07 Carlsvognen Om- og nybygning Totalrådgiverudbud Byggeprogram del 1 Rum og Funktioner 09. juli 2014 Frederiksberg Kommune Frederiksberg Ejendomme
1 Indledning side 3 1.1 Baggrund 1.2 Projektets titel 1.3 Projektet i hovedtræk 2 Organisation side 5 2.1 Bygherren 2.2 Byggesagens organisation 3 Forudsætninger side 6 3.1 Lovgrundlag 3.2 Bygherre forudsætninger 3.3 Politiske forelæggelser 3.4 Hovedtidsplan 3.5 Myndigheder 3.6 Genhusning 3.7 Økonomi 4 Byggegrunden side 8 4.1 Adresse 4.2 Arealforhold 4.3 Planforhold 4.4 Vejforhold 4.5 Adgangs- og ankomstforhold 4.6 Parkering 4.7 Bevaringsforhold 4.8 Bæredygtighed 4.9 Jordforhold 4.10 Placering af ny bygning 5 Værdier side 12 5.1 Visionære målsætninger 5.2 Det nære i det store 5.3 En typisk dag.. 6.15 Personalegarderober 6.16 Personaletoiletter 6.17 Handicaptoilet 6.18 Depoter 6.19 Rengørings- / vaskerum 6.20 Trapper 6.21 Elevator 6.22 Teknikrum og installationer 6.23 Udetoilet / puslerum 6.24 Liggehal 6.25 Lokaleoversigt side 21 7 Inventar side 23 7.1 Børnetal 7.2 Hovedindgang 7.3 Grupperum 7.4 Fællesrum 7.5 Soverum 7.6 Toiletter / puslerum 7.7 Garderober 7.8 Tørrerum 7.9 Fordelingsarealer 7.10 Produktionskøkken 7.11 Kontor 7.12 Print- og kopirum 7.13 Samtalerum 7.14 Personalerum 7.15 Personalegarderober 7.16 Personaletoiletter 7.17 Handicaptoilet 7.18 Depoter 7.19 Rengørings- / vaskerum 7.20 Trapper 7.21 Elevator 7.22 Teknikrum og installationer 7.23 Udetoilet / puslerum 7.24 Liggehal /madrasdepoter 6 Institutionen side 15 6.1 Børnetal 6.2 Hovedindgang 6.3 Grupperum 6.4 Fællesrum 6.5 Soverum 6.6 Toiletter / puslerum 6.7 Garderober 6.8 Tørrerum 6.9 Fordelingsarealer 6.10 Produktionskøkken 6.11 Kontor 6.12 Print- og kopirum 6.13 Samtalerum 6.14 Personalerum 8 Udearealer / legeplads side 29 8.1 Generelt 8.2 Legeplads 8.3 Legepladsredskaber 8.4 Væksthus / Orangeri 8.5 Pergola 8.6 Hegn 8.7 Skure 8.8 Affald Kildemateriale side 32 Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 2 af 32
1 Indledning 1.1 Baggrund Frederiksberg Kommune har gennem de seneste år oplevet en stigning i befolkningstallet, hvilket bevirker et øget behov for daginstitutionspladser. Kommunen planlægger derfor inden for de næste 5 år at etablere ca. 450 nye daginstitutionspladser. området omkring Rahbeks Alle og villaen skal derfor indgå i det samlede projekt for om- og nybygningen. Øvrige bygninger på grunden nedrives. Projekterne, der igangsættes for at opfylde behovet, spænder fra udvidelse af eksisterende institutioner og konvertering af allerede eksisterende bygninger, til nybygning. Fælles for projekterne er en placering i et forholdsvis tæt bymiljø, som øger fokus på bygningens volumen kontra den øvrige bymæssighed og muligheden for at skabe oplevelsesrige opholdsarealer på grunden. I forbindelse med denne store kapacitetsudvidelse, er fokus rettet mod at udfordre og nytænke den vante skabelon for daginstitutionsbyggeri, således at der skabes de bedste rammer for børnenes hverdag. Med nærværende byggeprogram ønsker Frederiksberg Kommune forslag til om- og nybygning af/til den eksisterende børneinstitution Carlsvognen på Rahbeks Alle 19. 