Odense Fotografiske Amatørklub



Relaterede dokumenter
B E S L U T N I N G S R E F E R A T

Generalforsamling i VBK

Lundeborg Lystbådehavn på position:

Mødereferat. Generalforsamling

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Referat af Generalforsamling februar 2013

Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Referat af Hellested Borgerforenings generalforsamling den

Adresser, mail adr. tlf. nr. samt andre oplysninger, i det her blad gælder nødvendigvis ikke i dag.

Generalforsamling Mandag d. 5. maj 2014 kl , i Vipperødhallen

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Program Januar - juni 2015

SDF. Natur. Farve papir Monocrome papir. Monocrome digital Farve digital. Serier, 3-6 billeder

Baggrunds materiale omkring:

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1

Titel: Forfald Foto: Finn Olesen. Program 2. halvår 2015

OPSLAGSTAVLEN. Hver mandag og onsdag kl er der løbetræning fra Marienlyst-centret, hvor der også er mulighed for omklædning og bad.

De 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt

Generalforsamling. Mandag d. 25 marts 2013 kl i Skagen Kultur- og Fritidscenter. Dagsorden iflg. vedtægter:

Generalforsamlingen Grundejerforeningen matrikel nr. 1DO. Baastrup

september oktober november december

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Beretning Generalforsamling den

Vise Nyt. Visens venner i Randers. Januar årgang

Sidst på sæsonen forestod vi den praktiske afvikling af hovedkredsens delegeretmøde.

OZ6HR nyt, Januar Nr. 1, Januar 2016 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Hvor længe har du været medlem af Forfatterhaab.dk?

Formandens beretning Generalforsamling, Landsbyen, 13. april 2011 i Bramdrupdam Hallerne.

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Referat af Generalforsamling 2014

November ÅRGANG

AFAs konkurrencebetingelser

Elektronisk post. Gå ind på vores hjemmeside: skovholm.dk

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Generalforsamling d. 19. november 2009

Generalforsamling torsdag den 21. februar 2013

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet:

6 års fødselsdag - Hip Hip!

Bestyrelse: Kontaktpersoner i klubbens udvalg:

Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning

Julen nærmer sig! Klik her

Wactelhundegruppen DK Årsmøde 2016 (12/3-2016)

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht

Evaluering Opland Netværkssted

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

S K O L E N Y T. Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få bøger skal tygges og fordøjes. Francis Bacon

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Medlem af Dansk Model Jernbane Union. Nyhedsbrev februar 2015 Nr årgang

2015 januar februar marts april maj juni

Pinsetræf Så ventede vi alle spændt - som vi plejer - på vejrudsigten til Pinse-Najad-stævnet.

: afg. Holger Madsen. afg. Jan Hansen. Gunner spurgte om der var nogle indvendinger mod generalforsamlingens

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud

- Generalforsamling sektion 21 Den 9. januar kl i Ringsted klubhus

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

OZ6HR nyt, Oktober Nr. 4, Oktober 2015 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag , i Falken

Hilsen fra kassereren

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Interview med drengene

BLIV VEN MED DIG SELV

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

Nogle planter skal ikke vandes Hold ud, ellers vinder du ikke! Gud smiler til dig At være knyttet til Jesus Gud har skrevet

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2014. Læs inde i bladet:

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

AMOK Amager Orienterings Klub

Pytlicks piger på sporet

Æblebladet. Sæby Nr.15

i Skanderborg Kommune

Agurketid og så meget andet

Aalborg Kommunale Kunstforening. Referat af ordinær generalforsamling. Tirsdag d. 17. april 2012 kl. 19:30

HALSNÆS NYBOLIGSELSKAB Beboer nyt afd Forfattere: Afdelingsbestyrelsen og beboere Nr. 21 April Lathyrushaven

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

VMJK klubblad for 2. kvartal 2015

Vi har i år været nødt til at flytte vores købe/sælge dag, og i år er det derfor fredag d. 13. December kl

Referat fra generalforsamlingen i seniorklubben d

Læs mere og tilmeld dig på Gavnø's hjemmeside (husk at skrive du kommer fra Mopar Club Denmark).

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Holbæk Arkæologiklub. Mejerigården oktober 2015

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans "Kringle" Nielsen, Toldbodgade Nyborg

Referat generalforsamling Gug plejehjem. Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling.

Formanden Steen Seitner bød velkommen og herefter åbnede generalforsamlingen med:

ATLETKLUBBEN VIKING KASTRUP. Stiftet 20. november 1951 Medlem af Dansk Vægtløftningsforbund & Danmarks Idrætsforbund

AVIATOR Aalborg Svæveflyveklub Forhandlingsprotokol dokument 0132

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

sport.dk Ung handicapidræt

Oktober 2013 INDHOLD I DETTE NUMMER

Sæsonens første træningsdag

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

År 2013 den 9. februar kl afholdtes generalforsamling i Marstal Marineforening.

Eurasier Klub Danmark

Transkript:

Odense Fotografiske Amatørklub www.ofa.dk april-juni 2007

Foto: Erling Hollmann Formanden har ordet Nu kommer lyset, og vi skal ud og lufte vores kameraer. Selvfølgelig kan der fotograferes på alle årstider og på alle tider af døgnet - og ofte endog med et rigtigt godt resultat, men faktum er, at de fleste billeder bliver taget, når vejret er godt, og solen skinner. Klar sol fra en skyfri himmel lige midt på dagen er næsten noget af det sværeste at håndtere for en fotograf, og billederne bliver da også sjældent helt i top, hvorimod de skæve timer tidligt og sent på dagen er perfekte for os amatører. Det passer jo fint med de flestes arbejdstider, så på den måde er sommeren perfekt. Man kan tage af sted med en helt fast plan om at tage et helt bestemt billede, eller som de fleste vælge en god lokation og så fotografere de motiver, man falder over. Motiverne skal nok vise sig, hvis man går til sagen med åbent sind. Et godt motiv og et godt lys gør det ikke alene. Der skal også en god fotograf bag kameraet - en fotograf, som er i stand til at se det færdige billede for sig. Naturligvis kan man lynhurtigt se billedet på digitalkameraets skærm, men hvis man ikke er lidt selvkritisk, kan man hurtigt begejstres over egen præstation og dermed ikke komme videre. Denne evne til at se det færdige billede for sig og evnen til at være selvkritisk kan helt klart opøves i en fotoklub. Vinterens møder med bl.a. billedkritik, både af egne og andres billeder, er med til at skærpe vores selvkritiske sans og sætter os i stand til at lave bedre billeder. Det kan naturligvis diskuteres til dommedag om et billede er godt, og den diskussion kan vi også lære en masse af, men et rigtig godt billede er der sjældent den store uenighed om, uanset genre det er bare så pokkers svært at se det i det øjeblik, der trykkes på udløseren God motivjagt i de lyse dage, der ligger foran os. Poul Chr. Jensen Billedet på forsiden Det gode, gamle mørkekammerhåndværk trives stadig blandt nogle medlemmer i OFA, og de kan levere høj kvalitet. Det viste Søren Olsen med sit billede, der fik førstepladsen i kategorien monokrom i første runde af klubkonkurrencen. Billedet, der pryder forsiden, har titlen Olevano 2006. 2

