Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Relaterede dokumenter
ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2013 MÅBJERGVÆRKET

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009

Haslev Fjernvarme Grønt Regnskab

MÅBJERGVÆRKET A/S. Grønt regnskab for 2009

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

Miljøgodkendelse. Brændselsomlægning på Avedøreværket

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken

Miljøstyrelsen meddeler i henhold til den nye bekendtgørelses 4, stk. 5 påbud om overholdelse af de nye emissionsgrænseværdier fra 1. januar 2016.

Produktionsanlæg. Side 3. Ressourceopgørelse Affaldsenergi (FFA). Side 4. Ressourceopgørelse Blok 7 og Blok 8. Side 5

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

Produktionsanlæg. Side 3. Ressourceopgørelse Affaldsenergi (FFA). Side 4. Ressourceopgørelse Blok 7 og Blok 8. Side 5

ÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi

INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012

PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002

Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade København Ø Tlf

eklarationfor fjernvarme

Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen

Rundtur i ord og billeder

ÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

Emissionsfaktorer og væsentlige kilder

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

GRØNT REGNSKAB 2014 FREDERIKSHAVN KRAFTVARMEVÆRK. Grønt regnskab 2014 Frederikshavn Kraftvarmeværk Side 1

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Grønt regnskab Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

STENLILLE NATURGASLAGER

Grønt regnskab Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk

Miljøredegørelse. April 2014

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr

ESBJERGVÆRKET

GRØNT REGNSKAB AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

Rammer. Lovgivningsmæssige rammer

HØRINGSUDKAST. 5) Industrianlæg, som er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af industrianlæg og fjernkølingsanlæg.

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE

Roskilde Forbrændingsanlæg. Grønt regnskab for 2010

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Miljøstyrelsen har den 6. juni 2014 modtaget bemærkninger fra Skærbækværket.

Om brændværdi i affald

Den fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands-

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A M 2 SOLVARME

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Petersværft Renseanlæg

Energi- og klimaregnskab Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013

BILAG 3. Restkapacitet. Opstartet/ Forventes opstartet. Nuværende /fremtidig aktivitet. Areal m 2. Volumen m 3. pr. ultimo 2009.

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

Supplerende indikatorer

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

Forgasning af biomasse

Københavns Miljøregnskab

Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald 1)


Tilsynsrapport til offentliggørelse

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet


RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Miljøredegørelse 2013

UDKAST af Bekendtgørelsens område m.v.

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej Stege

Energistyrelsens afgørelser af 21.december 2004 ophæves og hjemvises.

Allerød Genbrugsplads

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Ressourceregnskab 2013

Korrosion på affaldsanlæg

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

FREMTID I FJERNVARME

REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE

FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA

Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017

Direktiv om mellemstore fyringsanlæg. Anne Jensen, Miljøstyrelsen

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Transkript:

Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET

Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson: Rikke A. Hansen Mail: rikth@dongenergy.dk Beskrivelse af værket er et af DONG Energy s centrale kraftvarmeværker, placeret sydøst for Herning. Værket blev idriftsat i 1982 for at dække et aktuelt varmebehov i Herning-/Ikastområdet og blev indpasset i et allerede eksisterende fjernvarmenet. blev oprindelig bygget til kul- og oliefyring men er i tre omgange blevet bygget om til at benytte naturgas og biobrændsler. består af 1 blok og 1 dampturbine. Dampturbinen er direkte sammenkoblet med en generator. Kedlen leverer damp til fremstilling af el og fjernvarme, ved kombineret kraft/ varme- produktion. I 2000 blev værket ombygget til fyring med naturgas/ olie, men allerede i 2002 blev anlægget bygget om til at kunne benytte træflis, som hovedbrændsel, suppleret med naturgas og med fuelolie som nødbrændsel. Endeligt i 2009 blev kedlen bygget om, hvorved træpiller erstattede en stor del af naturgasforbruget. Skiftet fra kul over naturgas til nu næsten udelukkende at basere sig på biomasse har givet en væsentlig forbedring af de miljømæssige forhold, herunder ikke mindst i forhold til CO2-udledningen. Den kombinerede kraftvarmeproduktion på giver en bedre udnyttelse af ressourcerne, end hvis el og varme var blevet produceret hver for sig. s energibehov dækkes overvejende af indenlandske brændsler. Ved forbrænding af træflis og træpiller udgør restproduktet i form af aske 1-1½ % af den indfyrede flis- og træpille-mængde. Asken består dels af finere askepartikler, som opsamles i et elfilter i forbindelse med rensning af røggassen, og dels af den grovere bundaske, der bliver tilbage i slaggefaldet under kedelristen. Bundasken kan udnyttes til kompostering samt indenfor cementindustrien. s produktion af bundaske i 2013, blev afsat til komposteringsformål. Udledning af spildevand fra er underlagt den gældende spildevands - udledningstilladelse. Heri stilles en række krav til spildevandets indhold af stoffer og der er et krav til maks. vandtemperatur, inden vandet må tilledes det offentlige kloaksystem. Der tages vandprøver til akkrediteret analyse 4 gange årligt. Tekniske Anlægsdata Tekniske hoveddata Produktion Kapacitet el, maks. MW 89 Kapacitet varme, maks. MJ/s 177 Idriftsat år 1982 Brændselsforbrug Træflis ton/time 48 Træpiller ton/time 24 Naturgas Nm3/h 26.000 Miljøanlæg Støvfilter - elektrofilter ja På udnyttes hele 87 % af den indfyrede energi. 28 % i form af elproduktion, 59 % som varmeproduktion, og kun 13 % går tabt. Side 2/5

