IPMA Certificering af projektledere på dansk



Relaterede dokumenter
IPMA Certificering af projektledere på dansk

IPMA Certificering af projektledere på dansk

IPMA Certificering af projektledere på dansk

IPMA Certificering IPMA /

IPMA Certificering af projektledere på dansk

meget mere end bare et certifikat

IPMA Certificering af projektledere på dansk

Projektledelse som karrierevej

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen

Konsulentfaget som en karrierevej

Uddannelse i Projektledelse 1+2 & 3+4

IPMA Certificering IPMA /

Projektlederuddannelse

Ny udgave af værktøj til vurdering af kompetencer i projektledelse

Projektlederuddannelse

Projektledercertificering

Mannaz Projektlederuddannelse

Mannaz Projektlederuddannelse

Mannaz Projektlederuddannelse

Certificeringer for projektledere

Mannaz Projektlederuddannelse

Tag en værdibaseret faglig uddannelse i

Indbydelse til aktiv medvirken giver ekstra udbytte af symposiet!

Master i. projektledelse

Mannaz Projektlederuddannelse er IPMA Registreret i Danmark

Projektledelse som karrierevej. En personlig beretning 28. januar 2011

BYGGERIETS PROJEKTLEDERUDDANNELSE. I alt 6 kursusdage + Nohrcon-diplom med sigte på IPMA Certificering

Referat af Generalforsamling 2006

PROJEKTLEDERUDDANNELSE. Projektledelse 1-4. Henrik Bjerregaard Nielsen 30. oktober 2017

Udnyt dit fulde lederpotentiale som projektleder

Professionel coaching og coaching som ledelsesværktøj ICF godkendt coaching uddannelse

Program. Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult

Systemisk projektlederuddannelse

Vedtægter - godkendt ved generalforsamlingen 2007

Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning

Lean Six Sigma GB2BB uddannelse der betaler sig

Executive Coach uddannelsen. Højeste anerkendte akkreditering internationalt (ACPT) gennem ICF International Coach Federation

Få styr på din projektopgave

PMI High Speed Projektlederuddannelsen

Individuelle samtaler afholdes den oktober 2014 (hver deltager skal kun afsætte én time én af disse dage).

Sparekassen Fyn Redegørelse vedrørende Finansrådets Ledelseskodeks 2014

Bliv leder af projektet For dig, der har mod på at fuldende din projektlederrolle og ikke bare at påtage dig titlen. Copyright AROS BUSINESS ACADEMY

Business Consulting New manager programme

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Lean Six Sigma Black Belt-uddannelse

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER

Studieguide for Projektledelse (Project Management) modul 2 - E17

Projektledelse. - Træningsforløb for dig, der er projektleder i en forsyning eller anden teknisk stærk virksomhed.

Hvor god er du til at sælge dine idéer?

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

PRINCE2 Foundation og Practitioner

Danmarks Apotekerforening har det overordnede politiske ansvar for certificeringsmodellen. Selve driften af certificeringen varetages af Pharmakon.

Facilities Management Uddannelsen

Projektledelse som karrierevej i AP Pension

Certificeringer for projektledere.

ProjectBooster PROJECTIA APS

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Masteruddannelser i Projektledelse

Lean Six Sigma Green Belt til Black Belt-uddannelsen

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

For den ambitiøse lær alt om komplekse projekter og få de avancerede værktøjer, der tager dig skridtet videre i din projektledelse.

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation.

Ledernes. Styrk dit lederskab og din evne til at opbygge stærke relationer. Skab større motivation og bedre præstationer blandt medarbejdere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Vedtægter for foreningen Dansk Projektledelse

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Læringsarkitekt og underviser

Faglig Projektleder. i spændingsfeltet mellem faglighed og projektledelse

Projektlederuddannelse

Indholdsfortegnelse 2. ITIL Foundation 4 Indhold 4 Forudsætninger 4 Undervisning 4

Skab forretning med CSR

- Projektleder på udvikling af ny forvaltningsstruktur

2015/efterår Dansk erhvervs Kurser i HR og ledelse

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

Et must for alle projektledere alt det du simpelt hen SKAL vide om projektledelse, så dit projekt når i mål med succes.

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Giv kunderne mere værdi med lean.

Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finans Danmarks (Finansrådets) ledelseskodeks

Whitepaper. Det virtuelle projektkontor PMO as a service. Damian Arguimbau & Mette Dal Pedersen

Gør virksomheden interaktiv. Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel

SEGES Akademi STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING 4. FORLØB 2016/2017

SKAB EN FORBEDRINGSKULTUR

Personcertificering Statik

Information om DANAK-akkreditering til

Lean Six Sigma Green Belt uddannelse der betaler sig

Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet

Virksomhedssimuleringer

Projektstyring for projektkoordinatorer

Facilities Management Uddannelsen

Information om akkreditering til

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks. November 2013

Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram.

