Nyviden Syddansk Universitet September 2008 nr. 9 Valg i USA side 6 Læs også : Han satte kursen Nemmere at afsløre dårlige fødevarer Dyre ferier gør os ikke lykkeligere Få ideer sammen med din konkurrent
REKTORS NYVIDEN September 2008 nr. 9 HJØRNE Overgange Et helt liv byder på mange overgange. Mange husker sikkert stadig, hvordan legetøjsbilerne og barbiedukkerne blev pakket væk sammen med den skrammede børneseng og de slidte børnemøbler nu skulle der et teenageværelse til. For alle I unge, som har forladt gymnasiet eller en anden adgangsgivende uddannelse for at begynde på Syddansk Universitet, byder livet nu allerede igen på endnu en overgang. Jeg håber, I har glædet jer til at starte. Vi har i hvert fald krav til, at I strukturerer jeres hverdag. Det kræver selvstændighed og personlig disciplin, det vil sige kompetencer, som man i høj grad kan drage nytte af resten af livet. Derfor er et studium ikke blot indlæring. Det er en forberedelse til det efterfølgende selvstændige arbejdsliv som akademiker. Universitetet skal understøtte og vejlede jer i processen fra elev til studerende. Det handler blandt andet om at give jer en god start og om at sørge for, glædet os til at tage imod jer. at følge jer som individer undervejs i jeres Universitetet skal understøtte At starte på universitetet kan godt siges at studier. Heldigvis er Syddansk Universitet være er en overgang på to måder. Det er en overgang, fordi det uddannelsesvalg, I har truffet, også kommer til at bestemme jeres livsbane og i langt de fleste tilfælde vil have betydning for, hvad I kommer og vejlede jer i processen fra elev til studerende. Det handler blandt om at give jer en god start og at sørge for, at følge jer rigtig godt rustet til disse opgaver og har for eksempel fået topkarakterer af Rigsrevisionen for sin kvalitetssikring af uddannelser; en kvalitetssikring, der blandt andet indeholder en Velkomstpakke for til at beskæftige jer med resten af livet. studerende. Og ved at have valgt at studere på Syddansk Universitet har I netop som individer undervejs i jeres Derfor er det også vigtigt, at I har truffet det rigtige valg af uddannelse, og som universitet vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at gøre jeres valg rigtigt. Det er også en overgang, fordi I skifter studier. valgt et universitet, som er karakteriseret ved nærhed mellem forskerne, underviserne og de studerende. En nærhed som er med til at sikre, at I som studerende status fra at være elever til at være studerende og det er ikke blot to betegnelser for det samme. Det betyder, at I nu har et selvstændigt ansvar for egen læring læreren sidder ikke længere og krydser jer af i protokollen, I vil ikke blive hørt i pensum i timerne, I har ikke lektier for. I stedet vil eksaminerne vise, om I kan jeres ikke ender med at blive til en anonym masse, men i stedet bliver behandlet som det, I er, nemlig unge mennesker, som har forskellige ønsker og behov, og som har passeret endnu en overgang i livet ved at vælge at studere på Syddansk Universitet. Velkommen til. stof. Alt sammen noget, der stiller krav til jeres selvstændighed og Af Jens Oddershede, jod@sdu.dk 2 2REKTORS HJØRNE
nr. 9 september 2008 NYVIDEN Indhold Nemmere at afsløre dårlige fødevarer side 4 Et anderledes valg side 6 Få ideer sammen med din konkurrent side 10 Dyre ferier gør os ikke lykkeligere side 14 Han satte kursen side 18 Dyre ferie gør os ikke lykkeligere Vi betaler dyrt for sikre ferievalg. Men det er uforudsete oplevelser, der øger livskvaliteten Side 14 Fødevare-alarm Et anderledes valg Kend din konkurrent Han satte kursen Ny chip afslører bakterier Ny situation I får flere ideer i fælleskab Dekan får nyt job side 4 for amerikanerne side 10 side 18 side 6 Nyviden udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 12 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk. Bladet kan med kildeangivelse frit citeres. Redaktion: Presse og formidling, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Dan Hansen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 2069, dan@sdu.dk, Kent Kristensen (journalist), tlf. 6550 2972, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 2889, bda@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 2086, mav@sdu.dk. Forsidefoto: Polfoto. Tryk: one2one A/S. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 10, 2008: 16. sep. kl. 12. Udkommer: 3. oktober 2008. ISSN 1399-0772.
