Nivåvænge Grundejerforening Bestyrelsen BEBOERVEJLEDNING FOR BEBYGGELSEN NIVÅVÆNGE

Nivåvænge Grundejerforening Bestyrelsen BEBOERVEJLEDNING FOR BEBYGGELSEN NIVÅVÆNGE Revideret august 2013 1

Indhold 1. Indledning... 5 2. Om grundejerforeningen... 6 3. Om de fælles arealer, aktiviteter og faciliteter... 7 Bilvaskeplads... 7 Brændeovne og pejse... 7 Bunkeren... 7 Bygningsændringer... 7 Containerplads... 7 Cykelluft... 8 Facebook... 8 Frostsprængning... 8 Fællesantenneanlæg/kabel-tv... 8 Fællesarrangementer... 8 Garager... 9 Hegnet... 9 Hjemmeside... 9 Indbetaling... 9 Kontingent... 9 Lamper til indgangspartiet... 9 Legepladser og fodboldbane... 9 Murbier... 9 Nivåvænge Nyt...10 Opslagstavle...10 Ordensregler...10 Parkering...10 Petanquebane/boulebane...10 PBS...10 Postkasser...10 Rabatter/bede...11 Skorsten...11 Skotrender/tagrender/nedløbsrør/rensebrønde...11 Stiarealer...11 2

Strygerulle...11 Tagsten...11 Tegninger af husene...11 Tennisbane...12 Trillebøre/trækvogne...12 Udstyr/redskaber...12 Varmemesteren...12 4. Om de enkelte huse...13 4.1 Generel beskrivelse af husenes oprindelige standard...13 Tag...13 Tagétageadskillelse...13 Mure...13 Vinduer...13 Let facade mod have...13 Gulve...13 Ventilation...14 4.2 Retningslinjer for bygningsændringer...14 Ansøgning...14 Skorsten...14 Store vinduer...14 Små vinduer...14 Havelåger...15 Overdækninger (cykelskur, brændeskur eller lignende)...15 Overdækninger (fritstående huse)...15 Overdækninger (bygget)...15 Generelt...16 4.3 Udvendig overfladebehandling...16 4.4. Øvrige forhold...16 Frostsprængninger...16 Kabler...16 Varmevekslere...17 Ventiler...17 5. Varmeforsyning...18 3

Fælles...18 Individuelt...18 5.1 Varmemåler...18 Måleren...18 Aflæsning...18 5.2 Varmebidrag...19 Afregning...19 Ved salg...19 5.3 Udvidet rørskadeforsikring...19 4

1. Indledning Beboervejledningen er udarbejdet af grundejerforeningens bestyrelse. Den baserer sig på grundejerforeningens vedtægter, der senest er revideret september 2012, og indeholder en vejledning samt en samling praktiske oplysninger om bebyggelsen og de enkelte huse. Vi har opdelt vejledningen i følgende hovedafsnit: Om grundejerforeningen her kan du læse kort om foreningen Om de fælles arealer, aktiviteter og faciliteter her kan du læse om de mange forskellige, fælles ting, vi deler som beboere i Nivåvænge Om de enkelte huse her kan du læse detaljeret beskrivelse om husenes konstruktion, vedligeholdelse mv. Om varmeforsyningen her kan du blandt andet læse om varmemålere og varmebidrag Det er bestyrelsens håb, at vedtægterne og denne vejledning hen ad vejen kan suppleres med en række gode, konkrete råd på hjemmesiden, der kan bruges til at gøre det endnu bedre at bo og leve i Nivåvænge. I det hele taget er der på hjemmesiden www.niveaavaenge.dk samlet rigtig megen relevant information om vores bebyggelse. Nivåvænge Grundejerforening Bestyrelsen August 2013 5