Årets billede 2006 Af Halldór Gudlaugsson På det første klubmøde i det nye år er det traditionen at finde det absolut bedste billede fra sidste år. Denne gang var det fotograf Jan Ole Laugesen fra Tommerup, som fik til opgave at udpege vinderbilledet. Den 4. januar var der fuldt hus i klublokalerne for at høre dommerens kommentarer og ønske hinanden et godt nytår. Dommeren var blevet bedt om at kommentere alle de atten indsendte billeder samt finde Årets billede og de to, der skulle være tættest på toppen. Denne opgave løste Jan Ole Laugesen på fornem vis, og vi fik en saglig og god beskrivelse af hans syn på vores billeder. Han fortalte også om sig selv, og hvordan han har gennem årene har arbejdet med foto og udviklet sit billedsyn. Vi fik set nogle af hans billeder og hørte om, hvordan han nu har foto som levevej. Årets billede fandt han i Brian Jagd Mauritzens billede Resting Lady. Carlo Pedersens Rivad 2 og Poul Christian Jensens Louvre by Night blev fremhævet som de efterfølgende på henholdsvis anden- og tredjepladsen, men dommeren var som helhed imponeret over kvaliteten af de indsendte billeder og understregede, hvor svær en opgave det var at bedømme billeder af vidt forskellig karakter i en gruppe. Tak til dommeren og tillykke til vinderen af Årets billede. Årets billede af Brian Jagd Mauritzen Titel: Resting Lady Dommeren sagde bl.a.: Flot, frækt og forførende. En god hård S/H-konvertering, som klart passer ind her. Selv kornene i billedet ser godt ud her. 3

2. plads til Carlo Pedersen Titel: Rivad 2 (øverst) Dommeren sagde bl.a.: Det er et utroligt stærkt S/H billede. Personen er frækt placeret i billedet. De fleste ville nok smide ham over i højre side og lade ham stirre lige ud i det sorte område. 3. plads til Poul Chr. Jensen Titel: Louvre by Night (nederst) Dommeren sagde bl.a.: Glaspyramiden, Louvre på Napoleonsplads. Det er et lækkert nat-foto med utroligt flotte S/H toner. 4

Nye navne - og unge fotografer Klubkonkurrencens 1. runde i 2007 Af Halldór Gudlaugsson Fotografiet har aldrig været så populært som nu. Digitalkameraet er i dag en selvfølgelig del af alles elektroniske maskinpark, og sågar telefonerne skal nu være udstyret med et kamera, så ejeren kan optage episoder fra sin dagligdag og sende billederne til venner og bekendte. Denne tendens kan også ses i klubben. Aldrig før har vi haft så mange indmeldelser på så kort tid - som fra nytår til nu. De nye medlemmer kommer forhåbentlig til at præge klublivet, og deres billeder kan give et friskt pust og god inspiration til os gamle. Måske kan de nye samtidig få suget til sig af vores erfaring og tekniske viden. Til første runde i 2007 modtog billedsekretæren 41 farvebilleder, 36 monokrom og 12 dias, som blev bedømt af Ann-Marie Højgård, Hans Erik Hjorth-Hansen og Sten Giilsgaard fra Svendborg Fotoklub den 8. marts. De havde lagt et stort arbejde i at gennemgå og bedømme vores billeder og gav deres fyldige kommentarer i salen, der var tæt pakket med forventningsfulde autorer. Og som Hans Erik sagde til mig før bedømmelsen: Resultatet efter 1. runde Farvepapir Point Jens Groth 46 Lars Møller 43 Stefan Faber 42 Carlo Pedersen 41 Brian Jagd Mauritzen 41 Preben H. Hansen 40 Henrik Olesen 32 Poul Chr. Jensen 31 Egon Aarenstrup 31 Halldór Gudlaugsson 30 Svend Aage Kenlev 29 Niels Jørgen Valentin 27 Ole Bøgelund 27 Nicolai Brix 18 Kasper Laurvig Borch 10 Monokrom Point Stefan Faber 44 Niels Jørgen Valentin 42 Brian Jagd Mauritzen 39 Svend Aage Kenlev 37 Søren Olsen 35 Nicolai Brix 29 Carlo Pedersen 29 Halldór Gudlaugsson 28 Vibeke N. Torp 28 Lars Møller 28 Poul Chr. Jensen 26 Preben H. Hansen 21 Kasper Laurvig Borch 10 Dias Point Svend Aage Kenlev 37 Lars Møller 26 Poul Chr. Jensen 25 Halldór Gudlaugsson 24 5

