Stavanger Museums Aarshefte, Årg. 22(1911), V. S. 1-21 RUNERNE PAA TO MIDDELALDERSKE BLYKORS FRA BRU 1 RYFYLKE. AP MAGNUS OLSEN PROPESSOR VED KRISTIANIA UNIVERSITET.
RUNERNE PAA TO MIDDELALDERSKE BLYKORS FRA BRU l RYFYLKE. D e to smnn med runer Imskrevne blykors, livornf nfbildninger lier medtlcles i lidt over naturlig storrelse', er fundne paa oen Bru (ganrd-nr. 4) i ;\lostera sogn og Iierred, Ronnese prestcgjzld, Stavanger amt. Pnn nordsiden af sen, som nu er udyrket, rncn livor der er ei1 rcekke minder efter gnmmel bebyggelse, ligger lise ved Soknssundet to store reser, som sikkert skriver sig fra broncealderen. I det sydvestre Iijerne nf den sydligste af disse fantltes blykorsene i 1908 indstiikne mellem stenene?= Blykorsene fra Bru, som nil tilhører Stavanger museiims oldsagsamling (nr. 3050), blev ifjor vinter sendt mig til unders~igelse af konservntor dr. A. W. B ro gger, idet linn Iinabedc, nt de mnatte kunno blive gienstand fot* en behnndling i museets anrsberetning. Skjont jeg blot har kunnet anvende liden tid paa Bru-indskrifterne, og skjent disse efter sit indhold tilharer et omraade - middelalderens kristelige symboler og formler -, som jeg stanr temmelig fremmed ligooverfor, har jeg dog vovet at meddele nogle bidrng til deres tydning. Kunde andre finde iioget briigbnrt deri, vilde jeg med de fal- 1 Efter fotografier udforte af Henrichsen & co., Stavanger. Ifolge meddelelse fra dr. A. W. Brogger, som ogaan oplyeer, at dor i den ros, hvori koreeno fandtes,,,nil ligger en napon stenkisteu:,,endskjirnt man altsnn ikke kjender oldsaker derfrn, or det ganske sikkert at rnsene er fm I>roneealdcrd. Dr. Bregger meddeler videre, at der fra Bru havee fund fra steiinlder, bronoealder (helleristninger og roser) og jernalder (huetomter og oldenger fra romorsk tid og senere). Jfr. N icol ay sen, Pornlevn. (som ogsna omtaler pvhnuge og rgser, samt en bautaeten pan Sokn ligoovcrfor Bru) og Boy e St rom, Stavniiger amt, s. 800.
gonde bemerkninger have opnanet mere, end jeg linvde stillct iriig som (len egentlige opgnve : den epigrafiske belinndling af Brii-korsenes riineindskrifter. Tavler eller plader af bly anvendtes xf og til i oldtiden til optegnelscr, Iivis opbevariiig man vilde sikre sig. I Do(1orin tjente saaledes beskrevne blytavler som med<lelelsesmiddel iiiellem presterne og ildenverdonen, og Tncitiis vei1 at berette om blytavler, som har vzret briigte til forbandelser (Ann. I1 69: carmivza et devotioaes ct vzomevz Qermanici plzcnlleis tabrtlis i?isculptztnl), l Fra den tidligere del af middelalderen haves ikke fall eksempler pan, at blyplader med indskrift er nedlagte i grave. Prn Danmnrk kjondes en rrckke saadanne (latinske) indskrifter fra ber~mte mronds Deres bestornmelse Iiar aabenbart vsret den, at sikre for cftertiden niitentiske biografiske oplysilinger om den nfdade. Efterat denne skik er ophtjrt i Danmark med det 1Yde aarli., træffer vi fra begyndclsen :tf 14do anrli. paa et eksempel fra Bærøern~.~ I biskop Erlends gr:iv neillagdes i 1308 en blyplade med runeindskrift (tned Jlalrunen", d. o. nlcilninar), son1 - snndsynlig paa latin - fortalte om biskoppens liv og virksomlied; se Erkebiskop Henrik Kalteisens kopibog udg. ved A. Bugge (Christiniiin 1899) s. 202 og fortalen s. L=. Hensigten med denne plade tiur iitvilsomt været at skafle tilveie paalidelige materinlier til brug for dem, som senere skulde soge udvirket, at biskop Erlend blev kanoniserot og Fsreerne derved fik sin nationnllielgen. En videre anvendelse end blyplades synes dog i det gamle Xorge s m a a b l y k o r s at have havt. Saadanne blykors, dels nied, dels tiden indskrift, kjendes frn en r3ckko vestlandske fiintl, livoraf do fleste or fra egnen omkring Stavanger (fra l Se artikleu.rleitafelnu i Paulg-Wissowa's Real-Ericyclopiidie dor classisclien Altertum~wiese~iscliaft~ 111, snmt G r u pp e, Griechische alythologio s. 355. Q Kornerup, Anrbgger f. nord. Oldkyiid. 1878 3. 266 ff. 8 Herpaa hnr universiteteatipendiat O l ii f K o l s r u t1 gjort mig opmerhoni.
