177 Mand 1.269 1.186 1.174 1.104 1.113 1.142 Nanortalik I alt 27 68 57 71 88 56 Kvinde 17 36 30 40 50 24 Mand 10 32 27 31 38 32 Qaqortoq I alt 46 26 22 44 24 19 Kvinde 23 11 11 27 14 9 Mand 23 15 11 17 10 10 Narsaq I alt 152 77 74 91 51 70 Kvinde 64 33 37 47 26 33 Mand 88 44 37 44 25 37 Paamiut I alt Kvinde Mand Nuuk I alt 1.140 1.051 976 869 924 871 Kvinde 527 451 429 404 440 453 Mand 613 600 547 465 484 418 Maniitsoq I alt 93 71 68 70 69 75 Kvinde 44 33 33 32 39 40 Mand 49 38 35 38 30 35 Sisimiut I alt 165 180 187 154 183 293 Kvinde 79 83 87 62 90 142 Mand 86 97 91 92 93 151 Kangaatsiaq I alt 103 116 155 107 87 57 Kvinde 46 54 75 46 49 25 Mand 57 62 80 61 38 32 Aasiaat I alt 124 131 186 274 244 255 Kvinde 58 76 100 133 122 129 Mand 66 55 86 141 122 126 Qasigiannguit I alt 11 11 10 13 11 36 Kvinde 6 8 6 6 8 22 Mand 5 3 4 7 3 14 Ilulissat I alt 73 57 81 65 42 49 Kvinde 44 31 43 34 25 26 Mand 29 26 38 31 17 23 Qeqertarsuaq I alt 56 14 13 24 27 30 Kvinde 33 6 4 13 13 15 Mand 23 8 9 11 14 15 Uummannaq I alt 131 117 161 157 146 119 Kvinde 64 47 96 88 77 58 Mand 67 70 65 69 69 61 Upernavik I alt 29 27 17 48 72 70 Kvinde 9 14 8 23 34 32 Mand 20 13 9 25 38 38 Qaanaaq I alt 90 85 61 33 67 125 Kvinde 36 43 35 19 35 70 Mand 54 42 26 14 32 55 Ammassalik I alt 154 146 190 116 193 207 Kvinde 80 72 82 53 97 107 Mand 74 74 108 63 96 100 Illoqqortoormiut I alt 17 25 12 10 10 3 Kvinde 5 10 3 7 1 2 Mand 12 15 9 3 9 1 Anm. * Jf. anmærkning til tabel 11. Side 16 Modtagere af sociale ydelser 1997-2002

4. Pensionister Antallet af førtidspensionister steg støt gennem hele perioden 1997-2002. I 1997 var der 2.217 pensionister, mens der i 2002 var 2.677, hvilket er en stigning på 20,8 pct., jf. tabel 17. Tabel 17 illustrerer at antallet af modtagere af alderspension samlet set er faldet i perioden 1997-2002 med 9,2 pct., dog har der været en stigning i både 1998 og 1999. Faldet fra 2000 til 2001 på 7,4 pct. fra 3.701 personer til 3.477 kan skyldes konsekvensen af ændringen i loven for alderspensionister pr. 1 januar 2000, hvor den nedre aldersgrænse for alderspensionister blev hævet fra 60 til 63 år. Tabel 17. Pensionister - modtagere af pensionsydelser. 1997-2002 Førtidspension Alderspension I alt Kvinde Mand I alt Kvinde Mand 1997 2.217 1.100 1.117 3.786 1.995 1.791 1998 2.268 1.120 1.148 3.793 1.985 1.808 1999 2.320 1.150 1.170 3.820 2.000 1.820 2000 2.329 1.147 1.182 3.701 1.942 1.759 2001 2.483 1.221 1.262 3.477 1.835 1.642 2002 2.677 1.319 1.358 3.439 1.823 1.616 Ændring 1997-2002, pct. 20,8 19,9 21,6-9,2-8,6-9,8 Anm.: Tallene for Qeqertarsuaq er ikke inkluderet i årene 1997-2001. Tallene for 2001 er reviderede. Modtagere af sociale ydelser 1997-2002 Side 17

Tabel 18. Førtidspensionister fordelt på kommune og køn. 1997-2002. Kommune 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Hele landet I alt 2.217 2.268 2.320 2.329 2.483 2.677 Kvinde 1.100 1.120 1.150 1.147 1.221 1.319 Mand 1.117 1.148 1.170 1.182 1.262 1.358 Nanortalik I alt 514 262 265 254 254 251 Kvinde 256 138 141 139 141 139 Mand 258 124 124 115 113 112 Qaqortoq I alt 228 131 135 141 146 146 Kvinde 118 74 69 69 72 70 Mand 110 57 66 72 74 76 Narsaq I alt 172 92 111 102 116 124 Kvinde 96 44 56 53 61 70 Mand 76 48 55 49 55 54 Paamiut I alt 280 127 129 125 129 141 Kvinde 144 62 66 61 59 64 Mand 136 65 63 64 70 77 Nuuk I alt 748 393 407 430 437 455 Kvinde 384 196 205 