Mårslet Tidende Mårslet Skole 8.C - oktober 2008 FC Kildevang er Mårslets ældste hold, men sammenholdet er fantastisk Mårslet skole har lige for tiden problemer med rengøring, de er kun 7 rengørings damer på den enorme skole i Mårslet, så derfor startede krisen. Problemer med rengøring HVAD SKER DER MED KIOSKEN? "Det var sjovt og godt gennemtænkt" Mårslet revyen får igen Måslets beboere til at grine Nu har kioskbygningen stået fler år uden noget større formål. Er det meningen at den skal blive ved med at stå og samle støv?
Mårslet Skole 8.C - oktober 2008 - side 2 Odderbanen til Grenå AF Nanna l.rasmusen og Emma Torp hey "Ja det snakker de jo om" sagde damen i telefonen, da vi ringede til odderbanen, og spurgte om der ville oprettes en forbindelse mellem Grenå banen og Odderbanen. Hun lød ikke som om hun troede der ville ske noget. Det samme tror Trakfikforeningen Djursland heller ikke. Derfor skrev de et brev til Carina Christensen, og mindede hende om de mange aftaler, hun havde indgået med dem. Men hun forsætter i hendes forgængers fodspor, nemlig med at udsætte planerne. Odderbanen strækker sig, med sine 26,5 km, fra Århus til Odder, og den har i alt 18 stoppesteder. Banen blev etableret 1884. Man har i 2008 foretaget en totalrenovering af banen fra Odder til Vi ringede til Ole Sørensen, og spurgte ham om nolge spørgsmål. Hvis det bliver til noget, hvornår regner i med at være færdige? Vi regner med at engang i 2015 vil det være færdigt - hvis det velogmærket bliver til noget selfølgelig. Kommer billetten til at koste mere? Billettenpriserne vil ikke ændre sig, og kommer til at koste det samme som de gør idag. Tranbjerg, eftersom skinnerne var meget nedslidte. Der har, ifølge diverse kilder, kun fundet to "alvorlige" ulykker til stede på Odderbanen. Den ene var i 1898 hvor toget Hvorfor blev sporskiftningen på strækningen Århus- Odder så forsinket? Det blev forskinket pga. af en hel del ændringer i forhold til jordenbunden. For da vi skulle til at ligge skinderne, fandt vi ud af at jorden var for blød, og skinderne simpelthen ville rykke sig hvis vi lagde dem. Hvornår begynder toget at køre fra Malling til Odder igen? Vi regner med at det vil blive færdigt engang midt i November. blev afsporet på strækningen mellem Hou og Odder. Den anden ulykke fandt sted i 1913, hvor et tog afsporede på vej ud af Mårslet station. Her kan man se Mårslet station, hvor de nye letbanetog vil komme til at køre. Dårlige toge på odderbanen Togene på Odderbanen er for dårlige! Togene er så dårlige at de har måttet finde et skrottet tog og bruge reservedele derfra. Det er for dårligt! Og så gidder ministeren ikke engang at gå op i at få nogen nye ordentlige toge. Det kan godt være at de er dyre og sådan noget, men det er vidst tjent ind for længe siden fordi togene er 25 år gamle og skinnerne er ikke blevet skiftet siden 1963, så det er ikke så mærkeligt at der sker så mange ulykker på banen. Der er mange forskellige gode grunde til at man skulle skaffe nogle nye toge, for eksempel Foto: August Emil Odorico Sejersen forurener de enormt meget og når de er så gamle er de heller ikke så sikre og der sker flere ulykker, fordi de ikke står så godt på skinnerne. Jeg håber snart at der kommer nogle bedre toge det ville virkelig være dejligt. Af: Frederik A. Lauridsen Udbrændt bil AF Sejr Schou & August Sejersen BRAND: Ved Ali Dumans autohandel blev der natten til onsdag d. 29 påsat en bilbrand. Natten mellem tirsdag d. 28. og onsdag d. 29. mellem kl. 00 og 01 blev der påsat en brand i en Ford Escort cabriolet. Udviklede sig Branden bredte sig til 2 andre biler. Escorten udbrændte helt og de to andre biler blev voldsomt beskadiget ved branden, inden brandvæsnet nåede frem. "Indgangsmetoden" Den forventede indgangsmetode var, at gerningsmændene skar hul i taget på cabrioleten og satte ild inde i selve bilen. Ali Duman er ked af hændelsen og håber meget på at folk har set noget evt. gerningsmændene, dog føler han ikke at politiet gør noget for at hjælpe. Kontakt Du kan kontakte politiet på tlf. 86921448 og Ali Duman på 86922092. Udbrændt bil ved Mårslet Auto Foto: August Emil Odorico Sejersen Ansvarshavende redaktør for denne avis er: Thomas Munk Larsen. