Serviceniveau for redningsberedskabet. efteråret i Randers Kommune

Transkript

1 Serviceniveau for redningsberedskabet i Randers Kommune Risikobaseret dimensionering, Gyldig fra

2 Indholdsfortegnelse 0. Resume Indledning Generelt Beredskabsloven Risikobaseret dimensionering Høring over udkast til ny bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering Risikoprofil i Randers Kommune Beskrivelse om kommunen Infrastruktur Veje Jernbane Havne Fjorden og søer, åer Flyveplads Bysamfundet Byen Randers Større bysamfund Assentoft Langå Spentrup Stevnstrup Øster Bjerregrav Fårup Harridslev Øster Tørslev Havndal Udviklingen i by, land, erhverv Campingpladser Særlige risici Udrykningsdata Statistik på udrykninger Antal udrykninger 2007 sep 2011 fordelt på brandstation Antal samtidige udrykninger Antal udrykninger reel, blind, falsk Risikoidentifikation Risikoanalyse Repræsentative scenarier, scenarieanalyse Scenarie- og kapacitetsanalyse Redningsberedskabets opgaver Skal / kan opgaver Teknisk forebyggelse Brandsyn Brandteknisk byggesagsbehandling Risikovirksomheder Lejlighedstilladelser

3 4.2.5 Skorstensfejerområdet Betondækningsgrave, beskyttelsesrum, sikringsrum Samarbejde med andre myndigheder Brandsikringsanlæg Taktisk forebyggelse Afholdelse af kurser Evakueringsøvelser Brandforebyggelsesugen uge Juniorbrandkorps Andre forebyggende tiltag Serviceniveauet for redningsberedskabet Beskrivelse af organisationen Oplæg til forebyggelseskapacitet Ressourcer til forebyggelse Serviceniveauet på det afhjælpende område Det daglige udrykningsberedskab Placering af brandstationer i oplæg til serviceniveau Stationernes dækningsområde i oplæg til serviceniveau Indsatskapacitet Afgangstider Krav til ankomsttid (responstider) Oversigt over udrykningssammensætningen efter picklisten Samtidig udrykning Assistancemuligheder Vandforsyning til brandslukning Krav til materiel og personel Risikovirksomheder Hav, fjord, søer og vandløb Motorveje Klima og vejrlig Vedrørende CRBN-hændelser Terror Højderedning Den tekniske ledelse af indsatsen på et stadested Indkvartering og forplejning Frivillige Køretøjer, benævnelse og synliggørelse, herunder sikkerhed Uddannelse på de afhjælpende og forebyggende områder Indsatsledere Holdleder/teknisk leder Holdledere Brandmandskab Frivillige Øvelsesaktiviteter Krisestyring Kort oversigt over beredskabet

4 0. Resume Formålet med denne rapport er at lave en revision af den tidligere plan for risikobaseret dimensionering og dermed en rapport, der lægger op til det politiske serviceniveau der gives på beredskabsområdet i Randers Kommune. Der er nedskæringer i beredskabet i forhold til det tidligere beskrevne serviceniveau både på det forebyggende område som det afhjælpende område. Randers Kommune er beskrevet i ord ud fra befolkning, infrastruktur og bysamfund for, at danne et billede af risikoprofilen i kommunen. Der er anført statistisk materiale for udrykningsdata i perioden , som ses repræsentativt. Dernæst er der foretaget scenarie og kapacitetsanalyse for 35 repræsentative scenarier. For det afhjælpende beredskab skal udrykningen til skadestedet afgå senest inden for 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen. Hvis 5 minutters kravet bortfalder som forventet er afgangstiden for den øjeblikkelige udrykning (I tidsrummet indenfor 60 sekunder og i tidsrummet indenfor 90 sekunder) efter alarmeringen er modtaget. Deltidsberedskabet skal afgå indenfor 360 sekunder efter alarmeringen er modtaget. Responstiden for brandvæsenet (ankomsttiden) er, at for 95 % af alle hændelser skal der fra alarmens modtagelse fra alarmcentralen kunne påbegyndes en indsats inden for: 10 minutter i byområderne ved Randers, Langå og Ø. Tørslev 15 minutter for 90 % af kommunens by- og landområder, og 25 minutter for de resterende 10 % af kommunens by- og landområder. For de resterende 5 % af det totale udrykningsantal må det forventes, at disse falder ud over disse tidsangivelser inden for de respektive grupper. Responstiden bliver målt på såvel minimumsenhed/grundenheden (automobilsprøjte eller tanksprøjte) som på det enkelte køretøj. Måling af afgangstid og ankomsttid starter fra alarmmodtagelse på vagtcentralen. Hovedbrandstationen ligger på Hadsundvej i Randers. Brand- og redningsmateriellet bemandes med en holdleder og enten 1 eller 3 brandmænd i døgnvagt alt efter 4

5 udrykningsmeldingen på 112 picklisten. Det øvrige brandmandskab er primært værkstedsfolk (i dag timerne) og deltidsbrandmænd. For udvalgte udrykninger fra station Randers foretages der udrykninger med holdleder/teknisk leder og med en minimumsenhed på (For læseforståelsen i rapporten benævnes udrykningerne eksempelvis 1+1+3, hvilket beskriver 1 indsatsleder + 1 holderleder + 3 brandmænd) De 2 hjælpeberedskabsstationer i Ø. Tørslev og Langå, der begge er placeret i en afstand af ca. 15 km. fra hovedbrandstationen på Hadsundvej, er vigtige for at opretholde en tilfredsstillende responstid i Langå og Ø. Tørslev, men også i oplandet omkring de 2 byer herunder til det store landområde ved og omkring Havndal. På begge hjælpeberedskabsstationer er der placeret en tanksprøjte og brand- og redningsmateriel, der betjenes af en holdleder og et brandmandskab på 3 brandmænd. Der er ligeledes et samarbejde med Norddjurs Kommune om, at der fra brandstationen i Allingåbro rykkes ud med en A-sprøjte, holdleder og et brandmandskab på 3 brandmænd til brandslukning mv. til et område ved Uggelhuse og øst for Ebeltoftvej. Indsatslederen er kommunalt ansat, der samtidig foretager den lovpligtige forebyggende virke ved brand- og byggetekniske byggesagsbehandling, brandsyn m.v. På det forebyggende område skal brandvæsenet aktivt deltage i forhåndsdialog med bygherre og de projekterende, for at afklare rammerne for projekteringen ved nybyggeri, samt ved om- og tilbygninger. Brandvæsenet planlægger og gennemfører brandsyn på de risikoobjekter, hvor der især er mange mennesker forsamlet (daginstitutioner, skoler, hoteller, restaurationer ol.), samt på de brandfarlige virksomheder i henhold til den gældende lovgivning og tidfrister. Brandvæsenet vil fokusere på det forebyggende arbejde med en øget indsats på uddannelse og information. Der skal arbejdes for, at antallet af blinde alarmer reduceres og der kan videreudvikles inden for området af det forebyggende virke. 5

6 På det frivillige område drives Beredskabsgården i et samarbejde med Falck, hvor opgaven med uddannelse, øvelsesaktivitet og aktivering m.v. af de ca. 60 frivillige er udliciteret til Falck, som samtidig har etableret et uddannelsescenter på Langvang. De frivillige indgår som et supplement til det daglige udrykningsberedskab. Der skal stadig ske udvikling af det frivillige beredskab ved overgang fra et tidligere krigsmæssigt til et mere moderne frivilligt beredskab i dets udtryk og materiel. Der er indgået aftale med Beredskabsstyrelsen Midtjylland om placering af køretøj og materiel fra Den Frivillige Indsatsstyrke i Randers, hvor en del af vores frivillige udgør cirka 25 % af de i alt 100 DFI frivillige i Jylland 6

7 1. Indledning 1.1. Generelt Formålet med denne rapport er at lave en revision af den tidligere plan for risikobaseret dimensionering og dermed en rapport, der lægger op til det politiske serviceniveau der gives på beredskabsområdet i Randers Kommune. Rapporten er samtidig en udvikling af den tidligere rapport. Den søger at identificere disse risici og øvrige forhold med indflydelse på beredskabet i Randers Kommune. Beredskabet er her i nutiden inde i en omstillings- og udviklingsfase. Der ses flere grunder til dette. De nye dimensioneringsprincipper har medført, at beredskabet i dag er et udtryk for serviceniveau. Samfundet som helhed er i en anden økonomisk situation end tidligere. Der er nedskæringer i beredskabet i forhold til det tidligere beskrevne serviceniveau både på det forebyggende område som det afhjælpende område. Budgetforliget fra 2010 medførte besparelser på beredskabsområdet for cirka 1,435 mio. årligt. Derfor er det nødvendigt, at finde de områder hvor det ud fra en helhedsbetragtning rammer mindst muligt. Eftervirkningen af kommunalreformen kan også ses som et ønske om et ensartet serviceniveau i kommunen. Der er i dag en langt større selvstændigt kompetence end hidtil, og der i større grad søges, at skabes overensstemmelse mellem mål og midler i udtrykket af serviceniveau. Princippet er, at beredskabsområdet er omfattet af fastlæggelse af et politisk serviceniveau over for borgeren, hvilket har den fordel, at både det politiske som det borgermæssige kendskab og ejerskab må formodes, at være langt større end ved de tidligere præskriptive regler. 7

8 Dispositionen for analysen er bygget op over en model fra Håndbog i risikobaseret dimensionering 1 sammenholdt med nogle senere anbefalinger og vejledninger fra Center for Samfundssikkerhed og Beredskab, Beredskabsstyrelsen: Procesmodellen ser således ud: Figur 1 Procesmodellen for risikobaseret dimensionering 1 Fra Håndbog i risikobaseret dimensionering, Beredskabsstyrelsen, december

9 Herunder ses en uddybende forklaring til hvad de enkelte aktiviteter under procesmodellen omfatter. 1. Risikoidentifikation: Indsamling af information Beskrivelse af kommunen Strukturering af risici 2. Scenarieanalyse: Analyse af hyppighed og konsekvens Udvælgelse af risici, der afspejler risikogrupper Fastlæggelse af scenarier for udvalgte risici Beskrivelse af scenarier 3. Kapacitetsanalyse: Fastlæggelse af forebyggelses- og indsatskapacitet for hvert scenario Fastlæggelse af forebyggende og afhjælpende niveauer for redningsberedskabets kapacitet 4. Oplæg til serviceniveau: Beskrivelse af kommunens risikoprofil Oplæg til forebyggelseskapacitet Oplæg til niveauer for indsatskapacitet herunder: Oplæg til udrykningstider Oplæg til placering af ressourcer 5. Politisk fastlæggelse af serviceniveau: Oplæg til serviceniveau fremlægges for beredskabskommissionen Udkast til plan fremsendes til høring i Beredskabsstyrelsen Udkast behandles i beredskabskommission, økonomiudvalg og kommunalbestyrelse Evt. høringsfase Planen vedtages i kommunalbestyrelsen 6. Implementering af serviceniveau: Styring og opfølgning, herunder udmøntning af serviceniveau i målsætninger og målparametre Etablering af procedure for opfølgning på realisering af serviceniveau. 9

10 1.1.2 Beredskabsloven Det er beredskabsloven, LBK nr 660 af 10/06/2009, der sætter rammen for de opgaver beredskabet som udgangspunkt skal kunne håndtere. Her et uddrag: 1. Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. Stk. 2. Redningsberedskabet omfatter det statslige redningsberedskab, herunder det statslige regionale redningsberedskab, og det kommunale redningsberedskab. 12. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Stk. 2. Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner skal kunne yde en udvidet assistance til andre kommuners redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller katastrofe, herunder krigshandlinger. Forsvarsministeren fastsætter regler om udgiftsfordelingen mellem staten og de pågældende kommuner. Stk. 3. Forsvarsministeren kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser eller med et privat redningsvæsen om etablering af et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs. Stk. 4. Forsvarsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal varetage andre beredskabsopgaver end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2. 10

11 1.1.3 Risikobaseret dimensionering Det er i Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, BEK nr 765 af 03/08/2005, der beskriver hvorledes denne risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet og med beskrivelse af serviceniveauet skal udføres. Her et uddrag: 1. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sørge for varetagelsen af den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. 2. Det kommunale redningsberedskab skal identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil). Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastlægger redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af risikoprofilen og serviceniveauet, jf. dog kapitel Førsteudrykningen til et skadested skal afgå snarest, dog senest inden for 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen. 11

12 Høring over udkast til ny bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering Den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab bygger på den politiske aftale om redningsberedskabet efter Hensigten var at opnå en bedre og mere fleksibel tilrettelæggelse af det kommunale redningsberedskab under hensyntagen til lokale forhold. Der er i april 2011 udsendt en ny bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering i høring. Den væsentligste ændring i forhold til den nugældende bekendtgørelse er, at kravet til en 5-minutters afgangstid erstattes af en bestemmelse om, at udrykningen skal afgå hurtigst muligt efter redningsberedskabets modtagelse af alarmen. Bestemmelsen foreslås suppleret med en ny bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen fastsætter kravene til udrykningskøretøjernes afgangstid samt responstiden (udrykningstiden) til kommunens forskellige geografiske områder som led i fastlæggelsen af serviceniveauet for kommunens redningsberedskab. Denne bekendtgørelse er endnu ikke trådt i kraft, men ultimo august 2011 blev det af forsvarsministeren fortalt, at denne kom meget snart og 5-minutters kravet dermed bortfalder. Bekendtgørelsen skulle debatteres i forligskredsen af beredskabsforliget, men der var enighed om denne fleksibilitet. Formentlig på baggrund af folketingsvalget i september 2011 er dette arbejde endnu ikke tilendebragt. Da 5-minutters kravet vil bortfalde, er der derfor i denne plan fastlagt både afgangstider og responstider, som en del af serviceniveauet. 12

13 2. Risikoprofil i Randers Kommune 2.1 Beskrivelse om kommunen Randers Kommune er dannet af Purhus, Nørhald og Randers kommuner, den vestlige del af Sønderhald kommune, største parten af Langå samt Havndal fra den østlige del af Mariager kommune. Altså en gammel købstadskommune - og lokalt handelscentrum - og flere typiske landkommuner. Randers Kommune ligger lunt placeret i det østjyske smørhul og grænser på flere sider ud til vand med en samlet kystlinie på godt 70 km mod Mariager Fjord, Kattegat og Randers Fjord. Kommunen er begunstiget af en smuk og varieret natur. Små, snoede veje fører én gennem skove og plantager, fjord- og engområder, forbi bølgende marker og græssende køer, ned ad bakke og op på et højdedrag med betagende udsigter over landskabet og fjorden. Her er stille søer og rislende bække, og Gudenåen, som er Danmarks eneste flod, løber sine sidste kilometer gennem kommunen inden udmundingen i Randers Fjord. Randers by ligger centralt placeret i Randers Kommune som kommunens hovedby. Den opstod, hvor Gudenåen flyder sammen med Randers Fjord, og hvor det var lettest at passere åen i nord-sydlig retning. Der kendes ikke et præcist årstal for byens grundlæggelse, men omkring 1080 var der møntsted i Randers, hvorfor byen allerede på det tidspunkt har været en kendt handelsplads. Bybilledet ændredes voldsomt i det 19. århundrede med nye, store fabriksanlæg, bl.a. togfabrikken Scandia fra Med en placering ved den jyske længdebane, et par lokalbaner med udgangspunkt i byen samt en velfungerende havn, havde Randers en god beliggenhed. Med en voldsom vækst, især efter 1945 kom til med anlæggelsen af nye kvarterer. Erhvervslivet i Randers har været igennem en stor forandringsproces fra traditionel til moderne industri. Der er i dag lige så mange jobs som for år siden, men typen af jobs er ændret meget. Randers er blandt landets vækstkommuner og ikke længere kun industriby. Kommunens vigtigste erhvervsområde er Sdr. Borup. Nye erhvervsarealer er udlagt. Området har en optimal placering i forhold til den overordnede infrastruktur og nærheden til E45. Samtidig undgås tung trafik gennem boligområder og eksisterende byer. 13

14 Randers Havn skal fortsat være en betydende trafikhavn. Byrådet og Randers Havn har i fællesskab iværksat en undersøgelse af mulighederne for havnens udvikling. 1. juni 2009 vedtog byrådet, at havnen skal placeres på sydsiden af fjorden i forlængelse af Tronholmen. Randers Kommune har nabokommunerne: Mariagerfjord, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Viborg. 14

15 Befolkningen: Pr. 1. januar 2011 var indbyggertallet i Randers Kommune ifølge Danmarks Statistik. Befolkningsandel i bymæssig bebyggelse er for 2011 på 87,6%. Det vil sige, at antal indbyggere i byer med 200 indbyggere eller mere er cirka pr. 1. januar Der forventes en befolkningstilvækst på knap 700 personer pr. år indtil 2024 og det betyder, at det politiske mål, om at Randers Kommune skal runde indbyggere, vil blive nået i løbet af Nedenstående tabel viser den forventede udvikling fra 2010 til 2024 på relevante aldersgrupper. Figur 2 Det samlede folketal pr. 1/1 (prognose fra 2012), Økonomiafdelingen, april 2011 Randers er den største by. De tre større byer Langå, Assentoft og Spentrup har alle over 2000 indbyggere. De seks mellemstore byer Havndal, Øster Tørslev, Harridslev, Stevnstrup, Øster Bjerregrav og Fårup har mellem 750 og indbyggere og der er 22 landsbyer under 750 indbyggere og 38 mindre landsbyer med under 200 indbyggere. jf. oversigtskortet. 15

16 Figur 3 Kort over bystørrelser fra kommuneplanen 16

17 Randers Kommune kort fortalt: Randers Kommune er med sine 744 km2 og lidt over indbyggere Danmarks 8. største kommune. Selve Randers by med over indbyggere ligger placeret rimeligt centralt i kommunen. Det giver en infrastruktur med gode mulighed for, at få trafik ind til Randers by og ud til resten af kommunen. Randers Kommune i tal: Der er over indbyggere Den er landets 8. største kommune indbyggermæssigt Den er landets 20. største kommune arealmæssigt Befolkningsandel i bymæssig bebyggelse med over 200 indbyggere er for 2011 på 87,6 % Samlet set er der i byer med 200 indbyggere eller mere er cirka pr. 1. januar 2011 Der er 12,4 %, hvilket cirka er indbyggere, der bor på oplandet med under 200 indbyggere Med indbyggere bor 63,6 % i centerbyen Randers Randers byer landets 6. største by Samlet set bor 72,6 % af borgerne i en af kommunens 4 største byer Der er pr. 1. januar husstande Der er pr 1. januar boliger Der er 25 kommunale folkeskoler samt 3 specialskoler. Der er registreret 816 brandsynsobjekter efter driftsmæssige forskrifter pr. 31/ Der er registreret 283 brandsynsobjekter efter tekniske forskrifter pr. 31/ Der er registreret to kolonne 3-virksomheder som olieberedskabslagre (FDO) 17

18 2.2 Infrastruktur Veje Statsveje: Randers Kommune har gennemløb af den Nordjyske motorvej E45. Vejen fra Viborg, rundt om ringboulevarden og ud af Hadsundvej er statsvej. Desuden er vejen fra Djursland, Grenåvej, ud af Ebeltoftvej, ind af Grenåvej og sammenløbet med Hammelvej ud til motorvejsbroen på Hammelvej. Der er i alt 86,4 km statsveje i Randers Kommune. I 2009 passerede der pr. døgn motorkøretøjer på den Nordjyske motorvej E45 ved Randers. Figur 4 Oversigt for statsveje omkring Randers 18

19 Kommuneveje: Der er omkring 1200 km kommuneveje og 300 km private fællesveje i Randers Kommune. Placeringen af Randers by giver en infrastruktur med et godt udgangspunkt for ind- /udfaldsveje til resten af kommunen. Figur 5 Indfaldsveje til Randers, fra kommuneplanen Særlige trafikale forhold: Med en trafik på mere end biler i døgnet kan kapaciteten omkring Randers bro allerede i dag være presset og derfor med kødannelser i myldretiden omkring broen. Kommunen planlæggeren en ny forbindelse cirka 400 m øst for Randers bro, kaldet Bolværkslinjen. Forbindelsen skal aflaste Randers bro og skabe grundlaget for, at udvikle bymidten ned til fjorden. 19

20 2.2.2 Jernbane Randers Kommune har gennemløb af den jyske lændebane, samt af en mindre banestrækning mod Langå siden og videre. Der er togstation både i Randers og i Langå Figure 6 kortudsnit fra Havne Der er to primære havne i Randers Kommune. Randers Havn og Udbyhøj Havn. Randers Havn er en større industrihavn. Trafikhavnenes skibsanløb, passagerer og godsomsætning efter enhed, havn og tid 2010 Skibsanløb, antal Randers Havn 480 Trafikhavnenes skibsanløb, passagerer og godsomsætning efter enhed, havn og tid 2010 GODSOMSÆTNING I ALT, 1000 ton Randers Havn

21 I Randers Kommune er der to færgeruter over fjorden. Den ene fra Mellerup til Voer og den anden fra Udbyhøj nord til Udbyhøj syd. Begge med overfartstid på få minutter. Figur 7 Kort over placering af færgeforbindelserne Kapaciteten ved færgen Mellerup Voer for M/F Ragna er 3-4 personbiler afhængig af størrelse og med maksimalt 30 passagerer. Kapaciteten ved færgen Udbyhøj for Udbyhøj Kabelfærge er plads til 2 lastbiler u/hænger og 6 personbiler eller 12 personbiler samt 98 passagerer ad gangen Fjorden og søer, åer Randers Fjord er Gudenåens udløb i Kattegat. Nogle regner den for at starte ved Randersbro dvs. inde i selve Randers, men den stærke strøm og det smalle løb gør, at det først er efter Uggelhuse, hvor den breder ud i Grund Fjord, at der er så meget saltindhold, at man kan regne det for en fjord. Den inderste del kaldtes i tidligere tider for Gudenfjord. Fjorden er ca. 30 km lang fra Randers til udløbet ved Udbyhøj. Fjorden har haft stor betydning som transportforbindelse for varer til det indre af Jylland, som før landevejene blev bygget i stort omfang blev forsynet via pramfarten på Gudenåen. 21

