Turplanlægning En havkajak er bygget til at komme ud på eventyr, og det eventyr bør du ikke blive snydt for. Det kan være en heldagstur med madpakke og termokande. Det er dog oplagt, hvis der er tid og lyst til en tur med overnatning på en af de skønne lejrpladser der er langs de danske kyster eller åer. Når du har valgt at padle havkajak, bør du så absolut prøve en tur med et par overnatninger ude i naturen. Det er en fantastisk oplevelse at padle ind til kysten, slå lejr, sidde og tilberede sin mad over Trangiaen, inden man kryber i teltet og soveposen for at overnatte, eller bare vågne en tidlig morgen og sidde og nyde stilheden ved vandet, mens solen står op og naturen vågner. Tag dog ikke på tur uden at planlægge turen. De første gange kræver planlægningen lidt mere arbejde. Det er de mange ting, man ikke umiddelbart tænker over, som vil være godt at være forberedt på. Men selv den bedste planlægning kan ikke forhindre, at der kan ske uforudsete ting under turen. Dette skal man naturligvis også være forberedt på og være klar til at justere planen, hvis det viser sig nødvendigt. Hav altid en plan B og en plan C klar. Alt for ofte forsøger man at holde sig til den oprindelige plan lidt for længe, inden man indser, at planen må ændres, eller bare tilpasses forholdene. Planlægning af turen I praksis behøver det ikke være så omstændeligt. Først og fremmest er det vigtigt, at være realistisk omkring, hvor ens egne grænser går, og hvor meget rutine de enkelte på holdet har. Ofte glemmer holdet at tale sammen omkring ambitionerne for turen. Nogen vil gerne padle i 8 timer, mens andre ikke kan holde til mere end et par timer, og det er et oplagt emne til irritationer og dårlig stemning på turen. I værste fald kan det presse nogen til at gøre noget, de ikke magter, og hvis det så er kræfterne der slipper op, så er det ikke sikkert, at de stærke på holdet er stærke nok!!!! Denne situation kan naturligvis også opstå, selvom der var klare aftaler om turen fra start. Ruten og det farvand der skal ros i, skal naturligvis passe til holdet. Pauserne skal aftales i sted og længde. Man tager ikke ud i ukendt farvand uden at alle har gode søkort med over området. Man skal være rigtig godt kendt i farvandet for ikke at medbringe kort over sin tur. Et søkort lamineret i plast er det optimale, men disse kort skal gøres fast til kajakken, da de ikke kan flyde og tabes kortet kan man let have et stort problem. Størrelsesforholdet skal være omkring 50.000:1. Det vil sige at 1 cm. på kortet svarer til 500 meter i virkeligheden. På YR (www.yr.no) eller DMI s hjemmeside (www.dmi.dk), kan man altid finde en vejrudsigt, man kan regne med, samt en farvandsudsigt. På Farvandsvæsnets hjemmeside er der fine vejrkort, som viser hvordan man forventer at vejret bliver. Disse vejrkort kommer også fra DMI. En god vejrudsigt er nødvendig inden ture med lange kryds eller i eksponeret farvand. Hvis turen er over flere dage skal man have en til at sende vejrudsigten over området via sms. Ligesom en alternativ turplan også kan være en god idé, hvis vejret ikke er med én. Der kan også være lokale forhold som skydeområder, naturreservater, tidevand og strøm, der kan have betydning for planen og planlægningen. Skydeområder, naturreservater og andre forhold for sejlads er altid indtegnet på søkort. Det er ikke altid, man kan se alle disse områder på et almindeligt landkort. Det er derfor nødvendigt at sætte sig ind i, og kan bruge og forstå søkort, så den slags informationer er velkendte. Overnatning. At ro ind til kysten, finde en smuk lejrplads, efter en lang dag på vandet. Slå lejr og nyde den stille aften, er en oplevelse, man afgjort bør give sig selv som havkajakroer. Som udgangspunkt må man ikke slå telt op på stranden i Danmark, men der er så mange gode lejrpladser, som ligge kystnært. Man må færdes praktisk talt over alt langs kysten, og gøre kortvarigt ophold dette betyder at man godt må sove på stranden ved siden af sin kajak i bivuak eller tarp, men altså ikke slå sit lille telt op. Lige hvor grænsen mellem et telt, en tarp eller en bivuak går, kan give anledning til diskussioner. Det er derfor meget svært at give et helt entydigt svar på, hvad man må, eller ikke må ved de danske kyster.
