Helheds- og udviklingsplan. for. Skamstrup Kirkegård

Helheds- og udviklingsplan for Skamstrup Kirkegård.

Helhedsplan for Skamstrup kirkegård Forfatter: Rasmus Christoffersen Oplag: 15 eksemplarer Udgivet: August 2014-1 -

Indledning Holbæk Provstiudvalg har igangsat et større projekt omkring udarbejdelse af helhedsplaner for provstiets kirkegårde. Projektet omfatter støtte til udarbejdelse af planer, for at styrke de enkelte kirkegårdes udvikling fremover. Endvidere vil det være meget væsentligt værktøj i forbindelse med budgettering og evt. tildeling af ekstraordinære midler i forbindelse med omlægning af kirkegårdene. Formålet med denne helheds- og udviklingsplan er at udarbejde et værktøj, der tager højde for den kraftige udvikling, der præger Skamstrup Kirkegård i disse år. Udviklingsplanen skal sikre, at kirkegården også fremover fremstår som en harmonisk enhed, hvor hensyn til de kulturhistoriske værdier, kirkegårdens æstetiske fremtoning og det praktiske vedligeholdelsesarbejde kombineres i en samlet plan. Planen fokuserer på en samling af de traditionelle gravsteder i de centrale områder af kirkegården syd og øst for kirken, mens den nuværende plæneafdeling udenfor den gamle kirkegårdsmur på længere sigt vil blive omdannet til et parklignende areal. Det forventes ikke, at kirkegårdens økonomiske rammer, og herunder det antal arbejdstimer, der er til rådighed, vil forøges i årene fremover. Derfor er det en central præmis for planen, at de foreslåede omlægninger samlet set ikke skal gøre kirkegården vanskeligere at vedligeholde. Der er i budgetter og kalkuler regnet med 2014 kr og med de ressourcer, som kirkegården råder over i 2014. Projektgruppe: Planen er udarbejdet i samarbejde med den af Skamstrup-Frydendal menighedsråd nedsatte primære arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen bestod af graver Gitte Hansen, entreprenør og gravermedhjælper Peter Kofoed Hendriksen, formand Tove Andersen, kirkeværge for Skamstrup Kirke Kim Andersen, kirkeværge for Frydendal Kirke Torben Lauritsen, kontaktperson Torben Nielsen samt konsulent Rasmus Juhl Christoffersen. Projektgruppen har fulgt arbejdet tæt, både i form af gennemlæsning af skrevne materialer samt ved gennemgang af kirkegården. Fotografier: Hvor andet ikke er anført er det Rasmus Christoffersen, der har taget fotografierne. Tegninger: Tegningerne er udført af Sanne Christoffersen. - 2 -

A Beskrivelse af kirkegården A1 Faktuelle oplysninger Skamstrup kirkegård pr. 1. januar 2013 Kirkelig tilknytning Geografisk placering Indbyggere 1782 Folkekirkemedlemmer 1521 Skamstrup-Frydendal Sogn, Holbæk Provsti I landsbyen Skamstrup, 3 km syd for Mørkøv I forbindelse med kirkegården, er der i de gamle skolebygninger indrettet graverfaciliteter, kontor, redskabsrum, toiletter m.v. samt bolig for graveren. I sognet er der to kirker, men det er Skamstrup Kirke, der fungerer som hovedkirke. Kirkegårdens arealer Areal, m2 Gammel kirkegård 5.900 Plænereal udenfor kirkegårdsmuren 2.000 Øvrige grønne arealer 700 P-plads m.v. 800 Areal i alt: 9.400 Tabel 1:Arealfordeling på Skamstrup kirkegård. Arealerne omkring præstegården er ikke medregnet. Tabel 2: Begravelser og bisættelser fra 2007-2012. Type 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Gennemsnit Kistebegravelser 2 3 5 3 0 6 3,2 Urner på gravsteder 8 8 9 15 9 5 9,0 Urnepladser i plæne 6 7 8 13 8 4 7,7 Kister i plæne 1 0,2 I alt 16 18 22 32 17 15 20,0 Begravelser og bisættelser I gennemsnit har der de seneste år været 3,4 kistebegravelser og 16,7 urnenedsættelser. Urnenedsættelserne fordeler sig med 46 på plænen og 54 på traditionelle gravsteder, hvilket inkluderer både traditionelle urne- og kistegravsteder. Kistebegravelserne er fordelt med 19 på traditionelle gravsteder og en enkelt på plænen. Der er ikke datagrundlag til at fordele urne- og kistenedsættelser på plænen til de enkelte år, så det kan ikke af det oplyste uddrages, om brugen af plænegravsteder er stigende, konstant eller faldende. Fredningstiden for urner er 10 år og for kister 30 år. - 3 -