1.2 Projektets titel Carlsvognen Om- og nybygning 1.3 Projektet i hovedtræk På Rahbeks Alle 19 ligger der i dag en integreret daginstitution Carlsvognen med plads til 80 børn 29 vuggestuebørn og 51 børnehavebørn. Institutionen har til huse i 2 separate bygninger dels i en villa fra ca. 1851 og dels i en pavillon fra 1993. Derudover er der udenomsbygninger der bl.a. benyttes til liggehal, barnevognsrum, værksteder mv. Villaen er vurderet som bevaringsværdig for området i h.t. Kommunens Helhedsplan for Frederiksberg Kommune har indgået en betinget købsaftale med Carlsberg om køb af Rahbeks Alle 19. Købet er betinget af, at der inden d. 15. december 2015 er vedtaget en lokalplan for matriklen. Som grundlag for lokalplanen skal der udarbejdes et dispositions- og projektforslag for en om- og nybygning af Carlsvognen på Rahbeks Alle 19, med udgangspunkt i nærværende byggeprogram (del 1) Rum og Funktioner samt byggeprogram (del 2) - Materialer og Tekniske krav. Der etableres en børneinstitution på i alt ca. 1.700 m2 inkl. den eksisterende villa som skal bevares. Der foretages ombygning af den eksisterende villa på 294 m2, fra ca. 1858 og derudover bygges ny bygning på i alt ca. 1.400 m2 - til børneinstitution. Institutionen indrettes til 11 børnegrupper. 6 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper. I alt 182 børn. Udover ny- og ombygning skal der bygges en transparent forbindelsesgang fra nybygningen til villaen, nye liggehaller, renovationsskure, skure til institutionens turvogne, legetøj m.v. Etablering af udearealer omfatter legeplads, ankomstarealer samt parkering til biler og cykler. Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 3 af 32
Projektet opdeles i 2 faser. Fase 1 Den første fase består af udarbejdelse af dispositions- og projektforslaget i en dialogbaseret proces med brugerne / byggeudvalget samt med Frederiksberg Kommunes Planafdeling. Dispositions- og projektforslagets skal indgå i en bearbejdet form som illustrationsmateriale til lokalplansforslaget. Dette materiale skal være primo januar 2015. Fase 2 Anden fase kan påbegyndes primo 2016, såfremt lokalplanen godkendes og vedtages rettidigt. Anden fase omfatter i hovedtræk; myndighedsprojekt, hovedprojektering, udbud, økonomi- og byggeledelse, aflevering og 1 årsgennemgang. Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 4 af 32
2 Organisation 2.1 Bygherren Bygherre: Frederiksberg Kommune Børn & Unge Området Smallegade 1 2000 Frederiksberg Direktør: Inger Andersen Dagtilbudschef: Anne-Mette Brandt Bygherrerepr.: Marie Køppen Tværgård Pædagogisk konsulent: Pia Lorentzen Bygherrerådgiver: FK Ejendomme Smallegade 1 2000 Frederiksberg Afdelingschef: Nikoline Holmblad Projektleder: Susanne Schou 2.2 Byggesagens organisation Bygherre BUO Inger Andersen Anne-Mette Brandt Marie Køppen Tværgård Bygherrerådgiver FKE Susanne Schou Byggeudvalg Bygherrerep.: Marie Køppen Tværgård Pædagogisk konsulent: Pia Lorenzen Leder af Carlsvognen: Lone Henriksen Souschef i Carlsvognen: Lene Smærup Sørensen FKE projektleder: Susanne Schou Totalrådgiver Arkitekt Ingeniør Landskabsarkitekt Rådgivere for byggeudvalg Arbejdsmiljøkonsulent: Ulla Haagensen Indretningsarkitekt Annette Dahl Entreprenør Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 5 af 32
3 Forudsætninger 3.1 Lovgrundlag - Gældende byggelovgivning Relevante politiske behandlinger vil være: Godkendelse af lokalplan. Efter afholdt licitation på hovedentreprisen skal byggeriets samlede anlægsudgift godkendes og bevilges. - Gældende tilgængelighedskrav - Gældende arbejdsmiljølovgivning - Gældende fødevarelovgivning - Gældende planlovgivning - BR10 - Kommuneplan 2013 - Helhedsplan for området omkring Rahbeks Alle - Der skal udarbejdes lokalplan og kommuneplan tillæg, se pkt. 4.3 3.2 Bygherreforudsætninger Forud for udarbejdelse af byggeprogrammet er der via et byggeudvalg, nedsat af Frederiksberg Kommune, formuleret en række ønsker og krav til institutionens rum og arkitektur samt funktion og anvendelse. Kommunen har i udviklingen af byggeprogrammet bl.a. søgt inspiration i Erhvervs- og Byggestyrelsens Modelprogram, Institutioner for fremtiden. Byggeprogrammets værdiafsnit er udarbejdet af ledelsen på Carlsvognen. Herudover blev der tidligt i processen afholdt en workshop med deltagelse af Carlsvognens forældre, som ligeledes har været medvirkende til at formulere indholdet i projektet. 