Time pan J~deren i syd til Haugesund i nord), si snkelt fra Ullensvang i Kardanger og et andet fra Fjmre i Ost-Agder. Jeg anforar her disse fund i geograhk orden: l. Ved N, Nicolaysen'g udgraming af en yngrejernalders lan~haug i Fjwre, Nedanes amt, (,Hnug No. 66",,,tmt ved Hirkegnardens nordvestre Hjerneu) fandtee 6 fod nordsst for haugens midte og 1 fod over bunden.et rekvinklet Kom af Bly, 7 cm. hsit og 6,a cm. bredt over Armene, temmelig skjsdeslest arbei det, tiden Ornamenter eller Indskri ttu (Kristiania oldsagsamling nr. 8277). Nioolaysern (Anreberetning for Foren. til norske fortidm. bev. 1877 s. 268) &der det rimeli@, at,,korset senere maa vare indkommek i haugen, hvad ogsaa dets bdiggenhed synes at viseu. 2. Fra en griivhnug ved gnarden Re i Time (Jmderen) stammer,,et simpelt blykors mod omtrent lige lange arme, 8-8,4 cm. langtu (Bergens mueeum nr. 4820). I midten af haugen stodte man paa et lidet gravkammer.,,omtr. 1 m. noidenfor kamret fandtes blykorset 60-70 om, dybt.",,iiorset er utvilsomt fra krisbn tid." Det er uden indskrift, Se G. Gnstafson, Aarsberetn. l891 s. 140. 3. Paa gaarden GrrPlde i Klep (Jmderen) fremkom i 1860 ok blykors (9 cm, hsit, 7 cm. bredt) med latinsk indskrift (ikke runer): &e mucom domini, fwgite partes adverse, vicit lao de irih iuda, i.adi(x d)avidi... enmm,.. (a)dom +. D. e.,se Herrens kors, flygter onde magter! seiret har larven af Jnda stamme, Davids rod..,. Adonai +.U Indskriften er lsst aadedes af I. Un ds e t, Indskrifter fra middeldderen i Trondhjems domkirke (1888) s. 94 anm. 9, hvor det oplysee, at korset,er fundet i jorden og sbmmer mkke fra en gravu. Det tilharer Bergens museum (nr. 400), 4, Pria Malk kirkegaard i Baaland (Jrsderen) fandtes i 1886 ct blykors (14,a cm. hait og 8,2 cm. bredt), som baorer en længere, med runer skreven indskrift, delvis af samme indbold som Urude-korseta indsrift.' Nu i Stavanger museum (nr. 1616). 1 Bonge inhkriftcr er meddelte (Mails-indskriften i transukription erer 8. Bugge og I. Undset) i Bang's HexeformuIaror nr. 1007-68.
6. De to lier behnndlede hlykom nied runeindskriher (som vi skal se, pm latin) fra aen Bru, Ilastere herred, Ryfylke. 6.,Et lidet Kom af Bly, nedentil tilspidset, ovaritil flndt; Korsarmene bredere mod Enden. Synes nt have vmret aldeles glat, uden Ornamenter. I Midten, hvor Korsarmene stode sammen, en Nagle, ligeledes af Bly. Stykkeh oprindelige Heide synes at have vaaret c. 2*/'lrd', men kan ikke bestemmes npiingtigt, da den everste De1 er beskadiget. Afm etandon mellem Roranrmence Ender tvsrsover 19/s", - Op- give t at vaare fundet i en Gravhaug pm Haugesund Bye Qrund sainmen med No. 2937 [et ovalt stenredskah med fire rifler efter længden, af les grsnagtig at~nart].~ (Q. R yg h's baskrivelse iiv gjonstandon i Kristiania oldaag~arnlings katalog nr. 4890, aar 1860.) 7. Faa Kra~vold under gnarden Upedal i Ullensvang (Hnrdanger) fandtes nylig et blykars liggende Pan en lidan Zidle, i naerheden af ben (menneskebcn?), altssn mulig i sammenbang med en grav fra niiddelalderen, Korset er omtrent Iigenrmet, l4 cm. haik og l2,a cm. bredt. I den eiie tverarms endekant er der i gammel tid skaaret tre bak. Hele den ene side af korset ar beskrevet med l~srcvne ord a mngisk betydning: XPI 8ulzdator ihs alplra omega... ealiaoth etc. Enkelte ard i den utydelige indskrift synes dehis skrevno med runer. Korsets anden side har i midten et kora omgivet af en kreds, mint pria komarmene fordelt fulgende bogstaver: al - ha - ab,.. omega, tilligemed et monogramlignende tegngu Se H. Sch e t elig, Bergens museums aarbok 1909 nr. 14 s. 44.L Af do 8 norske blykors fra 7 furid har 3 (nr. l, 2 og 6) ingen indskrift. De avrige 6 har latineke indskrii'ter, hvortil oftost runer er anvendte (nr, 4, b [to kors] og inulig delvis nr. 7). Korsena er i regden ai en meget enkel form. Paa enkelte kan armene tiltage noget i bredde ud mod enderne, og i et tilfmlde er korset nedentil tilspidset (nr, 6). Ganske enestanonde er den form, som Bru-korsene har, Ogsaa ved indskijfternos indhold skiller disse sig ud fra da nndre norska blykora. Her ved trykfeii XPT (privat medd%lolao af dr. Scbetolig}.