Transkript:

Efterår 2008 IPMA Certificering af projektledere på dansk Via internationale standarder med 4 certificeringsniveauer Information om IPMA Certificering på engelsk Se www.danskprojektledelse.dk Dansk Projektledelse, Sættedammen 4, 3400 Hillerød Tlf. 48 24 14 88, www.danskprojektledelse.dk, info@danskprojektledelse.dk

IPMA s 4 Niveau certificeringsordning Dansk Projektledelse certificerer projektledere i henhold til procedurer og indhold, som er udviklet og valideret af International Project Management Association (IPMA). Det betyder, at du som IPMA Certificeret projektleder er internationalt anerkendt. Det samlede certificeringsprogram omfatter fire niveauer: IPMA NIVEAU A Certificeret Projektchef IPMA NIVEAU B Certificeret Seniorprojektleder IPMA NIVEAU C Certificeret Projektleder IPMA NIVEAU D Certificeret i Projektledelse De forkortede betegnelser på de fire certifikater er: IPMA-D, IPMA-C, IPMA-B og IPMA-A. Alle titlerne er registrerede. Formålet med niveaudelingen er at underbygge målrettet kompetenceudvikling og karriereforløb inden for projektledelse. Det er en støtte både for den enkelte projektleder og for virksomheder, hvor projektledelse er en vigtig kompetence. IPMA Certificering går ud på at teste projektlederens kompetencer i at lede projekter, herunder teste projektlederens evne til at anvende viden og erfaring på en hensigtsmæssig måde. IPMA Certificering på et givent niveau forudsætter ikke, at projektlederen først er certificeret på underliggende niveauer. Derimod forudsættes naturligvis at kandidaten indfrier de underliggende niveauers kompetencekrav. På Niveau C, B og A foregår der recertificering hvert femte år. Recertificeringen indebærer, at kandidaten har vedligeholdt og videreudviklet egne kompetencer i projektledelse. Bedømmelsen af hver kandidat foretages af to kompetente assessorer på grundlag af en række forskelligartede bedømmelsesmetoder. Assessorerne rekrutteres blandt certificerede, professionelle projektledere i Danmark. Assessorer fra andre lande kan desuden involveres. Certificeringsrunder på niveau D, C og B, der omtales i denne brochure, foregår på dansk. Niveau A foregår på engelsk men der kan søges om at rapportering og interview foregår på dansk. IPMA Certificering på engelsk i samarbejde med certificeringsorganisationerne i Sverige og Norge beskrives i en separat brochure. Værktøj til kompetencevurdering På alle certificeringsordningens niveauer benyttes bogen Kompetencer i projektledelse, som dels giver en beskrivelse af kompetenceområderne ved ledelse af projekter dels benyttes til selvvurdering af kompetencer. Værktøjet er en dansk National Com-petence Baseline (ISBN 87-985726-9-5), som i øvrigt også findes i en engelsk oversættelse. Bogen er på 168 sider og indeholder en CD med skemaer til selvvurdering. Bogen kan bestilles på www.danskprojektledelse.dk 4000 3600 3200 2800 2400 2000 1600 1200 800 400 0 Deltagere i IPMA Certificering i Danmark Ved kompetencevurdering skelnes grundlæggende mellem ledelsesadfærd, metodeanvendelse og erfaringsanvendelse. Kompetent projektledelse forudsætter, at alle tre områder bliver dækket og at der er synergi mellem de tre typer af kompetencer. Det afspejles i logoet for certificeringsordningen: Metodeanvendelse Erfaringsanvendelse Ledelsesadfærd Udbredelsen af IPMA Certificering Ved udgangen af 2007 ventes i alt mere end 3000 at have deltaget i IPMA Certificering i Danmark. Navnene på de certificerede fremgår af Dansk Projektledelses website, www.danskprojektledelse.dk, samt på IPMA s site, www.ipma.ch, med mindre den certificerede har ytret ønske om ikke at få sit navn offentliggjort. Internationalt er IPMA s 4 Niveau Certificering foreløbig introduceret i mere end 35 lande. Det samlede antal IPMA Certificerede forventes ved udgangen af 2007 at passere 60.000. 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2

