STRUER BEREDSKAB Risikobaseret dimensionering af beredskabet 2013
2
Risikobaseret dimensionering af beredskabet Indledning Denne plan indeholder det beredskabsfaglige grundlag for en indstilling til byrådet om dimensioneringen af Stuer Kommunens beredskab pr. 1. januar 2014 Planen tager udgangspunkt i de muligheder bekendtgørelsen om risikobaseret dimensionering giver kommunalbestyrelsen for selv at tilrettelægge sit beredskab. Det nuværende beredskab i Struer Kommune, er dimensioneret efter den risikobaserede dimensionering der blev foretaget efter kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007. Formålet med den risikobaserede dimensionering, er at ændre dimensioneringen fra regelstyring til risikobaserede funktionskrav, således at kommunen får mulighed for at tilrettelægge beredskabet på grundlag af lokale risikovurderinger, frem for på grundlag af centralt fastlagte og detaljerede regler på baggrund af indbyggertal. Ifølge bekendtgørelsen skal det kommunale beredskab identificere og analysere risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil). På grundlag af risikoprofilen skal kommunalbestyrelsen fastlægge niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau). Endelig fastlægger kommunalbestyrelsen så redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af risikoprofil og serviceniveau. eller 12 + Dimensioneringen skal vise om det er budcyklen og 2 spande er for lidt, og om det er 12 brandbiler er for meget. STRUER BEREDSKAB ØSTERGADE 13-15 7600 STRUER T: 96 84 84 84 F: 96 84 84 09 WWW.STRUER.DK 3
Procesmodel Praktisk implementering af serviceniveau Risikoidentifikation Politisk fastlæggelse af serviceniveau Dokumentation Kommunikation Styring og opfølgning Erfaringsopsamling Risikoanalyse Oplæg til serviceniveau Risikoidentifikation hvor man søger svar på, hvilke risici der er i kommunen Risikoanalyse hvor man vil finde frem til, hvilket omfang de identificerede risici har, og hvad det kræver for at sætte ind over for dem. Oplæg til serviceniveau hvor der laves oplæg til, hvilken service beredskabet skal yde i forhold til håndtering af kommunens risici. Politisk fastlæggelse af serviceniveau hvor det beskuttes, hvilke risici der skal kunne sættes ind over for. Implementering af serviceniveau hvor det ønskede serviceniveau realiseres i praksis. 4
Beskrivelse af kommunen Kommunens beliggenhed og geografisk udstrækning Struer Kommune ligger i den nord-vestlige del af Region Midtjylland, ved Limfjorden. Struer Kommune omfatter et areal på 24.716 ha. Kommunen grænser i nord op til Thisted Kommune, mod syd og øst op til Holstebro kommune og mod vest op til Lemvig Kommune. Limfjorden med Oddesundbroen delte før kommunen i to, nu binder broen kommunen sammen til ét. I Struer kommune ligger øen Venø, hvor der er 5 min. færgeoverfart og Jegindø, hvor der er er vejforbindelse via en dæmning. Kommunens topografi Struer kommune er en typisk del af det vestjyske landskab, som istiden efterlod med stejle skrænter mod Kilen. Den vestlige del af kommunen er kendetegnet ved store flade sandjords arealer der afgrænses af Kloster-hedens Plantage. Kommunen deles i en østlig og vestlig del af hovedvej A-11. Struer er knudepunkt for banetrafikken mellem København - Thisted og Århus Thisted, og der går dagligt ca. 150 persontog gennem kommunen. Bebyggelsens art Struer by består af en bykerne med boliger i etageejendomme, erhverv og offentlig byggeri med en gennemsnitlig bygningshøjde på 2-3 etager. Der ligger en del 6-8 etages bygninger i bykernen og ved havnefronten. Den omgivende by består af blandet bebyggelse bestående af enfamiliehuse, erhvervsbygninger og offentlige bygninger. Det åbne land er fortrinsvis bebygget med landbrugsejendomme og enkelte spredte boliger. Der er i den nordlige og østlige del af kommunen 5 store sommerhusområder med små et-etages sommerhuse. Landsbyerne er bebygget med enfamilieboliger, lidt erhverv og offentlige bygninger som skoler, haller, plejehjem og institutioner m.v. 5