A2 Kirkegårdens historie Skamstrup Kirke er en middelalderkirke placeret på en bakke i den nordøstlige del af landsbyen Skamstrup. Kirkegården er i nyere tid udvidet i 1882 med et areal øst for kirken, i 1912 med et areal nordøst for kirken og øst for præstegårdshaven samt endnu engang i 1981 med et areal øst for de 3 ovennævnte arealer. De første udvidelser er omkranset af kirkemuren, mens den seneste udvidelse er indhegnet af trådnet og tjørnehæk. Den hvidtede kirkemur er bygget i tegl og kampesten med afdækning af røde vingetegl. Dele af kirkegårdsmuren stammer fra 1670, udvidelsen fra 1882 er indhegnet i 1889 med en kløvstensmur og udvidelsen fra 1912 er indhegnet af mur i små teglsten med en sokkel af kløvsten. På Figur 1 ses et luftfoto fra 2013 af kirke, kirkegård, graverfaciliteter, præstegård og præstegårdshave. Det samlede areal udgør ca. 2,4 ha. Kirke, kirkegård, præstegård og præstegårdshave fremstår som centrale elementer i landsbyen og har gjort det meget længe. Se Figur 2, der viser kirkegårdens udstrækning og placering i landsbyen i 1794 samt et luftfoto af landsbyen i dag. Figur 1: Skamstrup Kirke, kirkegård, graverbolig og præstegård. Kilde Naturerhverv. - 4 -

Figur 2: Til venstre ses kort over Skamstrup i 1794. Til højre ses et luftfoto fra 2013. Kilder: Danmarks Kirker, hhv. NaturErhvervsstyrelsen. A3 Bygninger og hegn I sammenhæng med graverens værksted m.v. er der indrettet et kapel. Der er direkte adgang til kapellet fra parkeringspladsen. Kisterne køres fra kapellet på katafalk til kirken. Den ældre del af kirkegården er omkranset af en hvidkalket kirkemur, mens den nyere plæne er omkranset af en tjørnehæk. Der er adgang til kirkegården gennem en hovedport med trapper fra parkeringspladsen, fra præstegården gennem en låge i muren og endelig via en låge fra Skamstrupvej ind på plænen. Den handicapvenlige adgang er fra præstegården, hvor stien er flisebelagt hele vejen. Køretøjer og maskiner har enten adgang gennem graverens værksted, hvor højden dog er så lav, at en minigraver med førerhus ikke kan komme igennem eller gennem porten til plænen. Skal køretøjerne videre fra plænen ind på den ældre kirkegård, er kørehøjden dog begrænset til ca. samme højde som gennem værkstedet på grund af den murede bue, der spænder over porten fra plæne til kirkegård. Porthøjden i værkstedet er i siderne af den 1,91 meter brede port 2,10 meter. Den sidste mulighed for adgang med maskiner er gennem hovedporten, men det kræver at maskinerne kører op af trapperne, hvilket er besværligt, sikkerhedsmæssigt betænkeligt og medfører risiko for beskadigelse af trappen. Gennem denne port kan en minigraver med førerhus køre igennem. Der er på længere sigt yderst uhensigtsmæssigt, at der ikke er adgang til kirkegården med større materiel. Det bør derfor overvejes, om det er muligt at forbedre adgangsforholdene. - 5 -

