Selv om alle venter spændt på Skattekommissionens forslag, sker der dog stadig en del på skatte- og afgiftsområdet.

Skatteinformation januar 2009

Forord Statsministerens tale på Venstres landsmøde udfoldede en fremtidsvision om et grønt Danmark, hvor endemålet er et samfund og en økonomi, som er fri for fossile brændstoffer. Den meget markante tale skal ses i sammenhæng med, at Skattekommissionen i februar 2009 fremkommer med forslag til en betydelig omlægning af skattesystemet. Forslagene kommer til at omfatte en markant nedsættelse af skatten på arbejde og initiativer, der skal understøtte ambitionerne på klima- og miljøområdet. Vi kan forvente en grøn politisk plan! Det betyder blandt andet: En betydelig omlægning af bilbeskatningen. Regulering ved hjælp af omsættelige CO 2 -kvoter. Markante adfærdsregulerende energi- og miljøafgifter. Jo, det bliver et meget spændende forår, fordi regeringen har tænkt sig at fremsætte forslagene ret hurtigt efter Skattekommissionens rapport, så de kan træde i kraft den 1. januar 2010. Selv om alle venter spændt på Skattekommissionens forslag, sker der dog stadig en del på skatte- og afgiftsområdet. Skattefrie rejsegodtgørelser giver fortsat anledning til tvivl. Et nyt regelsæt for beskatning af aktier ved flytning til udlandet er heller ikke uproblematisk. Derfor er det to af de emner, der er beskrevet i denne publikation. Lovgivningen er ikke gået helt i stå, selv om vi venter på Skattekommissionen. Der er blandt andet nye regler om iværksætterkonto, dagsbeviser for gulpladebiler og tabsfradrag for børsnoterede aktier. Det er også nødvendigt at interessere sig for, hvad der sker i klageinstanserne. Vi er midt i en finanskrise med risiko for en global recession. Der er planer om omfattende ændringer af vores samfund på grund af energi- og klimaproblemer, og der er krav om, at vi ændrer adfærd og vaner. Alting er under forandring. Men stjernehimmelen er fortsat et sindbillede på uendelighed og stabilitet. Billedmaterialet i denne udgave af Skatteinformation er derfor inspireret af, at 2009 er Det Internationale Astronomiår. Vi håber at glæde læserne med de fascinerende billeder fra universet. Rigtig god fornøjelse og godt nytår. Redaktionen er afsluttet den 19. december 2008.

Skatteinformation Januar 2009 1 Foto: NASA/JPL Stillehavet (nord for Hawaii), set fra NASAs rumfærge Endeavour

2 Indhold Selvangivelsen 2008... 4 Personer... 4 Frister for indsendelse i 2009... 5 Skattefri rejsegodtgørelse... 7 Rejsebegrebet... 7 Midlertidigt arbejdssted... 7 Afstand mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted... 8 Fraflytningsbeskatning af aktier... 9 Personer omfattet af fraflytterskat... 9 Opgørelse af fraflytterskat... 10 Afdrag på henstandssaldo... 10 Værdistigning efter ophør af dansk skattepligt... 11 Indgangsværdi ved genindtræden af fuld dansk skattepligt... 12 Selvangivelse og betaling af afdrag på henstandssaldo... 12 Aktionærer, der er flyttet fra Danmark før den 30. maj 2008... 12 Strukturerede obligationer... 14 Hvad er en struktureret obligation?... 14 Beskatning... 14 Aktiesalg og forbeholdt udbytte... 17 Beskatning af sælger... 17 Beskatning af køber... 17 Kantinemoms på menukortet... 18 Genindførelse af kantinemoms... 18 Opgørelse af momsgrundlaget... 19 Fradragsret... 19 Omvendt betalingspligt bliver hovedreglen... 20 Sådan fungerer omvendt betalingspligt... 20 Hvilke ydelser er omfattet?... 20 Betingelser og forpligtelser... 20 Nye love... 22 60-dagesreglen og erhvervsmæssig kørsel... 22 Dagsafgift for privat benyttelse af gulpladebiler... 22 Udenlandske ejendomme og ejendomsværdiskat... 24 Iværksætterkonto... 25 Verserende lovforslag... 26 Tabsfradrag på børsnoterede aktier... 26 Skattefri omstrukturering og udbyttebegrænsning... 27 SKAT-meddelelser... 28 Kontantomregning af lån... 28 Andelsboligforeningers overgang til skattefri virksomhed... 28 Julegaver fra arbejdsgiver... 29 Moms og interesseforbundne parter... 29 Momsgrundlag og kantinemoms... 30 EF- og højesteretsdomme... 31 Moms og bespisning af forretningsforbindelser i egen kantine... 31

Indhold 3 Hovedaktionærselskab og fast ejendom i Frankrig.. 31 Udbyderhonorar i ejendomsprojekt... 32 Fri bil til rådighed... 32 Landsretsdomme... 35 Parcelhusreglen og to boliger... 35 Parcelhusreglen og ændret anvendelse... 35 Skat ved salg af ejerlejlighed... 35 Jagtleje og beskatning af hovedaktionær... 36 Værdigrænsen for byggemoms... 36 Foto: World of Stock Byretsdomme... 38 Fri bil og kørsel mellem hjem og arbejde... 38 Hovedanpartshavers hævninger på mellemregningskonto... 39 Rette indkomstmodtager... 39 Administrative afgørelser... 41 Uddannelse og bruttotrækordning... 41 Arbejdsgiverbetalt uddannelse og befordring... 41 Beskatning af arbejdsgiverbetalt operation... 41 Fladskærme og hjemme-pc-ordning... 42 Gevinster til medarbejdere... 42 Fantomaktieordning... 42 Købstidspunkt for børsnoterede aktier... 43 Feriebolig og virksomhedsordningen... 44 Uforrentet og indekseret indlånskonto i virksomhedsordningen... 45 Entreprise eller arbejdsudleje... 45 Indretning af lejede lokaler interesseforbundne parter... 46 Skattefri virksomhedsomdannelse af flere ejendomme... 46 Salg af ydelser til momsfrie spil... 47 Galileo Galilei