Det er dog kun meget sjældent noget problem at finde gode lejrpladser. Dels er der mange etablerede lejrpladser langs de danske kyster, og dels vil det næsten altid være muligt at finde et godt sted at overnatte, ved at spørge sig frem. Jeg har endnu aldrig oplevet, ikke at få en positiv oplevelse ved at spørge lokale, om man må overnatte på deres område. Når der skal planlægges overnatning, benyt f.eks.skov- og Naturstyrelsens hjemmeside www.udinaturen.naturstyrelsen.dk/udinaturen/, eller Friluftsguiden http://www.friluftsguiden.dk/, hvor du begge steder kan finde information om overnatning langs de danske kyster. Enkelte pladser skal reserveres via hjemmesiden. Der er dog en del områder langs de danske kyster, hvor der ikke er ret mange lejrpladser og her kan der være rift om de få pladser der er. Her kan det så være nødvendigt at spørge de lokale lodsejere om lov til at overnatte på deres ejendom. I Sverige har de et begreb de kalder allemansrätt allemandsretten. Det er en række retningsliner for, hvor og hvordan man bør færdes i den svenske natur. Der er ikke tale om en egentlig ovgivning, men svensk lovgivning henviser alligevel til allemansrätten. I princippet må man færdes og overnatte stort set hvor som helst, bare man udviser hensyn og ikke ødelægger noget. I praksis er det langt fra helt så enkelt. Lokale regler, naturreservater og andre forhold betyder sammen med den svenske ejendomsfølelse, at man bør slå lejr på samme vilkår som i Danmark. Man får kun sure miner ved at stille sig op og påberåbe sig allmansrätten. Allemandsretten gælder ikke for grupper, grupper har samme regler som i Danmark. Spørg derfor altid om lov til at overnatte, hvis der er beboelse i nærheden og respektér - nej. Afstand fra land De fleste foretrækker at padle langs med kysten, når de er på tur. Så er der også størst mulighed for at nyde naturen, og det er samtidig let at følge med på kortet. Det kan dog også have sin charme at være langt fra land, hvor man rigtig kan føle sig lille på det store hav. Det kan også være, at de ture man godt vil padle, indeholder kryds eller genveje, der betyder, at man kommer langt fra land under disse kryds. Det er der ikke noget galt i, så længe man er klar over, hvad man laver og tager de sikkerhedsforhold, der bør tages. F.eks. undlader at tage ud i vejr, hvor man ikke kan komme op i kajakken igen, hvis man skulle komme ud og svømme. Det er meget vanskeligt, at komme op i kajakken igen ved selvredning, hvis det blæser mere end 6 m/s. Det vil naturligvis være forbundet med en større risiko end roning tættere ved land. Ikke fordi vandet er vanskeligere at padle i langt ude, men mere at det kan blive betydeligt vanskeligere at få fat på hjælp, eller at hjælpe en træt eller skadet makker. Lad os så komme af sted på tur!
Planlægning af kajaktur i punkter Kajakture er til for at påvirke alle kajakroernes sanser og specielt det at komme ud og opholde sig i naturen, derfor skal kajakture rette sig mod dette simple mål, at give kajakroeren en fantastisk oplevelse. At deltage på kajakture foregår på eget ansvar, uanset hvem som har arrangeret turen, eller hvem der har slået turen op. Selv om der er udpeget en turleder, har du stadig ansvaret for dig selv og din egen sikkerhed. Turlederen planlægger turforløbet og informerer om turen, så alle bliver informeret om, hvordan turen ønskes gennemført. Han har også fokus på, at alle har det godt under turen. Du tager ansvaret for, at turen bliver det der er lagt op til. Der er ikke noget med, at Det sagde turlederen ikke noget om, så det er vel i orden at gøre sådan. På den måde vil alle få en fantastisk tur med højt personligt udviklingspotentiale. Annoncering af turen (turlederen): Beskriv turen nøje i invitationen: farvand, dagsetaper, isætning, pauser, overnatning. Ambitioner for turen, og hvordan turen skal gennemføres. Hvilke kompetencer forventes af deltagerne? Er der specielle krav til udstyr? Sørger for vejrmelding til turen. Inden afgang (turlederen og deltagerne): Præsentation af deltagerne med erfaring, særlige hensyn, særlige kompetencer. Deltagerne og deres mobilnumre, samt pårørendenummer (turlederen opbevarer p-nummer). Hvem tager beslutningerne under turen, her kan demokrati godt være lidt tungt. Gennemgå dagens rute, forventet vejr og farvandsforhold. Mødesteder/opsamlingspunkter aftales, hvis gruppen deles op. Hvilepauser aftales. Hvordan skal man forholde sig på turen med hensyn til makkerforhold, romønster, løs eller tæt formation? Aftale signaler og tegngivning. Forholdsregler i forhold til ændringer i