22 2.2.5 Flyveplads Randers Flyveplads er beliggende i hjertet af Østjylland, og er den næststørste flyveplads, i det østjyske område. Flyvepladsen ligger 4.6 km fra Randers Centrum, har en 900 m. lang og 23 m bred asfaltbane, og er på grund af sin beliggenhed brugbar til mindre og mellemstore erhvervstransporter og taxi flyvninger. Kommunen har dog fået en miljøgodkendelse til en fremtidig udvidelse til 1200 m, hvilket betyder, at der også kan modtages mindre jetfly. 2.3 Bysamfundet Randers by er med sine indbyggere kommunens attraktive og dynamiske center for handel, service, uddannelse og arbejdspladser. Byen er et socialt og kulturelt mødested og et kraftcenter for hele Randers Kommune. Romalt, Hornbæk, Paderup, Haslund og Dronningborg fungerer som forstæder til Randers by og er mere eller mindre vokset sammen med byen. De tre større byer Langå, Assentoft og Spentrup, der har over 2000 indbyggere, fungerer som centerbyer. De seks mellemstore byer Havndal, Øster Tørslev, Harridslev, Stevnstrup, Øster Bjerregrav og Fårup har mellem 750 og indbyggere og fungerer som lokalcentre, der servicerer landsbyerne og landdistrikterne. Randers Kommune har 22 landsbyer under 750 indbyggere og 38 mindre landsbyer under 200 indbyggere. Antal indbyggere i de 11 største byer Folketal pr. 1. januar 2011 efter byer og tid Randers Kommune Harridslev Havndal Assentoft Øster Tørslev Spentrup Randers Stevnstrup Langå Fårup Øster Bjerregrav

23 2.3.1 Byen Randers Den ligger knapt 40 km nord for Aarhus ved udmundingen af Gudenåens nordøstlige ende, i bunden af Randers Fjord og med stejle bakker på nordsiden. Området kaldes i folkemunde for Kronjylland. Randers stammer fra omkring 1000-tallet. Byen har i det meste af middelalderen været befæstet, men i dag er der ingen spor af volden. Et stort og frodigt opland sammen med de gode transportmuligheder til lands og vands gjorde tidligere Randers til et dynamisk handelscentrum. Der er stadig en ældre bydel med toppede brosten, gamle bindingsværkshuse, snævre stræder og gader, asymmetriske torve er atmosfærefyldte rammer for det moderne byliv. De korte afstande går det let, at komme rundt i bybilledet på gåben eller cykel. Især forstadsbyerne har en nyere boligmasse og de områder binder byen samlet set sammen i dag. Randers har tidligere har en stor del af tungere metalindustri, men tiderne har ændret dette billede. Der er både industrihavn, jernbanestation og busstation nær byens center. Den ligner en typisk større provinsby med gamle torve med handelscentrum, kontorfaciliteter, restaurationer og overnatningsmuligheder på hoteller. Byen har idrætsfaciliteter ved især en stor idrætshal, Skyline Arena Randers, der skal udbygges til et multiarena koncept og der er et fodboldstadion, hvor der gerne igen skulle komme superligafodbold. Der er ligeledes projektering af et større svømmebad under vejs. Byen har også et godt kulturelt liv med teater, underholdning, museer, gallerier og kunsthåndværkere. Til byen er der en række kommunale og regionale institutioner som kan være daginstitutioner, skoler, gymnasielle uddannelser, regionshospital, plejecentre m.v. 23

24 2.3.2 Større bysamfund Assentoft Assentoft er i dag kommunens største bysamfund udenfor Randers med 3262 indbyggere pr. 1/ Assentoft som vi kender den i dag, med de store boligområder, er et produkt af de sidste 50 års udvikling. De første parcelhusvænger blev anlagt i byens vestlige ende efter Assentoft ligger i et af de mest karakteristiske landskaber i kommunen, nemlig på toppen af skrænten syd for Randers Fjord. Skrænten udgør en skarp grænse mellem fjorden og det brede marineforland langs med denne og det bølgede morænelandskab ovenfor skrænten. Fjordlandskabet er i dag afvandet via et ekstensivt grøftenet og er opdyrket. I dag er der to dagligvarebutikker, samt en håndfuld mindre detailhandelsforretninger, hvoraf mange af disse er beliggende i tidligere beboelsesejendomme. I tilknytning til Assentoft, syd for Storegade, ligger der erhvervsområder. Derfra er der let adgang til Grenåvej og dermed motorvejen. Skole- og fritidsaktiviteter er samlet mellem Assentoft og Drastrup. Assentoft Skole er en af Randers Kommunes største skoler med elever Langå Langå var indtil strukturreformen i 2007 kommunecenter og er Randers Kommunes tredjestørste by med 2871 indbyggere pr. 1/ Efter at de to bydele, landsbyen og stationsbyen, er vokset sammen, er der etableret parcelhusområder nord for den gamle landsby. Udviklingen fortsætter vest for denne, hvor der er udpeget store områder til fremtidig byvækst. Landskabet omkring Langå er meget kuperet. Langå ligger på moræneplateauet mellem Nørreådalen og Gudenådalen. Langå har fire overordnede bebyggelsestyper, der alle hænger sammen med den historiske udvikling af Langå: Landsbyen, stationsbyen, parcelhusene, industrien. 24

25 Gudenåen og i særdeleshed jernbanen har været medvirkende til Langås eksplosive udvikling gennem det sidste århundrede. I Langå står stationen og remisen, da også som to historiske elementer, der markerer Langås udvikling fra landsby til stationsby. Langås betydelige størrelse gør, at byen har et rigt udbud af service- og erhvervsvirksomheder. Her er både skole, bibliotek, kulturhus, banker, butikker samt et større industriområde i den nordlige del af byen. Der ligger en hjælpeberedskabsstation i Langå Spentrup Spentrup er fjerdestørste by med 2458 indbyggere pr. 1/ Landskabet er meget fladt omkring landsbyen, og der er kun få steder med større terrænformationer. Spentrup er vokset betragtelig gennem de sidste 150 år, og der er i dag et stort udbud af forskellige institutioner, service- og erhvervsvirksomheder og har i dag både skole, ældrecenter, en del butikker og diverse andre erhverv. Det hele er med til at gøre Spentrup til en attraktiv og velfungerende landsby. Spentrup er centerby i Randers Kommune. Aller nordligst i Spentrup ligger byens erhvervs- og industrikvarter. Her er der bl.a. montagevirksomheder, flyttefirma, byggefirma og bilcenter. Spentrup er stærkt præget af at have været en stationsby. Jernbanen mellem Randers og Hadsund løb sydøst for Spentrup landsby, da den blev etableret, og den har spillet en vigtig rolle i Spentrups kraftige udvikling. Jernbanen blev nedlagt i

26 Stevnstrup Stevnstrup er femtestørste by med 1861 indbyggere pr. 1/ Landskabet ved Stevnstrup er ganske kuperet med et væld af slugter, bakker og udløbere. Til tre sider er byen omgivet af brede, dybe dalstrøg. Kun stationsbydelen har ikke taget højde for landskabet på samme måde, da man her har udstykket uafhængigt af topografien. Stevnstrup har gennemgået en voldsom udvikling. Først fra landsby til stationsby med banens anlæggelse, som var aktiv til 1972 som stationsby, og siden til boligby med de store parcelhusområder. Der er fortsat en lokal købmand, en tankstation, samt en række erhvervsvirksomheder. Der er en skole, Munkholmskolen, og umiddelbart ved siden af skolen ligger Munkdruphallen. Erhverv er samlet i et område øst for jernbanen. Her ligger flere små virksomheder langs Engvej, samt to meget store haller Øster Bjerregrav Øster Bjerregrav er sjettestørste by med 1082 indbyggere pr. 1/ Øster Bjerregrav ligger på toppen af et storbakket morænelandskab, beliggende midt mellem Fussing Sø og Skals Ådal. Mod nord er den også omkranset af Kousted Å. Øster Bjerregravs bycentrum ligger omkring krydset Frederiksbergvej/Bøgevej og Østervang/Bredgade. Her er byens købmand samt en benzintank. Udover købmand findes der også pizzeria og autoværksted i byen. Generelt er der mange erhvervs- og industrivirksomheder i Øster Bjerregrav, flere beliggende i Erhvervsparken. Der er både skole, børnehave og ældrecenter, der alle ligger i nærheden af byens idrætsanlæg. 26

27 Fårup Fårup er syvendestørste by med 1029 indbyggere pr. 1/ Størstedelen af Fårup ligger på den vestvendte skrænt mod Skals Ådal. Stationsbydelen har dog af praktiske grunde i forhold til togdrift lagt sig fladt i bunden af dalen. Byen er, udover Skals Ådal, omsluttet af Fårbækdalen mod nord og Kåtbækdalen mod syd. Fårup har gennemgået en kraftig udvikling fra at være en lille landsby til at blive stationsby og i dag en attraktiv boligby. Især en kraftig udvikling af parcelhusområderne nordøst for banen op gennem 1960erne og 70erne har medvirket hertil. Her findes også stort set alle de serviceinstitutioner, som en landsby har brug for med skole, ældrecenter, indkøbsmuligheder osv. Erhverv er her også med Fårup Betonindustri som den absolut mest dominerende i bybilledet Harridslev Harridslev er ottendestørste by med 996 indbyggere pr. 1/ I dag udgør Harridslev ét af kommunens seks lokalcentre, og den er udpeget som et primært vækstområde - særligt for beboelse. Harridslevs nære beliggenhed i forhold til Randers, men også landskabet mod syd og øst, ned til Randers Fjord, gør den til en attraktiv boligby. Harridslev ligger i et forskelligartet landskab, der på den ene side består af bløde, storbakkede moræner, og på den anden side består af helt fladt land i relation til Randers Fjord. Harridslev ligger relativ plant, midt mellem to store bakkerformationer. Den oprindelige landsby fungerer i dag som byens centrum, selv om den fysisk ligger i Harridslevs nordlige ende. Her ligger den lokale brugsforening sammen med en tankstation, byens kro, forsamlingshus, grill, børneinstitution, pizzeria, et ældrecenter samt byens kirke og præstegården. Udover ovenstående er der også frisør, andelskasse, forsamlingshus og et autoværksted. I Harridslev ligger også Korshøjskolen, der samler 27

28 elever fra et stort opland. Situationen i dag er, at parcelhusbyen som nærmest eksploderede i 1960erne udgør 70-80% af Harridslevs samlede areal Øster Tørslev Øster Tørslev er niendestørste by med 926 indbyggere pr. 1/ Inden for bygrænsen er Øster Tørslev en blanding af spredte byhuse langs landsbygaderne og større parcelhuskvarterer - primært i den nordlige del af byen. Enkelte større halbyggerier ligger omsluttet i den nordlige del af byen som er Øster Tørslev Tømmerhandel, Verikon Furniture og Ommersysselhallen. Øster Tørslev ligger på en jævnt bølget moræneflade, der gennemskæres øst-vest af Øster Tørslev Ådal, hvor Øster Tørslev Å løber. Ådalen danner flere steder nogle skarpe stigninger i landskabet omkring byen Der er flere virksomheder/funktioner inden for handel og service: Købmand,pizzeria, Sparekassen Kronjylland, byggemarked, maskinhandel, ældrecenter, Møbelfabrik, profilfabrik, skole, idrætshal. Der ligger en hjælpeberedskabsstation i Øster Tørslev Havndal Havndal er den tiendestørste by med 884 indbyggere pr. 1/ Jernbanens nedlæggelse i 1969 betød, at byen blev frataget den livsnerve, der hidtil havde betydet meget for Havndal. Havndal har dog på grund af sin størrelse kunnet fastholde sin status som lokalcenter, og der er fortsat et højt serviceniveau i byen. Havndal ligger på en nordvendt moræneskrænt ned mod dalen, hvor Fuglsø Bæk løber. Denne dal har forbindelse med Kastbjerg Ådal. Havndals beliggenhed bevirker, at byen er kuperet i 28

29 den nord-sydgående retning, men næsten plan i den øst-vestlige retning. Det hænger sammen med Mariager Fjord, som ligger godt 3 km nord for landsbyen. Der er der stadig både købmand, pengeinstitut, bager, autoværksted m.fl. i byen. De fleste af disse servicefunktioner ligger på byens hovedgade Østerbro. Herudover er der også læge i Havndal, plejehjem samt en skole med tilhørende sportsplads og hal, som også anvendes af klubber og foreninger uden for skoletiden. Der er ved Overgaard Gods en ældre vandtankvogn, som ved udkald fra vagtcentralen kan bringe vand, typisk ved større markbrande i området. Der er dog inden garanti for, at der kan gives fremmøde på grund af godsets egen drift. 2.4 Udviklingen i by, land, erhverv Erhvervslivet i Randers har været igennem en stor forandringsproces fra traditionel tungere metalindustri til mere nutidigt moderne erhverv. Der er derfor lige så mange jobs som for år siden, men typen af jobs bærer ikke så meget præg af industriby. Kommunens vigtigste erhvervsområde ligger i Sønder Borup med let adgang til motorvej E45 via tilkørsel 43. Der er i dag udlagt et større område, hvor en del af det allerede er byggemodnet. Der er i den sydlige del inden for de seneste år kommet flere store virksomheder. Blandt andet Prodan (metal/plast forarbejdning), Confac(betonelementer), Bauhaus (Byggemarked) og der ligger allerede Bdr. Dahl og Vestas i området. Ud fra kommuneplanen så vil sydbyen være det største udviklingsområde inden for såvel industri som boligområde for de kommende år. Der er også udlagt et mindre industriområde lige nord for byen ude af Viborgvej tæt ved motorvej E45. For erhvervslivet i landområderne er et fællestræk ved mange små og mellemstore virksomheder. Det er både iværksættere og mere etablerede virksomheder der ligger der. For landbruget er der sket og stadig sker en markant udvikling. Landbrugene bliver stadig færre, men samtidigt større, mere teknologiske og med tilpasning til miljøkrav. Landbruget er blevet en industri i dag. 29

30 2.5 Campingpladser Der er tre campingpladser I Randers Kommune. Randers Fjord Camping ligger på nordsiden af Randers Fjord ved det lille, uberørte fiskerleje i Udbyhøj i nærheden af Havndal. Campingpladsen ligger ned til vandet, hvor der er bådebro og mulighed for at medbringe egen båd. Randers Fjord Camping har 115 enheder samt 3 hytter. Randers City Camp (tidl. Fladbro Camping) er en dejlig familieplads beliggende i Fladbro Skov med storslået udsigt over Nørreådalen og 5 km til Randers City. Der er 158 enheder samt 24 hytter af tre forskellige typer. Langå Camping er en familieplads, beliggende i fredet skov midt i et attraktivt naturområde med 300 m til dejligt fiskevand "Gudenå". Der er teltplads direkte ned til åen. Der er 102 enheder samt 9 hytter af forskellig størrelse. 2.6 Særlige risici I Randers Kommune udgør blandet andet følgende en liste med særlige risici, så som: Regionshospitalet Randers med 353 pladser, indlæggelser, årligt på skadestuen og årligt ambulant besøgende Større fodboldstadion i Randers by Større idrætshaller, Skyline Arena Randers, der vil blive ombygget til en mulitarena. Risikovirksomheder i form af to olieberedskabslagre Motorvej E45 Jernbane og togstationer Industrihavnen i Randers Flere virksomheder omfattet af beredskabslovgivningen Biobrændselsoplag ved kraftvarmeværket Randers Ugen og andre festivaler Mange større landbrug Store vandindvindingsområder 30

31 2.7 Udrykningsdata Data til grundlag for udrykningsdata er der primært hentet statistisk materiale fra Beredskabsstyrelsens statistikbank ( hvor der indsamles udrykningsdata for redningsberedskaberne i Danmark. Desuden er der anvendt Beredskabsstyrelsens database ODIN (Online Dataregistrerings- og Indberetningssystem) som blandt andet har nogle GIS muligheder for, at vise udrykningsaktiviteter på kortmateriale. ODIN bruges af beredskaberne til, at registrering og indberetning oplysninger om redningsberedskabets udrykningsaktivitet. Det er også data fra ODIN, der anvendes i statistikbanken. Der er til statistikken udelukkende anvendt data, hvor Randers Kommune er valgt som skadested. Dette er for, at få sammen grundlag for det statistiske materiale. Der er enkelte udrykninger til andre kommuner i form af assistance eller typisk ved samarbejdsaftale mellem Mariagerfjord og Favrskov om dækning på motorvejen E45 ind i nabokommunen. Figur 8 Skærmbillede fra statistikbanken over valg af data fra Randers Kommune 31

32 Placering af brandstationer Kort over brandstationernes placering i dag (i 2011) ved Hovedbrandstation Hjælpestation Supplerende beredskab Virksomhedsbrandvæsen, Overgaard Gods 32

33 2.7.1 Statistik på udrykninger Antal udrykninger total pr. år i overordnede kategorier Opgavetype (Antal) Andet Brand Miljø Redning Total Andet Brand Miljø Redning Figur 9 Antal udrykninger total pr. år i overordnede kategorier Konklusion: Antallet af udrykninger i perioden ligger forholdsvist stabilt. 33

34 Andel af udrykningerne til brandsikringsanlæg ABA-anlæg Andet Total % 32% ABA-anlæg Andet ABA-anlæg Andet 69% 68% % 38% 60% ABA-anlæg Andet 62% ABA-anlæg Andet Det kan ses, at mellem % af udrykningerne i perioden var til udrykninger, hvor der er brandsikringsanlæg. Fremgangen af udrykningerne til brandsikringsanlæg for 2009 og 2010 forventes, at kunne tilskrives en ændring i bygningsreglementet. Her medførte en ændring i bygningsreglementet for 2008 medførte, at bygninger i anvendelseskategori 6 (Ældreboliger, behandlings- og sengeafsnit på hospitaler, plejehjem, fængsler, boliger og institutioner til fysisk eller psykisk handicappede, vuggestuer og børnehaver) for de fleste vedkommende skal have brandsikringsanlæg ved nybygning eller væsentlig ombygning. Desuden bruges brandsikringsanlæg ved funktionsbaseret byggeri til sikkerhedsniveau. 34

35 Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe totalt pr. år Første melding gruppe (Antal) ABA-anlæg Bygningsbrand Bygningsbrand - Røg 1 Container/affald (brand) EL-installationer (brand) Gas (Lugt/udsivning/brand) Naturbrand Skorstensbrand Transportmidler (brand) Brand Andet 2 forurening Større forurening Forurening 4 Indsatsleder Færdselsuheld Personredning Redn.-Drukneulykke Redning Andet 2 Togulykke 1 Andet Total

36 Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe totalt år 2007: ABA-anlæg Bygningsbrand Bygningsbrand - Røg Container/affald (brand) EL-installationer (brand) Gas (Lugt/udsivning/brand) Naturbrand Skorstensbrand Transportmidler (brand) Brand Andet forurening Større forurening Forurening Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe totalt år 2008: ABA-anlæg Bygningsbrand Bygningsbrand - Røg Container/affald (brand) 2008 Indsatsleder Færdselsuheld Personredning Redn.-Drukneulykke Redning Andet Togulykke Andet EL-installationer (brand) Gas (Lugt/udsivning/brand) Naturbrand Skorstensbrand Transportmidler (brand) Brand Andet forurening Større forurening Forurening Indsatsleder Færdselsuheld Personredning Redn.-Drukneulykke Redning Andet Togulykke Andet

37 Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe totalt år 2009: ABA-anlæg Bygningsbrand Bygningsbrand - Røg Container/affald (brand) 2009 EL-installationer (brand) Gas (Lugt/udsivning/brand) Naturbrand Skorstensbrand Transportmidler (brand) Brand Andet forurening Større forurening Forurening Indsatsleder Færdselsuheld Personredning Redn.-Drukneulykke Redning Andet Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe totalt år 2010: Togulykke Andet ABA-anlæg Bygningsbrand Bygningsbrand - Røg Container/affald (brand) 2010 EL-installationer (brand) Gas (Lugt/udsivning/brand) Naturbrand Skorstensbrand Transportmidler (brand) Brand Andet forurening Større forurening Forurening Indsatsleder Færdselsuheld Personredning Redn.-Drukneulykke Redning Andet Togulykke Andet

38 Antal udrykninger fordelt på måned: Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. måned for 2007: Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. måned for 2008: 38

39 Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. måned for 2009: Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. måned for 2010: Konklusion: Der kan ikke gives en egentlig konklusion på, at enkelte måneder udgør en større risiko, men december ses dog med tendens til en måned med risiko, hvilket må tilskrives juledekorationer og mørke periode samt nytåret. 39

40 Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. ugedag for 2007: Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. ugedag for 2008: 40

41 Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. ugedag for 2009: Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. ugedag for 2010: Konklusion: Der ses en tendens til, at især fredag er en ugedag der udgør en forhøjet risiko. 41

42 Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. døgnet for 2007: Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. døgnet for 2008: Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. døgnet for 2009: 42

43 Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe pr. døgnet for 2010: Konklusion: Der ses en tendens til, at der er størst hyppighed i timerne efter man er kommet hjem fra arbejde. Dette må tilskrives almindelig aktivitet, arbejde, madlavning etc. i hjemmet. 43

44 Antal udrykninger fordelt på første meldings gruppe for alle udrykningstyper for : 44

45 2.7.2 Antal udrykninger 2007 sep 2011 fordelt på brandstation Bemærk at for de følgende udrykningsdata er ind til september 2011 inklusiv. Station Øster Tørslev, fordelt på året Station Øster Tørslev, fordelt på ugedage 45

46 Station Øster Tørslev, fordelt på timer på døgnet Konklusion: Der er en tendens til større hyppighed midt på dagen og omkring midnat samt flere udrykninger i året 2011 med bygningsbrande. 46

47 Station Langå, fordelt på året Station Langå, fordelt på ugedage 47

48 Station Langå, fordelt på timer på døgnet Konklusion: Der er en lidt større hyppighed i tidsrummet kl

49 Station Allingåbro, fordelt på året Station Allingåbro, fordelt på ugedage Station Allingåbro, fordelt på timer på døgnet Konklusion: De er tendens til større hyppighed sidst på ugen selvom materialet til statistik er svagt. 49

50 Station Kristrup, fordelt på året Station Kristrup, fordelt på ugedage 50

51 Station Kristrup, fordelt på timer på døgnet Konklusion: Der ses ikke her en klar tendens til en større hyppighed. Der er ikke statistisk materiale der kan dække uden for tidsrummet for denne daghjælpeberedskabsstation. 51

52 Station Randers, fordelt på året 52

53 Station Randers, fordelt på ugedage Konklusion: Der er en tendens til, at afslutningen på ugen kan udgøre større hyppighed og igen de sene timer efter arbejdsdagen i tidsrummet kl , samt flere udrykninger i året 2011 med bygningsbrande. 53

54 Station Randers, fordelt på timer på døgnet 54

55 Station Langvang, fordelt på året Station Langvang, fordelt på ugedage Station Langvang, fordelt på timer på døgnet Konklusion: Det er ikke alle indsatserne fra de frivillige på Langvang der er medregnet. Der er ikke væsentlig udsving i hyppigheden. 55