4 Selvangivelsen 2008 I foråret 2009 vil mange lønmodtagere modtage en kuvert fra SKAT, som indeholder en årsopgørelse for indkomståret 2008 og eventuelt et oplysningskort. Årsopgørelsen skal kontrolleres, og eventuelle fejl skal rettes. Oplysningskortet sender SKAT kun til de personer, som man formoder har tilføjelser til den medfølgende årsopgørelse. Rettelser og tilføjelser skal foretages senest den 3. maj 2009. Selvstændigt erhvervsdrivende og andre personer med lidt mere komplicerede skatteforhold skal derimod udfylde en selvangivelse, inden de kan modtage årsopgørelsen. Selvangivelsesfristen er senest den 1. juli 2009. Personer Årsopgørelse og oplysningskort Langt de fleste lønmodtagere vil i foråret 2009 modtage en årsopgørelse og eventuelt et oplysningskort. Årsopgørelsen for indkomståret 2008 kan ses i skattemappen i TastSelv på www.skat.dk allerede fra den 12. marts 2009. Hvis der sammen med årsopgørelsen medfølger et oplysningskort, er det et udtryk for, at SKAT formoder, at man har yderligere indkomster eller fradrag end de indkomster og fradrag, der fremgår af årsopgørelsen. Man har pligt til at kontrollere, at årsopgørelsens oplysninger om indkomster og fradrag er korrekte. Tilføjelser eller rettelser skal meddeles SKAT, selv om oplysningskort ikke er vedlagt årsopgørelsen. Dette kan ske enten via TastSelv eller ved indsendelse af oplysningskortet. Korrektioner til årsopgørelsen skal være SKAT i hænde senest den 3. maj 2009. Selvangivelse Selvstændigt erhvervsdrivende og andre personer med lidt mere komplicerede skatteforhold skal indsende en selvangivelse. Selvangivelse skal indsendes af personer, som: Driver selvstændig virksomhed. Ejer anparter, som ikke er omfattet af anparts reglerne. Har udlejningsejendom. Har forskudt regnskabsår. Har oplysningspligt om kontrollerede transaktioner. Er kunstner (indkomstudligningsordning). Har udenlandsk indkomst. Senest den 1. juli 2009 skal selvangivelsen sendes via TastSelv eller være modtaget hos SKAT. Udenlandsk indkomst Alle former for udenlandsk indkomst skal selvangives i Danmark, også selv om der er betalt skat i udlandet. Der vil normalt blive givet lempelse for betalt udenlandsk skat ved den danske skatteberegning. Der kan i visse tilfælde opnås skattefrihed for lønindkomst fra arbejde i udlandet i mere end 6 måneder, men den udenlandske indkomst skal alligevel påføres den danske selvangivelse. Overskydende skat For meget betalt skat udbetales med et tillæg på 2 %. Udbetalingen sker normalt kort tid, efter at årsopgørelsen er modtaget. Tillægget på 2 % er skattefrit. Restskat Ved betaling af restskat over 40.000 kr. senest den 16. marts 2009 udgør tillægget 2 % (fragår i indbetalingen). Ved betaling efter denne dato udgør procenttillægget 7 %. Restskat indtil 40.000 kr. kan uden beregning af procenttillæg betales senest den 1. juli 2009. Ved betaling efter denne dato udgør tillægget 7 %. Er restskatten ikke betalt senest den 1. juli 2009, bliver restskat indtil 17.700 kr. tillagt 7 % indregnet i forskudsskatten for 2010. Restskat over 17.700 kr. med tillæg af 7 % skal betales i 3 rater senest den 21. september, 20. oktober og 20. november 2009. Ingen af de nævnte procenttillæg er skattemæssigt fradragsberettigede.

Selvangivelsen 2008 5 Frister for indsendelse i 2009 Restskat over 40.000 kr. 16. marts Sidste frist for indbetaling af restskat over 40.000 kr. uden et tillæg på 7 %. Der fratrækkes dog 2 % af den del af betalingen, der overstiger 40.000 kr. Gaveanmeldelser 1. maj Anmeldelse af afgiftspligtige gaver ydet i 2008. Lønmodtagere 3. maj Frist for personer til at meddele rettelser til årsopgørelsen. For deltagere i anpartsprojekter er fristen dog den 1. juli 2009. Etableringskonto 15. maj Indskud på etableringskonto. Udsættelse med selvangivelsen forlænger ikke fristen for indskud. Selskaber og fonde 30. juni Selvangivelsesfrist for selskaber og fonde mv. med kalenderregnskabsår. For selskaber og fonde mv., hvis regnskabsår udløber i perioden fra den 1. februar 2009 til den 31. marts 2009, er fristen den 1. august 2009 ellers 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Ophørspension 1. juli Indskud på ophørspension. Selvstændige 1. juli Selvangivelsesfrist for bogførings- eller regnskabspligtige personer herunder personer, der anvender virksomhedsordningen, deltager i anpartsprojekter eller har udenlandsk indkomst. Hvis selvangivelsen ikke indsendes rettidigt, skal der betales et skattetillæg, selv om SKAT har alle oplysninger via servicebrevet. Restskat på 40.000 kr. og derunder 1. juli Restskat på 40.000 kr. og derunder kan indbetales uden procenttillæg. September Den del af en eventuel restskat, der ligger over 17.700 kr., opkræves i september, oktober Oktober og november 2009 med et tillæg på 7 %. Den del, der ligger under 17.700 kr., indregnes November sammen med procenttillægget i forskudsskatten for 2010.