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan eller skal rettes mod den ansvarshavende redaktør, herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen og anvendelsen af tekst og illustrationer i såvel redaktionelle tekster som annoncer. Ekstra Bladets redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold. Kultur: Andreas Urbak Jørgensen, Jon Dombernowsky Christensen, Markus Pallesen Schaumburg-Müller, Mathias Kring Andersen, Morten Bay Skov. Mårslet Nyt: August Emil Odorico Sejersen, Emma Faddy, Emma Torp Hey, Frederik Aarup Lauridsen, Nanna Lykke Rasmussen, Sejr Mertz Schou. Mårslet Skole: Bjørn Dall Hansen, Ida Rosendal Palmgren Jensen, Katrine Møller Lindgaard, Lau Røge Jepsen, Victor Loke Chapelle Hansen. Sporten: Chris Nicki Klenø, Jeppe Wadsholt Madsen, Mads Pelle Rohde Petersen, Mikkel Nicolai Wittorff Nielsen, Morten Krak Jensen.
Mårslet Skole 8.C - oktober 2008 - side 3 HVAD SKER DER MED KIOSKEN? Nu har kioskbygningen stået flere år uden noget større formål. Er det meningen at den skal blive ved med at stå og samle støv? Det hele startede med, at kiosken skiftede ejer. Så skiftede den ejer igen. Og så lukkede den i 2005. I efteråret 2005 blev den så solgt til advokat Kirsten Tolstrup og fysioterapeut Peter Kjær, som havde tanker om at udleje lokalet til diverse formål. Kort efter meddelte Kirsten Tolstrup, at hun havde planer om at ombygge kioskbygningen, så den fik to etager. Nederst var det meningen, at der skulle være tre butikker, og øverst skulle der være tre boliger. Det krævede flere tilladelser pga. at denne bygningsplan overskred krav om både udbygning af areal og højde. Men dette projekt mødte hurtigt modstand fra 8 husstande, der lå tæt på kiosken. De frygtede at bygningen med sin højde, ville skille sig ud fra det ellers velbevarede gamle bymiljø, der er gjort meget ud af at "beskytte", og at den ville tage meget lys fra de omkringliggende huse. De frygtede også, at udbygningen ville øge den allerede travle morgentrafik omkring Mårslet midtby, og samtidig gøre det mere utrygt for de mange børn, der hver dag færdes denne vej til skole. Sagen har derefter været meget omdiskuteret i Fællesrådet. Den har samtidig været i byrådet, hvor man godkendte planerne for ønsket om at udbygge kioskbygningen. Men her i år 2008 blev der gjort opmærksom på, at den tekniske forvaltning havde lavet en fejl i de informationer, de havde givet byrådet. Men ifølge rådmand Peter Thyssen giver det ingen store konsekvenser for byrådets godkendelse af bygningsplanerne. Sagen er dog stadig i behandling i byrådet. Kiosken har, imens man har ventet på svar om en mulig godkendelse, været udlejet til en kunstskole, som holdte til der i et halvt år, hvorefter de flyttede til nye lokaler i Mårslet. Nu står den gamle kiosk så stadig tom på sin ellers meget mulige eftertraktede plads i Mårslet midtby, i mens man stadig venter på svar om hvad der skal ske med dens fremtid. Men ifølge rådmand Peter Thyssen giver det ingen store konsekvenser for byrådets godkendelse af bygningsplanerne. Sagen er dog stadig i behandling i byrådet. Kiosken har, imens man har ventet på svar om en mulig godkendelse, været udlejet til en kunstskole, som holdte til der i et halvt år, hvorefter de flyttede til nye lokaler. Fede huse i Mårslet Der er blevet bygget så meget nyt i mårslet at byen nu bliver kaldt "New Mårslet". AF Frederik Aarup Lauridsen Nye huse i Mårslet er efterhånden ikke nogen nyhed. Der er blevet bygget så mange huse i de seneste par år at folk efterhånden er blevet vandt til det. Mange synes at det er godt for byen at der kommer flere indbyggere men der er også skeptikere. Argumenterne for at det er godt at der kommer flere indbyggere kan være at nogen butikker får øjnene op får Mårslet så der er mere end en frisør, en Super Brugsen, en bager og en bank. Argumenterne for at der ikke skal komme så mange nybyggere kan være at det ikke er så hyggeligt og for 10 år siden kendte alle næsten hele