Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi. Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis



Relaterede dokumenter
STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Status på miljøteknologi

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

Miljøteknologi til svinestalde

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Lugtreducerende tiltag

Mange har/får behov for

AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING

Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh

Velkommen til fodringsseminar Nicolaj Nørgaard

Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker

HOT OM MILJØ. Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni Charlotte Forsingdal

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november Jette Ellegaard Vejen

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)

Miljøteknologi v/adam Conrad - Center for Erhverv

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj

Brug energien rigtigt

Miljøteknologi Adam Conrad, Udviklingsstøttekontoret

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober Highlights:

Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar

Tilskud til energioptimering

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

VE til proces tilskudsordningen

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI

Energisparetilskud til offentlige og private virksomheder

Energioptimering i svinestalde

Fredborgvej 20, 7330 Brande. Redegørelse for BAT. Side 1 af 5.

NY MILJØLOV. Chefkonsulent Bent Ib Hansen. 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion

Varmepumpefabrikantforeningen

j.nr U Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg

BAT og Miljøgodkendelser Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

Håndtering af BAT og andre. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Grøn energi til område fire

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Energitilskud muligheder pr. 9. januar 2015

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Nedenfor er vist en oversigt over nogle af de vigtigste garanti- og støtteordninger for dansk gartneri med fokus på:

Afgifter i forbindelse med landbrugsaktiviteter. Landbrugsseminar den 16. marts 2016

Teknologiudredning Version 2 Dato: Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema

Ecodesign og professionelle køleskabe

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Miljøstyrelsens Teknologiliste Kriterier og baggrund for teknologier på listen

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?

Informationsmøde om VE til proces. 13. juni 2013 Vejle

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

Energiforsyning i landdistrikter

Tilskud til el-intensive virksomheder. 26. januar 2016, Energistyrelsen

Energimærke. Lavt forbrug

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Gyllekøling BAT-konference

MT Højgaard. GUDP Konference København, oktober IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s

Hvad der er sparet er tjent!

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen

Markedet for energieffektivisering

Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Tilskud til energibesparelser

Beregning af energibesparelser

Vækstmuligheder for danske svineproducenter. Direktør Nicolaj Nørgaard

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni Revideret den 7. september 2013.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Transkript:

Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis

Disposition Tilskudsordninger (Bent Ib Hansen): Tilskud til miljøteknologi i 2014 Tilskud til løsgående diegivende søer Tilskud til energireduktion Miljøløsninger seneste nyt (Anders Leegaard Riis): Status for teknologier på teknologilisten Miljøteknologi seneste nyt Energieffektive løsninger

Miljøteknologi / energi 195 mio. kr. i 2014: Staldindsats; svin, kvæg og dyrevelfærd kwh-tilskud (salg af energibesparelse energiselskab) 500 mio. kr. årligt: Omlægning fra fossil Vedvarende Energi

Miljøteknologi: 2014 Indsatsområde Reduktion af ammoniak og emission af klimagasser fra husdyrproduktion og husdyrgødning, målrettet fjerkræ Reduktion af pesticidanvendelsen Reduktion af energi-, vand-, næringsstof- og pesticidforbruget i gartnerisektoren I alt (1. maj-3. juni) 40 mio. kr. 15 mio. kr. 30 mio. kr. 85 mio. kr. Indsatsområde Staldindsats: svin, kvæg samt dyrevelfærd heraf afsat til Løsgående diegivende søer (1. aug.-3. sep.) 195 mio. kr. 50 mio. kr. Prioritering af ansøgninger: 1. Teknologi skal reducere miljøbelastning mindst 10 % Energieffektivitet dog mindst 30 % 2. Teknologi skal have en vis grad af nyhedsværdi 3. Prioritering på grundlag af miljøeffekt og omkostningseffektivitet

Miljøteknologiordning (2013) Ramme for tilskud: 1. Tilskudsgrundlag: 40 % af støtteberettigede miljøelementer 2. Maksimalt 5 mio. kr. i støtte (ved 10 % støtte ~ projekt på 50 mio. kr.) 3. Tilskudsgrundlag på mindst 500.000 kr. 4. Må ikke være afholdt udgift for det ansøgte ( underskrift på aftale) 5. Projekt kan påbegyndes, når kvitterigsbrev foreligger (mål: inden 7 dage fra modtaget ansøgning i NaturErhvervstyrelsen) 6. Dokumentation af tilskudsberettede grundlag (VIGTIGT) Faktura skal specificere det tilskudsberettigede ellement Delomkostning til fx EL skal specificeres (sporbar ift. EU kontrol)