A4 Topografi Skamstrup Kirke er placeret på en bakke højt i landskabet, og kirkegården er derfor relativt kuperet. Fra kirken falder terrænet på kirkegården mod både syd og øst. Midt på den gamle kirkegård er der en muret støttemur i kampesten og fra præstegårdshaven er der mod øst en stejl vedbendbevokset skråning ned mod kirkegården. Skråningen afsluttes af et stengærde. Foran våbenhuset er der en mindre plads belagt med perlesten. Jordbunden på kirkegården er meget variabel fra lerjord til sand, men i praksis er jordbundsforholdene på gravstederne præget af mange års brug af perlesten og fjernelse af organisk materiale som blade, hækafklip m.v., hvilket forringer jordens vækstpotentiale både hvad angår vandkapacitet og næringsforhold. A5 Belægninger Alle gangarealer på den gamle kirkegård er belagt med perlesten med undtagelse af stien fra præstegården og stien fra kirken til toilettet. Denne sti er på selve kirkegården belagt med rektangulære granitfliser. På plænen er gangarealerne belagt med chaussesten. Trappen ved hovedindgangen og trappen syd for gravsted 468 er i chaussesten. Adgangsforholdene for handicappede sker via indgangen fra præstegården. Den fører via en smal flisebelagt sti gennem lågen mod vest og der fra ind på den granitbelagte sti. Belysningsforholdene på kirkegården lader en del tilbage at ønske. Der er lamper langs stien fra hovedporten til kirken, langs stien fra præstegården og ved indkørslen til selve præstegården, men parkeringspladserne foran kirken og præstegård er ikke oplyste. A6 Gravkort og gravsteder Skamstrup kirkegård var en del af et pilotprojekt omkring tidsregistrering og kortlægning i 2010. Der blev som en del af projektet udarbejdet et nyt gravstedskort i 2010. Kortet, der er blevet - 6 - Figur 3: Afdelingerne på Skamstrup kirkegård.

opdateret i 2013, kan ses som Bilag 1. Som en del af projektet her, er kirkegården af planlægningsmæssige årsager delt op i afdelinger. Afdelingerne kan ses på Figur 3. Afdeling 1 og 2 har været under omlægning gennem længere tid. Det har været ønsket at udfase gravstederne i disse områder, hvorfor der efterhånden kun er relativt få aktive gravsteder tilbage. De traditionelle kistegravsteder er i dag primært koncentreret i afdelingerne 3, 4 og 5 med enkelte resterende gravsteder i afdeling, 1 og 2. Endvidere er der anlagt et mindre antal traditionelle gravsteder i afdeling 6 - plænen. Urnegravsteder i plæne er i afdeling 6. Traditionelle urnegravsteder er der ikke særlig mange af, der er nogle i det sydvestlige hjørne af afdeling 5, men ellers er de urner, der ikke er nedsat på plænen, nedsat i kistegravsteder. A7 Bevoksning Den gamle kirkegård På den gamle kirkegård er der kun få træer, hvoraf de to er plantet indenfor de senere år. Beplantningen på kirkegården er reguleret af en servitut, der kræver, at udsynet fra Torbenfeldt Gods til kirken bevares. Dette betyder, at der ikke kan plantes større træer i et vifteformet områder fra og ud til kirkegårdens nordøstlige hjørne. Se Figur 4. Figur 4: Det skraverede område angiver det omtrentlige areal, hvor der ikke kan plantes større træer. - 7 -