byen. For mange fejl i starten Lau Røge Jepsen fra 8.c på Mårslet skole bor med sin far i en af de nye huse på Nymarksallé. "De er fine nok men der var for mange fejl i starten. Det er den generelle mening blandt dem der bor i husene", siger Lau. Katrine Møller Lindgård som også går i 8.c på mårslet skole bor også i de nye huse "det har været godt lige fra starten. der er mange der kommer fra andre byer og flytter hertil, men der er også nogen fra mårslet der bare gerne vil have et nyt hus" siger hun. Man regner med at der bliver ved med at blive bygget nye huse i Mårslet. Her ser vi nogle nye huse Huse i Danmark Foto: August Emil Odorico Sejersen
Mårslet Skole 8.C - oktober 2008 - side 4 Problemer med rengøring Mårslet skole har lige for tiden problemer med rengøring, de er kun 7 rengørings damer på den enorme skole i Mårslet, så derfor startede krisen. På Mårslet skole har, der været en periode hvor de kun var 2 rengøringsdamer på hele skolen ud ad 7. Derfor måtte eleverne hjælpe rengøringsdamerne. Deres hjælp var at de skulle feje lidt bedre og sætte deres stole op. Det var en stor krise for skolen, fordi de ikke kunne finde nyt mandskab og de havde ikke råd til det. Rengøringsdamerne blev skadet eller fik depressioner så derfor fik skolen krise. Skolen havde ikke råd, til flere rengøringsdamer fordi skolen måtte skære ned på pengene og derfor også på rengøringen. Til sidt endte det også med at skolen måtte skære ned på elevernes ture f.eks. lejrture, bøger og deres komfort. Hvor hårdt er det? Vi har lavet et Interview med Anni, der er rengøringsdame på Mårslet skole. Hun siger at, hun godt kan lide sit job, men hun vil gerne have flere maskiner til at hjælpe hende. Eleverne skal også hjælpe til, for når rengøringsdamerne kommer til klassen, vil de gerne have at stolene er sat op, for så kan de køre med maskinerne. Hun siger også at det gode ved jobbet er, at de nogle gange snakker med eleverne. Men hun ligger ikke skjul på, at det er et hårdt job, man kan jo også se, at man for mange skader i denne branche. Hvornår møder de og hvad tjener de? Rengøringsdamerne på skolen tjener mellem 109-145 kr. i timen. Det kommer lidt an på hvor lang tid, de har været i branchen, men de vil meget gerne have tjene mere i løn. De møder kl.6 så har de 1,5 time til at gøre alle klasseværelserne rene, inden eleverne kommer. De har fri ca. kl. 14 til senest 15:30. Det kommer an på, hvor store pauser de har, hvis de holder pause i 15 minutter, skal de være der et kvarter længere. Hvad bruger de? Rengøringsdamerne bruger mest maskinerne, for de er hurtigere at gøre rent med. De har tre Her ser du en rengørings vogn. or at bruge håndkraft. De bruger håndkraften til f.eks. at vaske borderne og en gang i mellem til at vaske gulvet. De bruger 5 milliliter rensemiddel til 5 liter vand. Foto: Bjørn Dall Hansen AF Lau & bjørn Cykleproblemerne på Mårslet skole. Af Bjørn og Lau Vi har mange problemer på Mårslet skole med cykler, fordi der kommer mange nye elevere, og så er der ikke plads i cykelskuerne. Cyklerne bliver ødelagt Derfor holder vi vores cykler foran vores klasse. Det må vi faktisk ikke, fordi der er en brand dør, der går ud til cyklerne og så kan de spærre for døren. Vi holder foran klasserne både fordi der ikke er plads, men også fordi ens cykler bliver ødelagt oppe i cykelskuret. En af mange løsninger Vi syntes man skal have nogle stativer foran klasserne, så alle kan stille deres cykler der. Så let er det bare ikke fordi, det skal igennem skolebestyrelsen og det tager lang tid at få noget igennem skolebestyrelsen f.eks. gik der 6-8 år, før skolebestyrelsen havde besluttet, at der skulle komme en skaterrampe. Ingen effekt for os Så vi regner ikke med, at det bliver vedtaget før vi er gået ud af skolen. Men vi klare os godt indtil videre, med at stille cyklerne foran klassen og vi holde der indtil vi får besked på at flytte os. Indsæt fritekst her... Cyklerne foran klassen, dette er et stort problem for skolen, Foto: Bjørn Dall Hansen idet det både ser grimt ud og gør det vanskligere at komme ud fra skolen ved en evt. brand.