Miljøelementer støttegrundlag Miljøelementer i form af inventar, installation m.v. Ja Nej Forsuringsanlæg: Pumpehus, proces tank, styring, omk. til bedre betonkvalitet Ventilation og luftrensning: Kombination af bygning og inventar. Fx at etablere samlekanaler i loft- eller gulvkonstruktion, punktudsugning Ventilation generelt (energieffektivitet): Undertryksventilation m diffus og/eller via loftventiler Ventilatorer (lavenergi systemer fx frekvens styret m.v.) Højtrykskøling (køligere rum lavere ventilation) Krav om energieffektivitet på fx 30-50 % reduktion Høj skorsten (visse tilfælde aht. lugtspredning): Central luftafkast i høj skorsten, udsugningsenhed m.v. Typisk aht. nødvendig afstand til byzone /OML beregning X X X X

Miljøelementer støttegrundlag Miljøelementer i form af inventar, installation m.v. Ja Nej Gyllenedkøling: Gyllekøling (gyllekølingsrør, samlerør, varmepumper m.v.) Varmefordeling (kun varmefordelingssystem): Varmekilde skal være CO 2 neutral el. anden energieffektiv varmekilde (der er ikke tilskud til halmfyr, solcelleanlæg) Fordeling i staldrum via gulvvarme el. rumvarme (ribberør) Meromkostning ved etablering af gulvvarme beskrives her Kan sammentænkes med solceller til drift af varmepumpe Foderfordeling fasefodring: Fasefodring hvor foder er optimeret i forhold til behov El-arbejde: I princippet kun det el-arbejde der relaterer sig til de støtteberettede tilskudsgrundlag fx lavenergi ventilation, foderproduktion m.v. Intelligent lysstyring samt LED lys (forudsat at det også omfatter generel kabling ved LED lys) X X X X

Miljøelementer støttegrundlag Miljøelementer i form af inventar, installation m.v. Ja Nej Vandbesparelse: Vandkopper frem for nipler (reduceret vandspild) Anden inventar/installation: Evt. vaskerobot Byggeherrerådgivning (arkitekt, projektering, rådgivning): Maksimalt 15 % af støtteberettigede beregningsgrundlag Fx: Samlet støttegrundlag på 2.000.000 kr. rådg. må maks. udgøre 15 % dvs. 300.000 kr. Råhus og bygningskonstruktion: Der gives ikke tilskud til vægge, tag, gulv, jordarbejde m.v. Kun meromkostning ved konstruktionsændring relateret til en given miljøteknologi kan medregnes i tilskudsgrundlag X X X (X)

Tre teknologispor ved nye stalde 1. Forsuring 2. Luftrensning 3. Mange miljøelementer Drænet gulv Forsuringsanlæg m.v. Drænet gulv (delvis) Luftrenser m.v. Punktudsugning Basis valg uafhængig af teknologispor Energieffektiv ventilation (evt. højt afkast) Varmefordeling i staldrum ± fx halmfyr Energieffektiv lys kilde (LED) Vandkopper Fasefodring Bygherrerådgivning Vaskerobot ikke med i støttegrundlag Staldinventar ikke med i støttegrundlag Tilskud, % totalprojekt: 2.000 stipl.: 15,3 % 4.000 stipl.: 13,3 % * Ikke støtteberettiget Tilskud, % totalprojekt: 2.000 stipl.: 13,3 % 4.000 stipl.: 12,6 % Delvis fast gulv Gyllekøling Overdæk gyllebeh.* Fodertiltag* 12 % i tilskud af etableringsomk. ~ 400 kr./stiplads Over 25 år ~ 8-10 kr./producerede gris Tilskud, % totalprojekt: 2.000 stipl.: 11,6 % 4.000 stipl.: 10,9 %

Fasefodring og miljøeffektivitet MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. Fasefodring: NH 3 -N tab reduceres 11 % ift. enhedsblanding MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. 2-fasefodring: NH 3 -N tab reduceres 11-15 % ift. alene diegivningsfoder 3-fasefodring: NH 3 -N tab reduceres 16-20 % ift. alene diegivningsfoder

