Grønt regnskab 2005. Lille Torup Naturgaslager. Maj 2006. ProArc Nr. FLS-026155

Grønt regnskab 2005 Lille Torup Naturgaslager Maj 2006 ProArc Nr. FLS-026155

Grønt regnskab 2005 Ll. Torup Naturgaslager Maj 2006 ProArc sagsnr. FLS-026155

Side 1 1. LEDELSENS FORORD...2 2. BASISOPLYSNINGER...3 2.1 VIRKSOMHEDENS NAVN OG BELIGGENHED...3 2.2 MILJØTILSYNSMYNDIGHED...3 2.3 BRANCHE OG LISTEPUNKT...3 2.4 HOVEDAKTIVITET OG VÆSENTLIGE BIAKTIVITETER...3 2.5 VÆSENTLIGSTE MILJØGODKENDELSER OG UDLEDNINGSTILLADELSER M.V....3 2.6 VÆSENTLIGSTE RESSOURCE- OG MILJØMÆSSIGE PARAMETRE...4 3. LEDELSENS REDEGØRELSE...4 3.1 GENERELT...4 3.2 UDVÆLGELSE AF OPLYSNINGER MEDTAGET I DETTE REGNSKAB...5 3.3 DONGS MILJØPOLITIK...5 3.4 MILJØMÅL FOR L L. TORUP NATURGASLAGER I 2005 OG 2006....5 3.5 MILJØKRAV TIL LEVERANDØRER...5 3.6 MEDARBEJDERINDDRAGELSE...6 3.7 ARBEJDSMILJØ...6 3.8 MILJØ- OG PERSONUHELD...7 3.9 VILKÅRSOVERSKRIDELSER AF MYNDIGHEDSFORHOLD...7 3.10 FORHOLD TIL NABOER OG LOKALSAMFUND - VÆSENTLIGE KLAGER...7 3.11 EKSTERNT MILJØ...7 3.12 ANLÆGSARBEJDER...8 3.13 AFVIGELSER I FORHOLD TIL SIDSTE ÅRS GRØNNE REGNSKAB...8 4. OPLYSNINGER OM MILJØFORHOLD...9 4.1 GRØNT REGNSKAB FOR L L. TORUP NATURGASLAGER 2005 SAMT 2001-2004....9 4.2 NOTER TIL GRØNT REGNSKAB 2005....11 4.3 TALGRUNDLAG OG OPGØRELSESMETODER...12 5. DE SIDSTE 5 ÅRS MILJØUDVIKLING FRA 2001-2005...13 6. RESUMÈ AF EGENKONTROL...14 7. REVISORS ERKLÆRING...15 8. UDTALELSE FRA TILSYNSMYNDIGHEDEN...16 9. VÆRD AT VIDE - ORDLISTE...17

Side 2 1. Ledelsens forord Dette er DONG's Grønne Regnskab for 2005 for Ll. Torup Naturgaslager. Det grønne regnskab er udarbejdet i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 594 af 5. juli 2002 om grønne regnskaber. Ll. Torup Naturgaslager er underlagt lovgivningen om grønne regnskaber og har udarbejdet grønne regnskaber siden 1996. Miljøregnskabet dækker regnskabsperioden fra 1. januar til 31. december 2005 og omfatter efter vor opfattelse de væsentligste ressource- og miljøforhold, der kendetegner Ll. Torup Naturgaslager. Der er ikke i regnskabsåret eller efterfølgende indtruffet væsentlige hændelser, som har indflydelse på Ll. Torup Naturgaslager's miljøforhold, ligesom der ikke foreligger miljøretssager, uafklarede påbud og forbud eller andre væsentlige overskridelser af miljølovgivningen, som ikke er omtalt i dette grønne regnskab. Udover dette grønne regnskab udgiver DONG også en samlet Miljø- og sikkerhedsrapport 2005 for koncernens overordnede aktiviteter samt tre andre lovpligtige grønne regnskaber. Alle publikationer kan læses på vores hjemmeside www.dong.dk eller rekvireres på telefon 45 17 15 88, fax. 45 76 65 65 eller e-mail dong@dong.dk. Ord og begreber forklares i oversigten Værd at vide bagest i rapporten. Hørsholm, den 16. maj 2006. Peter Skak-Iversen Adm. Direktør, DONG Lager A/S

Side 3 2. Basisoplysninger Regnskabet er opbygget i overensstemmelse med kravene i Miljøbeskyttelseslovens 35a med tilhørende bekendtgørelse nr. 594 af 5-07-2002 om udarbejdelse af grønne regnskaber. 2.1 Virksomhedens navn og beliggenhed Ll. Torup Naturgaslager Rækkeborgvej 4 9620 Aalestrup Telefon 4517 1022 Telefax 8669 7335 Det Centrale Virksomhedsregister nummer er CVR-nr. 27-21-04-49 Produktionsenhedsnummeret er P-nr. 1.010.451.007 Ll. Torup Naturgaslager er et datterselskab i DONG Lager A/S som er et selskab i koncernen DONG A/S, Agern Alle 24-26, 2970 Hørsholm. 2.2 Miljøtilsynsmyndighed Miljøstyrelsen, Viborg Amt og Møldrup Kommune er tilsynsmyndigheder. 2.3 Branche og listepunkt Anlægget tilhører naturgasbranchen. Naturgaslageret er miljøgodkendt, iflg. 35 i miljøbeskyttelsesloven kapitel 5, og er omfattet af listepunkt C102 og J103 i bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 samt i-mærket som IPPC virksomhed. 2.4 Hovedaktivitet og væsentlige biaktiviteter Hovedaktiviteter for anlægget er oplagring af naturgas, dels for at udligne det varierende sommer- og vinterforbrug, dels som nødforsyningslager, såfremt der sker afbrydelse af naturgasforsyningerne fra Nordsøen. Der er ingen væsentlige biaktiviteter. 2.5 Væsentligste miljøgodkendelser og udledningstilladelser m.v. Miljøgodkendelser: Miljøstyrelsen: brev af 8. april 1988: Miljøgodkendelse af gasanlæg ved naturgaslager i Ll. Torup Ansøgning om fornyelse af miljøgodkendelse af 8. april 1988 for Lille Torup Gaslager er fremsendt til Miljøstyrelsen i maj 2005. Udledningstilladelser m.v. Viborg Amt: brev af 10. september 1992: Vedr. Regnvandsafledning fra naturgaslageret Gælder regnvand fra befæstede arealer nord for hovedporten. Recipient: Lovns Bredning (via saltvandsbassin og skyllevandsledningen). Viborg Amt: brev af 19. maj 1993: Tilladelse til nedsivning af filterskyllevand fra vandværk på Dansk Naturgas A/S gaslager ved Ll. Torup Tillæg til tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg af 9. november 1982