Mårslet Skole 8.C - oktober 2008 - side 5 toiletter, så der er plads til alle eleverne på skolen. Det betød for pedellen at han blev nød til at flytte, så skolen kan få udvidet A-huset. Hvis A-huset ikke er nok med de 4 klasseværelser, vil skolen udvide C-huset, det går så udover lidt af skolens legeplads ved C-huset. I forhold til udvigelsen af C-huset, har vi været nede og spørge nogle fra 5.klasse, om hvad de synes med den mulige udbyggelse af C-huset og fjerningen af legepladsen. Deres holdning til det, var at så længe fodboldbanerne og ramperne ikke bliver fjernet, betyder det ikke noget for dem. Først når skolens udbygninger er klaret, vil skolen tænke på de faglige lokaler som hjemkundskab, musik og den "lille" gymnastiksal. Mårslet skole alt for lille. Her er Mårslet skoles to pavilloner. Disse bruges for tiden som klasseværelser, idet der ikke er klasseværelser nok. Der kommer flere og flere børn til Mårslet skole, men først nu vælger skolen, at bygge ud, så der er plads til flere elever. Mårslet skole har i lang tid vidst, at der ville komme mange nye elever på skolen, eftersom der bliver bygget nye huse i alle ender af Mårslet. I 2007/2008 blev 0.klasserne udviget med en klasse mere og i år 2008/2009 er 0.klassserne blevet udviget med 2 klasser mere, der er ca. 21-23 elever i hver klasse. De to ekstra klasser der er kommet i år, har fået klasseværelse ude i skolegården, i de to pavilloner i skolegården, fordi der ikke er nok klasseværelser på Mårslet skole. Vi har spurgt nogle elever i 8.C, om hvad de synes om de mange vandre klasser på Mårslet skole, deres holdninger var, at de synes der skulle bygges ud og at det i længden ville være problemer med resurserne. 3. 4. og 8. årgang bliver nød til at være vandreklasse, fordi skolen mangler nogle lokaler. Da der bliver bygget så mange nye huse i Mårslet. I år 2011 vil der kommer over 1000 nye elever. 8.C's svar på hvilken betydning de mange elever her på skolen, var at det kan blive svært ved at konsentrere sig og undervisningen muligvis bliver dårligere. Skolen blev nød til at lukke fritidshjemmet: "Asgården" så SFO'en er blevet nød til at få flyttet 4.klassetrin over til det tidligere fritidshjem, Asgården. Skolen mener ikke at de flere elever på skolen, gør at de støjer, mere end de gjorde før. 8.C's svar på hvad de ville gøre for skolen, hvis de bestemte, var at de ville bygge ud og der måtte højest være 23 elever i hver klasse. Hvordan håndtere skolen problemet? Sidste år besluttede skolen sig for, at bygge nogle flere klasselokaler. Skolen har indtil videre kun fået sat to pavilloner op i skolegården på 85m2, det betød dog at pedellens garage blev fjernet. Det næste projekt som skolen har er, at få udvidet A- huset, med 4 klasselokaler og nogle Vestbyens børn Nu har skolen også sagt ja, til at der må komme børn med bussen fra vestbyen til Mårslet skole. I alt kommer der 50 mennesker med bussen hver morgen, hvor ca. 30 af eleverne kommer til Mårslet skole. Om nogle år vil der komme over dobbelt så mange, da deres søskende også skal starte i skole. Pga. det stiende antal af elever, har skolen blevet nød til at ansætte nogle nye lærer, som kan hjælpe til i 0.klasserne. Grunden til at børnene kommer til Mårslet skole er bla. fordi de skal udvide deres danskkundskaber og at deres skoler er lukket. Det er ikke kun i 0.klasserne der er kommet nogle elever fra vestbyen i, men også i 1 og 2.klasserne. Der er ca. 3-4 elever i hver klasse. I år 2007 var det første år, der kom elever fra vestbyen til Mårslet. AF: Katrine og Ida Ting du ikke vidste om Mårslet skole Her ses Heimdal, nordisk gud, men også skolens logo. Der er 791 elever. C-huset: 4-5 klasse. og ledelsen fastelavnsfest. Skolen er opdelt i 3 grupper/huse. A-huset: 0-3 klasse. B-huset/ungdomshuset: 6-9 klasse. Der er ansat 89 medarbejdere: lærere, skolepædagoger, teknisk servicepersonale, rengøring, administrator Skolefritidsordningen hedder Trekanten. Der er mange traditioner på skolen f.eks. grilfest, afskedsfest og Skolen vandt skolefodbold sidste år og pigerne kom på en flot anden plads i år.
