Nr. 41 maj 2002 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Nyhedsjournalen Foto: Gervasio Sanchez Læger i Colombias kaos Mens hele verden ser mod Mellemøsten og Palæstina har vi i dette nummer af Nyhedsjournalen valgt at vende blikket andre steder hen. Det latinamerikanske land Colombia er i dag mest kendt for sine narkobaroner og kidnapninger, men kun få er klar over, at en 50 år gammel borgerkrig har sendt 2 millioner mennesker på flugt i eget land. Mange steder i Colombia er Læger uden Grænsers assistance den eneste lægehjælp overhovedet. Når patienterne ikke kan komme til os, må vi komme til patienterne. Tjetjenien Flygtninge i Bangladesh Godt nyt fra Sydafrika Stor donation fra Lions
Nyhedsjournalen nr. 41 2 Fanget mellem oprørere, regeringshær og - Colombias fattige befolkning har brug for hjælp nu Den baby, Magdalena tog sig af, er lige død. Det var egentlig ikke hendes lille dreng, fortæller en af Læger uden Grænsers hjælpearbejdere i Colombia, men drengens mor forblødte efter fødslen, og Magdalena var den eneste i landsbyen, der ville tage sig af ham. Den unge kvinde havde ikke penge til at købe mad til drengen, og han blev snart syg. Da vores lægehold opdagede den lille dreng var det allerede for sent at overføre ham til det lokale hospital. Hvis der havde været bare en enkelt sygeplejerske i landsbyen, havde det nok været muligt at redde både mor og barn. Dette er en af de jordnære konsekvenser af, at et land ikke kan tilbyde sine borgere et ganske almindeligt, basalt sundhedssystem. Befolkningen på landet har generelt ingen hospitaler eller klinikker at tage til, når de bliver syge. Oven i købet har det latinamerikanske land siden tresserne været i borgerkrig, hvor regering, højreorienterede paramilitære styrker og den venstreorienterede guerillahær FARC nærmest overgår hinanden, når det handler om at terrorisere befolkningen for at nå egne mål. I Colombia, et land med knap 40 millioner indbyggere, prøver Læger uden Grænser, MSF, at sætte ind, hvor landets regering svigter, og hvor borgerkrigens parter terroriserer eller tvinger befolkningen på flugt. I sådanne områder er MSF ofte den eneste mulighed for lægehjælp. Hjælp til 150.000 mennesker Læger uden Grænser, MSF, har arbejdet i Colombia siden 1985. I dag arbejder 30 udsendte og 113 columbianere på syv projekter, der i alt kommer 150.000 mennesker til gode. I byen Quibdo i den midtvestlige del af landet er der med tal fra forskellige kilder mellem 4.000 og 16.000 interne flygtninge. Her giver MSF grundlæggende sundhedspleje og træner lokalt personale i at tage sig af patienter med HIV. Nogle hundrede kilometer længere sydpå, i byen San Vicente del Caguán, arbejder en fem mand stor sundheds-patrulje fra MSF på at holde resterne af det lokale sundhedsvæsen på benene. Frygten for nye kampe har betydet, at en del af personalet på San Vicentes hospital har forladt deres arbejde. I Catatumbo-regionen i nord har der De hårde fakta - to millioner på flugt Det anslås, at to millioner mennesker er blevet fordrevet som følge af borgerkrigen. Regeringen oplyser, at alene i 2001 er 190.000 mennesker blevet fordrevet, mens andre kilder mener, at tallet er helt oppe på 342.000 mennesker De fordrevne er de mest udsatte for sult og sygdom. En MSFernæringsundersøgelse foretaget blandt børn under 5 år i Soache nær hovedstaden Bogotá afslører kronisk underernæring på 25 procent blandt fastboende og næsten 32 procent blandt internt fordrevne. Kun 2 procent af de internt fordrevne er indskevet i de officielle registre, der giver adgang til hjælp fra myndighederne. For de internt fordrevne, der har efterladt alle ejendele inklusiv personlige dokumenter, er det ofte et mareridt at blive indskrevet i de offentlige registre. Den spanske bakteriolog Monica Gonzalez tager blodprøve fra en pige i Puerto Bolivar mistænkt for at have malaria. (Foto: Gervasia Sanchez)