206 202 215 Mand 364 197 202 224 235 240 Maniitsoq I alt 360 177 162 178 182 192 Kvinde 158 71 66 72 74 78 Mand 202 106 96 106 108 114 Sisimiut I alt 358 191 195 185 193 210 Kvinde 168 94 93 92 99 109 Mand 190 97 102 93 94 101 Kangaatsiaq I alt 120 79 76 87 95 91 Kvinde 62 39 37 41 43 40 Mand 58 40 39 46 52 51 Aasiaat I alt 312 164 172 171 174 185 Kvinde 152 79 85 82 85 90 Mand 160 85 87 89 89 95 Qasigiannguit I alt 134 74 62 60 69 76 Kvinde 58 33 28 24 29 33 Mand 76 41 34 36 40 43 Ilulissat I alt 402 190 201 210 235 249 Kvinde 200 97 109 114 127 132 Mand 202 93 92 96 108 117 Qeqertarsuaq I alt 75 Kvinde 45 Mand 30 Uummannaq I alt 192 94 95 88 94 95 Kvinde 94 43 47 44 46 49 Mand 98 51 48 44 48 46 Upernavik I alt 188 92 93 108 134 140 Kvinde 114 57 55 60 77 79 Mand 74 35 38 48 57 61 Qaanaaq I alt 68 34 32 31 34 50 Kvinde 30 14 12 13 15 21 Mand 38 20 20 18 19 29 Ammassalik I alt 350 181 181 163 186 193 Kvinde 166 88 85 78 89 88 Mand 184 93 96 85 97 105 Illoqqortoormiut I alt 64 26 34 25 33 33 Kvinde 30 12 15 10 13 15 Mand 34 14 19 15 20 18 Anm.: Tallene for Qeqertarsuaq er ikke inkluderet i årene 1997-2001. Tallene for 2001 er reviderede. Side 18 Modtagere af sociale ydelser 1997-2002

Tabel 19. Alderspensionister fordelt på kommune og køn. 1997-2002. Kommune 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Hele landet I alt 3.786 3.793 3.820 3.701 3.477 3.439 Kvinde 1.995 1.985 2.000 1.942 1.835 1.823 Mand 1.791 1.808 1.820 1.759 1.642 1.616 Nanortalik I alt 230 224 217 209 189 177 Kvinde 123 122 117 109 99 92 Mand 107 102 100 100 90 85 Qaqortoq I alt 266 262 267 252 241 234 Kvinde 138 137 142 136 131 130 Mand 128 125 125 116 110 104 Narsaq I alt 195 189 207 192 182 174 Kvinde 96 100 105 100 95 92 Mand 99 89 102 92 87 82 Paamiut I alt 251 235 225 218 214 199 Kvinde 152 136 129 127 124 111 Mand 99 99 96 91 90 88 Nuuk I alt 579 591 590 582 540 545 Kvinde 316 318 320 314 291 300 Mand 263 273 270 268 249 245 Maniitsoq I alt 343 342 333 322 294 282 Kvinde 198 192 182 178 163 161 Mand 145 150 151 144 131 121 Sisimiut I alt 387 387 398 392 362 348 Kvinde 210 207 208 208 199 193 Mand 177 180 190 184 163 155 Kangaatsiaq I alt 119 117 108 105 86 95 Kvinde 56 55 51 53 45 51 Mand 63 62 57 52 41 44 Aasiaat I alt 321 321 328 303 290 275 Kvinde 173 177 182 165 156 151 Mand 148 144 146 138 134 124 Qasigiannguit I alt 133 140 140 135 129 127 Kvinde 65 65 66 66 64 62 Mand 68 75 74 69 65 65 Ilulissat I alt 326 340 352 351 331 310 Kvinde 174 181 191 189 182 171 Mand 152 159 161 162 149 139 Qeqertarsuaq I alt 78 Kvinde 35 Mand 43 Uummannaq I alt 199 205 214 202 190 186 Kvinde 90 88 95 95 87 83 Mand 109 117 119 107 103 103 Upernavik I alt 164 171 174 184 187 188 Kvinde 77 81 82 81 87 85 Mand 87 90 92 103 100 103 Qaanaaq I alt 82 82 76 73 67 66 Kvinde 38 40 40 38 35 34 Mand 44 42 36 35 32 32 Ammassalik I alt 185 178 184 170 160 147 Kvinde 89 83 87 78 74 68 Mand 96 95 97 92 86 79 Illoqqortoormiut I alt 26 26 26 25 24 22 Kvinde 13 14 13 14 12 12 Mand 13 12 13 11 12 10 Anm.: Tallene for Qeqertarsuaq er ikke inkluderet i årene 1997-2001. Tallene for 2001 er reviderede. Modtagere af sociale ydelser 1997-2002 Side 19