2. Om grundejerforeningen Alle der ejer et hus i Nivåvænge kan og skal være medlem af grundejerforeningen. De formelle regler om foreningen findes i vedtægterne, herunder regler om generalforsamlingen, der er foreningens højeste myndighed, og som normalt afholdes i slutningen af september måned. På generalforsamlingen vælges grundejerforeningens bestyrelse, der består af fem medlemmer og to suppleanter. Bestyrelsens arbejde ledes af formanden. Der udarbejdes referater af bestyrelsens møder, og de er tilgængelige på grundejerforeningens hjemmeside. Grundejerforeningens medlemmer er velkomne til at henvende sig til bestyrelsens formand eller øvrige medlemmer med spørgsmål eller forslag. Kontaktinformationer findes på hjemmesiden. Bestyrelsen udsender med mellemrum et nyhedsbrev, Nivåvænge Nyt. Grundejerforeningens medlemmer er velkomne til at komme med indlæg eller lignende til bladet. Bladet omdeles på papir, men findes også på grundejerforeningens hjemmeside. 6

3. Om de fælles arealer, aktiviteter og faciliteter I dette afsnit har vi i alfabetisk orden beskrevet en lang række af de fælles faciliteter mv., som vi har i Nivåvænge. Bilvaskeplads På nordsiden af varmecentralen er indrettet en bilvaskeplads med vand og og el-stik. I frostperioder er der lukket for vandet. Vandet åbnes med en speciel nøgle. En ekstra nøgle til vandhanen kan købes hos varmemesteren. Vaskepladsen er forbehold bilvask, og parkering må derfor ikke finde sted på vaskepladsen. Brændeovne og pejse Ved fyring i brændeovne skal der tages hensyn til naboerne. Der må ikke fyres med fugtigt eller på anden måde uegnet brænde. Brændeovne og pejse bør ikke anvendes om natten. Skorstene til brændeovne skal være af en type, som er godkendt af bestyrelsen i Nivåvænge Grundejerforening og Fredensborg kommune. Der må ikke etableres yderligere brændeovne eller pejse med tilhørende skorstene ud over allerede eksisterende. Bunkeren Bunkeren er det populære navn for vores fælleslokale ved varmecentralen. Bunkeren og Bunkerens udstyr kan lejes. I Bunkeren er der borde, stole og service til 50 personer. Disse effekter kan mod et mindre gebyr også lejes til anvendelse hjemme. Reglerne findes på hjemmesiden. Nøgle udleveres af den ansvarlige bestyrer, som kan findes under kontaktpersoner på hjemmesiden. Bygningsændringer Se afsnit 4.2 i denne vejledning, hvor der er udførlige beskrivelser af ændringer vedrørende fx indsættelse af badeværelsesvinduer mv. Containerplads Grundejerforeningens store affaldscontainer tømmes normalt en gang om ugen (om mandagen). Den må kun bruges til brændbart materiale og under ingen omstændigheder til fx husholdningsaffald. Hvis containeren er fuld, må der ikke stilles poser eller lægges affald omkring den. Tag affaldet med igen og vent til der er plads i containeren 7

Større metalgenstande skal placeres bag containeren. De fjernes regelmæssigt. Rent, grønt affald (grene, afklip mv.) placeres bag containeren. Der er opstillet container til papir og container til glas, der begge tømmes hver uge. Cykelluft Ved nedgangen til Bunkeren findes trykluft med en ventil, der passer til cykelslanger. Facebook På hjemmesiden www.nivaavaenge.dk er der et link til Facebookgruppen Nivåvænge. Dette er en frivillig gruppe, der udveksler nyttig og aktuel information vedrørende Nivåvænge. Grundejerforeningens bestyrelse støtter deltagelse i gruppen, men har ikke ansvar for informationer, der deles på Facebook. Frostsprængning Se afsnit 4.4. om gode råd om at undgå frostsprængninger i forbindelse med udhusets vandhane. Fællesantenneanlæg/kabel-tv Fællesantenneanlægget blev i 1991 overdraget til TDC (nu YOU SEE kabel-tv). Grundejerforeningen har en aftale med YOU SEE om, at samtlige medlemmer af grundejerforeningen er tilmeldt den lille pakke. Betaling herfor sker gennem grundejerforeningen over kontingentet. De enkelte husstande kan herudover tilmelde sig større programpakker og betaler særskilt for det til leverandøren. Foreningens aftale med YOU SEE indebærer rabatter på de større programpakker. Skift mellem pakker sker ved henvendelse til leverandøren, ligesom fejlmelding sker til leverandøren. Det tilrådes at tjekke med andre beboere før henvendelse til YOU SEE, idet udrykning til fejl som skyldes egne installationer og apparater kan blive faktureret den enkelte husstand. Omkring kabler se afsnit 4.4. Fællesarrangementer Forskellige grupper af beboere i bebyggelsen arrangerer fællesarrangementer, blandt andet: Fællesspisning fastelavnsfest med tøndeslagning for bebyggelsens børn forskønnelsesdag (primo maj) klargøring af tennisbanen loppemarked havevandring Sct. Hans bål høstfest 8