Træernes placering Træernes placering kan ses på Figur 5, hvor de er nummererede. I teksten henvises der til disse numre. Figur 5: Træer på Skamstrup kirkegård. Gravsted nr. 801 m.fl. - Provst Larsens gravsted Enebæren (21) er speciel og bør bevares. Thujaen ved siden af er ikke noget særligt, men kan fint blive stående. Birken (22) er præget af dårlig beskæring foretaget for år tilbage. Der er begyndende tørre og døde grene i kronen. Træet bør overvejes udskiftes indenfor 5-10 år. Blodbøgen (15) i nordvest hjørnet Blodbøg (Fagus sylvatica Purpurea) plantet i 2011. Magnolie (16) vest for kirken Magnolie plantet i 2011. Figur 6: Nyplantede træer, Blodbøg til venstre og magnolie til højre. Dobbelt lind (19 og 20) ved præstegårdshaven De største og mest ikoniske træer på kirkegården. Generelt er deres sundhedstilstand fin, men der optræder enkelte tørre grene i kronerne. Evt. tørre grene bør fjernes med 2-3 års mellemrum, for at undgå større nedfaldende grene på kirkegården. - 8 -

Plænen (afdeling 6) På plænen blev der ved anlægget 1982 plantet rigtigt mange træer. Der er fortrinsvist valgt skovtræer, der når en anseelig størrelse som udvoksede træer (20-30 meter). Da de samtidigt blev plantet meget tæt, har der været et betydeligt arbejde forbundet med udtynding. Desværre er udtynding og opkapning i en del tilfælde udført for sent, hvilket har medført skader på de blivende træer. De træer, der er tilbage på plænen, er Stilkeg (Quercus robur), Fuglekirsebær (Prunus avium) og ask (Fraxinus excelsior). Stilkeg og Fuglekirsebær er sunde træer mens Asketræerne er ramt af sygdommen asketoptørre. Sygdommen er forårsaget af en sæksporesvamp ved navn Hymenoscyphus pseudoalbidus. Asketoptørre giver i den indledende fase tørre grene i kronen. Efterhånden vil det brede sig til store dele af kronen, og træerne reagerer typisk ved talrige vanrisdannelser både fra stamme og større grene i kronen. De fleste træer vil dø efter en længere årrække, men det er individuelt hvor hurtigt det går. Enkelte træer kan være resistente. For at bevare plænens indtryk af lysåben skovbevoksning, er det vigtigt at foretage kontrolleret udtynding og opkapning af træerne. I de tilfælde, hvor træerne fældes på grund af sundhedsproblemer bør der genplantes med lystræarter (arter, der ikke kaster dyb skygge). De lavthængende grene skal afskæres inden de bliver for tykke, et vil sige helst inden de når en diameter på mere end 5-6 cm. A8 Arbejdskraft I Skamstrup-Frydendal sogn er Gitte Hansen ansat som fuldtids graver. Desuden arbejder Peter Kofoed Hendriksen som fast tilknyttet entreprenør ca. 1000 timer om året. Arbejdsopgaverne indenfor det grønne område omfatter Skamstrup og Frydendal kirkegårde samt opgaver i præstegårdshaven. Endvidere omfatter arbejdet traditionelle opgaver som kirketjeneste, administration, rengøring og lettere vedligehold. Bygningsvedligeholdelse udføres primært af eksterne håndværkere bortset fra vedligehold af kirkemuren. Der har hidtil også været enkelte arbejdsopgaver i forbindelse med forpagterboligen, som primært har været udført af Peter Kofoed. Forpagterboligen er dog sat til salg, så disse opgaver vil ophøre. - 9 -

A9 Kirkegårdens særlige kendetegn Det unikke for Skamstrup kirkegård er den traditionelle kirkegård, der sammen med præstegården, møllen og den gamle skole (nu graverfaciliteter og museum) udgør en helt central del af landsbyen. Kirken ligger højt placeret i landsbyen og kan sammen med møllen ses fra lang afstand (se Figur 7). Figur 7: Kirke og mølle set fra bakke mod sydvest. Det er vigtigt at forsøge, at bevare den traditionelle kirkegård foran kirken - så miljøet med kirke, mølle og landsbyskole bevares bedst muligt. - 10 -