vejrlig, hvem sender vejrmeldinger og hvornår? Alternativ rute, alternative lejrpladser og pausesteder. Hvis planen ændres, skal turlederen sikre, at alle forstår den nye plan Hvem skal kontaktes, hvis tiderne skrider? Når dagsetapen er slut (alle): Gode og mindre gode episoder fra dagen. Hvad byder morgendagen på At tage ansvar. Der er nævnt meget om at tage ansvar, men hvad betyder det egentlig at tage ansvar under en kajaktur? Her er nævnt nogle områder, som dækker under det at tage ansvar. Vær klar til at tage på vandet, når de andre er klar. Ventetid er meget generende for alle. Når en lejr eller rasteploplads skal forlades hold øje med, hvor langt de andre er, så ved du, om du skal skynde dig, eller du kan bruge tiden til at hjælpe andre med at pakke, eller du kan samle affald sammen, så lejren efterladses, som du selv vil modtage den. Medbring altid kort over turen, hvis det er en tur i ukendt farvand. Meld eventuelle ønsker til turen/etapen ud, mens I er på land. Det er for sent, når gruppen er på vandet. Lad derfor være med at gå i kajakken før alle er informeret om turen/etapen. Hvis du vil skeje ud /ro for dig selv, eller være lidt egoistisk, så spørg altid om det er i orden, f.eks. at bade uden badetøj, udforske et område på egen hånd, gå i land for at forrette sin nødtørft. Spørg hvis noget i planen ikke er helt uklart. Det er sikkert også uklart for andre. Sig til hvis du får skader eller bliver utryg. Forlad ikke turen (rygepauser/tissepause/søsyge/utryghed osv.) uden at melde fra. Under kryds og passager følges alle ad, helst side om side ved kryds af sejlrender, så andre sejlende har lettere ved at få øje på jer og kan se, hvad i er ved at foretage jer. Du skal vise, at du er en del af en gruppe. Alle har et øje på hinanden. De, der ligger forrest, har en del af opmærksomheden vendt bagud. Ro altid inden for kommunikationsafstand til nærmeste romakker, med mindre andet er aftalt. Alle har et medansvar for, at turen bliver den gode oplevelse, der er lagt op til.
Sverige. Allemandsret - hver mands ret Til forskel fra Danmark har Sverige en allemandsret (svensk: allemansrätt), som betyder "hver mands ret". Allemandsretten giver alle ret til at færdes næsten overalt i den svenske natur. Hovedreglen i allemandsretten er, at man skal være varsom mod naturen og vise hensyn til mennesker og dyr. I praksis gør man som man gør i Danmark, når der skal overnattes, gøres ophold mv, man spørger først om lov. Allemandsretten gælder ikke for grupper. ALLEMANDSRET I Sverige giver Allemandsretten den enkelte ret til at færdes i naturen, også på anden mands grund, forudsat at man ikke forstyrrer eller forvolder skade. Allemandsretten har dog visse, rimelige begrænsninger. Her er retningslinierne. Det er tilladt: at færdes hvor som helst på en andens areal, på nær grunde, haver, eller hvor man kan forårsage skade. at kravle over gærder eller passere gennem porte og længer, når man ikke skader eller slipper indhegnede dyr ud. at drikke eller tage vand fra sø, bæk eller kilde. at bade, ro, padle eller sejle på andens vand. at gå i land, dog ikke på anden mands grund eller bro. at telte en nat, forudsat ingen skade forekommer, og at ejeren ikke forstyrres. at gå, cykle eller stå på ski på privat vej. at plukke svampe, bær og blomster, dog ikke fredlyste, eller i anden mands have/grund. Det er IKKE tilladt: at forårsage beskadigelser, skade andres ting og ejendom. at tage ris, kviste eller grene, enhver form for bark, løv, olden, nødder eller harpiks fra vækster. Heller ikke sten, grus, tørv eller lignende. at betræde ny skovbeplantning, ager med voksende grøde eller anden mark, som kan lide skade. at udøve hærværk (brække grene af) på træer og buske. at jage, tage fuglereder eller fugleæg eller fiske på andens område og vand. Fiskeri er dog frit med håndredskab langs kysterne og i de fem store søer Mälaren, Hjälmaren, Vättern, Vänern og Storsjön (Jämtland). at tænde bål, hvor der er risiko for brandfare. at efterlade sig nogen form for affald. at køre på privatvej eller andens område med motorkøretøj uden at have et ærinde til ejeren. Der gælder særlige regler i nationalparker og naturreservater I nationalparker og naturreservater gælder særlige regler for færdsel og overnatning. Reglerne kan variere fra område til område. Kontakt det lokale turistbureau for mere information. Vær altid opmærksom på, hvor der er nationalpark (Kosterøerne) og naturreservater og f.eks. hvilke øer der er omfattet af de særlige bestemmelser. Det er altid en god regel at spørge lokalbefolkningen om lov til at slå lejr.