Læs mere om arrangementerne i Nivåvænge Nyt og på hjemmesiden. Garager Garagerne i Nivåvænge ejes af "Andelsforeningen Nivåvænge Garager". Der er til hver andelshaver udstedt et andelsbevis, og til hver af de i alt 49 andele er knyttet brugsretten til én garage. Kontingentet til garageforeningen opkræves af grundejerforeningen pr. 1/3 og 1/9. Hegnet Omkring Nivåvænge er der på nordsiden og østsiden et hegn, hvor beboerne er velkomne til at lægge større og mindre grene (men fx ikke græsafklip). Hjemmeside Nivåvænge Grundejerforening lægger informationer, herunder denne beboervejledning, vedtægter m.m. ind på hjemmesiden www.nivaavaenge.dk. Her kan også findes nyttige informationer om fællesarrangementer, Bunkeren, tennisbanen, mv. Indbetaling Indbetalinger til grundejerforeningen skal ske over postgiro eller Pengeinstitutternes Betalingsservice, PBS. Kontingent Til bestridelse af grundejerforeningens udgifter fastsætter generalforsamlingen hvert år kontingentet, der opkræves kvartårligt, nemlig 1/6, 1/9, 1/12 og 1/3. Kontingentet udgjorde 2012-13 kr. 1.600 pr. kvartal. Lamper til indgangspartiet Foreningen ejer et mindre antal originale lamper, der passer over indgangspartiet. De kan købes hos varmemesteren. Legepladser og fodboldbane I bebyggelsen er der to legepladser og en fodboldbane. I kolde vintre anlægges nogle gange en skøjtebane på fodboldbanen. Murbier Bebyggelsen er indimellem plaget af murbier. Råd om bekæmpelse af murbier kan fås ved henvendelse til varmemesteren. 9

Nivåvænge Nyt Med jævne mellemrum udsender bestyrelsen et nyhedsbrev til alle beboerne, Nivåvænge Nyt. Bestyrelsen modtager gerne indlæg fra medlemmerne om beboerarrangementer og lignende til nyhedsbrevet. Nivåvænge Nyt findes også tilgængeligt på hjemmesiden. Opslagstavle Ved varmecentralen er opsat en udendørs opslagstavle, som beboerne er velkomne til at bruge til opslag. Ordensregler Ordensreglerne fremgår af vedtægterne: At de enkelte bygninger ikke må ændres uden godkendelse hos bestyrelse og kommune At de enkelte bygninger ikke må males, så de adskiller sig fra bebyggelsens helhedspræg At der ikke må være iøjnefaldende eller skæmmende skiltning At der ikke i gårdhaverne må findes beplantning, der er til gene for naboerne At der ikke må ske færdsel med motorkøretøjer på stierne At der ikke må parkeres lastbiler, busser, campingvogne, trailere, anhængere mv. på parkeringsarealerne Færdsel inden for grundejerforeningens område skal selvfølgelig ske med størst mulig hensyntagen. På vejene er den maksimale hastighed begrænset til 20 km/t. Parkering Parkering skal foregå på de dertil indrettede pladser i bebyggelsen. Bemærk at der mellem træerne skal være plads til tre biler. Der må ikke parkeres på bilvaskepladsen. Petanquebane/boulebane På arealet syd for bebyggelsen er der anlagt en petanquebane, som alle er velkomne til at benytte. PBS Girokort til indbetaling af varme og kontingent er påført såvel kreditornummer som kundenummer. Det er disse numre, grundejernes pengeinstitut skal bruge, hvis man vil tilsluttes betalingssystemet. Bestyrelsen opfordrer til at man tilslutter sig, da det letter opkrævningen. Postkasser Fra 2012 har PostDanmark krævet, at der ud for hvert hus er opstillet en postkasse. Bestyrelsen har købt og fået opstillet ens postkasser. Foreningen ejer nogle få ekstra postkasser, som kan købes hos varmemesteren, hvis man skulle få brug for det. 10