militser Læge Søren Brix Christensen, formand for Læger uden Grænser. Nyhedsjournalen nr. 41 3 siden sidst i 2001 været hårde kampe om landområder, hvor der er blevet fundet kul og olie. Derfor er folk flygtet til byerne Ocaña og Convención, hvor de har svært ved at få lægehjælp. Det råder MSF bod på samtidig med, at vi prøver at skaffe husly til flygtningene. Endelig arbejder MSF i Nariño-området langs Stillehavskysten - dels med at styrke sundhedssystemet i området, dels med at bekæmpe malaria. Sidste år blev 30.000 syge af malaria, og sygdommen kostede 24 mennesker livet. Ved to større udbrud af malaria sidste år viste det sig, at der i Nariño-området, ligesom mange andre steder i verden, var udbredt resistens mod klorokin. Borgerkrig skyldes sociale uligheder Colombias borgerkrig har rod i en gammel, social ulighed mellem en rig overklasse af spansk oprindelse og en fattig landbefolkning af indianere og mestitser. På den ene side af borgerkrigen står hæren og højreorienterede militser og på den modsatte side står den venstreorienterede guerilla FARC. I midten står civilbefolkningen, der udsættes for overgreb fra begge sider. Desuden spiller narkotika og narkopenge en stor rolle for borgerkrigen og dens lidelser. Med Colombias ulovlige produktion og eksport af kokain er der desuden amerikanske interesser i konflikten, hvor USA ved flere lejligheder har lagt økonomisk og politisk pres på Colombia. Blik for verden Mens hele verden ser mod Mellemøsten og Palæstina har vi i dette nummer af Nyhedsjournalen valgt at vende blikket andre steder hen. Frivillige fra Læger uden Grænser arbejder i dette øjeblik i Palæstina - i Hebron og Gaza - og det har vi gjort siden 1994. Men trods de meget alvorlige og tragiske begivenheder i såvel de besatte områder som i Israel, synes vi, at der er meget information at hente i den daglige pressedækning. Vi vil hellere bruge vores beskedne plads til at fortælle om hjørner af verden, hvor andre mennesker lider i glemsel, og hvor Læger uden Grænsers tilstedeværelse også gør en forskel. Det latinamerikanske land Colombia er i dag mest kendt for sine narkobaroner og kidnapninger, men kun få er klar over, at en 50 år gammel borgerkrig har sendt 2 millioner mennesker på flugt i eget land. Mange steder i Colombia er Læger uden Grænsers assistance den eneste lægehjælp overhovedet. Et hårdt liv Næst efter kræft er narkorelateret kriminalitet den mest almindelige dødsårsag i Colombia. Landet har verdens højeste rate af kidnapninger. En MSF-frivillig blev kidnappet i juli 2000 men blev løsladt efter seks måneders fangenskab i januar 2001. APPEL Sidste nyt Under en epidemi i Santa Marta distriktet har Læger uden Grænser to uger i marts vaccineret over 10.000 mennesker mod mæslinger. To hold fra MSF hver med en læge, tre sygeplejersker og to logistikere har gennemført vaccinationskampagnen i 28 kommuner. Mange colombianere er fordrevet på grund af krig. De er udstødte i eget land og har mistet retten til hjælp og sociale ydelser. De er ikke flygtninge og kan heller ikke få hjælp fra det internationale samfund. Læger uden Grænser er en af de få organisationer, der trodser farerne for drab, overgreb og kidnapping for at hjælpe de nødstedte. Vi er i gang - vi fortsætter arbejdet, og dit bidrag til Læger uden Krigen i den russiske delstat Tjetjenien er ikke slut. For den tjetjenske befolkning er der ikke megen hjælp at hente fra vores del af verden, hvor krig bliver tilladt, når blot det kaldes kamp mod terrorisme. I Bangladesh lever 20.000 flygtninge fra Burma under kummerlige forhold og med risiko for tvungen hjemsendelse til et land, hvor de er uønskede. Læger uden Grænser har været hos rohinga flygtningene siden de kom til Bangladesh for10 år siden. Endelig er der godt nyt fra Sydafrika, hvor landets præsident omsider anerkender sammenhængen mellem hiv og AIDS, og hvor man nu er parat til at tilbyde behandling mod smitteoverførsel til gravide og til voldtægtsofre. Sammen med over 1.000 udenlandske kolleger er ni kvalificerede danskere i dette øjeblik på frivilligt arbejde blandt nogle af verdens mest skrøbelige og sårbare befolkninger. Det er altid en fornøjelse at arbejde sammen med motiverede mennesker, der stiller op trods de næsten umenneskelige arbejdsvilkår og til den usle løn, som Læger uden Grænser tilbyder. Tak for håndkraft, tid og overskud. Tak til alle, som bidrager til det livsvigtige arbejde. Grænser kan være den afgørende forskel for de fattige og udstødte i