6

Skattefri rejsegodtgørelse 7 Helix-stjernetågen Foto: NASA/JPL-Caltech/Univ.of Ariz Arbejdsgivere kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse til medarbejdere, der er på rejse, hvis rejsen er forbundet med overnatning og har en varighed af mindst 24 timer. Satserne for skattefri godtgørelse opdeles i henholdsvis kostsatsen på 455 kr. (2009) og logisatsen på 195 kr. (2009). Begge satser kan udbetales uden dokumentation for udgifternes størrelse. Det skattemæssige rejsebegreb giver i praksis ofte an ledning til tvivl, især bedømmelsen af, om et arbejdssted er midlertidigt, og hvornår afstanden til arbejdsstedet gør, at det ikke er muligt at overnatte på den sædvanlige bopæl. Rejsebegrebet En medarbejder kan få skattefri rejsegodtgørelse, når medarbejderen på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Der kan højst udbetales skattefri kostgodtgørelse i 12 måneder, selv om der er tale om en midlertidig arbejdsplads, der strækker sig over en længere periode. Der er derimod ingen tidsbegrænsning med hensyn til logigodtgørelsen, men det er fortsat et krav, at arbejdspladsen kan anses for midlertidig, og at afstanden mellem denne og bopælen er så stor, at medarbejderen ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl. Hvis medarbejderen er berettiget til skattefri rejsegodtgørelse, men godtgørelsen ikke udbetales af arbejdsgiveren, kan medarbejderen få et ligningsmæssigt fradrag på selvangivelsen på et tilsvarende beløb. Medarbejderen skal under rejsen eller udstationeringen have rådighed over sin sædvanlige bolig. Er boligen udlejet, har medarbejderen således ikke rådighed over sin sædvanlige bopæl, hvorfor den nye midlertidige bolig skattemæssigt vil være den sædvanlige bopæl. Midlertidigt arbejdssted Hvornår et arbejdssted kan anses for at være midlertidigt, afgøres konkret ud fra en vurdering af medarbejderens ansættelses- og arbejdsforhold. Et midlertidigt arbejdssted forudsætter en tidsbegrænsning. En sådan tidsbegrænsning er ikke objektivt defineret i hverken loven eller lovens forarbejder. For visse typer af arbejde vil arbejdsstedet altid være midlertidigt, det gælder f.eks. bygge- og anlægsarbejder. Personer, der arbejder på et bygge- og anlægsprojekt, vil derfor være berettigede til skattefri rejsegodt gørelse, hvis afstanden mv. mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted er så stor, at overnatning hjemme ikke er mulig. Rejsebegrebet kan altså være opfyldt, selv om medarbejderen er fastansat (ansættelseskontrakten er ikke tidsbegrænset). En dansk fabrik ansætter en medarbejder, der bevarer sin sædvanlige bopæl i udlandet. Afstanden mellem den udenlandske bopæl og den danske fabrik er så stor, at medarbejderen ikke kan nå hjem og overnatte på bopælen i ugens løb. Ansættelseskontrakten er tidsbegrænset til 12 måneder, og det lægges til grund, at der ikke på forhånd er aftalt en forlængelse af kontrakten. Der er tale om et midlertidigt arbejdssted rejsebegrebet er opfyldt. Dette gælder også, selv om der ved kontraktens udløb sker en forlængelse eksempelvis på yderligere 12 måneder. Der kan derfor udbetales skattefri rejsegodtgørelse i de første 12 måneder. Herefter anses arbejdspladsen ikke længere for midlertidig, og der kan derfor ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse. Dette skyldes, at arbejdet i sig selv ikke er af midler tidig karakter. Selv om en forlængelse af kontrakten undtagelsesvist måtte med føre, at arbejdsstedet skattemæssigt fortsat blev accepteret som midlertidigt, ville der ikke kunne udbetales skatte fri kostgodtgørelse, da der gælder en tidsbegræns ning på 12 måneder. Derimod er logisatsen ikke tidsbegrænset, når arbejdsstedet godkendes som midlertidigt. En undtagelse kunne være, at det dokumenteres, at der er tale om en konkret arbejdsopgave, der eksempelvis forventes færdiggjort inden for en periode på 3 måneder. Hvis arbejdsstedet geografisk bliver et andet, kan der derimod igen blive tale om en midlertidig arbejdsplads med mulighed for udbetaling af såvel skattefri kostgodtgørelse som logigodtgørelse.