Norge. Allemandsretten Norge har ingen allemandsret, men i princippet kan man færdes frit i skov og på mark, dvs. mark som ikke bruges, eller som ikke ligger i umiddelbar nærhed af ejerens bopæl. For al trafik gælder det imidlertid, at hverken mennesker, dyr eller selve naturen må forstyrres eller skades. Vær venlig at være opmærksom på følgende regler: Telt eller campingvogn må ikke stilles nærmere end 150 meter fra hus og hytte. Campingvogn må ikke stilles på offentlig rasteplads eller på parkeringsplads. Åben ild i skov eller på mark er forbudt i tiden mellem 15/4 og 15/9. Koge apparater, der er baseret på petroleum (primus), betragtes som åben ild. Efter hvad jeg er bekendt med har Norge IKKE en "allemandsret", der giver ret til at overnatte frit i naturen. Allemandsretten er som nævnt et specielt svensk fænomen, men i Norge er der en uskreven tradition for, at man tolerer teltning i naturen, hvis det foregår diskret og hensyntagende. Dette indebærer fx. at man aldrig efterlader sig affald uanset hvor man raster. Vær opmærksom på at brug af bål og grill i naturen er strengt forbudt om sommeren på grund af den store brandfare på fjeldet. Bøderne er enorme, hvilket de for øvrigt også er for at overtræde hastighedsgrænserne!! Hvorfor i øvrigt køre hurtigt i et af verdens smukkeste landskaber, men lidt varm mad har vi jo brug for? Danmark. Allemandsretten Vi kan kun være misundelige på svenskerne som har en sådan. Til gengæld fylder danskerne noget mere (naturen er mindre), vi bor meget tættere og så passer vi meget på vores private ejendomsret. I vejledning til Naturbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004, med de ændringer, der følger af 25 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, 37 i lov nr. 535 af 24. juni 2005, lov nr. 567 af 24. juni 2005, 92 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, 1 i lov nr. 571 af 9. juni 2006, 7 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, 26 i lov nr. 523 af 6.juni 2007 og 38 i lov nr. 533 af 6. juni 2007.står det, der har betydning for kajakroere. Bestemmelsen forhindrer ikke, at f.eks. nogle kajakroere etablerer beskedne ly, f.eks. en simpel regnslagsbivuak eller en bomafskærmning (tarp), hvorunder der kan overnattes. Et ly må dog ikke have en fremtrædende størrelse, der gør det naturligt at sammenligne det med et telt. Det vil således sige at: med undtagelse af ynglefuglereservaterne, er det tilladt at færdes og gøre ophold langs alle kyster, hvor der er mere end 50 m. til nærmeste ejendom. du må trække din kajak op på stranden, men du må ikke rejse et telt. Hvis du vil slå telt op, skal du altid spørge ejeren om lov, og respektere svaret - nej. Du må overnatte ved siden af kajakken i sovepose på liggeunderlag eller under tarp/biuark, det kan ingen forbyde dig. ved enkelte af Skov- og Naturstyrelsens pladser skal der forudbestilles plads og andre pladser er det kun grupper der skal forudbestille plads via hjemmesiden, dokumentation for bestilt plads skal medbringes under turen, ligesom det maksimale antal personer og telte skal overholdes. Firmaer kan generelt ikke bestille overnatning på Skov- og Naturstyrelsens pladser. det er tilladt at vandre ad stier og anlagte veje i det åbne land og i skovene. i private skove må du kun færdes fra kl. 7 om morgenen til solnedgang. i offentlige ejede skove må du færdes hele døgnet. du bør altid holde god afstand til beboelsesbygninger og private haver. du bør også tage hensyn til det sårbare fugleliv og undlade landgang fra 1. marts - 15. juli på de ubeboede øer, holme og kyststrækninger som er udlagt til vildtbeskyttelsesområder og efterlad aldrig noget i naturen, ryd altid op efter dig, også det naturlige benyt så vidt muligt de opstillede toiletter. Det er således totalt umuligt, at finde en samlet valid tekst for, hvad vi må med hensyn til overnatning i naturen, når talen lyder på hvad er en biuark eller en tarp, hvornår et det et telt. Nogen hævder det er et telt, hvis det holdes oppe af stænger og pløkke, andre mener et 2 pers. telt er helt fint i naturen!!!!!! Afskrift og lettere redigering for forståelsens skyld.