Fordele ved IPMA Certificering IPMA Certificering giver dig papir på dine kompetencer som projektleder og støtte til at udvikle din kompetence til at blive en endnu mere kvalificeret projektleder! Certificeringsordningen tilbyder fordele både for virksomheden og den enkelte projektleder. For virksomheden: Dokumenterer over for markedet, at organisationen har kvalificerede projektledere. Stimulerer det faglige miljø for professionel projektledelse og bidrager til en stadig højnelse af kompetenceniveauet. Synliggør karrierevejen for projektledere i organisationen. Sikrer at projektledelsen ligger i de rigtige hænder også ved nyansættelser af projektledere. For projektlederen: Dokumenterer viden, adfærd og erfaring altså kompetence i ledelse af projekter. Højner kompetenceniveauet, idet deltagelse i certificeringsprogrammet er en nyttig læringsproces. Giver feedback om de områder, hvor der er brug for yderligere kompetence. Tilbyder en struktur for personlig udvikling som projektleder ved at anvende certificeringsniveauerne som afsæt. Information om certificeringsordningen Dansk Projektledelse afholder korte orienteringsmøder om certificeringsordningen. Enten som på-vej-hjem møder i foreningen eller som interne møder i virksomheder. Tilmelding sker på www.danskprojektledelse.dk. Desuden arrangeres hvert halve år halvdagsseminarer under overskriften Kompetenceudvikling for projektledere. Her er der lejlighed til at afprøve det vurderingsværktøj, der benyttes ved certificeringsordningen. Ved at deltage i seminaret får du med andre ord lejlighed til at vurdere egne kompetencer inden du ansøger om en IPMA Certificering. Ved seminaret gives endvidere udførlig information om certificeringsordningen. Se www.danskprojektledelse.dk. Selvvurderingsbogen Kompetencer i projektledelse, ISBN 87-985726-9-5 kan bestilles hos Dansk Projektledelse eller via en boghandel for kr. 500 ekskl. moms. Bogen gør dig i stand til at foretage en vurdering af dit kompetenceniveau på forhånd enten individuelt eller som del af et internt kompetenceudviklingsprogram i din organisation. Tilmelding og vederlag Tilmelding til en certificeringsrunde skal ske senest én måned før den første introduktionssession for den pågældende runde. Se datoerne i de forskellige niveaubeskrivelser. Tilmelding sker på www.danskprojektledelse.dk. Vederlagene for deltagelse på certificeringsniveauerne er anført nedenfor og omfatter alt skriftligt materiale, herunder bogen Kompetencer i projektledelse, samt traktement ved mødesessioner. Har kandidaten allerede bogen inden tilmelding, fratrækkes kr. 300 i nedenstående bruttopriser. Alle priser er ekskl. moms. Der gives 10% rabat til medlemmer af Dansk Projektledelse. For at opnå denne rabat er det dog en betingelse, at fuldt årligt medlemskab er betalt. ikke medlem medlem Niveau D Kr. 6.300 Kr. 5.670 Niveau C Kr. 17.300 Kr. 15.300 Niveau B Kr. 21.000 Kr. 18.900 Niveau A Kr. 25.200 Kr. 22.680 Afmelding frem til en måned før Intro - duktionssessionen er vederlagsfrit. Afmeldes deltagelsen en måned før Introduktionssessionen og frem til en uge efter krediteres 80% af vederlaget. Afmeldes deltagelsen en uge efter introduktionssessionen og frem til tidspunktet for aflevering af ansøgning, krediteres 60% af vederlaget. Afmeldes deltagelsen på Niveau C, B eller A fra aflevering af ansøgning og senest en uge efter Trin 1, krediteres 40% af vederlaget. Vederlag for Niveau A, B og C recertificering efter fem år er 25% af vederlagene for fuld certificering. Ønsker en kandidat at udskyde sin deltagelse i et certificeringsforløb, afmelder den pågældende sig i henhold til ovenstående regler og tilmelder sig i stedet det certificeringsforløb, som kandidaten ønsker at deltage i. 3

Udtalelser fra brugerorganisationer Brugere af certificeringen Fra følgende virksomheder har mere end ti gennemført certificeringen: Alectia ATP Danske Bank Deloitte DONG Energy Hillerød Hospital Implement IPTeams KMD Københavns Energi Københavns Kommune LEGO Company NCC NKT Flexibles NNIT Nokia Danmark A/S Nordea Bank Danmark A/S Nykredit PFA Pension Post Danmark A/S SDC Udvikling A/S Siemens A/S Skat Spar Nord Bank TDC A/S Tele Greenland Top Nordic Post Danmark Susanne Dreyer Hansen, projektleder i udvikling Post Danmark etablerede for år tilbage en omfattende projektlederuddannelse. Virksomheden havde i nogen tid været medlem af Dansk Projektledelse, hvilket inspirerede til som en gulerod for deltagerne at lægge op til IPMA Certificering som en formel afslutning på uddannelsesforløbene. I dag har vi omkring 100 certificerede projektledere. Det var nyt for os på den måde at satse på noget, der havde værdi andre steder end i Post Danmark. Til trods for at IPMA Certifikatet kan bruges andre steder, er det et fåtal, der har brugt det til at søge ud af virksomheden. KMD Peter S. Bøttcher, Software Proceschef I KMD A/S løses opgaverne typisk ved brug af projektformen. Det er derfor naturligt, at virksomheden har fokus på udvikling af projektlederrollen og bl.a. har opsat mål for IPMA Certificering af projektledere. For projektlederen personligt betyder en certificering en slags selvransagelse. En certificering stiller store krav til refleksion, sætter fokus på projektlederens evner til at skabe fremdrift i en gruppe og til at stå i spidsen for et projekt. Samtidig styrker certificeringen netværket mellem projektlederne og fremmer brugen af metoder og værktøjer. Da kundens efterspørgsel efter kvalificerede og erfarne projektledere er støt stigende, er projektlederens IPMA Certificering en god dokumentation, der bringer KMD på forkant med udviklingen til gavn for virksomheden og vore kunder. NCC Construction Danmark Susanne K. Frandsen, Sektionsdirektør, Human Resource NCC ønsker at have branchens bedste projektledere. Medarbejderne skal gennem livslang udvikling og læring være med til at skabe merværdi til de mange, som får udført bygge- og anlægsopgaver hos NCC. IPMA-certificeringen sikrer sammen med bl.a. en omfattende ISO-certificering, at NCC overfor kunder og samarbejdspartnere kan dokumentere både virksomhedens måde at arbejde på og den enkelte projektleders kompetencer. Indadtil giver certificeringsforløbene et bedre udgangspunkt for den faglige udvikling inden for projektledelse. Det skyldes dels, at selve processen skaber selvindsigt blandt projektlederne og dermed et bedre grundlag for personlig kompetenceudvikling. Desuden udgør fokusområderne i certificeringen en fælles referenceramme, som fremmer den faglige dialog blandt projektlederne. 4