NYVIDEN September 2008 nr. 9 Nemmere at afsløre dårlige fødevarer Et laboratorium på størrelse med en tændstikæske skal i fremtiden give producenter nem og billig adgang til egenkontrol af fødevarer. Også medicinalbranchen kan få gavn af opfindelsen Ødelagte og fordærvede fødevarer får i fremtiden langt sværere ved at nå hjem på vores spiseborde. Fødevareproducenter vil i løbet af få år blive tilbudt et højteknologisk mini-laboratorium, der lynhurtigt slår alarm, når der findes uønskede bakterier i produktionen. Syddansk Universitet står i spidsen for at udvikle den nye teknologi, der i løbet af tre år skal munde ud i en prototype af en såkaldt lab-on-chip et laboratorium på en chip. Chippen er på størrelse med en tændstikæske og et alternativ til de langsomme, dyre apparater, som mange virksomheder i dag bruger til at kontrollere med. Ud over at være 100 gange mindre end de nuværende apparater vil chippen være online-tilkoblet, så den kan alarmere om uønskede organismer i det sekund, de forefindes i produktionen. Dermed ventes den at revolutionere sikkerheden af forbrugernes fødevarer. 4
nr. 9 september 2008 NYVIDEN Et avanceret mini-laboratorium kan i fremtiden smage på mejeriprodukter og andre levnedsmidler, så dårlige produktioner kan stoppes, inden de havner hos forbrugerne. Foto: Colourbox. tuttet på Syddansk Universitet og skal lede projektet, der har et budget på 10 millioner kroner og involverer omkring 20 forskere fra universiteterne i Sønderborg, Flensborg og Kiel samt en lang række virksomheder herunder Danfoss, Danisco og Danish Clean Water. Chippen vil være et oplagt våben i producenternes kamp mod dalende forbrugertil- I dag er kontrolmaskinerne på størrelse med små biler, og det tager mange dage at få bekræftet sin mistanke, hvis man tror, at noget er galt. De koster i omegnen af 200.000 kroner at bygge, mens vores chip vil koste under 1000 kroner at producere, fortæller Horst-Günter Rubahn. NanoSYD i Sønderborg, hvor forskerne kan arbejde med avanceret teknologi og strukturer, som ikke er større end støvpartikler. For at fungere skal chippen kobles til det apparat, som producerer varen eksempelvis en mælketank eller en produktionsmaskine. Herfra fungerer den som bindeled til en computer, som Han er professor ved Mads Clausen Insti- I dag kan mange forurenings- løbende modtager beskeder om varens kilder først afsløres i løbet af en uges tid, og så er det for sent at afværge større skader. Horst-Günter Rubahn, professor kvalitet. Produktet scannes blandt andet med laserteknik, der ved hjælp af såkaldte fluoriserende stoffer kan oplyse og detektere mikroorganismer. Nogen endelig definition af forureningskilden kan apparatet dog ikke nødvendigvis give med det samme. Der må man ofte stadig væbne sig med tålmodighed og vente nogle dage på de mere langsom- lid, produkter, der må tilbagekaldes, og evindelige avisoverskrifter, melige dybdeanalyser af de ubudne mikroskopiske gæster. I hvert som beretter om salmonella, coli-bakterier og pesticider i fødevarer. I øjeblikket ligger vores fokus på at skabe et alarmsystem, der fald for en stund endnu. Da det er et produkt til egenkontrol, stiller det naturligvis krav her og nu fortæller producenten, at noget ikke er, som det skal til producenternes etik. Men man må formode, at de selv har et være. Når den teknik ligger klar, må vi se på, hvilke muligheder ønske om at stoppe varer, der ikke lever op til kravene. Derfor der er for at bygge videre på opfindelsen, siger Horst-Günter tror jeg også, vores opfindelse kan få stor betydning. Mange virksomheder har da også allerede vist interesse for produktet, siger Af Dan Hansen, dan@sdu.dk Rubahn. Horst-Günter Rubahn. Opdager fejl i medicin Og ikke alene fødevareproducenter kan få stor gavn af det nye kontrolsystem. Påvisning af mikroskopisk forurening er også et stort problem i lægemiddelfremstillingen. Blot nogle få mikroorganismer kan i løbet af kort tid ødelægge en hel produktion af medikamenter og i værste fald gøre skade på forbrugerne. Derfor er det helt essentielt for producenter af lægemidler at opdage fejl hurtigt. I dag kan mange af forureningskilderne først afsløres i løbet af en uges tid efter, at skaden er sket. Og så er det for sent at gribe ind i produktionsprocessen og afværge større skader, siger professoren. Teknikken bag den nye chip er meget kompliceret og skal blandt andet udvikles i Syddansk Universitets renrums-laboratorium fakta Lab-on-chip Det chip-baserede minilaboratorium skal over de næste tre år udvikles i et samarbejde mellem omkring 20 forskere fra Syddansk Universitet, Flensborg Universitet og universitetet i Kiel. Det dansk-tyske program INTERREG 4 A støtter projektet med 1 million Euro. Med bevillinger fra diverse samarbejdspartnere har projektet et budget på i alt 10 millioner kroner. Teknikken skal bruges til kvalitetskontrol inden for fødevare- og medicinalindustrien. 5
