Bilag 3 Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR FLYVEVÅBNET
AUTORISATION Nærværende studieordning autoriseres herved til brug for Officersuddannelsen for Flyvevåbnet. X.X. XXXX DOKUMENTHISTORIK Dokumentversion Revisionsdata Dato Ændret af Side 2 af 17
FORORD... 4 INDLEDNING... 5 UDDANNELSENS FORMÅL... 6 Uddannelsesretningernes formål.... 6 OFFICERSUDDANNELSENS GENERELLE MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 6 UDDANNELSESRETNINGERNES TITLER... 8 ADGANGSKRAV... 8 Generelle adgangskrav... 8 UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR... 9 Uddannelsesretningerne: Kontrol & Varsling, Teknik og Operationsstøtte... 9 Uddannelsesretningerne: Pilot (jager, transport og helikopter)... 10 ØVRIG UNDERVISNING... 11 Idræt.... 11 Engelsk.... 12 BELASTNING OG ØVRIGE AKTIVITETER UNDER UDDANNELSEN... 12 MERIT... 13 UNDERVISNINGS- OG STUDIEFORMER... 13 Undervisnings- og arbejdsformer.... 13 Evaluering af undervisningen og læringsforløbene.... 14 PRØVER OG BEDØMMELSE... 14 Vægtning af karakterer.... 14 Reeksamination.... 15 Klage over eksamen.... 15 Eksamensbevis.... 15 Helhedsvurderinger... 15 Udnævnelser.... 15 BESTEMMELSESGRUNDLAG... 15 BILAG 1, MODULBESKRIVELSE FOR IDRÆT... 16 Bilag A, Studieordning for elementet, Militær diplomuddannelse Bilag B, Studieordning for Flyvevåbnets Officersbasisuddannelse Bilag C, Studieordning for elementet, Kontrol & Varsling Bilag D, Studieordning for elementet, Teknik Bilag E, Studieordning for elementet, Operationsstøtte Bilag F, Studieordning for elementet, Jagerpilot Bilag G, Studieordning for elementet, Transportpilot Bilag H, Studieordning for elementet, Helikopterpilot Side 3 af 17
FORORD Denne studieordning er en rammestudieordning, der dækker Officersuddannelsen for Flyvevåbnet. I tillæg til rammestudieordningen findes studieordninger for uddannelsens enkelte elementer. Rammestudieordningen beskriver overordnet Officersuddannelsen for Flyvevåbnet, dens struktur på elementniveau, adgangskrav, mål for læringsudbytte, belastning under uddannelsen, det tilknyttede lov- og bekendtgørelsesgrundlag for gennemførelse af uddannelsen, herunder bl.a. eksamensbestemmelser og andre forhold, som er af generel karakter. Derudover indeholder den bilag med beskrivelse af undervisning i idræt og engelsk. Studieordningerne for elementerne beskriver mere detaljerede forhold vedr. det aktuelle element, bl.a. elementets mål for læringsudbytte, elementets struktur på modulniveau samt modulets overordnede studie- og undervisningsaktiviteter og eksamener. Det samlede sæt af studieordninger er således regelgrundlaget for Officersuddannelsen for Flyvevåbnet og er styrende for uddannelsens gennemførelse. Studieordningerne anvendes af studerende, undervisere, planlæggere og vejledere som ramme for det samlede uddannelsesforløb. Studieordningerne kan desuden anvendes af øvrige interessenter, der har ønsker om eller behov for at få et indblik i uddannelsen. X.X. XXXXX Side 4 af 17
INDLEDNING Den samlede Officersuddannelse for Flyvevåbnet er en erhvervsrettet videregående uddannelse. Uddannelsen udbydes jf. Lov om Forsvarets Uddannelser 8 a. I uddannelsen indgår en militær diplomuddannelse, der er akkrediteret og niveaumæssigt sammenlignelig med Danmarks øvrige diplomuddannelser. Diplomuddannelsen er omfattet af reglerne i Bekendtgørelse om Forsvarsministeriets militære diplomuddannelse. Officersuddannelsen for Flyvevåbnet udbydes med uddannelsesretningerne: Kontrol og varsling Teknik Operationsstøtte Pilot (Jager, Transport, Helikopter) Forsvarsakademiet er overordnet ansvarlig for officersuddannelsen med uddannelsesretningerne, Kontrol & Varsling, Teknik og Operationsstøtte. Flyvertaktisk Kommando er overordnet ansvarlig for officersuddannelsen med uddannelsesretninger indenfor pilot. Dog er Forsvarsakademiet ansvarlig for den militære diplomuddannelse. Uddannelserne gennemføres i et samarbejde mellem forskellige myndigheder i Flyvevåbnet og Forsvarsakademiet, og for pilotuddannelsesretningerne også enheder i USA og University College Syddanmark. De enkelte myndigheder er ansvarlige for, at uddannelsen gennemføres jf. tilhørende studieordninger. Studieordningen er gældende fra 1. august 2015. Side 5 af 17