5. Berettigelsesgrundlag for de sociale ydelser Nedenfor følger en kort gennemgang af berettigelses- og lovgrundlaget for de enkelte sociale ydelser, der er behandlet i denne publikation. For yderlige oplysninger henvises der til Familiedirektoratets hjemmeside www.isp.gl, hvor der forefindes en liste over gældende lov på det sociale område. Her er der også mulighed for at downloade forordninger, bekendtgørelser mv. De nyeste forordninger, bekendtgørelser mv. kan endvidere ses på Hjemmestyrets hjemmeside www.nanoq.gl, som bliver opdateret løbende. Takstmæssig hjælp Reglerne for Takstmæssig hjælp fremgår af Landstingsforordning nr. 15 af 12. november 2001 om takstmæssig hjælp. Takstmæssig hjælp ydes som erstatning for tab af indtægt forårsaget af arbejdsløshed eller sygdom og er skattefri. Retten til takstmæssig hjælp opnås ved 13 ugers sammenhængende beskæftigelse som lønmodtager i mindst 180 timer. Begge betingelser skal være opfyldt. Takstmæssig hjælp kan ydes i 13 uger inden for 12 på hinanden følgende måneder. Timetallet for hvilket der udbetales takstmæssig hjælp udregnes på grundlag af det antal timer, lønmodtageren har været beskæftiget inden for de seneste 13 uger, dog højst 40 timer om ugen. Der er to kriterier for udregning af takstmæssig hjælp: Takst pr. time: Takstmæssig hjælp udbetales som en fast takst pr. time, der udgør 55 pct. af mindstelønnen for en ikke-faglært arbejder efter gældende overenskomst mellem lønmodtagerorganisationen SIK og Landsstyret. Antallet af timer: Antallet af timer beregnes på grundlag af det antal timer lønmodtageren har været beskæftiget indenfor de seneste 13 uger eller det antal timer lønmodtageren normalt er beskæftiget, dog maksimalt 40 timer pr. uge. Trangsvurderet hjælp Trangsvurderet hjælp ydes efter bestemmelserne i Landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige. Betingelserne for trangsvurderet hjælp er: at der ikke kan anvises relevant arbejde, at de normale indkomster mere end rent forbigående er ophørt eller er stærkt formindskede, at hjælpen helt eller delvist kan afhjælpe økonomisk trang eller alvorlige tilpasningsproblemer og at den pågældende ikke er berettiget til offentlig pension. Udvidet behovsvurderet hjælp Engangshjælp Udvidet behovsvurderet hjælp ydes efter bestemmelserne i Landstingsforordning nr. 10 af 1 november 1982 om hjælp fra det offentlige. Hjælpen fastsættes efter et skøn over behovet. Udvidet behovsvurderet hjælp er mere rummelig end trangsvurderet hjælp. Hjælpen har til formål at skabe mulighed for, at den pågældende kan klare sig selv og sine forpligtelser, fx i forbindelse med familieforøgelse, dødsfald eller andre sociale begivenheder, som supplement til takstmæssig hjælp eller under barsel. Engangshjælp ydes efter bestemmelserne i Landstingsforordning nr. 10 af 1 november 1982 om hjælp fra det offentlige. Hjælpen fastsættes efter et skøn over behovet. Engangshjælpen skal være en rimelig og nødvendig engangsudgift, som vil være af væsentlig betydning for vedkommendes evne til fremover at være selvforsørgende. Betingelserne for at få hjælp fra det offentlige skal være opfyldt. Det vil sige: at der ikke kan anvises relevant arbejde, Side 20 Modtagere af sociale ydelser 1997-2002