IPMA Niveau D Certificeret i Projektledelse Runde D22 En IPMA Certificering på Niveau D kræver, at kandidaten har og kan anvende viden om projektledelse, der dækker et bredt spekter af metodeanvendelse og ledelsesadfærd i forbindelse med ledelse af mindre komplekse projekter. Certificeringsforløbet Certificeringsprocessen består af et trin: Trin 1: Selvvurdering, ansøgning og eksamen. Bedømmelsen på Niveau D foretages af to assessorer med udgangspunkt i CV, selvvurdering og eksamen. Som led i certificeringsprocessen modtager deltagerne før certificeringen bogen Kompetencer i projektledelse. Hvis en kandidat ikke består, skal der gå minimum et halvt år fra assessorvurderingen foreligger, inden vedkommende igen kan ansøge om certificering. Kompetencekrav Erfaringsanvendelse: Der anbefales mindst 12 mandmåneders erfaring som projektleder af ikkekomplekse projekter eller som projektdeltager i mindre komplekse projekter. Metodeanvendelse: Kandidaten har eksplicit viden om én metode / ét værktøj inden for de fleste delkompetencer under NCB ens metodeelementer samt viden om disses anvendelse i mindre komplekse projekter. Dette gælder for følgende fire kompetenceområder: Planlægge og evaluere projektledelse. Forestå projektets ledelsesfaser. Udøve overordnet projektledelse. Udøve løbende projektledelse. Desuden skal kandidaten have kendskab til kompetenceområdet: Lede virksomhedens projektprocesser. Ledelsesadfærd: Kandidaten skal være bevidst om egen udvist ledelsesadfærd. Kandidaten bør også reflektere over egen adfærd og foretage forbedringer. Det omfatter adfærd, der fremmer projektet på tre måder: Integrere projektprocessen. Påvirke projektfremdriften. Stimulere projektsamarbejdet. Certificeringsprocedure for Niveau D Trin 1: Selvvurdering - Ansøgning - Eksamen Tilmelding senest 3. oktober 1.1 Forberedelse Selvstudier / undervisning efter eget behov og valg. 1.2 Introduktionssession 3. november i København, 4. november i Horsens (3 1 /2 time) tidspunkt oplyses ca. 4 uger før Gennemgang af pensum og vejledning i at bruge værktøjet Kompetencer i projektledelse. 1.3 Selvvurdering og ansøgning Udarbejdelse af CV og specifikation af projekterfaringer. Selvvurdering af metodeanvendelse og ledelsesadfærd. Samlet indsats mindst 1-2 dage. Endelig ansøgning om Niveau D Certificering fremsendes senest 2. december 1.4 Skriftlig eksamen i København og Horsens 9. december (3 timer) tidspunkt oplyses ca. 4 uger før 1.5 Assessorvurdering Resultat foreligger sammen med feedback brev: Senest 24. februar0 5