UDDANNELSENS FORMÅL Formålet med Officersuddannelsen for Flyvevåbnet er, at den studerende bliver kvalificeret til, efter endt uddannelse, at bestride stillinger som officer på laveste funktionsniveau (med graden premierløjtnant) i Flyvevåbnet indenfor et givent funktionsområde. Uddannelsesretningernes formål. Formålet med de enkelte uddannelsesretninger er, at den studerende tilegner sig en specifik viden, færdigheder og kompetencer indenfor funktionsområderne. Kontrol og Varsling Den studerende skal opnå forudsætninger for at kunne fungere som officer i forbindelsen med gennemførelse og støtte af Forsvarets luftoperationer. Teknik Den studerende skal opnå forudsætninger for at kunne fungere som officer i forbindelse med ledelse af et luftmilitært værksted. Operationsstøtte Den studerende skal opnå forudsætninger for at kunne fungere som officer i forbindelse med tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af operationsstøtteaktiviteter. Pilot (Jager, Transport, Helikopter) Den studerende skal opnå forudsætninger til at kunne fungere som pilot i et af Forsvarets flytyper. OFFICERSUDDANNELSENS GENERELLE MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE Dimittenderne skal i overensstemmelse med samfundets, Forsvarets og Flyvevåbnets behov og udvikling selvstændigt kunne varetage lederfunktioner, herunder planlægge, gennemføre, kontrollere, evaluere og udvikle aktiviteter på laveste funktionsniveau i ledergruppen og på enhedsniveau i Flyvevåbnet. Efter endt uddannelse skal den studerende have opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden og forståelse Skal have udviklingsbaseret viden om Forsvarets ledelses-, styrings og forvaltningsgrundlag, herunder om Forsvarets rolle som en politisk styret organisation i det danske samfund. Skal have viden om centrale strategiske teorier og sammenhænge mellem politiske målsætninger og international indsættelse af Flyvevåbnet. Skal have udviklingsbaseret viden om praksis, teorier, metoder, begreber, principper og processer inden for luftoperationer, militær strategi og ledelse af relevans for virket som officer i Flyvevåbnet. Skal have udviklingsbaseret viden om Forsvarets og Flyvevåbnets styrings- og forvaltningsgrundlag. Skal have viden om og forståelse for Forsvarets organisation og opgaver. Skal have forståelse for den strategiske kontekst for Flyvevåbnets internationale indsættelser, herunder konfliktens årsag og udvikling. Skal have forståelse for officerens virke som både soldat, leder og diplomat. Skal have forståelse for de folkeretslige regler for magtanvendelse forud for og i krig. Side 6 af 17
Skal have en relevant viden om og forståelse for ledelse og kultur som fundament for virket som leder i såvel fredstid som under krise-, konflikt- og krigsforhold. Skal have viden om og forståelse for Flyvevåbnets operative virke i såvel national som international ramme. Skal i et videnskabsteoretisk perspektiv kunne reflektere over officerens profession og praksis samt anvendelse af teori og metode. Skal have forståelse for og kunne reflektere over teoriers, begrebers og metoders betydning for anvendelsen af Forsvaret som et instrument i Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. Færdigheder Skal i rollen som soldat, leder og diplomat kunne identificere og analysere militærfaglige problemstillinger ved hjælp af teorier og metoder. Skal kunne analysere strategi og den strategiske kontekst for Flyvevåbnets internationale indsættelser og formidle dette til kolleger og samarbejdspartnere Skal på taktisk niveau kunne planlægge og bidrage til gennemførelse af Forsvarets luftoperationer samt Flyvevåbnets øvrige indsats i både national og international ramme