56 2.7.3 Antal samtidige udrykninger Der er lavet statistik over samtidige udrykninger for perioden Definitionen for en samtidig udrykning, der her bruges er, at minimum et enkelt brandkøretøj ikke er i status hjemme. Der er altså stadig minimum et brandkøretøj, der er optaget fra en tidligere hændelse. Brandkøretøjet vil måske kunne blive indsat, men det står altså ikke umiddelbart som disponibelt i statusmeldingen. Statistik over samtidig udrykning for perioden : Antal /år Samtidig udrykning samtidig udrykning i % 6,6% 5,4% 8,5% 4,6% Da der er flere udrykninger for året 2011 vil der dermed også være flere samtidige udrykninger for dette år. 56

57 2.7.4 Antal udrykninger reel, blind, falsk Ud fra statistikken er der følgende fordeling mellem reelle, blinde og falske alarmer Reel alarm Blind alarm Falsk alarm Total Falsk alarm Blind alarm Reel alarm Figur 10 Antal udrykninger reel, blind, falsk Antal reel, blind, falsk, blinde alarmer til brandsikringsanlæg Første melding (Antal) ABA-anlæg reel ABA-anlæg blind ABA-anlæg falsk Total Hvis antallet af reelle, blinde og falske alarmer til brandsikringsanlæg bliver korrigeret for formodet fejloplysning for falske udrykninger, der skulle være registreret som 57

58 blinde alarmer er billedet lidt andet. Der er intet statistisk materiale, der berigtiger antallet af falske alarmer. Korrigerede tal for antal reel, blind, falsk, blinde alarmer til brandsikringsanlæg Første melding (Antal) ABA-anlæg reel ABA-anlæg blind ABA-anlæg falsk Total Antal udrykninger reel, blind, falsk korrigeret for formodet fejloplysning vedrørende ABA-anlæg. Dermed ser fordelingen således ud: Reel alarm Blind alarm Falsk alarm Total Falsk alarm Blind alarm Reel alarm Figur 11 Korrigeret antal udrykninger reel, blind, falsk

59 Statistik over mest kørte udrykninger pr. år samlet i gennemsnit for årene Hændelse antal 1 ABA-anlæg Brand-Bil i det fri 40 3 Bygn.brand-Etageejendom 28 4 Min. forurening- spild 27 5 ISL-Eftersyn 21 6 Bygn.brand-Villa/Rækkehus 20 7 Bygn.brand-Institution 18 8 Skorst.brand-Hårdt tag 18 9 Bygn.brand-Industribygning FUH-Fastklemte BIL 16 Bygn.brand- Industribygning ; 17 FUH-Fastklemte BIL ; 16 Skorst.brand-Hårdt tag ; 18 Bygn.brand-Institution ; 18 Bygn.brand- Villa/Rækkehus ; 20 ISL-Eftersyn ; 21 ABA-anlæg ; 207 Min. forurening- spild ; 27 Bygn.brand- Etageejendom ; 28 Brand-Bil i det fri ; 40 Figur 12 Mest kørte udrykninger pr. år samlet i gennemsnit for årene

60 Kort over dækningsevnen (responstiden) fra ODIN, GIS Kort med deltidsstation Langå, Øster Tørslev, Allingåbro, daghjælpestation Kristrup og station Randers med øjeblikkelig udrykning. Afgangstiden er indsat for, at få responstid vist på kortet, som er ankomsttid ved borgeren. Konklusion: Der er væsentlig god dækning, da den øjeblikkelige udrykning på station Randers dækker godt ind. 60

61 Forudsætninger for tiderne og kørehastighed ved GIS kort, med deltidsstationerne og med station Randers med øjeblikkelig udrykning Afgangstid for udrykningssammensætningen: Øjeblikkelig udrykning station Randers 1 min Deltidsberedskabet på stationerne: 5 min Hastighed ved udrykning: Motorvej: 96 km/t, Hovedvej 80 km/t, Byvej 64 km/t 61

62 Kort med deltidsstation Langå, Øster Tørslev, Allingåbro, daghjælpestation Kristrup og station Randers med deltidsberedskab, hvis den øjeblikkelige udrykning er optaget af anden hændelse. Afgangstiden er indsat for, at få responstid vist på kortet, som er ankomsttid ved borgeren Konklusion: Der ses en tendens til en svagere dækning, da udrykningsenheden ikke når ud i samme grad som ved den øjeblikkelige udrykning, hvis netop den øjeblikkelige udrykning er optaget. Dette kan forekomme ved samtidig udrykning. 62

63 Forudsætninger for tiderne og kørehastighed ved GIS kort, med deltidsstationerne og med station Randers som deltidsberedskab Afgangstid for udrykningssammensætnngen: Station Randers 5 min Deltidsberedskabet på stationerne: 5 min Hastighed ved udrykning: Motorvej: 96 km/t, Hovedvej 80 km/t, Byvej 64 km/t 63

64 2.8 Risikoidentifikation Risikoidentifikationen har til formål at komme med eksempler på de risici, der findes i kommunen, eller med andre ord, hvilke objekter og hændelser der kan ske i Randers Kommune i nogle hovedgrupper. De udkald redningsberedskabet i dag modtager i hændelser via politiets alarmcentraler er grupperet i 18 grupper inden for picklisten 2 som er alarmcentralens dataliste over mulige hændelser. Udkald til brandsikringsanlæg går direkte til vagtcentralen og foregår derfor uden for politiets alarmcentraler. De forskellige hovedgrupper er: Bygningsbrand Container/affald (brand) EL-installationer (brand) Gas (Lugt/udsivning/brand) Naturbrand Skorstensbrand Transportmidler (brand) forurening Større forurening Indsatsleder Assistance (brand miljø alarmeringsplan redning) Prøve Færdselsuheld Personredning Drukneulykke Togulykke Fly standby Flyulykke Hændelser uden for 112 picklisten Årsagerne (picklisterne) Alarmcentralernes dataliste over mulige hændelser som kan afsendes til brand, miljø og redning. Rigspolitiet 112 sekretariatet, Version 9a, dateret

65 Dette er eksempler på temaer, objekter, hvor der kan forekommer hændelser. De er ikke udvalgt efter 112-årsagslisten og er mere som en scenariebank over objekter i kommunen. Temaer Beboelse Steder med mange mennesker hovedsageligt dagophold Steder med mange mennesker natophold Institutioner/uddannelse Kontorer Eksempler på objekter Parcelhuse, Rækkehuse, Klyngehuse Stuehuse på landet Etageboligbyggeri i beton Ældre etageboligbyggeri Sommerhuse, Kolonihavehuse Skure, garager og carporte ved beboelse Randers Centrum Randers Storcenter Større dagligvarebutikker Byggemarkeder Gågader / Handelsgader Tropisk zoologisk have Værket / Underværket Biografer Biblioteker Storegade i Randers - Diskoteker Idrætshaller og stadions Restauranter Forsamlingshuse Busstation, togstation Kirker Større kantiner Dagcentre Randers Ugen og diverse byfester Regionshospitalet Randers Plejehjem, Ældrecentre Sociale institutioner, Skolehjem Randers Arrest Hoteller, Kroer, Motel, vandrehjem Midlertidig overnatning primært på skoler og institutioner Efterskoler, Kostskoler, Højskoler, Kollegier Campingpladser, Shelters Vuggestuer, Børnehaver og SFO er Folkeskoler, Ungdomsskoler, - klubber Uddannelsesinstitutioner og -steder Kontorbygninger Randers Kommune administrationsbygningen 65

66 Temaer Industri, produktion og lager Infrastruktur Natur Kulturværdier Særlige arrangementer Steder med mange dyr Eksempler på objekter Miljøfarlige virksomheder Brandfarlige virksomheder FDO-lagre, Natoolieledning Campingvogne og lystbåde Tankstationer Gasoplag i flasker Drivhuse Motorvejen Hovedlandeveje By- og landevejstrafik Togtrafik og -linjer Banegårde og Godsbanegårde Busterminaler Randers Flyveplads, mindre flyvepladser Transport af farligt gods - tvangsruter Trafikknudepunkter Randers Bro - Motorvejsbroen Randers Havn Skibstrafik mindre færgehavne Lystbådehavne mindre havne Broer Randers Fjord Kystnære områder mod Kattegat Mariager Fjord, Gudenåen, Nørreåen og Skalså Søer og mindre vandløb Landbrugsområder, Skove og plantager Fredede områder Kirker Museer Slotte, Godser og Herregårde Fredede bygninger Gamle bykvarterer Middelalderbyen i Randers Randers Ugen Sportsarrangementer Kræmmermarkeder, Tivoli, Cirkus, Messer Rideskoler (heste) Landbrug med kreaturer Landbrug med grise Landbrug med fjerkræ - mink Randers Regnskov Kennel 66

67 Temaer Forsyning Sæsonprægede områder Andre Eksempler på objekter El - transformatorstationer Telekommunikation Naturgas måler-/regulatorstationer Vand - vandværker Kloak - Rensningsanlæg Fjernvarme Kraftvarmeanlæg biogasanlæg - forbrændingsanlæg Lossepladser (nær)genbrugspladser Campingpladser Kolonihaver - Haveforeninger Dæmninger - diger Vindmøller - El-, tele- og radiomaster Fyrværkerisalg Bilforhandlere Storm Oversvømmelse Snestorm Campingvognsforhandler 67

68 Eksempler på beliggenhed i kommunen for udvalgte temaer. Steder med mange mennesker, natophold Ældrecentre Konklusion: Stor koncentration af ældrecentre i Randers by. 68

69 Institutioner/uddannelse Vuggestuer Konklusion: Egentlige vuggestuer ligger tæt ved Randers by. 69

70 Institutioner/uddannelse Børnehaver Konklusion: Børnehaverne ligger spredt i hele kommunen 70

71 Institutioner/uddannelse Skoler Konklusion: Skolerne ligger spredt rundt i kommunen 71

72 Institutioner/uddannelse Gymnasier, handelsskoler med flere Konklusion: Institutioner/uddannelsessteder ligger tæt ved Randers by 72

73 3 Risikoanalyse 3.1 Repræsentative scenarier, scenarieanalyse De forskellige udkald som redningsberedskabet modtager i hændelser via politiets alarmcentraler er altså grupperet i 18 grupper inden for denne 112 årsagsliste. Derfor er udrykningssammensætningen også funktionsbaseret ud fra denne, så ud fra meldingen, så afsendes der en udrykningssammensætning sammensat til den konkrete hændelse/pick. Den udrykningssammensætning der afsendes er derfor baseret på de oplysninger anmelderen giver til alarmcentralen. Udkald til brandsikringsanlæg, der går direkte til vagtcentralen bliver ikke behandlet af alarmcentralen Der er for hver hovedgruppe udvalgt et repræsentativt scenarie som kunne være forventeligt. Disse anvendes til scenarieanalysen. Bygningsbrand Årsag Carport, fritliggende Etageejendom Gård/fare for dyr Industribygning Villa/Rækkehus Bemærkninger Brand i fritliggende carport uden fare for andre bygninger Brand i etageejendom, f.eks. hotel, kontorejendom, beboelse eller lignende Brand på landbrug med større dyrehold, hvor der er fare for dyr Brand i lagerbygning, produktionsvirksomhed, værksted m.v., herunder objekter indendøre Brand i villa eller rækkehus, herunder objekter og installationer indendøre Container/affald (brand) Årsag Container i det fri Container i bygning Bemærkninger Brand i fritstående container ingen risiko for spredning Brand i container under tag risiko for spredning 73

74 EL-installationer (brand) Årsag Brand-Transformatorstation Brand-Anlæg i det fri Bemærkninger Brand i transformatorstation i det fri Brand i el-skab i det fri Gas (Lugt/udsivning/brand) Årsag Gaslugt i bygning BRAND i udsivende gas Bemærkninger Gaslugt i bygning - kilde ukendt Brand i udsivende gas fra ledningsbrud Naturbrand Årsag brand Mark m/afgrøder Bemærkninger Begrænset omfang ingen risiko for spredning Brand i afgrøder på roden (uhøstet) Skorstensbrand Årsag Stråtag Bemærkninger Skorstensbrand på ejendom med stråtag Transportmidler (brand) Årsag Bil under tag Bil i det fri Lastbil/Bus Skib på sø Tog, Passagertog Fly, Passagerer Bemærkninger Brand i bil med fare for antændelse af bygning Brand i personbil i det fri ingen risiko for spredning Brand i lastbil eller bus samt andre store køretøjer Brand i skib på indsø eller lignende Brand i passagertog, herunder brand i det trækkende lokomotiv Brand i civilt passagerfly, herunder transportfly og træningsfly forurening Årsag spild Bemærkninger spild af olie/benzin/gylle m.v. - breder sig ikke voldsomt 74

75 Større forurening Årsag Kemikalieudslip Bemærkninger Udslip af aggressivt kemikalie beskyttelsesdragt påkrævet Indsatsleder Årsag ISL-Eftersyn Bemærkninger Anmelder anmoder om at få ISL ud og bedømme/vejlede Assistance (brand - miljø - alarmeringsplan) Årsag Bemærkninger Anmodning fra brandvæsen om assistance med Drejestige drejestige Færdselsuheld Årsag Fastklemte BIL Tilskadekomne>5 Bemærkninger Fastklemte i køretøj (bil) ved FUH herunder indespærrede i køretøj FUH med mere end 5 kvæstede Personredning Årsag Fastklemt, Maskine o.l. Tilskadekomne>5 Bemærkninger Person hel- eller delvist fastklemt i maskine eller liggende Ulykke med mere end 5 kvæstede f.eks. Roskildeulykken Drukneulykke Årsag Drukneulykke FJORD - HAVN Bemærkninger Ulykke, hvor person er i umiddelbar fare for drukning Togulykke Årsag Passager Bemærkninger Togulykke passagertog 75

76 Fly standby Årsag Fly standby 2 /sikkerhedslanding Bemærkninger Flyulykke civilt passagerfly, herunder transportfly og træningsfly Flyulykke Årsag Passager Bemærkninger Flyulykke civilt passagerfly, herunder transportfly og træningsfly Hændelse uden for 112 picklisten Årsag Bemærkninger ABA / AVS Direkte alarmoverførsel til redningsberedskabet Elforsyning nede > 6 timer på grund af væltede træer, isslag m.v. Forestående krig eller krigshandling på dansk territorialt område 76

77 3.2 Scenarie- og kapacitetsanalyse Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Bygningsbrand 112-pickliste: Bygn.brand-Carport, fritliggende Bemærkning: Brand i fritliggende carport uden fare for andre bygninger Hændelse: Brand i carport ved parcelhus Tidspunkt: 17:29 Måned: januar Adresse: Milskovvej 1, Helstrup, 8920 Randers NV Vejrlig: Let vind, køligt Km: 5,4 & 12,2 Beskrivelse af objekt: Carport med redskabsskur Beskrivelse af situation ved ankomst: Brand i carport også brand i bagvedliggende redskabsrum, ingen bil i carport Indsatsopgaver X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested Personredning Førstehjælp KST KSN Højderedning Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering Vandforsyning Forurenings bekæmp. Foruren-bekæmp-båd Overfladeredning-båd Analyse af indsatsforløb Indkvartering Afstivning Belysning Forplejning indkvart Indsatsenheder mandskab og materiel 1 Indsatsleder 3 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Drejestige Tankvogn Trin 1 Trin 2 Bådberedskab Nødtransport RED-/afstivningscon Kabinetankvogn Kommandopost Redningshunde+fører Forplejning indkvart Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Brandslukning 3 Bemærkninger: Sprøjten fra Langå, ISL fra Randers 77

78 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Bygningsbrand 112-pickliste: Bygn.brand-Carport, fritliggende Bemærkning: Brand i fritliggende carport uden fare for andre bygninger Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: - Oplysning vedrørende oprydning og husorden - oplysning vedrørende brug af ukrudtsbrænder Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 X Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Risikomatrice Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 78

79 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Bygningsbrand Bygn.brand-Etageejendom Brand i etageejendom, f.eks. hotel, kontorejendom, beboelse eller lignende Hændelse: Brand i mindre ældre etageejendom med træetageadskillelse Tidspunkt: 01:28 Måned: juni Adresse: Hobrovej 28, 8920 Randers NV Vejrlig: Let vind, høj sol Km: 1,7 Beskrivelse af objekt: Ældre etageejendom fra omkring 1940 Beskrivelse af situation ved ankomst: Brand i sofa og gardiner, rimelig brandbelastning Indsatsopgaver X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested KST KSN X Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering X Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Foruren-bekæmp-båd Overfladeredning-båd Afstivning Belysning Forplejning indkvart Indsatsenheder mandskab og materiel 1 Indsatsleder 7 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport 1 Drejestige RED-/afstivningscon 1 Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Brandslukning 5 Vandforsyning 2 Følgeskade Ekstern Bemærkninger: - 79

80 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Bygningsbrand Bygn.brand-Etageejendom Brand i etageejendom, f.eks. hotel, kontorejendom, beboelse eller lignende Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: - information vedrørende opsætning af røgalarm Hyppighed Risikomatrice Hyppig > 10 pr. år 5 X Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund 1 Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 80

81 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Bygningsbrand Bygn.brand-Gård /fare for dyr Brand på landbrug med større dyrehold, hvor der er fare for dyr Hændelse: Brand på landbrugsejendom med dyrehold Tidspunkt: 14:32 Måned: september Adresse: Munkebovej 16, Blenstrup, 8983 Gjerlev J Vejrlig: Frisk vind, overskyet Km: 6,4 & 15,3 Beskrivelse af objekt: Landbrug med besætning på 160 malkekøer. Flere længer Beskrivelse af situation ved ankomst: Kraftig røgudvikling fra lade, der er sammenbygget med stald. Ejer i gang med dyreredning. Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering X Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd X Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 7 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon Tankvogn 1 Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Brandslukning 5 Vandforsyning 2 Bemærkninger: Sprøjten fra Øster Tørslev, kabinetankvogn fra station Randers, ISL fra Randers. Lys muligt nødvendigt med de frivillige 81

82 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Bygningsbrand Bygn.brand-Gård /fare for dyr Brand på landbrug med større dyrehold, hvor der er fare for dyr Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: - Hyppighed Risikomatrice Hyppig > 10 pr. år 5 X Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 82

83 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Bygningsbrand Bygn.brand-Industribygning Brand i lagerbygning, produktionsvirksomhed, værksted m.v., herunder objekter indendøre Hændelse: Brand i produktionsvirksomhed Tidspunkt: 12:03 Måned: marts Adresse: Bådevænget 6, 8930 Randers NØ Vejrlig: Koldt, glat, let sne Km: 1,6 Beskrivelse af objekt: Ældre industribygning med bådværksted tæt beliggende ved havnen Beskrivelse af situation ved ankomst: Røg fra værksted. glasfiberbåd står på transportstativ og brænder. Ingen personer i fare Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering X Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 7 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport 1 Drejestige RED-/afstivningscon 1 Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Brandslukning 5 Vandforsyning 2 Bemærkninger: - 83

84 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Bygningsbrand Bygn.brand-Industribygning Brand i lagerbygning, produktionsvirksomhed, værksted m.v., herunder objekter indendøre Forebyggelse eksisterende: Kan være brandsynspligtig Forebyggelses ønsker: - kampagne vedrørende fyraftenseftersyn - etablering af hjælperøgdykkere på særlige virksomheder - personalet får kursus i elementær brandbekæmpelse Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Risikomatrice Påregnelig 1-10 pr. år 4 X Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 84

85 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Bygningsbrand Bygn.brand-Villa/Rækkehus Brand i villa eller rækkehus, herunder objekter og installationer indendøre Hændelse: Brand i parcelhus Tidspunkt: 05:39 Måned: maj Adresse: Fortunet 2, 8970 Havndal Vejrlig: Let vind, sol Km: 9,6 & 21,3 Beskrivelse af objekt: Enfamiliehus med garage, der ligger op ad huset Beskrivelse af situation ved ankomst: Kraftig røg fra tagkonstruktionen, brand i del af tag Indsatsopgaver X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested KST KSN X Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering X Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Foruren-bekæmp-båd Overfladeredning-båd Afstivning Belysning Forplejning indkvart Indsatsenheder mandskab og materiel 1 Indsatsleder 7 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport 1 Drejestige RED-/afstivningscon 1 Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Brandslukning 5 Personredning 2 (ud af de 5) Vandforsyning 2 Følgeskade Ekstern Bemærkninger: Sprøjten fra Øster Tørslev, drejestige + tankvogn fra station Randers, ISL fra Randers 85

86 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Bygningsbrand Bygn.brand-Villa/Rækkehus Brand i villa eller rækkehus, herunder objekter og installationer indendøre Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: - information vedrørende opsætning af røgalarm Hyppighed Risikomatrice Hyppig > 10 pr. år 5 X Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 86

87 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Container/affald 112-pickliste: Container i det fri-brand Bemærkning: Brand i fritstående container ingen risiko for spredning Hændelse: Brand i affaldscontainer ved boligblok Tidspunkt: 23:12 Måned: maj Adresse: Ymersvej 46, 8920 Randers NV Vejrlig: Kraftig vind Km: 1,3 Beskrivelse af objekt: Affaldscontainer placeret ved boligblok Beskrivelse af situation ved ankomst: brand i affaldscontainer Indsatsopgaver X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested Personredning Førstehjælp KST KSN Højderedning Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering Vandforsyning Forurenings bekæmp. Foruren-bekæmp-båd Overfladeredning-båd Indkvartering Afstivning Belysning Forplejning indkvart Indsatsenheder mandskab og materiel (1) Indsatsleder 1 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel (Indsatsledelse) ISL Holdledelse HL Brandslukning 3 Bemærkninger: For stationsområde Randers køres der med holdleder/teknisk leder Der køres med 1 holdleder og 1 brandmand på autosprøjten 87

88 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Container/affald 112-pickliste: Container i det fri-brand Bemærkning: Brand i fritstående container ingen risiko for spredning Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: - information vedrørende oprydning og husorden Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 X Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Risikomatrice Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 88

89 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Container/affald 112-pickliste: Container i bygning-brand Bemærkning: Brand i container under tag risiko for spredning Hændelse: Brand i container op ad bygning Tidspunkt: 10:15 Måned: november Adresse: Stationsvej 7, 8870 Langå Vejrlig: Kraftig vind, let skyet Km: 8,5 Beskrivelse af objekt: Affaldscontainer placeret under halvtag op ad bygning Beskrivelse af situation ved ankomst: Brand i affaldscontainer under halvtag. Halvtaget er antændt. Risiko for spredning til øvrige bygninger Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering X Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 7 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport 1 Drejestige RED-/afstivningscon 1 Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Brandslukning 5 Vandforsyning 2 Bemærkninger: Sprøjten fra Langå, drejestige + tankvogn fra station Randers, ISL fra Randers 89