Som dr. Haakon Schetelig meddeler mig, kjendes lignende smaa blgkors ellers kun fra England, VestNorges nære naboland, som i den tidlige middelalder havde livlig forbindelse med Agder, Rogaland og Hordaland. Disse engelske kors vil, i forbindelse med de norske, blive gjenstand for en udrediiing af dr. Schetelig. Af hans resultater faar jeg lov til lier at foregribe, at de engelske blykors sikkert har havt den summe anvendelse som de norske. Af de ovenfor meddelte fundoplysninger fremganr tydelig, at de norske blykors paa en eller anden mnade har forbindelse med b egrav el se. Med god gruiid har derfor Undset alle- rede i 1888 (nnf. st. s. 94) uagtet det dengang sparsomme materiale kunne udtale:,,de... to smaa blykors [fra Grucle og Malle] ligesom miiske ogsb en lideii blyplude nied fadervor m. m. pl latin og med runer' har mbske som amuletter fulgt linet i jorden.' At blykorsene ikke kan have været baarne som amuletter, følger ogsaa deraf, at flere a korsene er overordentlig tynde i forhold til sin størrelse. Hertil kommer, at ingen nf dem Iiar et hul oventil, livorigjennem en snor kunde drages, og endelig viser de iltke nogetsomlielst spor af slid. De har derfor efter al snndsynlighed varet forarbeidede og forsynede med indskrift udelukkende i den liensigt ut nedlægges i en grav. Det kan dog synes paafaldende, at flere af blykcrsene liar været nedlagte i ferhistoriske, hedendre gravhauge. llan tør lier, da tilfxldene er saa mange, ikke tænlre paa anvendelse af gamle gravhauge til begravelse i kristelig tid, selv om det udtrykkelige forbud i den xldre Gulatingslovs kristenret (kap. 23, NgL. I 14) mod at begrave i hauge og røser, kunde stemme med en saadun opfatning. I haugene i Fjxre (nr. 1) og i Time (nr. 2), som er undersragte af sagkyndige, skulde mnn i sno, fnld vente at der var fiinrlet spor af en slig middelaldersk efterbegravelse paa det sted i haugene, hvor korsene blev paatrufne. 1 Aarsberetningen 1871, p. 69 ff. [Undect's nnni.1. - Denne blyplnde er fra Ulstad i Loni. Dens indskrift er (cftcr 0. Rygh'e læsning) i trrnsskriptiou meddcit af B ang, (nr. 1070).
Jeg ser kun en mulighed for forstaaelsen af det eiendommelige forhold, nt blykors med indskrifter af udpr~get kristeligt indhold i den senere middelalder er iicdgravede ellcr indstiikne i gravliauge fra hedensk tid. Dette maa vme gjort for sna at sige at kristianisere eller ved Kristi kors indvie de hedenske begravelser. Ilan kan derved have villet gjore sine under hedendommen dcrde forfztlre delagtige i Kristi kors's kraft - amanuensis G. blerck minder mig i tlonne sammenliang om,,at lade sig dcrbe for de dedeu (1. Cor. 15, 29) -, eller man kan ved det hellige kors Iiave villet vzrne sig mod gjengangere (jfr. filgite partes cc(everse! paa Grude-korset). I forste tilfalde Iiar da re1 denne skik forbindelse med de middelalderske forestillinger om Jesu nedfart til dcrdsriget, Iivor hcm prmdikede for nnnderne, som var i forvaring, og ved sit kors aabnede dem adgang til frelse. Herom heder det i det apokrjfe Nicodemus's evangelium:.han udstrakte sin haand og gj o rde kor se t s t egn over Adnm og over alle sine hellige, og lioldende Adains Iiannd steg Iian op fra de dnde."' Det inindste kors (I), som er 6,6 cm. langt og 3,6 cm. bredt, har paa den ene side en indskrift, som er anbragt mellem rammelinjer og gaar paa langs af korset (lier betegnet som indskrift I a). Pan den anden side har det to indskriftlinjer, ligeledes indrammede, hvoraf den ene gnar paa tvers, den anden paa langs af korset. Hvor de to korsvis anbragte linjer medes, synes der ikke rit vzre skrevet rtiner, idet rummct lier vistnok kun er udfyldt ved 6 rette streger, hvoraf to og to er indbyrdes parallele; (lisse to linjepnr (laniler med liinnii(1en rette vinkler, medens deri 5te streg gnnr paa skraa Jfr. Soplius ]Sugge, Studier over de nordiekc (iude- og Heltesnmis Oprindelec e. 387 f., hvor linn soger at begr~tnde sammeu- Iiteng mellem tryllerunerne og korset i deta anvcntlclse som trglletegn. Hcriiiod kan semrnotilignes, hvad jeg fra setiora tid liar frenidruget oril ruiiernee,,kristiriuiseringu i Anreberetri. 1907 s. 161 ff., li2 1.