IPMA Niveau C Certificeret Projektleder En IPMA Certificering på Niveau C kræver, at kandidaten er kompetent til at lede mindre komplekse projekter og kan assistere en projektleder af komplekse projekter i alle områder af projektledelse. Ledelse af et mindre komplekst projekt indebærer også, at kandidaten kan lede en større gruppe projektdeltagere og/eller fungere som leder af en delprojektgruppe i et komplekst projekt. Certificeringsforløbet Certificeringsprocessen består af 3 trin: Trin 1: Selvvurdering, ansøgning og eksamen Trin 2: Planlægningssession Trin 3: Interview og godkendelse Bedømmelsen på Niveau C foretages af to assessorer og omfatter på trin 1: CV, selvvurdering, skriftlig eksamen og referencer, og på trin 3 endvidere på indtryk fra planlægningssessionen og interview med assessorerne. Viser det sig ved selvvurderingen, at kandidatens kompetencer svarer til Niveau B, kan der skiftes niveau mod at kandidaten går op til en ny skriftlig eksamen. Hvis kandidaten består Trin 1, men ikke de efterfølgende trin, kan der udstedes et D-certifikat, hvis CV, selvvurdering og skriftlig eksamen opfylder kravene for at bestå på Niveau D. Kompetencekrav Erfaringsanvendelse: Certificering på Niveau C kræver mindst 36 mandmåneders erfaring som projektleder af mindre komplekse projekter, som f.eks. omfatter flere interessenter med en forudsigelig adfærd og udføres af et større projektteam. De 36 mandmåneders erfaring bør højst være 8 år gammel. Projektledelsen er udøvet med ansvar for alle ledelsesområder og med opnåelse af gode resultater. Kandidaten skal endvidere have erfaringer i ledelse af alle faser i projektets forløb fra idé til resultatet er indarbejdet. Desuden er de opnåede resultater løbende blevet anvendt i nye situationer/projekter. Metodeanvendelse: Kandidaten har eksplicit viden om enkelte varianter af metoder/værktøjer inden for de fleste delkompetencer under NCB ens metodeelementer samt evne til at anvende disse i mindre komplekse situationer og til at evaluere metoden/værktøjet. Endvidere må kandidaten have praktisk erfaring med at anvende disse sammen med flere deltagere i forskellige situationer i mindre komplekse projekter. Ovenstående gør sig gældende indenfor følgende fire kompetenceområder: Planlægge og evaluere projektledelse. Forestå projektets ledelsesfaser. Udøve overordnet projektledelse. Udøve løbende projektledelse. Desuden skal kandidaten have kendskab inden for kompetenceområdet: Lede virksomhedens projektprocesser. Ledelsesadfærd: Kandidaten er bevidst om og udviser jævnligt og i betydelig grad en omfattende og hovedsagelig passende ledelsesadfærd, selv under forholdsvis vanskelige vilkår. Reflekterer endvidere over egen adfærd og foretager fra tid til anden justeringer. Det gælder ledelsesadfærd, der fremmer projektet på tre måder: Integrere projektprocessen. Påvirke projektfremdriften. Stimulere projektsamarbejdet. 6

Certificeringsprocedure for Niveau C Runde C20 Trin 1: Selvvurdering, ansøgning og eksamen Tilmelding senest 14. juli 1.1 Forberedelse Selvstudier / undervisning efter eget behov og valg. 1.2 Introduktionssession 14. august i København og 13. august i Horsens kl. 10.00-16.00. Udførlig vejledning i at selvvurdere egne kompetencer. Introduktion til de enkelte trin i certificeringsprocessen. 1.3 Selvvurdering og ansøgning Udarbejdelse af CV og specifikation af projekterfaring. Selvvurdering af metodeanvendelse og ledelsesadfærd. Samlet indsats mindst 2-3 dage. Endelig ansøgning om Niveau C Certificering fremsendes senest 16. september 1.4 Skriftlig eksamen 23. september i Horsens og København. Multiple choice, åbne spørgsmål og case. Ingen hjælpemidler. 1.5 Første tilbagemelding Assessorer bedømmer selvvurderinger og eksamen. Svar senest 21. oktober eller 18. november (afhænger af hvilket hold, du er tilmeldt). Trin 2: Planlægningssession 2.1 Planlægningssession 4. november, 25. november eller 2. december i København og 11. november i Horsens kl. 9.00-17.00. Grupper à 5-6 deltagere med planlægning af en projektcase, der afspejler ledelsesadfærd. Plenum med præsentation. 2.2 Assessorvurdering Assessorer sammenfatter bedømmelser fra trin 1 og planlægningssession. Trin 3: Interview og vurdering 3.1 Interviewsession 5. november, 26. november eller 3. december i København og 12. november i Horsens. Reserver hele dagen. Tidspunkt for interview aftales ved Planlægningssessionen. Interview på 1 time med assessorer. 3.2 Endelig assessorvurdering Samme dato som interviewsessionen. Assessorer sammenfatter bedømmelserne af alle trinnene i certificeringen og giver tilbagemelding til kandidaten. Trin X: Recertificering Efter fem år inviteres til en introduktionssession om recertificering. Et fornyet CV og selvvurdering skal udarbejdes sammen med en specificering af gennemført og planlagt udvikling af kompetencer i projektledelse. Kan også omfatte indkaldelse til nyt interview. Alternativt fortsættes med certificering på næste niveau. 7

