CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

Relaterede dokumenter
CO 2 -opgørelse Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

Præsentation. Ole Dall, Seniorkonsulent, Sdu. Mail:

CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche

Affaldvarme Århus. CO 2 -opgørelse Håndtering og kompostering af haveaffald fra genbrugsstationer

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Indledning CO2-vejledningen. CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Introduktion, koncept og basisdata

Supplerende indikatorer

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet

Odense Kommune CO 2 regnskab

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Indsamling af pap, plast og metal

Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet

Oversigt over forsøgsområder

Allerød Genbrugsplads

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

Klimakommune Brønderslev

Energi- og klimaregnskab Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Kommunikationsmateriale under forsøg

Containerhaven Rudersdal Kommune

Miljøvurdering af affaldshierarkiet

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

AffaldPlus & CO2-regnskabet

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Supplerende indikatorer

Mere sortering Mindre bøvl

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Supplerende indikatorer

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE Side 1 af 8

Affaldsplanværktøj. Jord & Affald Den 19. august 2015 VEJLEDNING. 1

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

- Behandling af genbrugsaffald efter bortskaffelse - Skolebusser, offentlig og privat transport, samt specialtransporter og lign.

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Bilag 1.

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder

CO₂ regnskab for Aarstidernes kasseforretning

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Direkte genbrug Nordforbrænding


Affald fra husholdninger ALBERTSLUND

NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND?

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Bilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Sådan sorterer du dit affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Supplerende indikatorer

Indholdsfortegnelse. 1. Forord Læsevejledning Opsamling Affaldskortlægning

Supplement 2015 CSR. redegørelse

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Supplerende indikatorer

Datakilder. -kilder for drift af renseanlæg og vandværker tilknyttet Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S.

Udarbejdet den 15. marts Miljø- og klimaredegørelse 2012

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Jens Stræde Bondesen Fagkoordinator AffaldGenbrug Tlf.: Mail:

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

Indbyggertal pr. 1. januar. Indirekte

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Affaldsstatistik revideret udgave

På Miljø- og Teknikudvalgets møde den 2. december 2015 blev handleplan for øget sortering af husholdningsaffald i Rudersdal Kommune fremlagt.

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer

Miljøredegørelse 2011

Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Refleksioner over konsekvenser af ny definition på MSW og beregning af genanvendelsesprocenter

Præsentation. Udviklingsplan Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej Middelfart

Allerød Genbrugsplads

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Effektive pakkeløsninger. -til dine forsendelser

Transkript:

CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011

Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES 5 BESKRIVELSE AF ANVENDTE DATA 6 Målinger 6 Energidata 7 Materialedata 7 Beskrivelse af udeladte data 7 DATATABEL 8 USIKKERHEDER 8 REFERENCER 9 3

Formål CO 2 -opgørelsen for oparbejdning af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder er udført med henblik på at kvantificere: CO 2 -belastningen fra selve sorteringsanlægget og tilknyttet transport CO 2 -belastningen fra de enkelte led i hele oparbejdningskæden inklusiv potentielle besparelser ved fremstilling af papir, pap og plast frem for fra jomfruelige ressourcer. Opgørelsen kan således danne grundlag for forbedrende tiltag på oparbejdningsanlægget samt anvendes som teknisk baggrundsdokument for information til kommunale kunder samt virksomheder der leverer til anlægget. Fakta Anlæg/teknologi/proces: Sorteringsanlæg ved Stena Averhoff, Brøndby Ejer: STENA Averhoff+Co A/S, Banemarksvej 40, 2605 Brøndby Affaldstype: Papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder Mængde: Årligt ca. 100.000 tons fordelt på 23% avispapir, 33% blandet papir, 43% bølgepap og 1% plast. År: Data stammer fra målinger udført i 2009, men skønnes at være gældende generelt mange år frem (5-10 år). Resultat De direkte CO 2 -udledninger fra sortering, makulering, intern transport og presning i baller skyldes forbrænding af diesel i køretøjer på anlægget samt naturgas til opvarmning af haller. De udgør ca. 6,5 kg CO 2 -ækvivalenter pr. ton modtaget papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder. De indirekte CO 2 -udledninger skyldes transport af papir, pap og plast til anlægget samt produktion af el, naturgas og diesel, der anvendes på anlægget. Transporten til anlægget er indregnet i det omfang den forestås af Stena selv (70 %). Dette bidrag er ca. 13,5 kg CO 2 pr. ton modtaget papir, pap og plast. Det udsorterede papir og pap transporteres til behandlere i Europa, mens plastmaterialet eksporteres via Hamburg til Kina. Transporten med lastbil giver samlet CO 2 -belastning på 30 kg CO 2 per ton. Heri er ikke medregnet skibstransport til Kina af den ene procent plast, da dette bidrag er lille (< 4 kg CO 2 eq). Det sorterede papir, pap og plast balles og eksporteres hovedsageligt til papiranlæg i Danmark, Sverige og Tyskland. De vægtede gennemsnitlige besparelser for materialegenanvendelse var på 2304 kg CO 2 eq. pr ton, forudsat at den træmasse som anvendes til energiproduktion ved papirfremstilling, godskrives med kul som marginal 4