3.3 Politiske forelæggelser Frederiksberg Kommune har over budgetårene 2014-2017, afsat midler til etablering af udvidelse af daginstitution Carlsvognen på Rahbeks Alle. Projektets gennemførelse er afhængig af politisk godkendelse i Frederiksbergs Kommunes Børneudvalg, samt Magistrat og Kommunalbestyrelse. 3.4 Hovedtidsplan Institutionen skal ibrugtages primo 2018 Hovedtidsplan er vedlagt udbudsmaterialet 06 Hovedtidsplan. Datoer for konkurrencen: Se udbudsbrev og konkurrencebetingelserne. 3.5 Myndigheder Totalrådgiver er ansvarlig for opnåelse og overholdelse af alle tilladelser i forbindelse med projektets gennemførelse fra projektets opstart til endelig ibrugtagning. Dette indbefatter byggetilladelser, herunder udformning og indsendelse af byggeandragende, samt opnåelse af alle øvrige myndighedsgodkendelser i forhold til gældende byggelovgivning og Frederiksbergstandarder. Se www.frederiksberg.dk for Frederiksberg standarder i forbindelse med byggeri og miljø. 3.6 Genhusning 80 børn fra børneinstitutionen Carlsvognen genhuses i hele byggeperioden i en af kommunens bufferinstitutioner. Omkostninger i forbindelse med genhusning/flytning er ikke en del af totalrådgivers projekt. Der bør i planlægningen af byggeforløbet tages hensyn til, at genhusningsperioden bliver så kort som mulig. Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 6 af 32
3.7 Økonomi Totalrådgiver er ansvarlig for, at projektøkonomien overholdes. Beløbsramme fremgår af konkurrencebetingelserne. Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 7 af 32
4 Byggegrunden 4.1 Adresse Projektet Carlsvognen Om- og nybygning skal udføres på adressen Rahbeks Alle 19, 1801 Frederiksberg C Matr.nr. 66k. På Rahbeks Alle 19 bibeholdes den bevaringsværdige villa i henhold til Helhedsplan for området omkring Rahbeks Alle Øvrige bygninger som pavillionbygningen, staldbygningen, krybbehal mv. nedrives. Friarealet pr. barn ønskes størst muligt, og som minimum 5-10 m 2 friareal pr. barn. Liggehal, skure og P-pladser tælles ikke med som friareal. Balkoner og altaner over 2,5 m 2 regnes med som friareal. Friarealet skal minimum udgøre 50% af bruttoetagearealet (jf. Kommuneplan 2013). 4.3 Planforhold Der skal udarbejdes en ny lokalplan for projektets gennemførelse. Lokalplanprocessen skal foregå i perioden februar - december 2015 og forestås af Frederiksberg Kommunes Planafdeling. Som grundlag for lokalplansprocessen skal der foreligge et dispositions- og projektforslaget til den nye institution i december 2014. I august/september 2014 skal udkast til Helhedsplan for området omkring Rahbeks Allé politisk forlægges og godkendes. Helhedsplanen angiver de overordnede rammer for hele kvarteret. I helhedsplanen ønskes at: Carlsvognen Rahbeks Alle 19 4.2 Arealer Grundens areal: 2.880 m 2 Max. etageareal: 2.500 m 2 Ny institution: 1.700 m 2 heraf eksist. villa 296 m 2 nybygning ca. 1.400 m 2 I etagearealet medregnes ikke areal til liggehal og skure, såfremt dette areal ikke udgør