Symboler EN 61482 Certificeret beskyttelsesbeklædning, der er godkendt til varmerisici i forbindelse med lysbuer. EN 13034 Certificeret og godkendt tøj, der yder begrænset beskyttelse mod flydende kemikalier. Velegnet til miljøer, hvor der kan være risiko for stænk af kemikalier. Lysbuetestet beskyttelsesbeklædning godkendt i henhold til EBR IN 033. EN 471 Tøj, der er certificeret i henhold til den europæiske standard for tøj med høj synlighed. EN ISO 11612 (EN 531) Certificeret beskyttelsesbeklædning af brandsikkert materiale. Velegnet til industriarbejdere, elektrikere osv. EN ISO 20471 Tøj, der er certificeret i henhold til den europæiske og internationale standard for tøj med høj synlighed. EN ISO 11611 (EN 470-1) Certificeret beskyttelsesbeklædning af brandsikkert materiale. Velegnet til svejsere, industriarbejdere, elektrikere. EN 342 Certificeret beskyttelsesbeklædning mod kulde.. EN ISO 14116 (EN 533) Certificeret beskyttelsesbeklædning af brandsikkert materiale. Velegnet til svejsere, industriarbejdere, elektrikere. EN 343 Certificeret beskyttelsesbeklædning mod regn. EN 1149 Certificeret og godkendt tøj, der beskytter mod elektrostatisk afladning. Velegnet til arbejde med eksplosionsrisiko, f.eks. raffinaderier. EN 14404 Certificeret knæbeskyttelse til at arbejde i knælende stillinger. 118 2013
EN471: Europæisk standard for synlighed på advarselsbeklædning! EN471 er en fælles europæisk standard, som stiller krav til det arbejdstøj og regntøj, der anvendes på arbejdspladser i f.eks. trafikerede områder, hvor det er vigtigt at blive set. Disse krav er identiske med de normer, der er foreskrevet af Dansk Standard. Nedenstående er kort beskrivet de vigtigste retningslinier,som bør være grundlaget for valg af sikkerhedsregntøj- og arbejdstøj. EN471 normen stiller krav til synligheden i de arbejdssituationer, hvor de arbejdende arbejder uden effektiv adskillelse fra den kørende trafik. Det vil sige de fleste typer vejarbejde, arbejde ved jernbanespor samt byggepladser og lignende. Selvom dette arbejde kun udgør en lille del af arbejdsdagen, skal der benyttes sikkerhedsbeklædning. EN471 normen er opdelt i 3 klasser Klassebetegnelsen beskriver, hvor godt produktet formår at beskytte brugeren. Jo større areal med fluorescerende stof og refleks, jo højere klassificering. Det fluorescerende materiale yder beskyttelse i dagslys samt tusmørke, mens reflekserne beskytter, når et køretøjs lys eller et arbejdslys rettes mod brugeren. Klasse 3 beklædning skal bæres af alle, der arbejder på veje, ved jernbanespor og redningsarbejde. Ligeledes ved arbejde på og omkring byggepladser med maskinelt trafik. Som hovedregel opfylder et sæt arbejdstøj kravene til, når det bæres samtidigt. Et sæt arbejdstøj skal forstås som en kombination mellem eks. jakke og buks/overall. Kedeldragter og visse jakker er også klassificeret som.(se sammensætningsvejledning) Klasse 2 beklædning må benyttes af tilsynsførende, der kun overvåger arbejdet. Klasse 2 beklædning er typisk en trafikvest, et par overall eller en jakke. (se sammensætningsvejledning) Klasse 1 beklædning, typisk en buks, må som eneste sikkerhedsbeklædning kun bæres af besøgende. Dog bør en trafikvest Klasse 2 foretrækkes dertil. (se sammensætnings-vejledning). Husk at de besøgende altid skal være ledsaget af de arbejdende i området. Skifter arbejdsopgaverne i løbet af dagen, eller er man i tvivl, tilrådes Sammensætnings-vejledning: Symbolet fortæller at tøjet er certificeret og godkendt til EN471. Det øverste tal angiver, hvilken klasse beklædningsdelen er godkendt til. Og det nederste tal hvilken klasse reflekserne er godkendt til. Overalls klasse 2 Jakke Vest klasse 2 T-shirt klasse 2 2 2 Overalls + Jakke Overalls + Vest Overalls + T-shirt EN 471 Busker/knickers klasse 2 Standarden specificerer kravene til tydeligt synlige advarselsklæder. Advarselsklæder er opdelt i tre klasser på baggrund af deres minimumsareal af synligt bæremateriale og retroreflekterende materiale. Bukser + Jakke Bukser + Vest Bukser + T-shirt Klasse 3 Klasse 2 Klasse 1 Bæremateriale 0,8 m 2 0,50 m 2 0,14 m 2 Retroreflekterende 0,2 m 2 0,13 m 2 0,10 m 2 materiale Shorts klasse 1 Materiale med kombineret advarselsfunktion - - Eller* 0,20 m 2 Shorts + Jakke Shorts + Vest Shorts + T-shirt * Klasse 1-advarselsklæder kan enten bestå af 0,14 m 2 bæremateriale og 0,10 m 2 retroreflekterende materiale, eller det kan bestå af 0,20 m 2 materiale med kombineret advarselsfunktion. 119 2013