Nyhedsjournalen nr. 41 4 Umenneske Krigen i Tjetjenien har varet siden efteråret 1999. Ruslands præsident Putin hævder, at krigen er slut, men det er den ikke. Den civile befolkning er fortsat mål for terrorhandlinger fra såvel de russiske styrker som fra tjetjenske oprørere. "Jeg boede i Grozny i det mest fornemme hus i hele byen. Min far var læge og forfatter og undervisningsminister i 1930erne, en stor mand... Under den første krig blev vores hus ødelagt...vende tilbage? Jeg tager til Grozny hver måned for at hente min pension. Jeg ved udmærket, at det er umuligt at bo der for øjeblikket. Byen er tom. Iblandt ser jeg mennesker der løber, der er farer overalt. Så længe der ikke er garanti for vores sikkerhed rejser vi ikke tilbage. Jeg har to sønner, der vil blive arresteret, også selvom de ikke er soldater". MAIARBEK, 68 ÅR, FRA NASSIR-KORT NU FLYGTNING I INGUSETIEN. Læger uden Grænser arbejder blandt de tjetjenske flygtninge i Ingusetien og har gjort det siden 1999. Vi hører på flygtningenes rædselshistorier og på deres frygt. Vi undersøger og behandler den enkelte patient, og vi er dermed så tæt på tjetjenerne, som man næsten kan komme. Som nogle af de eneste internationale hjælpearbejdere i Nordkaukasus er vi i stand til at bevidne hvordan de tjetjenske flygtninge har det.
ligt Tjetjenske flygtninge i Ingusetien. Togvogne i Karabolach tjener som flygtningelejr med plads til 2.500 mennesker. (Foto: Kadir van Lohuizen) Det var rædselsfuldt, der lå affald og flød overalt, der var ikke noget lys, husdyrene levede sammen med menneskene..." LISA, 32 ÅR FRA NASSIR-KORT. Lægehjælp er ikke nok Som statsmagt har Rusland et særligt ansvar overfor sin befolkning i Tjetjenien og for de tjetjenske flygtninge i Ingusetien. Når Læger uden Grænser hjælper de civile tjetjenere og bevidner de kummerlige forhold som flygtningene lever under har vi - i følge vores charter - også pligt til at minde de russiske myndigheder om deres ansvar. Det gør vi i direkte henvendelser til Ruslands ledere og ved at gøre verdenssamfundet opmærksom på problemerne i Nordkaukasus. Trods løbende protester fra menneskerettighedsforkæmpere og humanitære organisationer har Europarådet afvist at skride til handling for at standse krigen mod civilbefolkningen i Nordkaukasus. Tidligere har Rusland været udelukket fra Europarådet på grund af landets krigshandlinger og vold i Tjetjenien, men denne gang lukker man øjnene for den humanitære katastrofe, der foregår hver eneste dag. "Min mand kom tilbage dagen efter med brækkede knogler. Han kunne ikke længere føle noget som helst. Han kunne ikke holde sig oprejst og heller ikke ligge ned. De havde tvunget ham ned på gulvet, på maven, hvorefter de havde slået ham. Han led så frygteligt. Han bad for at der i det mindste ville være et menneske, der havde medlidenhed med ham: en soldat gav ham tilladelse til at flytte sig om på ryggen.." ROUKIAT, 49 ÅR, FRA NASSIR-KORT. Sådan hjælper Læger uden Grænser Siden krigens genopblussen i 1999 har Læger uden Grænser udført medicinsk nødhjælpsarbejde blandt fordrevne tjetjenere i Ingusetien og Dagestan. I byerne Nazran og Karabulak og i Malgobeck regionen giver frivillige læger og sygeplejersker medicinske og gynækologiske konsultationer og Læger uden Grænser forsyner hospitaler og klinikker med medicin og udstyr. Desuden uddeler Læger uden Grænser tæpper, børnetøj, kogegrej og toiletartikler til tjetjenske flygtninge, som