mere end 25 procent af det samlede etageareal (jf. BR10). sikre at villaerne Rahbeks Allé 19 og Rahbeks Allé 17 bevares, muliggøre opførelse af et nutidigt boligbyggeri og en moderne børneinstitution, sikre at bebyggelsen placeres i grønne omgivelser, der understøtter det særligt grønne præg på Rahbeks Allé, sikre at bebyggelsen understøtter den frederiksbergske identitet og stemning, og respekterer naboskabet til de fredede og bevaringsværdige bygninger, sikre at den ny bebyggelse fremstår med kvalitet i arkitektur og materialer og opføres som energirigtigt byggeri. Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 8 af 32
4.4 Vejforhold Området omkring Rahbeks Alle er overvejende karrébebyggelse fra slutningen af 1800- tallet, karakteriseret ved mange bygningsdetaljer i form af tårne, spir og karnapper. Kvarteret er præget af grønne forhaver og gårde og - som vejnavnene i kvarteret antyder - vejtræer, der udgør alléer. Bebyggelsen nord for Carlsvognen består af etageejendomme, primært boliger, i 4 etager. I helhedsplanen er ønsket at vejene i området fremtræder som grønne alléer i den udstrækning, det er muligt. Ønsket er at fastholde området omkring Rahbeks Allé som en trafikmæssig relativ fredelig enklave uden gennemkørende trafik, og samtidig skabe forbindelser på tværs af kommunegrænsen til Carlsberg Byen både for gående, cyklende og kørende. Vejen har i dag parkering på begge sider af vejen, men der er ikke fortov på den sydlige del af vejen ved Rahbeks Alle 19. I helhedsplanen er der udlagt fortov på ca. 2 m, som tages fra arealet foran institutionen. 4.5 Adgangs- og ankomstforhold Krav til antal parkeringspladser i tilknytning til dagisntitutioner og skoler kan dog fastsættes på baggrund af en konkret vurdering. Der skal etableres 16 P-pladser. Der skal etableres en passende mængde cykelparkering. Der skal etableres gode pladsforhold for barne- og klapvogne. Adgangsforholdene til institutionen vil blive fastlagt i lokalplanen. 4.7 Bevaringsforhold Eksisterende villa bibeholdes idet den i sammenhæng med nabovillaen og Bakkehuset i følgende udtalelse fra Det særlige Bygningssyn har væsentlig miljømæssige kvaliteter som element i den kulturhistoriske sammenhæng på Rahbeks Alle. Der henvises til Helhedsplan for området omkring Rahbeks Alle Ifølge Kommuneplan 2013 bør alle træer over 25 år bør bevares. Der skal samarbejdes med Frederiksberg Kommunes Stadsgartner i forbindelse med hvilke træer der skal bevares. Adgangen til byggegrunden sker fra Rahbeks Alle. Der skal etableres sikker ankomst for børn, forældre og personale, og etableres gode pladsforhold for aflevering og afhentning med både barne-/ klapvogn, cykel og bil. 4.6 Parkering Kommuneplan 2013 fastlægger, at der ved opførelse af nye daginstitutioner og skoler skal etableres bilparkering svarende til 1 parkeringsplads pr. 150 m 2 bebygget areal, og cykelparkering svarende til 1 plads pr. 25 m 2 bebygget areal. 4.8 Bæredygtighed I henhold til Kommuneplan 2013 skal kommunale nybygninger på Frederiksberg opføres som mindst Lavenergibygning klasse 2015. Desuden ønskes der i Kommuneplan 2013 at lokal håndtering af regnvand skal fremmes, blandt andet ved hjælp af grønne tage, nedsivning og genbrug af regnvand, så 30 % af regnvandet afkobles fra kloaksystemet inden for 100 år Derudover skal byggeriet ske i overensstemmelse med Frederiksberg Kommunes retningslinjer og tjeklister i forbindelse med miljø og energi i nyt byggeri. Se bilag D. Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 9 af 32