på baggrund af sin viden om og forståelse for demokrati, lovgivning, bestemmelser og doktriner. Skal kunne planlægge, lede, fordele og evaluere pålagte opgaver i forhold til underlagt personel med baggrund i såvel en ledelsesteoretisk som en pædagogisk forståelse. Skal kunne anvende Forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem til kompetenceudvikling af underlagte medarbejdere. Skal kunne anvende Forsvarets og Flyvevåbnets styrings- og forvaltningsgrundlag i det daglige virke som officer. Skal kunne anvende Forsvarets kommunikative politikker, strategier, direktiver, bestemmelser i den daglige kommunikation. Skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger inden for virket som officer samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger med luftoperative, militærstrategiske og ledelsesmæssige dimensioner inden for virket i Flyvevåbnet og vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne anvende både dansk og engelsk som formidlingssprog til eksternt samarbejde såvel som militær operativ kontekst, både mundtligt og skriftligt. Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til medarbejdere og ledere inden for egen enhed samt eksterne samarbejdspartnere under anvendelse af Forsvarets kommunikative politikker, strategier, direktiver, bestemmelser. Kompetencer Skal kunne påtage sig ansvar for at efterleve Forsvarets ledelsesgrundlag samt Forsvarets værdier, herunder Flyvevåbnets værdier som leder og rollemodel. Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i relation til officerens praksis, samt komplekse strategiske situationer under internationale operationer i overensstemmelse med de givne strategiske mål. Skal kunne håndtere komplekse situationer i en daglig ledelsesmæssig såvel som i en operativ kontekst. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde såvel indenfor egen enhed som med eksterne relationer i en national og international ramme. Skal selvstændigt kunne udøve ledelse af egen enheds opgaveløsning, herunder påtage sig medansvar for såvel proces som produkt. Side 7 af 17
Skal som leder og rollemodel være kulturbærende og kunne påtage sig ansvar for at efterleve Flyvevåbnets værdier inden for rammerne af en militær etik. Skal kunne identificere egne og underlagt personels læringsbehov og strukturere nødvendig kompetenceudvikling Skal kunne udvikle egen officerspraksis. UDDANNELSESRETNINGERNES TITLER Efter endt uddannelse har den studerende en af følgende uddannelsestitler på hhv. dansk og engelsk: Officersuddannelse for Flyvevåbnet Kontrol og Varsling på engelsk: Royal Danish Air Force Officer Education Air Battle Management Officersuddannelse for Flyvevåbnet Teknik på engelsk: Royal Danish Air Force Officer Education Logistics Officersuddannelse for Flyvevåbnet Operationsstøtte på engelsk: Royal Danish Air Force Officer Education Ground Support and Force Protection Officersuddannelse for Flyvevåbnet Pilot på engelsk: Royal Danish Air Force Officer Education Pilot Derudover har den studerende en militær diplomuddannelse med følgende titel på hhv. dansk og engelsk: Militær diplomuddannelse for Flyvevåbnet på engelsk: Diploma in Military Studies for the Royal Danish Air Force. ADGANGSKRAV Generelle adgangskrav For at blive optaget på officersuddannelsen for Flyvevåbnet gælder der følgende adgangskrav: Dansk: Engelsk: A-niveau B-niveau Desuden skal ansøgeren kunne sikkerhedsgodkendes. Adgang for bachelor- eller professionsbacheloruddannede Personer med en relevant bachelor- eller professionsbacheloruddannelse har mulighed for at komme ind på uddannelsen. En relevant adgangsgivende bachelor- eller professionsbacheloruddannelse indeholder et eller flere faglige områder, der relaterer sig til den militære diplomuddannelses faglige områder, militær ledelse, militær strategi og/eller militære operationer. Bacheloreller professionsbacheloruddannelser, hvor der er opnået viden, færdigheder og kompetencer indenfor ledelse, organisation, europæiske og internationale studier og studier relateret til militære operationer som katastrofe- og risikomanager eller statskundskab og samfundsfag er således ad- Side 8 af 17