Side 4 Viborg Amt: brev af 20. januar 1993: Fornyet tilladelse til indvinding af vand til almindelig vandforsyning og brandbekæmpelse for Dansk Naturgas A/S gaslager ved Ll. Torup Gælder for op til 6000 m 3 grundvand årligt. Tilladelsen fornyet den 17. juni 2004 og er gyldig frem til den 1.juli 2019. Møldrup Kommune: brev af 19. december 1996: Aflevering af spildevand til kommunens spildsvandsanlæg Afviser tilslutning til spildevandsanlægget, tillader aflevering via gadekloaknettet. COD analyse kræves. Viborg Amt: brev af 19. november 1999: Tilladelse til samletanke for afløb fra bilvaskeplads og gulvafløb i værksted på ejendommen matr. nr. 7, Ll.Thorup, Ulbjerg For olieholdigt spildevand, opsamles via sandfang og olieudskiller. Bortskaffelse til kommunal rensningsanlæg. Olieanalyse kræves. Møldrup Kommune: brev af 18. juli 2000: Anvisning af affald. Tilladelse til aflevering af aktivt kul til afbrænding på Vendsysselværket (nu: Nordjyllandsværket). Møldrup Kommune: brev af 18. juli 2000: Etablering af nedsivningsanlæg Tillader nedsivning af almindeligt husspildevand svarende til 25 p.e. Risikoanmeldelse m.v. Risikoanmeldelse for Ll. Torup Naturgaslager er godkendt august 1997. En opdateret udgave af sikkerhedsrapporten er udgivet i september 2003 og taget til efterretning af myndighederne. 2.6 Væsentligste ressource- og miljømæssige parametre De væsentligste miljøparametre anses for at være energiforbruget og de deraf afledte emissioner af CO 2, NO x og SO 2 samt afblæsning af ubrændt naturgas, da hovedparten af naturgas består af metan. Disse parametre er valgt da stofferne bidrager til blandt andet drivhuseffekt, sur regn og smog. Desuden anses forbrug af en række kemikalier, der klassificeres som farlige, samt spildevand og affald for at være væsentlige miljøparametre. Udslip af saltholdigt vand fra udskylning af kaverner er den største risiko for miljøet i forbindelse med anlæg og genudskylning af kaverner. I 2005 har vi ikke udskyllet kaverner. 3. Ledelsens redegørelse 3.1 Generelt DONG er et alsidigt energiselskab, som leverer energi - naturgas, olie og el - til over 100.000 danske kunder og et støt stigende antal kunder i andre nordeuropæiske lande. Vores primære forretningsområder er efterforskning og produktion, transport, behandling og lagring samt handel med olie og naturgas. DONG opererer ansvarligt og kompetent til gavn for kunderne, medarbejderne, det omgivende samfund og miljøet. Alle aktierne i DONG ejes indtil videre af den danske stat, men en delvis privatisering er på vej. Ll. Torup Naturgaslager er en del af DONGs naturgassystem og er med til at sikre stabile forsyninger af naturgas til kunderne året rundt. Om sommeren, hvor forbruget er lavt, fyldes lageret op. Og om vinteren, hvor forbruget overstiger den daglige produktion fra Nordsøen, suppleres forbruget med gas fra lageret. Lageret blev taget i brug i 1987. Ved etablering af lageret er der pumpet mere gas ned, end der senere ved normal drift kan hentes op igen. Den mængde, der kan hentes op fra lageret, kaldes arbejdsgas, den samlede mængde kaldes totalgas. I Ll. Torup Naturgaslager er der plads til cirka 750 mio. Nm3 totalgas, hvoraf cirka 415 mio. Nm3 er arbejdsgas. Læs mere i brochuren Naturgaslagrene i Ll. Torup og Stenlille eller på vores hjemmeside på Internettet: www.dong.dk.