8 Skattefri rejsegodtgørelse Åremålsansættelser Åremålsansættelser eksempelvis på 3 eller 5 år betyder ikke, at arbejdsstedet af denne grund er midlertidigt i relation til rejsebegrebet. Hvis åremålsansættelsen skyldes, at medarbejderen skal udføre en konkret opgave, der skal være fuldført inden for en given periode, eksempelvis en kunstnerisk udsmykning af en koncertsal, vil der være tale om et midlertidigt arbejdssted. Prøvetid på eksempelvis 3 måneder anses også for midlertidig ansættelse i denne periode. Afstand mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted Selv om et arbejdssted er midlertidigt, er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse eller foretage fradrag, at afstanden mellem bopælen og det midlertidige arbejdssted er så stor, at det ikke er muligt at overnatte på den sædvanlige bopæl. Der gælder ikke objektive regler for, hvor stor afstanden skal være, inden daglig udrejse og hjemrejse ikke er mulig. Ved afgørelsen af, om rejsebegrebet er opfyldt, ser man dog ikke kun på afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet, men tillige på den daglige arbejdstids længde. Fra praksis kan nævnes nogle afgørelser, hvor arbejdsstedet var midlertidigt, hvorfor udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelse eller et tilsvarende fradrag afhang af afstanden mv. mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted. En jord- og betonarbejder opfyldte rejsebegrebet, da den daglige arbejdstid udgjorde 12 13 timer, og afstanden mellem bopæl og arbejdsplads var 76 kilometer. I et tilfælde, hvor der var tale om fysisk hårdt arbejde, kunne der udbetales skattefri rejsegodtgørelse, når arbejdstiden var på 12 timer, og afstanden mellem bopæl og arbejdsplads udgjorde 70-90 kilometer. Selv om arbejdstiden var kortere, men dog udgjorde mere end 10 timer, kunne der udbetales skattefri rejsegodtgørelse, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdsplads udgjorde minimum 100 kilometer. I begge situationer var der tale om hårdt fysisk arbejde, der foregik i 40-70 graders varme, hvilket krævede hviletid, bad, saltpiller mv. efter arbejdstids ophør. Derimod er rejsebegrebet ikke anset for opfyldt i et tilfælde, hvor den daglige arbejdstid var på 12 timer og afstanden mellem bopæl og arbejdsplads var 66 kilo meter. Der var her tale om normalt arbejde. En person, der bor på Bornholm, bliver fastansat i en virksomhed i Nordsjælland. Personen lejer en lejlighed i Nordsjælland. Han tager hjem (Bornholm) til ægtefælle og børn i weekender mv. Der er tale om en produktionschef, og arbejdet foregår hovedsageligt på virksomhedens adresse i Nordsjælland. Da der er tale om en fastansættelse, og arbejdet i øvrigt foregår på virksomhedens faste adresse, er der ikke tale om et midlertidigt arbejdssted. Produktionschefen er derfor ikke skattemæssigt på rejse uanset afstanden mellem bopælen på Bornholm og arbejdsstedet i Nordsjælland. Sender arbejdsgiveren denne medarbejder ud til eksempelvis kunder eller andre afdelinger af virksomheden, er der her tale om midlertidige arbejdssteder, men afstanden til de midlertidige arbejdssteder skal beregnes fra lejligheden i Nordsjælland. Er der derimod tale om ansættelse af en medarbejder inden for byggebranchen, der på grund af arbejdets karakter pr. definition har skiftende arbejdssteder, er det afstanden mellem Bornholm og det enkelte midlertidige arbejdssted, der er afgørende for, om der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse eller foretages et tilsvarende fradrag.

Fraflytningsbeskatning af aktier 9 Skatteflugtspakken fra 1987 indførte fraflytningsbeskatning af aktier, og formålet med reglerne var at beskatte avancer, der var optjent, mens aktionæren var skattepligtig til Danmark. Det betød, at hvis aktionæren flyttede til udlandet, skulle der opgøres en fortjeneste på aktierne på tidspunktet for ophøret af den fulde danske skattepligt. Disse regler har stort set været uændrede i godt 20 år, men er nu blevet væsentligt ændret. De nye regler gælder også for personer, der er flyttet til udlandet for flere år siden. personlig virksomhed til selskab. For ægtefæller gælder 100.000 kroner-grænsen for hver ægtefælle. Har den ene ægtefælle aktier med en kursværdi på 150.000 kr., er disse aktier omfattet af fraflytningsbeskatning, selv om den anden ægtefælle ingen aktier har. NASAs Mars Reconnaissance Orbiter (rumsonde) Gode råd Husk at indsende selvangivelse og beholdningsoversigt i rette tid. Betal ikke aktieavanceskatten på fraflytningstidspunktet. Undersøg konsekvenserne inden udlodning af udbytte. Overvej, om aktierne skal sælges inden tilbageflytning til Danmark. Personer omfattet af fraflytterskat Hovedreglen er, at kun personer, der har været fuld skattepligtige til Danmark i mindst 7 år inden for de seneste 10 år forud for ophøret af den fulde danske skattepligt, er omfattet af reglerne om fraflytterskat på aktier. Er aktierne erhvervet med succession, er det ikke en betingelse for fraflytningsbeskatning, at aktionæren har været fuld skattepligtig til Danmark i mindst 7 år. Reglerne gælder også, selv om personen fortsat er fuld skattepligtig til Danmark efter flytningen til udlandet, hvis personen efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skattemæssigt bliver hjemmehørende i udlandet Beskatning forudsætter endvidere, at personen ejer aktier med en kursværdi på 100.000 kr. eller mere, dog vil der altid skulle ske fraflytningsbeskatning, hvis aktiernes anskaffelsessum er negativ som følge af, at aktierne er erhvervet ved en skattefri omdannelse af en Foto: JPL/NASA

