Kristus og loven i Bjergprædikenen

4 TIL SABBATTEN 26. APRIL 2014 Kristus og loven i Bjergprædikenen Ugens vers Introduktion Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. (Matt 5,17-18). De fleste mennesker tænker automatisk på saligprisningerne (Matt 5,1-12), når de tænker på bjergprædikenen. Men bjergprædikenen fylder hele tre kapitler og kan inddeles i fire afsnit. Saligprisningerne udgør den første del. I det andet afsnit sammenligner Jesus de kristne med lys og salt (Matt 5,13-16). Det er i det tredje afsnit (Matt 5,17-48), at Jesus giver os en ny og dybere forståelse af loven. Til sidst er der det fjerde og længste afsnit (Matt 6,1-7,23), hvor Jesus giver en klar undervisning om kristen adfærd. Hele talen ender med lignelsen om de to huse, huset på klippen og huset på sand (Matt 7,24-27), som understreger betydningen af lydighed mod det, Gud kalder os til. I denne uge vil vi undersøge det tredje afsnit (Matt 5,17-48) for at se, hvad det lærer os om loven. Teologerne kalder afsnittet for antiteserne, eksempler, hvor skarpe modsætninger stilles op. Ugens tekster Matt 5,17-20 Luk 16,16 Matt 5,21-32 Rom 7,24 Matt 5,33-37; 5,38-48 36

SØNDAG 20. APRIL 2014 Det mindste bogstav eller en eneste tøddel Matt 5,17-20 Læs teksten endnu en gang. Det er interessant, at Jesus her lægger stor vægt på loven samtidigt med, at han kommer med sin udtalelse om de skriftkloge og farisæerne; for netop de fremhævede jo også loven. Hvilken vigtig undervisning finder vi her om sand lydighed? Jesus begynder dette afsnit med forsikringen om, at han ikke er kommet for at nedbryde loven eller profeterne (Matt 5,17). Selv om det ikke siges direkte, opfatter mange dette som et udtryk for hele Det Gamle Testamente (se også Matt 7,12; 11,13; 22,40; Luk 16,16; ApG 13,15; 24,14; Rom 3,21). På trods af hvad hans modstandere påstod, angreb Jesus ikke den bog, som åbenbarede hans Faders vilje. I stedet var det hans hensigt at opfylde loven og profeterne, ikke afskaffe dem. Ordet for opfylde (pleroo) betyder bogstaveligt at fylde op eller fuldende. Det betegner, at man fylder noget helt til kanten. Det kan her betyde, at Jesus er opfyldelsen af Skriften (fx Luk 24,25-27; Joh 5,39). Men nøglen til at forstå denne tekst ligger i den umiddelbare sammenhæng, som viser, at Jesus ikke kom for at afskaffe Skriften, men for at åbenbare dens inderste kerne. Efter at have fastslået sin overordnede hensigt, flyttede Jesus vægten fra Det Gamle Testamente generelt til loven i særdeleshed. Det er næsten, som om han vidste, at man en dag i fremtiden ville anklage ham for at afskaffe loven, så han kommer med en forsikring om, at så længe himmel og jord består, vil loven forblive, indtil alt er sket (Matt 5,18). Med denne udtalelse bekræfter Jesus, at loven er evigt gyldig. Loven er faktisk så vigtig, at enhver, som bryder dens bud, vil blive kaldt den mindste i Himmeriget. Jesus siger her på en anden måde, at det, de gør, er forkert; på den anden side vil den, som holder sig til loven, være der. Jesus gør det med det samme klart, at han ikke støtter de skriftkloge og farisæernes tomme retfærdighed, men i stedet taler om en retfærdighed, der udspringer fra et hjerte, der elsker Gud og ønsker at gøre hans vilje. 37