IPMA Niveau B Certificeret Seniorprojektleder En IPMA Certificering på Niveau B kræver, at kandidaten er kompetent til at lede komplekse projekter. Kandidaten kan herunder lede et projekt med mange delsystemer /elementer og relationer med flere virksomheder og/eller organisationer involveret og med adskillige discipliner. Certificeringsforløbet Certificeringsprocessen består af 3 trin: Trin 1: Selvvurdering, ansøgning og eksamen Trin 2: 360 feedback og rapportudarbejdelse Trin 3: Projektledelsessession, interview og godkendelse Bedømmelsen på Niveau B foretages af to assessorer heraf en med erfaring inden for samme branche som kandidaten. Bedømmelsen er på trin 1 baseret på CV, selvvurdering, skriftlig eksamen og referencer. På trin 3 inddrages projektrapporten, observationer fra session med projektledelsescaseog interview med assessorerne. Viser det sig ved selvvurderingen på trin 1, at kandidatens kompetencer svarer bedre til Niveau C, kan man i stedet tilmelde sig Niveau C i samme runde uden ekstra betaling. Kompetencekrav Erfaringsanvendelse: Certificering på Niveau B kræver mindst 60 mandmåneders erfaring som projektleder, herunder ledelse af komplekse projekter i minimum 36 mandmåneder, dvs. projekter med mange interessenter med uforudsigelig adfærd og udøvet af en projektorganisation med flere underprojekter. De resterende mandmåneder kan være erfaring fra ledelse af mindre komplekse projekter det vil blandt andet sige projekter med flere forudsigelige interessenter udført af et større projektteam. De 60 mandmåneders erfaring bør højst gå 12 år tilbage, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Projektledelsen skal være udøvet med ansvar for alle ledelsesområder og med opnåelse af gode resultater. Kandidaten bør også have erfaringer i ledelse af alle faser af projektforløbet fra idé til resultatet er indarbejdet. Endvidere bør opnåede erfaringer fra ledelse af projekter løbende været anvendt i nye situationer/projekter. Metodeanvendelse: Kandidaten skal have solid viden om flere varianter af metoder og værktøjer inden for de fleste delkompetencer under NCB ens metodeelementer og være i stand til at anvende disse i komplekse situationer, herunder at vurdere og kombinere variationer. Desuden bør kandidaten have praktisk erfaring fra anvendelse i adskillige situationer i komplekse projekter sammen med flere deltagere. Det gælder følgende fire kompetenceområder: Planlægge og evaluere projektledelse. Forestå projektets ledelsesfaser. Udøve overordnet projektledelse. Udøve løbende projektledelse. Desuden skal kandidaten have godt kendskab inden for kompetenceområdet: Lede virksomhedens projektprocesser. Ledelsesadfærd: Kandidaten bør være bevidst om hensigtsmæssig ledelsesadfærd og ofte udføre den på forskellige måder, selv under vanskelige forhold der indebærer modstand. Kandidaten bør også reflektere over egen adfærd og foretager justeringer. Det gælder ledelsesadfærd, der fremmer projektet på tre måder: Integrere projektprocessen. Påvirke projektfremdriften. Stimulere projektsamarbejdet. 8

Certificeringsprocedure for Niveau B Runde B23 Trin 1: Selvvurdering, ansøgning og eksamen Tilmelding senest 11. juli 1.1 Forberedelse Selvstudier / undervisning efter eget behov og valg. 1.2 Introduktionssession 12. august i København og 11. august i Horsens kl. 9.30-16.00. Udførlig vejledning i at selvvurdere egne kompetencer. Introduktion til de enkelte trin, herunder vejledning i valg af projektforslag og udarbejdelse af rapport. 1.3 Selvvurdering og ansøgning Udarbejde CV og specificere erfaring. Selvvurdere metode- og adfærdskompetencer. Projektforslag. Endelig ansøgning om Niveau B Certificering. Samlet indsats mindst tre á fire dage. Fremsendes senest 22. september 1.4 Skriftlig eksamen 25. september kl. 9.00-11.30 i København, evt. også i Horsens. Eksamen består af multiple choice, åbne spørgsmål og en case. Ingen hjælpemidler tilladt. 1.5 Første tilbagemelding Assessorer bedømmer selvvurderinger, projektforslag og eksamen 20. oktober Trin 2: 360 Feedback og rapportudarbejdelse 2.1 360 feedback på adfærd Fra 5 personer der kender kandidatens udøvede adfærd. Fra sekretariatet mailes link og password til værktøjet senest 1. december 2.2 Projektledelsesrapport Med beskrivelse af projektet, projektledelsen og vurdering af ledelsesindsatsen. Kandidatens indsats: ca. en uge. Fremsendes senest 1. december Trin 3: Case Session, interview og vurdering 3.1 Rapportvurdering Assessorerne gennemgår projektrapporten og sammenfatter med bedømmelsen fra trin 1. 3.2 Session om projektledelsescase Behandling af projektcase fra anden virksomhed fulgt samme dag 3.3 Interviewsession 16., 17., 18. december i København, evt. også i Horsens, kl. 8.00-17.00 reserver alle dagene, tidspunkt meddeles efter trin 1. Interview på 1 1/2 time med assessorer, hvor både skriftligt materiale og interview vurderes. 3.4 Endelig assessorvurdering 16., 17., 18. december i København, evt. også i Horsens. Assessorer sammenfatter bedømmelserne af alle trinnene i certificeringen inkl. interviewet. Certifikat tilsendes gyldighed i 5 år. Trin X: Recertificering Efter fem år inviteres til en introduktionssession om recertificering. Derpå udarbejdes fornyet CV og selvvurdering sammen med specificering af gennemført og planlagt udvikling af kompetencer i projektledelse. Kan også omfatte indkaldelse til nyt interview. Alternativt fortsættes med certificering på Niveau A. 9