Hvor meget skal man lede voksne mennesker..?? På kajakture er der altid - nogen - der forventer, at en gruppe består af turleder(e), wings, sweepers, front og makkerpar. Man fristes til at spørge, er det en rimelig måde at styre en gruppe kajakroere på..?? Det kan måske være den rigtige måde at lede en flok nybegyndere hen over en sejlrende, men ellers mener jeg, det er en total overreaktion. Fokus skal rettes på, at det er deltagernes pligt, at tage medansvar for sig selv, for gruppen og turen. Et oplæg fra turlederen inden start, om at alle skal holde sig rimeligt samlet (indenfor almindelig kommunikationsrækkevidde), holde øje med hinanden, og nærmeste mand er ham der træder til ved en evt. capsize (væltet roer). I samme øjeblik en roer er blevet frigivet og ikke længere er at betragte som begynder, er det roerens pligt, at arbejde på, at tage medansvar og observere resten af gruppen. Alle skal have lært at redde andre, kende tegn på udmattelse, afkøling, dehydrering, etc etc og så kunne træde hurtigt og kompetent til, hvis der observeres problemer..!! Når selv erfarne roere, kan ønske at ro med fast makker og stram styring - kan dette måske bunde i fænomenet - "Læg hjernen af, vi har jo turleder på", og det er en hel gal indstilling at have, men ønsker nogen at ro samme, er der intet der skal hindre dem i det, men det er galt at have fast makker under turen. Turlederens arbejde består i at planlægge og forberede deltagerne på turen og en løbende vurdering af deltagerne under turen, og så stole på denne vurdering, således at turlederen til enhver tid kan koncentrere sig om de mindst erfarne i gruppen. På ture, der er eksponeret for større kompetence end egentlige begynderture, er der absolut ingen ide i at danne faste makkerpar. Det er således alles pligt og ansvar at observere hinanden - i den udstrækning det er praktisk muligt og spotte de i gruppen, der kan have behov for støtte, og så sætte en makker på dem. Der er helt fint at roere finder sammen med en makker og så skifte makker efter behov, blot alle holder sig inden for almindelig kommunikationsrækkevidde råbeafstand Gruppen skal så samles op inden passage af sejlrender med anden sejlende trafik og under kryds, så gruppens hensigt er klar for alle andre sejlende. Der er ikke noget der tyder på, at det går galt fordi der styres mindre. De uheld og hændelser der evt. måtte forekomme, sker uanset styring. I arkiver over kajakhændelser (SOK & pressen), er der intet der tyder på, at problemet ikke var opstået, hvis folk havde været strammere styret/ledt. Mit buskab må derfor være: 1. Indskærp for deltagerne at de har et ansvar for turens gennemførelse. 2. Styr så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt. Husk at nyde turen! Turledelse er ansvar rent faktisk et meget tungt ansvar, fordi deltagernes ve og vel i ekstreme tilfælde kan være direkte afhængige af turlederens handlinger. Turlederen planlægger turforløbet og informerer om turen, så alle bliver informeret om, hvordan turen ønskes gennemført. På den måde får alle mulighed for at nyde de umiddelbare øjeblikke, som turen i naturen byder på. Så vil alle få en fantastisk tur med højt personligt udviklingspotentiale. Alle medbringer mobiltelefon, hvor hele gruppen er indtastet, så alle kan komme i kontakt med hinanden. PS - lad nu turlederen gøre det han gør. Selv om du ikke er helt enig med ham, så gør han sit bedste, i en god mening.!!!!! Ide, tekst og oplæg: Steen Bondo.