MANDAG 21. APRIL 2014 Drab Matt 5,21-26 Efter at have gjort det klart, at det var hans hensigt at opretholde loven, begyndte Jesus at forklare den retfærdighed, som overgår farisæernes og de skriftkloges. Han lægger ud med at citere det sjette bud (2 Mos 20,13) og opsummerer fra Moseloven straffen for overtrædelse (2 Mos 21,12; 3 Mos 24,17). Det sjette bud indbefatter ikke enhver situation, hvor en person dræber en anden. I tilfælde af manddrab kunne en person flygte til en af tilflugtsbyerne og opnå midlertidigt asyl (2 Mos 21,13; 4 Mos 35,12). Men en person, der med overlæg tog en andens liv, ville få en hurtig dom. I sin forklaring fokuserer Jesus ikke på selve handlingen, men på motivet og hensigten hos den, som begår handlingen. Man kan ved et uheld komme til at tage en andens liv; men den, som med vilje dræber en anden, har gennemgået en planlægningsperiode. Synden skete allerede, før personen udførte den frygtelige handling. Mange potentielle mordere standses kun på grund af manglende muligheder. Matt 5,22 Hvilke ting bliver af Jesus sidestillet med drab? Hvordan er 1 Joh 3,15 med til at understrege dette punkt? Hvad er hovedsagen i det, Jesus her taler om, og hvad fortæller det os om Guds lovs egentlige rækkevidde? Selv om Bibelen ofte taler om ordenes magt, bringer Jesus her tanken til et meget dybere niveau. Ofte er hele hensigten med hårde ord eller forbandelser at fremkalde negative følelser hos en anden person. Jesu pointe er indlysende. Det er ikke kun de, der gennemfører den kriminelle handling, som er skyldige i drab, men også de, der taler hårde ord til hinanden, eller som måske til og med nærer morderiske tanker. Jesus råder dem, som har sådanne tanker, til at gøre op med deres offer, før de kommer frem for Guds alter (Matt 5,23-26). Til at tænke over Tænk over betydningen af Jesu ord i teksten for i dag. Hvor god har du været til at efterleve det? Hvad fortæller denne høje standard om behovet for til enhver tid at være dækket af Kristi retfærdighed? 38

TIRSDAG 22. APRIL 2014 Ægteskabsbrud Matt 5,24-32 Jesu næste eksempel handler om budet om ægteskabsbrud. Først citerer han det syvende bud: Du må ikke bryde et ægteskab. I Moseloven defineres ægteskabsbrud som, at en gift person har et seksuelt forhold til en anden end sin ægtefælle. Loven var meget klar. Begge personer skyldige i ægteskabsbrud skulle henrettes. Ligesom med det sjette bud udtrykte Jesus her en dybere mening. Ægteskabsbrud starter ofte, længe før selve handlingen begås. På samme måde som drab begynder med ønsket om at volde en anden person skade, begynder ægteskabsbrud i det øjeblik, en ægtefælle begærer en anden person, gift eller ugift, end den vedkommende er gift med. Matt 2,29-30 Rom 7,24 Kunne Jesus have beskrevet syndens farer tydeligere? Hvilke vigtige sandheder finder vi hos Paulus? Også her giver Jesus en øjeblikkelig løsning for de synder, som er blevet åbenbaret. Løsningen er ikke at gennemføre den syndige handling, men at hjertet omvendes. Ved hjælp af kraftfulde billeder råder Jesus den person, som har dette problem, til at gøre alt, der er nødvendigt, hvis vedkommende ønsker at komme ind i Guds rige. Dette kan betyde at benytte en anden rute på vej til og fra arbejde eller afbryde et skattet venskab; men evig vinding opvejer langt øjeblikkets lidenskab. Som vi så tidligere, tillod Moses skilsmisse, selv om han vidste, at det ikke var en del af Guds oprindelige plan. Efter at have irettesat gifte mænd med vandrende blikke og formanet dem til at kontrollere deres lyster, opfordrer Jesus til trofasthed i ægteskabet, der varer hele livet. Til at tænke over Overgivelsen af viljen sammenlignes med at rive sit øje ud eller skære sin hånd af. Ofte tror vi, at det at overgive vores vilje til Gud, er at samtykke i at gå igennem livet med skader eller som krøbling. Men Kristus siger, at det er bedre for os at være skadet, såret eller krøbling, hvis det betyder, at vi kan gå ind til livet. Det, vi betragter som en katastrofe, er døren til den højeste fortjeneste. (Ellen White, Thoughts From the Mount of Blessing, s. 61). Hvilken betydning har disse ord for dig? 39

ONSDAG 23. APRIL 2014 Tomme løfter Matt 5,33-37 3 Mos 19,11-13 2 Mos 20,7 De første to antiteser (drab og ægteskabsbrud) er baseret på de ti bud. Antitesen om skilsmisse og den, der følger, er taget fra andre dele af Moseloven, inkl. loven om at sværge falsk og aflægge en ed. Hvilke særlige regler finder vi her? Den del af Moseloven, som Jesus citerer fra, er gengivet i den del af 3. Mosebog, som fordømmer en række bedrageriske handlemåder. Igen ser vi, at Jesus helt klart er optaget af motivet. Enhver, som aflægger et løfte uden at have til hensigt at opfylde det, har taget en bevidst beslutning om at synde. Selv om budet om at sværge falsk drejer sig om løfter til andre mennesker, handler det andet bud om løfter til Gud. 5 Mos 23,22-24 Matt 5,33-37 Hvad er sammenhængen mellem versene fra 5 Mosebog og Jesu ord? Se også ApG 5,1-11. I modsætning til den, der gør sig skyldig i at sværge falsk, er den, som aflægger et løfte til Gud om at give penge til hans sag, ikke nødvendigvis ude på at snyde. Men Jesus kender vores menneskelige natur og advarer imod at aflægge løfter, som vi senere kan komme til at fortryde. I stedet for at aflægge løfter, som vi måske ikke engang har mulighed for at opfylde, bør en kristen være en retskaffen person, hvis ja betyder ja og nej betyder nej. Til at tænke over Tænk tilbage på et løfte, du har afgivet (enten til et andet menneske eller til Gud), som du havde alle planer om at holde, men som du til sidst ikke opfyldte. Hvordan kan du lære at være forsigtig på dette område? Hvordan forholder det sig med løfter, du har givet dig selv, men ikke overholdt? 40