ankommer til Ingusetien uden ejendele. På tjetjensk område er Læger uden Grænser med til at holde sundhedsvæsenet i gang. Dels med uddeling af basal medicin til mere end 25 hospitaler og klinikker, dels med renovering af to kirurgiske afdelinger og to fødeafdelinger på hospitaler i tjetjenien. Endelig har Læger uden Grænsers frivillige arbejdet på 9 hospitaler i Tjetjenien frem til 2001, hvor arbejdet blev standset, da en MSF læge blev kidnappet. R E T T E L S E I Nyhedsjournalen nr. 40 fortalte vi om den alvorlige situation i Liberia, som desværre fortsætter. Vores hjælpearbejdere har den 4. april og den 22. april hjemsendt rapporter om nye sammenstød og nye kampe, der tvinger civile på flugt. Bare 14 procent af Liberias befolkning har adgang til lægehjælp. Ved en fejl var der på side 3 i Nyhedsjournalens faktaboks blevet byttet om på cifrene (vi skrev: 41 procent), hvilket kunne give anledning til tvivl. Nyhedsjournalen nr. 41 5 "Jeg kom til Ingusetien sammen med min mand og mine fire børn i slutningen af oktober 1999. Grænsen var lukket, så vi havde ventet seks dage ved grænsen før vi kunne komme over. Vi tilbragte 18 måneder i en lejlighed sammen med min svogers familie og betalte husleje. Men efter 18 måneder kunne vi ikke længere betale og vi kom over til denne gård, der fungerer som en slags kollektiv for flygtninge. Læger uden Grænser tager ikke stilling til, om krigen i Tjetjenien er et oprør eller et opgør. Vi tager kun stilling til, hvordan befolkningen bliver behandlet. Jagten på terrorrister må aldrig blive undskyldning for terror. Læger uden Grænser nægter at sænke hænderne. Som læger og sygeplejersker har vi pligt til at hjælpe mennesker. Uanset hvad de kaldes. Med din støtte til Læger uden Grænser sikrer du, at der fortsat bliver gjort en indsats for de udstødte, de glemte og de negligerede i Tjetjenien. Vi beklager fejlen og retter en tak til de læsere, som har henvendt sig. Tak også til de mange som har støttet hjælpearbejdet i Liberia gennem bidrag til Læger uden Grænser. Der er stadig hårdt brug for Læger uden Grænsers tilstedeværelse i Liberia, hvor den jævne befolkning er under pres, men hvor korruption har sat en stopper for økonomisk hjælp fra de rige lande.
Nyhedsjournalen nr. 41 6 Ingen vil ha "Jeg blev født i Burma, men den burmesiske regering siger, at der har jeg ikke hjemme. Jeg voksede op i Bangladesh, men Bangladesh' regering siger, at der kan jeg ikke blive. Som Rohinga er jeg fanget mellem en krokodille og en slange". 19 ÅRIG FLYGTNING FRA NAYAPARA LEJREN I BANGLADESH Den internationale goodwill er løbet tør for de burmesiske flygtninge i Bangladesh. Af de godt 250.000 rohingaer, der for ti år siden flygtede fra deres hjemland Burma til Bangladesh er 232.000 vendt tilbage - frivilligt eller under tvang. Tilbage i Bangladesh bor stadig 20.000 mennesker under kummerlige forhold i to flygtningelejre. De kan ikke vende hjem. Fordi de enten risikerer forfølgelse eller har fået frataget alt. Den internationale vilje til at hjælpe dette glemte folk er meget lille, men Læger uden Grænser, MSF, har givet sundhedshjælp til rohingaerne gennem deres ti år i landflygtighed og har fulgt deres skæbne på nærmeste hold. Et folk og deres historie Det muslimske rohinga folk hører hjemme i den nordlige hjørne af delstaten Rakhine/ Arakan i det buddhistisk dominerede Burma. Rohingaerne tæller ca. 1,4 millioner mennesker eller godt halvdelen af delstatens befolkning. Stridighederne mellem muslimer og buddhister er mere end 200 år gammel og flere gange er det muslimske mindretal blevet fordrevet. Mistroen til muslimerne findes stadig, og rohingaerne i Burma er i dag afskåret fra offentlige jobs, har begrænset bevægelsesfrihed og mange har fået frataget statsborgerskab, jord og ejendom. "Vores jord, hus og dyr blev stjålet og en militærlejr blev opført på vores jord. Da mændene opsøgte soldaterne for i det mindste at få vores dyr tilbage, blev de pryglet. Soldaterne forsøgte at voldtage mig, men min familie og vores naboer drev dem væk. Vi forlod vores hjem uden ejendele." 