inellom det linjepnr, som lsber pan Inngs nf korset. Ved [le 5 streger midt pns I deles satiledes begge de korsvis anbragte indskriftlinjer i to nfdelinger. De to runer sverst i tverlinjen kalder jeg I b, den ene lune nederst i sainme linje I c. Paa lignende maade falder langlinjen i to afsnit, livoraf det korteste (til venstre) betegnes ved I c1 og det lmngste (til huire) ved I e. Hvordan indskrifterne I h-e er anbragte i forhold til I a, vil man med veiledning i afbildningerne kunne forstaa, naar det blot angives, at runerne i Id ei8 skrevne paa sanime korsnrm som slutningen af I n, men med runetoppene vendte i modsat retning. Fig. 1. Jeg meddoler nu en Izsning af indskrifterne pan Rrukorset I, hvortil kun etpar beii~erkningcr behaver at feies, da runerne uagtet ujevnheder i overfladen og enkelte tilfzcldige streger overalt fremtrsder temmelig skarpt og klart. Egentlige vnriskeligheder ved læsningen volder kun I b, som jeg forelabig udelader; nien her er det mindre konstateringen af de enkelte runetæk, som er gjenstand for tvil, end sanimenstillingen af disse tr~k til hele rulietegn. 3 (i!l I li. 444bIi l b R 1 I a d o n a i b. (to tvilsomme runer) C. y m 3 d. Y i l e. YR114 msa k r t t o i o r i
I a nure 2 q d er ~krevdt sadedm, at der er et ikke &e Edet mellemram mellem Mtaurr pverett, del og stavem top, Bom begge nanr ap til Øvre rammelinje, a 8. Kvistene, der har (ligeaom pm a l, a 4, a 6, e 8-61 er noget bdede, nsar ikke ind Bi1 etaven. a 4. Kvisten er meget svag (men dog sikker) og shner sterkt nedad. Mellem a 6 og a 7 synes ordadskiliol~ at -re antydet ved et starre mellemmm end nogat andet sted i danne indelm'ft. a 9 har fmt vreret skrevet omtrent som en n, hvia krumme bistav nedentil er noget b~iet ind mod hovedshven, Lidt nedenfor midten af bistaven er derpaa tilf~ist en atreg, gam dmaner ned mod h+, og som spas at skulle tjene tit at give den n-lipende rune smre iigbed med R, a 11 I apfatter jeg ikke mm runen for i, men som en afdutnings- aller rammeeitreg, Indskriften I a falder i de to runegrupper adoiiai og inri. Her har man fmt det hebrajske ord, som betyder,herrenu [jfr. (aldona: paa Qxude-korset] og derplra de kjendte 4 be. gyndel~eabagataver i den latinske indskrift pm Jesu kors (Jesus Noaarenz~s rex Iadmm). I on loangere runeindskrift paa et trmstykke, fundet under gulvet i Borgund kirke i Sagn,' forekommer blandt en række navna paa Gud ogean Adonai, skrevet apmai. Af indskrifterne b-d paa kora& bagside vover jag ikke at give nogari tydning, I b knn spfattss aom de to runer 4 o og en bindorune af 4 o og b n; men i saa fald er +runerne ridset ganske flygtig, saaledes at fistene langt fra slutter sig til stavens. Lwst den anden vei kan man faa frem Y d& m ab; her er da kvistens pm Y anbragta i forskjellig heide, og B-runens buer er blevne ~terkt forenklede, Det ar dog heuer ikke udelukkst, at nogle af siregerne i den firkant, aom dannes ar de 4 rammelimjer, herer med til b, hvowed depaea laasning end yderligere vandreliggjares. I c y m er nabenbart, ba,"gndelseebogshven i et helligt 1 Mcdddt i transikriptiom has Bang nr. 1089 etter 0. R y gh's Imaning.