I må tage det, som det kommer. Det er ikke sikkert, at I er enige med vores syn. Nej, det var vi ikke nødvendigvis, men dommeren skal tage udgangspunkt i, hvad han/hun synes, og ikke hvad der forventes af aftenens tilskuere. Det er vilkårene. Dias Diasbillederne var den svageste gruppe ifølge Hans Erik. Her kan forklaringen være til at få øje på. Når kun fire medlemmer indleverer dias, og nogle af billederne tydeligt er taget fra lager, så kan forventningerne ikke være høje. Hvis medlemmerne ikke aktivt går i marken og tager billeder, forsvinder kvaliteten hurtigt. Svend Aage Kenlev fik de to bedst placerede billeder med titlerne Balance og Skyggen, men Lars Møller kom ind på tredjepladsen med et billede uden titel. Monokrom I monokrom er tendensen anderledes og opadgående. Denne gang var stakken næsten lige så høj som i farvepapir. Det ser ud til, at bekymringer for, at sort/hvide billeder ville tabe kampen på den digitale arena, ikke har rod i virkeligheden. Vi så digitalt bearbejdede billeder i høj kvalitet, men det er ikke til at tage fejl af, at det gamle, gode mørkekammerhåndværk stadig kan noget. Det viste Søren Olsen med sin førsteplads denne aften - Olevano 2006 fik 19 point. (Se billedet på forsiden.) Stefan Faber fangede dommerne med sit high-key portræt af en ung pige, og han fik andenpladsen foran Brian Jagd Mauritzen, som viste os Holocaust Memorial i et skarpt spil mellem lys og skygger. Farvepapir Femten medlemmer deltog i farvepapir, men her faldt aftenens mest uventede resultat. Et helt nyt medlem, Henrik Olesen, havde indleveret to billeder, og kom nu til at stå på førstepladsen med sit billede med titlen Bøjden-Fynshav. (Læs et portræt af Henrik Olesen på side 20.) Brian Jagd Mauritzen fik ros for sit billede Remise, som tiltrak sig dommernes opmærksomhed og endte på andenpladsen. Som nr. tre kom Stefan Faber igen, nu med en low-key skildring fra havnen. De nye medlemmer Det er altid spændende, når nye medlemmer begynder deres karriere i klubben med at få præmier. Det skete også ved første runde i temakonkurrencen, hvor henholdsvis første- og andenpladsen blev vundet af nye medlemmer. Den unge generation markerer sig kraftigt - nu med Stefan Faber, som udover at vinde guld ved Fælles Fynske viser flaget på flere måder i klubkonkurrencen. Ikke så sært, at spøgefuglerne er begyndt at synge om den nye måde at fastholde medlemmer på! Men dynamik og nye udfordringer ligger som grund for vores udvikling. Vi hilser alle input velkomne og tager kampen op med os selv og kammeraterne. 6

Monokrom: 2. plads. Autor: Stefan Faber Vinderbillederne fra 1. runde i klubkonkurrencen er gengivet på denne og de følgende fire sider. Monokrom Anden og tredjepladsbilledet i kategorien monokrom findes på denne side, mens førstepladsbilledet er at finde på bladets forside. Farvepapir De tre vinderbilleder fra kategorien farvepapir findes på side 8-9. Dias Vinderbilleder fra kategorien dias findes på side 10-11. Alle billederne kan også ses på www.ofa.dk - i stort format og i farver. Monokrom: 3. plads. Autor: Brian Jagd Mauritzen 7

8 Farvepapir: 1. plads. Autor: Henrik Olesen

Farvepapir: 3. plads. Autor: Stefan Faber Farvepapir: 2. plads. Autor: Brian Jagd Mauritzen 9

Dias: 3. plads. Autor: Lars Møller Dias: 1. plads. Autor: Svend Aage Kenlev 10

Dias: 2. plads. Autor: Svend Aage Kenlev Referat af den ordinære generalforsamling i OFA Torsdag den 8. februar var dagen for den ordinære generalforsamling i OFA. Svend Aage Kenlev blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig, hvorefter ordet blev givet videre til formand Poul Christian Jensen, der under punkt to aflagde bestyrelsens beretning. Formandens beretning Formand Poul Christian Jensen karakteriserede 2006 som et fint år for OFA, der har været aktiv med både udstillinger, udlandstur og også en lille medlemsfremgang, så medlemstallet nu er oppe på 47. OFA vil gøre en stor indsats for, at nye medlemmer hurtigt føler sig trygge, lærer klubben at kende og begynder at deltage i de forskellige aktiviteter og konkurrencer. Årets store aktiviteter faldt alle i efteråret, der gik hen og blev ganske travlt. Udlandsturen i september måned gik til Stettin i Polen, hvor Jørgen Jørgensen havde gjort et stort arbejde, for at OFA medlemmerne kunne mødes med fotoklubben Zamak. Der blev taget masser af billeder, og turen var en succes. OFA deltog også i Odense Foto Triennale 2006, Fyns Festival for Fotografi med udstillingen Madportræt- 11

ter. Udstillingen havde desværre et meget lavt besøgstal, hvilket bestemt ikke skyldtes billedernes kvalitet, men snarere, at vi druknede i mængden. Ikke desto mindre havde deltagerne stor fornøjelse af hele processen fra de første spæde idéer og frem til den færdige udstilling. OFA har desuden udstillet på Sanderum Bibliotek i maj og i Rådhusets kunstforening i november. Klubkonkurrencen har igen haft fin deltagelse året igennem. Farvepapirkategorien er stadig den største og med Niels Jørgen Valentin tilbage som mester. Sort/hvid-kategorien kulminerede med et klubmesterskab til Niels Jørgen Valentin og dermed et brud på Søren Olsens 8 år lange monopol på førstepladsen i den kategori. Kun diaskategorien, hvor Halldór Gudlaugsson blev mester, er fortsat trængt, og vi kan frygte, at det fortsætter i år, hvor der kun var 4 deltagere i første runde. Temakonkurrencen har bidt sig fast med god deltagelse året igennem, og endnu engang med Erling Hollmann øverst på skamlen. Lad os håbe de nye medlemmer kaster sig ud i denne fantasifulde konkurrence, hvor vi selv står for bedømmelsen. Som noget nyt blev der uddelt medalje til Årets Billede, som det nye år traditionen tro blev åbnet med. Her var triumfatoren Brian Jagd Mauritzen. I Fælles Fynske måtte vi se os besejret af Svendborg Fotoklub, som har god vind i sejlene med friske kræfter i bestyrelsen. Niels Jørgen Valentin blev sammen med Hans Erik Hjort- Hansen fra Svendborg delt Fynsmester, og Svend Aage Kenlev og Brian Jagd Mauritzen opnåede også gode placeringer. Fra 2007 søges Fælles Fynske SDF godkendt. Nationalt opnåede OFA en 8. plads med en guldmedalje til Svend Aage Kenlev i dias som bedste placering. Det normale klubliv, som er substans og basis for de triumfer, vi kan fejre, skal ikke glemmes her. Her spiller blad og hjemmeside en stor rolle. Begge dele har kørt fremragende igennem året, da vi, som en af de få klubber i kongeriget, har stærk besætning på begge poster. Tak til Brian og Erling. Også tak til Kent, som har taget initiativ til og organiseret ofa-snak og ofa-information, som gør det meget lettere at sende meddelelser rundt, og samtidig fritager os for at vedligeholde adresseliste. Årets fototure er gået til Sorthusene, Ib Andresen, Hindsgavl, Odense Havn og sidst til Odense Skatehal. OFA har givet tilsagn om at arrangere landsmøde i 2008, og arbejder også på at udstille The Golden i Rådhushallen februar 2008. Herefter afsluttede formand Poul Christian Jensen beretningen med det traditionelle ønske om godt vejr til fototurene i 2007. Beretningen blev enstemmigt godkendt Regnskab 2006 Under punkt 3 fremlagde kasserer Erling Hollmann regnskabet for 2006, der udviser et underskud på kr. 770,69, mod et budgetteret underskud på kr. 1.900,00. I forhold til budgettet er der positive afvigelser i form af en større indtægt fra den årlige auktion og godtgørelse 12