Rabatter/bede Bede og rabatterne mellem husene og op til stierne er fællesarealer, men skal vedligeholdes af de enkelte grundejere. I tilfælde af misligholdelse kan bede og rabatter vedligeholdes på bestyrelsens foranledning på beboernes regning. Beplantningen er et led i den fælles beplantningsplan med bunddækkende planter (vinca, vedbend) og løvfældende træer og buske (eg, ask, røn, mv.). Ændringer i beplantningen skal ske i overensstemmelse med plantelisten, der findes på www.nivaavaenge.dk Skorsten Skorstene må kun opføres i overensstemmelse med de regler, som er anført i afsnittet om retningslinjer for bygningsændringer, se afsnit 4.2. i denne vejledning. Skotrender/tagrender/nedløbsrør/rensebrønde Det er vigtigt at passe på sine skotrender. De skotrender, den enkelte beboer er ansvarlig for, er dem, der set ovenfra ligger på det pågældende hus. Man skal altså passe en skotrende selv om den ikke er tilgængelig fra ens egen have. Mange har dog en aftale med naboen om at passe den skotrende, der er adgang til fra nabohaven. Det samme gælder tagrender. De tagrender, man er ansvarlig for, er dem, der hænger på ens hus. Det vil sige, at mange har en tagrende, der alene er adgang til fra naboens have. Mange har en aftale med naboen om, at man renser den tagrende, der ikke er ens egen, men som er tilgængelig fra ens have. For nedløbsrør og rensebrønde gælder tilsvarende. Man er ansvarlig for de nedløbsrør og rense brønde, der afvander ens egne tagflader. Stiarealer Bebyggelsens stiarealer er for gående og cyklende trafik. Motorkørsel, herunder knallertkørsel, samt parkering af biler på stierne er forbudt. Strygerulle Grundejerforeningen har en el-strygerulle, der står i Bunkeren. Nøgle og reservation kan ske hos kontaktpersonen eller varmemesteren se hjemmesiden. Tagsten Tagsten af den type, der anvendes i Nivåvænge, kan (i begrænset omfang) købes hos varmemesteren. Tegninger af husene Grundejerforeningens varmemester har tegninger af nogle af hustyperne. Kopier heraf kan rekvireres. 11

Tennisbane På midterarealet ligger bebyggelsens tennisbane. Benyttelse af tennisbanen kræver medlemskab af tennisklubben. Vedtægter og ordensregler for tennisbanen findes på www.nivaavaenge.dk. Tennisbanens drift varetages af medlemmerne. Nøgle til tennisbanen og lås til reservation fås ved henvendelse til tennisklubbens kontaktperson. Reservationstavlen og net nedtages i november og opsættes i maj. Trillebøre/trækvogne Trillebøre og trækvogne er placeret ved varmecentralen og er til medlemmernes frie disposition. Trillebørene og trækvognene skal returneres til varmecentralen umiddelbart efter brug. Udstyr/redskaber Grundejerforeningen ejer en del redskaber og udstyr, som det er muligt at låne, fx kloakrenser, donkraft, græsslåmaskine, sækkevogn og en større grill. Nærmere oplysninger fås hos varmemesteren. Varmemesteren Varmemester Frank Rygaard bor i hus 11-4 og har telefonnummer 22 72 33 27. Varmemesteren træffes normalt i tidsrummet 8-16. 12

