Dansk Flygtningehjælps Repræsentantskabsmøde maj 2013

Transkript

1 Mundtlig beretning Dansk Flygtningehjælps Repræsentantskabsmøde maj 2013 Af Stig Glent-Madsen Indledning Endnu en gang har jeg det privilegium at aflægge beretning for Dansk Flygtningehjælp for året der gik. Beretningen afgives på forretningsudvalget vegne, som jeg er formand for. Som udgangspunkt skal jeg rapportere fra 2012 således som også den skrevne beretning på udmærket vis gør, men jeg synes som sædvanligt, at det er naturligt, at jeg også forholder mig til nogle af de begivenheder, der er sket i Jeg har været i tvivl om jeg skulle starte med at sige, at det er gået rigtig skidt eller om jeg skulle starte med at sige, at det faktisk er gået godt. Det kommer an på, hvordan man vinkler det. Ser man på verden omkring os så går det faktisk ret skidt. Verden er fortsat præget af blodige konflikter, der skaber frygt og fordrivelse igen i 2012 er tusindvis af mennesker fordrevet fra deres hjem og base og kastet ud i flugt, utryghed og fornedrelse. Heller ikke på den hjemlige bane her i Danmark - kan man sige, at det bare går godt. Mange mennesker søger og får beskyttelse i Danmark og de og andre skal integreres i vores samfund. På mange måder stiller det danske velfærdssamfund et stort velmenende apparat til rådighed, men det har mangler, og dertil kommer, at hele den samlede integrationsindsats bliver invalideret hver gang, at bandekonflikterne tager overskrifter eller når mennesker med en anden baggrund end dansk bliver nægtet adgang til byens diskoteker. Ser vi derimod på organisationen Dansk Flygtningehjælp så går det godt. Jeg synes, at vi også i det forgange år har kunnet respondere relevant på de mange udfordringer, som er i Danmark og i verden omkring os. Det er til enhver tid afgørende, om Flygtningehjælpen kan være netop relevant i forhold til behovene omkring os. Vi har 1

2 hjulpet tusindvis af mennesker, der har en skrøbelig eller marginaliseret tilværelse. Den hjælp, som vi har ydet, har i mange tilfælde været afgørende for manges overlevelse eller sikret værdige livsvilkår. Det kan vi godt være stolte af og når vi samtidig har en solid økonomi og en god organisations ballast til de kommende år, så kan vi godt være tilfredse. Internationalt Især konflikten i Syrien har berørt os alle. De mange døde og de endnu flere, der er tvunget på flugt. Nærmest et helt folk er sat i bevægelse fordrevet fra hjemmet, fra tryghed, fra værdighed til en tilværelse præget af savn, smerte og usikkerhed. Et liv hvor det kan være vanskeligt at bevare håbet for en fremtid for børnene med uddannelse, job og familieliv. Millioner af syrere har været tvunget til at forlade deres hjem og søgt tilflugt i andre dele af landet og hundredetusinder har søgt til de omkringliggende lande Libanon, Jordan, Tyrkiet ja, selv Irak! Dansk Flygtningehjælps medarbejdere er både i Syrien og de omkringliggende lande og yder en formidabel indsats. Flygtningehjælpen har arbejdet i regionen i en del år og denne erfaring og tilstedeværelse har givet et godt afsæt til den indsats, der er nødvendig i den nuværende situation. I 2009 var jeg i Syrien, hvor Andreas Kamm og jeg besøgte Flygtningehjælpens arbejde med at forbedre vilkårene for de hundredetusinder irakiske flygtninge, der havde søgt beskyttelse i Syrien. Et af de forhold, som jeg dengang særligt hæftede mig ved, var, at syrerne tog imod de mange flygtninge med åbenhed og venlighed. Blandt andet besøgte vi skoleklasser, som blev udvidet fra 40 til 60 elever, så der også kunne blive plads til de irakiske børn. Syrernes gæstfrihed er der nu hårdt brug for at gengælde nu er det dem, som er på flugt og vi skal i Flygtningehjælpen gøre alt, hvad vi