efter vandskaden i august. På udgiftssiden er der afvigelser i form af et højere kontingent til SDF pga. medlemstilgang. Ligeledes har OFA meldt sig ind i støttegruppen for Museet for Fotokunst. Udgifterne til klubbladet har ligeledes været større end budgetteret pga. øget sideantal. Regnskabet blev godkendt. Budget 2007 Budgettet for 2007blev ligeledes fremlagt af kasserer Erling Hollmann. Der budgetteres med øgede indtægter fra kontingentet pga. medlemsfremgangen, herudover budgetteres der forsigtigt på indtægtssiden. På udgiftssiden budgetteres der med øgede udgifter til rengøring og porto. Ligeledes til SDF kontingentet, idet der nu er flere medlemmer. Bestyrelsen har diskuteret at foreslå en kontingentforhøjelse blandt andet for at kunne opretholde klubbladets nuværende format. Forhøjelsen blev drøftet, og den fremherskende stemning var, at klubbladet bør bibeholdes i det nuværende format, der jo nok så vigtigt også tillader at gengive billederne i en fornuftig størrelse ikke helt uvæsentligt i en fotoklub. En stigning til 180 kr. i kvartalet blev vedtaget med stort flertal. På valg til bestyrelsen var under punkt 5 Gert Grønholdt og Poul Christian Jensen, der begge modtog genvalg, samt Kåre Selvejer, der ikke modtog genvalg. Thomas Linow blev foreslået og valgt som nyt bestyrelsesmedlem. Gert Grønholdt og Poul Christian Jensen blev genvalgt. De eksisterende suppleanter Jens Groth og Ole Marseen blev genvalgt. Revisor Niels Jørgen Valentin blev ligeledes genvalgt. Eventuelt Da der ikke var indkommet forslag til drøftelse under punkt 7, gik vi herefter til punkt 8 og eventuelt, hvor Carlo Petersen spurgte til OFA s tegning af abonnement på materiale om udenlandske saloner. Poul Christian Jensen beklagede, at det endnu ikke var sket, men lovede at bestyrelsen ville få det bragt på plads. Stefan Faber opfordrede til, at gamle medlemmer meldte ud, når der var konkurrencer uden for klubregi, det var værd at deltage i. Ligeledes blev en bedre præsentation fra autorerne af billederne i forbindelse med afleveringer drøftet. Dette fik generel opbakning om end billedsekrætær Halldór Gudlaugsson bemærkede, at tiden dog kunne være et problem med det antal billeder, der er til hver aflevering. Brug af OFA information og OFA snak blev kort drøftet. Enighed om, at vi har det for at bruge det, men at beskeder af rent privat karakter to medlemmer imellem bør undlades. Emnerne bør være af generel interesse. Generalforsamlingen blev herefter hævet, den obligatoriske ost og vin fundet frem hvorefter der blev vist billeder fra klubbens vellykkede tur til Polen. Med nærværende referat takker deres ydmyge skriverkarl hermed af for denne gang i hvert fald, og jeg kan - som de øvrige medlemmer af OFA - glæde mig over, at der nu er tiltrådt nye, yngre kræfter i selskabets bestyrelse. Referent Kåre Selvejer 13

Program 12.4. Per Valentin Vi får besøg af SDFs formand Per Valentin, som vil vise os, hvordan han arbejder med sine sammensatte billeder, som sikrede ham en suveræn sejr på Den Nationale sidste år. Vi følger processen fra skitse til det færdige billede. (Poul Chr.) 19.4. Aflevering 2. runde Der afleveres til klubkonkurrencens 2. runde. Der må afleveres 3 billeder i hver af kategorierne sort/hvid, farvepapir og dias ifølge reglerne for klubkonkurrencen. Emnet er frit. Vi gennemgår billederne med en kort præsentation fra autor og mulighed for kommentarer fra salen. Denne gang er 1. præmien i sort/hvid Fotobogen af Casper Tybjerg. Dommer er Morten Fog, cheffotograf for Studio 1-2's reklamefotografafdeling. (Halldór) 26.4. Tips og tricks i billedbehandling og aflevering til Den Nationale Udveksling af tips og tricks i digital billedbehandling. Medbring både tricks og spørgsmål, som må vi håbe, at en af klubbens eksperter kan besvare. (Erling) Husk også aflevering til Den Nationale. I år er der kommet 2 nye kategorier til: Digital farve og Digital monochrome. Information om kategorier, montering, mærkning mv. på www.sdf.dk Husk penge til deltagergebyr. Klubben betaler forsendelsen. (Halldór) 3.5. Billedaften Der kan frit medbringes billeder. Her kan du få gode råd og konstruktiv kritik. Specielt vil vi gerne se billeder fra turen til Odense Skatehal. Vi indsamler billeder, som lægges på en CD til skaterne. (Erling) 10.5. Makrofotografering Vi laver makro- og næroptagelser i og omkring klublokalerne - og ser billederne samme aften. Der er mange muligheder, også uden specielle makroobjektiver. (Gert) 12-13.5. Tur til Langeland Weekend-tur til Langeland. Der informeres i klubben og pr. mail, når turen er planlagt. (Poul Chr.) 24.5. Temakonkurrence Det er tid for temakonkurrencens 2. runde. Denne gang er temaet Ved fuldmåne. Der må max. afleveres 2 umonterede billeder, hvoraf det bedste tæller med i den samlede konkurrence. Bedømmelsen foretages ved pointgivning blandt de fremmødte. De næste temaer bliver: Bedste venner i juli kvartal Med de nye briller i oktober kvartal. (Erling) 31.5. Robert Lacy viser billeder Robert Lacy viser billeder fra en flyvning med enmotors propelfly fra New York til Danmark. Ruten gik over Canada, Baffins Land, Grønland, Island, Færøerne, Shetlandsøerne, og Skotland med flere farefulde oplevelser undervejs. (Poul Chr.) 14