energiforsyning. Tallet er en gennemsnitsværdi og værdier i intervallet mellem 1000 4000 kg CO 2 eq. kan være relevant for specifikke fraktioner og behandlingsanlæg (Ref 2). Herfra skal trækkes ovennævnte CO 2 emissioner fra direkte, opstrøms og nedstrøms CO 2 belastninger til transport og forarbejdning, på hhv. 7,6 + 13,5 + 40 kg CO 2 eq pr ton papir, pap og plast, hvilket giver en gennemsnitlig besparelse på 2243 kg CO 2 eq pr ton papir, pap og plastic håndteret af Stena Averhoff. Ejers vurdering af opgørelsen CO 2 -belastningen fra indsamling, oparbejdning og videreforsendelse til genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder er ca. 61 kg CO 2 -ækvivalenter pr. indsamlet ton papir, pap og plast og væsentlig mindre end den besparelse, der forventes opnået ved at genanvende det udsorterede papir, pap og plast (ca. 2304 kg CO 2 - ækvivalenter pr. indsamlet papir, pap og plast). Det er derfor vigtigt, at papir, pap og plast indsamles på genbrugspladser samt at virksomheder sorterer så meget som muligt til genanvendelse. Selvom CO 2 -belastningen fra indsamling er af mindre betydning for den samlede gevinst ved genanvendelse af papir, pap og plast, bør besparelser også søges identificeret her i form af effektive transporter og energibesparende maskineri. Beskrivelse af anlæg/teknologi/proces Pap, papir og plast indsamles dels på kommunale genbrugspladser og på virksomheder, institutioner og butikker. Nogle kommuner og virksomheder forestår selv transporten (30%). På Stena Averhoff A/S modtages alle fraktioner hovedsageligt som kildesorteret materiale fra nogle virksomheder som butikker er det ofte i baller. Hvis materialet er sorteret godt nok og ballet, sættes det på lager til videre forsendelse til pap eller papirvirksomhed uden forarbejdning. Materiale der ikke er ballet hældes ud på gulvet (en mindre del på bånd) hvor det ses igennem af kyndigt personale, der fjerner f.eks. plaststykker eller andet materiale, der ikke skal med i den pågældende fraktion. Når materialet er ballet sættes det på lager i de forskellige kvaliteter som er bølgepap samt mindst 2 typer papir: avispapir og blandet papir (hvidt papir og reklamer mv.). En del af fraktionen blandet papir stammer fra fortroligt papir der modtages i aflåste beholdere. Denne fraktion makuleres inden den balles til afsætning. Frasorteret plast fra genbrugsstationer mv. balles og sættes på lager. Især virksomheder leverer enkelte plastfraktioner som folie og dunke fra kasserede produktioner. Den videre forarbejdning af materialet sker ved forsendelse af hele vognlæs af forskellige typer papir, pap og plast til papirfabrikker i Danmark, Sverige og Tyskland. Plastfraktionen transporters til Hamburg hvor den afskibes til Kina. 5

