Anamnese - Columna Thoracalis



Relaterede dokumenter
Undersøgelse cervico-thoracale overgang

Neurodynamisk undersøgelse SLUMP

Anamnese - Columna Lumbalis

Indholdsfortegnelse Afsnit 0: Etiske regler 0,00 Kursernes formål og MT-konceptet 0,01-0,07 Afsnit 1: Generelle sider 1,00-1,09

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.

Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis

Palpation columna cervicalis

Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur

Patientinformation. Skulderøvelser. Træningsprogram

Skulderøvelser Træningsprogram

Øvelsesprogram til skulderopererede - Opstramning af ledkapslen

Anamnese - Columna Cervicalis

Anamnese 0-1 år vidensdelingsdag 2014

Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt skulderled - SLAP operation

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse

TRÆNING MED X-CARE BOLD

Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede. Ustabilt skulderled. - Bankart.

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

BENSVING UNDGÅ SKADER TRÆNINGSØVELSER. Formål: Smidighed i ryg og hofte

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

Øvelsesprogram til rygopererede

Øvelser for sengeliggende gravide patienter

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:

Få dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)

Øvelsesprogram til personer med ryglidelse eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne

60+ - EN STÆRK ALDER

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne

Information og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser

Terapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation.

Hold dig i form med en daglig dosis

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese

Multibænk inkl. bænkpres stativ. Dansk Brugervejledning

Sådan udfører du lymfedrænage af højre arm

Opvarmning. Formålet med opvarmning: at øge kroppens fysiske og psykiske præstationsevne at øge motivationen ( få lyst til ) at forebygge skader.

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Logbog Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej Ølstykke olstykkefys.dk

BRUGSANVISNING. Flexaball Classic

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt

Den segmentære rodirritationsdiagnose

Qi-Gong. (ikke presse) ind under kroppen, som vist til

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

HATHA YOGA for SATANISTER

Håndledsbrud - opererede patienter Med gipsbandage

Manual til instruktion af begyndere i Aarhus Havkajakklub

Instruktioner for Kænguru Slyngen

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå).

Information om hypermobilitet hos børn

Træningsøvelser fra Urban Workout Nørrebro

Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken

Muskelspændinger i underlivet

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Spis proteiner til alle måltider; æg, fisk, kylling, kalkun, svinekød, oksekød osv.

TRÆNING AF ARME. Tohovedet armbøjer Trehovedet armstrækker Underarmsmuskler

Er du slave af vægten?

Træn maven flad med måtten som redskab

Strækøvelser. Achillessenen

Hovedpine og specielle greb. Dagens program. Halsens muskulatur Københavns Massageuddannelse

Hovedpine og specielle greb. Københavns Massageuddannelse

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Færdighedstræning i vaginal fødsel af UK

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø

Terapiafdelingen Optræning efter gynækologiske operationer Patientvejledning

Overbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det måneder gamle barn Sundhedstjenesten

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger

Kanyler og sommerfugle

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Kinesisk cirkeltræning - arm og ben. Styrkeøvelse ben og knæ 4 FYSISK TRÆNING

Genoptræning efter graviditiet

Opvarmning og stretching Fita Coaches Manual Bearbejdet og oversat til dansk af Ib Gilberg

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Opvarmningsprogram. Hagestræk. Pc-stræk

Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner

En trafikulykke (øvelse)

Træningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter korsbåndsoperation 14 dage - 6 uger

Øvelsesprogram til knæ-opererede

Vertebrae og columna. Dagsorden. Vertebrae og columna. Vertebrae og columna. Ryggens anatomi Ryggens kurver. Lordose Kyfose Skoliose

Start med at svinge højre arm rundt i store cirkler først den ene vej og så den anden vej og skift til modsatte arm.

Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser.

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)

Har du også et ømt punkt?

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT

Copyright Caddi.dk - Øvelsesmateriale fra Træningsprogram

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient

Sunde og smukke fødder

Introduktion til Pilates. For bedre balance, holdning og bevægelse.