2. kvartal 2007 7.6. Resultat 2. runde Dommer Morten Fog gennemgår sin bedømmelse af klubkonkurrencens 2. runde. Der er præmier for de bedste billeder. (Halldór) 14.6. Fototur Syddansk Universitet Fotografering i området omkring universitetet. Vi mødes kl. 19.00 ved hovedindgangen på Campusvej 55. (Thomas) 22.6. Sæsonafslutning Sæsonen afsluttes med grillfest hos Svend Aage Kenlev. Vi mødes kl. 18.00, Åhaven 9, 5270 Odense N. Arrangementet er for hele familien. Det gode vejr er allerede bestilt. Medbring selv kød, tilbehør og drikkevarer. (Poul Chr.) 16.8. Tur til Flyvesandet Efterårssæsonen startes med en fototur til Flyvesandet. Vi mødes kl. 19 længst ude på Flyvesandsvej. (Poul Chr.) Jens Groth har sat sig på førstepladsen i kategorien farvepapir i klubkonkurrencen - uden at have et eneste vinderbillede med i 1. runde. Det tyder på et højt niveau på alle de tre afleverede billeder. Her er et af dem. 15

Hvordan ville vi unge gribe sagen an? Af Thomas Linow Der er ikke meget, der kan overgå det at være sammen med andre mennesker, som man har noget til fælles med. At være med i en klub og dele sin hobby med nogen er noget, vi danskere går meget op i - og vi er kendte for det. Hvordan ville I unge gribe sagen an, hvis vores agtværdige klub med mere end 100 år på bagen skulle opfindes på ny? Det spørgsmål stillede bladets redaktør mig en dag: Jo, jeg vil starte med at sætte mig ned og lade tankerne flyve, for jeg synes jo ikke, der er noget, jeg vil lave om på i klubben, men man kan vel altid optimere lidt. En ting, der er vigtigt for en fotoklub, er billedsynet, og bare fordi man er i en fotoklub er det ikke ensbetydende med, at man har styr på det. Billedsyn er ikke kun at forstå billeder, som man kan lide, men også at se det fotografiske i billeder, som man ikke har interesse i. Billedsynet er ikke noget, der kommer af sig selv. Det skal læres fx ved, at der afholdes temaaftener, hvor man kommer omkring et emne eller en bestemt form for fototeknik. 16 En konkurrence skaber ofte en positiv dynamik i kraft af nytænkning og forbedring af teknik, men den kan også skabe en opdeling af klubben, egoisme og en frygt for, at man får en dårligere placering, eller at man bliver kopieret, hvis man deler ud af sin kunnen. Det kan eksempelvis være modelfotografering, makro, still-life, bygningsbilleder eller hvordan tager jeg gadelivsbilleder, hvordan bruger jeg filtre, eller hvordan bygger jeg et studie. Og vi behøver ikke altid lede efter folk, der kan fortælle os om disse ting, for de findes ofte allerede i klubben. Man kan lære utroligt meget af hinanden. Vi får alle med tiden en masse erfaring, og denne erfaring er der mange, der ville kunne drage nytte af, hvis bare der blev åbnet lidt for godteposen. En sådan åbenhed kan skabes på flere måder. Der kunne fx være mere tid til fri snak. Den frie snak er vel grundfundamentet i en hvilken som helst klub. Det er vigtigt, at man bare kan sidde og snakke frit om det, man har tilfælles - nemlig foto. En anden måde kunne være en omprioritering af klubkonkurrencerne. En konkurrence skaber ofte en positiv dynamik i kraft af nytænkning og forbedring af teknik, men den kan også skabe en opdeling af klubben, egoisme og en frygt for, at man får en dårligere placering, eller at man bliver kopieret, hvis man deler ud af sin kunnen. Det er den positive dynamik, der skal dyrkes, ikke kun ved konkurrencerne, men også på det generelle plan

i en klub. Dette og et mere socialt netværk i kraft af fælles ture og arrangementer ville være ønskeligt. Man kunne vel forstille sig, at en sådan positiv dynamik ville kunne trække endnu flere nye medlemmer til klubben - og måske endda af den yngre generation. Til sådanne nye medlemmer kunne vi måske lave en særlig afdeling. En afdeling, hvor man bruger tid på mere elementære ting i fotograferingen, og hvor folks usikkerhed, spørgsmål og problemer kan komme frem. Hvor der er andre, der har det ligesådan, og hvor der er nogle med erfaring, der kan tage dem under sine vinger og hjælpe dem. En vigtig ting i klubben er fototure: ud i det blå, om et bestemt tema eller til et studie. Det behøver ikke være kompliceret eller ligge på en klubaften. Sådanne ture kan foregå en lørdag morgen op og ned ad Kongensgade, en tur til en fodboldkamp eller en weekendtur til en anden fotoklub. Det behøver heller ikke at være en tur, hvor der fotograferes, men hvor man sammen tager ud og kigger på billeder på et museum/galleri. En fototur har det med at lære én en masse nye ting og styrke det sociale i en klub. Jeg vil slutte, som jeg startede: for jeg synes jo ikke, der er noget jeg vil lave om på, men man kan vel altid optimere lidt. De ovenstående overvejelser må kunne være med til at optimere klublivet og følelsen af et fællesskab, hvor åbenhed og nytænkning i højere grad bliver en naturlig del. Med en stor tak til Nicolai Brix og Stefan Faber, som jeg har drøftet spørgsmålet med. 17