90 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Container/affald 112-pickliste: Container i bygning-brand Bemærkning: Brand i container under tag risiko for spredning Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: - information vedrørende oprydning og husorden - information vedrørende brug af ukrudtsbrænderen Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 X Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Risikomatrice Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 90

91 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: EL-installationer 112-pickliste: EL-instal.-Brand-Transformatorstation Bemærkning: Brand i transformatorstation i det fri Hændelse: Brand i transformerstation i det fri Tidspunkt: 16:37 Måned: februar Adresse: Clausholmvej 53, 8960 Randers SØ Vejrlig: Let vind, sol Km: 6,8 Beskrivelse af objekt: 150/60 kv station brand i transformator Beskrivelse af situation ved ankomst: Store gnister fra en stor spole, elledningerne ser stadig intakte ud, elselskab tilkaldt Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 3 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Brandslukning 2 Tilkaldelse af teknikker Ekstern Bemærkninger: Sprøjten fra station Randers, ISL fra Randers Vigtigt at indsatspersonalet holder sig i afstand 91

92 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: EL-installationer 112-pickliste: EL-instal.-Brand-Transformatorstation Bemærkning: Brand i transformatorstation i det fri Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Ingen Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Risikomatrice Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 X Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 92

93 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: EL-installationer 112-pickliste: EL-instal.-Brand-Anlæg i det fri Bemærkning: Brand i el-skab i det fri Hændelse: Brand i mindre elskab til fordeling Tidspunkt: 04:56 Måned: februar Adresse: Strømhusvej 4, 8940 Randers SV Vejrlig: Vindstille Km: 2,9 Beskrivelse af objekt: Fordelingsskab til fire husstande Beskrivelse af situation ved ankomst: Elskab står og gnister. Ild i bunden af hegn Indsatsopgaver X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN Personredning Førstehjælp Højderedning Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering Vandforsyning Forurenings bekæmp. Foruren-bekæmp-båd Overfladeredning-båd Indkvartering Afstivning Belysning Forplejning indkvart Indsatsenheder mandskab og materiel (1) Indsatsleder 3 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Brandslukning 2 Tilkaldelse af teknikker Ekstern Bemærkninger: Kontakt til elselskab for afbrydelse af strøm For stationsområde Randers køres der med holdleder/teknisk leder Der køres med 1 holdleder og 1 brandmand på autosprøjten 93

94 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: EL-installationer 112-pickliste: EL-instal.-Brand-Anlæg i det fri Bemærkning: Brand i el-skab i det fri Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Ingen Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 X Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Risikomatrice Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 94

95 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Gas 112-pickliste: Gas-Gaslugt i bygning Bemærkning: Gaslugt i bygning kilde ukendt Hændelse: Gaslugt i bygning (hotel), kilde er ikke lokaliseret Tidspunkt: 17:18 Måned: februar Adresse: Torvegade 11, 8900 Randers C Vejrlig: Tåget, koldt Km: 2,2 Beskrivelse af objekt: Gaslugt i køkken på hotel Beskrivelse af situation ved ankomst: Gaslugt i køkken, køkken er evakueret af personalet Indsatsopgaver X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN Personredning Førstehjælp Højderedning Etablering af BHPL Brandslukning X Evakuering Vandforsyning Forurenings bekæmp. Foruren-bekæmp-båd Overfladeredning-båd Indkvartering Afstivning Belysning Forplejning indkvart Indsatsenheder mandskab og materiel 1 Indsatsleder Brandmænd Holdleder Frivillige Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse Sikring af skadested Evakuering Tilkald af ressourceperson ISL Ekstern Ekstern Bemærkninger: Køkken er evakueret ved ankomst, kontrol af evakuering, gasselskab tilkaldes, ingen ild Indsatsleder møder alene op for at konstatere omfang og kalde eventuel nødvendig ressource 95

96 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Gas 112-pickliste: Gas-Gaslugt i bygning Bemærkning: Gaslugt i bygning kilde ukendt Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 X Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Risikomatrice Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 96

97 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Gas 112-pickliste: Gas-BRAND i udsivende gas Bemærkning: Brand i udsivende gas fra ledningsbrud Hændelse: Brand i udsivende gas i forbindelse med overgravning Tidspunkt: 09:05 Måned: februar Adresse: Femkløvervej 8, 8920 Randers Vejrlig: Frisk vind, overskyet Km: 3,5 Beskrivelse af objekt: Gasledning til private husstande overgravet af entreprenør og antændt ved overgravningen Beskrivelse af situation ved ankomst: Brand i udsivende gas fra udgravning. Risiko for spredning til gravemaskine Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering X Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 5 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon 1 Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Sikring af skadested 2 Vandforsyning 1 Gasselskab Ekstern Bemærkninger: Gasselskab er underrettet og er på vej 97

98 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Gas 112-pickliste: Gas-BRAND i udsivende gas Bemærkning: Brand i udsivende gas fra ledningsbrud Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 X Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Risikomatrice Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 98

99 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Naturbrand 112-pickliste: Naturbrand-Mark m/afgrøder Bemærkning: Brand i afgrøder på roden (uhøstet) Hændelse: Brand i kornmark i forbindelse med høstning Tidspunkt: 09:21 Måned: august Adresse: Hastrupvej 18, 8981 Spentrup Vejrlig: Kraftig vind, solrigt Km: 8,7 Beskrivelse af objekt: Brand i uhøstet kornmark i forbindelse med høstning Beskrivelse af situation ved ankomst: Brand i kornmark. Cirka 2200 m2 brænder. Risiko for spredning til nabomark Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering X Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 5 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon 1 Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Brandslukning 3 Vandforsyning 2 Bemærkninger: 99

100 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Naturbrand 112-pickliste: Naturbrand-Mark m/afgrøder Bemærkning: Brand i afgrøder på roden (uhøstet) Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Ingen Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 X Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Risikomatrice Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 100

101 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Naturbrand 112-pickliste: Naturbrand- brand Bemærkning: Begrænset omfang ingen risiko for spredning Hændelse: Brand i skråning Tidspunkt: 15:36 Måned: maj Adresse: Fjordvang, 8940 Randers SV Vejrlig: Let vind fra sydvest Km: 4,6 Beskrivelse af objekt: Naturområde ved engene. Skrænterne meget tørre. Vejnettet kan ikke bære tankvognen Beskrivelse af situation ved ankomst: Brand i græs og bund, cirka 75m2 Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart (1) Indsatsleder 3 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Brandslukning Bemærkninger: For stationsområde Randers køres der med holdleder/teknisk leder Der køres med 1 holdleder og 1 brandmand på autosprøjten 101

102 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Naturbrand 112-pickliste: Naturbrand- brand Bemærkning: Begrænset omfang ingen risiko for spredning Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Ingen Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund X Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Risikomatrice Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 102

103 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Skorstensbrand 112-pickliste: Skorst.brand-Stråtag Bemærkning: Skorstensbrand på ejendom med stråtag Hændelse: Skorstensbrand i hus med stråtag eller blødt tag Tidspunkt: 20:21 Måned: september Adresse: Sognevej 15, Råsted, 8920 Randers NV Vejrlig: Kraftig vind, overskyet, regn Beskrivelse af objekt: Stuehus på landejendom Beskrivelse af situation ved ankomst: Der er lille synlig flamme i toppen af skorstenen Km: 10,7 Indsatsopgaver X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart Indsatsenheder mandskab og materiel 1 Indsatsleder 3 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Brandslukning 3 Bemærkninger: - 103

104 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Skorstensbrand 112-pickliste: Skorst.brand-Stråtag Bemærkning: Skorstensbrand på ejendom med stråtag Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 X Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Risikomatrice Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 104

105 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Transportmidler 112-pickliste: Brand-Bil under tag Bemærkning: Brand i bil med fare for antændelse af bygning Hændelse: Brand i bil i garage Tidspunkt: 21:08 Måned: december Adresse: Stakhaven 34, 8920 Randers NV Vejrlig: Slud, koldt Km: 3,1 Beskrivelse af objekt: Bilbrand i garagebygning Beskrivelse af situation ved ankomst: Bilbrand i garage. Har spredt sig til taget i garagen. Risiko for spredning til anden bebyggelse Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering X Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 7 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport 1 Drejestige RED-/afstivningscon 1 Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Sikring af skadested ISL, HL, følgeskade Brandslukning 3 Vandforsyning 2 Følgeskade Ekstern Bemærkninger: - 105

106 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Transportmidler 112-pickliste: Brand-Bil under tag Bemærkning: Brand i bil med fare for antændelse af bygning Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Risikomatrice Påregnelig 1-10 pr. år 4 X Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 106

107 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Transportmidler 112-pickliste: Brand-Bil i det fri Bemærkning: Brand i personbil i det fri ingen risiko for spredning Hændelse: Bilbrand i det fri Tidspunkt: 09:37 Måned: marts Adresse: Fløjstrupvej, 8960 Randers SV Vejrlig: Kraftig vind, solrigt Km: 4,7 & 17,6 Beskrivelse af objekt: Brand i personbil på landevej Beskrivelse af situation ved ankomst: Bil overtændt ved ankomst ingen personer Indsatsopgaver X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart Indsatsenheder mandskab og materiel 1 Indsatsleder 3 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Brandslukning 3 Bemærkninger: For stationsområde Randers køres der med holdleder/teknisk leder Der køres med 1 holdleder og 1 brandmand på autosprøjten fra Falck og reduceret udrykning 1+3 fra station Allingåbro og ISL fra Randers 107

108 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Transportmidler 112-pickliste: Brand-Bil i det fri Bemærkning: Brand i personbil i det fri ingen risiko for spredning Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Hyppighed Risikomatrice Hyppig > 10 pr. år 5 X Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 108

109 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Transportmidler 112-pickliste: Brand-Lastbil/Bus Bemærkning: Brand i lastbil eller bus samt andre store køretøjer Hændelse: Brand i lastbil på landevejen Tidspunkt: 05:40 Måned: juli Adresse: Trehøje 11, 8970 Havndal Vejrlig: Let regn, køligt Km: 5,9 & 21,7 Beskrivelse af objekt: Brand i lastbil på motorvejen Beskrivelse af situation ved ankomst: Førerhus på lastvogn m/hænger overtændt ingen personer at finde, hegn/beplatning antændt Indsatsopgaver X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN X Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering X Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart Indsatsenheder mandskab og materiel 1 Indsatsleder 3 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse Holdledelse Personredning Brandslukning Bemærkninger: Sprøjten fra Øster Tørslev, ISL fra Randers 109

110 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Transportmidler 112-pickliste: Brand-Lastbil/Bus Bemærkning: Brand i lastbil eller bus samt andre store køretøjer Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Risikomatrice Forekommer 0,1-1 pr. år 3 X Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 110

111 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Transportmidler 112-pickliste: Brand-Skib på sø Bemærkning: Brand i skib på indsø eller lignende Hændelse: Brand i jolle på Gundenåen Tidspunkt: 17:01 Måned: juli Adresse: Gudenåen, bag campingpladsen i Langå, Skov Allé 16, 8870 Langå Vejrlig: Jævn vind, let overskyet Km: 1,5 & 15,6 Beskrivelse af objekt: Jolle med to personer og lille påhængsmotor Beskrivelse af situation ved ankomst: Brand i påhængsmotor, personer sprunget i Gudenåen og svømmet ind til land, båd drevet ind i sivene Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 5 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon 1 Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører 1 Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Brandslukning 3 Overfladeredning-båd 2 Bemærkninger: Båd og supplerende slukningskøretøjer afsendes fra station Randers 111

112 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Transportmidler 112-pickliste: Brand-Skib på sø Bemærkning: Brand i skib på indsø eller lignende Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Ingen Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 X Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Risikomatrice Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 112

113 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Transportmidler Brand-Tog, Passagertog Brand i passagertog, herunder brand i det trækkende lokomotiv Hændelse: Brand i motor i passagertog Tidspunkt: 14:06 Måned: august Adresse: Jernbanegade 29, 8900 Randers C Vejrlig: Stille og klart vejr Km: 2,5 Beskrivelse af objekt: IC3 tog med passagerer på vej til København Beskrivelse af situation ved ankomst: Brand i motor på IC3 tog, røgudvikling under togsættet, passagerer evakueres fra tog Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL X Brandslukning X Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 5 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon 1 Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Brandslukning 5 Evakuering Bemærkninger: DSB s Driftcenter kontaktes for at stoppe togtrafikken. 113

114 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Transportmidler Brand-Tog, Passagertog Brand i passagertog, herunder brand i det trækkende lokomotiv Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Risikomatrice Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 X Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 114

115 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Transportmidler Brand-Fly, Passagerer Brand i civilt passagerfly, herunder transportfly og træningsfly Hændelse: Brand i mindre sportsflyver Tidspunkt: 18:02 Måned: juni Adresse: Højsletvej 21, 8930 Randers NV Vejrlig: Let vind, regn Km: 4,9 Beskrivelse af objekt: privat sportsflyver med to personer ombord, meldt om motorproblemer Beskrivelse af situation ved ankomst: sportsflyver meldt motorproblemer, vil nødlande, røgudvikling fra motoren. Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 5 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon 1 Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Sikring af skadested 4 Brandslukning 3 Bemærkninger: Fly vil nødlande cirka 10 minutter efter alarmen 115

116 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Transportmidler Brand-Fly, Passagerer Brand i civilt passagerfly, herunder transportfly og træningsfly Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Ingen Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Risikomatrice Forekommer 0,1-1 pr. år 3 X Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 116

117 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: forurening Min. forurening- spild spild af olie/benzin/gylle m.v. breder sig ikke voldsomt Hændelse: Spild af diesel fra lastvogn uden tankdæksel Tidspunkt: 12:02 Måned: maj Adresse: Mariagervej/Ringboulevarden Vejrlig: Let vind, overskyet Km: 2,2 Beskrivelse af objekt: Lastvogn har spildt dieselolie i rundkørsel, som er kørt ud på vejbanen Beskrivelse af situation ved ankomst: ISL kører alene for, at vurdere behov for hjælp. Vejbanen omkring og i rundkørslen er meget glat på grund af spidt dieselolie. Det strækker sig cirka 200 meter ud af hver retning Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder Brandmænd Holdleder Frivillige Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Bemærkninger: ISL kører alene for, at vurdere behov for hjælp. Kontakte vagten for vej/driftafdelingen 117

118 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: forurening Min. forurening- spild spild af olie/benzin/gylle m.v. breder sig ikke voldsomt Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 X Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Risikomatrice Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 118

119 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Større forurening 112-pickliste: Str. forurening-kemikalieudslip Bemærkning: Udslip af aggressivt kemikalie beskyttelsesdragt påkrævet Hændelse: Kemikalieudslip på Baysystems Notherneurope A/S Tidspunkt: 10:47 Måned: juli Adresse: Alsvej 29, 8940 Randers SV Vejrlig: Let vind, sol Km: 6,9 Beskrivelse af objekt: Industrivirksomhed håndterer farlige kemikalier i produktion Beskrivelse af situation ved ankomst: Der er løbet aggressiv væske ud i produktionen. Indsatsopgaver X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN Personredning Førstehjælp Brandslukning Vandforsyning Højderedning Etablering af BHPL Evakuering Indkvartering X Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Overfladeredning-båd Belysning Forplejning indkvart Indsatsenheder mandskab og materiel 1 Indsatsleder 5 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon 1 Tankvogn Kabinetankvogn 1 Trin 1 Kommandopost 1 Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Sikring af skadested 2 Forureningsbekæmpelse 3 Miljømyndighed Ekstern Bemærkninger: 119

120 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Større forurening 112-pickliste: Str. forurening-kemikalieudslip Bemærkning: Udslip af aggressivt kemikalie beskyttelsesdragt påkrævet Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Risikomatrice Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 X Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 120

121 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Indsatsleder 112-pickliste: ISL-Eftersyn Bemærkning: Anmelder anmoder om at få ISL ud og bedømme/vejlede Hændelse: Maskinstation har spildt olie på vej. Har selv stået for oprydningen Tidspunkt: 09:31 Måned: april Adresse: Kærbyvej 25, Kærby, 8983 Gjerlev J Vejrlig: Stille og klart vejr Km: 12,3 Beskrivelse af objekt: En traktor med vogn har tabt hydraulikvæske da en slange er sprunget. Det er en strækning på cirka 150 meter Beskrivelse af situation ved ankomst: Vognbanen er gruset og fejet. Maskinstationen vil have en kontrol på det udførte. Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder Brandmænd Holdleder Frivillige Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Bemærkninger: Rekvireret via politiet, ISL skal vurdere situationen 121

122 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Indsatsleder 112-pickliste: ISL-Eftersyn Bemærkning: Anmelder anmoder om at få ISL ud og bedømme/vejlede Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Ingen Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund X Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Risikomatrice Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 122

123 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Assistance 112-pickliste: Ass.-Drejestige Bemærkning: Anmodning fra brandvæsen om assistance med drejestige Hændelse: Assistance til skorstensbrand i enfamiliehus med stigevogn i eget slukningsområde Tidspunkt: 20:21 Måned: april Adresse: Kærvej 180, 8960 Randers SØ Vejrlig: Stille og klart vejr Km: 6,0 Beskrivelse af objekt: Skorstensbrand i enfamiliehus med stejl taghældning. Det er svært at komme til skorstenen Beskrivelse af situation ved ankomst: Skorstensbranden slukket med pulver. Ingen risiko for spredning. Stigen skal anvendes ved rensning af skostenen Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart Indsatsleder 2 Brandmænd Holdleder Frivillige Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport 1 Drejestige RED-/afstivningscon Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Brandslukning via stige 2 Bemærkninger: - 123

124 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Assistance 112-pickliste: Ass.-Drejestige Bemærkning: Anmodning fra brandvæsen om assistance med drejestige Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Ingen Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund X Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Risikomatrice Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 124

125 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: FUH, Færdselsuheld FUH-Fastklemte BIL Fastklemte i køretøj (bil) ved FUH herunder indespærrede i køretøj Hændelse: Personer der er fastklemte i forbindelse med færdselsuheld Tidspunkt: 07:12 Måned: juli Adresse: Hadsundvej 210, 8930 Randers NØ Vejrlig: Stille og klart vejr Km: 3,4 Beskrivelse af objekt: En personbil er kørt op i en landbrugsmaskine. Der er fastklemte personer i bilen Beskrivelse af situation ved ankomst: To personer er fastklemte. De skal hurtigt ud af bilen. Der er ikke risiko for brand. Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse X Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN X Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 5 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte 1 Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse Holdledelse Sikring af skadested 2 Personredning 2 Bemærkninger: Der afsendes redningsvogn ISL HL 125

126 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: FUH, Færdselsuheld FUH-Fastklemte BIL Fastklemte i køretøj (bil) ved FUH herunder indespærrede i køretøj Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Risikomatrice Påregnelig 1-10 pr. år 4 X Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 126

127 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: FUH, Færdselsuheld 112-pickliste: FUH-Tilskadekomne>5 Bemærkning: FUH med mere end 5 kvæstede Hændelse: Bus kørt i grøften mange tilskadekomne Tidspunkt: 09:38 Måned: marts Adresse: Mariagervej 280, 8930 Randers NØ Vejrlig: Overskyet Km: 4,9 Beskrivelse af objekt: En bus med skoleelever på tur er kørt i grøften. Bussen er væltet på siden efter den er kørt i grøften Beskrivelse af situation ved ankomst: Bussen ligger i grøften. Der er cirka 30 elever der er kommet ud. Omkring 10 er stadig i bussen. Andre trafikanter har hjulpet med at fjerne et par ruder Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse X Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN X Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 5 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte 1 Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Sikring af skadested 1 Personredning 2 Frigørelse 2 Bemærkninger: Der afsendes redningsvogn 127

128 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: FUH, Færdselsuheld 112-pickliste: FUH-Tilskadekomne>5 Bemærkning: FUH med mere end 5 kvæstede Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Ingen Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Risikomatrice Forekommer 0,1-1 pr. år 3 X Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 128

129 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Personredning 112-pickliste: Redn.-Fastklemt, Maskine o.l. Bemærkning: Person hel- eller delvist fastklemt i maskine eller liggende Hændelse: Rendegraver er væltet person er fastklemt Tidspunkt: 10:23 Måned: september Adresse: Damkærvej 7, 8940 Randers SV Vejrlig: Stille og klart vejr Km: 9,4 Beskrivelse af objekt: Ved en udgravning er en rendegraver væltet ned i hullet pga. mindre jordskred Beskrivelse af situation ved ankomst: Førerhuset er blevet trykket. Føreren er fastklemt. Umiddelbart ingen kritisk skade Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse X Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN X Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 7 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte 1 Redningsvogn Tender Nødtransport 1 Drejestige RED-/afstivningscon Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Sikring af skadested 2 Personredning 2 Frigørelse af fastklemte 3 Bemærkninger: Der afsendes redningsvogn 129

130 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Personredning 112-pickliste: Redn.-Fastklemt, Maskine o.l. Bemærkning: Person hel- eller delvist fastklemt i maskine eller liggende Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Ingen Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Risikomatrice Forekommer 0,1-1 pr. år 3 X Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 130

131 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Personredning 112-pickliste: Redn.-Tilskadekomne>5 Bemærkning: Ulykke med mere end 5 kvæstede f.eks. Roskilde-ulykken Hændelse: Flere tilskadekomne i forbindelse med koncert på Essex park Tidspunkt: 21:07 Måned: juni Adresse: Viborgvej 92, 8920 Randers NV Vejrlig: Stille og klart vejr Km: 3,2 Beskrivelse af objekt: Der er koncert på Auto-C Park Randers med Et stillads vælter ned over en gruppe personer. Beskrivelse af situation ved ankomst: Koncerten er afbrudt. Førstehjælp er iværksat. Der skabes plads for redningsmandskab. Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse X Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN X Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. X Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 7 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte 1 Redningsvogn Tender Nødtransport 1 Drejestige RED-/afstivningscon Tankvogn Kabinetakvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Sikring af skadested 2 Personredning 3 Frigørelse af fastklemte 2 Afstivning Bemærkninger: Der kan rekvireres yderligere, eksempelvis de frivillige til afstivning formode etablering af KST med politiet 131

132 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Personredning 112-pickliste: Redn.-Tilskadekomne>5 Bemærkning: Ulykke med mere end 5 kvæstede f.eks. Roskilde-ulykken Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Ingen Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Risikomatrice Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 X Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 132