Side 5 3.2 Udvælgelse af oplysninger medtaget i dette regnskab Den væsentligste begrundelse for ledelsens valg af oplysningerne i dette grønne regnskab ligger i virksomhedens miljøpåvirkning af omgivelserne med udgangspunkt i de væsentligste ressource- og miljømæssige parametre som beskrevet ovenfor. 3.3 DONGs miljøpolitik DONG fremskaffer, producerer, distribuerer og handler med energi i overensstemmelse med vores kunders behov. DONG opererer ansvarligt og kompetent til gavn for kunderne, medarbejderne, det omgivende samfund og miljøet. DONG vil stræbe efter at: arbejde for at udvikle og forankre en integreret og stærk kvalitets-, sikkerheds- og miljøkultur forbedre kvaliteten af vores produkter og ydelser minimere vores ressourceforbrug og belastningen af miljøet minimere vores sikkerheds- og miljørisici forbedre vores arbejdsmiljø forbedre vores arbejdsprocesser og systemer for kvalitet, miljø og sikkerhed samarbejde med leverandører og rådgivere, der efterlever tilsvarende politik En strategi. der udmønter denne politik kan læses på DONGs hjemmeside www.dong.dk. 3.4 Miljømål for Ll. Torup Naturgaslager i 2005 og 2006. For 2005 har vi sat følgende miljømål : Sikker arbejdsplads - ingen ulykker med personfravær. Sikkerhedsskiltning - gennemgang af udendørsskiltning. Implementering af en ny kemikaliedatabase. Implementering af Uønskede Hændelser Rapporteringssystem ( Synergi ) Adfærdssikkerhed - kursus for sikkerhedsrepræsentanter Målene for 2005 er nået på nær implementering af en ny kemikaliedatabase, som QHSE afdelingen i DONG arbejder videre med. I 2006 har vi sat følgende miljømål : Udgivelse af 6 stk. sikkerhedsavis. Gennemførelse af 2 stk. kampagner med focus på iagttagelse af farlige situationer og tilstande. Støvsugerbandebesøg (sikkerhedschek udført af kolleger fra andre DONG arbejdspladser) Uønskede hændelser rapportering: 25 sager lægges i Synergi for hver ulykke med og uden fravær. Sikkerhedsmål: Ingen uheld med personfravær. Alle medarbejdere skal have kendskab til sikkerhedsadfærd. 3.5 Miljøkrav til leverandører Det fremgår af DONG s kvalitets-, sikkerheds- og miljøpolitik (afsnit 3.3), at DONG samarbejder fortrinsvis med leverandører, som efterlever de samme krav til kvalitet, sikkerhed og miljø som DONG selv.

Side 6 Leverandører skal før eventuel samarbejde vurderes iht. DONG s interne procedurer for "Vurdering af leverandører". Ved væsentlige/kritiske opgaver eller leverancer følges denne procedure op med en audit af virksomheden. 3.6 Medarbejderinddragelse Alle medarbejdere er direkte involveret i det daglige miljøarbejde. Medarbejderne bidrager til det grønne regnskab ved registrering af data såvel fra egne som fra entreprenørers aktiviteter, evaluering af resultater samt ved at bidrage til den tekstmæssige formulering af regnskabet. Regnskabet er ligeledes genstand for gennemgang og drøftelse med sikkerhedsrepræsentanterne i de relevante sikkerhedsgrupper. Derudover skal der ved nyindkøb af forbrugsmaterialer konstant vurderes om der evt. findes nye mindre miljøpåvirkende varer tilgængelige, som samtidig opfylder de tekniske, sikkerheds- og kvalitetsmæssige krav. Efterfølgende har dette medført udfasning af forskellige kemikalier, smøreolier o.l. som kunne erstattes af andre produkter og dermed minimere den totale påvirkning og risiko for fejlanvendelser. Desuden bliver alt affald kildesorteret i forud definerede affaldsgrupper. Gennem interne kurser i miljø- og sikkerhedsarbejde sikres vore medarbejdere indsigt i miljøforhold. 3.7 Arbejdsmiljø DONGs anlæg for naturgas udgør en potentiel risiko for mennesker og miljø, der kan udløses ved brud på gasledninger mv. Risikoen er dog yderst begrænset, blandt andet på grund af systematisk overvågning, forebyggende vedligehold og regelmæssig vurdering af anlæggenes tilstand. Udslip af naturgas, der antændes, er den største risiko for mennesker i den daglige drift. Der har aldrig været alvorlige personulykker for tredjepart på lageret. Der skønnes ikke at være væsentlige arbejdsmiljømæssige forhold i forbindelse med forurenende stoffer. For stoffer, der er klassificeret som farlige, er der taget forholdsregler for beskyttelse af medarbejderne. Anlægget er afspærret mod omgivelserne med hegn, og der er kun adgang gennem anlæggets aflåste indgange. Ved hjælp af computere overvåges og kontrolleres lageret døgnet rundt, både fra lagerets eget kontrolrum og fra Energinet.dk s systemkontrolcenter i Vejen (fra december 2005 Gas Control Center i Nybro). Samtidig sørger en stab af teknikere for forebyggende vedligeholdelse af anlægget. I en nødsituation kan lageret lukkes ved hjælp af ventiler, der enten betjenes fra kontrolrummene eller manuelt på anlægget. Siden lageret er taget i brug, er der aldrig opstået en nødsituation. Lageret har kun været lukket i forbindelse med almindelig vedligeholdelse. Vi gennemfører løbende inspektioner af alt væsentligt udstyr, og observationer opsamles og katalogiseres. Hvert fjerde eller femte år laver vi i overensstemmelse med vores principper en tilstandsrapport for hele anlægget, som benyttes til at optimere vedligehold af anlægget. Der er udarbejdet en tilstandsrapport for gaslageret i 2002. Vores personale, der driver lageret, gennemgår regelmæssigt sikkerhedsinstruktion, og der afholdes jævnligt varslede og uvarslede øvelser for at sikre beredskabet. Personalet rapporterer på alle sikkerheds- og miljøhændelser, og hændelserne evalueres for at undgå gentagelser. For at forbedre arbejdsmiljøet yderligere har vi i 2005 gennemført følgende: Haft sikkerhedsinspektion udført af kolleger fra DONG`s kvalitets-, sikkerheds- og miljøafdeling, hvilket medførte enkelte gode råd til forbedringer. Gennemført brand og sikkerhedstræning af personalet på gasbehandlingsanlægget, herunder instruktion og materielkendskab vedr. brandbekæmpelsesudstyr. Gennemført Lovpligtig Arbejdspladsvurdering.