Energibesparende ventilation I år 2000 blev de fleste svinestalde ventileret via Triak regulerede motorer med et energiforbrug på ca. 10 kwh/slagtesvin Siden kom Frekvensmotoren på markedet, som halverede energiforbruget Nye jævnstrømsmotorer (LPC/EC-motorer) har reduceret energiforbruget yderligere Målt og vurderet energiforbrug for de forskellige motortyper Type kwh/prod. slagtesvin kwh/stiplads Triak 10 35 Multistep* 5,7 20 Frekvens** 4,6 16 LPC/EC*** 2,9 10 * Trinløs enhed forsynet med frekvensmotor og ON/OFF enhed forsynet med AC-motor ** Vurderet skøn grundlag af måling i FRATS stalde, slagtesvin- og drægtighedsstalde *** Måling fra en igangværende test af energiforbrug

EU udbudsregler Instruks vedr. udbudsregler siger, at: Private, der modtager offentligt tilskud og har en bygge- og anlægskontrakt på over 300.000 kr. men under tærskelværdien for EU-udbud (pt. 37.245.500 kr.), skal indhente to underhåndsbud (tilbud). I henhold til EU-udbudsdirektivet skal kontrakter, der overstiger tærskelværdien, gennem EU-udbud. Tærskelværdien er pt. 37.245.500 kr.

Farestier til løsgående søer Tilskudsordning: 50 mio. kr. i 2014 50 mio. kr. rækker til knapt 3 % af produktionen 40 % af tilskudsberettigede grundlag Maks. 7.000 kr./sti (> 7.150 stier) Ansøgningsfrist 1. aug.-3. sep. 2014 Tilskudsberettiget grundlag - eksempelvis: gulvprofil, gulvvarme, stiadskillelse, ventilation, foderanlæg, VVS og el, rådgivning m.v. Råhus er IKKE tilskudsberettiget grundlag

Tilskud til etablering (Bemærk, at der ikke kan søges tilskud til eget arbejde)

Fossil Vedvarende Energi Aftale af 12. marts 2012 omlægning til vedvarende energi Fossil Vedvarende Energi (VE): 500 mio. kr. årligt fra 2014 frem til 2020 Støtte gives til: Anlægstilskud til konvertering til vedvarende energi (fx til biomasse, solvarme, vindenergi m.m.) Energieffektivisering Tilskuddets størrelse (% af støtteberettigede omk.): Konvertering til VE: maks. 65 % Energieffektivisering: maks. 40 % Maks. tilskud: 23 kr./gj (278 kwh)/10 år (energieffektivitet) Tilbagebetalingstid skal være på mere end 2 år Mere info er vedlagt i bilagsmappe

Aftale om energibesparelse (salg af energibesparelse energiselskab) kwh-tilskud Energiselskaber skal årligt sikre en energibesparelse på ca. 1 % Gode projekter er i høj kurs Kan typisk opnå 35-40 øre/kwh i tilskud (1 års energibesparelse) Tilbagebetalingstid skal være mere end 1 år Energibesparelser: El: Ventilation, belysning, varme i smågrisehuler, foderfremstilling Varme: Regulering af varmeanlæg, inventarløsninger, varmeprod. anlæg Fossil VE-energi eller kwh-tilskud: Hvad betaler sig bedst brug energirådgivere til at udrede Ikke muligt både at modtage støtte fra Fossil Vedvarende Energi (VE) samt sælge energibesparelser til energiselskab

Miljøteknologi / energi 195 mio. kr. i 2014: Staldindsats; svin, kvæg og dyrevelfærd kwh-tilskud (salg af energibesparelse energiselskab) 500 mio. kr. årligt: Omlægning fra fossil Vedvarende Energi

Miljøløsninger seneste nyt Status for teknologier på teknologilisten Miljøteknologi seneste nyt Energieffektive løsninger 18

Dokumentationskrav miljøteknologier VERA (international) Ensartede verifikationskrav DK, D, NL International sekretariatsfunktion videregivet til Tyskland januar 2014 Pt. uafklaret situation mht. VERA Teknologilisten (DK) Oversigt over teknologier og teknikker til husdyrbrug, der har en dokumenteret miljøeffekt og er driftssikre Vejledning ved udarbejdelse og behandling af miljøgodkendelser Listen udarbejdes og opdateres af Miljøstyrelsen I praksis ETA Danmark Brugerbetalt sagsbehandling Alle teknologier vedr. svin er pt. kun midlertidig optaget

Muligheder for reduktion Reduktion < 34 % < 30 % > 30 % Reduktion < 90 % Reduktion af ammoniak Fodring (<15 %) evt. + Fast gulv (17-34 %) Køling af gylle (<30 %) Forsuring af gylle (70 %) Kemisk luftrensning (90 %) Miljøproblem Biologisk luftrensning (70 %) Reduktion af lugt Fast gulv (33 %) Biologisk luftrensning (<73 %)