BRANDHÆMMENDE Svejsegnister, ild og lysbuer behandler ikke tøjet venligt, men endnu værre er det, hvis det finder vej igennem det. Dette tøj er fungerer som dit værn mod forbrændinger og er certificeret i henhold til de nyeste europæiske standarder. LYSBUETEST EN 61482-1/2:2007 Certificeret og godkendt tøj, der egner sig til arbejdsmiljøer med risici for lysbuer. Tøjet er testet i henhold til EN 61482-1-2, hvor der laves en lysbuetest i en lukket boks. Klasse 1:4 ka Klasse 2:7 ka (Spænding: 400 V, Varighed: 500 ms). Uheld med lysbuer tegner sig for ca. 40% af alle el-ulykker. Lysbuen kan nå en temperatur på flere tusinde grader. Brændbart materiale tæt på lysbuen kan derfor nemt antændes og forvolde brand. Det anbefales at bruge lysbuetestet sikkerhedstøj, når der er risiko for kontakt med lysbuer, f.eks. ved eftersyn af udstyr på fordelingsanlæg, strømtavler uden lysbuesikring eller ved arbejde på højspændingsanlæg. Tøjet skal dække hele kroppen, f.eks. jakke og bukser med andre personlige værnemidler, for at opnå den krævede grad af beskyttelse, og der stilles særlige krav til designet. Dette tøj er personlige værnemidler i kategori III i henhold til direktivet om personlige værnemidler, og tøjet kontrolleres en gang om året af et bemyndiget organ. EN ISO 11611:2007 (EN 470-1) Certificeret og godkendt tøj, der beskytter brugeren ved svejsning og tilsvarende processer. Velegnet til svejsere og industriarbejdere. Tøjets flammebestandighed og -spredning er testet og godkendt i henhold til ISO 15025 (EN 532). Tøjets bestandighed over for små sprøjt af smeltet metal er testet og godkendt i henhold til ISO 9150 (EN 348). skal kunne tåle mindst 15 dråber smeltet metal, uden at temperaturen på materialets bagside stiger med mere end 40 C. Tøjet skal bruges, så det dækker hele kroppen, f.eks. jakker og bukser, for at opnå den krævede grad af beskyttelse. Tøjets konstruktion er baseret på standardens designkrav, der reducerer risikoen for, at tøjet akkumulerer svejsegnister osv. Derfor er der f.eks. udeladt nogle af de lommer og funktioner, der findes på andet tøj. Svejsetøj bruges ofte sammen med andre personlige værnemidler, f.eks. svejseforklæde, hjelm og handsker. EN 1149-5:2008 Certificeret og godkendt tøj, der beskytter mod elektrostatisk afladning. Velegnet til arbejde med eksplosionsrisiko, f.eks. raffinaderier. Stofferne testes i henhold til EN 1149-1 eller EN 1149-3. Tøjet er certificeret i henhold til EN 1149-5. Denne standard kræver øget sikkerhed mod gnistdannelse og medfører derfor specifikke designkrav: Tøjet skal permanent dække alt materiale, der ikke yder elektrostatisk beskyttelse. Tynde tilføjelser, f.eks. mærkater og reflekser, skal være permanent syet på. Der må ikke være løsthængende dele. Elektriske ledende elementer (lynlåse, knapper osv.) er tilladte, hvis de er helt dækket af det elektrostatisk beskyttende materiale. Det skal bruges, så det dækker hele kroppen, f.eks. jakker og bukser, for at opnå den krævede grad af beskyttelse. Brug af sikkerhedsfodtøj anbefales. EN ISO 11611 (EN 470-1) klasse 1: Materialet 120 2013