kan for at bidrage til, at de mange flygtninge og internt fordrevne ikke bliver en ubærlig byrde for værtsbefolkningerne. Det er som om, at verdens opmærksomhed kun kan kapere en krig eller en katastrofe ad gangen. Nu er Syrien på dagsordenen og så er der ligesom ikke plads til andre. I medierne bliver mange andre krige eller kriser gemt og glemt. Kun ved særlige begivenheder bliver de fundet frem og støvet af. Når dødstallet er højt nok, eller overfaldene har nået et massivt omfang eller er særligt bestialsk. Men uanset om medierne har søgelyset rettet mod stedet, så skal Flygtningehjælpen være der, hvor behovet er og hvor vi kan hjælpe med mening. Derfor arbejder vi også i mere end 30 lande og mange af dem er ret besværlige eller skrøbelige stater, hvor meget lidt fungerer. Eksempelvis Congo, Den Central Afrikanske Republik, Somalia eller Sydsudan. For en måneds tid siden var Andreas Kamm og jeg i Sydsudan for at besøge vores arbejde med de mange flygtninge, som er et resultat af, at landet gennem mere end 20 år har været igennem en ufattelig blodig borgerkrig, hvor man antager, at 2 mio. mennesker er blevet dræbt. For snart 2 år siden blev Sydsudan selvstændig og man kan forledes til 2

3 at tro, at nu er der fred og ingen fare, men det er desværre ikke tilfældet. I det nordlige Sydsudan kommer der fortsat mange flygtninge som følge af kampe i Sudan. Flygtningehjælpen har her ansvaret for to flygtningelejre med i alt knap mennesker, som er ankommet i Og det er mennesker, der i forvejen lever på kanten af tilværelsen som nu er blevet tvunget væk fra deres hjem væk fra steder hvor de trods alt havde et lille stykke land, eller nogle få husdyr og adgang til vand. Under kampene er familierne splittet op og tvunget til at flygte. Jeg talte med en mor, som var alene med 2 børn. Manden var forsvundet under konflikten, og hun havde været tvunget til at flygte uden at kunne tage sin ældste søn på 5 år med. Han havde leget et andet sted i landsbyen og hun havde ikke kunnet få fat i ham. Nu var der gået 6 måneder, og hun vidste stadig ikke, hvad der var sket med ham. Flygtningehjælpens opgave i lejren er først og fremmest at hjælpe med vand, latriner og tag over hovedet, men vi forsøger også at hjælpe den ulykkelige mor. Skal man kort beskrive forholdene i Sydsudan, så står de mest rædselsfulde statistikker nærmest i kø. Mere end 50 % af befolkningen har ikke adgang til rent drikkevand. Den værste og måske mest sigende statistiske kendsgerning er, at en 15-årig pige har større risiko for at dø i barselssengen, end hendes chancer er for at færdiggøre grundskolen. I Sydsudan som mange andre steder hvor Flygtningehjælpen arbejder - var det slående, at vi har et team af ansatte, der på trods af næsten umenneskelige arbejdsvilkår arbejder en vis legemsdel ud af bukserne oveni købet på et højt fagligt niveau. Det fortæller en lille smule om forholdene, at det tager 14 dage at køre fra hovedstaden Juba til flygtningelejrene og at transportformen derfor ofte er FN s små passagerfly, som må lande på en grusbane. Lige ved grusbanen lå vragene af 2 haverede fly det ene forulykkede 14 dage før vores ankomst. Antallet af ugentlige landinger kan sikkert tælles på en hånd, så den procentvise risiko for flyulykker er nok temmelig høj. Alligevel er risikoen for malaria, diarre, slange- og skorpionbid langt højere. Det er under de barske omstændigheder, at Flygtningehjælpens helte knokler på mange timer om dagen, hver eneste dag i ugen. Ikke fordi de får en høj løn eller medaljer, men fordi mange mennesker i en ekstrem sårbar situation er dybt afhængige af netop deres indsats. Barske omstændigheder kendetegner også Flygtningehjælpens minerydningsteam DDG. De