NYVIDEN September 2008 nr. 9 Et anderledes valg Hudfarven kan i sidste ende afgøre det amerikanske valg, vurderer forsker Det kommende amerikanske præsidentvalg bliver på flere områder historisk. Det er første gang, at amerikanerne har mulighed for at sætte kryds ved en sort kandidat. Foretrækker de derimod konkurrenten, bliver han den ældste nyvalgte præsident nogensinde. Og allerede nu er valget dømt til at blive det hidtil dyreste. Dertil kommer, at der for en gangs skyld er nogle klare politiske mærkesager hos de to duellanter. Det er Jørn Brøndal fra Syddansk Universitet, der opridser rammerne for valget den 4. november. Han er leder af Center for Amerikanske Studier og har i en række år forsket i amerikansk politik, etnicitet og racemæssige forhold. Og netop det sidste, tror han, kan få en vis indflydelse, når amerikanerne definitivt skal beslutte sig for, hvem de vil gøre til den mest magtfulde person i verden. Ser man nøgternt på det, burde Barack Obama have mange fordele. For det første har demokraterne flere tilhængere end republikanerne. Dernæst er mange utilfredse med Irak-krigen og den dårlige økonomi. Og Obama har flere penge at føre kampagne for end sin modstander, og han er en blændende taler. Alligevel står de to kandidater meget lige i meningsmålerne ja, John McCain har endda været foran i nogle af dem, siger Jørn Brøndal og fortsætter: Det er nærliggende at tro, at det racemæssige alligevel spiller ind. At der trods alt er nogle, som endnu ikke er parate til at pege på en sort præsident, når det kommer til stykket. Skulle Obama alligevel vinde, vil det være en milepæl i amerikansk historie. Det er trods alt ikke mere end 50 år siden, at det i sydstaterne var forbundet med livsfare for sorte at gøre kur til hvide kvinder, og at myndighederne sendte en sort mand på sindssygehospitalet, fordi vedkommende havde søgt ind på universitetet i Mississippi. Uenige Under alle omstændigheder peger Jørn Brøndal på, at de to kandidater har en række politiske mærkesager, hvor de er klart uenige. Der er naturligvis Irak-krigen, som John McCain støtter. Efter den 11. september var han faktisk endnu hurtigere ude i offentligheden end George Bush med krav om at invadere Irak. Obama, derimod, vil begynde at trække tropper ud af landet, fortæller Jørn Brøndal. Han tilføjer, at sundhedspolitikken også skiller vandene. Obama ønsker sygesikring til alle, der vil have det, mens McCain også McCain eller Obama? Uanset hvem vælgerne peger på, bliver der skrevet historie den 4. november. Foto: Polfoto. 6
nr. 9 september 2008 NYVIDEN 7
NYVIDEN September 2008 nr. 9 ønsker de fri markedskræfter på dette Skulle Obama alligevel vinde, Han gør det helt anderledes. Han forsøger at virke som en mand af folket. Han er område. Den skrantende økonomi er et vil det være en milepæl i amerikansk andet tema, og her ønsker McCain at fastholde den uafhængige, som har sine meningers Bushs skattelettelser og at lempe historie. mod. Og så er han helt fra Vietnam-krigen skatten for erhvervslivet yderligere. Det er ikke kun politikken, der er forskellig. Det er kandidaternes valgkamp også. Obama har udvidet kampzonen. Han går ud i stater som Virginia og North Carolina, som er republikanske, men dog ikke mere Jørn Brøndal, leder af Center for Amerikanske Studier og spiller derfor på, at han bliver opfattet som en sand patriot. Som personer er de to også meget forskellige, og det slår også igennem i deres strategi, hvor de forsøger at udnytte den andens svaghed. end han føler, at han måske kan vende stemningen. Han har også været i Europa, hvor han i Berlin nærmest gav den som en ny Kennedy. Dertil kommer, at han er meget synlig på internettet, siger Jørn Brøndal og tager fat på McCain: Obamas dilemma er, at han på den ene side er sort men samtidig kan opfattes som elitær, fordi han kommer fra Harvard University, der er landets fineste. Han er kun 47 og relativt ny i politik. Så når John McCain understreger sin egen erfaring og fædrelandskærlighed, prøver han samtidig at sige, at det er egenskaber, som Barack Obama ikke har. Omvendt forsøger Obama at gøre det til et valg mellem sig selv eller endnu en Bush-type, siger Jørn Brøndal. ELISABETH MUNKSGAARD FONDEN Barack Obama er søn af en sort far fra Kenya og en hvid mor fra Kansas. Han voksede op på Hawaii og i Indonesien, er uddannet i statskundskab og international politik fra Columbia University og STIPENDIER gennemførte senere jurastudiet på Harvard University, hvor han Fonden yder økonomisk støtte til studerende og yngre kandidater som den første mulat var chefredaktør for det anerkendte Harvard inden for fagene forhistorisk arkæologi, klassisk arkæologi, middelalderarkæologi og historie (fortrinsvis ældre historie). Law Review. Han har valgt Joe Biden som sin kandidat til vicepræsident en Der uddeles stipendier på normalt op til 50.000 kr., fortrinsvist som dækning af udgifter i forbindelse med forskning (speciale- og ph.d.