TORSDAG 24. APRIL 2014 Lex talionis Matt 5,38-48 Matt 5,44-45 Det ser ud til at det fælles tema her er gengældelse. Dette første tema har at gøre med de mange regler i Moseloven, som bygger på princippet om at gengælde en forbrydelse med en tilsvarende straf, et begreb, som kaldes lex talionis, et latinsk udtryk, som betyder gengældelsens lov. Som det fremgår af mange skriftsteder (2 Mos 21,22-25; 3 Mos 24,17-21; 5 Mos 19,21), krævede loven, at den skyldige skulle lide på samme måde som offeret. Hvis offeret mistede et øje, en arm, en fod eller livet, skulle den skyldige lide det samme. Denne gengældelsens lov var almindelig hos mange af oldtidens folkeslag. Og hvorfor ikke? Det viser jo et enkelt juridisk princip. Det er vigtigt at forstå, at dette princip er givet her for at begrænse gengældelse, dvs. at afholde folk fra at få mere ud af en forbrydelse begået imod dem, end de med rette har lov til. På mange måder var denne lov altså givet for at sikre, at retfærdigheden ikke blev forvrænget. Jesus angreb altså ikke nødvendigvis berettigelsen af en lov, som krævede, at man skulle straffes for en forbrydelse. I stedet fokuserede han på de kristnes reaktion over for dem, som forsøger at udnytte dem. Frem for at lede efter en anledning til hævn, bør de kristne gengælde med godhed, noget som kun er muligt, når Guds nåde arbejder i os. I sin appel fører Jesus os til en dybere forståelse af, hvad det betyder at være en Herrens efterfølger. Den sidste antitese handler om den holdning, som fremmer kærlighed over for venner og had over for fjender. Vi finder budet om at elske sin næste i 3 Mos 19,18. Og på trods af 5 Mos 23,3-6 findes der ingen tekst, som befaler os at hade vores fjender. På Jesu tid var jøderne okkuperet af romernes undertrykkende magt og var andenrangs borgere i deres eget land. Pga. denne undertrykkelse følte de sandsynligvis, at de havde ret til at hade deres fjende, som til tider gjorde undertrykkelsen meget hård. Jesus viste dem en bedre måde at leve på, også under forhold, som langt fra var ideelle. Hvad siger Jesus til os i disse vers? Og hvordan kan du anvende denne undervisning i dit eget liv over for en, som har gjort noget forkert imod dig? 41

FREDAG 25. APRIL 2014 Læs Ellen White The Desire of Ages, Bjergprædikenen, s. 298-314 Jesus tager budene op særskilt og forklarer omfanget og rækkevidden af deres bestemmelser. I stedet for at fjerne blot den mindste smule af deres kraft viser han, hvor vidtrækkende deres principper er og afslører jødernes skæbnesvangre fejltagelse ved kun at vise lydighed udadtil. Han erklærer, at Guds lov bliver overtrådt ved onde tanker eller et lidenskabeligt øjekast. Et menneske, som tager del i den mindste uret, bryder loven og nedbryder sin egen moral. Mord opstår først i tanken. Den, som giver plads til had i sit hjerte, går i morderens fodspor, og hans offergaver er en vederstyggelighed for Gud. (Ellen White, The Desire of Ages, s. 310.) Kærlighed er det bindende princip i Guds lov. I hver af antiteserne ophøjede Jesus kærlighedsprincippet: kærlighed afholder en person fra at nære had imod sin bror eller søster; kærlighed holder mand og hustru sammen; kærlighed udfordrer den kristne til altid at være ærlig i sit forhold til andre og til Gud; kærlighed giver en person lov til at reagere med godhed, når vedkommende er blevet forurettet; og kærlighed gør os alle i stand til at behandle vores fjende på den måde, som han selv ville ønske at blive behandlet. Spørgsmål til drøftelse 1. I denne uges afsnit sagde Jesus: I har hørt, at der er sagt til de gamle, og senere men jeg siger jer, og gav derefter antitesen. Læg mærke til, at nogle af disse udsagn til de gamle var direkte citater fra Det Gamle Testamente. Hvad kan vi lære af dette mht. fortolkningen af vores læresætninger? Hvordan kan vi komme i fare for at overse den dybere mening? 2. Det er en fejl at fortolke en tekst adskilt fra dens sammenhæng. I Matt 5,48, siger Jesus, at vi skal være fuldkomne, som vores himmelske far er fuldkommen. Hvad vil du sige til en person, som påstår, at denne tekst lærer, at vi skal være syndfri? Hvad er det, teksten virkelig lærer, og hvorfor viser dette den sande betydning af at være en Jesu efterfølger? 3. Hvordan viser de tekster, vi har studeret, især dem om drab og ægteskabsbrud, hvor forkert de mennesker er på den, som påstår, at loven blev afskaffet på korset? 42