at de normale indkomster mere end rent forbigående er ophørt eller er stærkt formindskede, at hjælpen helt eller delvist kan afhjælpe økonomisk trang eller alvorlige tilpasningsproblemer og at den pågældende ikke er berettiget til offentlig pension. Barselsdagpenge mv. Barselsdagpenge mv. ydes efter Landstingsforordning nr. 13 af 1. oktober 1982 om orlov mv. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Retten til dagpenge indtræder ved dokumentation for indtægtstab som følge af orloven og nedsættes eller bortfalder i det omfang orlovshaveren er berettiget til at modtage løn under orloven. Barselsdagpengesatsen svarer til mindstelønnen for en ufaglært arbejder, der er fyldt 18 år, i henhold til overenskomsten mellem lønmodtagerorganisationen SIK og Landsstyret. Fra 1. januar 1999 til 31. december 2000 gjaldt følgende: Den gravide havde ret til to ugers orlov før forventet fødsel Moren havde ret til 14 ugers orlov efter fødslen af første barn og ret til 18 ugers orlov efter fødslen af to eller flere samtidigt fødte børn Faren havde ret til to ugers orlov efter barnets/børnenes fødsel Forældrene, det vil sige en af forældrene efter eget valg, havde efter endt barselsorlov ret til seks ugers orlov ved fødsel af det første barn og 10 uger ved fødsel af to eller flere samtidigt fødte børn. Fra 1. januar 2001 gælder følgende: Den gravide har ret til to ugers orlov før forventet fødsel Moren har ret til 15 ugers orlov efter fødslen af det første barn og ret til 19 ugers orlov efter fødslen af to eller flere samtidigt fødte børn; Faren har ret til tre ugers orlov efter barnets/børnenes fødsel Forældrene. det vil sige en af forældrene efter eget valg, har efter endt barselsorlov ret til seks ugers orlov ved fødsel af det første barn og ret til 10 uger ved fødsel af to eller flere samtidigt fødte børn. Førtidspension Førtidspension ydes efter Landstingsforordning nr. 10 af 30. oktober 1998 om offentlig pension med senere ændringer. Førtidspension kan tilkendes personer, hvis erhvervsevne er varigt nedsat af fysiske, psykiske og/eller sociale årsager. Inden førtidspension kan tilkendes, skal der være forsøgt tilpasning eller gentilpasning til arbejdsmarkedet. Førtidspension kan tilkendes personer, som er fyldt 18 år og er under 63 år (indtil 1. januar 2000: under 60 år). Førtidspensionens størrelse afhænger af eventuel anden indkomst. Dog udgør førtidspensionen mindst 20 pct. af beløbet for offentlig pension. Størrelsen af offentlig pension samt indtægtsgrænser fastsættes på de årlige finanslove. Modtagere af sociale ydelser 1997-2002 Side 21

Alderspension Alderspension ydes efter Landstingsforordning nr. 10 af 30. oktober 1998 om offentlig pension med senere ændringer. Alderspension kan tilkendes personer, som er fyldt 63 år (indtil 1. januar 2000: 60 år). Størrelsen af alderspensionen afhænger af eventuel anden indkomst. Størrelsen af offentlig pension samt indtægtsgrænser fastsættes på de årlige finanslove. 6. Datagrundlag og behandling Udtræk fra de kommunale IT-systemer Tilgængelige variable Statistikkodning Den autoriserede kontoplan, DAK Validering af data Data til socialstatistikken stammer fra de kommunale IT-systemer. Udtrækkene er foretaget af kommunerne, eller med de enkelte kommunernes bemyndigelse af Kimik IT A/S og KIT A/S, der varetager udvikling og drift af de kommunale IT-systemer. Socialstatistikregistret samt udtræk af data, mv. er beskrevet i de tilhørende registerforskrifter, som er godkendt af Datatilsynet. De vigtigste variable i socialstatistikregistret er: Registrant ID (personnummer), ydelsestype (arts- og kontonummer), hændelsesdato (dag, måned og år), samt størrelsen på ydelsen (beløb i kroner). Udtræk af data er foretaget fra administrative