10 Fraflytningsbeskatning af aktier Opgørelse af fraflytterskat Der opgøres en urealiseret avance af personens samlede aktiebeholdning. Avancen opgøres efter samme regler, som hvis aktierne var solgt til kursværdien på fraflytningstidspunktet. Avancen skal selvangives, og sammen med selv angivelsen skal der indsendes en oversigt over aktie behold ningen. Der beregnes skat af den opgjorte urealiserede aktieavance. Der kan opnås rentefri henstand med skattebetalingen. Ved flytning til et land uden for EU/EØS skal der stilles sikkerhed for den beregnede skat. Sikkerhedsstillelse for skattekravet kan eksempelvis ske i form af aktierne. Det er en betingelse for henstand, at selvangivelse og beholdningsoversigt indsendes rettidigt. Den skat, der hermed er opgjort (henstandssaldoen), kan nærmest karakteriseres som en gæld til SKAT. Udgangspunktet er, at denne gæld skal betales i takt med, at der udloddes udbytte mv. fra selskabet, eller når aktierne afstås. Den opgjorte fraflytterskat bør ikke betales ved fraflytningen, da dette kan medføre forøget dansk skattebetaling, eksempelvis hvis aktierne falder i værdi. Afdrag på henstandssaldo En række dispositioner vil medføre, at der skal afdrages på henstandssaldoen. Der skal afdrages på henstandssaldoen ved følgende dispositioner: Udlodning af udbytte. Andre udlodninger og dispositioner, der reducerer aktiernes værdi. Ydelse af lån. Salg af aktier. Udlodning af udbytte Ved udlodning af udbytte skal der beregnes dansk skat af udbyttet med de gældende satser for aktieindkomst på henholdsvis 28/43/45 %, afhængig af udbyttets størrelse. Afdraget på henstandssaldoen udgør den beregnede danske skat nedsat med skat betalt i udlandet. Måneformørkelse Foto: Jesper Plambech / Scanpix

Fraflytningsbeskatning af aktier 11 Der udloddes udbytte på 1,0 mio. kr. og den danske skat beregnes til 430.000 kr. I udlandet er udbyttet blevet beskattet med 250.000 kr. Forskellen mellem den beregnede danske skat og den betalte udenlandske skat, 180.000 kr., skal betales som afdrag på henstandssaldoen Salg af aktier til det udstedende selskab beskattes som udbytte. Der kan eventuelt opnås dispensation, således at salget behandles efter reglerne om aktiesalg. Øvrige dispositioner, der reducerer aktiernes værdi Øv rige dispositioner, der påvirker aktiernes værdi i nedadgående retning medfører ligeledes, at der skal af drages på henstandssaldoen. Det fremgår ikke af bestemmelsen, hvilke dispositioner der kan være tale om, men i bemærkningerne til lovforslaget er anført tildeling af fondsaktier, tegning af aktier til favørkurs og eftergivelse af gæld. Bestemmelsens rækkevidde synes ret omfattende eller i hvert fald upræcis, da eksempelvis udstedelse af fondsaktier ikke er en disposition, der betyder, at aktionæren får kontante midler ud af selskabet. Afdraget på henstandssaldoen beregnes som skatten (28/43/45 %) af dispositionen nedsat med betalte udenlandske skatter. Ydelse af lån Yder selskabet lån til aktionæren eller nærtstående (aktionærlån er normalt i strid med selskabslovgivningen), vil dette udløse betaling af afdrag på henstandssaldoen. Det er det udbetalte låneprovenu, der skal afdrages på henstandssaldoen, så der bliver ingen likviditetsfordel ved at tage et måske ulovligt aktionærlån. Bestemmelsen er omfattende og gælder også koncernlån, dog ikke lån til et 100 %-ejet datterselskab. Salg af aktier Ved salg af aktier skal der afdrages på henstandssaldoen. Først opgøres avancen som forskellen mellem salgssummen og den anskaffelsessum, der blev anvendt ved opgørelsen af fraflytterskatten. Skatten af den opgjorte fortjeneste beregnes med progressionssatserne for aktieindkomst (28/43/45 %). Afdraget på henstandssaldoen udgør forskellen mellem den beregnede danske skat og den skat, der er betalt i udlandet. Når den sidste fraflytteraktie er solgt, bortfalder en eventuel resterende henstandssaldo, medmindre der er realiserede aktietab, som kan fremføres efter udenlandske skatteregler. Værdistigning efter ophør af dansk skattepligt Selv om der til Danmark maksimalt skal betales den skat på henstandssaldoen, der blev opgjort ved ophøret af fuld dansk skattepligt, kan der i realiteten blive tale om, at der betales dansk skat af en værdistigning på aktierne efter flytningen til udlandet. Dette kan følgende meget forenklede eksempel illustrere. Aktiernes værdi ved fraflytningen var 1 mio. kr., og anskaffelsessummen for aktierne sættes til 0 kr. Skatten heraf er beregnet til 450.000 kr. (henstandssaldoen). Der udloddes udbytte på 1 mio. kr. Dansk skat i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst er 150.000 kr. Udenlandsk skat udgør 45 % eller 450.000 kr. nedsat med de 150.000 kr., der er betalt i Danmark. Den danske henstandssaldo udgør nu 300.000 kr. Aktierne sælges en del år senere med en fortjeneste på 2 mio. kr. Dansk skat er 45 %, svarende til 900.000 kr. I udlandet skal der betales 30 % af avancen, svarende til 600.000 kr. Der skal derfor afdrages 300.000 kr. på henstandssaldoen. Konklusionen på eksemplet er, at personens samlede skattebetaling bliver på 1.350.000 kr., svarende til den skat, der skulle have været betalt, hvis personen var forblevet i Danmark. Det betyder med andre ord, at også værdistigningen på aktierne efter ophøret af fuld dansk skattepligt reelt bliver beskattet i Danmark. Mange andre eksempler vil kunne illustrere ovenstående problematik, eksempelvis en person, der ejer ak-