gangsgivende vidensområder, som der kan arbejdes videre med på den militære diplomuddannelse. For ansøgere med en anden bachelor- eller professionsbacheloruddannelse vil optagelse bero på en realkompetencevurdering. Adgang for sergenter med en akademiuddannelse Personer med en sergentuddannelse suppleret med en akademiuddannelse i ledelse eller pædagogik samt relevant erhvervserfaring fra Flyvevåbnet har adgang til Flyvevåbnets Officersuddannelser. For sergenter med en akademiuddannelse fra et af de andre værn eller for personer fra Flyvevåbnet med en anden uddannelse på niveau 5 end den her nævnte akademiuddannelse vil optagelse bero på en realkompetencevurdering. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR Officersuddannelsen for Flyvevåbnet er normeret til at vare 28 måneder, dog varer officersuddannelserne for piloter mellem ca. 65 og 76 måneder afhængig af flytype. Uddannelsen er delt op i elementer af forskellig varighed og indhold. Hvert element er et afsluttet undervisnings- og læringsforløb, der har til hensigt, at den studerende udvikler en samlet helhed af viden, færdigheder og kompetencer. Uddannelsens struktur, herunder organiseringen af elementerne samt deres omfang, er vist på nedenstående illustration. Tidsangivelsen er vejledende og inklusiv ferie og helligdage. Uddannelsesretningerne: Kontrol & Varsling, Teknik og Operationsstøtte Ca. 5 måneder Ca. 11 måneder 12 måneder Flyvevåbnets officersbasisuddannelse Funktionsuddannelse Militær diplomuddannelse 60 ECTS Det fremgår nedenfor via farver hvilke myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre de enkelte elementer. 1 Air Force Training Centre, Karup 1 Flyveskolen i Karup samt f.eks. Air Force Training Centre eller Air Control Wing Forsvarsakademiet / Flyvevåbnets Officersskole, København Uddannelsesstrukturen og dermed rækkefølgen af elementerne er tilrettelagt ud fra et fagligt og læringsmæssigt hensyn. Uddannelsen skal som hovedregel tages i den viste rækkefølge. Under Flyvevåbnets Officersbasisuddannelse skal den studerende lære at virke som soldat, udføre ledelse af personel på manuelt niveau og fungere som fører for en gruppe ved Flyvevåbnets enheder. 1 Under elementet, Flyvevåbnets Officersbasisuddannelse, bliver et modul, Introduktion til Flyvevåbnet, gennemført ved flere forskellige Wings i Flyvevåbnet. Side 9 af 17
Flyvevåbnets officersbasisuddannelse Afgangsprojekt Under funktionsuddannelsen er der et fagligt og praktisk fokus på det speciale, den studerende skal ud og virke i efter endt officersuddannelse. Den militære diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse, hvor den studerende skal lære at forholde sig refleksivt til egen praksis og håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i en officerspraksis. Det faglige fokus under diplomuddannelsen er militær ledelse, militær strategi og militære operationer. Det læringsmæssige hensyn imødekommes ved, at der er en løbende vekselvirkning mellem teori og praksis. Det indebærer, at den teoretiske undervisning og praksis kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet igennem uddannelsesforløbet. Under den militære diplomuddannelse inddrages og anvendes erfaringer fra praksis. Uddannelsesretningerne: Pilot (jager, transport og helikopter) Ca. 5 måneder Ca. 7 måneder 12-23 måneder 1 Grundlæggende flyvning og ledelse Funktionsuddannelse Ca. 16-19 måneder Ca. 24 måneder Operativ tjeneste Diplomuddannelse og operativ tjeneste Det fremgår nedenfor via farver hvilke myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre de enkelte elementer. 2 Air Force Training Centre, Karup 1 Flyveskolen og Air Force Training Centre, Karup Enhed i USA Flyvestation, Skrydstrup, Aalborg eller Karup, - afhængig af flytype Forsvarsakademiet / Flyvevåbnets Officersskole, København (diplomdelen) Flyvestation, Skrydstrup, Aalborg eller Karup (opdertive del) Uddannelsesstrukturen og dermed rækkefølgen af elementerne er tilrettelagt ud fra et fagligt og læringsmæssigt hensyn. Uddannelsen skal som hovedregel tages i den viste rækkefølge. 2 Under elementet, Flyvevåbnets Officersbasisuddannelse, bliver et modul, Introduktion til Flyvevåbnet, gennemført ved flere forskellige Wings i Flyvevåbnet. Side 10 af 17