Ophold og overnatningsmuligheder I kommunen ligger 3 hoteller af forskellig størrelse fra 5 til 70 værelser, et motel, et vandrehjem og 4 campingpladser. I forbindelse med Gymnasiet ligger et kollegie. Vand- og havnemiljø Der er i kommunen 5 havne, Struer Lystbådhavn og Holstebro-Struer Industihavn, Humlum, Oddesund og Jegindø. Oddesund og Jegindø er mindre fiskerihavne. Ved Bremdal strand holder Struer vindsurfer og kajakklub til. Befolkningens fordeling/ boligområdernes struktur Struer kommune har ca. 22.500 indbyggere. Knap halvdelen af kommunens befolkning (11.000 indbyggere) bor i Struer by. I Hvidbjerg by bor 2000 indbyggere. Den resterende del bor i kommunens lokalcentre, Asp, Linde, Bremdal, Humlum og Hjerm og i landsbycentrene Venø by, Resenstad, Ølby, Forusing kirkeby Fousing, Vejrumstad, Vejrum Kirkeby, Oddesund Nord, Odby, Uglev, Søndbjerg, Tambohus, Jegindø by og Lyngs samt landområderne. Venø har 200 fastboende indbyggere, en efterskole med 90 elever og en del sommerhuse. Dyrehold I landområderne kan ses en blanding af mindre, større og meget store landbrug, med besætninger af svin og kreaturer, men også store kyllingefarme og 39 minkfarme af forskellig størrelse findes i kommunen. Derudover forefindes et antal rideskoler. 6
Identifikation af hændelser Hændelse er, når det med baggrund i lovgivningen eller kommunens fastlagte serviceniveau, er påkrævet at det kommunale redningsberedskab iværksætter en afhjælpende indsats. Hændelse kan være naturskabte, menneskeskabte (bevist eller ubevist) eller af tekniske årsager. Identifikationer af hændelser er sket med basis i ovennævnte, kombineret med gennemgang af risiko-objekter Hændelse er herefter temaopdelt i almindelige, særlige hændelser og særlige hændelser ved særlige objekter. Beredskabsloven definere afgænsningen af hvilke hændelser redningsberedskabet skal kunne indsættes overfor. Hertil kommer lokale ønsker og krav i forhold til kommunens risikoprofil og politik. Beredskabet kan på forskelligt niveau og med varierende styrke, indsættes mod alle typer hændelser. Vejrtyper som tørre somre, lynnedslag, snekaos, isvintre, isslag, regn, hagl, oversvømmelser, storm og orkan, er eksempler på vejrtyper der forekommer i Struer Kommune. Vejrtyper der for enkeltes vedkommende kan forårsage lukning af færdselsåre og færgeforbindelse. I den forbindelse Meget tørre somre betyder ofte øget antal af naturbrande, og pludselig isslag kan betyde større antal trafikuheld, og flere udkald kan betyde sammenfaldende udkald, hvor det kan blive nødvendigt at dele mandskabsstyrken. Uheld og ulykker kan både skyldes ubeviste menneskeskabte fejl, men også handlinger af personer med ond hensigt. Eksempelvis kan det være hærværk, pyromaner, hackere, opgør mellem befolkningsgrupper, den gale mands værk eller målrettet terrorhandlinger. Endelig frembyder et moderne teknologisk samfund også er risiko for tekniske fejl eller svigt, som kræver indsats fra kommunens beredskab. 7