Mårslet Skole 8.C - oktober 2008 - side 6 Mårslet revyen får igen Mårslets beboere til at grine Farvefulde kostumer skabte god stemning under forestillingen. Mårslet revyen har underholdt folket i nu 27 lange år, og gør det stadig forbløffende Af Markus Pallesen Schaumburg-müller og Jon Dombernowsky Christensen 105 gram blandet har igen i år lavet en succesfuld Mårslet revy, hvor alle billetterne blev udsolgt på kort tid. Dette års revy, Helt Hen I Vejret, indeholder som sidste år mange sjove sketchs, hvor både almindelige borgere i Mårslet og politikerne på Christiansborg bliver puttet i revymaskinen, hvor de bliver blendet sammen til en blanding af kritik og humor, med et fælles mål om at få folk til at grine. Det er blandt andre næstformand Henning Hansen tager del i musikken som bassist, i den anerkendte musik. Årets temaer er blandt andet benzinpriser, fremtidig byggeri og motorvejsforbindelser i Mårslet, og de tager gas på tanken om at Mårslet bliver en storby som New York, hvilket også var en del af sidste års revy. Bjørn Dall Hansen, der så revyen i år og hvis bror er med i revyen og far er med i bestyrelsen udtaler: "Det var sjovt og godt gennemtænkt, og siden det blev vist i et mindre rum følte man at man var en del af det, som man ikke ville hvis det var i en stor hall hvor der ville være brug for højtalere. og så var det dejligt at de serverede gratis kaffe, "Det var sjovt og godt gennemtænkt" hjemmelavet kage og 105 gram slik." Der bliver sørget for det hele, både musik, lækker mad og drikke til publikummet og selvfølgelig fabelagtigt skuespil, og det er alle aldersgrupper der tager del i skuespillet, helt fra 20 år til 69 år. 105 gram blandet er en amatørteaterforening der har spillet en revy hvert år i borgerhuset i uge 40 lige siden 105 gram blandet blev oprettet i 1981. Da scenen fylder en del, er der kun plads til 75 tilskuere pr forestilling, så de maksimalt 300 pladser rækker kun til de ivrigste. Sidste år var der totalt udsolgt til alle forestillinger. Revy folkene laver også blandt andet ungdoms og børneforestillinger. Foto: Jørgen Lauritsen Søger flere folk 105 gram blandet søger flere folk der kan hjælpe med revyen, både skuespillere, musikere, lydfolk, lysfolk, nogen til at være i bestyrelsen, nogen til at holde regnskab, koreografi, scenografi og meget andet så der er job til en hver smag i 105 gram blandet. Ungdomsskolen rocker videre AF Mathias Kring Andersen Der er godt gang i den inde i Mårslet musiklokale og alle er glade og spiller, alle instrumenterne skinner og højtalere spiller meget højt. Jeg står her ved siden ad et af ungdomsskolens bands bestående af 7 unge mennesker som går på Mårslet skole, men der er også et par stykker fra andre skoler der går på andre skoler. Alle i bandet har spillet musik før og kender der instrument, deres lærer går på musikkonservatoriet i Århus. Lige nu er de i gang med, at øve til når de skal spille til Ålborg og Solbjerg festival. Bandet er i gang med at spille "take me out" af Franz Ferdinand og det lyder rigtig godt, de siger de er helt klar til Ålborg og Solbjerg festival og de glæder sig rigtig meget. De har også spillet "i kissed the girl" af Katy Perry, "den næste sang de skal spille er "another break in the wall" af Pink Floyd", udtaler deres lære Randi. Bandet består af tre guitarister, en trommeslager, to sangere og en bassist. Koncerten i Solbjerg spilles i december og koncerten i Ålborg spilles i januar. Foruden dette band, der spiller hver onsdag er der et andet band der spiller om torsdagen. Begge bands spiller to timer om ugen. Foto: Markus Pallesen