Flowdiagram med procentvis fordeling af 1 ton modtaget blandet papir, avispapir, bølgepap og plast Beskrivelse af anvendte data Målinger Alle forbrug er opgivet af Stena Averhoff A/S, og er fordelt på de behandlede fraktioner forholdsvis efter vægten i 2009. Forbrug af el, naturgas og diesel er opgjort på grundlag af regnskabstal og måleraflæsninger på Stenas adresse i Brøndby inkl. produktionshaller og administration. For transport til Stena er medregnet dieselforbrug for den del hvor Stena fortager transporten. Transport til Stena som forestås af virksomheder og kommuner er ikke medregnet og udgør skønsmæssigt 30%. For transport fra Stena til papiranlægget er der beregnet hvor mange km de forskellige fraktioner er transporteret til de forskellige papiranlæg i Danmark og udlandet. 6

Transport af plastmaterialet mangler skibstransport fra Hamburg til Kina med containerskib som dog udgør mindre en 1% af den samlede besparelse ved materialegenanvendelsen. Energidata Elektricitet antages produceret ved kulbaseret kraft-varmeværk med en CO 2 -belastning på 0,863 kg CO 2 /kwh inkluderende produktion af kul, transport af kul samt transmissionstab (Ref 1). Produktion af diesel svarer til en CO 2 -belastning på 0,5 kg CO 2 pr. l diesel (Ref 1), mens forbrænding af diesel svarer til en CO 2 -belastning på 2,7 kg CO 2 pr. l diesel (Ref 1). Produktion og levering af naturgas svarer til en CO 2 -belastning på 0,3 kg CO 2 per m 3 naturgas, men forbrænding af naturgas svarer til en CO 2 -belastning på2,2 kg CO 2 per m 3 (Ref. 1) Data for transport indeholder energiforbrug ved transport af fuldt lastede nye store lastbiler tillagt 50% tom returkørsel (Ref. 1). Materialedata Det antages at pap, papir og plast substituerer anvendelse af jomfruelige halvfabrikata for pap, avispapir, andet papir samt PE-plast. For plast antages 100 % genanvendelse efter sorteringen. Data for materialebesparelsen er fra Ref. 1. Der er en række processer som ikke er medtaget i CO 2 -opgørelsen da de anses for at være ubetydelige. Disse processer er opstillet i nederste række i CO 2 -data-tabellen. Følgende besparelser er benyttet (negativ værdi angiver besparelse): Avispapir: -3100 CO 2 pr. ton avispapir-masse Pap: -2000 kg CO 2 pr. ton pap-masse Blandet papir: -2200 kg CO 2 pr. ton papir-masse Plast (PE): -1500 kg CO 2 pr. ton PE- granulat Beskrivelse af udeladte data En række processer og data er udeladt af forskellige grunde: Transport mellem genbrugsstation og modtagefilialer er udeladt hvis den ikke forestås af Stena. Skønsmæssigt udgør den ca 4 kg CO 2 pr ton hvis transporten ansættes til samme niveau som den del Stena transporterer. Transport og bortskaffelse af affald fra sorteringsanlægget er udeladt, da det udgør mindre end ½ % af den samlede mængde. Vedligeholdelse og slitage af anlægget er ikke medtaget. Det udgør formentlig langt under ½ procent. Anvendelse af metaltråd til baller er ikke medtaget da det skønnes at være ubetydelig og fordi tråden må formodes at blive genbrugt efter leveringen. 7