Risikoidentifikation (metoden) Beredskabsafdelingen indkaldte ved opstarten til udarbejdelse af den første dimensioneringsplan i november og december 2004, følgende samarbejdspartnere til temamøder/brainstormsmøder om risikobaseret dimensionering - Indsatsledere - Brandmandskab - Falck - Forsyningsvirksomheden - Bygge- og miljømyndighederne - Naboberedskaberne har været med som inspirationskilde i snakken om dimensioneringen Beredskabets indsatsledere er uddannet til at varetage opgaven med terrorsikring af havnen, og i den forbindelse har der samtidig været mulighed for at undersøge risikoobjekterne på havneområdet. Februar 2005 I forlængelse af temamødet blev der arbejdet videre med risikoanalysen. Der er udarbejdet oversigter over følgende - ud fra de kendte forhold: Udrykningsstatistikker/sammenfaldende brande Geografiske placeringer af risikoobjekter Scenarioanalyser Udrykningstider angivet på kortmateriale Beredskabskommissionen fik resultaterne til drøftelse, som retningsgiver for det videre arbejde, med risikoanalyse, omfang af opgaveløsning og serviceniveau. Marts 2006 Der blev udarbejdet risikoanalyse for hele det gamle beredskabsområde Struer, Vinderup og Thyholm Kommuner samt udkast til serviceniveau. Hovedemner til stillingtagen i serviceniveau: Udrykningskategorier (brand i køretøj, bygning, natur, trafikuheld m.fl.) Udrykningssammensætning (materiel, køretøjer, mandskab) Udrykningstid, 1. udrykning (områdeopdeling af kommunen) Udrykningstid, ud over standardudrykning August 2006 Beredskabskommissionen godkendelse af budget for ny Falckkontrakt, ud fra nyt serviceniveau for beredskabet. Oktober 2006, Rapporten godkendes af Beredskabsstyrelsen og servicenivaut godkendes politisk 1. januar 2007, Implementering af serviceniveau antal 140 120 100 80 60 40 20 0 117 71 81 33 Antal udrykninger 89 44 14 15 12 94 88 49 46 19 14 93 102 91 40 38 37 19 17 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Trafikuh. 12% Foruren. 18% Efterslukning 0% Struer Vinderup Thyholm 12 Fordeling af udrykninger Thyholm Blind ABA 28% Blind 0% Bygn.brand 24% Container 0% Bil/maskin 6% Skorsten 0% Mark / natur 12% 8
Risikoidentifikation 2007 I første dimensioneringsplan fra 2007, blev hændelstyper/objekterne opdelt i følgende 8 grupper: A Bolig- og landområder B Infrastruktur (vejnet, togforbindelse, fly og havn) C Miljø og natur D Lokaliteter med mange mennesker E Brand- og miljøfarlige virksomheder F Særlige hændelser ved særlige objekter G Forsyning H Kulturelle værdier Ud fra listen blev udvalgt repræsentative risici for hver gruppe og der ud fra blev fastsat mandskabsantal og materieltype. A - Bolig og landområder Mandskab (antal) Materiel (type) Melding ISL HL Str uer Thyh. Asp Tv Sgv Miljø 01A - Brand i villa Struer (række-, kæde, dobbelthus, carport, 1 1 7 1 1 1 kolonihave og sommerhus) 01B - Brand i villa Vinderup/ Thyholm (række-, kæde, dobbelthus, carport, 1 4 1+3 1 1 1 kolonihave og sommerhus) 02 - Brand i etageejendom 1 1 7 1 1 1 03 - Skorstensbrand med hårdt tag 1 1 3 1 1 Til sidst blev grupperne tilføjet 112-picklisten. Bygningsbrand Udkast for gruppe A 112-kode Melding Bemærkninger Begrænset omfang ingen risiko for A01 BBMi Bygn.brand-Mindre brand spredning Brand i butik, forretningsejendom m.v., A02 BBBu Bygn.brand-Butik herunder objekter og installationer indendøre Bygn.brand-Carport, Brand i fritliggende carport uden fare for A01 BBCa fritliggende andre bygninger Bygn.brand- Brand i etageejendom, f.eks. hotel, A02 BBEt Etageejendom kontorejendom, beboelse eller lignende Bygn.brand-Garage, Brand i fritliggende garage, uden fare for A01 BBGa fritliggende andre bygninger BBGå Bygn.brand-Gård Brand på landbrug A06 Udsnit for bygningsbrand 9