Mårslet Skole 8.C - oktober 2008 - side 7 Mårslet støtter projekt om en ny multihal Mårslets nye multihal skal få flere til at dyrke motion, men der mangler penge. Af Andreas Urbak og Morten Skov Det tyder meget på at Mårslet får en ny kæmpe hal, ikke bare en almindelig men en multihal. Hallen skal få flere til at dyrke sport og være et sted hvor folk mødes til socialt samvær. Det kniber dog lidt med ressourcer til projektet, så en gruppe frivillige er gået i gang med en indsamling. Multihallen skal kunne rumme fremtidens koncerter, teaterforestillinger og idræt. Multihallen regnes klar til indvielse om senest 5 år. Mere idræt i Mårslet Det vil inspirere især unge hvis der kom nogle flere forskellige spændende idrætsgrene fx kampsport og klatring. Det ville også passe super godt sammen med den store udbygning af Mårslet, men det er også vigtigt at hallen ikke kun bliver brugt til andet end idræt, idræt og atter idræt den skal også gerne blive brugt til socialt samvær. det ville nok også få flere til at dyrke idræt inde i Mårslet for hele 30 procent dyrker idræt ude for Mårslet. Når multihallen bliver bygget, skal caféen også udvides for den er meget lille og ville ikke kunne rumme hvis der kom flere der ned. Og når vi er i gang med en tilbygning vil det også være en rigtig god ide hvis motionsrummet også blev udvidet. Folk i Mårslet ser stærkt frem til at få en multihal i Mårslet som kan rumme meget andet end bare idræt. TMG har for noget siden holdt jubilæumsfest hvor overskuddet på 11.500 kr. gik til projekt multihal. Multihallen møder massiv støtte blandt alle Mårslets borgere. Skolen støtter Skolen vil også få meget gavn af en ny multihal til deres idrætstimer, så projektet har skolebestyrelsens fulde opbakkning. Hallen vil ikke kun forbedre idræt men også aktiviteter som skolefest, koncerter og skuespil. desværre har skolen ikke pengene nok til har kunne give nogle til projektet. Dette er halhuset i Mårslet Foto: www.google.dk KOM MED MULTIHALLEN! På Mårslet Tidende mener vi, at det er alt for lidt med blot én hal. Det kan ikke være rigtigt at vi i Mårslet, med den interesse vi har for sport, ikke kan få vores ungdomshold op i de højeste rækker på grund af manglende haltider! Initiativet med en multihal er det bedste der længe er set i Mårslet, men smilet stivner ofte, når man ser, hvor lange udsigter der i virkeligheden er for multihallen. Vi vil opfordre alle Mårslet-borgere til at støtte op omkring den nye hal, for vi har alle et ansvar! Vi har igennem længere tid set en stødt stigende seriøsitet og interesse fra holdene i forskellige inderdørs sportsgrene, og alle disse sportgrene kombineret gør, at der er stor mangel på haltider, hvilket jo i værste fald kan betyde at folk stopper med at dyrke sport! Desuden er der indenfor de seneste år kommet et bredere udvalg af forskellige sportsgrene, og dermed også flere der dyrker sport på en eller anden måde. Desværre kan vi i TMG, med den hal vi i øjeblikket er i besidelse af, ikke tilbyde Mårslet borgerne at udøve de lidt ukendte sportsgrene. Dette