DIALOG TIL SABBATTEN 26. APRIL 2014 Aktiviteter og dialog Guds Ord Prøv om du kan finde andre bibelske eksempler end bjergprædikenen, hvor motivationen bag menneskers handlinger er af afgørende betydning. Del dine tekster med klassen. Læs Matt 5,43-48 og Ef 5,32-6,2. Her bliver vi bedt om at være som Gud. Når du tænker over sammenhængen, hvori disse ord er givet tilgivelse og barmhjertighed hvilke karaktertræk finder du, at Gud i særlig grad ønsker vi skal afspejle? Jesus anvender en række modsætninger i bjerprædikenen, hvor han efter en henvisning siger men jeg siger jer... - Betyder det, at Jesus her taler imod Det Gamle Testamente? Hvis ikke, hvilke begrundelser kan du give for at hævde, at Jesus er i overensstemmelse med de hellige Skrifter, som de var kendt på hans tid? - Hvad ser du som nogle af grundene til den udbredte antisemitisme såvel som modviljen mod Det Gamle Testamente mange steder i dag? Mødet med dagligdagen Hvilken forskel gør det i din dagligdag, hvis mennesker du møder, gør hvad der er rigtigt, men ikke gør det af oprigtig kærlighed og hensyn? Hvorfor følger vi somme tider reglerne, uden at vores motivation er korrekt? Uddybende spørgsmål Når Jesus taler om en tøddel, henviser han til det mindste tegn i det hebraiske alfabet, nemlig jod, på græsk kaldt iota. Ikke det mindste element i loven skal forgå. Betyder det, at vi stadig skal overholde hver detalje i Moseloven i vores danske samfund? Begrund dit svar! Hvilke evige, moralske principper kan du finde også i de love i Det Gamle Testamente, der kun gjaldt for israelitterne i deres land under Guds teokrati? - Del og drøft eksempler med din klasse. - Hvordan finder du disse principper? - Hvordan overfører du dem, så de kan anvendes korrekt i vores situation i dag? 43

DIALOG TIL SABBATTEN 26. APRIL 2014 Forstå det bedre Matthæusevangeliet indeholder syv taler. Bjergprædikenen er den anden, Johannes Døberens i Matt 3,7-12 den første. Matthæus anvender en ofte brugt litterær teknik i opbygningen af sit evangelium. De syv taler forholder sig til hinanden som et spejl, eller med et ord fra græsk som en kiasme. Det vil sige, at den første og den sidste tale svarer til hinanden. Jesu dåbsbefaling (Matt 28,20-22) handler som Johannes Døberens om dåb og har nogenlunde samme længde. Jesu bjergprædiken omhandler principperne for Guds rige. Den sjette tale (eller den anden, hvis man tæller bagfra) er Jesu tale til disciplene i kapitel 23-25, den første del holdt på Oliebjerget som en anden bjergprædiken. Denne tale peger frem til Gudsrigets oprettelse og er af tilsvarende længde som talen i kapitel 5-7. Farisæerne lagde som grupper stor vægt på loven; men i tilknytning til den skriftlige lov fra Det Gamle Testamente havde de også udviklet en mundtlig tradition, overleveringen. De henviste til, at engle ved Sinaj havde undervist deres forfædre om betydningen af loven, og at de som gruppe havde bevaret denne undervisning mundtligt. Derved gjorde de krav på en eksklusiv viden om Guds vilje, og ved at tilføje deres mundtlige overlevering til Skriftens lære ændrede de ofte fuldstændigt Guds oprindelige hensigt. Det var mod denne overlevering eller fortolkning af Skriften, mange af Jesu angreb på farisæernes lære rettede sig. Noter 44

NOTER Missionsberetningerne for 2. kvartal 2014, var desværre ikke klar fra Generalkonferencen ved redaktionens afslutning. Find missionsberetningerne på adventist.dk (i bunden af siden under genveje > Bibelstudium) eller benyt de eftersendte tryk, som hver menighed modtager, så snart de er klar. 45