B Forslag til udviklingsplan B1 Gravsteder, gravstedstyper Ud fra oplysninger om kistebegravelser og urnenedsættelser gennem 6 år er det fremtidige behov for gravsteder beregnet. Se Tabel 3. Der er i beregningerne regnet med en forlængelsesprocent på 50 % for såvel kiste- som urnegravsteder. Endvidere er der regnet med, at 10 % af alle kistegravpladser er dobbeltgravsteder, hvor der kun nedsættes en kiste. For urnegravstederne er der regnet med, at der i gennemsnit nedsættes 1,5 urne per urnegravsted. Endvidere er der indlagt en sikkerhedsmargin på 25 % for såvel urne- som kistegravsteder. I Tabel 3 ses det årlige antal begravelser og urnenedsættelser gennem 6 år samt det beregnede behov for gravpladser. Tabel 3: Behovsanalyse for Skamstrup Kirkegård. Fredningstid kister 30 Fredningstid urner 10 Forlængelses % 0,5 Dobb. gravsteder m. 1 kiste 0,1 Urnegravsteder m. 2 urner 0,5 Overlæg % 0,25 Type 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Gennemsnit Behov Kistebegravelser 2 3 5 3 0 6 3,2 196 Urner på gravsteder 8 8 9 15 9 5 9,0 113 Urnepladser i plæne 6 7 8 13 8 4 7,7 96 Kister i plæne 0 0 0 1 0 0 0,2 10 Der er altså brug for ca. 200 kistegravsteder fremover, knapt 200 urne gravsteder og ca. 150 urnegravsteder i plæne. Dette kan sammenholdes med det aktuelle antal gravsteder, som kan ses i nedenstående Tabel 4. Tabel 4: Nuværende gravpladser fordelt på afdelinger. Afdelinger Type Behov 1 2 3 4 5 6 I alt Kistegravpladser 196 11 71 201 229 60 26 598 Urnegravsteder 113 0 0 0 14 0 0 14 Urner i plæne 96 0 0 0 0 0 210 210 Kister i plæne 10 0 0 0 0 0 2 2 Fællesgrav, urne 0 0 0 0 0 66 66 Ikke oprettet 660 660 Som det ses af Tabel 4 er der et overskud på ca. 400 kistegravpladser samt et stort underskud af traditionelle urnegravsteder. Endvidere er der anlagt et meget stort antal gravsteder på plænen i afdeling 6, hvoraf dog kun ca. 1/3 er aktive. Tallene for urner i plæne dækker både urner nedsat i fællesgraven og urner nedsat med plade. - 11 -