Miljøberetning Emissioner Drift Der har ikke været væsentlige driftsforstyrrelser i 2013 som har haft miljømæssige konsekvenser. I tilfælde af overskridelser af emissionsgrænseværdier f.eks. på en timemiddelværdi, rapporteres dette i en særskilt månedsrapport til Miljøcenter Aarhus. I 2013 blev der afholdt et langt revisions- stop, hvilket sker hvert 10. år. Under det lange stop, af 10 ugers varighed, adskilles og kontrolleres turbine og generator. Brændsler Brændselsforbruget på værket kan ses under miljødata. De til værket tilførte biobrændsler kan ses i tabellen til højre. Af det anvendte brændsel til produktion af el og fjernvarme i 2013, blev andelen af biobrændsel, flis og træpiller, på 92,63 %. De resterende 7,37 % blev dækket af naturgas. Fuelolie er ikke længere et brændsel på. Den sidste rest blev afbrændt i 2011. Siden da, er fuelolietanken skrottet og nedtaget. Ligeså er fuelolie-rørsystemet fra tank til blokbygning, skrottet og nedtaget. 8 tilladelse samt nedrivningstilladelse, var indhentet fra Herning Kommune, Teknik og Miljø. Supplerende oplysninger til vilkår i miljøgodkendelsen d. 19/11-09 Vilkår E2 - Nøddiesel Forbrug af dieselolie ton 0,05 Driftstimer timer 0,94 s væsentlige emissioner via skorsten er vist under miljødata på de følgende sider. overholder emissionskravene iht. de gældende miljøgodkendelser. En evt. overskridelse på timemiddelværdier vil blive rapporteret på den månedligt indsendte rapport til tilsynsmyndigheden. Supplerende oplysninger til vilkår 3.7.2 i miljøgodkendelsen d. 26/4-01 Driftstimer hovedkedel 5.342 Driftstimer hjælpekedel 487 Tilførsel af biobrændsler Flis ton 250.131 Træpiller ton 59.190 Slam-mængder Fra neutralisationstank ton 15 Fra sedimentationstank ton 16 Affald til genanvendelse Farligt affald ialt kg 16.088 Lysstofrør kg 110 Olieaffald - flydende kg 951 Spraydåser kg 27 Vaskevand kg 15.000 Ikke-farligt affald ialt kg 111.473 Forbrændingsegnet kg 4.880 Glas kg 10 Jern og metal kg 100.923 Kabelaffald kg 1.620 Pap kg 1.370 Papir kg 150 Plast uden PVC kg 40 Træ kg 2.480 Vilkår E3 Samlet indfyret energi TJ 3.677 Samlet produktion TJ 3.121 Netto virkningsgrad 0,849 Slam Slam fra neutralisationstanken deponeres som farligt affald. Årsagen er et mindre indhold af tungmetaller i slammet. Slam fra sedimentationstanken afvandes, hvorefter tørstoffet ligeledes køres til deponi. Side 3/5