4. Om de enkelte huse 4.1 Generel beskrivelse af husenes oprindelige standard Bebyggelsen er opført i henholdsvis 1966 og 1968. I 2005 er der desuden opført en blok 5. Bebyggelsen indeholder 137 huse. Husene fra 1966 og 68 er udført i 5 forskellige størrelser: 84 m2, 94 m2, 126 m2, 181 m2 og 184 m2. Husene i blok 5 er på ca. 130-150 m2. Denne beskrivelse vedrører de oprindelige huse og ikke de nye huse i blok 5, der er udført lidt anderledes end den øvrige del af bebyggelsen. Tag Gitterspær med tegltag og et undertag af plastfolie. Plastfolien kan være krakeleret ved tagrenderne, og en udskiftning /reparation kan være nødvendig for at undgå fugt i ydermuren. Det anbefales at indsætte en zinkplade i overgang fra plastfolien til tagrenden. Udluftningsforholdene er gode. Tagétageadskillelse Karlitplader med en dampspærre af plast og 100 mm isolering af glasuld, som nogle steder er dårligt tilpasset mellem spærene. En forøgelse af isoleringstykkelsen til 300 mm kan anbefales. Mure 30 cm isoleret hulmur. De øverste to murskifter er gennemgående, hvilket medfører en kuldebro med mulighed for aftegninger og eventuel mug i badeværelser. Stenene er sat i strandmørtel og fuget i bakkemørtel, ofte i en for svag blanding, så murbier kan trænge ind i fugerne. Hulmursisoleringen er flere steder mangelfuld. Vinduer I hoveddørspartiet er der nogle steder ét lag glas, som anbefales udskiftet med termorude. For at undgå at vand fra slagregn kan trænge ind i træværket med deraf følgende mulighed for råd, bør bl.a. fugen under dørkarmen vedligeholdes omhyggeligt fx ved overfladebehandling, etablering af en blød fuge til sikring af ordentlig afvanding. Det er specielt et problem i de vestvendte dørpartier. Mod gårdhave er faste vinduespartier forsynet med termoruder med to lag glas. Forneden er de monteret i en aluminiumsprofil, som kan give anledning til dugdannelse og vandansamlinger i karmen. Man bør sikre, at der ikke samler sig fugt i træværket ved vindueskarmen. Let facade mod have Over vinduerne er monteret et skydespjæld, som giver mulighed for rigeligt luftskifte i rummene. Ved siden af spjældene er monteret 4 mm krydsfinerplader uden yderligere isolering. Over spjældene er der et uisoleret rum. I brystningerne under vinduerne er placeret 75 mm isolering i et 100 mm hulrum. Gulve Parketgulv af ege- eller askefiner på strøer og betonklaplag er isoleret med ca. 50 mm isolering. 13

Ventilation Køkken og badeværelser er forsynet med udsugningsventilator. For at undgå mugdannelser er det vigtigt, at ventilatorerne er funktionsdygtige. Der kan fx købes udskiftningsmotorer til de originale ventilatorer type K300 hos firmaet Airflow i Lyngby. Ved overfladebehandling af de indvendige flader i badeværelser anbefales at tilsætte Atamon til malingen for at hæmme skimmel. 4.2 Retningslinjer for bygningsændringer Nivåvænge Grundejerforenings bestyrelse har tidligere, i samarbejde med kommunen, opstillet retningslinjer for bygningsændringer, der forandrer husenes udseende. Disse retningslinjer omfatter pt de mest almindelige ændringer. Ansøgning Ansøgninger om tilladelse til bygningsændringer skal sendes til kommunen i overensstemmelse med Bygningsreglementet. Ved bygningsændringer, der vedrører bebyggelsens udseende, er det aftalt med kommunen, at beboerne sender sagen til udtalelse hos bestyrelsen i Nivåvænge Grundejerforening. Skorsten På grundejerforeningens generalforsamling den 10. oktober 2007 blev det besluttet, at etablering af nye brændeovne/pejse og lignende med tilhørende skorstene ikke må finde sted i Nivåvænge. For eksisterende brændeovne/pejse og lignende gælder følgende: Opførelse af skorstene kan ske som murede skorstene (gule tegl) eller som stålskorstene (sorte eller sølv). Skorstenene må kun placeres i den tagflade, der vender mod egen have. Skorstene må ikke placeres nærmere end 2,5 m fra skel. Højden på skorstenene må højst være 80 cm over rygningen, dog må højden ikke være lavere end tagryggen. Store vinduer Udskiftning af skydevinduer og isætning af nye store vinduer mod stræder og fællesarealer skal ske med et fabrikat, hvor karmen indfældes i bagmuren. Der gælder endvidere følgende: Murmål skal svare til de eksisterende vinduer og med et glasareal på min. 130 x 110 cm. Overkant af vindue skal svare til de eksisterende vinduer. Detaljer ved sålbænk og overdækning skal svare til de eksisterende vinduer. Vinduet skal trækkes 18 cm tilbage fra facaden. Falsene må ikke opmures med petringer (kvarte sten). Små vinduer Fra badeværelser må der etableres mindre vinduer mod stræder og fællesarealer (ikke mod nabohave). Der gælder endvidere følgende: 14