arbejder også under helt særlige forhold, hvor det for dem er en naturlig del, at de hver dag arbejder side om side med et ambulancehold, der står klar, hvis minerydderne sætter foden forkert. FN regner med, at der hvert år dør mellem og mennesker som følge af skyderier med håndvåben. Derfor arbejder DDG på mange fronter for at reducere antallet af mindre våben. Og efter at have fløjet i Sydsudan, hvor det åbenbart var ret almindeligt at checke sin maskinpistol ind, så kan jeg helt tilslutte mig denne indsats! Det skal dog tilføjes, at maskinpistolerne blev cheket ind med den tunge bagage og var heldigvis ikke i håndbagagen. 3

4 Dansk Flygtningehjælps internationale indsats har aldrig været større og bedre. En samlet international indsats på 1,2 mia. kr. Det er dog noget. At være stor er i sig selv ikke alene en anerkendelse af, at vi udfører kvalitetsarbejde, men det er dog et kraftigt signal om, at donorer som FN, EU, Danida, US Aid, private fonde og mange andre har stor tillid til vores arbejde. Også i år er vi ligesom sidste år blevet ratet af det amerikanske magasin The Global Journal, og vi er kommet ud med den bedste placering blandt verdens humanitære NGO er. Så kan det faktisk ikke blive bedre i den henseende. Det eneste dårlige, der er at sige om denne placering er fra nu af kan det kun gå ned ad af bakke. At være bedst betyder ikke, at vi ikke kan blive bedre. Så, uanset den fine placering skal Flygtningehjælpen konstant arbejde på at forbedre indsatserne. Det skylder vi de mennesker, som har brug for hjælp den familie, der er afhængig af, at vi i en fart får bygget et lille hus, hvor de kan være og søge læ for solen eller for regnen - eller den mor, der ikke har mulighed for at sende børnene i skole. Det er også vigtigt, at Flygtningehjælpen er talerør for flygtningene, så vi kan argumentere for bedre vilkår eller opfyldelse af rettigheder. I Danmark Lærdansk For mange af de udlændinge, der kommer til Danmark, er integration nøglen til en tilværelse, hvor de kan føle, at de hører til. Integration er i mange tilfælde også nøglen for danskerne for at accepterer, at udlændinge ikke længere er fremmede, men en del af os. Forudsætningerne for en vellykket integration er mange, men en af de helt afgørende er sproget. Ved mange festtaler og i smarte virksomheder er det fuldt tilstrækkeligt, at man taler engelsk, men på den lange bane og den spiller vi på i Danmark - skal man kunne tale dansk for rigtig at have en chance for at blive integreret. Derfor er det helt naturligt, at en meget stor del af Flygtningehjælpens arbejde i Danmark netop er sprogundervisning på et af de 17 sprogcentre. Endnu et år er gået, hvor Flygtningehjælpens sprogcentre har gjort det forrygende. En tilfredshedsundersøgelse har dokumenteret, at der er stor tilfredshed blandt de mange tusinde kursister. Økonomien er nu anderledes presset end tidligere, og vi har da heller ikke fået alle de kontrakter, som vi har budt på, men vi har genvundet to store og vigtige sprogskolekontrakter i henholdsvis Sydvestjylland og Aarhus. Takket være engagerede medarbejdere og dygtig ledelse på sprogcentrene er det endnu et år lykkes at lave fornemme økonomiske resultater. 4