EN ISO 14116:2007, (EN 533) Tøjets flammebestandighed og -spredning er testet og godkendt i henhold til ISO 15025 (EN 532). Indeks 1 = a), b), c) a) ingen brand eller huldannelse på den øverste kant eller sidekanten b) ingen brandrester c) ingen efterglød EN ISO 11612:2008 A1, B1, C1, (EN 531) Tøjets flammebestandighed og -spredning er testet og godkendt i henhold til ISO 15025 (EN 532). EN ISO 11612 A1 og EN 531 A er samme niveau. A1 = Frontantændelse. A2 = Kantantændelse. EN 13034:2005, type PB* [6] Velegnet til områder, hvor der kan være en risiko for udsættelse for små kemikaliemængder, og hvor der ikke er krav om en komplet kemisk barriere. Følgerne kemikalier er testet i henhold til EN 14325: Svovlsyre, H 2 SO 4, 30% Natriumhydroxid, NaOH, 30% O-xylen, ufortyndet 1-butanol, ufortyndet *PB = Partial Body protection (delvis kropsbeskyttelse) Tøjets beskyttelse mod konvektiv varme er testet og godkendt i henhold til ISO 9151 (EN 367). Konvektiv varme er den varme, der passerer gennem tøjet, når det er i kontakt med ild. Hvis der er et yderstof, der ikke brænder, kan der alligevel opstå personskader på grund af den varme, der opstår, når stoffet og dermed indirekte kroppen kommer i kontakt med ilden. Klasse B1 = 4-10 sekunder. Tøjets beskyttelse mod strålevarme er testet og godkendt i henhold til ISO 6942 (EN 366). Lav strålevarme over en lang periode kan medføre en risiko for personskade. Derfor skal det testes, hvor meget strålevarme tøjet slipper igennem. Klasse C1 = 7-20 sekunder. Tøjet skal bruges, så det dækker hele kroppen, f.eks. jakker og bukser, for at opnå den krævede grad af beskyttelse. 121 2013
Brandhæmmende Brandhæmmende stoffer bruges til fremstilling af tøj, der er vanskeligere at antænde og reducerer ildens spredning, men det betyder ikke, at materialet ikke kan brænde. Den brandhæmmende beskyttelse har til formål at standse forbrænding s- processen på flere måder. De fleste kunstfibre antændes nemt, men slukkes hurtigt og smelter. Derimod er bomuld vanskeligere at antænde, men brænder mere og i længere tid. Uld er i princippet ikke brændbar. Den består cigarettesten uden at begynde at brænde, men får ekstra brandhæmmende behandlinger i særlige tilfælde. Vi har benyttet disse forskellige materialers egenskaber til at udvikle brandhæmmende bomuldsstoffer og kunststoffer, der er brandhæmmende i sig selv. LOI-værdi LOI-værdien (Limited Oxygen Index) måler det laveste iltindhold, hvor materialet brænder af sig selv efter antændelse. Almindelig luft indeholder ca. 21% ilt (oxygen). Nemt brændbare materialer har en LOI- værdi på ca. 20% eller derunder. Bomuld har f.eks. en LOI-værdi på 16-18%. Den laveste grænse for stoffer, der er svært antændelige, er ca. 25%, som også er LOI-værdien for uld. Uld 25% Brandhæmmende bomuld 28% Brandhæmmende uld 30-32% Meta-aramid 30% Modakryl 33% Modakryl-/bomuldsblanding 35% Iboende brandhæmmende beskyttelse Fibrene har en iboende brandhæmmende beskyttelse, der ikke ligger øverst i stoffet og ikke kan vaskes eller slides af. Vores ATH-, ATS-, ATG-, GXH-, SFLA-, PFLA- og Nomex -stoffer har en iboende brandhæmmende beskyttelse. De er fremstillet af modakryl-, bomulds- og antistatiske fibre. Modakryl er en modificeret akryl med en iboende brandhæmmende beskyttelse. Kommer materialet i kontakt med ild, dannes der en gas, der fortrænger ilten og dermed kvæler ilden. Der er ingen efterglød. Flammer breder sig ikke uden for det forkullede område. Stofferne smelter ikke, og der opstår ingen huller, som flammerne kan trænge igennem. De danner heller ikke et varmt smeltet område, der kan klæbe fast til brugerens hud. Modakryl har mange fordele. Det er blødt, let og strygelet. Modakryl kan kombineres med bomuld for at forbedre den brandhæmmende evne og give bedre komfort. Forskellen mellem GORE-TEX (GXH) og andre stoffer med en iboende brandhæmmende beskyttelse er, at GXH har en antistatisk membran og er vandtæt, mens resten har antistatiske fibre i vævningen. Stoffer med brandhæmmende behandling Alle vores FLAM-, FLI-, FV- og NEG-stoffer har fået en brandhæmmende behandling. Den kemiske imprægnering er holdbar, hvis vaskeanvisningerne følges, og stoffet kræver ingen