navn; men jeg har ikke kunntrt finde fmb holdepunkter til nt nfgjsre hvilket. I d y1.l msal Bynes ligeledm at veer0 skrevet sterkt forkortet, Som allerede nsavnt, synes de to blykors fra Bru ikke at voerc amuletter i egentligate forstand, men man ttar antage, nt de er forfmrdigeds for at nedlegges i den gravhaug, hvori d for nogls aar siden fandtes. Det gjælder da at finde i en kristelig formel (det vil her vel sige begyndelse~bogatavern i en sandan formel), som kan passe i in indskrift, der lia været indridset med tanke nm en afdsd. Ledet a sandnnne I Fig. 2. bensyn har jeg BH& at tolke I d vsa hjelp a den ssmling af formler, som er oamtnenstilleds i verk,de antiquis eccleeim ritibusu I-IV venetiis 1788 ff,). '7 Jeg ansaa det pm forhaand for mnligt, at der i Y-runerne pm tre af korsets arme (b?, c og d) kunde skjule sig navnet I poa erkeengelen Michael, hvis hvem det var at fsre sjmlene efter dmrden til Paradiset.* Nu findes der virkelig i dat kapitel Iios Markne, som handler om, hvordan den eyge forberedes til drrden (IV B. 2491, en formel, hvor Michael nævnca. I et gammelt Breuiarium Cassinensium tempore Oderidi Abba tis l Andet tegn qmae at rmre runen I s og ikke ot kora, d~ cn hori- Bontal streu uaa midtan viitnok er tiliddie: denne stre~ or ikke
L dmcril~ttctn paabydes, at alle munke, som staar omkring dedsleiet, skal anranbe (len hellige BIicliael, naar den deende skal til nt udannde:,:et si amplius supervixerit, c:iiiaiit~ur psalini :t frntribus, et cutn prope fucrit expirare, (licetur tertio ab omnibus: Saolcte ~Uichael sttscipe allimam ejtts (,,Sankt iriichael, t:ig iinod hans sjal") etc. Som en mulighecl turde derfor nzvnes, at msa i I d skal forstnaes som forkortning for m(ichae1) ~(uscipe) a(nimam). Blen ogsaa åndre muligheder Icnii foreligge lier: msa kan vzrc forkortelse for rn(e)s(si)a(s), eller det kan vare rit forstna som hegndelseshogstaverne i en opregriing af Guds navne; jfr. ptia den ene side indskriften I a og paa den tinden side den optegnelse af Guds navne (begyn(lcnde med Messius, sotlwr... adonay), soiii vil blivc omtnlt under \)elinndlingen af det nndet blykors. l e laser jeg YR114 krtto, skjoiit kvisten pan 3dje rutie Iiverken gnar op til staven eller til ovre rnmmclinje. Dette er sniirlsynlig at forstaa som credo. Dobbeltskrivningen af t henviser vel til en folkelig norsk ii(1tnleform kreddo, som kan satrimenligties med krdda f., egentlig,,trosbck.jendclse", der etsteds i JTæreyinga saga er briigt om en bon. Sc Fri tzner 's ordbogs I1 s. 342 f.' I krtto kan mniigelen af e mulig forklares ved at antage, iit runeristeren fcmt havde tsnkt at skrive ordet med en bin(1erune af R r og + e (som i uermis paa det andet kors), mcii derpan gletrite at tilfoie +-iqunens prik pa R-riinens stav. Ila korset liar varet bestemt til at nedlægges i en grav, kan det i anledning af ordet krtto (credo) mindes om en ganimel skik, som A, J. Rinterim,,,Die vorzugliclisten Denk- wiirdigkeiten der Clirist-Katholisclien I<irclie (1825-31) VI, 3 s. 397 f. otritnler fra Frtltikrig. N:iar en knnonikus ved domkirken i Besnnqon dode, lagde iiian i liniis Iiniind en seddel, Iivorpna skrifteformelen vrir skrevet: CoitJitcor Deo omnipolotti etc. Meii,,geeigiieter ist die Formel, die nnch seinem Tode nuf seine Brust zu legen, befolilen lint der Biscliof l Denne ndtale mod -da- henviser til cri udtnle nf Int. credo nied (1 (ikke 8) blniidt det lands geistliglied, hvorfra ordet er optngot i oldnorsk.
Nauri tiu s von Paris: Credo quod Redemptor melu uit'it, et in novissinto die de terra srin.ectztnts sutn, ctc." Ogsaa det andet kors (II), som er noget stnrre end I (6,4 cm. langt og 4,~ cm. bredt), er beskrevet med runcr paa begge sidcr. Paa den ene sicle locscs p,za langs af korset, mellem to rammelinjer : Fig. 3. sir b i n s & i i s I e o R. 2 er I i, ikke + e. Det, som ser ud som et punkt lige til venstre for stavens midte, er begrænsningen af et oplioiet parti i korsets overilade. - R. 3 R r iicion forbindelse mellem stnv og bistav og mellem dennes to dele. - R. 13 skal vistnok opfnttes som + e, idet en liden lodret streg til venstre for stavens midte sandsynlig er ment som denne riines prik. - R. 14 4 o med næsbn lodrette kviste, som ikke gaar ind til staven. Paa tvers af korset stwr, i grupper paa Iienlioldsvis 2 og 3 runer, afdelte ved indukriftlinjen I1 a: II~. n$ $ii uer m i s
R. 2 har en liden lodret streg lidt til haire for stavens midte, mellem denne og bistaven. Derved er vel +-runens prik antydet, saaledes at runen bliver en binderune af + e og R r. En tredje runeindukrift findes paa samme side, nemlig 4 runer, som er indridsede over I1 a rune 9-14, saaledes at deres toppe vender indover mod toppene i I1 a: Kvisten paa r. 4 1 er svag, men synes mig sikker. Skraast.regeri efter r. 4 er sikkert ristet. inen har neppe riproglig mening. Jeg kan ikke tolke indskriften, om den opfattes som k- runons kvist eller n-runens bistav, saaledes at r. 4 skulde være en binderune af I a og enten b n eller n u I1 a-c indeliolder de 5 ord: (n) sirbins ariis leo (b) uermis (c) arita. De 4 ferste ord kan, i overensstemmelse nietl skrivemniiden i middelalderske runeindskrifter, tolkes som ile latinske clyrennvne sayens urim leo vel-mis, (1. e. slange, vmder, lave, orin (Irirve). Disse dyrenavne gjenfindes alle i den bekjoildte middelalderske opregning n Guds og Cliristi navne Alrna cluirtcs doniiiti paligat dei nomina summi etc., som bl. n. kjendes fra en norsk optegiielse paa pergament fra c. 1400.' Her findes i iipiagtig samine rrokkofølge de 4 dyrenavne serpou aries leo vmmis. Indskrifterne I1 a og b krni saaledes efter sit in& hold og sin besteminelse sanimenlignes med I a (adonai inri). Ensartet synes ogsaa I1 c arita at være. Dette ter opfattes som det grroske ord arete (ap-4),dydu, der svarer til virtus i den nrevnte optegnelse af bibelens nsviie paa Gud og Cliristus. At et grmslc ord forekomnier istedenfor det til- ' Optegnelsen (som ogena indeholder Johannes's evaiigelium kap. I r. 1-14 og eii I)oti) synes nt Iiave v<eret baaret aoin en amulet, eaaledes som ~)ergnmoiitbladete,,strcrke Sainmenlocgiiing og Bogstavernes Aftrykiiing paa den timrinest liggendo Fladou antyder.,.skriften ligticr den i do liyppig forekommendo Aflncla- og 01)- tngelsce-breve for bgfolk." Se 1)iplomatnriuui Norregicum VI1 tir. 441 (pjetiolitrjkt hos Bang lir. 10il).