Overkant af vindue skal svare til de store vinduer. Detaljer ved sålbænk og overdækning skal svare til de store vinduer. Vinduet skal trækkes 18 cm tilbage fra facaden. Falsene må ikke opmures med petringer (kvarte sten). Ud mod midterarealet gives der kun tilladelse til isætning af 0,40 X 0,40 m vinduer, gavlvinduer dog undtaget. Vinduer isat i lille badeværelse skal placeres mindst 350 mm fra udvendig dør. Havelåger Havelåger skal udføres i lodret bræddebeklædning. Overside og underside skal være vandret. Overdækninger (cykelskur, brændeskur eller lignende) Der kan på den enkelte grund opføres højst ét cykelskur, brændeskur eller lignende uden anmeldelse til kommunen eller bestyrelsen for Nivåvænge Grundejerforening på følgende vilkår: Der kan opføres en lav overdækning på højst 6 m2, idet højden ikke må overstige 1,9 m. I skel skal højden dog være mindre end skelmuren og højst 1,80 m. Der kan opføres et skur med en højde på 2,5 m med tag af røde vingeteglsten med ensidig taghældning op mod en nabogavl med et areal på højst 4 m2. Hvis skuret opføres nærmere skelmure end 2,5 m, eller hvis skuret fastgøres i nabomur, skal der foreligge skriftlig nabogodkendelse. Væggene skal udføres af ru brædder én på to i ubehandlet træ, trykimprægneret træ (lysegrøn) eller overfladebehandlet i farven nivåvængegrøn. Der må opføres et drivhus på højst 10 m2 med sadeltag og med en max. højde til kip på 2,5 m over naturligt terræn. Drivhuset skal ligge i en afstand af mindst 2,5 m fra skel. Overdækninger (fritstående huse) Der kan på den enkelte grund opføres højst ét fritstående udhus, cykelskur eller lignende med sadeltag af røde vingeteglsten på følgende vilkår: Der foretages anmeldelse til bestyrelsen for Nivåvænge Grundejerforening. Tegning indeholdende situationsplan, plan og snit fremsendes til og godkendes af bestyrelsen for Nivåvænge Grundejerforening. Udhuset skal være mindre end 10 m2 og have taghældning = 25 gr. og højden til kip højst 2,50 m. over stuegulv. Tagryggen skal ligge parallelt med hegnsmuren mod stræderne. Hvis det er placeret nærmere hegnsmur end 2,5 m. skal der foreligge skriftlig nabogodkendelse. Væggene skal udføres af ru brædder én på to i ubehandlet træ, trykimprægneret træ (lysegrøn) eller overfladebehandlet i farven nivåvængegrøn. Overdækninger (bygget) Der kan på den enkelte grund opføres højst én overdækning, pergola op mod eget hus eller lignende med et areal under 15 m2 på følgende vilkår: Der foretages anmeldelse til bestyrelsen for Nivåvænge Grundejerforening Tegning indeholdende situationsplan, plan og snit fremsendes til og godkendes af bestyrelsen for Nivåvænge Grundejerforeningen 15