B2 Afdelinger I dette afsnit indledes med en præsentation af de generelle tanker bag omlægningen af Skamstrup kirkegård. Efterfølgende gennemgås de enkelte afdelinger nærmere. På Bilag 3: Budget for omlægning ses en oversigt over det forventede ressourceforbrug samt en estimeret tidsplan for omlægningen. Med et beregnet fremtidigt behov på 200 kistegravpladser og et aktuelt antal på knapt 600 er det åbenlyst, at der er behov for omlægninger. I første omgang anbefales det, at udfase brugen af afdeling 1, udfase kistegravstederne i afdeling 2 og 4 samt udfase de traditionelle gravsteder i afdeling 6. Afdelingerne kan ses på Figur 8 og i en større version som Figur 3. Det vil sige, at traditionelle kistebegravelser fremover skal koncentreres i afdeling 3 og 5. Der er i øjeblikket 430 gravsteder, hvilket rigeligt Figur 8: Afdelinger på Skamstrup kirkegård. dækker behovet, selvom enkelte gravsteder i afdeling 5 omlægges til traditionelle urnegravsteder, og der fortsat sættes urner ned på kistegravsteder i et vist omfang. I den østlige del af afdeling 2 skal der oprettes traditionelle urnegravsteder. Afdeling 4 skal sandsynligvis fremover bruges til plænegravsteder. I afdeling 6 skal overgå til et mere parklignende præg. Afdeling 1 Afdelingen skal ikke længere anvendes til begravelser. På længere sigt vil det give større åbenhed foran kirken og mulighed for at anlægge flere områder med stauder eller blomstrende buske. Der er ikke tegnet nogen plan for dette område, da de centrale gravsteder 225-226-227 først udløber i 2036. Da afdelingen ikke er særlig stor, vurderes det ikke, at de planlagte tiltag vil kræve ekstra arbejdskraft. Afdeling 2 Afdelingen nord for kirken er i øjeblikket et lidt trist og kedeligt sted. De resterende traditionelle kistegravsteder i afdelingen skal derfor udfases, så afdelingens centrale del fremover kan anvendes til et nyanlæg. Der skal derfor fremover ikke sælges nye gravsteder i denne afdeling. En plan for den fremtidige indretning af afdelingen udarbejdes og sendes til godkendelse på et senere tidspunkt. I den østlige ende af adelingen etableres traditionelle urnegravsteder. Se Figur 9. - 12 -

Figur 9: Anlæg af urnegravsteder i afdeling 2 På Figur 11 kan de aktive gravsteder ses - hele den vestlige ende af afdelingen kan allerede nu omlægges. På Figur 11 kan afdelingen ses efter ti år. Der er kun fire aktive gravsteder tilbage, hvoraf de tre ligger langs hækken mod afdeling 5 i en række, der udmærket kan vente en årrække med at blive omlagt til urnegravsteder. Figur 11: Aktive gravsteder i afdeling 2 Figur 11: Afdeling 2 efter ti år Afdeling 3 og 5 Afdeling 3 og 5 skal fortsat være præget af traditionelle gravsteder. Det er her kistebegravelserne skal koncentreres, og der skal fortsat sælges traditionelle urnegravsteder, også selvom der skal sættes urner ned. - 13

Helt op mod kirken bør rhododendronbedet med tiden udvides, således at det omfatter de nuværende gravsteder 231-232 og 247-248-249. Mod øst fortsættes rækken af urnegravsteder, når kistegravstederne 929-930 kan sløjfes. Når gravsteder 1087-1090 alle er udløbet i 2019, vil det være oplagt at udvide det eksisterende bed i det sydvestlige hjørne. Der kan evt. suppleres med en siddeplads. Der er ikke lavet tegninger af dette anlæg i forbindelse med dette projekt. Det vurderes, at de minimale ændringer i afdeling 3 og 5 kan indgå som en del af den almindelige drift af kirkegården, hvorfor det ikke kræver ekstra ressourcer. Dog vil det koste noget at få udvidet rhododendronbedet foran kirken. Afdeling 4 I afdeling 4 skal de traditionelle gravsteder fremover udfases med henblik på en senere total omlægning af afdelingen. Der skal derfor fremover ikke sælges nye gravsteder i denne afdeling. En plan for den fremtidige indretning af afdelingen udarbejdes og sendes til godkendelse på et senere tidspunkt. Afdeling 6 De få traditionelle gravsteder bør sløjfes ved udløb. På Figur 12 kan ses, at der efter 10 år kun er 3 aktive traditionelle gravsteder (gravsted 1211 er et plænegravsted med plade). Det anbefales, at gravstederne sløjfes efterhånden som græsarealet kan lægges sammen med det øvrige græs. Det forventes, at der på sigt skal etableres en form for plænegravsteder i afdeling 4. Derfor kan udfasningen af plænegravsteder i afdeling 6 starte, når afdeling 4 kan tages i brug til plænegravsteder. Sløjfningen af traditionelle gravsteder er en opgave, der kan omfattes af de almindelige opgaver for kirkegårdens personale. Derimod anbefales det, at alle chaussesten, der i dag er dækket af græs, tages op. Baggrunden for dette er, at de græsdækkede sten er et yderst dårligt udgangspunkt for en græsplæne, at stenene skydes op om vinteren og forårsager skader på plæneklippere m.v. og at træernes rødder har en tendens til at ligge over stenene, hvilket gør dem udsatte for mekaniske skader. Dette er et temmelig omfattende arbejde, der nok vil kræve ekstra ressourcer. Figur 12: Aktive gravsteder i afdeling 6 efter 10 år. - 14 -