Sådan laver jeg mine billeder Af Niels Jørgen Valentin Jeg er blevet opfordret til at skrive en artikel med ovenstående overskrift. Så det vil jeg forsøge at gøre. Lidt om teknik Jeg bruger et Fujifilm s5600 kamera til alle mine optagelser, og jeg er vel snart den eneste i klubben, der ikke bruger digital spejlrefleks. I det forrige århundrede, da man endnu brugte film til optagelserne, benyttede jeg også spejlreflekskameraer, og jeg er mange gange draget af sted med en tungt lastet fototaske uden at komme hjem med et eneste brugbart billede. Måske sad der ikke lige det rigtige objektiv på, eller måske skulle motivet prøves med mellemformat eller i farve eller noget helt andet. Fototasken kom kun med på egentlige fototure, og det er helt galt, da man jo finder motiver alle steder og på alle tidspunkter. Den var simpelthen for tung at slæbe rundt med. Så jeg nåede til den erkendelse, at det at fotografere for mig handler om at registrere det, jeg ser, og til det er Fujien næsten perfekt. Det har et objektiv, der dækker de brændvidder, jeg skal bruge. Det er godt korrigeret for de fleste linsefejl og fortegner næsten ikke, og bedst af alt; kameraet kan være i en bæltetaske. Efterbehandlingen af billederne foregår i PhotoShop som oftest med de almindelige værktøjer til optimering. Jeg laver sjældent større manipulationer, ikke fordi jeg har noget mod konstruerede billeder som sådan, for det er det færdige resultat der tæller, men fordi en stor del af fotoglæden for mig ligger i selve optagelsen. Lidt om motiv Lad os komme til det væsentlige: motivet. Jeg har som illustration valgt et billede af en brandhane. Et billede, der er så enkelt, at det næsten gør ondt, men som har opnået at få bronze ved SDF samt et par andre udmærkelser. Hvordan kan det nu gå til? Da jeg så brandhanen, tænkte jeg, at her var måske et motiv. Jeg lavede flere optagelser, men helt godt var det ikke. Der manglede et eller andet. Så fik jeg øje på en gammel avis lidt længere henne ad fortovet, flyttede den hen foran brandhanen, og billedet var hjemme. Her er det måske på sin plads med en indskudt bemærkning: Når man går og fotograferer rustne brandhaner og flytter rundt med affald på gaden, opfatter omgivelserne ikke nødvendigvis en som en super professionel fotograf, men nok snarere som en, der ikke burde være ude på egen hånd. Det må man lære at abstrahere fra. Tilbage til billedet af brandhanen, som siger en del om min måde at fotografere på, nemlig at ophøje ganske almindelige hverdagsting til et eller andet, som måske virker på et billede. Den amerikanske fotograf Feininger, har sagt om fotografisk kontrol: De fotografiske hjælpemidler er teknisk så højt udviklede, at man næsten ikke kan undgå at få et genkendeligt billede af den genstand, man fotograferer, ganske ligegyldigt under hvilke omstændigheder optagelsen foregår. Men mellem et genkendeligt og et udtryksfuldt billede af samme genstand er der en uhyre forskel. Det billede, på hvilket man blot kan genkende genstanden, kan være godt nok til mange formål, 18

Billede af en brandhane. men det vil sjældent efterlade et blivende indtryk. Forskellen mellem den slags billeder og udtryksfulde billeder; billeder som man husker, fordi de siger os noget, bestemmes i almindelighed gennem den grad af kontrol, som fotografen formår at udøve gennem sine virkemidler. Sagt i 1961 - og lige aktuelt, for er det ikke, hvad det handler om, og hvad der gør fotografiet så vanvittigt spændende. Vi tager brandhanen igen: Brandhane + væg + fortov = kedeligt billede Brandhane + væg + fortov + avis = billede der virker Hvorfor er det sådan? Jeg har ikke svaret, men det er noget, jeg tænker meget over, både når jeg er ude at fotografere og bagefter ved computeren. Lidt lommefilosofisk kan man jo sige, at det at fotografere er måske en lang søgen efter svaret. Jeg bliver af og til spurgt, hvorfor der ikke er mennesker i mine billeder. Svaret er enkelt: de står altid forkert. Så i stedet for at være virkemidler i et billede, bliver de til forstyrrende elementer. Man kunne tage formlen fra før : Brandhane + væg + fortov + mennesker = rod Dette betyder ikke, at jeg ikke kan lide billeder med mennesker. Det er bare ikke det, jeg vil med mine billeder. Jeg skulle vel også fortælle om, hvor jeg fotograferer, men når man ser billedet af brandhanen, giver svaret vel sig selv; overalt! Jeg mener ikke, det vigtigste er, hvor man er, men hvad man ser, der hvor man er. Det siges, at man kan tage gode billeder overalt. Rigtigt! Men man kan også tage kedelige billeder overalt, så eksotiske rejsemål giver ikke i sig selv spændende billeder. 19

Henrik Olesen - velkommen i OFA Jeg er født i 1958, bor i Hjallese, Odense S, gift og far til en pige og en dreng på henholdsvis 11 og 14 år. Mit daglige virke har jeg som ITmedarbejder i det nystartede Region Syddanmarks ITdriftscenter i Odense. Mine første spæde fotoerfaringer fik jeg i forbindelse med skolens Bornholmertur i 1971, hvor jeg fik mit første kamera et Kodak Instamatic 133 med blitzterninger! To år senere var jeg i erhvervspraktik hos Gunnar Larsen Foto Studio i Otterup, hvor jeg fik min debut med selv at fremkalde mine egne sort/hvide billeder. Det var stort! Der kom gang i egenproduktionen, da jeg fik mit første spejlreflekskamera og mørkekammer i 1980. I en årrække blev det til en del s/h-portrætter og diverse andre motiver, indtil vores første barn blev født. Ikke at det nødvendigvis har noget med ham at gøre, men fotografering blev der herefter stort set ikke noget af. Jeg har skammeligt nok ikke fået lavet nogle ordentlige billeder af mine egne børn endnu. Efter den digitale fotoverden har åbnet sig, har jeg fået fornyet interesse for fotografering, men jeg føler mig på en eller anden møde uforløst, og jeg har det som forfatteren, der sidder og stirrer på sit tomme papir. Jeg er/har været medlem af forskellige fotohjemmesider - og nu også medlem af OFA. Her håber jeg på/glæder jeg mig til at få inspiration, få skærpet mit billedsyn, være sammen med ligesindede, lære noget om billedbehandling, billedpræsentation osv. Jeg laver gerne både farve- og monokrome-billeder, og jeg har stadig et analogt kamera, så dias kunne også komme på tale. Motivvalg kan være hvad som helst, og jeg glæder mig til - forhåbentlig - at blive bedre til at se dem. Tekst og fotos: Henrik Olesen Billedets titel er Elementer 20