Under Flyvevåbnets Officersbasisuddannelse skal den studerende lære at virke som soldat, udføre ledelse af personel på manuelt niveau og fungere som fører for en gruppe ved Flyvevåbnets enheder. Under Grundlæggende Ledelse og Flyvning er der et fagligt og praktisk fokus på grundlæggende ledelse og flyvning som er en forudsætning for den videre pilotuddannelse. Under elementet gennemfører den studerende moduler på akademiniveau, der svarer til 25 ECTS-point Funktionsuddannelsen er den operative uddannelse, hvor den studerende lærer at fungere som pilot, herunder flyve fly generelt samt kunne fungere som pilot og flyve enten jagerfly, transportfly eller helikopter. Parallelt hermed er der teoretisk undervisning på akademiniveau svarende til 25 ECTS-point. Afgangsprojektet er på akademiniveau og svarer til 10 ECTS-point. Dette gennemføres ved University College Syddanmark. Under den operative tjeneste bliver den studerende omskolet til Forsvarets fly og fungerer som pilot (Jager, Transport eller Helikopter). Den militære diplomuddannelse og operative tjeneste fungerer som en vekselvirkning mellem teori og arbejdspraksis. Den operative tjeneste er pilotens arbejdspraksis, hvor den studerende fungerer som pilot og opretholder operativ status. Den militære diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse, hvor den studerende skal lære at forholde sig refleksivt til egen praksis og håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i en officerspraksis. Det faglige fokus under diplomuddannelsen er militær ledelse, militær strategi og militære operationer. Generelt igennem uddannelsen imødekommes det læringsmæssige hensyn ved, at der er en løbende vekselvirkning mellem teori og praksis. Det indebærer, at den teoretiske undervisning og praksis kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet igennem uddannelsesforløbet. Under den militære diplomuddannelse inddrages og anvendes erfaringer fra praksis. ØVRIG UNDERVISNING For at kunne opnå uddannelsens samlede mål for læringsudbytte, skal den studerende have fagene idræt og engelsk parallelt med den øvrige undervisning. Idræt. Idræt afvikles sideløbende med elementerne Flyvevåbnets Officersbasisuddannelse og Militær Diplomuddannelse. Formålet med idræt er, at den studerende som kommende officer skal være i fysisk god form og være i stand til, på eget initiativ, at opretholde sin egen fysiske formåen. Samtidig skal den kommende officer kunne motivere og rådgive medarbejdere omkring vigtigheden af fysisk træning og af at være i en generelt tilfredsstillende sundhedstilstand, hvilket er essentielt for løsning af Flyvevåbnets opgaver. Se beskrivelse af idræt i bilag 1. Manglende honorering af Forsvarets fysiske krav kan medføre afskedigelse og afgang fra uddannelsen. Side 11 af 17
Engelsk. Engelsk afvikles sideløbende og integreret med elementet Militær Diplomuddannelse. Formålet med engelsk er, at den studerende videreudvikler sin viden, færdigheder og kompetencer indenfor engelsk, og bliver i stand til at anvende det engelske sprog i en Flyvevåbenspecifik kontekst. Den studerende skal udvikle sin rolle som formidler på engelsk i skrift og tale i forbindelse med sit kommende virke som officer i Flyvevåbnet og Forsvaret. Engelsk er ikke et selvstændigt fag og den studerende skal i stor udstrækning arbejde selvstændigt, men vil blive eksponeret for engelsk i forskellige sammenhænge i løbet af diplomuddannelsens enkelte moduler. Hvert modul indeholder aktiviteter på engelsk, hvor den