35 ÅRIG FLYGTNINGEKVINDE I NAYAPARA LEJREN. Fødevaremangel Gennem ti år har der været for lidt mad i lejrene i Bangladesh og flertallet af rohingaerne har levet med underernæring. I dag er 58 Mit arbejde "Læger uden Grænser har to programmer i den ene af de tilbageværende to flygtningelejre, Nayapara lejren", fortæller sygeplejerske Lene Skov Østergaard, som har tilbragt et år som medicinsk koordinator blandt de burmesiske flygtninge. "Vores medicinske program tager sig af kvinderne og børnene. Mændenes sundhed varetages af Bangladesh' sundhedsmyndigheder. Læger uden Grænser har en klinik med ca. 2.000 konsultationer om måneden samt et lille hospital med 5-10 patienter hver dag året rundt. Arbejdet består desuden i årlige vaccinationsrunder, hvor børn og gravide vaccineres mod stivkrampe (tetanus), vi giver kur mod orm til alle børn to gange om året, vi har en bangladeshisk jordemoder og vi har et lille laboratorium, der kan analysere prøver for malaria og diarre-sygdomme." Læger uden Grænsers ernæringsprogram har to klinikker. Dels et terapeutisk forplejningscenter, TFC, dels et supplerende forplejningscenter, SFC. Vores TFC tager sig af alvorligt undernærede børn og vores SFC tager sig af moderat underernærede børn. I vores TFC er der i gennemsnit 10 børn hver dag året rundt. Desuden giver vi hjælp til ammende mødre, idet 20 procent af alle børn bliver født med for lav fødselsvægt. I vores SFC giver vi hver dag energiberiget mælk to gange dagligt til ca. 200 børn. En vigtig del af programmet er desuden uddannelse af lokale sundhedshjælpere, som står for oplysning og uddannelse om vand, hygiejne og sundhed." Sygeplejerske Lene Skov Østergaard Læger uden Grænsers program blandt rohingaerne i Bangladesh gennemføres med 3 internationale hjælpearbejdere og 100 lokalt ansatte.
os procent af flygtningebørnene og 53 procent af de voksne kronisk underernærede. Flygtningene må ikke forlade lejrene, må ikke arbejde og er helt afhængige af fødevarer udefra. "Kun når I (Læger uden Grænser) er tilstede ved uddelingerne får vi de rigtige rationer" 25 ÅRIG KVINDE I NAYAPARA. Læger uden Grænsers ernæringsundersøgelser har ført til, at fødevarerationerne er sat i vejret og at uddelingerne nu foregår korrekt. Desuden har Læger uden Grænser påvirket, at de får en mere varieret kost end de hidtidige uddelinger af ris, linser, olie og sukker. Sundhed og lægehjælp Dårlige og trange boligforhold er årsag til sygdom blandt flygtningene. Luftvejsinfektioner og forkølelse er fortsat den primære dødsårsag blandt børn under fem år, men også skoldkopper florerer under de trange forhold. Diarre sygdomme og hudlidelser er den anden store årsag til sygdom blandt rohingaerne. De fleste dødsfald findes blandt nyfødte. Først og fremmest som følge af lav fødselsvægt, som igen skyldes mødrenes dårlige ernæring. Læger uden Grænsers tilstedeværelse og arbejde blandt rohingaerne tjener to formål. Dels at sikre lægehjælp til en glemt befolkning, dels at bevidne eventuelle overgreb mod civile som for eksempel tvungen hjemsendelse. "Trods medicinsk behandling og trods bedstemoderens tålmodige pleje overlevede den tre årige dreng ikke tuberkulosen. Han var uønsket i Bangladesh. Han var en af de "nye" flygtninge og de internationale aftaler om hjælp gjaldt ikke ham. Drengen var dødssyg og havde brug for behandling", fortæller Lene Skov Østergaard, "Vi trodsede de firkantede regler, men satte vores tilstedeværelse i landet på spil". (Foto: Jean Marc Giboux)