12 Fraflytningsbeskatning af aktier tier i to forskellige selskaber. Der skal ved fraflytningen opgøres en samlet henstandssaldo for de to aktiebeholdninger. Aktierne i det ene selskab sælges umiddelbart efter fraflytningen til samme værdi, som er lagt til grund for den danske fraflytningsbeskatning. Skatten i udlandet er af samme størrelse som i Danmark. Der skal altså ikke afdrages på den danske henstandssaldo, men henstandssaldoen er uændret, da den ikke nedskrives med den i udlandet betalte skat. Når de i behold værende aktier sælges, skal der afdrages på den danske henstandssaldo, hvis skatten i udlandet er mindre end den danske skat, der nu kan opgøres på grundlag af den konstaterede salgspris. Værdistigning under udlandsopholdet indgår altså i den skat, der udløser afdrag på henstandssaldoen. Inden udlodning af udbytte eller andre dispositioner, der udløser afdrag på henstandssaldoen, bør de skattemæssige konsekvenser overvejes. Indgangsværdi ved gen indtræden af fuld dansk skattepligt Ved indtræden af fuld dansk skattepligt fastsættes en indgangsværdi (handelsværdi) på aktier. Denne værdi på tilflytningstidspunktet udgør anskaffelsessummen for aktierne og skal derfor anvendes ved opgørelse af avance ved et efterfølgende salg af aktierne. Fastsættelse af en indgangsværdi gælder også for aktier, der har været omfattet af dansk fraflytterbeskatning. Aktiernes handelsværdi på tilflytningstidspunktet nedsættes dog med det mindste af følgende to beløb (forudsat, at skatten ikke er betalt på fraflytningstidspunktet): Den resterende henstandssaldo på tilflytningstidspunktet omregnet til indkomst med skatteprocenterne for aktieindkomst (28/43/45 %). Det er de gældende skattesatser på tilflytningstidspunktet, der skal anvendes. Nettogevinsten på de fraflytteraktier, som personen ejer på tilflytningstidspunktet. Avancen opgøres som forskellen mellem værdien på tilflytningstidspunktet og den anskaffelsessum, der blev anvendt ved fraflytningen. Selvangivelse og betaling af afdrag på henstandssaldo Der skal hvert år indgives en dansk selvangivelse, så længe personen har en positiv henstandssaldo. Selvangivelsesfristen er den 1. juli. Afdrag på henstandssaldoen skal betales til SKAT senest den 20. oktober i året efter udbytteudlodningen, aktiesalget mv. Aktionærer, der er flyttet fra Danmark før den 30. maj 2008 De nye regler fik virkning fra og med lovforslagets fremsættelse den 30. maj 2008. Konsekvensen heraf er, at også aktionærer, hvor den fulde danske skattepligt er ophørt før den 30. maj 2008, skal opgøre en henstandssaldo for de fraflytteraktier, der er i behold den 30. maj 2008 og indsende en beholdningsoversigt til SKAT senest den 1. juli 2009. Har personen fået henstand med fraflytterskatten, er det vigtigt, at beholdningsoversigten indsendes i rette tid, da dette er en betingelse for fortsat at få henstand med fraflytterskatten. Er fraflytterskatten betalt, skal der ikke indgives en beholdningsoversigt, selv om personen fortsat ejer fraflytteraktierne. Ved et senere salg af aktierne skal der ikke betales yderligere skat til Danmark. Hvis salget sker til en lavere pris end den, der er anvendt ved opgørelsen af avancen på fraflytningstidspunktet, vil der ikke ske tilbagebetaling af for meget betalt dansk skat. Sagt med andre ord kan der ikke ske en omberegning af den på fraflytningstidspunktet opgjorte aktieavance, selv om aktierne sælges til en lavere værdi. Det er muligt for aktionæren at vælge at blive omfattet af de nye regler om henstandssaldo, hvis en anmodning herom indgives til SKAT senest den 30. maj 2009. I så fald skal aktionæren senest den 1. juli 2009 indsende en beholdningsoversigt over fraflytteraktier. Vælger personen at få betalt fraflytterskat tilbage, vil udbetaling normalt ske inden den 1. oktober 2009. Skatten udbetales uden rentetillæg, dog forrentes beløbet fra den 1. oktober 2009, hvis udbetaling sker efter denne dato. Nordlys over København torsdag den 6. april 2000 Foto: Martin Stoltze / Scanpix