ville også kunne ændres, hvis vi fik en multihal. Så altså: STØT MULTIHALLEN! Leder af: Mikkel Nielsen Den 1. August til den 3. August blev der spillet et omtalt stævne i Ikast, Bording nemlig Invita Cup. TMG drengene bankede Ribe 5-0. De andre kampe gik som smeltet smør, indtil semifinalen, hvor det velspillende TMG hold skulle møde VRI 2. Rygterne gik på at VRI 1 ikke havde kvalificeret sig til semifinalerne. Det betød at VRI havde taget spillere fra 1. Holdet, dette var også den sværeste kamp. VRIerne lagde bedst ud og viste godt fodbold men gutterne kæmpede og efter ti minutters spil kommer der hurtigt nogle flotte mål på tavlen, 2-0 stod der og det var også kampens slutresultat. I finalen gik Endelig sejr til TMG drengene det godt og TMG vandt en overbevisende sejr på hele 2-0 mod A holdet Jelling. Det gav TMG en total score på 18-0. "Selvfølgelig gav det selvtillid at vinde stævnet med en total score på 18-0, men det betyder ikke så meget da vi normalt spiller mod A hold", udtaler Jeppe Wadsholt. af Pelle Rohde
Team Århus Syd - hvad er nu det? Mårslet Skole 8.C - oktober 2008 - side 8 Team Århus Syd skal være en revolutionerende håndboldklub. Og efter en god og sikker opståelse, har parterne TMG håndbold og BMI håndbold endelig fået dannet en klub sammen, som kan blive en model for andre klubber. Af Jeppe Wadsholt Endnu er der ikke noget fast logo for Team Århus Syd, men det er en af de små detaljer som endnu mangler at komme på plads. Team Århus Syd. Umiddelbart siger navnet dig måske ingenting. Endnu. I denne sæson er der et nyt hold med på puljelisterne. Navnet er "Team Århus Syd", for nu er klubberne TMG håndbold og BMI håndbolds fusion endelig færdiggjort. Meningen, at skabe større resultater til en større og stærkere klub og også blive anderkendt blandt de store. "Dette er et længerevarende projekt, som kræver mere tid, og der er problemer med hvem der spiller og hvem der ikke spiller i u16 drenge", siger Peter Grove Spillerne skal være trygge Team Århus Syd vil gøre det trygt for spillerne at spille håndbold, uden tanker om klubskifter og fragtning rundt mellem din egen by og så den by, hvor man spiller håndbold i. Det kan blive turbulent for en håndboldspiller at tænke på alt det, samtidig med at man bare vil gøre det man elsker, spille håndbold. Formål Selvfølgelig skal der skabes resultater og sammenhold, men håndboldspilleren kan også blive udviklet "SAMMENHOLDET ER DET VIGTIGSTE" FC Kildevang er Mårslets ældste hold, men sammenholdet er fantastisk AF Mikkel Nielsen I TMG har man et hold der ved første øjekast måske ligner et ganske normalt old boys hold, men når man ser nærmere efter kan man se, at det er noget ganske specielt. Da holdet for første gang mødtes på TMG's baner i slutningen 70'erne, var der nok ikke mange der havde troet at de stadig spillede i den gule trøje her så mange år senere, men det er som bekendt en realitet, årsagen er ifølge målmand Jesper Nielsen, det gode sammenhold: " Vi har det jo fantastisk sammen, vi hygger os og har det sjovt, og så kommer resultatet jo nok for det meste i 2. rækken.". Navnet "Kildevang" er byens plejehjem, og idéen om at overtage navnet startede som det meste andet i omklædningsrummet: "Det startede i første omgang som gas, men den blev ved med at spøge og til sidst, tog vi skridtet videre og fik FC Kildevang bagpå vores trøjer.". Navnet fortæller jo også ganske godt, at holdet udmærket godt er klar og deres høje alder i forhold til modstanderholdene. "Sæsonen har været positivt. "Der er jo allerede et elite-hold i u18 drenge, så resultaterne