Side 7 3.8 Miljø- og personuheld Miljøuheld Der har ikke i 2005 været miljøuheld på gaslageret. Personuheld Der har ikke i 2005 været personuheld på gaslageret. 3.9 Vilkårsoverskridelser af myndighedsforhold Ll. Torup Naturgaslager er godkendt i henhold til gældende lovgivning for miljø og arbejdsmiljø. Den daglige drift sker i overensstemmelse med en række love og myndighedsvilkår. I afsnit 6 - Resume af egenkontrol - er de væsentligste vilkår listet sammen resultatet af årets egenkontrolmålinger. Der har i det forløbne år været én overskridelse af myndighedsvilkår. Der er ved en fejl lukket 5 m 3 spildevand fra bassin under dehydrering ud i Lovns Bredning med et COD tal på 1019 (prøven er analyseret på DONG`s laboratorium på Nybro den 30.oktober 2005).Grænsen for hvad der må lukkes ud i fjorden er et COD tal på 500. Efterfølgende er grænserne for hvad der må lukkes ud i fjorden og hvad der skal til Møldrup Kommunes rensningsanlæg, samt hvad der skal til Kommune Kemi indskærpet. 3.10 Forhold til naboer og lokalsamfund - væsentlige klager Klager Vi har i 2005 modtaget en naboklage vedr. støj i forbindelse med ventilering af kulfiltre, som skulle gøres gasfrie for at kunne gennemføre den lovpligtige beholderinspektion. Støjen blev straks reduceret. Nabobesøg og orienteringer Vi har igen i 2005 holdt nabomøde med orientering om aktiviteter på anlægget og i koncernen. I 2005 har vi haft besøg af i alt 152 personer. I 1998 har Kort- og Matrikelstyrelsen foretaget målinger i området til vurdering af, om jordoverfladen sætter sig på grund af lagerets aktiviteter. Målingerne viste, at der i perioden 1996-1998 er sket en sætning af undergrunden på to millimeter mod 21 millimeter i perioden 1981-1996. Kort- og Matrikelstyrelsen oplyser, at disse sætninger er helt ubetydelige. I 2003 gennemførte vi igen målinger over sætninger i undergrunden og resultatet blev, at den samlede sætning nu er på 30 millimeter eller en yderligere sætning på 7 millimeter i forhold til ovennævnte måling i 1998. Kort - og Matrikelstyrelsens vurdering er stadig den samme, at disse sætninger er ubetydelige. Næste måling finder sted i 2008. 3.11 Eksternt miljø Lugt Det vurderes at naturgaslageret ikke giver anledning til væsentlige lugtgener for omgivelserne. Støv Det vurderes at naturgaslageret ikke giver anledning til støvgener. Støj Lageret afgiver støj i den daglige drift, men overholder myndighedernes vilkår (55/45/40 db(a)). Vi afblæser naturgas af sikkerhedsgrunde i forbindelse med anlægsarbejder, inspektion og vedligehold. Afblæsning af naturgas er den væsentligste kilde til støj fra anlægget.

Side 8 3.12 Anlægsarbejder En planlagt rørinspektion af dele af gaslagerets rør er gennemført og denne inspektion fortsætter i 2006. 3.13 Afvigelser i forhold til sidste års grønne regnskab Der er ingen ændringer i forhold til sidst indsendte lovpligtige regnskab (for 2003), der blev udarbejdet iht. ny bekendtgørelse. I lighed med sidste år er således medtaget: - Opgørelse over de sidste 5 års grønne regnskabsdata - Opgørelse over den samlede mængde røggas på anlægget - Opgørelse over den samlede affaldsmængde på anlægget. I de tilhørende noter til selve regnskabet er der givet uddybende forklaringer for en række af posterne. Ligeledes er der redegjort for de væsentligste afvigelser i forhold til de foregående 4 år.

Side 9 4. Oplysninger om miljøforhold 4.1 Grønt regnskab for Ll. Torup Naturgaslager 2005 samt 2001-2004. I nedenstående skema er opgjort væsentlig forbrug af energi, vand og råstoffer samt væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer. Skemaet er opdelt i afdelingerne Produktion - Forbrug - Udledninger - Affald - Forurenende stoffer. Tallene er opgjort for 2004, endvidere er anført tal for de foregående fire år. Data er afrundet til nærmeste hel tal. I opgørelsen er medtaget forurenende stoffer der forekommer på listen over forurenende stoffer (Bilag A i Miljøstyrelsens Vejledning nr.2/2003). Desuden er lagt vægt på fareklassificeringen (listen over farlige stoffer). Noter til regnskabet ses i afsnit 4.2. Produktion Transporteret gas injiceret til naturgaslager Transporteret gas udtrukket fra naturgaslager Note Enhed Data type 2005 2004 2003 2002 2001 mio. Nm 3 m 269 264 170 300 201 mio. m 285 278 226 297 245 Nm 3 Forbrug Energi Gasforbrug til kedler 1 Nm 3 m 224.683 240.000 135.454 351.267 508.349 Gasforbrug til afblæsning 2 Nm 3 m 55.395 86.589 68.087 92.280 104.030 mv Samlet gasforbrug Nm 3 m 280.078 326589 203.541 443.547 612.379 Elforbrug 3 MWh m 10.209 9.712 6.484 10.798 8.509 Diesel 4 m 3 m 0 0 5 8 5 Drivmidler Benzin m 3 m 0 0 0 0 1 Diesel 4 m 3 m 12 13 22 19 19 Vand 5 m 3 m 1536 687 923 1.138 767 Forbrugsstoffer Klassificering Gasbehandling: Triethylenglykol - TEG 6 ton m 9 14 7 17 11 Aktivt kul Xi 7 ton m 18 0 0 22 19 Overfladebehandling: Maling, primer o.lign Xn* ton m 1 1 1 2 0 Smøre/hydraulikolier, olign. T* 8 ton m 3 5 1 3 1 Gasser til driften: Acetylen Fx kg m 0 0 0 0 7 LPG Fx kg m 0 0 0 6 77 Nitrogen - N 2 ton m 4 2 4 3 2 Andet: Bentonit - boremudder Xn ton m 0 0 0 1 0 * Gruppen omfatter bl.a produkter med denne faremærkning Udledninger Til luft Metan CH 4 9 ton m/b 35 55 43 58 65 VOC NM 9 ton m/b 9 15 12 17 19 fortsættes - -