svnrende latinske, har vi ogaaa okaempel pan i navne-optegnolseil Fra c, 1450, hvor det heder cthi amka per om~ia'a doxa 16r;Ea,,mre4y jn nomine patris etc, Der findea endnu to indridsaingar pna denne side rif nr. U: Under ordet leo sidst i II n er indridset nogle (7 ellor 8) yderst fine streger (U d), som jeg ikke med sikkerhed kan Imo etler tyde. To af stregerne midt i denua indridsning synes nt msatte forenes til et (anbent) latinsk 0. Under runerne sir i begyndelsen iif TT a findes en indridsning (TI e), som herken beataar of runer dler af latinske Iiogstnver. Jeg formoder, tat vi her har en forvanskning af at lielligt ord (sandsynlig et af Guds navne ligesom i II n-c og I n), skrevet med h eb r ai tik e bogetaver. Profesgor A l exundor Se i pp el finder, efter velvillig undersøgelse nf originnlcn, dette rimeligt, hvad indakriftens begndelee angtiar, idet man hcr uden vanskeligheil kan laose de tre farrste bogstaver (fra (n)n+). Dog ar tredje bogstav ikko b~rire) i ordet J&wh holdt tydelig ud fra de streger lengst til venstre, hvor man vel har nt gjem med et 8terkt fomnnsket hebraisk h, slutningebogstaven i det naevnte ord for Qnd. At der saaledes i en norsk indakriff fra middelalderen eynes at forekomme et hebraisk ord i f o r v a 11 s k e t skikkeise, er netop hvad vi maatte venta. De norske prester har i middelalderen sikkert ikke kunnet bobrriisk.' Kun enkelte Iiellige ord fra det gramie testamente kun do ad omveie vneret kommet over; men da de ikke kjendte de hebraiske bogatavere betydning, er det natnrligt, rit saadanne ord mraatts blive sterkt forvanskede. Forholdet er da her pnake det samme som f. eks. ved de,,barbariskau eiterligninger af romerske mynter frn mldro jernalder. I disse kopier segte nordboerne at dero de latinske bogataver efter, srur godt de kunde; men resultatet blev ofte en forvanskning Iige til ukjendelighed. Indskrifterne paa korsets anden side, som er lnngt svapre ristet end I1 a-b, kan jeg ikke med sikkerhed Iæse og tyde. l Nnn t#r idfald ikko alutte detta deraf, nt der fra Ner~ea middelalder er bevaret et lidet fragment d et habrai~k hhaadakrift (tilharenda Eigmrkivet).