skal jo nok begynde at komme, men igen, projektet skal have længere tid, og holdene skal spilles bedre sammen før at man kan forvente det store", siger Peter Grove. Der vil Team Århus Syd gøre det enkelt for den enkelte håndboldspiller at blive fragtet rundt mellem Egelundhallerne og Mårslethallen, så der i alt 3 haller at bruge i stedet for en. "Når der bliver mere haltid til hvert hold pga. de 3 haller, kommer den enkelte spiller til at blive Tingene har udviklet sig siden bolden for første gang rullede for FC Kildevang (Foto: TL2010.dk) udmærket, men der bliver længere og længere mellem sejrene, men også kortere og kortere mellem grinene" siger Jesper Nielsen. Gamle minder Selvom spillerne har mange fodbold-år på bagen, er det ikke så mange pokaler som dukker op i spillernes bevidsthed: "Vi vandt pokalturneringen i 1998, men det er vist også dét." slutter Jesper Nielsen. Selvom FC Kildevang netop har afholdt den årlige afslutningsfest, er der vintertræning på grus-banerne hver mandag fra klokken 19:00. udviklet mere, samt der vil være et passende nivau til spilleren", mener Peter Grove. For u18 drengene har de fleste kørekort så det er ikke noget problem for dem at komme til og fra hallerne, men for u16 drenge og piger, er træningerne planlagt sådan, at de passer med togene. Samarbejde TMG håndbold og BMI håndbold er to gamle klubber og har eksisteret i lang tid. Så nye ting er vigtige for sådanne klubber. Men dog er samarbejdet mellem de to klubber ikke bare for at skabe en nyhed. Samarbejdet er for at skabe resultater til den nye klub og for at vise at de små byer Mårslet, Beder og Malling også kan være selvstændige og komme med skabende ideer. I de mindre rækker vil fusionen jo ikke betyde noget, men når man først kommer op som u16 spiller kommer fusionen til at træde i kraft. Men der er jo også mange andre storklubber rundt om i landet som også har slået sig sammen, som f.eks. BSV (Bjerringbro Silkeborg Voel), Nordsjælland Håndbold og Mors-Thy, så først i rækken er vi jo ikke. Tmg håndbold blev b-vinderne af Danmarks største håndbold cup Dronninglund cup, efter en hektisk finale mod Wen-chang fra Taiwan. Tmg håndbold var i anden uge af sommerferien til Dronninglund cup, Danmarks største håndboldstævne med ca. 3000 spillere fra 192 hold og de kkom fra 21 forskellige lande over hele verdenen. De to første dage, med kampe og fritid Tmg startede med at tabe 11-7 til Leipzig, der havde turneringens bedste målmand. Onsdag skulle Tmg op imod Sporting Neerpelt 2 et af Belgiens bedste hold, den tabte de igen uheldigt med 17-10, men de vandt anden halvleg med 10-7 og rystede Sporting Neerpelt med den anden halvleg. I fjerde og sidste pujlekamp skulle man møde Brazilian team og det blev en sikker sejr på 18-9 og der var aldrig tvivl om kampens udfald, kampens topscorer blev Tmgs venstrefløj Jonas Odgaard med 9 mål. De næste k ampe Tmg endte i b-slutspillet på grund af de tre nederlag og kun en sejr, men i b-slutspillet vandt de sikkert mod alle hold, første kamp var mod H71 fra Færøerne og den blev vundet. Den næste kamp var den klart sværeste i Vinder af Dronninglu nd cup 2008 mellemrunden mod Skola Rukometa Dubrovnik fra Kroatien og det var en kamp hvor de fulgte taktikken bedst og vandt 17-10, Finale lørdag, det bliver stort Fianlen stod mod Wun- Chang fra Taiwan. De var et par hoveder mindre end TMGs spillere, men ekstremt hurtige og derfor scorede de mange mål på kontra og Tmg var bagefter næsten hele kampen, men til stor jubel for Tmg blev resultatet 11-10 til Tmg. Dermed, pokal og T-shirts til spillerne.