Side 10 Note Enhed Data type 2005 2004 2003 2002 2001 m3 Samlet røggasvolumen m/b 279.532 299.535 196.526 449.397 630.897 Heraf kuldioxid - CO 2 10 ton m/b 549 588 386 882 1.239 kvælstofoxider - NO X 10 ton m/b 0 0 0 1 1 svovldioxid - SO 2 10 ton m/b 0 0 0 0 0 Til vand Spildevand til renseanlæg 11 m 3 m/b 0 10 6 10 60 - COD 11 ton m/b 0 0 0 0 0 Dræn og regnvand 11 m 3 m/b 28 5 77 452 0 Til jord Spild eller udledning til jord m 3 a 0 0 0 0 0 Affald Olie- og kemikalieaffald Affaldskode 12 Mineralolieaffald A ton m 7 3 0 0 0 Organisk kemisk affald uden H ton m 74 98 120 200 76 halogen/svovl Andet affald Z ton m 1 1 0 0 0 Brændbart affald Diverse affald ton m 5 8 9 9 19 Aktivt kul 7 ton m 27 0 0 28 22 Genbrugsaffald til oparbejdning Papiraffald ton m 1 2 2 1 1 Beton ton m 0 0 11 41 41 Overskudsjord - kategori 1 ton m 0 96 140 320 0 Deponerbart affald til kontrolleret losseplads Diverse affald ton m 0 0 1 0 0 Samlet affaldsmængde 13 ton m 115 208 283 599 159 Forurenende stoffer i 14 naturgas Svovlbrinte-H 2 S mg/m 3 m/b 2,6 3,2 3,4 2,6 2,5 Forklaring til klassificerings bokstaverne Forklaring til Data type T Giftig m Målte mængder Xn Sundhedsskadelig b Beregnede mængder C Ætsende a Anslåede mængder Xi Lokalirriterende Fx Yderst brandfarlig N Miljøfarlig *

Side 11 4.2 Noter til grønt regnskab 2005. Noterne uddyber væsentlige ændringer i 2005 i forhold til sidste års regnskabstal. Note 1: Gasforbrug til kedler Gasforbruget går hovedsageligt til opvarmning og tørring af den gas, der er hentet op fra lageret Note 2: Gasforbrug til afblæsning Faldet i afblæsning skyldes mindre vedligeholdsarbejde med afblæsning af gas til følge. Note 3: Elforbrug Det øgede elforbrug i 2005 skyldes øget injicering af gas til naturgaslageret i forhold til 2004. Note 4: Dieselforbrug Diesel anvendes både til nødgenerator og til tjenestevogne. Nødgeneratoren har ikke været i brug, og der har været mindre bilkørsel i 2005. Note 5: Vandforbrug Vandforbruget er øget pga. højtryksrensning af facader samt testkørsel af brandpumper. Note 6: Triethylenglykol TEG Når der produceres naturgas fra naturgaslageret, følger der vand med op fra undergrunden. Der tilsættes TEG for at undgå at vand i gasrørene fryser som følge af temperaturfaldet ved gassens udvidelse. Desuden benyttes TEG til tørring af gassen. Der arbejdes meget med at reducere TEG-forbruget blandt andet ved at trække gas fra kaverner med en temperatur over 16 grader, hvor der ikke skal tilsættes TEG. Faldet i 2005 skyldes mindre udtræk af gas fra lageret i forhold til 2004. Note 7: Aktivt kul Når gassen pumpes op fra lageret følger der vand med op fra kavernerne. Et tidligere forsøg på at binde og holde vandet i kavernen ved hjælp af stoffet opanol har medført, at der følger opanol op med gassen. Opanol skaber problemer, hvis det overføres til gassystemerne og derfor skal gassen renses. Til denne rensning anvendes aktivt kul og der er i 2005 udskiftet kul. Note 8: Smøreolie Der er brugt mindre smøreolie til kompressorerne, da nedpumpning af gas har været mindre og mere sjælden i 2005. Note 9: CH4 Metan og VOC NM Metan udgør cirka 87 volumen procent af naturgas og er beregnet ud fra afblæste naturgasmængder. VOC NM er flygtige organiske forbindelser i den afblæste naturgas, bortset fra metan. De udgør tilsammen cirka 10 volumen procent af naturgassen. Udledning af metan og VOC NM er faldet svarende til den lavere mængde afblæst naturgas. Note 10: CO 2, NOx og SO 2 Udledning af CO 2, NOx og SO 2 er beregnet ud fra forbrug af naturgas, diesel og benzin ved benyttelse af officielle nøgletal (se sidst i afsnit 4.3). Note 11: Industrispildevand samt regn- og drænvand Industrispildevand stammer primært fra opsamling af regnvand fra potentielt forurenede områder. Ved opsamling måles COD samt andre parametre, da disse er bestemmende for om vandet karakteriseres som industrispildevand eller regn- og drænvand. Da der i 2005 ikke har været målt forhøjede parametre er alt vand behandlet som regn- og drænvand.

