F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e Selvstændig virksomhed 3
INDHOLD Selvstændig virksomhed side 3 Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse side 3 Selvstændig privat dagplejer side 3 Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse side 4 Supplerende dagpenge samtidig med bibeskæftigelse side 4 Udfyldelse af dagpengekort side 5 Undtagelser fra den begrænsede dagpengeret side 5 Hvis du ændrer i din virksomhed side 6 Efterløn og selvstændig bibeskæftigelse side 7 Hvis du ophører med bibeskæftigelse side 7 Redaktion: FOAs A-kasse Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Layout: Bente Stensen, girafisk design Tryk: Foas trykkeri, januar 2008 oplag 5000 stk 2 ISBN: 978-87-90418-99-1
Selvstændig virksomhed Der er særlige regler for udbetaling af dagpenge, hvis du både er lønmodtager og driver selvstændig virksomhed. Der gælder også særlige regler hvis du: n er medarbejdende ægtefælle, n er eller har været beskæftiget i ægtefællens, samlevers eller nærmeste families virksomhed, n driver landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri m.m. Hvis du er i tvivl, bør du altid kontakte din lokale a-kasse. Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende og du har det som din hovedbeskæftigelse, skal du som hovedregel overflyttes til en a- kasse for selvstændige. Dog kan du bevare dit medlemskab af FOAs a-kasse, hvis du driver selvstændig virksomhed inden for et område, som giver ret til optagelse i FOA som lønmodtager. F.eks. hvis du er selvstændig privat dagplejer. Selvstændig privat dagplejer Hvis du tænker på at starte som selvstændig privat dagplejer, skal du være opmærksom på, at du mindst skal have 2 børn i dagplejen, og din indtægt for pasning af børnene, skal være omkring kr.13.000,- om måneden Det kan have betydning for din ret til dagpenge, hvis du på et tidspunkt bliver ledig. Inden du starter som selvstændig privat dagplejer, er det bedst at kontakte din lokale FOA afdeling/ a-kasse for at få råd og vejledning. 3
Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Hvis du driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan du fortsætte dit medlemskab af FOAs a-kasse. Bliver du ledig kan du få supplerende dagpenge på visse betingelser. Hvad er betingelserne? Du skal opfylde følgende betingelser, før vi kan udbetale dagpenge: n du skal have ret til dagpenge, og være til rådighed for arbejdsmarkedet n du skal være aktivt jobsøgende til lønarbejde, og altid kunne udføre dit arbejde ved selvstændig bibeskæftigelse uden for normal arbejdstid n du skal oplyse om virksomhedens art, omfang og andet for at kunne dokumentere, at du kan udføre dit arbejde, ved selvstændig bibeskæftigelse, udenfor normal arbejdstid n du skal kunne overtage arbejde med dags varsel, som fuldtidsforsikret 37 timer om ugen, og som deltidsforsikret op til 30 timer om ugen. Vores pjece Når du er ledig beskriver kort, hvordan du skal være til rådighed for arbejdsmarkedet, og aktivt arbejdssøgende, hvis du vil have dagpenge. Hjemmeside Hvis du har en hjemmeside, kan det betyde at a-kassen vurderer at du driver en selvstændig virksomhed. Hvis du for eksempel oplyser at du sælger kunst, vil det måske være at betragte, som at du driver selvstændig virksomhed. Inden du opretter en hjemmeside med salg for øje, er det vigtigt at du kontakter din lokale a-kasse. Supplerende dagpenge samtidig med bibeskæftigelse Når du driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan du få udbetalt supplerende dagpenge i 78 uger, det svarer til 1½ 4