4.9 Jordforhold Der er ikke foretaget geoteknisk forundersøgelse på byggefeltet. Det skal sikres, at den øverste halve meter jord på ubefæstede arealer består af dokumenteret ren jord. Ren overskudsjord kan genanvendes uden videre, mens genanvendelse af forurenet overskudsjord kan kræve en tilladelse efter 19 i Miljøbeskyttelsesloven. Specifikke forhold skal afklares med Frederiksberg Kommune Bygge, Plan, Miljø afdeling der også afgør, om en evt. genetablering af forurenet jord kræver en tilladelse. 4.10 Placering af ny bygning Nybygningen skal sammen med den eksisterende villa danne rammen om den nye integrerede daginstitution. og bør signalere dette, både i sit overordnede udtryk, samt i sin organisation og rumlige opbygning. Dog skal det også tilstræbes, at den ydre udformning harmonerer med det omkringliggende kvarter og helt i den ånd som er beskrevet i Helhedsplanen. Bygningen bør signalere åbenhed og skabe god kontakt til omgivelser og naboer. Bygningen skal placeres, så den tager mest muligt hensyn til naboerne mod nord og syd, både i forhold til indbliksgener, lys- og udsigtsforhold. Institutionen skal opføres i gedigne og holdbare materialer med fokus på fremtidig drift og vedligehold. Ved anlæg af opholds- og udenomsarealer skal det tilstræbes, at de udformes og afskærmes, så støjgener begrænses for den tilstødende bebyggelse. Placeringen af nybygningen skal følge retningslinjerne i Helhedsplan for området omkring Rahbeks Alle (bilag B) samt Kommuneplan 2013. Byggefeltet fremgår af Helhedsplanen samt tegning T.UB.06. I helhedsplanen skrives: Byggeriet påregnes mod Rahbeks Allé opført i 2 etager. Over mod Carlsberg Byen påregnes byggeriet opført i 2-4 etager - lavest over mod Rahbeks Allé 21 og højest over mod Rahbeks Allé 17, hvor det sydvestlige hjørne af grunden indgår i byggefeltet og også kan bebygges. Udelivet omkring en daginstitution er et vigtigt aktiv i hverdagen, og derfor skal udformning, orientering og placering af institutionen ses i sammenhæng med byggefeltets udformning, den eksisterende villa og beplantningen, så der opnås gode legeog opholdsarealer for børnene. Der er mange store smukke træer og vekslende beplantning på området og det prioriteres meget højt, at bevare så meget som muligt. Bygningen bør have et arkitektonisk visionært udtryk. Institutionen repræsenterer fremtidens daginstitution på Frederiksberg Byggefelt markeret med skravering Placeringen skal tilvejebringe følgende forhold: Gode lysforhold i bygningen. God og sikker adkomstvej for institutionens brugere. Gode pladsforhold for cykler, barnevogne, klapvogne mv. Gode muligheder for varieret ophold ude såvel som inde. Gode lysforhold og visuel sammenhæng mellem ude og inde. Nem transport af børn, fra stuer til liggehal. Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 10 af 32
Nem adgang fra bygning til legeplads for alle børn som selv kan gå Arealer både med lys og skygge, på legepladsen. Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 11 af 32