-studier i ovennævnte fag) publicering af forskningsresultater, herunder doktordisputatser studerendes og yngre kandidaters rejse- og studieophold, samt andre udgifter i forbindelse med forskning. 65-årig senator, der er erfaren i udenrigspolitik og som har rødder i middelklassen. John McCain kommer fra en familie med stærke militære traditioner. Både hans far og farfar var admiraler, og han har selv en fortid som pilot. Kommer han i Det Hvide Hus, bliver han med sine Der ydes kun støtte, såfremt det kan sandsynliggøres, at projektet i øvrigt er fuldfinansieret. Der skal i ansøgningen vedlægges budget. Ansøgninger uden budget vil ikke blive behandlet. Søges publiceringsstøtte vedlægges faglig vurdering eller tilsagn om optagelse i tidsskrift eller serie. 72 år den ældste nyvalgte præsident (Reagan var knap 70). Han har netop udpeget den 44-årige Sarah Palin som vicepræsidentkandidat. Og selv om Jørn Brøndal mener, at den 4. november også bliver en vigtig dag for Europa, pointerer han, at stemningen tværs over Ansøgninger sendes inden 1. oktober til: Museumsdirektøren, Nationalmuseet, Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K. Svar på Atlanten trods alt har været i bedring de seneste år: ansøgninger udsendes d. 23. december. Ansøgningsskema fås ved Forsvarsminister Rumsfeld er trådt tilbage, og vicepræsident Cheneys magt er tilsyneladende stækket. Mange af høgene er væk, henvendelse til Museumsdirektørens kontor, tlf. 33 47 30 01, eller ved opslag på Nationalmuseets hjemmeside, www.natmus.dk (Om Nationalmuseet, Bevillinger og fonde). Håndskrevne ansøgninger modtages og målet er ikke for enhver pris at udslette politiske modstandere ikke. i Mellemøsten. Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk 8
Lån til 2,02 % om året i variabel rente i op til otte år Nyhed for studerende med børn Danske ForældreStudielån er en del af vores Program for finansiel forståelse og investering i uddannelse. Lånet gør det nemmere at studere og være forældre på samme tid. Du skal være i gang med en SU-berettiget uddannelse, have forældremyndigheden over et barn under 18 år og oprette en af vores selvbetjeningskonti, f.eks. en Danske Basis konto, for at kunne få Danske ForældreStudielån. Desuden må du ikke være opført i et register for dårlige betalere. Udbetalingsperiode Hver måned i resten af din normerede studietid får du udbetalt 1.000 kr. (dog højst i 6 år). Renten er for tiden 2,02 % p.a. Den er variabel og tilskrives fire gange om året. Afdragsfri periode Du behøver ikke at afdrage på lånet op til to år efter, at du er færdig med studierne. Det giver dig tid til at komme i gang med dit første job. Renten er stadig lav og er for tiden 2,02 % p.a. Den er variabel og tilskrives fire gange om året. Tilbagebetalingsperiode Her skal du tilbagebetale lånet med månedlige afdrag over typisk tre år. På dette tidspunkt ændrer renten sig til bankens til en enhver tid laveste rente for forbrugslån til private kunder, som i dag er 8,35 % p.a. Renten tilskrives fire gange om året. Læs vilkår og betingelser og ansøg online på www.danskebank.dk Hvis du tager lånet i 3 år, vil du have fået udbetalt 36.000 kroner. Med 2 års afdragsfrihed og tilbagebetaling over 3 år vil du skulle betale 43.544,11 kroner tilbage. Det svarer til en ÅOP på 3,88 %. Program for finansiel forståelse og investering i uddannelse
NYVIDEN September 2008 nr. 9 10
nr. 9 september 2008 NYVIDEN Få ideer sammen med din konkurrent Andre brancher kan lære af samarbejde blandt danske pengeinstitutter Hvordan sikrer man, at ens virksomhed er så innovativ, at den kan skille sig ud og overleve i en stadig stigende konkurrence? Nok ikke ved at sidde og lufte sine bedste ideer under møder med konkurrenterne. Jo, det kan der sagtens komme noget givtigt ud af, lyder den kontroversielle melding i en ph.d.-afhandling, som Anette Broløs har forsvaret på Syddansk Universitet. Hun er områdedirektør i Fionia Bank og har i tre år forsket i, hvordan samarbejde organiseres i den finansielle sektor, og hvordan det kan påvirke idéskabelsen. Danske pengeinstitutter har en lang tradition for at samarbejde, og de fælles betingelser skaber relationer mellem parterne, så der kan opstå et kreativt samspil med mange nye ideer, som kan udvikles og udnyttes forretningsmæssigt, siger Anette Broløs. Hun har taget udgangspunkt i et veletableret it-samarbejde, som en række små og mellemstore banker har omkring deres fælles datacenter. Her kender parterne hinanden, og selv om der er tale om ret forskellige virksomheder, deler de på mange områder viden og problemstillinger, så de er i stand til at forstå hinandens ideer. Og de betingelser åbner for en idérigdom, som både kan gavne samarbejdet og den enkelte virksomhed. Hvis man forstår at udnytte de kreative processer, fører de til ideer, som på længere sigt kan skabe