133 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Drukneulykke 112-pickliste: Redn.-Drukneulykke FJORD - HAVN Bemærkning: Ulykke, hvor person er i umiddelbar fare for drukning Hændelse: Traktor er kørt i å-løb og væltet Tidspunkt: 14:39 Måned: oktober Adresse: Milskovvej 7, Helstrup, 8920 Randers NV Vejrlig: Køligt, overskyet Km: 6,6 & 13,4 Beskrivelse af objekt: En landmand kører og pløjer på marken. Uopmærksomhed bevirker, at han ikke får bremset og kører i vandløbet Beskrivelse af situation ved ankomst: Traktoren ligger i åen. Ruderne i førerhuset er delvist smadret. Der kommer vand ind i førerkabinen. Personen kan ikke komme ud med ved egen hjælp Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse X Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN X Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 5 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte 1 Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører 1 Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Sikring af skadested 2 Personredning 3 Frigørelse af fastklemte 2 Bemærkninger: Sprøjten afsendes fra station Langå og redningsvogn og båd fra station Randers 133

134 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Personredning 112-pickliste: Redn.-Drukneulykke FJORD - HAVN Bemærkning: Ulykke, hvor person er i umiddelbar fare for drukning Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Ingen Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Risikomatrice Forekommer 0,1-1 pr. år 3 X Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 134

135 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Togulykke 112-pickliste: Togulykke-Passager Bemærkning: Togulykke passagertog Hændelse: Sammenstød mellem to passagertog Tidspunkt: 15:32 Måned: august Adresse: Kildehusvej, 8940 Randers SV Vejrlig: Jævn vind, let overskyet Km: 6,1 Beskrivelse af objekt: Et passagertog der holder stille 3km syd for Randers station påkøres bagfra af andet passagertog. I alt 250 passagerer Beskrivelse af situation ved ankomst: Der er afsporet 5 togvogne og den ene ligger på siden. Besværlig adgangsvej til togsættene Indsatsopgaver X Indsatsledelse X Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested X KST KSN X Personredning Højderedning Førstehjælp X Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart Indsatsenheder mandskab og materiel 1 Indsatsleder 7 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte 1 Redningsvogn Tender Nødtransport 1 Drejestige RED-/afstivningscon Tankvogn 1 Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Personredning 3 Frigørelse 4 Bemærkninger: Der kan rekvireres yderligere, også de frivillige til båretransport, formode etablering af KST med politiet 135

136 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Togulykke 112-pickliste: Togulykke-Passager Bemærkning: Togulykke passagertog Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: - Store fuldskalaøvelser - Taktisk træning på planspil Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Risikomatrice Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 X Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 136

137 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Fly - standby Flystandby 2/sikkerhedslanding Bemærkning: Anmodning fra lufthavn om redningsudstyr i forb. m. sikkerhedslanding fly Hændelse: passagerfly nødlandet på mark Tidspunkt: 16:25 Måned: oktober Adresse: Højsletvej, 8930 Randers NØ Vejrlig: Frisk vind, tåget Km: 2,9 Beskrivelse af objekt: sportsflyver med 3 personer har fået motorproblemer og forsøger nødlanding på Randers Flyveplads, Højsletvej Beskrivelse af situation ved ankomst: Flyet sikkerhedslander på flyvepladsen Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 5 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon 1 Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Sikring af skadested 5 Bemærkninger: Det er ikke muligt at kommunikere med flyet 137

138 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Fly - standby Flystandby 2/sikkerhedslanding Bemærkning: Anmodning fra lufthavn om redningsudstyr i forb. m. sikkerhedslanding fly Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 X Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Risikomatrice Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 138

139 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Flyulykke Flyulykke-Passager Flyulykke civilt passagerfly, herunder transportfly og træningsfly Hændelse: passagerfly nødlandet på mark Tidspunkt: 16:25 Måned: oktober Adresse: Vejlagervej 6, 8981 Spentrup Vejrlig: Frisk vind, tåget Km: 6,9 Beskrivelse af objekt: sportsflyver med 3 personer har fået motorproblemer og forsøgt nødlanding på Randers Lufthavn, Højsletvej Beskrivelse af situation ved ankomst: Flyet er nødlandet på mark. Materielleskader, men ikke personskade. Der er ikke risiko for antændelse Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte X Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 5 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon 1 Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Sikring af skadested 5 Bemærkninger: Det er ikke muligt at kommunikere med flyet 139

140 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Flyulykke Flyulykke-Passager Flyulykke civilt passagerfly, herunder transportfly og træningsfly Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 X Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Risikomatrice Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 140

141 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Hændelse uden for 112-pickliste ABA / AVS alarm Ikke en hændelse på 112-picklisten ABA / AVS alarm, natopholdsbygningbygning med personer Hændelse: ABA / AVS alarm på plejehjem Tidspunkt: 02:11 Måned: oktober Adresse: Rasmus Hougårdsvej 42A, Kristrup, 8900 Randers Vejrlig: Køligt, overskyet Km: 4,4 Beskrivelse af objekt: Tirsdalens plejehjem i Kristrup er ABA overvåget. Der kommer en brandalarm om natten Beskrivelse af situation ved ankomst: Personale tager i mod. De har konstateret, at det er en mindre brand i en skraldespand hos en beboerer. Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL X Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 1 Indsatsleder 1/3 Brandmænd 1 Holdleder Frivillige 1 Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Brandslukning 7 Bemærkninger: Der køres med 1+1 fra stationsområde Randers i tidsrummet cirka kl aften og 1+3 fra cirka kl

142 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: 112-pickliste: Bemærkning: Hændelse uden for 112-pickliste ABA / AVS alarm Ikke en hændelse på 112-picklisten ABA / AVS alarm, natopholdsbygningbygning med personer Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: - Information og opfølgning på kontaktpersoner er på tilkaldelisten, samt de kan betjene anlægget - Information vedrørende forhold ved ABA/AVS anlæg installeret - Opfølgning ved kontakt og evt, besøg efter blind alarm for at forebygge dem Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 X Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Risikomatrice Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 142

143 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Hændelse uden for 112-pickliste katastrofer /Terror / Krig 112-pickliste: Ikke en hændelse på 112-picklisten Bemærkning: Elforsyning nede > 6 timer Hændelse: Elforsyning nede > 6 timer på grund af væltede træer, isslag m.v. Tidspunkt: 20:06 Måned: februar Adresse: - Vejrlig: Frisk vind, koldt Km: - Beskrivelse af objekt: Elforsyningen er afbrudt over 6 timer for et større antal husstande og virksomheder på grund af væltede træer, isslag mv. Beskrivelse af situation ved ankomst: Elforsyningen arbejder på, at genetablere forsyningen. De frivillige kan etablere arbejdshold, der hjælper med fjernelse af stormfældede træer Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Sikring af skadested Personredning Førstehjælp Brandslukning Vandforsyning Forurenings bekæmp. Foruren-bekæmp-båd Overfladeredning-båd Frigørelse fastklemte KST KSN Højderedning Etablering af BHPL Evakuering Indkvartering Afstivning Belysning Forplejning indkvart 1 Indsatsleder Brandmænd Holdleder Frivillige Automobilsprøjte Redningsvogn Tender Nødtransport Drejestige RED-/afstivningscon Tankvogn Kabinetankvogn Trin 1 Kommandopost Trin 2 Redningshunde+fører Bådberedskab Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Indsatsledelse ISL Holdledelse HL Træfældning Frivillige Bemærkninger: Holdene kører rundt i kommunen, information via pressen, kontakt til forsyningsmyndigheden. Beredskabet har ikke materiel til nødstrømsforsyning 143

144 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Hændelse uden for 112-pickliste katastrofer /Terror / Krig 112-pickliste: Ikke en hændelse på 112-picklisten Bemærkning: Elforsyning nede > 6 timer Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: - øget samarbejde med elforsyningen - tidssvarende køretøjer til de frivillige, så der kan etableres 7 arbejdshold arbejdshold Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Risikomatrice Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 X Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 144

145 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Hændelse uden for 112-pickliste katastrofer /Terror / Krig 112-pickliste: Ikke en hændelse på 112-picklisten Bemærkning: Krig Hændelse: Forestående krig eller krigshandling på dansk territorialt område Tidspunkt: 13:56 Måned: august Adresse: - Vejrlig: Frisk vind, overskyet og let regn Beskrivelse af objekt: Der mobiliseres i forsvaret og i beredskab Km: - Beskrivelse af situation ved ankomst: Der indkaldes til mobilisering af forsvaret og i beredskab Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab og materiel X Indsatsledelse Frigørelse fastklemte Sikring af skadested X KST KSN Personredning Højderedning Førstehjælp Etablering af BHPL Brandslukning Evakuering Vandforsyning Indkvartering Forurenings bekæmp. Afstivning Foruren-bekæmp-båd Belysning Overfladeredning-båd Forplejning indkvart 5 Indsatsleder 21 Brandmænd 10 Holdleder 60 Frivillige 6 Automobilsprøjte 1 Redningsvogn 2 Tender Nødtransport 1 Drejestige X RED-/afstivningscon 1 Tankvogn 1 Kabinetankvogn 1 Trin 1 Kommandopost 1 Trin 2 X Redningshunde+fører 1 Bådberedskab X Forplejning indkvart Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Indsatspersonel Opgaver ikke konkret - Bemærkninger: Kontakt til politi, PET, FET, civilt beredskab. De frivillige vil indgå som et supplement til det daglige beredskab. Eventuel klargøring af sikringsrum, dækningsgrave og beskyttelsesrum. 145

146 Randers Kommune Risikoanalyse og scenariebeskrivelse Gruppe: Hændelse uden for 112-pickliste katastrofer /Terror / Krig 112-pickliste: Ikke en hændelse på 112-picklisten Bemærkning: Krig Forebyggelse eksisterende: Ingen Forebyggelses ønsker: Ingen Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Risikomatrice Sjælden 0,01-0,1 pr. år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr. år 1 X Mennesker (fysisk/psykisk skade) Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader (< kr.) Ubetydelig påvirkning Ingen/mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på < 1 dag kvæstelser, få personer Betydelig ( kr.) Større påvirkning Mere end fem kvæstede Alvorlig ( mio. kr.) Få livsfarligt kvæstede/ døde Kritisk (1-10 mio. kr.) Risiko for varige skader varige skader Betydelige Alvorlige forstyrrelser. forstyrrelser Forsinkelse af Forsinkelse af drift på > 1 drift på > 3 måned, fyring af måneder, tab medar-bejdere af kunder Konsekvens Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 uge Flere døde/ mange kvæstede Katastrofal (> 10 mio. kr.) Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift 146

147 4. Redningsberedskabets opgaver 4.1 Skal / kan opgaver Der lægges fra lovgivers side vægt på den forebyggende indsats. Dette ses både i beredskabsloven og i dimensioneringsbekendtgørelsen, hvor der i 1 står: Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Der kan derfor sættes en beskrivelse op af skal/kan opgaver for redningsberedskabet. Der er egentligt to spor i den forebyggende aktivitet som metodevalg. Forebyggelse af teknisk vej (teknisk forebyggelse) og forebyggelse af risikoadfærd (taktisk forebyggelse). I basisbudget med budgetbemærkninger, bind 1, drift står der for redningsberedskabet at: Beredskabet vil fokusere på det forebyggende arbejde med en øget indsats på uddannelse og information. Det er hen ad vejen som for sundhedsvæsenet det er langt billigere, at forebygge end efterfølgende at skulle afhjælpe og det er via information, vejledning, motivation, arbejde med risikoadfærd og samarbejde, at der hentes gevinst også på det afhjælpende område, her i form af færre/mindre skade for borgeren og dermed også færre udrykninger til følge. 147

148 Opgaverne for redningsberedskabet kan listes op i skal og kan opgaver. Skal-opgaverne er her lovbestemte opgaver, men kan reelt også være opgaver, der er bestemt af administrationen eller af byrådet som opgaver, der skal udføres. Skal-opgaver Lovgrundlag (formål) Lovgrundlag Brandsyn på brandsynsobjekter Brandteknisk byggesagsbehandling iht. beredskabsloven Information/vejledning om brandforebyggelse og bekendtgørelser Risikovirksomheder Sporbevaring Fyrværkeri Lejlighedstilladelser, overnatning, telte mv Beredskabsplanlægning Indsatsledelse Årlige øvelser Modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og nødstedte Vandforsyning, administration mv. ved drift af brandhaner Beredskabsloven, brandforebyggende og skabe fokus og holdning til brandforebyggelse Beredskabsloven, tekniske forskrifter, brandforebyggelse og sikkerhed for personer, virksomheder og omgivelser Beredskabsloven, driftsmæssige forskrifter Beredskabsloven, bekendtgørelse om risikovirksomheder Beredskabsloven, sikre spor til politiets efterforskning Fyrværkerilov, Sikkerhedsstyrelsen, formål brand og sikkerhedsforebyg-gelse Beredskabsloven 36 stk 1-3, bekendtgørelse nr. 174 og 175 af 25. februar 2008 om brandsyn Beredskabslovens kapitel 7 Forebyggende foranstaltninger m.v. Tekniske forskrifter fra Beredskabsstyrelsen, BEK nr 41 af 21/01/1998 om personel i redningsberedskabet Bekendtgørelse om brandsyn BEK 175 af 25/02/2008, Beredskabsloven Beredskabsloven, Risikobekendtgørelsen BEK 1666 af 14/12/2006 Beredskabslovens 23 Bekendtgørelser om fyrværkeri, Beredskabsloven 36 stk 1-3, Tekniske forskrifter vedrørende fyrværkeri Beredskabsloven 33 tekniske forskrifter, brandforebyggelse Beredskabsloven, tekniske forskrifter, brandforebyggelse Beredskabsloven Beredskabsloven 25 Beredskabsloven, bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering Vedligeholdelse af kompetance Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering Beredskabslovens 16 og bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering 1 Obligatorisk uddannelse Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering 1 Beredskabsloven Beredskabsloven 15, Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering 1 148

149 Kommunikation, SINE ODIN Indsats for afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer Krigshandlinger eller overhængende fare herfor Beredskabsfrivillige Bekendtgørelse om tilslutning og anvendelse af radiokommunikationsnettet Beredskabsstyrelsen, registrering af udrykninger og validering af data Beredskabsloven, Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering Bekendtgørelse om tilslutning og anvendelse af radiokommunikationsnettet BEK nr 262 af 22/04/2008 Beredskabsstyrelsen, registrering af udrykninger og validering af data Beredskabsloven 1, Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering 1 Beredskabsloven Beredskabsloven 1 Administration, skabe interesse, deltage Beredskabsloven 149

150 Kan-opgaver Brandteknisk byggesagsbehandling iht. byggelovens kap 5 Brandsikringsanlæg, nøglebokse og fabriksplaner Fælles vejledninger, retningslinjer Uddannelse, afholdelse af kurser med førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Service af brandhaner Deltagelse i arbejdsgrupper Betaling af regninger, regning ved miljøuheld, gebyr ved blind alarm, budget Hjemmeside Juniorbrandkorps Skorstensfejerområdet Formål, herunder hvem der har stillet opgaven Brandteknisk sagsbehandling af byggesager, benytte faglig ressource, praksis at beredskab foretager dette i samarbejde med byggesag Byggeloven, beredskabsloven, skabe adgang og indsats klarhed til bygning med brandsikringsanlæg Information, ensartet behandling, udnytte erfaring Forebyggelse, tryghedsskabende, adfærds og holdningsskabende gennemskylning af brandhane, registrering, sikre vandforsyning. De skal tilses minimum en gang årligt Skabe fællesskab, udnyttelse af fælles ressourcer, indflydelse på kommende vejledninger mv Betaling af indkøb, dækning af omkostninger, indtægt Information til borgeren og virksomheder, skabe nærhed Skabe holdning til brandforebyggelse og operativt virke, skabe interesse, aktivere unge personer positivt Byggeloven Lovgrundlag Byggeloven, bygningsreglementets kapitel 5 brandforhold, brandtekniske vejledninger Byggeloven, bygningsreglementet kapitel 5.4 brandtekniske installationer, Beredskabsloven, skabe adgang og indsats klarhed til bygning med brandsikringsanlæg Driftsmæssige forskrifter vedrørende om instruktionsansvar Beredskabslovens 15, Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering 1 Bekendtgørelse om gebyr for blinde alarmer Kommunens kommunikationspolitik Ungdomsskolen og Randers Kommune BEK 239 af 27/4/1993 om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder 150

151 4.2 Teknisk forebyggelse Brandsyn Brandsyn skal ved rådgivning, information og motivation tjene til en forståelse af nødvendigheden af, at kravene til brandværnsforanstaltninger overholdes. Formålet er, at brandsyn skal medvirke til, at krav til brandværnsforanstaltninger overholdes, således at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, samt at skader på personer, ejendom og miljø finder sted, formindskes mest muligt, og således, at der sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. Der er pr 31/12/2010 registreret 1099 brandsynsobjekter fordelt på: 816 brandsynsobjekter efter driftsmæssige forskrifter 283 brandsynsobjekter efter tekniske forskrifter Brandsynsintervallerne er meget nøje fastlagt i BEK nr 175 af 25/02/2008. Objekterne har forskellige intervaller for eftersyn, men de kan påregnes, at der årligt er brandsynsobjekter. 1. Hoteller m.v. Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang om året af hoteller m.v. med flere end 10 sovepladser, 1.1 jf. dog pkt Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert tredje år af spejderhytter med flere end 10 sovepladser. 2. Plejeinstitutioner 2.1 Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang om året af plejeinstitutioner med flere end 10 sovepladser. 3. Forsamlingslokaler 3.1 Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang om året af forsamlingslokaleafsnit til flere end 150 personer. 3.2 Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert andet år af forsamlingslokaler til flere end 50 og højst 150 personer, såfremt kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde har givet driftsmæssige pålæg i henhold til Forsvarsministeriets bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker. 151

152 4. Undervisningslokaler 4.1 Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang om året af undervisningsafsnit til flere end 150 personer. 5. Daginstitutioner 5.1 Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang om året af daginstitutionsafsnit til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovende. 6. Butikker 6.1 Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang om året af butikker til flere end 500 personer. 6.2 Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert andet år af butikker til flere end 150 og højst 500 personer. 7. Brandfarlige virksomheder og oplag 7.1 Anvendelse og oplagring af brandfarlige væsker Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert andet år af: a) virksomheder af kategori A og B, b) c) d) e) oplag på over oplagsenheder af klasse I-1, I-2 og II-1 i emballage samt i indendørs og overjordiske tanke, forbrugstankanlæg med oplag af væsker af klasse I-1 i underjordiske tanke ved brandfarlige virksomheder, bemandede salgstankanlæg med oplag af væsker af klasse I-1, I-2 og II-1 i underjordiske tanke samt virksomheder, der sprøjtemaler og lakerer med væsker med flammepunkt på højst 55 C, eller som foretager varmsprøjtning eller varmlakering Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert femte år af: a) b) oplag på over 800 og indtil 2000 oplagsenheder af klasse I-1, I-2 og II-1 i emballage samt i indendørs tanke, ubemandede salgstankanlæg med oplag af væsker af klasse I-1, I-2 og II-1 i underjordiske tanke og c) forbrugstankanlæg, som ikke er omfattet af pkt c. Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert tiende år af depottankanlæg med oplag af væsker af klasse I-1, I-2 og II-1 i underjordiske tanke. 152

153 7.2 F-gasanlæg og oplag m.v Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert andet år af: a) fyldestationer, b) anlæg med lagerkapacitet på over kg ved brandfarlige virksomheder, c) oplag på over kg ved brandfarlige virksomheder samt d) tankstationer ved brandfarlige virksomheder Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert femte år af: a) anlæg med lagerkapacitet på over 200 kg og indtil kg på brandfarlige virksomheder, b) oplag på over 200 kg og indtil kg på brandfarlige virksomheder samt c) anlæg med lagerkapacitet på over 200 kg og oplag på over 200 kg samt tankstationer, som ikke er omfattet af pkt , b-d Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert tiende år af oplag af F-gas i underjordiske tanke. 7.3 Anlæg og oplag af gasser under tryk Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert andet år af godkendt a) b) virksomhed for fremstilling af brandfarlige gasser og virksomhed for fyldning af brandfarlige gasser på beholdere med et rumindhold på 1 liter eller derover, anlæg med lagerkapacitet af brandfarlige gasser på over kg på brandfarlige virksomheder og c) oplag af brandfarlige gasser på over kg på brandfarlig virksomhed Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert femte år af a) b) c) anlæg med lagerkapacitet af brandfarlige gasser på over 200 kg og indtil kg på brandfarlige virksomheder, oplag af brandfarlige gasser på over 200 kg og indtil kg på brandfarlige virksomheder samt anlæg med lagerkapacitet på over 200 kg og oplag på over 200 kg, som ikke er omfattet af pkt , b og c eller pkt , a og b. 153

154 8. Øvrige brandfarlige virksomheder, oplag og bygninger m.v Der skal under afvikling af arrangementet foretages brandsyn af større arrangementer, som kommunalbestyrelsen har givet tilladelse til Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert andet år af højlagre Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert tredje år af feriehuse og lignende med flere end 10 sovepladser, såfremt kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde har givet driftsmæssige pålæg i henhold til Forsvarsministeriets bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker Der skal foretages brandsyn mindst 1 gang hvert andet år af øvrige a) brandfarlige virksomheder og oplag m.v., der er omfattet af 34, stk. 1, i beredskabsloven, b) bygninger m.v., der er omfattet af 35, stk. 1 i beredskabsloven, samt c) brandfarlige virksomheder, oplag og bygninger m.v., hvor kommunalbestyrelsen har bestemt, at der skal træffes konkrete foranstaltninger i henhold til 34, stk. 2, eller 35, stk.3, i beredskabsloven. Brandsynene går primært på de driftsmæssige forhold, da det forudsættes, at lokaliteten/bygningen/objektet kan anvendes til det formål den bruges. Væsentlig anden anvendelse, modstrid mod miljølovgivningen, brud på el-sikkerhed eller anvendelse af fredede bygning skal indberettes til den respektive myndighed. Noget af det, der ved brandsynet skal ses efter og kontrolleres er: at flugtveje er frie og ryddelige at branddøre er intakte og anvendes som godkendt at påkrævet brandslukningsmateriel er tydeligt mærket med skilte og vedligeholdt at brandfarlige virksomheder og oplag er placeret, indrettet og anvendes som tilladt at bygningsmæssige adskillelser i brandsektioner og brandceller er intakte at de i øvrigt gældende tekniske og driftsmæssige forskrifter er overholdt Der laves brandsynsrapporter. Disse rapporter tilsendes virksomheden/institutionen og angiver eventuelle fejl, mangler, påbud, forbud, der er konstateret ved tilsynet. 154