En placering nærmere hegnsmure end 3,5 m kræver skriftlig nabogodkendelse med mindre overdækningen overalt er lavere end hegnsmuren Eventuel fastgørelse til hegns- eller nabomure kræver skriftlig nabogodkendelse. Eventuelle vægge udføres af glas Det højeste punkt af overdækningen skal være lavere end tagrenden ved overdækningens tilslutning til huset. Vindskeder skal udføres i ubehandlet ru træ, trykimprægneret træ (lysegrøn) eller overfladebehandlet i farven nivåvængegrøn Generelt Der kan på den samme matrikel højst opføres i alt to af de ovenfor nævnte overbygninger. Hvor en hegnsmur danner skel mod fællesarealer, er det bestyrelsen for Nivåvænge Grundejerforening, der skal give nabogodkendelsen. 4.3 Udvendig overfladebehandling Udvendig mahogni vedligeholdes bedst med transparent olie eller pigmenteret, fx svarende til lys teak. Foreningens vedtægter siger, at de enkelte bygninger ikke må males således, at de derved adskiller sig fra bebyggelsens helhedspræg. Den maling det udvendige træværk og eternit oprindelig var malet med findes ikke længere, men for nogle år siden fandt bestyrelsen frem til en speciel blandet maling (nivåvængegrøn), der svarer til den originale, grønne farve. Varmemesteren har denne maling stående, både på olie og på plastbasis. Beboerne opfordres til at købe denne maling, således at bebyggelsen kan fremstå ensartet malet. 4.4. Øvrige forhold Frostsprængninger I de store huse er det koldtvandsrør, der slutter i udhusets vandhane. Vandrør på en strækning over loftet og i udhuset er stærkt udsat for frostsprængning om vinteren. For at aftappe den udsatte rørledning skal følgende foretages i nævnte rækkefølge: Stophanen på loftet over det lille badeværelse lukkes, vandhanen i udhuset åbnes og udluftningshanen, der er placeret på loftet lidt længere henne mod udhuset, åbnes. Udluftningshanen bør lukkes igen efter at røret er tømt. Kabler Kabler er fremført fra fordelingsskabe til den enkelte husstand uden udtag til andre husstande undervejs. YOU SEE kabel-tvs ansvar ophører ved husets første fordelingsstik/dåse. Ved huse med kun et stik vil første dåse normalt være stikket i stuen. Ved huse med flere stik vil første dåse derimod normalt skulle findes på loftet. Antennekabler indlagt i plastrør er fremført på husenes lofter, ophængt under spærene. Antennekabler fra Nivåvænges tidligere fællesantenne blev ikke nedtaget af entreprenørfirmaet ved etableringen af anlægget i 1991, og disse kabler kan derfor fortsat henligge "blinde" på lofterne. 16

Varmevekslere De oprindelige varmevekslere er efterhånden udskiftet med en gennemstrømnings varmeveksler i de fleste huse. Ventiler Hovedventil for lukning af vandværksvand sidder lige over gulvet i bryggers eller udhus. Desuden er der uden for huset i bedet placeret en jord stophane, der kan betjenes med specialnøgle. Denne bør lokaliseres og om nødvendigt graves fri. På fjernvarmestikledningernes tilgang og afgang sidder to stopventiler ved siden af hinanden på rør med udvendig diameter = 27 mm. 17