Nyhedsjournalen nr. 41 Danske Lions klubber giver 640.000 kr. til Læger uden Grænsers arbejde 8 Med penge fra lotterier, kunstauktioner, flaskeindsamlinger og en lang række andre aktiviteter har Lions klubberne i Danmark gennem Lions Katastrofe- og hjælpefond doneret 640.000 kr. til Læger uden Grænsers nødhjælpsarbejde i det nordlige Afghanistan. Med bidraget fra Lions kan Læger uden Grænser sende 51 tons ernæringsmix og 10 tons vegetabilsk olie til Afghanistan, hvilket dækker behovet for hjælp til 1.000 børn. Der er hårdt brug for midlerne, idet den internationale hjælp til Afghanistan endnu ikke er nået frem i mange områder, særligt i den nordlige del af landet. Alene på to projekter i Sar-e-Pol og Faryab har Læger uden Grænsers ernæringsprogram omkring 5.000 undernernærede børn og gravide/ammende mødre i pleje. Også i 1999 modtog Læger uden Grænser rundhåndet støtte fra de danske Lions klubber, hvor Lions Katastrofe- og hjælpefond gav 300.000 kr. til hjælpearbejdet efter jordskælvet i Tyrkiet. Nyt håb for AIDS syge i Sydafrika Læge Torben Bruhn (tv) modtager en check på C= 86.292 eller godt 640.000 kr. fra Danske Lions Klubbers Katastrofe- og Hjælpefond ved formand Bent Jespersen. (Foto: Karsten Bidstrup) Efter mange års modstand fra Sydafrikas præsident Thabo Mbeki og fra mange i landets regering har man ved et regeringsmøde i Sydafrika den 17. april anerkendt sammenhængen mellem hiv og AIDS. Den nye holdning betyder, at regeringen vil udlevere medicin, der hindrer smitteoverførsel fra gravide til deres børn og som mindsker voldtægtsofres risiko for at blive smittet med hiv. AIDS aktivister og sygdomsbehandlende organisationer i Sydafrika - herunder Læger uden Grænser - ser regeringens kovending som et stort skridt fremad, fordi det vil medvirke til en folkelig anerkendelse af sygdommen, hvor der hidtil har været fordømmelse. Læger uden Grænser har i dag 110 AIDS patienter i behandling med livsforlængende medicin på et pilotprojekt i Cape Town. Desuden er 2.000 patienter under behandling for AIDS relaterede følgesygdomme. Sammen med de regionale sundhedsmyndigheder i Western Cape provinsen har Læger uden Grænser desuden behandlet mere end 12.000 gravide mod smitteoverførsel siden arbejdet i Sydafrika blev sat i gang i 1999. Læs i næste nummer Hvert år koster malaria 1-2 millioner mennesker livet og er i Afrika den primære dødsårsag blandt børn under fem år. Det er alt for mange spildte liv overfor en sygdom, der kan behandles. Sygdommen, der hvert år rammer 300-500 millioner mennesker, findes i over 100 lande og påvirker 40 procent af klodens befolkning. Der investeres stadig alt for lidt i udvikling af ny medicin og vaccine. Måske fordi ni tiendedele af alle malariatilfælde forekommer i de fattige lande i tropisk Afrika. Mens patienterne er tvunget i venteposition og indtil nye, effektive præparater er på markedet, må der findes nye veje til behandling. Læger uden Grænser arbejder på sagen og har gennem de seneste par år støttet udviklingen af ny medicin. Desuden har vi på flere projekter i felten taget initiativ til afprøvning af nye kombinationer af allerede kendt medicin. Læs i næste nummer af Nyhedsjournalen om kampen mod malaria. D A N S K E R E I F E L T E N 1 Laura Thomsen, sygeplejerske, Maimana, Afghanistan 2 Merete Engell, sygeplejerske, Ishkashim, Afghanistan 3 Lisbet Hansen, jordemoder, Feyzabad, Afghanistan 4 Lone Gravgaard Petersen, sygeplejerske, Luanda, Angola 5 Catherine Garcia-Garcia, sygeplejerske, Bujumbura, Burundi 6 Osman Eltayeb, læge, Novokuznetsk, Rusland 7 Lone Dorch Lund, sygeplejerske, Bakool, Somalia 8 Mette Hyldgaard Hansen, sygeplejerske, Galkayo, Somalia 9 Pia Thorsø Sørensen, jordemoder, Madhu, Sri Lanka 5 8 7 3 1 2 6 9 4 Nyhedsjournalen udgives af Læger uden Grænser, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, telefon 39 62 63 01, fax 39 62 61 04, e-mail info@msf.dk, www.msf.dk / www.msf.org, Giro 008-1000, Ansvarshavende redaktør Philip Clarke, Redaktion og tekst Michael Sander Loua, Nikolaj Lykke Nielsen Redaktionen afsluttet 30. april 2002, Oplag 16.500 stk., ISSN 1601-5061 Dette nyhedsbrev er udgivet med støtte fra Arco Grafisk A/S, Repro og trykning, 96 16 52 00 og Nina Grut, Grafisk design, 33 93 01 07