5 Værdier 5.1 Visionære målsætninger Temaet for den nye institution er naturen. Carlsvognen ønsker at være en institution der giver børnene tryghed, omsorg, mange forskellige oplevelser - både indendørs og udendørs. I Carlsvognen inviteres naturen indenfor og både børn og voksne kan lide at udforske og være nysgerrige på naturen både i nærområdet og på ture. Årstiderne inddrages, bl.a. når lysets skifter afhængig af tidspunktet på dagen og når årstidernes skifter. Dagslyset skal inddrages i indretningen og i de fysiske rammer. Der ønskes et væksthus/orangeri som indgår naturligt i institutionen f.eks. i forlængelse af et fællesareal det kan bruges året rundt. Her er der masser af grønne planter f.eks. figentræ, oliventræ og lignende. Der er borde således at rummet også kan anvendes som et værksted mv. Der ønskes gode adgangsforhold til udendørsarealer fra grupperummene - til tag terrasse(r) og legeplads. Det er vigtigt at de kvaliteter den nuværende legeplads har, lever videre og i nogen grad genskabes i forbindelse med den nye institution. 5.2 Det nære i det store Da institutionen udbygges til dobbelt størrelse er det vigtigt at der i indretningen arbejdes med det nære i det store. Samtidig ønskes mulighed for at etablere større rum, f.eks. med skydedøre mellem grupperum og evt. en stor sal, og/eller personalerum, hvor der kan skabes fysisk mulighed for, at der kan holdes arrangementer hvor mange mennesker kan samles til f.eks. fælles forældremøder, hele personalegruppen mv. Indretningen skal afspejle behovet for at institutionen ved åbne-/lukketid morgen og eftermiddag samles på færre lokaliteter. Der skal prioriteres at der er et naturligt flow ift. de daglige arbejdsgange i institutionen, f.eks. transport af børn til og fra liggehallen. Det skal ligeledes være nemt for børnene at orientere sig og selv komme rundt i bygningen. Vi ønsker en institution hvor der er tænkt innovativt. Nøgleordene er fleksibilitet og kreativitet omkring rummenes anvendelse ift. børnenes alder. Der ønskes løsninger med mobilt eller indbygget inventar. Bygningen må gerne have vinkler der skaber små rum og nicher til leg både inde og ude. Der ønskes en god visuel forbindelse mellem rummene. 5.3 En typisk dag En typisk dag i Ny Carlsvognen kan se sådan ud. Carlsvognen åbner kl. 7.00. Klokken er ca. lidt over halv otte. En forældre parkerer ladcyklen uden for i Carlsvognens cykelparkering. Forælderen og de to børn (et børnehavebarn og et vuggestuebarn) går ind ad Carlsvognens fællesindgang. Her mødes de af institutionens fælles digitale info-tavle, som bl.a. oplyser, at de skal huske, at tilmelde sig forældremødet om en uge. Børn og forældre vasker hænder i håndvasken ved indgangen inden de begiver sig videre hen til de 2 børns garderober. I garderoberne, der er i nærheden af børnenes grupperum, hænger de overtøjet og sætter rygsækkene, lægger noget skiftetøj på plads. De hilser på en af de medarbejdere der møder ind til kl. 8 og er i gang med at hænge overtøjet i garderoben (personalet har garderober sammen med børnene ift. de stuer de er tilknyttet). De tager hjemmesko på. Der er nemlig sko fri zone i hele Carlsvognen undtaget lige ved indgangen og i garderoberne. Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 12 af 32
De går hen til det fællesareal (i nærheden af køkkenet) hvor alle de børn og medarbejdere der er mødt ind er samlet. Her mødes de af et godmorgen. Der sidder en gruppe børn og spiser morgenmad sammen med en medarbejder. En anden gruppe børn sidder sammen med en medarbejder og tegner. Forælderen tjekker børnene ind på en Ipad og siger farvel til børn og personale. Ved 8- tiden fordeler alle de fremmødte børn og medarbejdere sig i de forskellige grupperum. Morgenmaden ryddes op. Forældre og børn der efterfølgende møder ind går direkte fra garderoberne ud til børnenes respektive grupperum. Ved 9-tiden starter dagens aktiviteter. Der er samlinger, nogle mindre grupper skal arbejde i de forskellige