Indholdsfortegnelse REDSKABSTEKNIK...1 Tov... 3 Tøndebånd... 6 Bold... 9 Vimpel... 12

Transkript:

Anamnese - Columna Thoracalis 3,01 3,00 B A 1. Data: alder erhverv, fritidsinteresser, sport. (begrænsninger i disse pga. smerter?) 2. Symptomområder: (indtegn på personkort) a. lokalisation: angiv - dyb/superficiel, diffus/præcis, prioritet - om indbyrdes relateret, hvis flere områder. b. arten af symptomer: - smerte, ømhed, stivhed, paræstesi, anæstesi o.a. c. frekvens: - konstant, intermitterende, lejlighedsvis. d. afmærk symptomfri områder. 3. Symptomadfærd: a. forværrende / lettende faktorer (aktivitet, bevægelse, stilling) b. nætter: - vækkes pt. af smerter? - hvor mange gange - skal pt. ud af seng pga. smerter? - type madras? ændring i sovestilling? - er det vanskeligt at vende sig i sengen? c. morgen: - hvordan er smerten om morgenen? ± stivhed. d. dag: - hvordan påvirker aktiviteter C sust. F ryggen. - gener forbundet med hoste & nys? - er der P ved fuld inspiration / expiration? 4. Specielle spørgsmål: a. G.H., appetit, vægt, familiære dispositioner. b. medicinering c. hvornår er der taget røntgen? hvad viste det.? d. traumer/operationer e. vandladningsproblemer? f. bilaterale paræstesier - hænder og/eller fødder g. gangforstyrrelser. h. menstruationsforstyrrelser medullær aff. 5. Historie: a. aktuelle: - hvornår startede symptomerne? - hvordan? (gradvist, spontant, traume) - er symptomerne bedre / værre / ISQ cf. start? - nogen form for Rx? art/effekt b. tidligere: - lignende tilfælde? hvornår, hvordan, hvor, hvor længe. - var anfald værre / bedre / ISQ cf. nu? - Rx art og effekt? 100% bedring? Hver gang? 6. Fremhæv: C * væsentlige C/O - tegn. 7. Plan:

Undersøgelse - Columna Thoracalis. 3,01 B A 1. Inspektion: a) holdning: - pelvis stillinger. b) muskulær balance. c) evne til at bevæge, gang. d) respiration 2. Stående: a) neurologisk US: - hæl-/tågang, hæve sig op på tå x 6, - percussion og indirekte ømhed b) akt,/pas./isom - F, E, lat F V & H om nødvendigt: - overpres IV- III++ - gent. bev., sust., øget tempo. - kombinerede bev. 3. Siddende: a) funktionsprøver: (akt/pas/isom) - A/A + rot. V & H, NB: lok OP. - differentier: Cx /Tx b) forceret exp./insp., hoste. - thorax mål (side 1,01H) c) PPIVM 4. Rygliggende: a) neurologisk unders: - kraft, reflekser og stik/berøring. b) neurodynamisk unders: - PNF, SLR. (side 2,01D+F) c) palpation: (side 3,02A) 5. Sideliggende: a) neurodynamisk unders: - PKF (side 2,01E) b) PPIVM: 6. Fremliggende: medullær aff. a) palpation: (side 3,02 A) 7. Andre test: a) screenings test: (side 1,01F) b) hypermobilitets test (side 1,01G) c) SLUMP d) muskulær balance: 8. Behandlingsplan: a) fremhæv C * væsentlige objektive fund. 9. Efter undersøgelsen og evt. Rx : a) advar om evt. forværring af sympt. b) anmodning om at rapportere effekt. c) instruktion til PT. - ikke ændre væsentlige ting. - rygregime hvis nødvendigt.