innovation, siger Anette Broløs, som ser mange fordele i at samarbejde med konkurrenterne. Der er lang vej og mange processer, der skal lykkes, for at en idé fører til innovation. I mange små og mellemstore virksomheder kan det være svært at afsætte tid og miljøer til idéudvikling og innovation, siger hun. Anette Broløs har indarbejdet erfaringerne fra samarbejdet om datacenteret i en model for samarbejde om idéskabelse. Den lægger vægt på, at tætte relationer baseret på en kombination af fælles vilkår, aftaler og tillid giver mulighed for at dele problemstillinger og derigennem skabe fælles problemformulering og løsninger. Hendes afhandling supplerer således den traditionelle model for innovation, der har fokus på, at virksomheder får adgang til ekstern viden som inspiration til intern idéskabelse. Kan gavne andre brancher Anette Broløs har i sin forskning holdt sig til finanssektoren, men er overbevist om, at også andre brancher kan have gavn af at arbejde tæt sammen om idéskabelse. Ikke mindst inden for ser- Danske pengeinstitutter har en lang tradition for at samarbejde, og det gavner innovationen i branchen, mener Anette Broløs, der har forsket i samarbejde og idéskabelse. Foto: Hung Tien Vu. 11
NYVIDEN September 2008 nr. 9 vicebranchen, hvor der ofte er tale om at sammensætte produkter Hun er ansvarlig for udviklingen af Fionia Banks alliancestrategier, og det er netop hendes egne erfaringer fra det praktiske og løsninger til den enkelte kunde. Der er ingen tvivl om, at strategisk samarbejde kommer til at samarbejde med andre banker, der har sporet Anette Broløs ind i spille en større rolle fremover, ikke et forskningsprojekt, som forsøger at forstå mindst fordi der er et stigende it-indhold i kundeløsninger og kundekom- Helt konkret kan forskningsprojektet, forskellighed i samarbejdsformer. der munikation, siger Anette Broløs, som tror, at virksomheder, der arbejder sammen, sagtens kan fastholde deres forskellighed og dermed stadig konkurrere. Man er altid vældig bange for, at samarbejde fører til homogenitet, så den ene virksomhed ikke er til at skelne fra Der er ingen tvivl om, at strategisk samarbejde kommer til at spille en større rolle fremover. den anden, men samarbejde behøver ikke at medføre så stor overførsel af viden, at forskelligheden forsvinder. Selv om virksomhederne i min undersøgelse har samarbejdet på en række områder i 40 år, er der stadig store forskelle, som spænder fra landsdækkende banker til helt små banker med kun 5-6 ansatte og fra rene privatbanker til meget erhvervsorienterede banker. I 1980 erne, da bankfusionerne tog fart, spåede mange ellers, at de små banker ville lukke i løbet af få år, og at markedet ville blive domineret af få finansielle supermarkeder, siger Anette Broløs. Hun peger på, at bankverdenens mange strategiske samarbejder om it-løsninger på infrastruktur og standardiserede produkter, for eksempel Totalkredit, netop har gavnet de mindre aktører på markedet. Konkurrencen lever stadig Produktleverandørerne leverer til alle banker, og det betyder, at selv mindre banker kan tilbyde deres kunder komplekse produkter. Derfor ligger forskellene mellem bankerne i høj grad i orkestrering af det, vi får ind, i den sammenpakning af løsninger, som vi tilbyder kunderne. Nogle lægger vægten på at være den lokale bank, andre har en stærk erhvervsprofil, og på den måde lever forskelligheden og konkurrencen i bedste velgående, siger Anette Broløs. Anette Broløs, ph.d. er gennemført som en vekselvirkning mellem teori og praksis, bruges fremover til at finde ud af, om vi udnytter vores partnerskaber og samarbejder godt nok. Og vi kan arbejde konkret med at skabe rammer, der gavner idéskabelsen, siger Anette Broløs. Hendes casestudium med it-samarbejdet indikerer, at de nye ideer især dukker op, når deltagerne, som mødes jævnligt, beskæftiger sig med problemløsning eller har en mere generel diskussion af fælles relevante emner. Og det ser ud til, at de ideer, der opstår under den generelle diskussion, er mere innovative. Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk fakta Erhvervs-ph.d. Anette Broløs er som områdedirektør i Fionia Bank en del af bankens ledelse. Hun har i tre år været ph.d.-studerende på Institut for Marketing og Management, og i juni forsvarede hun sin ph.d.-afhandling om, hvordan samarbejde og idéskabelse kan påvirke innovationen. Der er tale om en erhvervs-ph.d., hvor universitetet, repræsenteret ved Knowledge Lab, og en privat virksomhed deles om finansieringen af et treårigt forskningsprojekt, der skal munde ud i en afhandling. Målet med den virksomhedsrettede ph.d. er at uddanne forskere med indsigt i de erhvervsmæssige aspekter af forskning og udvikling. 12