registre, der ikke er opbygget med statistiske formål for øje, hvilket nødvendiggør en efterfølgende omstrukturering og validering af data. Den autoriserede Kontoplan, DAK, fra KANUKOKA bliver ikke anvendt lige systematisk i alle kommuner 1. Det umuliggør direkte dannelse af statistikker på baggrund af kommunernes kontonumre. Grønlands Statistik har bestræbt sig på at omkode de enkelte kommuners konti i socialstatistikken til DAK. Denne opgaver er kun foretaget for årene 2001 og 2002. Socialstatistikregistret bliver renset for fejlposteringer og ugyldige personnumre, inden der udarbejdes statistik. Det er kun muligt at korrigere fejlposteringer, der er rettet af kommunerne. Det vil sige registranter, der har en ydelsessaldi lig nul, der følger af en udbetaling, samt en tilsvarende tilbagebetaling eller korrektion. Ugyldige personnumre fjernes ved hjælp af en kontrolprocedure, som er udarbejdet af Indenrigsministeriets CPR-kontor, hvorfor registret kun indeholder registranter og observationer, der har tilknyttet et validt CPRnummer. 1 I henhold til den autoriserede kontoplan kan kommunerne foretage særskilte specifikationer af udgiftssteder (5.- 6. ciffer) samt formålsspecifikationer (9.-10. ciffer). Problemerne i forhold til dannelse af statistikker opstår, da der er enkelte kommuner, der endvidere foretager egenhændig udspecificering ved hjælp af de øvrige cifre i kontoplanen. Side 22 Modtagere af sociale ydelser 1997-2002

7. Opgørelsesmetode mv. Uoverensstemmelse mellem kommunale og landsdækkende tal I en række tabeller er summen af tallene for kommunerne ikke lig med summen for hele landet. Det skyldes, at nogle modtagere har fået den samme ydelse i mere end én kommune, hvorfor de indgår under alle relevante kommuner, samtidig med at de kun indgår én gang i opgørelsen på landsplan. Udbetalingsmønster skema Modtagere af sociale ydelser har forskellige modtagelsesprofiler i kommunerne. Fx kan udbetalingen af pensioner opdeles i tre hovedmønstre. Nedenfor illustreres tællingsårene T- 1, T og T+1, hvor T er det aktuelle år. Måned dec. jan. feb. mar. apr. maj jun. jul. aug. sep. okt. nov. dec. jan. År T-1 T T+1 En del kommuner følger et udbetalingsmønster i pensionen T-1 og T, andre kun T mens atter andre T og T+1. Men desværre er disse udbetalingsmønstre ikke konstante over tid. Der sker løbende ændringer i kommunernes udbetalingsmønstre på grund af lovmæssige - og/eller administrative ændringer. Grønlands Statistik har besluttet at udbetalingsmønstret for pensionen i en kommune bestemmes af de enkelte ydelsesmodtagers modtagelsesprofil. Når et flertal af modtagerne i en kommune har én af de ovennævnte modtagelsesprofiler, antages det, at det gælder for alle pensionisterne i kommunen. For enkelte kommuner er dette fordelingsmønster ikke en gang konstant fra det ene år til det andet, hvilket giver ekstraarbejde ved bestemmelsen af modtagerprofilen. For alle andre ydelser antages det at udbetalingerne følger kalenderåret. Opgørelsen af alder Registranternes alder er beregnet pr. 31. december i det pågældende opgørelsesår. Modtagere af sociale ydelser 1997-2002 Side 23

Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Keun Hwang E-mail: kehw@gh.gl Socialstatistik 2004:1 ISSN: 1601-6327 19. august 2004 Grønlands Statistik Postboks 1025 3900 Nuuk Tlf.: 34 50 00 Fax: 32 29 54 www.statgreen.gl e-mail: stat@gh.gl