5 Integration og frivillige Sproget er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt. Flygtningehjælpen skal også arbejde med andre initiativer og det gør vi. Så sent som i lørdags havde jeg fornøjelsen af at deltage i Nørrebroløbet, som er arrangeret af nogle unge drenge med anden etnisk baggrund på år. De har selv skulle yde en stor indsats, men rammerne er skabt af Flygtningehjælpen med støtte fra bl.a. Trygfonden. Den stolthed og den selvtillid, som lyser ud af drengene er helt ubetalelig og vigtig i deres fremtidige valg, når de skal tage stilling til, om det er fedt at være med i en af de mange bander på Nørrebro, eller om det er sejere at blive selvstændig iværksætter og tjene penge. Flygtningehjælpen arbejder med mange initiativer, der bygger bro mellem kulturerne og hjælper med indføringen i det danske samfund og det er svært, for vi er forskellige. En ung afrikansk flygtning fortalte følgende om sin ankomst til Danmark: Den første gave, en dansker nogen sinde gav mig, var en blomst. Det var, da jeg lige var flyttet ind i huset. Jeg forstod det ikke. Hvorfor kom hun med en blomst? I Afrika ville det være det samme som bare at samle et stykke papir op fra gaden og sige Værsgo her er en gave. I Afrika, der skal gaver være tøj eller mad, og så slut. Ikke andet. Jeg klarede ikke at passe den blomst. Efter to dage faldt bladene af. For i min kultur har vi ikke haver, og blomster og træer er ikke noget man passer, men er vildt. Det er en sød lille illustration af, hvor forskellige vi er og hvor forskellige kultur og traditioner er. Og det er klart, at det dagligt kan give anledning til misforståelser og det, der er værre. Derfor er det vigtigt, at Flygtningehjælpen arbejder bredt med integration. Vi skal kende hinanden, for at vi kan forstå hinanden og udbygge dialogen. Men vi skal også fastholde, at flygtninge i forhold til det kommunale integrationsarbejde har behov for en særlig indsats. Derfor er vi bekymrede over regeringens mainstreaming af integrationsarbejdet som en del af socialpolitikken. Det er naturligvis befriende, at der på denne måde tales mindre om integrationsproblemer, men ærgerligt, hvis de specifikke problemer, som flygtninge nu engang har, snarere skjules end løses. Det gælder forberedelse til arbejdsmarkedet, til uddannelse og det gælder den psychosociale indsats for de traumatiserede. Flygtningehjælpen skal blive ved med at vise, at ethvert menneske har samme rettigheder og har ret til at leve i værdighed. Her er ikke mindst de mange frivilliges indsats med lektiehjælp og som kontaktfamilier af stor betydning for netop accepten og inkluderingen i det danske samfund. Mange flygtninge og indvandrere har via kontakten til de frivillige fået grundlaget for en vellykket integration. Frivillige er værdsat, fordi det er en unik indgang til det danske samfund, men også politisk værdsættes det frivillige arbejde. Her i maj og juni deltager jeg på Flygtningehjælpens 5

6 vegne i en arbejdsgruppe, hvor ikke mindre end 4 ministre og en række borgmestre også deltager. Man kunne få den tanke, at der er en bagtanke med denne store interesse fra politikernes side. Nu er der ikke længere råd til velfærden og så skal de frivillige løfte opgaverne. For Flygtningehjælpen er det imidlertid klart, at frivillige kan give en håndsrækning i integrationen og give menneskelighed, omsorg og varme, men når det drejer sig om den enkeltes rettigheder, så er det offentlige opgaver, der ikke kan uddelegeres. Det skal vi værne om, ligesom vi skal holde fast ved de frivilliges klare forankring i civilsamfundet. Asyl og repatriering Flygtningehjælpens medarbejdere har det sidste års tid haft en ekstraordinær stor opgave med at rådgive asylansøgere. Det er ekstremt vigtigt, at ansøgerne får en reel oplysning om mulighederne for asyl således at de hurtigst muligt kan indrette tilværelsen og afstemme forventningerne i forhold til de realistiske muligheder. Er der ikke udsigt til asyl, er det vigtigt at få dette afklaret, sådan at ansøgeren hurtigt kan planlægge et andet og anderledes liv i stedet for at livet går i stå og bliver baseret på falske forhåbninger og årevis forgæves venten. Rådgivningen har også hjulpet mange til en vellykket