Dyre ferier gør os ikke lykkeligere De mange penge, vi i disse år kaster efter rejsemål, giver ofte kun minimale udsving på vores lykkebarometre. Vi har brug for uforudsete oplevelser, der lagres i hjerte og sjæl, mener turismeforsker Selv om vi ofte vælger det sikre, så vil vi gerne tages af naturen og mærke at vi er små og livet er stort. Janne Liburd, turismeforsker En palme, en swimmingpool og en isterning, der klirrer mod et cocktailglas. Det er rart at være på ferie. Og vi graver stadig dybere i lommerne for at opleve hvide sandstrande og fremmede indkøbsstrøg. Men når vi interviewer folk og måler på lykkeværdien af de mange ekstra og dyre ferier, ser vi, at de ikke bliver en pind lykkeligere. Ferierne er nok dejlige, mens man er af sted, og det er også godt at fortælle kollegerne om rejsemålet eller at vise rejsebilleder frem til familien. Men på den lange bane er glæden ikke til at spore, fortæller Janne Liburd. Hun er leder af Center for Turisme, Innovation og Kultur på Syddansk Universitet og forsker blandt andet i oplevelsesøkonomi der fortæller, hvor meget vi rent faktisk får for vores penge. Samtidig er hun formand for den internationale tænketank Best Education Network, hvor et enigt forskerfelt 14
nr. 9 september 2008 NYVIDEN senest har diskuteret sammenhængen mellem det stigende Her har man blandt andet kunnet opleve kunst, som er udformet af ting, der er fundet i naturen. Værkerne var udstillet rejseforbrug og vores livskvalitet. Langt de fleste af os betaler dyrt for ved strandkanten og blev i løbet af få at tage steder hen, hvor alt forhåbentlig er, som vi forventer det. Men det, tidevandet. Andre kunstnere har timer helt eller delvist opslugt af lavet Langt de fleste af os betaler dyrt for at tage steder hen, hvor alt forhåbentlig er, som vi forventer det. Janne Liburd, turismeforsker vandrende huse, så de besøgende kunne bevæge sig som snegle eller nomader. Mange af de besøgende, jeg interviewede, fik en stor oplevelse ud af de forskellige indslag. At se smuk kunst, der bare skyller ud i havet, giver for eksempel følelsen af at være lille i en stor verden. Mange blev rørt, fik stof til eftertanke og følte sig åndeligt beriget. som batter noget, er, når vi får oplevelser, der sætter det, vi tager for givet i perspektiv og pirker til vores holdninger, forklarer forskeren. Vi vil tages af naturen Den slags oplevelser kan man for eksempel få, når man prøver at bo med bjergbønder i Peru, svømme med mærkelige dyr på Galapagos eller rejser på overlevelsestur på den Andre fik selvfølgelig mest strandskaller med hjem, men sådan anden side af jordkloden. vil det altid være, fortæller Janne Liburd, der er uddannet Men den 38-årige lektor ved Syddansk Universitet i Esbjerg antropolog. interesserer sig også for at finde ud af, hvilke basale virkemidler, der skaber positive vibrationer på følelseslivet. hjerte og sjæl, at vi føler os levende. Hun tvivler ikke på, at det er, når de store følelser puster til Som et led i sin søgen har hun lavet feltarbejde i universitetets Selv om vi ofte vælger det sikre, så vil vi gerne tages af naturen og mærke, at vi er små, og livet er stort, siger hun. egen baghave, hvor Esbjerg, Varde, Fanø og Tønder Kommuner netop har afholdt Vadehavs Festival. Festivalen bestræber Af Dan Hansen, dan@sdu.dk sig på at skabe bæredygtige kulturoplevelser, der højner livskvaliteten for de besøgende turister og lokalbefolkningen. 15
SYDDANSK UNIVERSITETS EFTERUDDANNELSE TAG EFTERUDDANNELSE I 2008-2009 KURSER Rollen som projektleder Kursusstart den 9. september 2008 Samarbejde mellem politikere og embedsmænd Den 30.-31. oktober 2008 Storytelling Den 10.-11. september 2008 Kursus for kommunale og regionale embedsmænd Den 20.-21. november 2008 Sygdom, sundhed og pleje i et flerreligiøst og flerkulturelt perspektiv Den 9. december 2008 ADVOKATER OG JURIDISKE MEDARBEJDERE Formueretlige emner: Forældelse og passivitet Den 16. september 2008 Sundhedsjura Den 9. oktober 2008 EU-retlige aspekter i danske straffesager Den 12. november 2008 Internationale kontrakter processuelle og materielle elementer Den 2. december 2008 Bygge- og boligret fra udbud til udlejning Den 4.-5. november 2008 Introduktion til den nye danske aktieselskabslov Den 9. december 2008 LEDERE I STATEN Organisationsforståelse Kursusstart den 9. oktober 2008 Forandringskommunikation og ledelse Kursusstart den 3. februar 2009 Strategisk ledelseskommunikation Kursusstart den 24. marts 2009 Dialogisk ledelse Kursusstart den 8. september 2009 LEDERE OG MELLEMLEDERE I GYMNASIERNE Ledelse af reformimplementering og skolernes organisering Kursusstart den 3. november 2008 Strategisk ledelse og det økonomiske perspektiv Kursusstart den 21. januar 2009 Strategisk ledelse og personalerelationer Kursusstart den 1. december 2008 KONFERENCER Forandring og sundhed på arbejdspladsen Uge 43 2008 præcis dato annonceres snarest på vores hjemmeside Lokalt politisk lederskab Den 3. december 2008 Læs mere på www.sdu.dk/sdue Du er velkommen til at kontakte os på telefon 6550 1075 eller send os en mail på info@sdue.sdu.dk.