Funktionsundersøgelse med overpres: Thoracalcolumna 3,01 B Tx F med OP Tx rot. med OP medullær aff. Tx LF med OP Tx E med OP

Palpation - Columna Thoracalis. 3,01 3,02 B A 1. Bløddele: a. Hud: sved, temperatur, binding og cikatricer hypo-/hyperalgesi b. Fascier: fascia thoracolumbalis c. Muskulatur: mm. erectores spinae, m.trapezius mm. rhomboidei, mm.intercostalis m.diafragma. d. Kapsler/ligamenter: - vævsændringer (nye, gamle) 1. laminae 2. interlaminært 3. interspinalt 2. Ossøse relationer: processus spinosus T4 - T9. processus transversus T4 - T9. R4-9. sammenlign V / H 3. Specifikke ledtest: a) PPIVM: Passive Physiologiske Intervertebral Movements. b) PAIVM: Passive Accessoriske Intervertebral Movements. b a T4 - T9 h T4 - T9 k q T4 - T9 p v R4 - R9 w medullær aff. x R4 - R7 y x costochondr. y x interchondr. Tidligt - Midt - Sent y Husk på S.I.N. Stadfæst C pt.: Hvordan føles dette cf. dette? Gør det ondt hver gang jeg presser? Hvor? De for dig kendte smerter/symptomer?

Palpation og behandling: Thoracalcolumna 3,01 3,02 B Flathanded springing: b PT fremliggende med arme langs siden eller over plintens kant. TP står ved siden af PT. Den ene håndbasis lægges fladt an på 3 proccessi spinosi med de strakte fingre hvilende løst på modsatte side af kroppen. TP s skulder holdes direkte over de segmenter der testes. Albuen holdes strakt. Der udføres oscillerende bevægelser i posterior-anterior retning, vinkelret på kroppens overflade. Det er vigtigt, at kraften kommer fra TP s ben og krop, og at arm og hånd udelukkende bruges til at overføre denne kraft. På denne måde fås et indtryk af bevægelseskvalitet og -kvantitet i columna thoracalis. Central PA: a PT fremliggende med arme langs siden eller ud over kanten. TP står med sine skuldre ind over det område der skal mobiliseres. Begge tommelfingre anbringes på processus spinosus, mens de øvrige fingre spredes ud til hver side for at give stabilitet til tomlerne. Vigtigt at trykket udføres af TP s krop og kun overføres via arme/tomler. Albuer let bøjede. Unilateral PA: h PT fremliggende til V på plinten, arme langs side eller over kanten. TP står på PT s V side. Begge tommelfingre anbringes op det ønskede segment lige lateralt for processus spinosus, mens øvrige fingre spredes ud til hver side for at give stabilitet til tomlerne. Albuer let bøjede. Skuldre direkte over det segment der mobiliseres. Vigtigt at trykket udføres af TP s krop og kun overføres via arme/tomler. Alternativt bruges pisiformegreb.

Palpation og behandling: Thoracalcolumna 3,01 3,02 B C Transvers mod venstre: q PT fremliggende med arme langs siden eller over kanten af plinten. TP står på PT s V side. Begge tommelfingre lægges an på lateral siden af processus spinosus. Øvrige fingre lægges strakte ind over tommelfingrene, således at pegefingrene ligger side mod side. Derved stabiliseres tommelfingrene og de holdes i kontakt med processus spinosus. TP står i gangstående stilling med let bøjede knæ. TP s underarme holdes så vandrette som muligt. Albuer let bøjede. Der laves oscillerende tryk i transversel retning. Vigtigt at trykket udføres af TP s ben/krop og kun overføres via arme og tommelfingre. Ribben unilateral PA: v PT fremliggende med arme langs siden eller over kanten af plinten. TP står ved PT s V side. Begge tommelfingre lægges an på angulus posterior på det valgte costa. De øvrige fingre spredes ud til hver side for at give stabilitet til tommelfingrene. Albuer let bøjede. Sternum direkte over det segment der mobiliseres. Vigtigt at trykket udføres af TP s krop og kun overføres via arme/tommelfingre. Alternativt bruges pisiformegreb på modsat side. Ribben AP: x PT rygliggende med arme langs siden eller på maven. TP står på PT s V side. Begge tommelfingre lægges an anteriort på det valgte costae. De øvrige fingre spredes ud til hver side for at give stabilitet til tommelfingrene. Albuer let bøjede. Sternum direkte over det segment der mobiliseres. Vigtigt at trykket udføres af TP s krop og kun overføres via arme/tommelfingre.

Referencelinier 3,02 3,01 D B