Datatabel CO 2 -opgørelsen er sammenfattet i nedenstående tabel opdelt efter indirekte, opstrøms bidrag, direkte bidrag fra anlægget, samt indirekte, nedstrøms bidrag. Belastninger er positive tal mens besparelser er negative tal. Alle tal i tabellen er pr. ton modtaget pap, papir og plast ( tør vægt). Opstrøms CO 2 -bidrag (indirekte) Direkte CO 2 -bidrag Nedstrøms CO 2 -bidrag (indirekte) Ca. 13,5 kg CO 2 -eq/ton Ca. 7,6 kg CO 2 -eq/ton - 2264 kg CO 2 -eq/ton Omregnet til kg CO 2 -eq/ton: Produktion af diesel: 1,3 Produktion af elektricitet: 12,2 Produktion af Naturgas 0,1 Omregnet til kg CO 2 -eq/ton: CO 2 -fossil fra diesel forbrænding: 7,0 CO 2 -fossil fra naturgas forbrænding: 0,6 Omregnet til kg CO 2 -eq/ton: Genanvendelse af avis papir : -713 Genanvendelse af blandet papir: -717 Genanvendelse af bølgepap: -859 Genanvendelse af PE-plast : -15 Transport med lastvogn til papirfabrik: +40 Medtaget (enhed/ton vv): Produktion af diesel til Stenas egne lastbiler og trucks: 2,6 liter Produktion af elektricitet til brug i sorteringsanlæg og adm.: 12,2 kwh Produktion af Naturgas til brug i lagerhal og adm.: 0,26 m 3 Ikke medtaget: Transport til anlæg hvis den ikke gøres af Stenas egne biler (ca 30% af den samlede dieselforbrug til lastbiler = ca 1 liter diesel, som udleder 0,4 kg CO 2 eq ved fremstilling) Medtaget (enhed/ton vv): Forbrænding af diesel: 2,6 liter Brug af elektricitet: 12,2 kwh Forbrænding af naturgas: 0,26 m 3 Ikke medtaget: Vedligeholdelse af anlæg og maskiner Udslip af flygtige organiske forbindelser fra anlæg Anvendelse af metalbånd til baller Transport af affald til forbrænding fra sortering (<0,5%) Transport af de 30% som tilføres anlægget af eksterne vognmænd. Udgør skønsmæssigt 2 kg CO 2 eq. Medtaget (enhed/ton vv) Genanvendelse af 230 kg avispapir Genanvendelse af 330 kg blandet papir Genanvendelse af 430 kg bølgepap Genanvendelse af 10 kg PE-plast Transport med lastvogn til fabrik 297 tkm Ikke medtaget: Forbrænding af rejekt 0,5% (= 5kg) Sortering af plast i Kina Skibstransport af 1% (= 10 kg pr ton) plast til Kina (0,010 t * 10000 km = 100 tkm. Ifølge Ref 1. udleder skibstransport mellem 0,002 og 0,042 kg CO 2 eq. pr tkm, dvs. mellem 0,2 og 4 kg CO 2 pr ton for plast i blandet materiale behandlet af Stena A/S. Usikkerheder Den største usikkerhed vedrører de indirekte bidrag til besparelse ved substitution af træmasse ved fremstilling af pap, avispapir og andet papir. I de angivne værdier er antaget at marginalen til energi fra træmasse er kul, hvilket anses for den mest sandsynlige langsigtede marginal (Ref. 1). Hvis der kun indregnes godskrivning af kul ved fremstilling af avispapir, og de andre papirtyper regnes som CO 2 -neutrale fordi de anvender træmasse som energiforsyning, vil godskrivningen kun stamme fra avispapir og plast, og det samlede Stena Averhoff stadig være CO 2 -besparende (Ref 1). 8

Datagrundlaget er faktiske forbrugsdata i 2009 hos Stena Averhoff vedr. direkte emissioner, bortset fra ekstern transport der er opgjort på grundlag af kendte transportafstande og fragtmængder i 32 ton hængertræk, der fyldes helt men returneres tomme. Datagrundlaget er således meget sikkert. Ved opdeling i pap, avispapir, blandet papir og plast opnås en bedre fordeling af den eksterne transport og substitution, mens de interne energiforbrug ikke ændres da der er tale om gennemsnit for de forskellige typer materiale. Da plast eksporteres til især Kina for genanvendelse, kendes ikke de faktiske substitutioner af PE ved genanvendelse, som i skemaet antaget fuldt udnyttet som PE polymer. De væsentligste udeladelser er transport til anlægget som ikke foretages af Stena (30%) samt transport af plast (som udgør 1% af den modtagne mængde) til forarbejdning i Kina. I alt skønnes de to poster at udgøre mindre end 8 kg CO 2 eq, hvilket udgør under 0,5 % af den samlede gevinst ved genanvendelse. Referencer Ref. 1. CO 2 opgørelser i den danske affaldsbranche en vejledning. affald danmark og Dakofa, København, oktober 2011(www.dakofa.dk/Portaler/klima/co2opgoerelse). 9