sagt & skrevet Foghs efterfølger Det er endnu ikke lykkedes for Lars Løkke Rasmussen at arbejde sig ud af sagerne, og det er ved at blive et nere af sporten. Det har klart været til regeringens fordel. Jørn Hansen, lektor på Institut for Idræt og Biomekanik, til Nyhedsavisen Kost og psyke Psykiatrien ser ud til at nære stor ulyst til overhovedet at tænke på, om psyken influeres af kosten Jeg tror, Mindre bevægelse mere motion Min påstand er, at aldrig har så mange motioneret som i dag, men aldrig har vi bevæget os så lidt. Motion er problem. Hvis de tal holder om for eksempel halvandet år, så er Venstre nødt til at se sig om efter et alternativ til at efterfølge Fogh Robert Klemmensen, lektor på Institut for Statskundskab, til Ritzau Kunstigt liv Og i det rigtig lange perspektiv tror jeg også, at vi kan starte processer, som bliver smartere, dygtigere og mere intelligente, end vi er nu. Den ultimative konsekvens af at skabe nyt liv er jo at tilvejebringe et nyt evolutionært spring for os mennesker og vores teknologi. Steen Rasmussen, professor på Institut for Fysik og Kemi, til Ingeniøren Kina og OL t Indtil åbningsceremonien stod det 1-0 til Amnesty International og andre, der gjorde opmærksom på problemerne i Kina. Men nu har Kina fået udlignet til 1-1. Legene er forløbet problemfrit, og alle har ladet sig fasci- Gør-det-selv partier Der findes en underskov af folk, som har en enkelt sag eller to, de kæmper for. Typisk vil de ikke få nogen landspolitisk indflydelse, men ved at have et partinavn får de en slags ølkasse at stille sig op på. Og nogle formår da også at skabe overskrifter som da Rygerpartiet blev dannet. Ulrik Kjær, lektor på Institut for Statskundskab, til JydskeVestkysten. Skoler og stordrift Det er klart, at kommunerne prøver at høste de muligheder for stordriftsfordele, der er opstået i forbindelse med kommunesammenlægningen. Men fordelene kommer ikke af sig selv. På skoleområdet kræver det blandt andet, at man lægger skolerne sammen til større enheder. Problemet for kommunerne er så, at forældrene har ret til at oprette friskoler i stedet. Michael Klitgaard, lektor på Institut for Statskundskab, til JydskeVestkysten det er et spørgsmål om tid, for det tog også tid at acceptere sammenhængen mellem hjertekarsygdom og kost. Lige nu er det vanskeligt at få ørenlyd, fordi data omkring fedtstoffer er relativt få. Ole G. Mouritsen, professor på Institut for Fysik og Kemi, til Weekendavisen Den Kolde Krig er fortid Dengang var der en modsætning mellem to ideologiske systemer, der ville bekrige hinanden til sidste blodsdråbe og kun undlod det på grund af terrorbalancen. Nu er det klassiske nationale interesser, der varetages og alt andet lige er det vel lidt mindre foruroligende. Og tænk også lige på, at den russiske elites børn går i dyre betalingsskoler i USA og Storbritannien situationen er simpelthen en helt anden i dag. Erik Kulavig, leder af Center for Koldkrigsstudier, til Jyllands-Posten, om konsekvenser af konflikten i Georgien fjernet mere fra hverdagen. Derfor skal der ikke ret meget til, før vi synes, at vi har været meget aktive. En lille tur på trappen er nok til, at vi mener, at vi har motioneret. Man kan sige lidt ironisk, at i takt med at vi bevæger os mindre og mindre og motionerer mere og mere, skal der mindre og mindre til, før vi selv synes, at vi dyrker motion. Bjarne Ibsen, lektor på Institut for Idræt og Biomekanik, til Jyllands-Posten Unge på Arto Hvis det er unge mennesker, man vil ramme, så er man næsten nødt til at bruge virtuelle midler. Der er ikke ret mange af de unge, der jævnligt ser Tv-avisen eller læser aviser. Det sted, hvor de fleste ville opfatte beskeden, det er steder som Arto. Unge i dag får deres nyheder fra internettet, og derfor er det nødvendigt at finde dem dér. Carsten Jessen, lektor på Institut for Litteratur, Kultur og Medier, til Fyens Stiftstidende De olympiske lege er forløbet problemfrit, og alle har ladet sig fascinere af sporten. Det har klart været til den kinesiske regeringens fordel, vurderer idrætshistoriker Jørn Hansen. Foto: Scanpix. 17
NYVIDEN September 2008 nr. 9 Når afstandene ikke ligefrem kræver tog eller fly, foretrækker Mogens Hørder cyklen, og sådan bliver det også i det ny job. Foto: Ole Friis. Han satte kursen Efter små tyve år takker Mogens Hørder af som dekan. Men han fortsætter i nyt job Efter råd fra matematiklæreren begyndte han efter gymnasiet at læse til civilingeniør. Det fandt han dog hurtigt ud af, alligevel ikke var ham. Så startede han på at læse medicin. Og efter en uge var jeg bidt af det, og det har været pragtfuldt lige siden, siger han. Mogens Hørder, 68 år, professor, dr.med. og indtil 1. september dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet. Selv om det foretrukne transportmiddel er cyklen, har Mogens Hørder altid haft fart på. Han blev ledende overlæge som 38- årig og professor som 41-årig. Undervejs arbejdede han også i USA, og siden fulgte næsten 20 år som dekan. Men inden vi når at tale om hans karriere, lader Mogens Hørder blikket glide op over de guldindfattede briller og siger: Jeg kan selvfølgelig godt regne ud, at det her interview kommer til at handle meget om mig. Men lad mig én gang for alle fastslå, at udviklingen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet aldrig havde fundet sted, hvis ikke vi havde så mange dygtige og engagerede medarbejdere. Mødet med Bertel Haarder Det hele så ellers ikke alt for lyst ud, da Mogens Hørder tiltrådte som dekan 1. januar 1989. Allerede et halvt år forinden lød meldingen fra Christiansborg, at sundhedsuddannelserne skulle reduceres, da der var arbejdsløshed blandt læger. Planen var at nedlægge lægestudiet i Odense og på den måde lade ét universitet tage hele skraldet. I efteråret 1988 blev Mogens Hørder den, som på vegne af en aktionsgruppe kontaktede de uddannelsespolitiske ordførere for at fodre dem med fakta om, hvad Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet producerede af forskning og uddannelser, og 18