BIellem to rnnimelinjer, langs efter korset, synes at stas: Y li 9 m. **y:~ii~n~y: * h i t t i u s h 't 'i? Foran r. 3 sees med sikkerlied kun to lodrette stave i saa stor afstand fra hinanden, at der imellem dem har været riim til ei1 riine. Det er muligt, at den fbrste stav skal opfattes soiii rammelinje. Det er kanske ikke helt tidelukket, at runen foran skal Isses som Y k (eller v f?); men det, som paa afbildningen ser ud som k-runens kvist, kan dog vel være en tilfældig fordybning. R. 4 naar ikke op til rammelinjen. Fig. 4. R. 6. Hvis denne rune er rigtig last som 1 t, er der et stdrre inellemriiin mellem staven og den svagt skraanende lille streg oppe i linjen. Denne streg staar for ner staven til, at den med rirnelighed kan læses som I S. R. 9 1 synes at være men for s og ikke en fortsættelse af en stav i indskriften ovenfor (omtalt s. 17 nederst). Pan gruncl af runeforbindelsen -sh sidst i indskriften synes m:in :it maatte aiitage, at forkortet skrivemaade delvis er nuvendt. Nil er der intet paa denne side af nr. 11, som bestemt nntyder, at ogsaa indskrifterne I1 f-h indeholder Guds-nnviie. Snarere turde man paa nr. I1 vente en lignende fordeling nf itidholdet som pna nr. I, Iivor kun indskriften I n paa den ene side bestaar af betegnelser for Gud og Christus,
medens I b-e (inlfnld sikkert I e krtto) er af forskjelligt indliold. Derfor afstaar jeg fra at sege forkortet skrevne Guds-nnvne i 11 f med veiledning i Al,nza clwrtu domini etc. (jfr. s. 14). Biine bidrag til forklaringen af denne indskrift indskrænker sig til en antydning nf, at r. 4-9 mulig skal forstanes som et deta (,... og Gud"). Usikre bliver ogsaa de bidrag, som jeg vover at meddele til forklaringen af de to n~ste indskrifter paa nr. 11. Under de 4 sidste runer i I1 f, med basis vendt mod disse runers basis, er skarpt og tydelig, om end svngt, indridset falgende indskrift: b Z m i k R. 8 synes ikke at kutitie vare * h, da kvistene kun er fortsatte et ubetydeligt stykke nedenfor skjæringspunktet. R. 6 kan efter formen ogaaa læses som en,,stupruneu af n u. Ilisse 5 runer skal maasko 1:cses stimmen ined de 3 runer pnn den narmeste korte korsarm: 3 11 11. n y.i u? a Her vilde en venderune nf Y k sani anden rune vare paufaldentle, og derfor kunde man girette png at r. 2 enten var feilskrevet for eller ved mekanisk kopiering forvansket af Y m.' I snn fald skulde I1 g-li restitueres til bakmikuma (eller bakmikum I, se anm.). Enten mnn lier vil antage udeglemmelse eller forsætlig udeladelse nf et s efter bak-, synes de to indskrifter at maatte forstaaes tilsammen som pax ntecum ("fred med niig!") Hvis der herefter liar fulgt a, er vel dette forkortning for amen. Jeg skal lade det uafgjort, om der under I1 h findes en indridoning (to tegn?) og hvordan denne i tilfælde skal forutaaeu Heller ikke tfir jeg gaa niormore ind paa en indridaning ovenfor IT f r. 8-10 US^. Der sees lier sikre spor af f> tegu, visttiok runer, hvoraf den midterste synes at være y m (eller ly sk?). -- 1 Eller r. 2-3 forvansket af y 1, (1. o. riiiicii m, fillgt af ot afsliitningetegn (som i I a).
Efttir al sandaynlighd er blykur~sne fro Bru, som er fundne sammen og har den samme eiendommelige form, Mene forarboidede og beskrame med runer for nt kunne anvendes begge vod snmms Ieilighed, Herfor taler ogsari indskrifternes ensartede indhold og dette indholds ensartede fordeling paa korsenes to sider, hvorved indskrifterne paa den ene sido af begge kore Iini~ kommet til udelukkende at beetaa af betegnelser for Qud og Chriatus; det er i sin oi-den, at det ene ' 1 kora nldrig gjentager, hvrid der finda indridset paa dat andet. Dertil kommer en r ~ ~ kydre k ~ overensstemmelser, i brugen af ramrnelinjer, i runeformer og i retskrirning,' saaledes at man endog knn tocnke sig, at begge kora er udf9ii.te rtf samme mand, Dot er meget vanskeligt at ofgjaim, til hvilken tid (le to blykor8 sknl henf0res. For nmrvsrende tsr jeg kun sige, at de sandeynlig er fra 12b eller 13de nnrli. Naermera holdepuuktar for dnteringen vil man mulig fsn ad arkmologisk vei. Det kan ogsaa taankes, at de forholdsvis talrige blykors fra omegnen nf Stavanger skyldes en historisk dakrbar kirkelig forbindelee med en bestemt egn i England, da, som nærnt, 1 Indnkriiteme apen alle at ytere indridnede temmelig makt og,kuroivtk Detta gjmlder dag mindre de indsktifkr, flom med uikkerhed Eiar viat sig at indeholdo Guds-navne* De runer, om ~rraaibanlig har prikket, mungler enten wnnka prik (8aaldae aliid I aj, aller prikkan or fly& anbragt rrom cn lidw lodret ntreg ved r id en af {ikke paa) staven (M bemerkninmrne tii ) rune U: a 18, b 9). I ordat krti0 (I e) synes +-runens prik at mr0 ndeglemt paa R, r. 2 (ne B. IQ, og km i onlet adonni or d ndtrykt ved en epn,,ntnngeiiu, rana OPte er der ingen forbindelsa mdlem stav og kvi~ta Under tiden cr kviatane gauska flygtig ridmdo som korte ntregar, der ar omtrent parallele med ataven dfr. X b, 11 8 14). Omvendt kan kvistene mre fortastte forbi det punkt, hvor de naar iud til stavea Hvor to s~daane k~iite iakulde msdm i et punkt pan selve stapen, kan &*mringipunktat ved en ungi@ghed falde nilenfor etsyen, og kviitene kan begge vmra fornt& forbi ~kjsringepmktet (maledvs ved \Y rune Il b 8 og 4 g a). Pga lignende masde falder ved +runerne 11 f B og 10 nlq'@~n@pank~f til venstra for ahven.