IPMA Niveau A Certificeret Projektchef For at erhverve IPMA Certificering på Niveau A er det overordnede krav, at kandidaten besidder en bred kompetence i at lede en virksomheds projektprocesser. Dette omfatter to typer af situationer: Ledelse af en virksomheds eller afdelings komplekse projektportefølje, hvilket omfatter projekter af varierende kompleksitet. Ledelse af komplekse programmer, som omfatter forskellige projekttyper og initiativer til at opnå programmernes mål. For at udfylde disse funktioner besidder kandidaten også kompetencer i at bidrage til strategisk ledelse, inklusiv udformning af forslag til virksomhedsledelsen, lede virksomhedens støttefunktioner til ledelse af projekter, pro- grammer og porteføljer, og lede processer, der fremmer program- og projektledelse inklusiv højnelse af projektlederes og andre deltageres kompetencer. Kandidaten skal endvidere være kompetent i overordnet ledelse af komplekse projekter. Certificeringsforløbet Certificeringsprocessen foregår på engelsk i samarbejde med certificeringsorganisationerne i Sverige og Norge. Der kan ansøges om at rapportering og interview foregår på dansk. Certificeringsprocessen består af 3 trin: Trin 1: Selvvurdering, ansøgning og eksamen Trin 2: 360 feedback og caserapport Trin 3: Session om virksomhedscase, interview og endelig godkendelse Bedømmelsen på Niveau A foretages af to assessorer heraf én med erfaring i kandidatens branche. Bedømmelsen er under trin 1 baseret på CV, selvvurdering, skriftlig eksamen og referencer. Trin 3 omfatter 360 feedback, caserapport, vurderingssession og interview med assessorerne. Viser det sig ved selvvurderingen under trin 1, at kandidatens kompetencer svarer bedre til Niveau B, kan man i stedet tilmelde sig Niveau B uden ekstra betaling. Kompetencekrav Erfaringsanvendelse: Der kræves omfattende erfaring i at lede virksomheders projektprocesser minimum 60 mandmåneders involvering i ledelse af adskillige projektporteføljer og/eller programmer. Kandidaten bør have været: Leder af komplekse projektporteføljer og/eller komplekse programmer i minimum 36 mandmåneder. Involveret i ledelse af komplekse projektporteføljer og/eller komplekse programmer og/eller håndtering af projektorienterede ledelsesfunktioner i de resterende måneder op til 60 måneder. De 60 måneders erfaring bør højst gå 12 år tilbage med mindre særlige forhold gør sig gældende. Program-/poteføljeledelsen skal være udøvet med ansvar for alle ledelsesområder og med opnåelse af gode resultater. Kandidaten har løbende anvendt opnåede erfaringer i nye situationer/ projekter. Kandidaten skal også have mindst to års erfaring i ledelse af projekter. Metodeanvendelse: Kandidaten har en både solid og bred eksplicit forståelse af adskillige metoder/værktøjer inden for de fleste delkompetencer under NCB ens metodeelementer samt evne til at anvende dem i komplekse situationer, herunder at vurdere og optimere varianter. Derudover bør kandidaten have praktisk erfaring fra anvendelse med mange deltagere i adskillige komplekse situationer. Dette gælder for de følgende seks elementer ved ledelse af virksom - hedens projektprocesser: Karakterisere virksomhedens projektprocesser. Forestå de strategiske ledelsesprocesser. Forestå projektorienterede ledelsesfunktioner. Forestå ledelse af projektporteføljer. Forestå ledelse af programmer. Udvikle professionalisme i projektledelse. Dette omfatter også de følgende kompetenceområder for projektledelse Planlægge og evaluere projektledelse. Forestå projektets ledelsesfaser. Udøve overordnet projektledelse. Ledelsesadfærd: Kandidaten bør være bevidst om og meget tit udvise en optimal ledelses - adfærd på flere måder, selv under vanskelige vilkår, der indebærer modstand. Bør endvidere reflektere over egen ledelsesadfærd og foretage justeringer. Det omfatter adfærd, der fremmer porteføljer, programmer og projekter på tre måder: Integrere projektprocessen. Påvirke projektfremdriften. Stimulere projektsamarbejdet. 10