Klaus Thiesen - velkommen i OFA Da jeg var 19-20 år gammel, havde jeg et job på BT som intern piccolo. Jobbet bestod i at hente billeder i billedarkivet og korrektur i sætteriet til journalisterne. Nogle få gange hjalp jeg også til i mørkekamrene uden at forstå ret meget af det hele. Hvis jeg var på arbejde en søndag, skulle jeg med taxa rundt til fodboldbaner - og især til Idrætsparken - for at hente eksponerede film og aflevere nye film til fotograferne. Jeg købte også et spejlreflekskamera af en fotograf. Jeg kan ikke huske mærket, men der startede jeg med foto. Nu er alt digitalt og mit mørkekammer er computeren, så det fylder ikke så meget. Til daglig kører jeg rundt i Sønderjylland og på Fyn som sælger. Jeg har altid mit kamera med, og der bliver ofte taget et par billeder. Når jeg har valgt at melde mig ind i en fotoklub, er det, fordi jeg mangler noget modspil til det, jeg går og laver. Jeg er bosat i Trelde nord for Fredericia, men er forhåbentlig på vej til at flytte til Fyn inden for kort tid. Jeg ser frem til komme i gang i OFA. Tekst og fotos: Klaus Thiesen Møllen nord for Årup er meget fotogen og spændende. Det blæser meget deroppe og så gælder det jo om at få vinden med på billedet. 21

Thomas Lundsfryd - velkommen i OFA Mit navn er Thomas, og jeg er 27 år. Jeg er flyttet til Odense fra Fredericia for et år siden. Jeg er udlært elektriker og arbejder til dagligt ved Bravida her i Odense. Jeg har altid været glad for at fotografere, men indtil for et par år siden blev det ikke til meget andet end feriebilleder. Det, der vendte bøtten, var, at jeg købte et analogt Canon EOS 300, som jeg havde meget glæde af. Derfra var springet til at købe et digitalt kamera ikke stort, og for tre år siden købte jeg et Canon EOS 300D. Det greb hurtigt om sig med mere udstyr, mere tid på nettet for at lure tricks af, og så begyndte jeg selvfølgelig at tage mit kamera med mig til flere og flere ting. Lige for tiden fokuserer jeg meget på koncertbilleder, dels fordi det lægger sig godt op af min anden store interesse, der er musik. Jeg arbejder meget på at skabe kontakt til forskellige bands for at få lov til at tage promotionbilleder af dem og for at kunne tage billeder af dem ved koncerter. Dette har resulteret i et job med et ungt band fra Herning til sommer, hvilket jeg glæder mig meget til. Jeg er også begyndt at interessere mig for modelbilleder. Jeg arbejder ihærdigt på at blive bedre til PhotoShop, og det går fremad, men grundlæggende går jeg efter at komme så tæt på resultatet som muligt i optagelsen, så jeg ikke skal bruge mere tid end højst nødvendigt på efterredigering. Tekst og fotos: Thomas Lundsfryd Elvin Bishop på Portrillio Scenen til Chicago Blues Festival 2006 22

Vibeke Natalie Torp - velkommen i OFA Jeg er 35 år og flyttede i 2003 til Odense fra Oslo. Jeg arbejder for Nordisk Forening for Fysiologi. Fotografering har altid været en af mine interesser, og da jeg efter min første sommerjob som 12-årig havde penge i hånden, så købte jeg mit første kamera - et Richo. Kameraet fungerer fortsat, men kun som støvsamler. I dag fotograferer jeg digitalt med et Fuji FinePix S2 Pro spejlreflekskamera eller med mit lille Sony Cybershot DSC-1, som jeg næsten altid har på mig. Jeg tager ofte billeder i naturen eller af bygninger, som jeg forsøger at finde specielle detaljer ved. Jeg ønsker med tiden at lære at fotografere mennesker og få det særegne ved det enkelte mennesket frem i den aktuelle situation. For tiden er det mest sort/hvide billeder, der har min interesse. Det tog mig lidt tid at acceptere, at der skal bruges megen tid til redigering af de digitale billederne, og jeg havde stærke følelser for, at motivet skulle bevares, som det er. Men jeg må indrømme, at jeg i dag er fascineret af billedredigeringens vidunderlige univers. Valget på OFA faldt, efter jeg havde søgt efter klubber, som er noget for amatører, der gerne vil noget ekstra. Jeg ser frem til mange hyggelige aftener med jer i klubben. Tekst og fotos: Vibeke N. Torp Spejling på Brandts 23

Legetøj i OFA Af Søren Olsen Det er et velkendt faktum, at fotoklubbers medlemmer talmæssigt domineres af ældre herrer. Ældre herrer har nok leget - men det er længe siden! Det umiddelbare forhold til legen er ikke så spontant og letflydende mere. Og det kunne man også fornemme, da løsningerne på temakonkurrencens emne: Legetøj, blev lagt på bordet. Lidt tørt og knirkende. Kun én, Gert, turde give udtryk for, hvad en rigtig kavaler gang på gang har behov for at lege meningsfuldt med. Halldòrs søns billede af sit legetøj på stuens gulvtæppe kunne nok siges at være det mest autentiske: her er mit legetøj, og jeg har alderen til det. Uheldigvis gav det ham ikke de store chancer for at vinde dette års temakonkurrence med tilhørende medalje. Riddere, legoklodser, John Deereanhænger (under samling af farmand som samtidig må lide den tort nærmest at blive skudt i øret af sønnen), store - for mig uigennemskuelige legestativer - alt sammen i 24 karat plastik. Ak, alt dette Fætter BR. Næh, da jeg var barn, var der legetøj i vægtigt og vellakeret støbt metal, prægtigt at have i hånden. Og byggesæt i metal, der ikke var beregnet til én bestemt konstruktion, men til fantasiens utal af biler og kraner og maskiner. Så var der dukkebilleder, mormors Lars Nørregaard, netop genindmeldt i OFA, tog førstepladsen i temakonkurrencen. 24