nr. 9 september 2008 NYVIDEN Haarder accepterede vores udspil og lovede, at vi ikke ville blive lukket. Mogens Hørder, afgående dekan hvordan visionerne tegnede sig. Efter udnævnelsen til dekan henvendte Mogens Hørder sig også til undervisningsminister Bertel Haarder, og langsomt begyndte de to at nærme sig hinanden. Han bad fakultetet om at komme med et oplæg, og det fik han. Vi ville synliggøre de store folkesygdomme i medicineruddannelsen og forskningsmæssigt fokusere på det, vi var bedst til, fortæller Mogens Hørder. Afgørelsen faldt i maj 1989, hvor de to mødtes på Christiansborg. Da Bertel Haarder ventede på at skulle ind og stemme i Folketingssalen, foregik samtalen på en trappe lige udenfor. Haarder accepterede vores udspil og lovede, at vi ikke ville blive lukket. Men han sagde samtidig, at han ville holde øje med 19
NYVIDEN September 2008 nr. 9 os, og at vi nu fik nogle år til at vise, hvad vi kunne, mindes Mogens Hørder. Han beskriver selv de efterfølgende år som barske, især fordi man som led i en omstrukturering var nødt til at afskedige medarbejdere. Men i 1992 var stor- Jeg er meget fokuseret på, at vi har så gode uddannelser som muligt, og at vi anlægger et internationalt perspektiv. Mogens Hørder, afgående dekan Han tilføjer, at fakultetet for en halv snes år siden desuden udbyggede relationerne til hospitalerne i de daværende syddanske amter. I dag har vi faktisk et Institut for Regional Sundhedsforskning, som dækker regionshos- men reddet af, og fakultetet fik sit frihedsbrev. pitalerne i Syddanmark. Fakultet og region arbejder tæt sammen Da var omkring 25 små institutter omdannet til fire store, og universitetet var på vej til at få sin helt egen profil i forhold til de cirka 1,2 millioner indbyggere eller knap 25 procent af den dan- om at sikre forskningsbaseret behandling på højeste niveau til sundhedsvidenskabelige uddannelser på Københavns og Aarhus ske befolkning, fortæller Mogens Hørder. Universiteter. I dag er han leder af et fakultet med godt 600 ansatte og mere Vi satsede på idræt i såvel uddannelse som forskning, og det end 3000 studerende. Fakultetet rummer syv institutter med 51 kom til at præge os, fordi vi siden har tænkt meget i forebyggelse. forskningsenheder, og en række af forskerne er blandt de bedste Så fik vi Nordens eneste kiropraktoruddannelse, og dermed havde på den internationale scene. vi hele bevægelses-apparatet. Sammen med medicin blev det vores Det har taget lang tid at bygge op, og i sådan en proces er du tre store uddannelser, forklarer Mogens Hørder. meget afhængig af at kunne ansætte de rigtige mennesker. Vi Fakultetet gik også tidligt nye veje for at udvikle kvaliteten i har både tiltrukket kapaciteter udefra, men også udklækket vores uddannelserne. Blandt andet valgte man at indkalde ansøgere til egne sværvægtere, påpeger dekanen. medicinstudiet til samtale i stedet for kun at fokusere på deres karakterer og erhvervsarbejde. Formidling og fokus på patienten Nyt job blev også tænkt ind i uddannelsen. Senere er andre bachelor-, Det var altså nu, han med god samvittighed kunne vælge at forlade universitetsverdenen og i stedet øge antallet af cykelture til kandidat- og masteruddannelser kommet til, og flere af dem foregår i samarbejde med naturvidenskab, humaniora eller samfundsvidenskab. verden sammen med hustruen, som i øvrigt også er overlæge. Og sommerhuset på Nordfyn. Og tage til flere koncerter rundt om i bruge endnu mere tid hos børnebørnene, der bor i England, men Klar profil også har indiske rødder. Samtidig blomstrede en række stærke forskningsmiljøer op og gav Men i stedet har Mogens Hørder valgt at takke ja til en nyoprettet universitetet en klar profil på det sundhedsvidenskabelige område. stilling, hvor han skal fungere som særlig rådgiver for ledelsen på Sundhedsfremme, hvor aldringsforskning især markerer sig, er en SDU. af dem. Folkesundhed og forskning i en række udvalgte folkesygdomme er en anden. Et tredje vigtigt element er samarbejdet med muligt, og at vi anlægger et internationalt perspektiv på hele Jeg er meget fokuseret på, at vi har så gode uddannelser som hospitalerne i de nærliggende regioner. universitetets uddannelsespolitik. Og de ting kommer jeg til at Det var af stor betydning, at vi allerede tidligt i 1990 erne fik arbejde med, siger Mogens Hørder. aftalt et tæt forløb med Odense Universitetshospital inden for Som hidtil skal han deltage i det arbejde, der skal kvalitetssikre forskning og uddannelse. Det har blandt andet sat internationale universitetets uddannelser. Desuden skal han styrke universitetets spor inden for diabetes og allergi, og nu forstærker vi samarbejdet engagement i de strategiske forskningsprogrammer yderligere, og med OUH yderligere, oplyser Mogens Hørder. han skal være med til at udbygge samarbejdet med professions- 20