Certificeringsprocedure for Niveau A Runde A09 Trin 1: Selvvurdering, ansøgning og eksamen Tilmelding senest 28. september 1.1 Forberedelse Selvstudier / undervisning efter eget behov og valg. 1.2 Introduktionssession 28. oktober kl. 9.30-16.00 i København, Oslo eller Stockholm afhængig af deltagerantallet fra de respektive byer. Introduktion til de enkelte trin, herunder valg af fire cases fra ledelse af virksomheders projektprocesser. Udførlig vejledning i at selvvurdere egne kompetencer. 1.3 Selvvurdering og ansøgning Udarbejde CV og specifikation af erfaring. Selvvurdering af metode- og adfærdskompetencer. Caseforslag. Endelig ansøgning om Niveau A Certificering. Samlet indsats mindst tre à fire dage. Fremsendes senest 9. december 1.4 Skriftlig eksamen 11. december kl. 9.00-11.30 i København. Kun hvis kandidaten ikke er Niveau B certificeret. Både åbne spørgsmål og case. Ingen hjælpemidler. 1.5 Første vurdering Assessorerne overvejer selvvurderinger, caseforslag og eksamen. Resultat senest 14. januar Trin 2: 360 Feedback og Caserapport 2.1 360 feedback på adfærd Fra 5 personer der kender kandidatens udøvede adfærd. Fra sekretariatet mailes link og password til værktøjet senest 19. januar 2.2 Udarbejdelse af caserapport Beskrivelse af virksomheden/-erne samt de fire cases om ledelse af virksomheders projektprocesser. Indsats ca. en uge. Fremsendes senest 17. marts Trin 3: Casesession, interview og godkendelse 3.1 Rapportvurdering Assessorerne foretager review af caserapporten og sammenfatter med bedømmelsen fra trin 1. 3.2 Session om virksomhedscase 21. april kl. 8.00-12.00 i København. 2 timers behandling af udfordringer i en projektbaseret virksomhed. 3.3 Interviewsession 21. april kl. 10.00-18.00 i København. 2 timers interview med assessorer både skriftligt materiale og interview vurderes. 3.4 Endelig assessorvurdering Assessorer sammenfatter bedømmelserne af alle trinnene inkl. sidste eksamen og interviewet. Certifikat tilsendes gyldigt i 5 år. Trin X: Recertificering Efter fem år inviteres til en introduktionssession om recertificering. Derpå udarbejdes fornyet CV og selvvurdering sammen med specificering af gennemført og planlagt udvikling af kompetencer i projektledelse. Kan også omfatte indkaldelse til nyt interview. 11

Certificeringens organisering International Project Management Association Certificeringsordningen er underlagt IPMA s fælles retningslinier. Inden for IPMA forestås certificeringsordningen af Certification Validation Board Dansk Projektledelse Foreningen har indgået kontrakt med IPMA om at gennemføre certificeringsprogrammet her i landet. Foreningens bestyrelse er den overordnede, ansvarlige for certificeringsordningen som i forhold til foreningen er skilt ud som en selvstændig, økonomisk enhed. Certificeringens styregruppe og administrationsgruppen. Udvikling og administration af ordningen forestås af certificeringsstyregruppen: Jens Laugesen Formand for certificeringsstyregruppen Beth Thranberg Medlem af certificeringsstyregruppen Djon Lind Andersen Medlem af certificeringsstyregruppen Poul Juel Lauridsen, ATP Medlem af certificeringsstyregruppen Morten Fangel Certificeringsleder og Administrator for Niveau A Allan Krüger-Jensen Administrator for Niveau B Eva Riis Administrator for Niveau C og D Certificeringsassessorer Assessorerne er certificerede projektledere og bredt anerkendte projektledere og konsulenter: Alex Blom, CIBER Danmark Allan Krüger-Jensen, Post Danmark Allan Kruse, Platon Allan Rømeling, IPTeams Anne Høyer, IPTeams Anette Zobbe, Banedanmark Birgitte Adler, KMD Bo Dam Jensen, NCC Charlotte Bundgaard, Danske Bank Erik Brender, Vestas Eva Riis, ACIS Consulting Hans Jørgen Andersen, Nordea Hans Mikkelsen, Prodevo Henrik V. Hougaard, Lego Company Henrik Lynge, IPTeams Henrik Timm, Peak Consulting Group Inge Harder, Coop Danmark Inger Vanggaard, Skat Ivan Jørgen Jensen, Post Danmark Jacob Jespersen, IPTeams Jacob Høeg, Sonofon Jens Laugesen, Nordea Jesper Knudsen, Sigma Connector John Ryding Olsson, Implement John Thomsen, QP Consult Jørgen Kejlberg, DELTA Jørgen M. Steffensen, IPTeams Kjeld Vognsen, Omada Lars Norup, Motorola Mads Hjortkjær, DSB Margit Mathiesen Kudsk, KMD Martin Eisenhardt, Novo Nordisk Michael Boe Sørensen, Segmenta Consulting Michael Poulsen, PA Consulting Morten Fangel, Fangel Projektledelse Paul Lysholdt Rasmussen, Lysholdt Consulting Per Frank Povlsen, PFProjects Per Michael Jensen, Falck Schmidt Defense Systems Peter Snedker, GoalDirect Sofus Clemmensen, Postverk Føroya Søren Andersen, Danfoss Drives Søren Truelsen, Sigma Connector Tina Schmidt, Believe IT Tom Kønig, BEC Torben Bertelsen, KMD Dansk Projektledelse, Sættedammen 4, 3400 Hillerød Tlf. 48 24 14 88, www.danskprojektledelse.dk, info@danskprojektledelse.dk