Side 12 Note 12: Olie- og kemikalieaffald Bogstavkoder for klassificering af Olie- og Kemikalieaffald afspejler Kommunekemis affaldskategorisering. Alt farligt affald er sendt til Kommunekemi. Fordeling på de enkelte affaldsgrupper varierer ud fra et individuelt skøn fra indrapportørens side. Note 13: Samlet affaldsmængde Alt affald kildesorteres og afleveres iht. kommunens affaldsregulativ. Efter aftale med Møldrup Kommune transporteres Lille Torup Gaslagers farlige affald som kondensat, spildevand og olieaffald til Kommune Kemi. Det øvrige affald kildesorteres og afhentes af det fælles kommunale renovationsselskab REVAS i Viborg. Fordeling på de enkelte affaldsgrupper er foretaget ud fra et individuelt skøn med evt. efterfølgende korrektion i henhold til affaldsmodtagerens opgørelser. Note 14: Forurenende stoffer i naturgassen Naturgassens svovlbrinte indhold måles kontinuert på gas fra Nybro gasbehandlingsanlæg (der måles ca. hvert 10. minut). Svingninger i svovlbrinteindholdet er betinget af forholdene ved produktion af gassen i Nordsøen. GASTRA undersøger med jævne mellemrum koncentrationen af alkali- og tungmetaller, senest i 2003. Naturgassens indhold af disse stoffer er generelt ikke målbare. Der blev i 2003 målt et indhold af arsen på ca. 4,7 mikrogram/nm3. Der er ingen miljø-, arbejdsmiljø- eller forbrugersundhedsproblemer med et arsenindhold af denne størrelsesorden i naturgas. 4.3 Talgrundlag og opgørelsesmetoder Vores grønne regnskab beskriver forbrug, udslip og affald fra vores anlæg og aktiviteter. Vi registrerer systematisk miljødata fra den daglige drift inklusiv servicefirmaer, der arbejder for os. Data opsamles i en central database via eksisterende registreringssystemer, f.eks. økonomistyringssystemer og vedligeholdssystemer. Systemerne er modificeret med vores miljøkontoplan for at kunne opsamle mængdeoplysninger. Derudover inddateres enkelte forbrugsdata manuel i den centrale database af erfarne indrapportører. Vi registrerer udslip af miljøskadelige stoffer samt affald. Desuden registreres forbrug af energi og vand. En række udvalgte hovedforbrugsstoffer registreres uanset forbrugets størrelse. Det samme gælder de kemikalier, der jævnfør Miljøministeriets lister over forurenende stoffer (Bilag A i Vejledning nr. 2 af 2003) og farlige stoffer er forurenende eller miljøbelastende og mærkningspligtige. Registreringen af naturgasforbrug er baseret på aflæsning af målere. For gasudslip, f.eks. som følge af overgravninger, er mængderne beregnet på basis af tryk og dimensionen på ledningerne. El- og vandforbrug samt mængden af spildevand er registreret enten gennem målere eller via fakturaer. Drivmidler og forbrugsstoffer er opgjort på basis af fakturaer. Udledninger til luft beregnes på basis af målte data eller officielle nøgletal fra bl.a. DMU (Danmarks Miljø Undersøgelser) m.fl. Affald registreres ud fra vejesedler og fakturaer fra modtagestationer.

Side 13 5. De sidste 5 års miljøudvikling fra 2001-2005. Ll. Torup Naturgaslager`s grønne regnskabstal for de sidste 5 år kan ses på regnskabsbladet i afsnit 3. Da energiforbruget og udledningerne fra naturgaslageret afhænger af den transporterede mængde naturgas gennem anlægget vurderer vi udviklingen ved at betragte energiforbruget og udledningerne i forhold til den transporterede naturgasmængde der passerer gennem anlægget. Figur 1. Total elforbrug i procent af nedpumpet naturgas de sidste 5 år Procent 0,40 0,35 0,30 0,25 Total elforbrug i procent af nedpumpet naturgasmængde 0,38 0,32 0,34 0,33 0,34 0,20 2001 2002 2003 2004 2005 Figur 2. Naturgasforbrug til kedler i procent af udtrukket naturgas de sidste 5 år Procent 0.25 0.20 Naturgasforbrug til kedler i procent af udtrukket naturgasmængde 0.21 0.15 0.10 0.05 0.12 0.06 0.09 0.08 0.00 2001 2002 2003 2004 2005

Side 14 6. Resumè af egenkontrol De væsentligste miljøgodkendelser for Ll. Torup Naturgaslager er listet under punkt 2.5 i afsnit 2. Krav og vilkår fra disse miljøgodkendelser samt relevante måleresultater er samlet i nedenstående skema. Egenkontrolskema af miljøgodkendelser gældende for Ll. Torup Naturgaslager i 2005 Miljøgodkendelsen / Type af vilkår Grænseværdier Vandindvindingstilladelse (17-06-04) Vandindvindings-mængden Pejling af borehuller Vandkvalitetsanalyse af drikkevandsboring Miljøgodkendelse af naturgaslageret (8-4-88) Emissionsmålinger - Noxfra gasfyrede kedler Imissionskoncentrationsbidraget af NOx Støjmålinger Affald Tilladelse til udledning af overfladevand dels via faskiner, dels via brinebassin til Lovns Bredning (10-9-92) COD-værdier analyse af overfladevand fra opsamlingsbassiner Salinitet- ved udledning via brinebassin til Lovns Bredning. Udledningstilladelse for spildevand til Møldrup kommunes rensnings-anlæg (19-12-96) COD-værdier analyse af overfladevand fra opsamlingsbassiner Krav til omfang af egenkontrol Tilladelsen af 17.juni 2004 gælder til 1.juli 2019 Måles kontinuerligt, kvartalsrapportering I Jan.,april.,juli.,okt pejles de 3 boringer. Iht. alm. kontrolprogram Måles efter aftale med myndighederne Måles efter aftale med myndighederne Måles efter aftale med myndighederne Aktivt kul: Repræsentative prøver udtages og opbevares i 6 mdr. Kontrol ved 40% bassinvolumen dvs. før tømning. Der er krav til registrering af udledt saltmængde ved fremtidig skylning Kontrol ved 40% bassinvolumen dvs før tømning. Krav til egenkontrolmålinger Enhed Måleresultater af egenkontrol Målte værdier m 3 /år 6.000 Forbruget i 2005 er 1536 m 3 Ingen Pejlinger/ år 12 Højeste: 14,63 Ingen Laveste: 14,18 Analyser/år 1 Målt af Eurofins Ingen mg pr. Nm3 250 Brænderindregulering 2 gange pr. år. Ingen krav til målinger i 2005. Vol. ppm 0,2 mg/m3 Brænderindregulering 2 gange pr. år. Ingen målinger i 2005. Antal målte overskridelser (1) Ingen Ingen db(a) 55/45/40 Ingen målinger i 2005. Ingen ton ingen Alt olieslam er afleveret til godkendt modtagestation (Kommune Kemi). Ingen Mg/l Max 500 Max. målt i 2005 er 1019 der har været én overskridelse % Max 4 Overvåges kontinuerligt Der har ikke været udledning i 2005. Mg/l Max 10.000 Der er ikke leveret spildevand til Møldrup Kommunes rensningsanlæg i 2005. Ingen Noter til egenkontrolskema: (1) I afsnit 3.9 - Vilkårsoverskridelser af myndighedsforhold - beskrives eventuelle overskridelser samt hvad DONG har gjort ved overskridelsen samt hvilken forebyggende tiltag der er gjort mod gentagelse af overskridelsen.