repatriering. En grundig information om det tidligere hjemland har hjulpet næsten 500 tilbage til livet på Balkan, Tyrkiet eller andre steder. Fra årsskiftet kom Flygtningenævnet i en ny udgave. Nu er der 5 medlemmer af de øverste organer, der tager stilling til, om der er grundlag for at give den enkelte asyl og et af medlemmerne er udpeget af Dansk Flygtningehjælp. Asylafdelingen understøtter arbejdet for medlemmerne med koordinering og knowhow. Men asylafdelingen arbejder også med specifikke fortaleremner. Vi har f. eks. været uforstående overfor, at der ikke gives opholdstilladelse til alle flygtninge fra Syrien, og derfor har vi søgt genoptagelse af de afvistes sager i Flygtningenævnet. Vi håber at kunne bidrage til en fair revurdering, og at resultatet bliver en opholdstilladelse, som ville være en selvfølge i Norge og Sverige. Også i det forløbne år har vi adskillige gange kritiseret EU landenes håndtering af den såkaldte Dublin forordning. Asylansøgere, der ankommer til Grækenland eller Italien, efterlades ofte uden information eller rettigheder. Støttefunktioner Flygtningehjælpen har andre afdelinger, hvoraf nogle ikke er så synlige, men de er hver især forudsætninger for, at organisationen fungerer effektivt og med en høj kvalitet. Når 6

7 Flygtningehjælpens internationale indsats bliver kåret som det bedste humanitære arbejde, så skyldes det også, at der her i huset er styr på IT, økonomi, personale, information, ledelse og andre nødvendige led. Også vores indsamling og pressefunktioner er helt afgørende for Flygtningehjælpens eksistens. Frivillige og medlemsorganisationer Jeg har tidligere nævnt vigtigheden af det frivillige arbejde og det er et ekstra positivt forhold, at frivillige også er repræsenteret her i dag og kan stemme på lige fod med medlemsorganisationerne. For det er især i dag, at medlemsorganisationerne har en rolle at spille ved at have muligheden for at gøre deres indflydelse gældende enten ved afstemninger eller ved at give sin mening til kende. Det er meninger vi lytter til også udenfor det årlige repræsentantskabsmøde, hvor man altid er velkommen. Men det er ikke bare ved repræsentantskabet, at det er af stor betydning for Flygtningehjælpen, at vi har en stor og mangfoldig medlemsbase. Mange af de donorer eller organisationer, vi samarbejder med, ser på, hvor vi kommer fra, og hvem der er vores aktionærer så også i det daglige er vi glade for medlemsopbakningen. Vi er klar over, at i dag går det rigtig godt og organisationen Dansk Flygtningehjælp kan på mange måder selv men der kan let igen komme en vanskelig tid, hvor det er nødvendigt med en højlydt og aktiv opbakning til arbejdet med at være bisidder og talerør for flygtningene. På flygtningenes vegne vil jeg derfor sige tak for opbakningen til Flygtningehjælpen, for grundlæggende er det medlemsorganisationerne, som sikrer organisationens demokratiske fundament og brede forankring i det danske samfund. Medarbejderne Også Flygtningehjælpens medarbejdere skal fremhæves som et helt afgørende basis for vores gode resultater uden engagement, effektivitet og vilje til at skabe varige løsninger hos ansatte i Flygtningehjælpen gik det ikke. Rigtig mange medarbejdere i Flygtningehjælpen har også en stor portion frivillighed med i bagagen for arbejdet og hverdagen vil ofte ikke hænge sammen med et 8 til 4 job. Der er en stor vilje til at knokle på og samtidig være et stærkt talerør for de mange, som lever som flygtninge eller fordrevne. Mange tak for det. Meget har jeg ikke kunnet medtage, men sammen med den udmærkede skriftlige beretning håber jeg, at jeg nogenlunde har ramt en stor del af Flygtningehjælpens mangfoldige virke. Kommentarer og spørgsmål er velkomne. 7