B3 Beplantning Figur 13: Træer på Skamstrup kirkegård. I dette afsnit referer numrene fortsat til træerne. Deres placering kan ses på Figur 13 og i en større version som Figur 5 i afsnit A7 Bevoksning. Der var i planens foreløbige udgaver angivet en del påkrævede vedligeholdelsesopgaver for kirkegårdens træer. Disse opgaver er allerede udført, og afsnittet er derfor kortet ned i forhold til tidligere udgaver. Træerne på plænen (afdeling 6) Ask mod syd (17) Asketræets (Fraxinus excelsior) sundhed er ok. Dobbelt egetræ (23 og 24) Stilkegen (Quercus robur) er dobbelt stammet. En stor tvege er skåret af den nordre stamme. Der er begyndende svampeangreb og dødt ved (se den løse bark). Træet bør fældes og et nyt plantes lidt længere mod vest. Dobbelt ask mod vest (11 og 12) Askens (Fraxinus excelsior) sundhedstilstand er ok. Der er højtliggende rødder, der beskadiges af græsslåmaskinen. Dette bør forsøgt undgået og træet skal holdes under observation. Central kirsebær (26) Fuglekirsebær (Prunus avium.) En tvege er afskåret for sent. Der er dødt ved og løs bark ved snitfladen. Holdes under observation. Central eg (1) Stilkegen (Quercus robur). Stormskadet i efteråret 2013. De ødelagte grene er fjernet, og det vurderes ikke, at træet har fået varige skader. Kirsebær i midten (14) Fuglekirsebær (Prunus avium) der har beskadigede rødder pga. græsslåning. Træet er klemt inde og bør overvejes fældet. Kirsebær øst for ovenstående kirsebær (8) Fuglekirsebær (Prunus avium) der har beskadigede rødder pga. af græsslåning. Ask mod vest (4) Ask (Fraxinus excelsior) med kraftigt beskadigede rødder. - 15 -

Eg mod nordvest (5) Stilkeg (Quercus robur) med døde grene og rødder, der er beskadigede af græsslåning. Træet bør fældes. Kirsebær mod nord (3) Fuglekirsebær (Prunus avium) med rødder beskadiget af græsslåning. Eg ved ukendtes monument (2) Stilkeg (Quercus robur) med rødderne beskadiget af græsslåning. Stormskadet i efteråret 2013. De ødelagte grene er fjernet, og det vurderes ikke, at træet har fået varige skader. B4 Omlægninger af stier, belægninger m.v. Generelt er alle stier og pladser på kirkegården dækket med perlesten. Perlestenene ligger direkte på jorden, så det er enkelt at flytte stier og lade perlestensdækkede arealer overgå til anden anvendelse. Ulempen ved dette er, at adgangen for gangbesværede er vanskelig. De løse sten er svære at færdes i. Adgangen for handicappede er ikke god. Adgangsvejen fra Grydebjergvej til lågen i kirkemuren er en smal sti belagt med fliser. Denne sti bør udvides, for at lette adgangen med kørestole og rollatorer. Omlægningen af stier på selve kirkegården er enkel, da der i alle tilfælde i denne plan er foreslået stiarealer belagt med perlesten. - 16 -