studerende evalueres af engelskunderviseren se modulbeskrivelserne for specifikt indhold. Der er mulighed for individuelle studieforløb og coaching vedr. engelsk under diplomuddannelsen men ingen decideret klasseundervisning. Den studerende er selv ansvarlig for at få assistance til at forbedre sit engelsk niveau ved hjælp af coaching og individuelle forløb sammensat af engelsklæreren. Det er den studerendes eget ansvar at leve op til de beskrevne læringsmål. Den studerende sprogscreenes i begyndelsen af diplomuddannelsen, og der kommer relativt hurtigt skriftlige opgaver, således at den studerende tidligt får en fornemmelse af, hvor stor en indsats, der skal lægges i arbejdet med udvikling af det engelske. BELASTNING OG ØVRIGE AKTIVITETER UNDER UDDANNELSEN Det må forventes, at uddannelsesforløbet kræver en større arbejdsbelastning for den studerende, end hvad der i gennemsnit svarer til en normal arbejdsdag. Under funktionsuddannelsen kan f.eks. øvelser og vagttjenester koblet med undervisning, forberedelse og hjemmearbejde medføre en længere arbejdsdag. Parallelt med den militære diplomuddannelse vil der være undervisning i idræt og læringsforløb vedr. engelsk. Derudover vil der være aktiviteter, som spænder fra militære og idrætsbetonede aktiviteter til deltagelse i seminarer, symposier samt kortvarige udvekslingsforløb med studerende i andre europæiske lande. Fælles for aktiviteterne er, at de bidrager til udvikling af den studerendes personlige og militærfaglige kompetencer og understøtter dennes forberedelse til virket som officer i nationale og internationale, primært luftoperative miljøer. En del af aktiviteterne vil være for alle studerende, og andre aktiviteter vil være for enkeltpersoner eller en mindre gruppe fra holdet. Parallelt med diplomuddannelsens afgangsprojekt må den studerende forvente at skulle forrette tjeneste i Flyvevåbnet med følgende aktiviteter: Kontrol- og varslingsofficerer skal genomskoles til operativ status, opnået under funktionsuddannelsen. Teknik- og operationsstøtteofficererne skal gennemføre en række relevante forvaltningsfag og samtidig klargøres til at komme i tjeneste som premierløjtnant. Piloten skal opretholde operativ status. Side 12 af 17
Den militære diplomuddannelse er i sig selv normeret til at være et fuldtidsstudie i et år. Den vægtes med 60 ECTS-point 3 (European Credit Transfer System). 1 ECTS-point svarer i gennemsnit til ca. 27,5 time. MERIT Ansøgere og studerende kan søge om merit i et eller flere moduler, såfremt den studerende kan dokumentere, at modulernes læringsmål er dækket af tidligere erhvervet uddannelse, enten i rammen af Forsvaret eller ved civile uddannelsesinstitutioner. Det påhviler den studerende at sætte sig ind i læringsmålene i studieordningen for det eller de moduler, der søges merit for, og at dokumentere meritgrundlaget i forhold til disse mål, hvorefter Forsvarsakademiet på baggrund af en konkret vurdering kan godkende, at meritgrundlaget er ækvivalerende for den ansøgte merit. Ved meritoverførsel fra anden uddannelse medregnes opnåede karakter ikke, men overføres som bestået. Det er ikke muligt at opnå merit for diplomuddannelsens afgangsprojekt. UNDERVISNINGS- OG STUDIEFORMER Undervisnings- og arbejdsformer. Gennem uddannelsen skabes læringsmæssige betingelser for, at den studerende kan udvikle professionelle kompetencer til at fungere selvstændigt som officer i Flyvevåbnet. Læreprocesser tilrettelægges med henblik på, at den studerende erhverver og udvikler selvstændighed, samarbejdsevne, evne til refleksion og til at skabe faglig fornyelse. Dette sker gennem den studerendes samspil med undervisere og medstuderende. Dette kræver aktiv deltagelse fra den studerende samt en udforskende indstilling til bl.a. militære operationer, militær ledelse og militær strategi (det nationale og internationale samfund). Samlet set bidrager dette til at fremme den studerendes refleksion over egen viden, færdigheder og kompetencer samt evne til at udvikle egen praksis. De læringsmæssige aktiviteter i den teoretiske undervisning tilrettelægges således, at undervisningens form understøtter de læringsmål og det faglige indhold, den studerende skal nå. Undervisnings- og studieformerne omfatter en bred vifte af følgende eksempler på aktiviteter, som kan understøtte læringsmålene på viden-, færdigheds- og kompetenceniveau: 3 ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt eksaminer og andre bedømmelser. Et ECTS-point er opgjort til ca. 27,5 timers belastning. Side 13 af 17