155 Typisk foretages der sammen med Politiet uanmeldt brandsyn af nogle af byens diskoteker, bar m.v. samt uanmeldte inspektioner af salgssteder for fyrværkeri i detailleddet. Ved godkendelse af nye byggerier og oplag, sørges der for, at nye objekter indføjes i brandsynsarkivet. Måske findes der findes virksomheder og andre i kommunen, som ikke er registreret i arkivet på trods af, at disse er omfattet af brandsynsbekendtgørelsen. Det kan eksempelvis være ved udvidelse af virksomhedsdriften, at de bliver omfattet af beredskabsloven. Der er dog ikke ressource ved brandvæsenet til, at foretage et egentligt opsøgende arbejde, så objekterne vil blive oprettet, når vi hen af vejen støder på disse eller virksomhederne selv giver anmeldelsen Brandteknisk byggesagsbehandling Brandvæsenet deltager aktivt meget ofte og i samarbejde med byggesag, i en forhåndsdialog med bygherre og de projekterende, for at afklare rammerne for projekteringen ved nybyggeri, samt ved om- og tilbygninger. Efter sædvane byggesagsbehandler dele af bygningsreglementet i kapitel 5 brandforhold og dette sker i et tæt samarbejde med bygningsmyndigheden. Formålet er, at benytte de faglige ressourcer, hvor de er og at byggerierne opfylder bygningsreglementets krav for tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning og at der er tilgodeset forhold for forsvarlig rednings- og slukningsindsats. En styrke er, at der udføres en generel faglig høj kvalitet og ensartet sagsbehandling inden for bygningsreglementets område. 155

156 Brandvæsenet er ud fra beredskabsloven, de tekniske forskrifter og en bekendtgørelse om personel i redningsberedskabet for redningsberedskabet myndigheden inden for beredskabslovens kapitel 7 "Forebyggende foranstaltninger m.v.",. Her er brandvæsenet de eneste med den uddannelsesmæssige forudsætning for, at udøve myndighedsarbejdet. Brandvæsenet medvirker nogle gange ved et færdigsyn i et samarbejde med bygningsmyndigheden inden for byggeloven eller efter beredskabsloven. har også en lang række telefoniske forespørgsler om brandmæssige forhold fra borgere, virksomheder og institutioner. En del af disse henvendelser kan medføre, at brandvæsnet foretager besigtigelser på stedet Risikovirksomheder Der er anmeldt to risikovirksomheder (FDO beredskabslagre) i Randers Kommune og de er under samlet myndighedsbehandling fra arbejdstilsynet, miljømyndigheden, politiet og redningsberedskabet. Det kan formodes, at der kommer yderligere en risikovirksomhed til beliggende omkring Randers Havn. Der er en betydelig arbejdsindsats i forbindelse med sagsbehandling, udarbejdelse af planer samt eftersyn m.v. på disse virksomheder. Det er en bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, kaldet risikobekendtgørelsen, BEK nr 1666 af 14/12/2006, der sætter rammerne for dette. 156

157 4.2.4 Lejlighedstilladelser sagsbehandler og godkender op imod 300 lejlighedstilladelser eksempelvis større arrangementer, teltopstillinger, festivaler, midlertidig overnatning, cirkus, scene- & festfyrværkeri. Der skal foretages brandsyn ved en række af disse lejlighedstilladelser. For 2010 blev der registreret følgende: 134 ansøgninger om midlertidige overnatninger 93 større arrangementer, typisk med store forsamlingstelte Omkring 40 ansøgninger om salg af nytårsfyrværkeri, butikssalg eller til containersalg Skorstensfejerområdet Reglerne om skortensfejning er fastsat i BEK nr. 239 af 27. april 1993 om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder. Fejning af skorstene er lovpligtigt og har bl.a. til formål at forhindre brande og forgiftninger. Der er fire skorstensfejerdistrikter med hver sin skorstensfejermestre. Skorstensfejningen her hjemmel i byggeloven, LBK nr af 14/10/2010, men efter sædvanligt praktisk udføres kontakten til skorstensfejerne af, ligesom der foretages sagsbehandling af borgerhenvendelser vedrørende afklaring af forskellige forhold mellem borgere og skorstensfejermestrene. Skorstensfejergebyret opkræves via ejendomsskatten. Når husejerne modtager deres ejendomsskat, vil gebyret for det lovpligtige skorstensfejerarbejde være medregnet. Det ekstra arbejde, som husejerne vil have udført, skal afregnes direkte med skorstensfejermesteren. 157

158 4.2.6 Betondækningsgrave, beskyttelsesrum, sikringsrum Det er administration af samt drifts-/vedligeholdelsesopgave omkring sikrings- og beskyttelsesrum. Dette er primært fastsat i BEK nr. 732 af 20/08/2003 lov om beskyttelsesrum samt diverse supplerende materiale Samarbejde med andre myndigheder Ved et godt tæt samarbejde med blandt andet miljø, plan og byggesag skabes der blandt andet mere helhedsorientering i sagsbehandlingen og sammen et fokus på placering af brandfarlige virksomheder og deres oplag Brandsikringsanlæg Der er cirka 170 brandsikringsanlæg I Randers Kommune, der er tilsluttet brandvæsenet. Ændringer i bygningsreglementet I 2008 medførte en del flere brandsikringsanlæg. Der er altså I bygningsreglementet, men også beredskabslovgivningen I form af de tekniske forskrifter fastsat nogle regler, hvoraf det fremgår hvilke brandtekniske installationer, der som udgangspunkt skal være I de forskellige kategorier af byggeriet. Bygningsreglementet er funktionsbaseret og formålet er, at der skal opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning. Det er muligt, at der projekteres med brandsikringsanlæg I bygninger for, at opnå det tilfredsstillende sikkerhedsniveau. Sådanne anlæg vil dermed blive betegnet som myndighedskrævede. Efter sædvane sker papirarbejdet og tilslutningen via, der også udarbejder et fabriksplan over tilkørselsforholdene til støtte for brandvæsenet. Der er en del arbejde i, at ajourføre og følge op på disse brandsikringsanlæg. 158

159 4.3 Taktisk forebyggelse Afholdelse af kurser Det er klart både adfærdspåvirkende og tryghedsskabende, at det kan tilbydes, at der kan afholdes kurser i førstehjælp samt elementær brandbekæmpelse. Der mærkes en klar efterspørgsel for dette, og under den almindelige kontakt ved brandsynet kommer der mange tilkendegivelser på, at det ses som en naturlig del som brandvæsenet kan tilbyde. Der er pt. en beredskabsmester, som har en tidsbegrænset projektstilling og det vil være hensigtsmæssigt, at kunne tilbyde denne kursusaktivitet som en fast del af opgavesættet. Et kursus består af både teoretisk og praktisk undervisning, og giver stor effekt for den enkelte, men også på dennes arbejdsplads. Det er et forebyggelsestiltag, som tilbydes til hele kommunen og et tiltag, som supplerer det afhjælpende beredskab med, at skabe tryghed Evakueringsøvelser Der er i de driftsmæssige forskrifter et instruktionsansvar til personalet og ophængning af brand- og evakueringsinstruks. Dette er igen adfærds- og holdningsskabende for tryghed. giver råd og vejledning omkring evakueringsøvelser og kan deltage ved øvelserne. Drøftelse omkring deres afvikling kan ofte ske i forbindelse med brandsyn. Øvelserne er også adfærdsskabende og afprøver stedets brand- og evakueringsinstruks. Samtidigt er der en vis form for parathed, hvis en situation med nødvendighed for evakuering skulle opstå. 159

160 bidrager også i brand- og evakueringsøvelser ude på institutioner m.v. på cirka 5 10 steder årligt, hvor der er mulighed for, at deltage med en autosprøjte. Dette ses også præventivt, at børnene kommer i tæt kendskab til en brandmand og for forståelse af og respekt for brandmandens arbejde Brandforebyggelsesugen uge 40 ser gerne, at et stort antal institutioner deltager i brandforebyggelsesugen i uge 40. Formålet med brandforebyggelsesugen er, at give børn en forståelse for, hvad ild er, og hvordan ild både kan være nyttig og farlig. Skolerne kan på forhånd modtage gratis undervisningsmateriale fra Beredskabsstyrelsen. I 2011 har styrelsen på bestilling i alt sendt eksemplarer af undervisningsmaterialer ud til skolerne. Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med TrygFonden udarbejdet "Ild - en farlig ven", som er et elektronisk undervisningsmateriale om brand til grundskolens 4. og 5. klasser. Desuden er der udarbejdet et undervisningsmateriale for børnehaveklasserne i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet og TrygFonden. Materialet lærer eleverne i børnehaveklassen om ild og brand med udgangspunkt i elevbogen "Da legehuset brændte", opgavehæftet "Leg og lær med Futte" og de tilhørende klistermærker, "Futtemærker". Det understøtter de Fælles Mål for børnehaveklassen, som er opstillet af Undervisningsministeriet Juniorbrandkorps Randers Ungdomsskole, Falck og har iscenesat i et tæt samarbejde et juniorbrandkorps, som er et tilbud for børn og unge i alderen år, der ønsker at deltage i en ny, spændende og interessant fritidsinteresse, de kan bruge til noget i deres øvrige liv. Juniorbrandkorpset vil fungere, som enhver anden fritidsinteresse de unge måtte havde. De unge mødes hver anden onsdag og ind imellem i weekenderne. De vil ikke komme til at indgå i udrykningsvagt, men vil deltage i øvelser, også med de rigtige 160

161 brand, redning og ambulance folk. Gennem hele undervisningsforløbet prioriteres praksisundervisning frem for teoretisk undervisning. Program for efterår 2011: Der mødes hver anden onsdag alle dage kl og på Beredskabsgården Langvang. Figur 13 Juniorbrandkorpset på øvelse ved Randers Havn Andre forebyggende tiltag Eksempel på kampagne: Red farmor. har deltaget i kampagnen og vil igen deltage i de forebyggende kampagner. BrandBevægelsen er et samarbejde mellem private og offentlige organisationer om at reducere antallet af omkomne og kvæstede ved brande og desuden reducere samfundets materielle tab ved brande. 161

162 5. Serviceniveauet for redningsberedskabet Jævnfør 1 i bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, skal det kommunale redningsberedskab (brandvæsenet) kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Kommunen har en væsentlig opgave i, at sikre sine borgere, ejendom, miljø m.v. et sådant beredskabsmæssigt niveau, at det er et sikkert og trygt sted at færdes og bo i. Elementerne i denne politik er en kombination af en forebyggende og en afhjælpende indsats. Forebyggelse: Forebyggelsesaktiviteterne i kommunen skal generelt medvirke til at nedbringe borgernes, virksomhedernes og miljøets risici ved brand og andre ulykker ud fra lokale forhold. Afhjælpende beredskab: Det afhjælpende beredskab (brandvæsenet) skal organiseres og have en kapacitet, så det kan løse de ønskede opgaver på en tilfredsstillende måde og indenfor et tilfredsstillende tidsrum. Til støtte for det afhjælpende beredskab er der en lang tradition for, at der i Randers Kommune er et supplerende beredskab af frivillige. Beredskabschefen udarbejder instrukser, procedurer og retningslinjer m.v. og har kompetence for beredskabsfagligt placere/omflytte materiel/køretøjer på stationerne og fastlægge uddannelsesniveauerne på de enkelte niveauer i beredskabet inden for servicemålene. Særlige hændelser og knaphed på ressource: Selvom beredskabsloven og bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab pålægger kommunen, at have et vist beredskab til rådighed, kan intet redningsberedskab dimensioneres til, at kunne klare enhver hændelse, hvis ikke der afsættes helt ekstraordinære ressourcer. Opgaver vil kunne påbegyndes, men omfang eller teknisk art til løsningen kan være en begrænsning. 162

163 5.1 Beskrivelse af organisationen Politisk organisation Det kommunale redningsberedskab i Randers kommune er organiseret i henhold til Beredskabslovens 9. Kommunalbestyrelsen har nedsat en beredskabskommission til forvaltning af beredskabet. Beredskabskommissionen består af: Borgmesteren (formand) Politidirektøren (eller dennes stedfortræder) fem udvalgt af kommunalbestyrelsen, der ikke behøver at være medlem af kommunalbestyrelsen en repræsentant valgt fra de frivillige (observatør uden stemmeret) Beredskabschefen (sekretær, uden stemmeret i kommissionen) Administrativ organisation er organisatorisk placeret som en sektion under afdelingen plan og byg, der er placeret i Miljø og Teknikforvaltningen. Der refereres til afdelingschefen for plan og byg, der refererer til direktøren for Miljø og teknik. 163

164 5.2 Oplæg til forebyggelseskapacitet Inden for det forebyggende område skal udføre opgaver så som: Gennemførelse af lovpligtige brandsyn Brandteknisk byggesagsbehandling i henhold til beredskabsloven Information/vejledning om brandforebyggelse og bekendtgørelser Myndighedsbehandling af risikovirksomheder Planlægning og gennemførelse af lovpligtig uddannelse Myndighedsbehandling af fyrværkeritilladelser Myndighedsbehandling af lejlighedstilladelser Beredskabsplanlægning jf. beredskabsloven Vandforsyning til brandslukning, administration mv. ved drift af brandhaner Sørge for, at brandhanerne bliver godt serviceret minimum en gang årligt Deltagelse i forebyggelseskampagner i størst mulig udstrækning, eksempelvis red farmor røgalarmkampagne Brandforebyggelsesugen uge 40 om brandforebyggelse på skoler og institutioner Statistik og indberetning, eksempelvis til beredskabsstyrelsen Opfølgning på brandsikringsanlæg Kan i tæt samarbejde med bygningsmyndigheden udføre brandteknisk byggesagsbehandling for brandforhold efter nærmere aftale med bygningsmyndigheden Som anført i budgetbemærkningerne, så vil beredskabet fokusere på det forebyggende arbejde med en øget indsats på uddannelse og information og vil gerne prioritere førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Arbejde for, at antallet af blinde alarmer på brandsikringsanlæg bliver reduceret Kan videreudvikle området inden for det forebyggende virke 164

165 5.3 Ressourcer til forebyggelse Ved udarbejdelse af den risikobaserede dimensionering i 2007 blev det besluttet ved byrådets tiltrædelse af plangrundlaget, at der samlet fra 1. februar 2008 skulle være en ansat 6½ på beredskabet til, at varetage det daglige forebyggende arbejde, herunder bygge- og brandteknisk sagsbehandling i henhold til bygge- og beredskabslovene, de tekniske og driftmæssige forskrifter mv., samt til de lovpligtige brandsyn. Den økonomiske situation har imidlertid gjort det nødvendig at reducere dette således, at der i dag er sammenlignelig ressource svarende til 5 årsværk. Beredskabsmesteren, der yderligere tæller et årsværk, men indgår ikke i normeringen for beredskabets forebyggende arbejde inden for beredskabsloven. Han sidder i dag i en tidsbegrænset projektstilling og har en anden arbejdsfunktion og uddannelsesniveau, der gør, at han ikke kan deltage i sagsbehandlingen og brandsyn efter beredskabsloven. Han har primært servicering af brandhaner og undervisning i elementær brandbekæmpelse og førstehjælp, fortrinsvist på kommunale institutioner, som sit arbejdsområde. Der gives gode tilbagemeldinger fra kursisterne til beredskabet. Der lægges ikke op til et nøjagtigt antal medarbejdere ved beredskabet i denne plan, men der skal være sammenhæng mellem arbejdsopgaver, ressource, prioritering og forventningerne. Samlet skal det være afstemt derefter. 165

166 5.4 Serviceniveauet på det afhjælpende område Bekendtgørelse 765 af 03/08/2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab beskriver redningsberedskabets opgaver, her med uddrag med få yderligere bemærkninger: Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats. Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen. Kommunalbestyrelsen fastlægger redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiale på grundlag af risikoprofilen og serviceniveauet. Kommunalbestyrelsen sammensætter en førsteudrykning, der er afpasset efter alarmmeldingen, og som sikrer, at der kan ydes en forsvarlig afhjælpende indsats. Førsteudrykningen skal som minimum være bemandet med 1 holdleder samt det for materiellets betjening fornødne brandmandskab. Førsteudrykningen til et skadested skal afgå snarest, dog senest inden for 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen (tidskravet forventes dog at bortfalde og skal gives som et serviceniveau). Den tekniske ledelse varetages efter kommunalbestyrelsens bestemmelse af en indsatsleder eller i visse tilfælde en holdleder/teknisk leder. Varetages den tekniske ledelse af en holdleder, skal denne tilkalde en indsatsleder, når holdlederen vurderer, at der er behov herfor. 166

167 5.4.1 Det daglige udrykningsberedskab Der er nedskæringer i beredskabet i forhold til det tidligere beskrevne serviceniveau både på det forebyggende som det afhjælpende område. Budgetforliget fra 2010 medførte besparelser på beredskabsområdet for cirka 1,435 mio. årligt. Derfor er det nødvendigt, at finde de områder hvor det ud fra en helhedsbetragtning rammer mindst muligt. Primære ændringer fra tidligere niveau A) Lukning af daghjælpeberedskabsstationen i Kristrup B) Fjernelse af 3. autosprøjte fra station Randers C) Fjernelse af en vandtankvogn fra station Randers D) Begynde at anvende holdleder/teknisk leder ved udvalgte udrykninger og der køres med 1 holdleder+1brandmand (0+1+1) i stationsområde Randers til udrykninger: o Container i det fri-brand o Skraldespand i det fri-brand o Container- brand o EL-instal.-Brand-Anlæg i det fri o EL-instal.-Brand- o Naturbrand- brand o Brand-Bil i det fri o Brand-MC/Knallert E) Generelt køres udrykninger til brandsikringsanlæg som reduceret udrykning F) Alle udrykninger til brandsikringsanlæg fra station Randers (på nær Regionshospitalet Randers) foretages med meget reduceret udrykning med 1+1+1, der i tidsrummet suppleres op til for netop der, hvor der måske er mindre personale på institutionerne og beboerne har deres nattesøvn G) Lukning af kommandocentralen H) Der indsættes en ny miljøvogn på station Randers I) Samme serviceniveau i Randers by som for byerne med hjælpeberedskabsstation (Langå og Øster Tørslev) 167

168 J) Cobraskæreslukker på en første udrykningsautosprøjte på station Randers K) Ændring af udrykningssammensætningerne der afsendes ved melding på picklisten L) Fjernelse af påhængsstigen på station Randers Kommune M) Færre driftsmidler til reparation af brandhaner, køretøj og materiel 168

169 Motivation for ændringerne: A) Lukning af station Kristrup: Station Kristrup er en daghjælpeberedskabsstation som har en åbningstid på hverdage i tidsrummet mandag til torsdag og kl på fredage. Beredskabet blev etableret for, at kunne tilbyde en hjælpeberedskabsstation i den sydlige del af byen, hvor der er en del erhvervsudvikling. Der var ved oprettelsen ikke væsentligt antal udrykninger der faldt uden for responstiderne, så vidt det erindres. Station Kristrup dækker i stor grad erhvervsområdet i sydbyen, men har en kort åbningstid. Ud fra statistisk materiale kan der ses en svag tendens til, at udrykningerne tager til efter arbejdstids ophør. Den øjeblikkelige udrykning kan tidsmæssige nærmest konkurrere med udrykningstiden for stationen, da hjælpeberedskabsstationen er en deltidsstation. Dog har station Kristrup ofte en væsentlig lavere reel afgangstid end lovkravet på 5 minutter, da brandmandskabet arbejder på den sammen virksomhed, hvor autosprøjten er placeret. Som beredskab er det altid ærgerligt, at afvikle i stedet for udvikle, men statistisk set og ud fra GIS data, så er det her der ses den mindste effekt og statistisk set, så er den øjeblikkelige udrykning meget ofte ledig og dermed kan dække sydbyen inden for kortere tid, hvis den ikke er på anden opgave. B) Fjernelse af 3. autosprøjte på station Randers: Dette er en delvis udløber, at lukningen af station Kristrup. Den 3. autosprøjte er et dele beredskab med station Kristrup. Når station Kristrup er åbent, så er beredskabet placeret der og når station Kristrup er lukket som daghjælpeberedskabsstation, så er beredskabet placeret på station Randers. Statistisk set har alle tre autosprøjter på station Randers været i brug på sammen tid i et mindre antal gange, men samtidigt skal de to øvrige beredskaber i Langå og Øster Tørslev netop indtænkes i det samlede beredskab i Randers Kommune. Det kan ikke erindres væsentligt ofte, at alle tre autosprøjter på station Randers har været i indsats og slet ikke kombineret med både station Langå og station Øster Tørslev på samme tidspunkt, hvis har forekommet. Dertil kan de frivillige formentligt bemande en autosprøjter ved eksempelvis nytåret. Både station Langå og station Øster Tørslev har fabriksplaner for alle brandsikringsanlæg i Randers Kommune for, at bevare fleksibiliteten og de har begge trin 1 materiel og let frigørelse, så de let kan 169

170 supplere beredskabet. Desuden har begge tanksprøjter minimum 5000 liter vand, så deres indsatskapacitet er rimelig når de kommer frem. Igen så er det her det gør mindst ondt, at fjerne beredskabsmateriel. C) Fjernelse af en vandtankvogn fra station Randers: Station Randers har pt. tre tankvogne, hvor af den ene er med 4-hjulstræk, dobbeltkabine og med dyser til, at bekæmpe markbrande. Desuden er der på Overgaard Gods en ældre vandtankvogn, der har været Falck s, som har været anvendt i beredskabet primært ved markbrande i den nordlige del af kommunen. Tankvognen kan forsøges, at blive rekvireret via vagtcentralen, da nogle af medarbejderne på Overgaard Gods har pagere til udkaldssystemet, men de er reelt som en slags vognmand der leveret vand. Der er i bysamfundet rundt omkring i kommunen et funktionelt brandhanenet. Ud fra erindring, så er hyppigheden hvor alle tankvognene samtidigt har været i indsats været begrænset, men dette kan formentligt også tilskrives, at der i dag er tre. Station Øster Tørslev og station Langå har med deres tanksprøjter nærmest tankvognkapacitet og disse kan trækkes ind i beredskabet eller støttepunktet i Aarhus kan anvendes i større grad. D) Begynde at anvende holdleder/teknisk leder ved udvalgte udrykninger og der køres med 1 holdleder+1 brandmand (0+1+1) i stationsområde Randers til udrykninger: o Container i det fri-brand o Skraldespand i det fri-brand o Container- brand o EL-instal.-Brand-Anlæg i det fri o EL-instal.-Brand- o Naturbrand- brand o Brand-Bil i det fri o Brand-MC/Knallert Ud fra en ledelsesmæssig betragtning, så anvendes selve ledelses kompetencen ikke i væsentlig grad ved disse typer af udrykninger. Dog er der ved nogle udrykningstyper, hvor det kan være tale om overtrædelse af byggeloven, miljølovgivningen, regler inden for sikkerhedsstyrelsens område eller andre forhold som tyveri med flere. Det kan derfor være nødvendigt, at udøve myndighedsvirke i nogle af disse tilfælde. Hvis nogle af disse forhold 170