5. Varmeforsyning Fælles Ifølge vedtægterne skal beboerne aftage varme fra den fælles varmecentral. Varme til rumopvarmning og opvarmning af brugsvand leveres fra en fælles varmecentral. Fremløbstemperaturen fra centralen styres ved hjælp af et klimastatanlæg. Fjernvarmevandet fordeles til de enkelte huse gennem et præisoleret rør-net af fabrikatet Løgstør, udført i 1966-1968. Rørenes isoleringsmæssige standard er rimelig. Der er registreret og repareret en del utætheder på grund af udvendig tæring. Det fælles ledningsnet består af hovedledningerne, medens stikledningerne ind i husene ejes af de enkelte grundejere. Individuelt De enkelte huse opvarmes af et enstrenget radiatoranlæg, som ofte er forsynet med termostatventiler. Radiatorvandet opvarmes gennem en varmeveksler. Rørene til radiatorerne er skjult i gulvet og har vist sig at være dårligt isolerede. Koldt og varmt brugsvand fordeles til tapstederne gennem et rør-net, som ligger på loftet. Der registreres hvert år meget store individuelle udsving fra middelforbruget (op til +/- 50 %). Varmeanlæggene i husene er løbende udskiftet, og fælles retningslinjer for vedligehold kan derfor ikke udarbejdes. Beboerne kan kontakte varmemesteren, der kan vejlede i indstilling og vedligehold af varmeanlægget. 5.1 Varmemåler Måleren Varmemåleren (af mærket Brunata, der blev installeret i 2006) viser bl.a. forbruget af varmt fjernvarmevand målt i megawatt timer (MWh). Er der et ekstraordinært stort forbrug eller vises en fejlmeddelelse, skal den enkelte husejer omgående meddele varmemesteren uregelmæssighederne. Aflæsning Målersystemet aflæses af varmemesteren fra en trådløs modtager. Varmemesteren vil foretage en eller flere kontrolaflæsninger om året. Det anbefales, at medlemmerne udfører kontrolmåling. Det typiske energiforbrug i MWh for fem forskellige hustyper er følgende: 84 m2: 11-14 94 m2: 12-16 126 m2: 16-21 181 m2: 19-25 184 m2: 21-27 18

5.2 Varmebidrag Varmeåret følger foreningens regnskabsår, dvs. 1/6 til 31/5. Opkrævning af a conto varmebidrag sker kvartalsvis forud pr. 1/6, 1/9, 1/12 og 1/3 med sidste rettidige indbetalingsdato den 14. i opkrævningsmåneden. Den enkelte ejendoms varmebidrag for et regnskabsår er sammensat af to dele, varmeandelen og forbrugsdelen. Varmeandelen dækker ejendommens andel i varmeregnskabets faste udgifter, som angives i grundejerforeningens årsregnskab. Varmeandelen fremkommer som produktet af den beregnede pris pr. varmeandel for det pågældende år og husets varmeandel. Varmeandelen er alene afhængig af husstørrelserne og udgør: 84 m2: 44 varmeandele 94 m2: 52 varmeandele 126 m2: 70 varmeandele 130-150 m2 (blok 5): 70 varmeandele 181 m2 (stort udhus): 81 varmeandele 184 m2 (lille udhus): 84 varmeandele Forbrugsdelen fremkommer som produktet af den for det pågældende år beregnede MWh-pris og ejendommens MWh-forbrug, baseret på aflæsninger af ejendommens varmemåler pr. 31/5. De kvartalsmæssige opkrævninger er for den enkelte ejendom individuelt beregnet som den pågældende ejendoms forventede varmebidrag i henhold til budgettet for det efterfølgende kvartal. Afregning Den nøjagtige pris for en varmeandel henholdsvis en MWh i et regnskabsår kendes først pr. 25/8 efter regnskabsårets udløb den 31. maj. Den endelige afregning af de enkelte ejendommes ekstra varmeregning eller tilbagebetaling sker sammen med a conto opkrævningen, der udsendes 15/9. Ved salg Ved vurderingen af det mellemregnskab, der vil være mellem køber og sælger med hensyn til varmebidraget, vil det i almindelighed være praktisk og rimeligt nøjagtigt at opgøre ejendommens varmeandelsbidrag efter overtagelsesdatoen og MWh-bidraget på basis af en måleraflæsning på overtagelsesdagen sammenholdt med målerens aflæsning pr. forudgående 31/5 og afregne efter de budgetterede priser. 5.3 Udvidet rørskadeforsikring Bestyrelsen skal anbefale beboerne i Nivåvænge at tegne en udvidet rørskadeforsikring, blandt andet fordi der er varmerør indstøbt i badeværelsesgulvene, der er varmerør under parketgulve, det er et ældre fjernvarmeledningsnet, og hver husejer er ansvarlig for egne stikledninger, vandrør og kloakledninger inden for matriklen. 19