Viden Oplæg fra lærer, oplæg fra studerende, instruktion, inddragelse af studerendes erfaringer, gruppearbejde, refleksion, læringsobjekter, diskussion, spil, film mv. Færdigheder Vejledning, sparring, coaching, træning, oplæg fra studerende, inddragelse af studerendes erfaringer, projektarbejde, casearbejde, gruppearbejde, diskussion, spil, simulation mv. Kompetencer Projektarbejde, gruppearbejde, vejledning, sparring, coaching og selvevaluering. Evaluering af undervisningen og læringsforløbene. Uddannelsens elementer evalueres i henhold til uddannelsesinstitutionernes systematik for arbejdet med kvalitetssikring- og udvikling. Evalueringerne indgår i den samlede kvalitetssikring og anvendes til løbende udvikling af uddannelsen. PRØVER OG BEDØMMELSE Den studerendes læringsudbytte dokumenteres undervejs ved forskellige prøver. Prøver og eksamener på Flyvevåbnets Officersbasisuddannelse og funktionsuddannelserne tilstræbes tilrettelagt og gennemført efter reglerne defineret under afsnittet Bestemmelsesgrundlag. Hvis der afviges fra disse regler, vil afvigelsen stå under det enkelte modul/fag. Prøver og eksamener på den Militære diplomuddannelse følger reglerne, defineret under afsnittet Bestemmelsesgrundlag. Hvert element afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse efter karakterskalaen i karakterskalabekendtgørelsen. Ved de interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere og/eller andre kompetente medarbejdere fra den uddannende myndighed. Ved de eksterne prøver foretages bedømmelsen af eksaminator og af en censor udpeget ved Forsvarets censorkorps. Alle studerende er automatisk tilmeldt de prøver, det kræves, for at læringsudbyttet kan dokumenteres. Der er dog krav til, at den studerende opfylder de forudsætninger for at kunne gå til eksamen, som er yderligere beskrevet under det enkelte element/fag/modul. Undtaget herfra er fag, moduler og elementer, hvor den studerende har fået merit. Alle prøver og bedømmelser er tilrettelagt, så der kan foretages en individuel vurdering. Alle skriftlige og mundtlige prøver og bedømmelser foregår på dansk og/eller engelsk. Det er defineret under de enkelte moduler/fag, hvis eksamenen foregår på engelsk. Vægtning af karakterer. For diplomuddannelsen udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra eksamenerne, på baggrund af de enkelte eksameners vurderede vægt i ECTS-point. Gennemsnittet beregnes efter nedenstående formel: Side 14 af 17
Reeksamination. Hvis studerende ikke består prøver og eksamener, skal de op til ny prøve. Reeksamination har ikke nødvendigvis samme eksamensform som den ordinære eksamen. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse Hvis den studerende ikke består en eksamen, må vedkommende afgå fra uddannelsen. Sygeeksamen/reeksamination afholdes snarest muligt efter den ordinære eksamen. Der gælder de samme regler og forskrifter, som for den ordinære eksamen. Det er ikke muligt at gå til reeksamination i moduler/fag, der er bestået. På eksamensbeviset registreres det ikke, hvis et modul/fag er bestået via reeksamination. Klage over eksamen. Det er muligt at klage over prøver og eksamen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Desuden skal den indgives senest to uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort. Klagen indgives til den aktuelle uddannelsesinstitution, hvor det aktuelle undervisningsforløb med tilhørende