171 kommer på tale, så skal holdlederen kontakte indsatslederen, hvis denne ikke selv kan løse situationen. Det bliver interessant at følge, hvorledes holdlederen selvstændigt håndterer disse udrykningstyper og det kan positivt medføre, at holdlederen løftes i niveau, da de står selvstændigt i opgaveudførelsen. Det forventes, at være under 70 udrykninger årligt med en maksimal indsatstid på 2 timer, der her er tale om. Det gælder for første udrykningsenhed, den øjeblikkelige udrykning og hvis denne er optaget, så foretages udrykningen med indsatslederen som normalt. Ved indsats på motorvej E45 skal indsatslederen med på udrykningssammensætningen ved pickliste melding, Brand-Bil i det fri. E)Generelt køres udrykninger til brandsikringsanlæg som reduceret udrykning: Der er i dag ved brandsikringsanlæg ikke en helt stringent opdeling i, hvilke udrykninger der køres reduceret og hvilke udrykninger der køres med flere køretøjer i udrykningsenheden. Statistisk set, så er antallet af blinde alarmer voksende, formodet senest grundet ændring i bygningsreglementet og det funktionsbaserede bygningsreglement. Ved en reel udrykning til et brandsikringsanlæg, der ikke er blind og der er fare eller overhængende fare for brand er det heldigvis sjældent, at der er risiko for personsikkerheden. Antallet af blinde alarmer er væsentligt og derfor skal dette ses i sammenhæng med et ønske om, at reducere antallet af de blinde alarmer. Der vil blive kørt med reduceret udrykning til alle brandsikringsanlæg uanset om det er brandfarlig virksomhed eller et plejecenter. Til Regionshospitalet Randers vil der fortsat blive afsendt en større udrykningsenhed bestående af indsatsleder, autosprøjte, stigevogn og tankvogn. (For station Randers lægger der op til en yderligere reduceret udrykning). F) Alle udrykninger til brandsikringsanlæg fra station Randers (på nær Regionshospitalet Randers) foretages med meget reduceret udrykning med 1+1+1, der i tidsrummet suppleres op til for netop der, hvor der måske er mindre personale på institutionerne og beboerne har deres nattesøvn: Statistisk set, så er antallet af blinde alarmer voksende, formodet senest grundet ændring i bygningsreglementet og det funktionsbaserede bygningsreglement. Ved en reel udrykning 171

172 til et brandsikringsanlæg, der ikke er blind og der er fare eller overhængende fare for brand er det heldigvis sjældent, at der er risiko for personsikkerheden. Antallet af blinde alarmer er væsentligt og derfor skal dette ses i sammenhæng med et ønske om, at reducere antallet af de blinde alarmer. For stationsområde Randers indsættes der en COBRA skæreslukkker på autosprøjten og det bliver interessant at se, hvilken effekt den giver. For stationsområde Randers vil denne førsteudrykning blive foretaget med den øjeblikkelige udrykning, hvorved hurtigheden kan formentligt kan kompensere på antallet af brandfolk der møder op. Hvis der reelt er ildløs ved fremkomst til eksempelvis plejecenter, så kaldes der yderligere køretøjer og en ildløs kan i den indledende fase formodes bekæmpet eller holdes i skakt via slangevinderne i flugtvejegangene, hvis de er installeret i institutionen. Der vil blive kørt med reduceret udrykning til alle brandsikringsanlæg uanset om det er brandfarlig virksomhed eller et plejecenter. Til Regionshospitalet Randers vil der fortsat blive afsendt en større udrykningsenhed bestående af indsatsleder, autosprøjte, stigevogn og tankvogn. G) Lukning af kommandocentralen: Kommandocentralen er en installation fra cirka 1954 og har en helt anden historisk betydning end beredskabet har i dag. Der er tidligere lavet et overslag over investeringen, hvis den skal overholde bygningsreglementets bestemmelse for flugtvejsforhold og generelt moderniseres, så den kunne anvendes til krisestyringsrum. Den har tidligere været på en liste over faciliteter der kunne tilbydes til VIP. Den nedlukkes og ligger så øde hen som et historisk minde. Der er i dag i forskellige møderum og kontorer på kommunens administrationsbygning, der i langt større grad kan facilitetere til krisestyring end kommandocentralen kan tilbyde. H) Der indsættes en ny miljøvogn på station Randers: Der indsættes ny miljøvogn på station Randers i stedet for trailere med trin 1 og trin 2 materiel. Det giver mere sammenhæng og lethed i opgaven, at alt miljømateriellet er mere samlet. Det er lettere at køre fra stedet med opsamlet kattegrus i en tønde på en lastvogn. Det giver lidt mindre fleksibilitet, hvis der er to samtidige opgaver, men så er der hjælpeberedskabsstationerne med trin 1 materiel. 172

173 I) Samme serviceniveau i Randers By: Tidligere var der defineret et område med 6 min reponstid ved Randers midtby. Det ændres nu til det samme serviceniveau på 10 minutter i byområderne ved Randers, Langå og Øster Tørslev, hvor byerne har en beredskabs eller hjælpeberedskabsstation. Hvis den øjeblikkelige udrykning var på opgave ville det være svært, at opretholde serviceniveauet. J) Cobraskæreslukker på en første udrykningsautosprøjte på station Randers: For stationsområde Randers indsættes der en COBRA skæreslukkker på autosprøjten Der indgår som førsteudrykningsautosprøjte. COBRA skæreslukkeren er et værktøj, der kan sammenlignes lidt med en kraftig højtryksrenser her bare til brandslukningsindsats og den kan skyde vand igennem nogle konstruktioner ved hjælp af tilsat stålgranulat i slukningsvandet. Den kan med fordel anvendes udefra bygningen, hvis det er muligt, ved rum der har eller har fare for overtænding. Dette kan formentligt ved få tilfælde reducere belastningen på brandmanden under indsats. K) Ændring af udrykningssammensætningerne der afsendes ved melding på picklisten: Udrykningssammensætningen bliver funktionsbaseret og den udrykningssammensætning der afsendes er dannet på baggrund af meldingen på picklisten. Derved skal der afsendes samme udrykningssammensætning, eksempelvis ved melding om Bygningsbrand-Villa/Rækkehus uanset beliggenheden i kommunen. Der skabes dermed klarhed over, hvilken udrykningssammensætning der afsendes til de enkelte udryknings-meldinger ud fra picklisten. Se afsnit for den konkrete udryknings-sammensætning. L) Fjernelse af påhængsstigen på station Randers Kommune Ældre stigemateriel der i dag er afløst af drejestige, men har stået i beredskabet. Der er anskaffet en moderne springpude med fyldning af trykluft til nødredningsmetode, der er placeret på 2. udrykningsautosprøjten på station Randers. M) Færre driftsmidler til reparation af brandhaner, køretøj og materiel: Som følge af budgetforliget i 2010 har beredskab fået færres driftsmidler til reparation af brandhaner, køretøjer og materiel og har derfor besparelse på dette område. 173

174 5.4.2 Placering af brandstationer i oplæg til serviceniveau Hovedbrandstation Hjælpestation Supplerende beredskab Virksomhedsbrandvæsen, Overgaard Gods 174

175 Uden station Kristrup og med station Randers ved øjeblikkelig udrykning. Afgangstiden er indsat for, at få responstid vist på kortet, som er ankomsttid ved borgeren. Konklusion: Der er væsentlig god dækning, da den øjeblikkelige udrykning på station Randers dækker godt ind. 175

176 Forudsætninger for tiderne og kørehastighed ved GIS kort, uden station Kristrup og med station Randers øjeblikkelig udrykning Afgangstid for udrykningssammensætningen: Øjeblikkelig udrykning station Randers 1 min Deltidsberedskabet på stationerne: 5 min (i serviceniveauet lægges der op til afgangstid på 6 minutter for deltidsberedskabet, men med samme responstid/ankomsttid som i dag. De 5 minutter er udelukkende for, at få vist responstiden på kortet, da selve ankomsttiden ellers ikke kan vises) Hastighed ved udrykning: Motorvej: 96 km/t, Hovedvej 80 km/t, Byvej 64 km/t 176

177 Uden station Kristrup og med station Randers deltidsberedskab. Afgangstiden er indsat for, at få responstid vist på kortet, som er ankomsttid ved borgeren. Konklusion: Der ses en tendens til en svagere dækning, da udrykningsenheden ikke når ud i samme grad som ved den øjeblikkelige udrykning, hvis netop den øjeblikkelige udrykning er optaget. Dette kan forekomme ved samtidig udrykning. 177

178 Forudsætninger for tiderne og kørehastighed ved GIS kort, uden station Kristrup og med station Randers deltidsberedskab Afgangstid for udrykningssammensætningen: Deltidsberedskabet station Randers 5 min Deltidsberedskabet på stationerne: 5 min (i serviceniveauet lægges der op til afgangstid på 6 minutter for deltidsberedskabet, men med samme responstid/ankomsttid som i dag. De 5 minutter er udelukkende for, at få vist responstiden på kortet, da selve ankomsttiden ellers ikke kan vises) Hastighed ved udrykning: Motorvej: 96 km/t, Hovedvej 80 km/t, Byvej 64 km/t 178

179 5.4.3 Stationernes dækningsområde i oplæg til serviceniveau l ll l lll lv Hovedbrandstation Hjælpestation Supplerende beredskab Virksomhedsbrandvæsen, Overgaard Gods 179

180 Dækningsområde for stationerne: Kommunekort med kommunegrænse og de tidligere kommuner angivet med svagt: 180

181 Beskrivelse af det primære dækningsområde for stationerne: Område 1, Station Randers: Autosprøjte: Området er Randers syd, dele af Randers sydøst, Randers byområde, Randers nordnordvest som er største dele af tidligere Purhus kommune og lidt af tidligere Nørhald kommune, motorvej E45. Øvrige køretøjer fra station Randers så som drejestige, tankvogne, redningsvogn, miljøvogn trin 1 og trin 2, båd: Hele Randers Kommune. Område 2, Station Øster Tørslev: Tanksprøjte: Randers nordnordøst som er største dele af tidligere Nørhald kommune og dele af tidligere Mariager Kommune. Øvrige køretøjer fra station Randers så som drejestige, tankvogne, redningsvogn, miljøvogn trin 1 og trin 2, båd: Hele Randers Kommune. Område 3, Station Langå: Tanksprøjte: Randers sydvest som er tidligere Langå Kommune og dele af tidligere Purhus Kommune. Øvrige køretøjer fra station Randers så som drejestige, tankvogne, redningsvogn, miljøvogn trin 1 og trin 2, båd: Hele Randers Kommune. Område 4, Station Allingåbro: Autosprøjte, fra Djursland Brand og Redning: Randers østsydøst som er et område ved Uggelhuse og øst for Ebeltoftvej. Øvrige køretøjer fra station Randers så som drejestige, tankvogne, redningsvogn, miljøvogn trin 1 og trin 2, båd: Hele Randers Kommune 181

182 5.4.4 Indsatskapacitet Indsatsleder Denne enhed afgår alene ved de typisk mere eftersynsopgaver, og opgaver der ikke skønnes, at være meget akutte og opgaver, hvor indsatslederen kan vurdere behov for opgaveløsningen om den ligger inden for beredskabslovens rammer for opgavens udførelser. Minimumsenhed Den mindste enhed kan bestå af 2 brandmænd og et køretøj. Denne enhed skal bruges til mindre forurening ved små forureningsindsatser, eksempelvis opsamling af olieprodukter fra station Randers. Der anvendes også en meget reduceret autosprøjte som en slags Hurtig Slukningsenhed (HSE). Enheden kører specifikt i stationsområde Randers og er bemandet med en holdleder og 1 brandmand. Enheden kan kun indsættes selvstændigt til brandslukningsopgaver ved mindre hændelser, hvor der fra station Randers kan køres som holdleder/teknisk leder ved udrykninger som: o Container i det fri-brand o Skraldespand i det fri-brand o Container- brand o EL-instal.-Brand-Anlæg i det fri o EL-instal.-Brand- o Naturbrand- brand o Brand-Bil i det fri o Brand-MC/Knallert o Alle udrykninger til brandsikringsanlæg fra station Randers (på nær Regionshospitalet Randers) foretages med meget reduceret udrykning med 1+1+1, der i tidsrummet suppleres op til for netop der, hvor der 182

183 måske er mindre personale på institutionerne og beboerne har deres nattesøvn Grundenhed Denne enhed udgår en grundenhed til egentlige brand og redningsopgaver og er placeret på alle beredskabsstationerne. Den består af 1 automobilsprøjte eller 1 tanksprøjte, 1 holdleder og 3 brandmænd. Enheden indsættes som en reduceret udrykning til mindre brande m.v. Eksempelvis automatiske brandalarmer fra andre stationer end station Randers eller fra station Randers efter kl. 22 og aftenen til kl. 06 morgen. Basisenhed Basisenheden er den normale brandudrykning til bygningsbrand eller redningsopgaver. Den består af 1 indsatsleder, 1 holdleder og 5 eller 7 brandmænd efter opgaven. Eksempelvis kan det være 1 automobilsprøjte/tanksprøjte eller tankvogn/drejestige. Supplerende enhed Disse enheder er principielt opgave afhængige i form af funktionsbaserede udrykninger og tilkaldes efter indsatslederens vurdering. De sammensættes enten som 1 køretøj med 2 mand, som for eksempel1 tankvogn eller 1 drejestige. Alle stationer skal kunne supplere hinanden, da beredskabet står til rådighed for hele kommunen. Det skal dog tilstræbes, at der ikke tages ressource fra et område til dækning af et andet. Station Randers bruges til, at supplere en udrykningssammensætning fra en hjælpeberedskabsstation. Udrykningsenhederne bygges principielt op om følgende mandskabsenheder: Indsatsleder Minimumsenhed, med eller uden ISL, holdleder eller holdleder/teknisk leder og 1 brandmand. Grundenhed med ISL, holdleder og 3 brandmænd Basisenhed med ISL, holdleder og 5/7 brandmænd Supplement med 2 brandmænd 183

184 Grundenhed/basisenhed med flere supplementer Der kan tilkaldes hjælp fra naboberedskabsstationer efter behov Der kan tilkaldes hjælp fra niveau 2 eller 3 efter behov 184

185 5.4.5 Afgangstider I bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab er det i 7 fastsat, at førsteudrykningen til et skadested skal afgå snarest, dog senest inden for 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen. Som tidligere nævnt forventes denne, at bortfalde. Hvis dette mod forventning ikke sker, gælder 5 minutter kravet stadigt. Den øjeblikkelige udrykning afgår (I tidsrummet indenfor 60 sekunder og i tidsrummet indenfor 90 sekunder) efter alarmeringen er modtaget på vagtcentralen. Deltidsberedskabet afgår indenfor 360 sekunder efter alarmeringen er modtaget på vagtcentralen Krav til ankomsttid (responstider) Dækningsevnen for brandvæsenet i Randers Kommune er, at for 95 % af alle hændelser skal der fra alarmens modtagelse fra alarmcentralen kunne påbegyndes en indsats inden for: 10 minutter i byområderne ved Randers, Langå og Øster Tørslev 15 minutter for 90 % af kommunens by- og landområder, og 25 minutter for de resterende 10 % af kommunens by- og landområder. For de resterende 5 % af det totale udrykningsantal må det forventes, at disse falder ud over disse tidsangivelser inden for de respektive grupper. Responstiden bliver målt på såvel minimumsenhed/grundenheden (automobilsprøjte eller tanksprøjte) som på det enkelte køretøj. Måling af afgangstid og ankomsttid starter fra alarmmodtagelse på vagtcentralen. Ved en del af indsatserne, hvor der suppleres med andre køretøjer (eksempelvis tankvogn fra station Randers) skal fra det første køretøj er på skadestedet tillægges yderligere 3 6 minutter, før hele udrykningssammensætningen er fremme. Mange af udrykningerne fortages med den øjeblikkelige udrykning og de øvrige køretøjer har en langsommere afgangstid fra stationen, da de bemandes med deltidsberedskabet. 185

186 Hvis der ved eksempelvis minimumsenheden afsendes til brandsikringsanlæg og det konstateres, at der er reel ildløs er muligheden for effektiv slukningsindsats og personredning meget begrænset. Her skal der tillægges yderligere alarmerings og udrykningstid før den supplerende udrykningsenhed er fremme på skadestedet. 186

187 5.4.7 Oversigt over udrykningssammensætningen efter picklisten Udrykningssammensætningerne efter picklisten er funktionsbaseret og der afsendes en udrykning efter det enkelte pick på picklisten. Her er en oversigt over disse sammensætninger. Til brand i etageejendom afsendes der eksempelvis, en indsatsledervogn, en autosprøjte, en drejestige, en vandtankvogn og med en bemanding på 1 indsatsleder, 1 holdleder, 7 brandmænd (1+1+7). Dette er uanset hvor i kommunen opgaven tilgår. Bygningsbrand Kørsel Køretøjer Bemanding 1 el. 2 Bygn.brand-Butik ISL+ASP+STVG+VTVG Bygn.brand-Carport, fritliggende ISL+ASP Bygn.brand-Etageejendom ISL+ASP+STVG+VTVG Bygn.brand-Garage, fritliggende ISL+ASP Bygn.brand-Gård ISL+ASP+VTVG+VTVG Bygn.brand-Gård/fare for dyr ISL+ASP+VTVG+VTVG Bygn.brand-Industribygning ISL+ASP+STVG+VTVG Bygn.brand-Industribygn.-Særligt objekt ISL+ASP+STVG+VTVG Bygn.brand-Institution ISL+ASP+STVG+VTVG Bygn.brand-Kolonihavehus ISL+ASP Bygn.brand-Lejlighed ISL+ASP+STVG+VTVG Bygn.brand-Sommerhus ISL+ASP+STVG+VTVG Bygn.brand-Udhus, fritliggende ISL+ASP Bygn.brand-Villa/Rækkehus ISL+ASP+STVG+VTVG Bygn.brand- brand ISL+ASP Container/affald (brand) Container i det fri-brand ISL+ASP/HSE / (1)+1+1 * 1 Container i bygning-brand ISL+ASP+STVG+VTVG Skraldespand i det fri-brand ISL+ASP/HSE / (1)+1+1 * 1 Affaldsoplag i det fri-brand ISL+ASP/HSE / Container- brand ISL+ASP/HSE / (1)+1+1 * 1 EL-installationer (brand) EL-instal.-Brand-Transformatorstation ISL+ASP EL-instal.-Brand-Anlæg i det fri ISL+ASP/HSE / (1)+1+1 * 1 EL-instal.-Brand-Nedfaldne el-ledninger ISL+ASP EL-instal.-Brand-Vindmølle ISL+ASP EL-instal.-Brand- ISL+ASP/HSE / (1)+1+1 * 1 187

188 Gas (Lugt/udsivning/brand) Gas-Gaslugt i bygning ISL+ eventuelt udkald efter behov Gas-Gaslugt i det fri ISL+ eventuelt udkald efter behov Gas-Ledningsbrud, ej antændt ISL+ASP+VTVG Gas-BRAND i udsivende gas ISL+ASP+VTVG Gas-Gaslugt eftersyn ISL Naturbrand Kørsel Køretøjer Bemanding 1 el. 2 Naturbrand-Skov/Plantage ISL+ASP+VTVG Naturbrand-Hede/Klit ISL+ASP+VTVG Naturbrand-Mark m/afgrøder ISL+ASP+VTVG Naturbrand-Mark, Høstet ISL+ASP+VTVG Naturbrand-Skråning/Grøft ISL+ASP+VTVG Naturbrand-Halmstak ISL+ASP+VTVG Naturbrand- brand ISL+ASP/HSE / (1)+1+1 * 1 Skorstensbrand Skorst.brand-Hårdt tag ISL+ASP Skorst.brand-Stråtag ISL+ASP Skorst.brand-Eftersyn ISL Transportmidler (brand) Brand-Bil under tag ISL+ASP+STVG+VTVG Brand-Bil i det fri ISL+ASP/HSE / (1)+1+1 * 1 Brand-Lastbil/Bus ISL+ASP Brand-Landbrugsredskab ISL+ASP/HSE / Brand-MC/Knallert ISL+ASP/HSE / (1)+1+1 * 1 Brand-Skib på land/dok ISL+ASP Brand-Skib ved kaj ISL+ASP Brand-Skib på sø ISL+ASP+VTVG+BÅD Brand-Tog, Passagertog ISL+ASP+VTVG Brand-Tog, Godstog ISL+ASP+VTVG Brand-Fly, Passagerer ISL+ASP+VTVG Brand-Fly, Militært ISL+ASP+VTVG forurening Min. forurening-v/fuh ISL+ eventuelt udkald efter behov Min. forurening- spild ISL+ eventuelt udkald efter behov Min. forurening-oliefilm på vand ISL+ eventuelt udkald efter behov

189 Større forurening Kørsel Køretøjer Bemanding 1 el. 2 Str. forurening-olieudslip ISL+ASP+TRIN1+VTVG+TRIN Str. forurening-benzinudslip ISL+ASP+TRIN1+VTVG+TRIN Str. forurening-kemikalieudslip ISL+ASP+TRIN1+VTVG+TRIN Str. forurening-ammoniakudslip ISL+ASP+TRIN1+VTVG+TRIN Str.forurening-Gylleudslip ISL+ASP+TRIN1+VTVG+TRIN Indsatsleder ISL-Eftersyn ISL ISL-Forespørgsel ISL Assistance (brand - miljø - alarmeringsplan - redning) Ass.-Tankvogn VTVG / 2 Ass.-Drejestige STIGEVG / 2 Ass.-A-sprøjte ASP / 2 Ass.-A-sprøjte+drejestige ASP+STIGEVG / 2 Ass.-A-sprøjte+tankvogn ASP+VTVG / 2 Ass.-Slangetender TENDER, via VC fra LANGVANG / 2 Ass.-Miljø, Trin I ASP+TRIN / 2 Ass.-Miljø, Trin II ASP+TRIN / 2 Ass.-Alarmeringsplan-iværksæt (Sammensæt eft anmodning, info ISL)? 1 / 2 Ass.-Redning (Sammensæt eft anmodning, info ISL)? 1 / 2 Prøve Prøve-Individuel prøve Intet - - Prøve-Ugentlig prøve (ALLE) Intet - - Færdselsuheld FUH-Brand i bil ISL+ASP+REDVG FUH-Fastklemte BIL ISL+ASP+REDVG FUH-Fastklemte LASBIL/BUS ISL+ASP+REDVG FUH-Fastklemte/Brandfare BIL ISL+ASP+REDVG FUH-Fastklemte/Brandfare LASTBIL/BUS ISL+ASP+REDVG FUH-Tilskadekomne>5 ISL+ASP+REDVG FUH-Bil i vand ISL+ASP+REDVG+BÅD