år. Det kaldes den begrænsede dagpengeret. Når du har opbrugt de 78 uger med supplerende dagpenge, kan du få en ny periode, hvis du har haft lønarbejde. Hvis du er fuldtidsforsikret, skal du have arbejdet 962 timer indenfor en periode 78 uger. Hvis du er deltidsforsikret, skal du have arbejdet 629 timer inden for samme periode. Tal med dit lokale a-kasse kontor, hvis du beslutter dig for at ophøre med at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Udfyldelse af dagpengekort Husk, at du skal oplyse alle arbejdstimer i virksomheden på dagpengekortet. Du skal medregne de timer, som du bruger på administration, transport, indkøb, markedsføring m.m. Alle timer skal påføres dagpengekortet, også den tid du bruger i weekenden og på helligdage. Hvis du har animalsk produktion som del af din virksomhed, skal du altid skrive mindst ½ time om dagen på dagpengekortet, alle ugens 7 dage. Bruger du mere end ½ time om dagen til pasning af dine dyr, skal du skrive det brugte timetal på dagpengekortet. Der sker fradrag i dagpengene for de arbejdstimer, som du har ved din selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse. Undtagelser fra den begrænsede dagpengeret Når du driver selvstændig virk- 5
somhed som bibeskæftigelse, er du omfattet af den begrænsede dagpengeret. Den begrænsede dagpengeret betyder, at du maksimalt kan få ydelser fra kassen i 78 uger. Undtaget fra den begrænsede dagpengeret er: Deltidslandbruger, hvis n du har bopæl på landbruget n du har drevet landbruget før du blev ledig n du ikke udvider landbruget under ledighed n du ikke dyrker andet end korn, frøafgrøder, grovfoder og kartofler n du kun har husdyrhold som for det meste er til eget forbrug n du har ikke ansat arbejdskraft n du kan drive deltidslandbruget uden for normal arbejdstid, og er til rådighed for arbejdsmarkedet. Biavler, hvis du højst har 15 bistader. Ejer af en udlejningsejendom, hvis ejendommen kun har op til 10 lejemål. Ejer af en fredskov, hvis den ligger på din faste bopæl eller fritidsbopæl og er på højst 5 hektar. Ejer af en vindmølle, hvis dit arbejde herved er helt ubetydeligt. Selvom du er undtaget for den begrænsede dagpengeret, skal du skrive de timer, som du bruger på at drive virksomheden, på dit dagpengekort. Hvis du ændrer i din virksomhed Du skal altid kontakte a-kassen, Fritidsfisker, hvis dit personlige arbejde med fiskeriet er meget begrænset. 6
hvis der sker ændringer i din virksomhed. Det gælder også, når du ændrer på antallet af timer, som du bruger på virksomheden. Efterløn og selvstændig bibeskæftigelse Hvis du ønsker at gå på efterløn, skal du have tilladelse til at videreføre din selvstændige bibeskæftigelse, mens du er på efterløn. Det gælder alle typer af virksomheder, også de typer bibeskæftigelse der er fritaget for den begrænsede dagpengeret, for eksempel jordbrug, biavl eller vindmøller. Det er a-kassen der skal afgøre, om du kan fortsætte med din selvstændige bibeskæftigelse, samtidig med at du modtager efterløn. Det er derfor en god ide at kontakte a-kassen i god tid inden overgang til efterløn. Hvis du ophører med bibeskæftigelse Hvis du ophører med din selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse, skal du til a-kassen på tro og love erklære, at virksom-heden er lukket eller solgt til andre end ægtefælle, samlever eller umyndige børn. Du skal, hvis du er momsregistret, dokumentere, at du er blevet afmeldt momsregisteret. Du skal være opmærksom på, at det ikke betragtes som ophør af virksomheden, hvis din nærmeste familie viderefører virksomheden eller dine arbejdsfunktioner i virksomheden. Tal med dit lokale a-kasse kontor, hvis du beslutter dig for at ophøre med at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. 7
Denne pjece fortæller kort om hovedreglerne for selvstændig virksomhed, og betingelserne for at en virksomhed kan drives og vurderes som selvstændig bibeskæftigelse. Hvis du driver selvstændig bibeskæftigelse, kan du på visse betingelser modtage dagpenge, hvis du skulle blive ledig fra dit lønmodtager arbejde. Er du i tvivl om reglerne eller dine muligheder, kan du altid kontakte din lokale a-kasse. Staunings Plads 1-3 1790 København V Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk 2