efterfølgende behandling. Slid kan dog påvirke imprægneringen, og derfor er tøjets levetid noget begrænset. Stoffer med en brandhæmmende behandling forkuller, når de udsættes for brand. Der er ingen efterglød. Flammer breder sig ikke uden for det forkullede område. Stofferne smelter ikke, og der opstår ingen huller, som flammerne kan trænge igennem. De danner heller ikke et varmt smeltet område, der kan klæbe fast til brugerens hud. Hvad angår allergiske risici, er stoffer med en brandhæmmende behandling testet i henhold til meget strenge kriterier. Test viser, at stofferne ikke virker irriterende på huden eller forårsager overfølsomhed. Eksempler på stoffer med brandhæmmende behandling er Proban og Pyrovatex. 122 2013
Undertøj Vores undertøj er fremstillet af uld, merinould, Lenzing FR eller blandinger heraf. Alle uldblandinger er krympefrie og kan vaskes i maskine. Merinould består af lange og meget tynde uldfibre, der giver meget blødt og komfortabelt tøj, som føles blødt mod huden. Merinould har også en naturlig brandhæmmende beskyttelse. Merinoulden bliver ofte blandet med Lenzing FR for at forbedre undertøjets brandhæmmende beskyttelse. Lenzing FR er viskosefibre med en iboende brandhæmmende beskyttelse, der ikke kan vaskes eller gnides af. Ulden er varm, mens Lenzing FR giver øget beskyttelse og komfort. Læderprodukter Vi har også svejseforklæder i spaltlæder, der naturligt tåler svejsegnister. Godt at vide Flere lag Den brandhæmmende beskyttelse forhindrer ilden i at brede sig. Varmen kan dog trænge igennem tøjet og derved give forbrændinger. Hvis du bruger brandhæmmende bukser, beskytter de dig mod varmen i en kortere periode, men denne periode fordobles, hvis du også bruger brandhæmmende undertøj. Hvis du arbejder i kolde miljøer og bruger brandhæmmende tøj med for og brandhæmmende undertøj, forlænger dette tiden endnu mere. Tøjet skal være knappet/lynet op. Beskyttelsen forringes, hvis tøjet bruges sammen med tøj uden brandhæmmende beskyttelse. Før du tager tøjet på, skal du kontrollere, at det er uden skader. Brugere skal også sikre, at de ved, hvordan de hurtigt tager tøjet af, hvis der sker en ulykke. Vi anbefaler svejsere at bruge et svejseforklæde af læder for at beskytte den øvrige svejsebeklædning mod gnister. Vaskeanvisninger Vi anbefaler industrivask af det brandhæmmende tøj, så beskyttelsen ikke forringes. I øvrigt skal brandhæmmende tøj altid vaskes i henhold til vaskeanvisningerne på tøjet. Brandhæmmende tøj må ikke vaskes med sulfosæbe eller blødgøringsmidler og må ikke klorbleges. For at bevare de beskyttende egenskaber må der kun bruges syntetiske vaskemidler. Tøj med refleksbånd bør vaskes med vrangen ud. Generelt Snavset, vådt eller svedigt tøj giver ringere brandbeskyttelse. Tøj, der udsættes for ild, er ødelagt. Selvom skaden ikke er synlig, er stoffet svækket, og der opstår huller, når det vaskes. Tøjet må kun lappes med stof, der som minimum opfylder kravene i tøjets standard. Tøj, der f.eks. er certificeret i henhold til EN ISO 11611, må kun lappes med stof, der opfylder kravene i EN ISO 11611. Tryk og broderier må sættes på antistatisk tøj (certificeret i henhold til EN 1149-5), men størrelsen er begrænset til et lille broderi/tryk på brystet (4 cm 2 ). Tryk og broderier påvirker tøjets beskyttelsesgrad. Store tryk eller broderier er ikke tilladt på tøj med høj synlighed (certificeret i henhold til EN 471), da området med fluorescerende materiale skal have en vis størrelse for at opfylde den klasse, som tøjet er certificeret i. Vores refleksbånd er brandhæmmende og godkendt i henhold til EN ISO 14116 (EN 533), EN 469 og EN 471. Alle for i vores brandhæmmende tøj er godkendt i henhold til EN ISO 14116 (EN 533). Alle vores produkter er fri for PBB (polybrominerede biphenyler (PBB) og polybrominerede diphenylethere). Forskellige faggrupper har forskellige behov, når det gælder brandhæmmende beklædning. 123 2013