190 Årsag Udrykningssammensætning Kørsel 1 el. 2 Personredning Redn.-Fastklemt, Maskine o.l. ISL+ASP+REDVG+STVG Redn.-Tilskadekomne>5 ISL+ASP+REDVG+STVG Redn.-Sammenstyrtning ISL+ASP+REDVG+STVG Redn.-Bygning/højderedning ISL+ASP+REDVG+STVG Redn.-Jord-/Sandskred ISL+ASP+REDVG+STVG Redn.-Mast/højderedning ISL+ASP+REDVG+STVG Redn.-Silo/Brønd ISL+ASP+REDVG+STVG Redn.-Skrænt ISL+ASP+REDVG+STVG Drukneulykke Kørsel Køretøjer Bemanding 1 el. 2 Redn.-Drukneulykke SØER ISL+ASP+REDVG+BÅD Redn.-Drukneulykke FJORD - HAVN ISL+ASP+REDVG+BÅD Redn.-Drukneulykke HAVET ISL+ASP+REDVG+BÅD Togulykke Togulykke-Passager ISL+ASP+REDVG+STVG Togulykke-Gods ISL+ASP+REDVG+STVG Fly - standby Fly - standby 1/sikkerhedslanding ISL+ASP+VTVG Fly - standby 2/sikkerhedslanding ISL+ASP+VTVG Fly - standby 3/sikkerhedslanding ISL+ASP+VTVG Flyulykke Flyulykke-Passager ISL+ASP+VTVG Flyulykke-Militært ISL+ASP+VTVG Bemærkning: * markeret i arket for bemandingen viser, hvilke udrykningssammensætninger, hvor der i station Randers køres med holdleder/teknisk leder og dermed

191 5.4.8 Samtidig udrykning Når der forekommer en samtidig udrykning kalder vagtcentralen ud til den nye udrykningssammensætning og efterfølgende orienterer vagthavende indsatsleder. Denne skønner således, hvilken udrykning der køres til som indsatsleder eller om der skal prioriteres anderledes for udrykningskøretøjerne. Hvis det er holdleder/teknisk leder der er ude og der kommer en samtidig udrykning skal denne sammen med vagtcentralen sørge for, at indsatslederen blive alarmeret. Det vil dermed klart forventes, at hvis brandkøretøjer fjernes som led i besparelser vil udrykningen blive disponeret til en anden station hvor et køretøj et disponibelt og udrykningskapaciteten skal prioriteres. Der kan kaldes egne hjælpeberedskabsstationer, nabostationer, støttepunktet i Aarhus eller Beredskabsstyrelsen Midtjylland for assistance/udrykning Assistancemuligheder Redningsberedskabet er opdelt i 3 niveauer: Niveau 1 Det kommunale redningsberedskab (brandvæsenet) skal kunne løse almindeligt forekomne opgaver, evt. med assistance fra de kommunale beredskabsfrivillige og nabokommunernes redningsberedskab (brandvæsener). Niveau 2 De 9 kommunale støttepunktsstationer og 5 statslige beredskabscentre, hvor særligt materiel og personel kan stilles til rådighed for kommunerne med en geografisk dækning på cirka en time. Niveau 3 De 5 statslige beredskabscentre, hvor særligt meget og specielt materiel og personel kan stilles til rådighed i forbindelse med meget store og omfattende hændelser. 191

192 Hertil kommer evt. assistance fra forsvarets materiel og personel, ligesom beredskabsloven giver mulighed for og bemyndigelse til for redningsberedskabet (brandvæsenet), at rekvirerer og indsætte privat og offentligt materiel og personer, som er nødvendig for opgavens løsning i samarbejde med / koordineret af politiet. Det betyder, at ved særlig store og komplekse ulykker eller katastrofer kan / skal redningsberedskabet (brandvæsenet) anvende alle elementer i totalforsvaret, til løsning af sine opgaver i samarbejde med / koordineret af politiet Vandforsyning til brandslukning Kapaciteten på vandforsyning til brandslukning fastsættes til en kontinuerlig vandmængde på cirka 400 l/min jf. beredskabsstyrelsens anbefalinger. Dette sikres ved, at de der i Langå og Øster Tørslev er placeret tanksprøjter med mindst liter vand. Beredskabet baserer desuden sin vandforsyning på tankvogne og åbent vand ved hjælp af anvendelse af en slangetender. Til gengæld vil et mindre antal brandhaner med ringe vandføring løbende kunne nedlægges. Dette er dog ikke omkostningsneutralt. Ved fremtidige udstykninger vil der dermed kunne være længere mellem nogle af brandhanerne end tidligere. Kommunen er jf. beredskabslovens 15 forpligtet til at sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. Der er cirka 850 brandhaner i Randers kommune og disse skal minimum serviceres en gang årligt. Der er derudover registreret cirka 35 vandforsyningssteder i Randers Kommune, her er det typisk gamle branddamme. De vil blive fjernet fra vandforsyningskortene og med kun enkelte store tilbage, da materiellet i dag er sårbart over for urenheder i vandet Krav til materiel og personel Alt personel i redningsberedskabet skal have den nødvendige uddannelse og kunne løse de opgaver, som byrådet pålægger og der skal ligeledes være materiel til rådighed til løsning af de stillede opgaver og materiellet skal være i tilfredsstillende stand. 192

193 Risikovirksomheder Der er eller bliver i forbindelse med myndighedsbehandlingen af risikovirksomhederne i henhold til risikobekendtgørelsen udarbejdet en særlig beredskabsplan. Beredskabet vil indgår i beredskabsplanen for virksomheden. Udrykningssammensætningen til risikovirksomhederne kan være forskellige og er derfor beskrevet i særlige mødeplaner Hav, fjord, søer og vandløb Til indsats ved drukneulykker eller bilulykke i sø/fjord/vandløb, skal beredskabet være i stand til at indsætte en båd med redningsdykkere. Båd, mandskab og køretøj afgår fra stationen i Randers og dækker hele kommunen. Hvis der skal tilbydes et andet serviceniveau kan den nuværende båd flyttes til station Øster Tørslev og der anskaffes en større båd med bedre muligheder for, at trække flydespærre ud til station Randers Motorveje Ved færdselsulykker på motorveje er der aftalt indsatsprincipper for motorvejsnettet med v vejdirektoratet og politiet. Der er lavet aftale med beredskaberne i Mariagerfjord Kommune og Favrskov Kommune om dækning ind over kommunegrænsen. Indsatslederen skal med på udrykningssammensætningen til motorvej E45 også ved bilbrand i det fri, som i det øvrige station Randers område køres som holdleder/teknisk leder. 193

194 Klima og vejrlig Ved de usædvanlige vejrsituationer, herunder kraftig storm, højvande, smeltevand og nedbørssituationer er der risiko for, at der kan opstå oversvømmelse. Beskyttelse mod oversvømmelse er ejerens eget ansvar, opgave og udgift. Miljø og teknik har fokus på denne opgave så det kan indtænkes ved kommende vej og bygningsarbejder. Den enkelte husejer altså selv være forberedt, når der sker oversvømmelse. Ved trussel om større digebrud eller lænseopgaver kan nogle af Randers Brandvæsens cirka 60 beredskabsfrivillige bistå Miljø og teknik med fyldning af sandsække, udlægning af disse samt lænseopgaver. 194

195 Vedrørende CRBN-hændelser Indsatsprincipperne er gældende ved alle hændelser. Ved C(kemiske), R(radiologiske), B(biologiske) eller N(nukleare) hændelser vil vagthavende indsatsleder skulle tilkalde bistand fra det nationale beredskab. CBRN-beredskab Kemisk beredskab, BRS, herunder nye kemikalieindsatsenheder (HAZMATteam) Biologisk, CBB Center for biologisk beredskab Radiologisk, Statens institut for strålebeskyttelse Nukleart, Nukleart beredskab, BRS Terror Der er ikke specielt forholdt sig til terrorhændelser i denne rapport, da der i de indsatsmæssige principper tages udgangspunkt i almindelige hændelser. Steder der kan formodes at være potentielle terrormål er steder, hvor der samles mange mennesker så som indkøbscentre og turistmål Højderedning har i dag ikke særligt udstyr til disse opgaver og derfor må de løses konkret, hvis hændelsen opstår og der ikke er materiel i beredskaber, der kan håndterer udrykningstypen. En løsningsmodel kunne være, at anskaffe udstyr til højderedning på en hjælpeberedskabsstation, så der ikke er så mange der skal have uddannelsen og efterfølgende træning/rutinering eller der kan søges ved naboberedskaberne om mulighed for, at indgå en aftale. 195

196 Den tekniske ledelse af indsatsen på et stadested Det fremgår af bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab i 8, at den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet varetages efter kommunalbestyrelsens bestemmelse af en indsatsleder eller en holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer. Varetages den tekniske ledelse af indsatsen af en indsatsleder, udøver denne sin kommando gennem holdlederne for det fremmødte mandskab. Indsatslederen er i Randers kommunalt ansat og afgår fra sit opholdssted hurtigst muligt. Indsatslederens arbejde er i kommunen og vagtfunktionen kan ved normalt arbejde varetages inden for hele kommunen og ved særlige tilfælde, ved accept fra beredskabschefen uden for kommunen, hvis påkrævet for arbejdet. Ved fast opholdssted er der for indsatslederen en 11 km grænse fra hovedbrandstationen, for at sikre en rimelig udrykningstid der hvor statistisk de fleste udrykninger er. Indsatsledelsen kan varetages af en anden med de fornødne uddannelsesmæssige forudsætninger ved accept fra beredskabschefen. Stk. 2. Varetages den tekniske ledelse af indsatsen af en holdleder, jf. stk. 1, skal denne tilkalde en indsatsleder, når holdlederen vurderer, at der er behov herfor. Holdleder/teknisk leder fra station Randers kan anvendes ved udrykninger som: o Container i det fri-brand o Skraldespand i det fri-brand o Container- brand o EL-instal.-Brand-Anlæg i det fri o EL-instal.-Brand- o Naturbrand- brand o Brand-Bil i det fri o Brand-MC/Knallert Her skal holdleder/teknisk leder ud fra en instruks altså tilkalde en indsatsleder, når holdlederen vurderer, at der er behov herfor. Eksempler på dette er: Ved samtidig udrykning. Hvis det skønnes, at der er ulovlige forhold, eksempel overtrædelse af miljølovgivningen, overtrædelse af byggeloven, overtrædelse af regler fra sikkerhedsstyrelsen. Hvis udrykningssituationen er andet en førstemelding. Hvis ildløs har risiko for spredning til bygninger. Hvis miljøvagten skal inddrages. Hvis opgaveløsningen kræver myndighedsbeslutninger. Hvis branden er på statsvejnettet. Hvis branden er på jernbaneterrænet. 196

197 5.5 Indkvartering og forplejning Det fremgår af bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab i 1, at redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Som udgangspunkt vil mange evakuerede blive nød indkvarteret i Hornbækhallen. Der skal derfor være rådighed over forplejningsmæssige ressourcer, herunder mulighed for, at lave forplejning med, kogekapacitet, thermobeholdere m.v. til kontinuerlig fremstilling af forplejning til anslået 500 personer. Gennem de frivillige og deres actioncards vil, der blive forsøgt, at få lavet aftale med en madservice til forplejning af mange mennesker. 5.6 Frivillige Der er cirka 60 beredskabsfrivillige i på beredskabsgården Langvang. De er en del af det supplerende beredskab for og for, at fremtone, at vi netop er et fælles beredskab uanset om det er entreprisebrandvæsen eller et køretøj fra kommunens frivillige beredskab benævnes de og med station Langvang på køretøjet. Der gøres op med det tidligere krigsmæssige beredskab og der er en modernisering i gang i godt samarbejde med den daglige leder af de beredskabsfrivillige. Rammerne for Fremtidens Beredskab opgave og materiel koncept for de frivillige i beredskabet Der er faggrenene Indsats, redningshunde, logistik, indkvartering og forplejning. Materiel, udstyr, køretøjer m.v. kan ud fra en vurdering til løsning af opgaverne i den risikobaserede dimensionering af beredskabet tilpasses og ændres af beredskabschefen. Dette sker i et samarbejde med den daglige leder for de frivillige og en langsigtet plan er, at materiellet er kommunens eget på kommunens egne køretøjer. 197

198 Følgende ligger inden for hvert område lige pt., men skal være muligt at justere og tilpasse inden for nogle friere rammer. Indsats: Supplering med slangetender, 500 m B slange og 2 pumper (Falck tender) Vandforsyning, 2 km slangevej med A-slanger, dobbelt kørestel, 1 10 m 3 vandkar Supplere det daglige beredskab o Afløsning ved langvarige indsatser o Bemande en ekstra autosprøjte ved behov for dette Afstivningsopgaver, med afstivningscontainer Afdækning og stormsikring, afdækning af bygningsdele, sikring af bygningsdele Træfældning, fjernelse af træer i forbindelse med storm Belysning, områdebelysning og arbejdsbelysning Oversvømmelse i bygning, anskaffelse af lænsepumpe Oversvømmelse af udeareal, anskaffelse af lænsepumper Nødstrøm primært til egne styrker Bistå ved større ulykker, mandskab til båretransport, værktøj/materiel, tæpper, båre Olieforurening i forbindelse med flydespærre, medvirke til kystsikring, olieopsamling Deltage i indsatsstyrken Redningshunde Afsøgning, beredskabsopgave Redningstjeneste på skadestedet Afsøgning i samarbejde med politiet Deltagelse i indsatsstyrken Logistik Varsling i forbindelse med højvande via UMS Indkaldelse af frivillige til opgave Deltagelse i indsatsstyrken 198

199 Landmobilt måleberedskab, hvis Beredskabsstyrelsen ikke nedlægger dette Indkvartering og forplejning Forplejning af egne styrker under indsats Forplejning af nødindkvarterede Indkvartering ved dårlig vejrlig Deltagelse i indsatsstyrken 199

200 5.7 Køretøjer, benævnelse og synliggørelse, herunder sikkerhed Køretøjerne ved skal mærkes efter Brandvæsenets anvisninger med station tilhørsforhold på døren og logo for og Randers Kommune. De skal hvis krævet af indgå i designlinjen for beredskabet for, at opnå et fælles udtryk i beredskabet, så borgeren kan se en genkendelighed fra de små til store køretøjer. Samtidigt vil denne designlinje understøtte en høj grad af sikkerhed for af synlighed ude på skadestedet og dermed også for mandskabet. Det fremtoner også, at vi netop er et fælles beredskab uanset om det er et entreprisebrandvæsen eller køretøj fra kommunens beredskab, herunder også de frivillige. 5.8 Uddannelse på de afhjælpende og forebyggende områder Her følger en kort beskrivelse over forventede uddannelsesniveau for de enkelte persongrupper. Beredskabschefen bemyndiges til, at kunne indsætte en person i en funktion uden denne har alle de ønskede kompetencer. Det gælder dog ikke eksempelvis kompetence som holdleder, brandteknisk byggesagsbehandling, hvor kurset giver funktionen. Det kunne være ved indsatslederen ikke har fået indsatskemi eller frigørelse. Denne uddannelsesrække vil tage nogle år at gennemføre. 200

201 5.8.1 Indsatsledere Følgende uddannelsesniveau ligger for indsatslederen Gennemført og bestået beredskabsfaglig og tværfaglig modul i indsatsledelse Gennemført og bestået kursus i brandteknisk byggesagsbehandling Deltage ved de 12 årlige øvelser på manuelt og/eller ledelsesmæssigt niveau Skal deltage i noget af undervisningen af holdleder og mandskab på manuelt niveau, for at vedligeholdelse af kompetence som instruktør/hjælpeinstruktør Indsatskemi Genkondensering Frigørelse I og eventuelt frigørelse II Sporbevaring Samfundets beredskab Krisestaben i samfundets beredskab Taktisk brandventilation Brandsyn Ledelsesmæssige kurser efter behov Deltagelse som indsatsleder på større øvelser Holdleder/teknisk leder Gennemført og bestået holdleder brand uddannelsen Gennemført og bestået kursus i holdleder/teknisk leder eller tilsvarende niveau fra Beredskabsstyrelsen Gennemført og bestået lokalt tilrettet kursus for holdleder/teknisk leder Deltage ved de 12 årlige øvelser på manuelt og/eller ledelsesmæssigt niveau Deltage i instruktion og undervisning af brandmandskabet Kursus i frigørelse Kursus i taktisk brandventilation 201

202 5.8.3 Holdledere Gennemført og bestået holdleder brand uddannelsen Deltage i instruktion og undervisning af brandmandskabet Deltage ved de 12 årlige øvelser på manuelt og/eller ledelsesmæssigt niveau Kursus i frigørelse Kursus i taktisk brandventilation Brandmandskab Gennemført og bestået brandmandsuddannelsen Deltage ved de 12 årlige øvelser på manuelt niveau Frivillige Indsats Gennemført og bestået brandmandsuddannelsen eller redningsuddannelsen Deltage ved de 12 årlige øvelser på manuelt niveau Være aktiv inden for tjenestegrenene Redningshunde Gennemført og bestået brandmandsuddannelsen eller redningsuddannelsen Gennemført redningshundeføreruddannelsen Deltage ved de 12 årlige øvelser på manuelt niveau Være aktiv inden for tjenestegrenene 202

203 Logistik Gennemført og bestået brandmandsuddannelsen eller redningsuddannelsen Gennemført logistikuddannelsen Deltage ved de 12 årlige øvelser på manuelt niveau Være aktiv inden for tjenestegrenene Indkvartering og forplejning. Gennemført og bestået brandmandsuddannelsen eller redningsuddannelsen Gennemført indkvartering og forplejningsuddannelsen Deltage ved de 12 årlige øvelser på manuelt niveau Være aktiv inden for tjenestegrenene Holdledere frivillige Gennemført og bestået holdleder uddannelsen inden for tjenestegrenen Deltage i instruktion og undervisning af mandskab på manuelt niveau Deltage ved de 12 årlige øvelser på manuelt og/eller ledelsesmæssigt niveau 203

204 5.9 Øvelsesaktiviteter Alle i beredskabet skal gennemføre de årlige øvelser Der skal laves taktisk træning for indsatslederen som lokal uddannelse for, at bibeholde fokus på de store hændelser. Dette samarbejde tilbydes til naboberedskaberne, indsatsleder politi og beredskabsstyrelsen Midtjylland. Der skal fremadrettet øves og trænes i krisestyringen De frivillige afholder hvert år i foråret en fælles stor øvelse med andre frivillige og her skal der være mulighed for, at indsatsledere byder ind og har en indsats med store styrker Der skal arbejde på, at der minimum en gang hver 1½ år afvikles en øvelse i samarbejde med Beredskabsstyrelsen Midtjylland, hvor der trænes konkrete mål. Det vil primært være redning og miljø. Beredskabet deltager cirka hver 1½ år i en havnesikringsøvelse på og omkring Randers Havn Krisestyring Kommunens krisestyringsorganisation vil blive etableres i henhold til beredskabsplanen. Der er pt. arbejde i gang med, at skabe en beredskabsplan ud fra den helhedsorienteret beredskabsplanlægning og derfor vil der komme ændringer til det nuværende plangrundlag. Krisestyringsgruppen vil arbejde ud fra et krisestyringsrum som de vil inddrage. Det er vigtigt, at få styr på informationsstrømmen og derfor er kommunikationsafdelingen en centralt medspiller på dette område for såvel den interne som den ekstern information. 204

205 5.11 Kort oversigt over beredskabet Oversigt over beredskabet Administrative og Tilstrækkeligt fast mandskab, så der er sammenhæng mellem ressource, opgaver og forebyggende del prioriteringer. Alle har den nødvendige beredskabsuddannelse for at varetage deres funktion. Pt 1 beredskabschef, 4 beredskabsinspektører, 1 beredskabsmester som projektansat Indsatsledervagten En kommunal ansat indsatsledervagt, der dækker hele Randers Kommune Holdleder/teknisk For udvalgte udrykninger for station Randers køres der holdleder/teknisk leder leder Det afhjælpende beredskab Det supplerende beredskab Udrykning foretages fra hovedbrandstationen i Randers, fra de to hjælpebrandstationer i Øster Tørslev og Langå, samt efter aftale med Norddjurs Kommune om hjælpebrandstation i Alingåbro. Der er samarbejdsaftale med Favrskov og Mariager Fjord Kommune om dækning af motorvejsnettet. Cirka 60 beredskabsfrivillige på Beredskabsgården Langvang, der dækker funktionsområderne indkvartering og forplejning, kommunikation, logistik, indsats (brand og redning) og redningshunde. Der er køretøjer til både brand og redning Brandstationer Bemanding Køretøjer og materiel Randers 1+1/1+3 i døgnvagt til øjeblikkelig udrykning (60/90 sek) Langå Øster Tørslev Brand og Redning Djursland Langvang deltidsbrandmænd hurtigst muligt (6 min. beredskab) Samlet pulje på deltidsbrandmænd hurtigst muligt (6 min. beredskab) 1+3 deltidsbrandmænd hurtigst muligt (6 min. beredskab) 1+3 deltidsbrandmænd hurtigst muligt (6 min. beredskab) Cirka 60 beredskabsfrivillige (minimum 2 personer på max. 45 min) 2 stk. automobilsprøjter (min l vand), hvoraf 1. sprøjte har COBRA skæreslukker 1 sprøjte år 2005 MAN sprøjte år 1997 Volvo FL stk. 30 meter automobildrejestige år 2004 MAN LC 1 stk. tankvogn med min liter vand år 2007 MAN stk. kabinetankvogn 4x4 cirka 7200 l vand år 2010 MAN stk. miljøvogn med Trin 1 og Trin 2 materiel til forureningsbekæmpelse Scania P320 1 redningsvogn med tung frigørelse År 2005 MAN stk. 250 kg påhængs-pulverslukker 1 stk. redningsbåd (og til miljø-bekæmpelse) DORY med 40 HK motor 1 stk. grusspreder til efter køretøj 2 springpuder, på drejestige og på 2. sprøjte 1 stk. tanksprøjte (min l vand) med Trin1 materiel og let frigørelsesmateriel år 1996 Volvo FL stk. tanksprøjte (min l vand) med Trin1 materiel og let frigørelsesmateriel år 2004 MAN stk. automobilsprøjte (min l vand) med Trin 1 materiel og let frigørelsesmateriel Falck ejede køretøjer særskilt til de frivillige 1 stk. Falck tender med min. 500 meter B- slanger til benyttelse, hvis ikke udlånt Kommunale køretøjer til opgaveløsningen Flydespærre som er s, de frivillige kører den ud 205