B5 Økonomi I Tabel 5 kan ses et overslag over projektets omkostninger. På grund af den lidt specielle situation med Peter Kofoed som en "intern entreprenør", er der regnet med, at kirkegårdens personale selv kan stå for de fleste arbejdsopgaver. Den eneste undtagelse er lægningen af pigstensbro. Priserne på denne er opreguleret fra et tilbud fra Malmos i 2012. Det er generelt set regnet med, at selve nedlæggelsen af gamle gravsteder sker som en del af den almindelige pleje, og der er derfor ikke medregnet i nedenstående. På Bilag 3: Budget for omlægning kan en mere detaljeret udgave af Tabel 5 ses. Tabel 5: Omkostninger Afdeling Beskrivelse Timer Materialer Eksterne 2 Græs i østenden 30 2.000 2 Busketter 26 3.900 2 Urnegravsteder 75 11.880 2 Afdeling 2 i alt 131 17.780 0 Afdeling Beskrivelse Timer Materialer Eksterne 3 Rhododendronbed 20.000 3 Afdeling 3 i alt 0 0 20.000 Afdeling Beskrivelse Timer Materialer Eksterne 6 Fældning af træer 3 6 Optagning af sten 160 5.000 6 Afdeling 6 i alt 163 5.000 0 Alle afdelinger i alt 294 22.780 20.000 B6 Logistik - etapeplan Etapeplanen er en overslagsplan, der er lavet ud fra hvor tidligt det vurderes, at de enkelte tiltag kan gennemføres, under hensyntagen til arbejdskraft, økonomi og udløb af gravsteder. Kan der laves aftaler med gravstedsejere vedr. berørte gravsteder, kan tingene udføres tidligere. Tabel 6: Etapeplan Afdeling Beskrivelse Timer År Materialer Eksterne 6 Fældning af træer 3 2014 2014 i alt 3 0 0 2 Græs i østenden 30 2015 2.000 2 Urnegravsteder 75 2015 11.880 2015 i alt 105 13.880 0 6 Optagning af sten 160 2017 5.000 2017 i alt 160 5.000 0 3 Rhododendronbed 2020 20.000 2020 i alt 0 0 20.000-17 -

C Bilag og referencer C1 Bilagsoversigt Bilag 1: Gravstedskort Bilag 2: Plan for afdeling 2 Bilag 3: Budget for omlægning C2 Referencer Figur 1 og Figur 2: Luftfoto hentet fra Internet Mark Kortet (IMK) via NaturErhvervsstyrelsens hjemmeside: http://www.naturerhverv.dk Side 3: Befolkningsdata hentet fra hjemmesiden http://www.sogn.dk Figur 2 m.fl.: Historiske data: Danmarks Kirker, Tuse Herred, kapitlet om Skamstrup Kirke, side 809-847. - 18 -

Bilag 1: Gravstedskort - 19 -

Bilag 2: Plan for afdeling 2-20

Bilag 3: Budget for omlægning Projekter på Skamstrup Kirkegård Afdeling Beskrivelse Timer Materialer Eksterne Noter 2 Græs i østenden 30 2.000 Ca. 200 m2. Perlesten rømmes, let terrænudjævning, etablering af græs. 2 Busketter 26 3.900 Ca. 13 m2 á 3 3 planter/m2 á 100 kr. Inkl. røming af perlesten. 2 Urnegravsteder 75 11.880 Ca. 110 lbm hæk á 9 planter á 12 kr. 2 Afdeling 2 i alt 131 17.780 0 Afdeling Beskrivelse Timer Materialer Eksterne Noter 3 Rhododendronbed 20.000 Udvidelse m. ca. 20 m2 3 Afdeling 3 i alt 0 0 20.000 Afdeling Beskrivelse Timer Materialer Eksterne Noter 6 Fældning af træer 3 6 Optagning af sten 160 5.000 Ca. 230 m2. Inkl. etablering af græs 6 Afdeling 6 i alt 163 5.000 0 Alle afdelinger i alt 294 22.780 20.000.