Side 15 7. Revisors erklæring Til brugerne af DONG s grønne regnskab for 2005 for Lille Torup Naturgaslager Vi har efter aftale gennemgået DONG s grønne regnskab for 2005 for Lille Torup Naturgaslager. Det grønne regnskab er aflagt efter reglerne i lovgivningen om grønne regnskaber. DONG s ledelse er ansvarlig for det grønne regnskab. Vort ansvar er på grundlag af vor gennemgang at afgive en konklusion om det grønne regnskab. Den aftalte gennemgangs formål og omfang Vores gennemgang er udført med det overordnede formål at vurdere, om regnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningen om grønne regnskaber, herunder at undersøge Hvorvidt data og oplysninger er dokumenterede og i overensstemmelse med afsnittet om talgrundlag og opgørelsesmetoder Hvorvidt de miljøpåvirkninger, der indgår i det grønne regnskab, er væsentlige og relevante Hvorvidt regnskabet overholder informationskravene i lovgivningen om grønne regnskaber. Vi har udført vort arbejde i overensstemmelse med den danske revisionsstandard RS3000 med henblik på at kunne afgive en konklusion med begrænset sikkerhed. Under vor gennemgang har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlag og dokumentation for de i regnskabet anførte data og oplysninger. Vort arbejde har blandt andet omfattet interview af ledelse, gennemgang af miljøgodkendelser og hertil hørende vilkår samt stikprøvevis gennemgang af dokumentationsgrundlag for data og oplysninger. Informationerne i det grønne regnskab er endvidere sammenholdt med krav i lovgivningen om grønne regnskaber. Vi har anvendt både revisions- og miljøfaglige eksperter ved opgavens udførelse. Det er vor opfattelse, at den udførte gennemgang giver tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion. Konklusion på den udførte gennemgang Vi kan erklære, at vi under vor gennemgang af det grønne regnskab ikke er blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at regnskabet er baseret på dokumenterede oplysninger, som er opgjort i overensstemmelse med afsnittet om talgrundlag og opgørelsesmetoder, at de miljøpåvirkninger, som indgår i det grønne regnskab, er væsentlige og relevante og at regnskabet opfylder informationskravene i lovgivningen om grønne regnskaber. København, 2006 KPMG C.Jespersen Statsautoriseret Revisionsinteressentskab Flemming Brokhattingen statsaut. revisor Jens Frederiksen statsaut. revisor