lignende blykors ogsaa kjendes fra dette land, Endelig turde blykors-inaskrifternes tid kunne bestemme8 nsisre, om mm sammenholdt deres indhuld med de kristelige formltirs og symtiolers udvikling i middeldderen. Men alt dette er undersiagalaer, som maa vyerlades til fngmmnd paa de for~kjellige omraader. Om Bru-korsenes anvendelse har jeg allerede a. 7 f. udtalt den formodniog, at de har varet indstukne i en hedensk ras, for at der i denne grav skulde herske dan samme fred 8om den, man i kristelig tid sikrede den afdade ved at give ham mod et blykors, hvori hellige ord og fremfor alt navne paa Gud fra ramsen Alma chorue domini vrir indridsede, Rimeligvia har man faaett en prest til ut forayne blykorsene med indskrift eller idfald til at vmra sig behjrielpelig ved indridaningen. En lagmand vilde vil ikke havt let for at komme over en optegnelse ttf J&wh med hebrriiske bogsta~ar. Han vilde vel ogesa tiden lærd bistand have gjongivet indekrifternes Intinake ord langt mindre korrekt, end de freoibder pna kornene, De to blykors fandtes, som nmvnt, indstukne i en af de to stare rrrser (fra bronwalderen), som ligger paa nordsiden nf Bru liga ved Soknastind (Sdwamnd, d, e. sundet niellem denne e og Sokn), I datts sund kjæmpede i 1033 Spain Knutsasu med Olav Tryggverrssns foregivne e0n,tryggve! som vnr kummen med en haer fra de norske lande paa de britiske ser. Kong Tryggve faldt her med mange af sine mmnd (Heimskringle U b26 f.). Denne kamp har for samtiden staaet som ganske betydningsfuld, et eidestykke i mindre niadestak til Svolderslaget, hvor Trygkes fader laa under for den fremmede overmagigt. Det var derfor naturligt, at den mindeda i en T ryggvalikkr, hvoraf sagaen anferer en strofe, og at den ogsaa omkala i et digt (fiokk) om kong Svein. Befolkningen paa serne omkring Soknasundet har vel ikke saa anrirt glemt, at Olav Trygaveasnins son var fnlden her, madens iinn vtergede landet mod danskerne, og et hundred aar eller to efter begivenheden linr vel sagn om ham mvet
sig sammen med egneiis sagn on~ fortidens helte, som l a ~ begraverle i de store rtsser p:ia nordsidei) nf Bru. Den. son1 har lagt merke til, ined hvilken begjzrlighed almuen knytter kjendte personer til siti egns inerkelige steder, vil finde det nasten selvfnlgeligt, ut der i 12te og 13de aarh. har vaeret sagn, som fortalte, at kong Tryggrc efter kampen blev begraven i en nf rciserne ved Soknasi~iidet.~ L:id os videre antage, at disse lokale sagn 1i:ir vidst noget om. :it kongen ikke var bleveii begravet i viet jord og at han ikke kunde finde fred i liaugen. Dn lilir vi nied in gang nsgleii til meget, som kan synes os underligt ved Bru-korseiic. For det forste deres encetnaende, med omhu udferte og vel proportioiierede foritier. Dernocst det eiendommelige, som ligger deri, at iann ikke lirir kunnet neie sig med &t kors' Endelig indskriltcriies rige indliold, hvori man t~lr se et vidnesbyrd om, at (let linr vøret iricningen nt yde det allerbedste. Alt dette fintler sin forklaring, om man nntager, at Brukorsene er blevne Sorfrcrdigede for at loegges ind i en konges gravhaug. For eii snii nf 01:w Tryggvessøn, kristendommens frirste forkjeinper i Sorge, Iinr stedets prest gjort sig al mulig iimag. Navne l>an den Iioieste Gud skrevne med runer var ikke tilstrskkelige; tier niaritte 1i:iii ud inecl sin dlbeste magiske viden, Jeliovah's navn med li e b r a is k e bogstaver - efter en mangelfuld forskrift. -- l 01111)roncealdersroseriie par Brii, Iivorfra blykorsene stammer kjeiides nu ingen engri paa stedet. Ialfald den ene, maaske begge kaldes,,sjetiriullnu (Skinrulla). Dr. A. W. B r ogger, gjennem hvem jeg har faact indlieiitet diese oplysninger, gjor opmerksom pna, at,,i>aa<le rr;iseiie og do fleete andre fortidsminder paa Brii ligger i tlcii nordlige tlcl av ocn, iiiens den moderne bebyggelse kuli fiiidcs paa bon8 sydei~le. Hefolkningen har med andre ord in~eii av disse fortitlerniiider daglig for oie, og slik tenker jeg det har vmret de eeiiesto liiindrednnr. Saalcdes er vel traditionen.gmt tnpt." Det bnr opsaa froriilioldes, at den lille D Bru godt kan tm~kes ei1 eller floro gaiigc at vmre koiiiirien ved snlg i fremmede familiero eie. Soiii bckjeiitlt, Iinr iii(lllgtterfo1k i regelen liden eanl for eu cgiie traditinrior.
Enhver forstanr lat, at dette er eii blot og bar gjætning; men det er en gjoetning, som synes nt kunne forklare alt, og dn turde den liave rot til nt krave en plads i den vidensknbelige disktission.