1. Rejsebrev. Angerlarsimaffik Uulineq

Transkript

1 1. Rejsebrev Angerlarsimaffik Uulineq Studerendes navn: Emma Bertelsen Studienummer: HV : Praktikperiode: 2. el praktikperiode Praktik fra til: dd.mm.år: Institutionens navn: Angerlarsimaffik Uulineq Institutionens adresse: Uulineq 2, boks Nuuk, Grønland Institutionens kontakt e- mail og evt. www:

2 Institutions type: Dag institution: Døgninstitution: x Målgruppe og aldersgruppe: Børn/unge: Mennesker med sociale problemer: Mennesker med nedsat funktionsevne: x Alder: Alder: Alder: 6-18 år Ansatte antal og uddannelsesmæssige baggrund: På Angerlarsimaffik er der ansat pædagoger, medhjælpere og en ergoterapeut. Institutionen er døgnbemandet med en sovende nattevagt. Der arbejdes fortrinsvis 1:1. Fysiske rammer: Angerlarsimaffik Uulineq er indrettet så det mest muligt ligner et normalt familie- og boligmiljø. Dog er der særlige hensyn til at det er et autismemiljø. Der hænger piktogrammer over de daglige gøremål i hele huset. Hver af børnene har fået tildelt hver deres tavle, hvor man i samarbejde med børnene skematisere de daglige gøremål. Hjemmet er meget minimalistisk indrettet, for at mindske flest mulige sanseforstyrrende faktorer. I huset finder man et fælleskøkken, en spise- og opholdsstue, et musiklokale samt et terapirum. Derudover er der vaskekælder, personalerum, kontor og diverse rum til opbevaring. Beliggenhed: Angerlarsimaffik Uulineq er beliggende i den gamle del af Nuuk Myggedalen. Åbningstider: Døgnåbnet. Beskrivelse af dagligdagen: 1. rejsebrev, hold op hvor går tiden hurtigt. Jeg havde en del vanskeligheder med at vælge om rejsen skulle gå til Kina eller Grønland. Dog vandt Grønland, nærmere Nuuk efter lang tids overvejelser.

3 Dernæst løb jeg ind i en større udfordring, det faktum at skulle finde et sted at bo. Jeg meldte mig ind på en gruppe på facebook: Bolig søges/udlejes Nuuk/Nuussuaq/Qinngorput, skrev et opslag og fik en henvendelse kort tid efter. Jeg takkede ja til henvendelsen med det samme, selvom jeg senere hen har konstateret, at det måske har været en dyr løsning for mig. Men også den eneste løsning, idet det er meget svært at finde bolig heroppe. Og ja, folk har ret, alt koster det dobbelte, hvis ikke mere. De klassiske eksempler er agurken til de 25 kr., og den ene liter flyfriske mælk til 45 kr. Så derfor vil jeg råde folk til at have en god opsparing med herop, da det er meget vanskeligt at leve for ens SU. Institutionen, som jeg er tilknyttet hedder Angerlarsimaffik Uulineq, hvilket betyder huset på Uulineq. Institutionen er et bo- og behandlingstilbud for børn og unge med autismespektrumsforstyrrelse. Uulineq er normeret til 6 beboer i alderen 6-18 år. Pt. bor der 5 drenge i alderen år. Institutionens fornemmeste opgave er at skabe et hjem, hvor der kompenseres for de udfordringer autismespektrumsforstyrrelse kan medføre. På denne måde udvikler børnene sig og tillære sig nogle mestringsstrategier, så de bedre kan takle dagligdagens mange udfordringer.

4 På Uulineq arbejdes der fortrinsvis 1:1. Nattevagten bestemmer hvilken personale, der er koblet på hvilken dreng i løbet af dagen. Har man en aftenvagt møder man typisk ind kl eller og gennemgår dagens forløb med det resterende personale. Her har man ligeledes tid til faglig diskussion, praktiske gøremål og opsætning af det enkelte barns tavle, idet der arbejdes med piktogrammer. Kl henter dele af personalet de yngste børn i deres fritidshjem. Når børnene så kommer til Uulineq er de sammen med den personale, som nattevagten har tildelt dem. Det er personalets opgave at guide og støtte drengene igennem dagens gøremål. Dagen er skematiseret via piktogrammer ned til mindste detalje. En typisk dag forløber sådan at drengene holder pause på deres værelser, når de kommer fra fritidshjemmet, dernæst spises der aftensmad. Meget atypisk for autismeinstitutioner spiser alle børnene sammen, dog er der en regel om, at der ikke snakkes ved bordet, idet børnene skal have mindst mulige sansepåvirkede forstyrrelser. Efter aftensmaden afholdes der endnu en pause, så børnene rent kognitivt kan klargøre sig til at skulle smøre madpakke, komme i bad, børste tænder, vælge tøj til næste dag osv. Det er vigtigt, at man hele tiden er støttende og guidende, idet nogle børn har svært ved at fastholde sig til en given aktivitet, hvorimod andre kan gå i stå, og derfor kan smøre smør på den

5 samme rugbrød i ½ time. Mange af de daglige gøremål er skrevet som små social historier, som hver især hjælper drengene igennem den givne aktivitet. Fx, er der skrevet en social historie om, hvordan man smøre sin madpakke. Social historien fortæller punkt for punkt, hvad der skal ske: først finder jeg min madkasse og drikkedunk, derefter finder jeg rugbrød og tager to skiver rugbrød, dernæst finder jeg smørret i køleskabet osv. Selvom dagene er skemalagte ned til mindste detalje er der stadig plads til, at man i weekenden kan tage i svømmehallen, ud og cykle, gå til stranden, tage op i fjeldene og plukke sortebær, stå på ski og lege i sneen, når den tid kommer. Som studerende fra Danmark, hvor det økonomiske aspekt for alvor raser og den ene nedskæring erstatter den anden, er det en udfordring, at tingene i Grønland foregår i et helt andet tempo. Heroppe nyder de godt af udtrykkene ting

6 tager tid og hvad vi ikke når i dag, når vi i morgen. Dette er man nødsaget til at acceptere, og jo før jo bedre. For det er ikke lige noget, der lige ændre sig over en aften. For mig har det været en udfordring, at jeg i mine tidligere praktikker har været vant til en ringere normering end denne 1:1 normering, som er eksisterende på Uulineq. Idet jeg har gjort stor ære ud af at få en dagligdag til at gå op i en højere enhed samtidig med, at jeg har skulle udvise overskud, være anerkendende, skabe relationer osv til en vidt forskellig bogruppe. Uulineqs normering har gjort, at man har haft langt mere tid til at sætte sig ind i børnenes autismespektrumsforstyrrelse og hvad denne forstyrrelse har påført børnene. Idet, der kulturmæssigt eksistere en stor udskiftning i folks arbejdsliv er det faglige niveau svært at opretholde. Derfor kan man som studerende få en fornemmelse af, at man er den der lære fra sig, fremfor at være den, der lære noget. Det skal dog understreges, at personalet gør deres ypperste for at lære fra sig. Jeg vil dog anbefale, at man springer ud i det og tager til udlandet i en praktik. Man lærer virkelig meget om en selv og ikke mindst om ens professionsidentitet. Det skal siges, at jeg er stor fortaler for, at det er Grønland man vælger. Ønsker man at opleve det rigtige Grønland er Nuuk måske ikke helt oplagt, idet det er en meget danskpræget by, men det har jo også sin charme. Ikinngutinnersumik inuulluaqqusillunga Emma Bertelsen