13

14 Strukturerede obligationer Strukturerede obligationer er finansielle produkter og kaldes også strukturerede fordringer. Strukturerede obligationer kombinerer sikkerheden ved investering i obligationer med muligheden for at opnå et afkast som ved investering i mere risikobetonede aktiver, eksempelvis aktier og valuta. Denne artikel omhandler den skattemæssige behandling af strukturerede obligationer. Hvad er en struktureret obligation? En struktureret obligation består af to underliggende elementer en køberet og en nulkuponobligation. Køberetten giver indehaveren ret til at købe et aktiv, eksempelvis en aktie eller en valuta. Der betales ikke renter på nulkuponobligationen. Ved udløb vil nulkuponobligationen som regel blive indfriet til kurs 100. Strukturerede obligationer kan kombineres med mange forskellige underliggende aktiver, som man som almindelig investor ofte ikke ønsker at investere direkte i på grund af en meget høj risiko. Afkastet af de strukturerede obligationer kan eksempelvis være afhængig af aktieindeks, olieindeks eller valutaindeks. Det er altid en god ide at sprede sine investeringer på forskellige investeringsobjekter, og strukturerede obligationer kan bidrage hertil. Som ved investering i andre obligationer kan salg inden udløb være til en kurs under 100. Ved handel med strukturerede obligationer inden udløb vil kursen være afhængig af det aktuelle udbud og efterspørgslen, hvilket vil være afgørende for likviditeten i obligationen. Som investor bør man investere i strukturerede obligationer, der har en løbetid, som matcher ens egen investeringshorisont. Beskatning En struktureret obligations skattemæssige behandling er afhængig af det underliggende aktiv, som knytter sig til obligationen. Nogle strukturerede obligationer beskattes efter kursgevinstlovens almindelige regler om fordringer, mens andre beskattes efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter. Den skattemæssige forskel i de to regelsæt består reelt i beskatningstidspunktet og for personers vedkommende endvidere i muligheden for tabsfradrag. Beskatningen afhænger endvidere af individuelle forhold, eksempelvis porteføljen af finansielle kontrakter og konstaterede tab. Det anbefales derfor, at man søger individuel skatterådgivning, inden man foretager investering i strukturerede obligationer. Beskatning som finansiel kontrakt Den strukturerede obligation beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, når følgende betingelser er opfyldt: Der skal være tale om en retligt bindende og ubetinget forpligtelse til betaling i form af penge. Der skal altså være tale om en fordring (fordringskravet). Obligationen skal reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i priser eller andet på værdipapirer, varer og andre aktiver mv. (reguleringskravet). Udviklingen i reguleringsmekanismen skal være af en karakter, der kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Udviklingen skal altså være til at måle (karakterkravet). Der må ikke være tale om en obligation, som er udstedt i fremmed valuta. Der må ikke være tale om en obligation, der alene er baseret på valuta. Der må ikke være tale om en fordring, som reguleres på baggrund af forbrugerprisindeks, nettoprisindeks eller tilsvarende EU-indeks. Hvis ovenstående betingelser er opfyldt, er den struktu rerede obligation omfattet af kursgevinstlovens reg - ler om finansielle kontrakter, hvilket betyder beskatning efter et lagerprincip. Investor skal i obligationens løbetid beskattes af de løbende ikke realiserede kursgevinster eller kurstab. Opgørelsen foretages ultimo ind komst året frem til obligationens indfrielse eller afståelse. Det skattepligtige beløb opgøres som forskellen mellem obligationens primokurs og ultimokurs. I an-

Strukturerede obligationer 15 skaffelsesåret anvendes som primokurs den faktiske anskaffelsessum, normalt kurs 100. En værdistigning i det enkelte år vil altså blive beskattet, selv om der ikke i løbet af året udbetales noget afkast af obligationerne. Lagerbeskatningen kan altså medføre et likviditetsbehov, idet der skal betales skat, inden man har realiseret en gevinst. Strukturerede obligationer, der lagerbeskattes som finansielle kontrakter, kan indgå i virksomhedsordningen. Foto: NASA/JPL-Caltech/STScI Møllehjulsgalaksen Messier-101

16 Strukturerede obligationer Den skattemæssige behandling af strukturerede obligationer finansielle kontrakter Selskaber Privatperson Virksomhedsordningen Gevinst Skattepligtig. Skattepligtig (kapitalindkomst). Skattepligtig som en del af virksomhedens overskud. Tab Fradragsberettiget. Årets nettotab kan kun modregnes i anden indkomst (kapitalindkomst), hvis tabet ikke overstiger tidligere års gevinster. Overskydende tab fremføres til modregning i senere gevinster. Årets nettotab kan kun modregnes i virksomhedsindkomsten, hvis tabet ikke overstiger tidligere års gevinster. Overskydende tab fremføres til modregning i senere gevinster. Værdipapircentralen udsender information om obligationernes ultimokurs, men årets gevinst eller tab er ikke indberettet til SKAT. Investor skal derfor selvangive årets skattepligtige resultat. Beskatning som almindelig fordring Strukturerede obligationer, der udelukkende er baseret på valuta eller visse prisindeks, og som derfor ikke opfylder ovenstående betingelser for at være en finansiel kontrakt, beskattes efter kursgevinstlovens almindelige regler om gevinst og tab på fordringer. Beskatningen sker efter realisationsprincippet. Det betyder, at eventuel kursgevinst eller kurstab beskattes ved obligationens udløb eller afståelse. For personer vil kursgevinster normalt være skattepligtige (kapitalindkomst). Kursgevinsten er dog skattefri, hvis obligationen er i danske kroner, og renten på obligationen på udstedelsestidspunktet opfyldte mindsterenten, hvilket normalt ikke vil være tilfældet. Fradrag for tab på obligationen forudsætter, at fordringen er i fremmed valuta. Er fordringen i danske kroner og reguleret i et forbrugerprisindeks, kan tabet ikke fratrækkes. En struktureret obligation, der udelukkende er valutareguleret eller reguleret efter et forbrugerprisindeks, er således ikke en finansiel kontrakt, men anses der imod for at være en indeksobligation. Sådanne indeksobligationer kan ikke placeres i virksomhedsordningen. For selskaber er kursgevinster skattepligtige og kurstab fradragsberettigede. Det gælder, uanset om der er tale om fordringer i fremmed valuta, danske kroner eller en fordring, der er reguleret efter et forbrugerprisindeks. Den skattemæssige behandling af strukturerede obligationer almindelige fordringer Gevinst Tab Selskaber Skattepligtig. Fradragsberettiget. Privatperson Skattepligtig (kapitalindkomst). Dog skattefri, hvis fordringen er i danske kroner, og mindsterentereglen var opfyldt. Kun tabsfradrag, hvis fordringen er i fremmed valuta.