Side 16 8. Udtalelse fra tilsynsmyndigheden

Side 17 9. Værd at vide - ordliste Afblæsning af gas. Kontrolleret afblæsning af gas til atmosfæren uden afbrænding (flaring). Bentonit. Lertype som opslæmmet i vand benyttes som friktionsreducerende middel under f.eks en brøndboring. Brine - saltholdigt vand fra udskylning af kaverner. CH 4. Metan. Metan eller sumpgas er den enkleste og letteste af kulbrinterne. Metan-molekylet består af én kulstofatom og 4 brintatomer. Naturgas fra den danske del af Nordsøen består af knap 87 procent metan. Metan bidrager blandt andet til drivhuseffekten i form af uforbrændt naturgas med faktor 25 baseret på vægt i forhold til CO2. CO 2. Kuldioxid. Udvikles blandt andet ved forbrænding af fossile brændsler som naturgas, olie og kul. CO2 bidrager til drivhuseffekten. CO 2 -ækvivalenter. Emissioner som f.eks CO 2, CH 4 og VOC NM kan omregnes til CO 2 -ækvivalenter, som udtryk for deres drivhuseffekt. 1 ton CO 2 -ækvivalent svarer til drivhuseffekten af 1 ton CO 2. COD. Chemical Oxygen Demand. Mængden af ilt forbrugt ved biologisk og ikke biologisk nedbrydning af materiale i vand. Distribution. Transport af naturgas til villakunder og mindre erhvervskunder i plastledninger med et tryk på 0,1-4 bar og i stålledninger med et tryk på 16-40 bar. Drivhuseffekt. Drivhuseffekten opstår som følge af udledningen af såkaldte drivhusgasser, blandt andet CO2 og CH4, der ophobes i jordens atmosfære. Derved forhindres solens varmestråler i at forlade atmosfæren. Det kan medføre en forøgelse af atmosfærens temperatur og på lang sigt en stigning af vandstanden i verdenshavene, fordi en øget global temperatur får dele af polerne til at smelte. DR-station. Distriktsregulator-station. DR-stationerne leverer gassen til kunderne. Trykket i lavtryksnettet reguleres yderligere ned fra fire bar til 0,1 bar. DUC. Dansk Undergrunds Consortium består af A.P. Møller, Shell og Texaco. Emission. Udledning, for eksempel af CO2, ved forbrænding af naturgas. Flaring. Afbrænding af olie eller gas. Formationsvand. Vand der hentes med gassen op fra et naturgaslagers kaverne. Fossile brændsler. Brændsler, der er dannet af organisk materiale for millioner af år siden, som naturgas, olie og kul. GJ. Gigajoule. En mia. joule. Joule er en energienhed, og 4,186 joule = 1 kalorie. 1 GJ svarer til cirka 25 Nm3 naturgas eller cirka 27 l råolie. Godstykkelse. Angiver tykkelsen af stålet på vores olie- og gasledninger. Tykkelsen afhænger blandt andet af trykket i den pågældende ledning, placering af ledningen mv. HCFC-22. Freon. Chlordifluormetan har en ozonlagsnedbrydende effekt på 0,04 i forhold til CFC-11 og en drivhuseffekt, der er 1.700 gange større end CO2. HCl - Hydrogenchlorid. Saltsyre. Kaverne. Et kammer/hulrum udformet i undergrunden til opbevaring af naturgas. Korrosionsinhibitor. Doseres ledninger og rør for at hindre indvendig tæring (korrosion). Kulbrinter. En fælles betegnelse for olie og naturgas og lignende stoffer, der består af forskellige kombinationer af kul- og brintatomer. Eksempel: Cirka 87 procent af naturgassen består af metan (CH4), der for hvert kulatom (C) har fire brintatomer (H).

Side 18 Linieventilstation. Ventiler fordelt på olie- og gasledninger. Ventilerne gør det nemmere at lukke for dele af ledningerne i tilfælde af eventuelle reparationer. Livscyklus. Er betegnelsen for et produkts forløb fra produktion til bortskaffelse efter endt brug også kaldet fra vugge til grav. LPG. Liquified Petroleum Gas. Flydende gas/flaskegas. Fremstilles som et biprodukt i forbindelse med raffinering af råolie. Den flydende gas består primært af de tungere kulbrinter propan og butan og er tungere end atmosfærisk luft. LPG indeholder ikke kulilte og er ligesom naturgas ikke giftig. m 3. Kubikmeter. M/R-station. Måle- og regulatorstation. M/R-stationerne leverer gassen fra DONGs højtryksnet til de regionale distributionsselskabers lavtryksnet. Det er her, gasmængden måles, og trykket reduceres. Samtidig tilsættes lugtstoffet THT. M/R-stationerne er ubemandede. Metan. Se CH 4 ovenfor. MWh. Mega Watt-time. Måleenhed for elektricitet/energi. Svarer til en million Watt-timer eller tusind kilowatt-timer (kwh). 1 MWh svarer til energiindholdet i 90,909 Nm 3 naturgas eller 0,098 m 3 råolie. NaOH - Natriumhydroxid. Benyttes til afkalkning af kedelfødevand samt neutralisering af spildevand før det ledes til renseanlæg. N 2 - Nitrogen. Kvælstof er ubrændbart og ugiftigt. Atmosfærisk luft indeholder ca. 78 volumenprocent nitrogen. Nm 3. Normalkubikmeter. Nm 3 benyttes til drifts- og systemberegninger og er gassens volumen målt ved normal temperatur og tryk dvs. 0 o C og 1 atmosfæres tryk. NOx. Kvælstofoxider. Udvikles blandt andet ved forbrænding af fossile brændsler som naturgas, olie og kul. ppm. parts per million. 1 ppm = 0,0001 procent. Reinjiceret vand/gas. (Her:) Vand/gas der er hentet op fra undergrunden/kaverner og efterfølgende pumpes ned igen. Smog. Forurening af de nedre atmosfæriske luftlag med emissioner som f.eks CO 2, CH 4 og VOC NM. SO 2. Svovldioxid. Udvikles blandt andet ved forbrænding af kul og olie, men stort set ikke ved forbrænding af naturgas. Støvsugerbande. Ideen med støvsugerbanderne er, at sikkerhedsforholdene på anlægget gennemgås og vurderes af kolleger fra andre DONG-arbejdspladser. Samtidig er det en god lejlighed til at udveksle erfaringer arbejdspladserne imellem. Sur regn. NO X og SO 2 bidrager til forsuring af regnen, der kan skade skove, vandmiljøer og bygninger. Synergi. Navnet på DONG s elektroniske system for registrering og opfølgning af Uønskede Hændelser. TEG. Triethylenglykol. Fungerer som kølervæske og forhindrer frysning i rør og udstyr, når der hentes naturgas op fra lagrene. Desuden benyttes TEG til at tørre gassen. TEG er iltforbrugende. Ved nedbrydning i naturen kan det give anledning til iltsvind og opvækst af mikroorganismer. TEG er ikke mærkningspligtigt. Udtrækstog. Et samlet procesanlæg til udtræk af gas fra naturgaslagrenes kaverner til transmissionsnettet. VOC. Volatile Organic Compound. Flygtige organiske forbindelser inklusiv metan. VOC NM. Volatile Organic Compound Non Methane. Flygtige organiske forbindelser uden metan. VVM-undersøgelse. Vurdering af Virkning på Miljøet for et anlægsprojekt. Vurderingen foretages af myndighederne i samarbejde med virksomheden for at inddrage miljøhensyn så tidligt som muligt i projektfasen.