Risikoidentifikation 2010 Erfaringerne med dimensioneringen og udformningen af serviceniveau er blevet gennemgået, og det har vist sig at risicierne i 2010 er de samme som i 2006. Der er ikke kommet nye større, farligere eller beredskabsmæssigt udfordrende bygninger. Beredskabet har dog fået nye ansvarsområde siden 2006. Juli 2008 ansvaret for frigørelse og redning herunder tung frigørelse flyttes fra regionen til kommunens beredskab Juli 2010 ansvaret for overfladeredning i søer, åer og havne, placeres endeligt hos redningsberedskabet Andre beredskabsmæssige udfordringer siden godkendelsen af sidste plan: I januar 2009 ændres bemandingen i beredskabsafdelingen fra ca. 1,2 årsværk til 1 årsværk. I slutningen af 2009 var der på landsplan en del små og store brande på plejehjem På Thyholm var der i december 2009 en dødsbrand på plejehjemmet Solvang. Er udrykningssammensætningen til plejehjemmene tilstrækkelig? I september 2010 indsættelse af én ny stor Venøfærge til erstatning for 2 færger. Fyringsrunder og lukning af industrivirksomheder, giver udfordringer for Falck med at skaffe deltidsbrandmænd der arbejder i Struer eller Hvidbjerg. Reglerne på dagpengeområdet gør det næsten umuligt for brandmænd uden fuldtidsarbejde, at fortsætte deltidsjobbet. Arbejdet med at forbedre infrastrukturen på hovedvejen gennem Struer, giver i en årrække store trafikale problemer. Vejarbejde forsinker brandmændenes afgangstider, og øger i visse tilfælde udrykningstiden til skadestedet. Responstider og ankomsttider skal gennemarbejdes. Øget behov for anskaffelse af termisk kamera. Nye scenarier for Struer og Hvidbjerg: - Frigørelse af fastklemte i bus/lastbil - Frigørelse af fastklemt i maskine - Overfladeredning og bådopgaver - Brand på Venø, når færgefarten er indstillet - ABA-alarm fra plejehjem uden for Struer- og Hvidbjerg By - Forebyggelsesområdet Risikoidentifikationen for Struer Kommune i 2013, har ikke ændret sig i forhold til risiciene i 2010. 10
Udrykningsstatistik Statistisk materiale, som fremgår af dette afsnit er konklusionen på gennemgang af samtlige udrykningsrapporter for perioden 01.01.1999 til 31.12.2006 og fra 01.01.2007 til 31.12.2012. Statistikkerne giver overblik over udrykningstyper og antal. Antal udkald Antal udrykninger 1999-2006 120 117 antal 100 80 60 40 20 0 102 94 89 93 88 81 91 71 49 44 46 33 40 38 37 14 15 12 19 14 19 17 12 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Struer Vinderup Hvidbjerg Udrykningsstatistikken for 1999 2008 omfatter station Vinderup, da Vinderup beredskabsmæssigt var en del af Struer Beredskab. Statistikken viser at der i Struer fra 1999-2006 i gennemsnitligt var 94 udkald om året, mens antallet de sidste 6 år har været stigende til et gennemsnit på 113 udkald om året. I Hvidbjerg har der i perioden 1999-2006 været 15 udkald i gennemsnit, mens der de sidste 6 år været godt 23 udkald om året. 11
Fordeling af udkald på måneder Udrykninger for Struer 2007-2010 - fordelt på måned 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 2010 2009 2008 2007 Gennemsnit I Struer ligger gennemsnittet i 2007-2010 på 7-10 udkald pr. måned, med en lille overvægt på sommermånederne juni-august, som kan skyldes tørt vejr. Udrykninger for Hvidbjerg 2007-2010 - fordelt på måned 6 5 4 3 2 1 2010 2009 2008 2007 Gennemsnit 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Station Hvidbjerg har i gennemsnit knap 2 udkald om måneden, med udsvinger fra 0 til 5 udkald på en måned. Der er et lille overtal i sommermånederne juli og august, som kan skyldes vejret. På begge stationer har der i 2007-2009 været færrest udkald i januar, september og oktober måned. I 2012 var atypisk for station Struer, med flest udkald i januar og december - denne gang forårsaget af mange bygningsbrande. 12
Fordeling af udkald på melding Fordelingen viser at knap en trediedel (30%) af udkaldene i Struer kommer fra automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA-anlæg). En trediedel af alle alarmer er fra ABAanlæg, og af dem er ca. 87% blinde alarmer. 13
TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 14