Aktiesalg og forbeholdt udbytte 17 Ved salg af aktier ses det af og til, at parterne aftaler, at et udbytte, der udloddes i relativ nær tilknytning til aktieafståelsen, skal tilfalde sælger. Hvordan skal et sådant udbytte til en tidligere aktionær skattemæssigt kvalificeres? Skal køberen af aktierne, der ikke mod tager udbyttet, også beskattes? Beskatning af sælger Aktionærbegrebet aktualiseres i de tilfælde, hvor aktierne er solgt, men retten til udbytte af disse aktier på den førstkommende generalforsamling er forbeholdt sælger. Man taler her om forbeholdt udbytte. I en salgssituation kan det være praktisk, at parterne har mulighed for at aftale, at et udbytte, der udloddes i relativ nær tilknytning til overdragelsestidspunktet, skal tilfalde sælger. Der er intet til hinder for at indgå en sådan aftale. Skattemæssigt defineres udbytte som udlodning til aktionærer. Kan aktieudbytte, der tilfalder en sælger af aktier, skattemæssigt anses for udbytte, selv om der først er truffet beslutning om udlodningen af udbyttet, efter at aktierne skattemæssigt er afstået? Svaret på dette spørgsmål er nej. Fra det tidspunkt, hvor en aktiepost skattemæssigt anses for afstået, det vil normalt sige aftaletidspunktet, kan sælger ikke i rela tion til efterfølgende udbytteudlodninger anses for aktionær. Et sådant forbeholdt udbytte skal skattemæssigt derimod betragtes som yderligere salgssum for aktierne. Hvis sælger af aktierne er et selskab, der har ejet aktierne i mere end 3 år, vil et sådant yderligere vederlag for aktierne være skattefrit. Har det sælgende selskab derimod ejet aktierne i mindre end 3 år, vil det yderligere vederlag være skattepligtigt. Dette gælder også, selv om selskabet ville være skattefrit af udbytte, fordi selskabet ejer mere end 10 % (2009) af kapitalen i selskabet, og dette ejerskab har bestået i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder. Man bør derfor overveje, om det er muligt at foretage en ekstraordinær udlodning af skattefrit Foto: NASA/JPL udbytte, inden der indgås en bindende aftale om salget af aktierne. Beskatning af køber Selv om sælger har forbeholdt sig retten til den førstkommende udbytteudlodning efter salget af aktierne, og beløbet derfor udbetales direkte til sælger, er det køber af aktierne, der reelt har krav på udbyttet fra selskabet. Konsekvensen er derfor også, at aktiekøberen skal beskattes af udbyttet. Hvis køber er en person, er udbyttet fuldt ud skattepligtigt og beskattes som aktieindkomst. Er køberen af aktierne et selskab, afhænger beskatningen af, hvor mange aktier køber ejer i selskabet. Hvis selskabet ejer mindst 10 % (2009) af kapitalen i det udbytteudloddende selskab, og et sådant ejerskab består i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder, er udbyttet skattefrit. I andre tilfælde er 66 % af det modtagne udbytte skattepligtigt for selskabet. Anskaffelsessummen for de købte aktier er det aftalte vederlag med tillæg af det udbytte, der tilfalder sælgeren af aktierne. Mars Pathfinder, opsendt med en deltaraket i 1996

18 Kantinemoms på menukortet Fra den 1. januar 2009 er kantinemomsen kommet tilbage på menukortet, og det bliver dermed dyrere at drive virksomhedskantine, hvilket kan komme til at påvirke det sundhedsmæssige aspekt i de nuværende madordninger. De nye regler betyder, at virksomheden skal afregne moms af normalværdien eller kostprisen, selv om medarbejderen betaler en lavere pris for maden. Genindførelse af kantinemoms Tidligere var det praksis, at der ved salg i virksomhedsdrevne kantiner skulle afregnes moms af varernes salgspris, dog mindst af en værdi, der dækkede omkostningerne ved fremstilling af maden. Denne praksis blev imidlertid underkendt i 1999 af Landskatteretten, som fastslog, at der alene var hjemmel til at beregne salgsmoms af den værdi, som medarbejderne betalte også hvor den faktiske pris var under indkøbs- eller fremstillings prisen. Siden 1999 har mange medarbejdere landet over derfor nydt godt af de lempelige momsregler. Nye regler i momsloven betyder, at der i et vist omfang på momsområdet ligesom på skatteområdet er indført regler om transfer-pricing, det vil sige krav om, at prissætning ved handel mellem interesseforbundne parter skal ske på markedsvilkår. Fra den 1. januar 2009 gælder blandt andet, at momsgrundlaget ved leverancer mellem interesseforbundne parter skal fastsættes til leverancens normalværdi, hvis salgsprisen er kunstigt lav, og køberen ikke har fuld fradragsret for momsen. Det har den praktiske konsekvens, at kantinemomsen er genindført, hvorfor det bliver dyrere at drive virksomhedskantiner for de mange virksomheder, som tilbyder kantinemad til med arbejderne til en pris under indkøbs- eller fremstillingsprisen. Baggrunden for lovændringerne er generelt at forhindre skævvridning ved handel mellem interesseforbundne parter. Der opereres lovgivningsmæssigt med normalværdien. Herved forstås det beløb, som en kunde under frie konkurrencevilkår skulle have betalt for varen. Kan der ikke konstateres en salgspris for en sammenlignelig vare på det frie marked, er momsgrundlaget i stedet kostprisen. Det betyder, at virksomhedskantiner fra og med den 1. januar 2009 skal anvende kostprisen som momsgrundlag, når salgsprisen til medarbejderne er lavere end virksomhedens omkostninger til fremstilling af maden. Andromeda-galaksen