Data Produktion El GWh 246,0 339,6 317,7 345,3 274,9 Målt Fjernvarme GJ 2.235.546 2.692.340 2.459.630 2.602.433 2.175.356 Målt Brændselsforbrug Mængder: Sværolie ton 0 0 5 4 9.288 Målt Bioolie ton 145 143 213 69 - Målt Flis ton 249.922 325.684 289.918 266.991 242.680 Målt Træpiller ton 59.399 59.345 32.945 61.049 15.335 Målt Gas Nm3 6.838.757 11.459.513 20.466.305 19.741.512 15.495.169 Målt Energiindhold: Sværolie GJ 0 0 200 140 377.762 Målt Bioolie GJ 5.318 5.251 7.873 2.526 - Målt Flis GJ 2.364.667 3.133.028 2.836.809 2.643.470 2.415.940 Målt Træpiller GJ 1.036.513 1.035.570 571.560 1.055.759 264.188 Målt Gas GJ 269.377 454.019 809.277 779.190 608.810 Målt I alt GJ 3.675.875 4.627.869 4.225.719 4.481.085 3.666.700 Målt Forbrug af stoffer og materialer Natriumhydroxid (NaOH) ton 4,5 5,0 5,4 4,8 4,4 Målt Saltsyre (HCl) ton 7,8 8,7 9,3 8,3 7,6 Målt Ammoniak (NH3) ton 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 Målt I henhold til ny lovgivning er vi blevet pålagt at oplyse om den konkrete metode der er brugt til de målte (M ) eller beregnede (B) affaldsdata. M etoderne er forkortet i henhold til reglerne og på følgende måde: NRB - National metode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende, M AB metode baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed, OTH andre metoder. Side 4/5

Luftudledning Røggasmængde M io.nm3 1.450 1.922 1.893 1.750 1.370 M/CRM Kuldioxid CO 2 ton 15.324 25.904 45.960 44.694 64.714 B/NRB Svovldioxid SO 2 ton 2,31 7,23 6,82 4,5 65 M/CRM Kvælstofoxider NO x ton 258 362 408 380 316 M/CRM Støv ton 4,0 8,3 5,2 4,9 1,9 M/CRM Klorbrinte HCl ton 47,1 48,7 7,2 4,0 5,9 B/MAB Flourid HF ton 0,4 0,5 0,4 0,2 0,7 B/MAB CH 4 ton 10,6 13,0 10,6 14 13 B/DMU CO ton 147 198 134 218 87 B/DMU N 2 O ton 2,8 3,4 2,8 2,9 3,3 B/DMU NMVOC ton 17,9 22,2 19,0 15 14 B/DMU Sporstoffer: Arsen As kg 0,02 0,00 0,00 0,02 0,02 B/MAB Beryllium Be kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 B/MAB Bly Pb kg 1,21 2,60 3,00 1,53 1,03 B/MAB Bor B kg 0,00 0,00 0,10 0,05 2,79 B/MAB Cadmium Cd kg 0,57 1,20 1,20 0,61 0,41 B/MAB Kobber Cu kg 0,57 1,20 1,20 0,61 0,43 B/MAB Krom Cr kg 0,69 1,50 1,80 0,92 0,64 B/MAB Kviksølv Hg kg 0,14 0,20 0,10 0,03 0,04 B/MAB Nikkel Ni kg 0,71 1,50 1,50 0,81 2,82 B/MAB Selen Se kg 0,53 0,60 0,50 0,30 0,50 B/MAB Zink Zn kg 18,01 38,90 44,70 22,90 15,02 B/MAB Vanadium V kg 0,05 0,10 0,10 0,08 0,97 B/MAB Restprodukter Til genanvendelse Bioflyveaske ton 3.205 3.753 2.714 2.478 1.175 Målt Biobundaske (slagge) ton 1.745 2.252 2.535 1.525 1.802 Målt Affald Genanvendelse Farlig affald kg 16.088 18.087 1.802 7.545 15.713 M/OTH Ikke farligt affald kg 111.473 576.801 83.893 33.191 147.811 M/OTH Forbrænding Farlig affald kg 16.791 1.384 2.335 1.200 468 M/OTH Ikke farligt affald kg 9.215 18.905 11.330 9.865 26.870 M/OTH Deponi Farlig affald kg 19.652 2.000 28.560 0 31.320 M/OTH Ikke farligt affald kg 2.940 91.240 2.960 16.800 58.206 M/OTH I henhold til ny lovgivning er vi blevet pålagt at oplyse om den konkrete metode der er brugt til de målte (M ) eller beregnede (B) affaldsdata. M etoderne er forkortet i henhold til reglerne og på følgende måde: NRB - National metode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende, M AB metode baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed, OTH andre metoder. Side 5/5