prøve har været gennemført. Eksamensbevis. Til studerende, der opfylder beståelseskriterierne, udfærdiges et eksamensbevis, der indeholder officersuddannelsens samtlige bedømmelser, samt det vægtede gennemsnit af eksamenskarakterer under diplomuddannelsen. Studerende, der ikke gennemfører hele uddannelsen, kan efter anmodning få udleveret et bevis med de beståede elementer/moduler/fag. Helhedsvurderinger. Igennem uddannelsesforløbet foretages løbende helhedsvurderinger af den studerende. Vurderingen indgår som en del af Forsvarets Kompetenceudviklings- og Bedømmelsessystem (FOKUS), hvor de studerende bedømmes. Dette er nærmere beskrevet i FPTBST 180-6. Udnævnelser. Studerende kan efter endt uddannelse udnævnes som premierløjtnanter i Flyvevåbnet. Forudsætningen for at blive udnævnt er dog, at den studerende har bestået samtlige forudgående eksamener samt opfyldt kravene i sundhedstriaden, herunder bestået forsvarets træningstilstandsprøve jf. gældende bestemmelse. Hvis den studerendes reeksamination/sygeeksamen ligger senere end den aktuelle udnævnelse, eller den studerende ikke kan bestå forsvarets træningstilstandsprøve, bliver vedkommendes udnævnelse udskudt. BESTEMMELSESGRUNDLAG Afventer FKO m.h.t. nyt bestemmelsesgrundlag. Side 15 af 17
BILAG 1, MODULBESKRIVELSE FOR IDRÆT Varighed: 1 dag på Flyvevåbnets Officersbasisuddannelse 4 timer om ugen parallelt med den Militære diplomuddannelse FORMÅL Formålet med idræt er, at den studerende bliver i stand til at leve op til Flyvevåbnets fysiske krav samt at støtte undergivent personel i at gøre det samme. LÆRINGSMÅL Efter afslutningen af idrætsforløbet har den studerende opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden Skal kunne forstå idrætsteorier, metoder og praktisk udførelse. Skal kunne demonstrere viden om core, kredsløb- og styrketræning. Skal have viden om kost og ernærings indvirkning på træningstilstand og ydeevne. Skal have viden om god ergonomi, herunder forebyggelse af skader ved tunge løft, skub og træk samt manuel håndtering ved egentlig militærtjeneste. Skal have viden om Forsvarets Fysiske Test og træning til testene. Færdigheder Skal kunne udvælge træningsmetoder i forhold til konkrete militære opgaver, der medfører en øget fysisk belastning. Skal kunne anvende grundlæggende træningsmetoder i forhold til optimering af egen og andres fysiske træning og mod fastsatte, specifikke træningsmål. Skal kunne opretholde en fysisk grundform, der fremmer udholdenhed, styrke og koncentration. Skal have forståelse for ernæringsrigtig kost samt vigtigheden af væske før, under og efter fysisk belastning. Skal kunne bestå Forsvarets fysiske tests. Kompetencer Skal kunne motivere og støtte undergivent personel i forhold til træning og en sund livsstil. INDHOLD På Flyvevåbnets Officersbasisuddannelse gennemføres et forløb, der sætter den studerende i stand til at udvikle en sund livsstil og strukturere et træningsforløb for sig selv. Parallelt med den Militære diplomuddannelse gennemføres uddannelsen Militær Fysisk Træner 1, der sætter den studerende i stand til at vejlede andre i deres træning. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Undervisningen er struktureret som en kombination af teori og praksis. Side 16 af 17
På Flyvevåbnets Officersbasisuddannelse er programmet struktureret som Forsvarets program Bliv din egen træner. På den Militære diplomuddannelse svarer idrætsforløbet til Forsvarets program for Militær Fysisk Træner 1. Derudover vil der være tid til anden træning som led i den studerendes dannelse i forhold til at opretholde egen fysiske formåen. EKSAMEN Der gennemføres løbende tests for at monitere de studerendes progression og kontrollere, om de lever op til Forsvarets fysiske krav. Der afholdes skriftlig eksamen i forbindelse med Militær Fysisk Træner 1, som vurderes ved intern censur som bestået / ikke bestået. BEMÆRK Kvalifikation for Militær Fysisk Træner 1 registreres i DeMars. Side 17 af 17