Teknologiliste svinestalde Delvist fast gulv Reduktion NH 3 Lugt Lavemissionsgulve (delvist fast gulv) 17-34 % 33 % Fast gulv er ikke driftssikkert for alle svineproducenter Notat 1016

Teknologiliste svinestalde Køling af gylle Fabrikat Miljøeffekter Økonomi (kr./gris v. 500 DE)* Reduktion NH 3 Lugt Omkostning Besparelse N og varme Køling af gylle < 30% 0 14,9 0,6 22 *www.mst.dk

Teknologiliste svinestalde Forsuring af gylle Fabrikat Miljøeffekter Økonomi (kr./gris v. 500 DE)* Reduktion NH 3 Lugt Omkostning Besparelse N Infarm 70 % 0 JH Forsuring 71 % 0 15,8 4,5 *www.mst.dk

Teknologiliste svinestalde Kemisk luftrensning Fabrikat Miljøeffekter Økonomi (kr./gris v. 500 DE)* Reduktion NH 3 Lugt Munters MAC 1.0 90 % 0 MHJ Scan Airclean 90 % 0 Fuld luftrensning Omkostning / besparelse N 20 % delrensning Omkostning / besparelse N 27 / 2,1 7,9 / 1,3 *www.mst.dk

Teknologiliste svinestalde Biologisk luftrensning Fabrikat Miljøeffekter Økonomi (kr./gris v. 500 DE)* Reduktion NH 3 Lugt Skov A/S 2-trinssystem >70% (NH 3 ud 1-2 ppm) Fuld luftrensning Omkostning / besparelse N 20 % delrensning Omkostning / besparelse N 73% 33 / 1,0 7,8 / 0,7 *www.mst.dk

Nye teknikker på vej Punktudsugning Hyppig gylleudslusning MAC 2.0 Munters A/S Gylleforsuring med separation, Infarm A/S

Punktudsugning 10 % Ved punktudsugning samles op til 65 % af ammoniakemissionen og 50 % af lugtemissionen Reduktionen afhænger af luftrenserens rensekapacitet Øget ventilationseffektivitet i stien Bedre arbejdsmiljø Forventes optaget på Teknologilisten juli 2014

Hyppig gylleudslusning Tømning af kummer hver uge 33-50 % lugtreduktion Ingen effekt på ammoniak

MAC 2.0 Munters A/S Målinger viser samme effekt, som den vertikale renser Lettere at udføre service og vedligehold Afventer afklaring fra Miljøstyrelsen på evt. yderligere dokumentation

Gylleforsuring med separation, Infarm A/S 43 % lugtreduktion Separationen påvirker ikke effekten på ammoniak Bedre arbejdsmiljø Fiber til biogas Afprøvning i fuldskala igangsættes august 2014

Potentiale for energibesparelser kwh pr. årsso kwh pr. smågris kwh pr. slagtesvin Ventilation 26 0,77 4 Opvarmning med el 41 0 0 Udfodring tør 2,0 0,1 0,3 Belysning 25 0,23 0,7 Udmugning 10 0,33 1,4 Gyllehåndtering 16 0,53 2,2 El forbrug i kwh 120 1,96 8,60 Opvarmning, i kwh 142 6,6 2,0 Udtørring efter vask, i kwh 53,1 1,05 2,10 Totalt forbrug pr. enhed kwh 315,1 9,6 12,7 Heraf el 38% 20% 68%

Udvikling elforbrug ventilation Type kwh/prod. sl kwh/stiplads Triak 10 35 Multistep* 5,7 20 Frekvens** 4,6 16 LPC/EC*** 2,9 10 * Trinløs enhed forsynet med frekvensmotor og ON/OFF enhed forsynet med AC-motor ** Vurderet skøn grundlag af måling i FRATS stalde, slagtesvin- og drægtighedsstalde *** Måling fra en igangværende test af energiforbrug

LED - belysning LED belysning i forhold til traditionelle lysstofrør 66 % reduceret energiforbrug Uafklaret Holdbarhed Biologisk effekt Nyt projekt Arbejdsmiljø Farvevalg

Konklusion Energibesparelser Vær opmærksom på tilskudsmuligheder Resultater/produkter vedr. energitiltag Brug konsulenten Miljøteknologier Teknologilisten og teknologibladene - www.mst.dk Alle teknologier vedr. svin er under revision opdateres løbende Punktudsugning og hyppig gylleudslusning Forventeligt nye muligheder fra juli 2014