bedste dukke og en kæmpe dukkeudstilling med tilhørende kareter. Og så bød temakonkurrencen selvfølgelig på mandens uudslukkelige fascinationsobjekter: Mercedes, flydere og Harley. Kun en enkelt brugte vores fælles legetøj som motiv: kameraet, udsat for spejlkabinettes multiplikation. Børn i leg: et næsten abstrakt skaterbillede og en ungersvend, der havde skruet sig ned i en miniformel -1- bil i fuld Photoshopfart, des uagtet at den havde nægtet at røre sig ud af stedet! I den mere stille gade, manden på fjorden i sit legetøj, kajakken. På tredjepladsen fik vi et glimt af det Groth eske hjemmeliv; en drabelig ridderøkse og hjelm. Omhyggeligt aftørret for blod og kvæstede organer, smagfuldt lagt til rette efter aftenens kampe. Skal man til tops i OFA skal man helst være nyt medlem eller genindmeldt. Klaus Thiesen, nyindmeldt, scorede andenpladsen med et smukt billede af en træbil, en fornem gangsterkaret, let pumpet med anabole steroider fra Photoshop. Og Lars Nørregaard, hjemkommet fra New Zealand, genindmeldt i OFA, løb af med førstepladsen. En serie på to billeder af en hætteklædt dukke. Men uden hovedet! Som et kraniums øjenhuler. Flot at forene det lyse med det mørke. Det sorte med det hvide. Tillykke. Klaus Thiesen, nyindmeldt, satte sig på andenpladsen. Jens Groths tredjepladsbillede findes på næste side. 25

Temakonkurrencen efter 1. runde Autor Point Lars Nørregard 11,72 Klaus Thiesen 11,28 Jens Groth 10,11 Lars Møller 9,83 Niels Jørgen Valentin 9,61 Poul Chr. Jensen 9,44 Brian Jagd Mauritzen 9,17 Gert Grønholdt 9,17 Søren Olsen 8,78 Preben H. Hansen 8,39 Halldór Gundlaugsson 7,89 26

Nyt fra Brandts Brandts byder på en række nye fotoudstillinger den kommende tid - bl.a.: Minebyen Morococha 21. april - 10. juni 2007 Udstillingen består af omkring 80 sort/hvide optagelser fra en lille kobbermineby, beliggende i mere end 5000 meters højde i de peruvianske Andesbjerge. Den Permanente Samling X 12. maj - 1. april 2008 I forbindelse med Industriens år har Fotomuseet kikket i samlingen efter afspejlinger af det industrielle samfund. Følgende serier vil indgå: Viggo Rivads fotos af Burmeister og Wain, Keld Helmer-Petersens serie fra Stålvalseværket i Frederiksværk, Eli Ponsaings billeder af Nedrivningen af Østre Gasværk, Ole Meyers fortælling om danske teglværkers arkitektur og Gregers Nielsens skildringer af danske arbejdspladser. One Shot Each (arbejdstitel) 16. juni - 26. august 2007 Museet for Fotokunst har stillet en opgave til 100 af de bedste danske og internationale fotografer, som museet har haft samarbejde med gennem årene. Opgaven lyder: Giv en tolkning af, hvad humor er i fotografisk form. Sponsorer Støt dem - de støtter os med præmier til vores konkurrencer. Grøn gade i Rosengårdcenteret FotoMagasinet findes også på Vestergade 5-5000 Odense C (Tidligere JapanPhoto) Rosengårdcenteret - Tarupcenteret Vestergade, Odense City Albanigade 17 - Odense - 66 12 97 07 Vi siger tak til Web-Hotel Danmark for hosting af OFA s hjemmeside på www.ofa.dk Vestergade 69-71 - Odense - 66 12 50 70 27

Redaktøren har ordet Kontakt os Foto: Jesper Mauritzen Næste nummer af OFA-bladet udkommer i juli måned 2007. Stof til dette nummer skal være redaktøren Brian Jagd Mauritzen i hænde senest den 1. juni. OFA-bladet er medlemmernes blad. Hvis du har lyst til at skrive en artikel - eller bare vil foreslå, at et eller andet emne bliver taget op i bladet, så kontakt mig på et klubmøde eller på telefon 62 62 55 77 - eller via e-mail: blad@ofa.dk. 28 Formand: Poul Christian Jensen Enghavevej 30 5230 Odense M Tlf. 66 14 66 35 E-mail: formand@ofa.dk Kasserer: Erling C. Hollmann Heslevej 5 5610 Assens Tlf. 28 11 95 11 E-mail: kasserer@ofa.dk Sekretær: Gert Grønholdt Carlsen-Skiødtsvej 29 5220 Odense SØ Tlf. 66 15 50 03 E-mail: sekr@ofa.dk Billedsekretær: Halldór Gudlaugsson Møllegyden 54 5471 Søndersø Tlf. 64 83 15 50 E-mail: billedsekr@ofa.dk Bestyrelsesmedlem: Thomas Müller Linow Fynsgade 6, 1.8 5000 Odense C Tlf. 74 48 71 12 E-mail: best@ofa.dk Redaktør: Brian Jagd Mauritzen Døckerslundsvej 6 5000 Odense C Tlf. 62 62 55 77 E-mail: blad@ofa.dk Odense Fotografiske Amatørklub www.ofa.dk Stiftet januar 1900. Tilsluttet Selskabet for Dansk Fotografi (SDF) og FIAP. Klublokaler: Asser Rigs Vej 2, kld., Odense. Indgang i gavlen. Der er klubaften hver torsdag kl. 19.30 i henhold til programmet (se side 14-15). Kontingent: 180 kr. pr. kvartal. Unge under 25 år betaler kun halvt kontingent: 90 kr. pr. kvartal. Kontingentet dækker også medlemskab af SDF og abonnement på bladet Dansk Fotografi. Tryk: Kopicentralen Rådhuset, Odense kommune