kreative værksteder. Bl.a. er der en gruppe der skal være i væksthuset /orangeriet. De er i gang med at male billeder af væksthusets planter. Materialer har pædagogen kørt ind på den transportable aktivitetsvogn så hun ikke skal forlade børnegruppen. En gruppe børn og en medarbejder er i gang med at bage boller i værksteds køkkenet. Det er indrettet med arbejdsborde og en køkkensektion med skabe, vask, kogeplader og ovn, opvaskemaskine. Vi bruger det både til at lave trylledej, bage boller og mindre mad projekter. En gruppe børn er på legepladsen, her fordeler de sig og fordyber sig i leg i de små rum på den grønne legeplads. En gruppe vuggestuebørn er i området omkring sandkassen sammen med en pædagog. En gruppe børn og en pædagog er i gang med at undersøge nogle krible - krable dyr. Et af børnene skal tisse han går hen til udetoilettet der ligge i niveau med legepladsen. På udetoilettet møder han en vuggestuemedarbejder der er i gang med at skifte ble på et barn på puslebordet. De helt små vuggestuebørn der har behov for at sove flere gange dagligt bliver puttet i barnevogne udenfor, under den overdækkede plantedækket pergola, ved den stue de går på. Således kan personalet holde øje med barnet og samtidig være på stuen med de andre børn. Ved 11-tiden fordeler alle børn sig på grupperum og spiser den skønne og sunde mad der er lavet i institutionens produktionskøkken. Alle stuerne har et rullebord som hentes ved køkkenet af en medarbejder og nogle børn. Til de børnegrupper der er på tur har køkkenet smurt madpakker, hvis gruppen ikke er tilbage til frokosttid. Efter frokosten ryddes der op. Inden vuggestuebørnene skal sove, får de skiftet ble. Det foregår på de rummelige badeværelser som stuerne deler 2 og 2. Der er 3 pusleborde og 2 små toiletter og en fælles vask i børnehøjde. De vuggestuebørn der skal sove puttes i liggehallen. De vuggestuebørn der ikke sover til middag samles i et grupperum eller fællesareal, så en medarbejder kan holde opsyn/være sovevagt i liggehallen. De børnehavebørn der har behov for en middags lur samles fra hele børnehaven og puttes i et af værkstederne. Her er der et skab med små senge så hvert barn har sin egen seng med sengetøj ift. hygiejne. Resten af børnehavebørnene går på legepladsen. De medarbejdere der ikke passer børn afholder skiftevis pauser. I middagsstunden vil der være nogle medarbejdere der arbejder ved en af institutionens 4 personale-pc arbejdsstationer. Det kan være med en skriftlig dokumentation, en PPR indstilling, en sprogtest eller andet (der er trådløst netværk i alle gruppe/samtale rum /værksteder og fællesarealer). En pædagogstuderende modtager vejledning i et af samtale rummene. Ved 14/14.30 tiden spises der eftermiddagsmad i de forskellige grupperum. Der kan evt. være en gruppe børn der spiser sammen med en medarbejder på legepladsen. Eftermiddagen går med leg og aktiviteter i de forskellige grupperum og på legepladsen. Medarbejdere og børn begynder at have fri og blive hentet. Ved ca. 16-tiden samles børnene afhængig af antal, enten i fællesarealer eller/ og i det ene grupperum (stuerne arbejder sammen i team to stuer af gangen). Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 13 af 32
Forældrene der henter siger farvel og krydser barnet ud på Ipads. Kl. 17 lukker Carlsvognen. Farvel og tak for i dag vi ses i morgen.. Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 14 af 32
6 Institutionen 6.1 Børnetal I den fremtidige institution skal fordelingen være: 6 grupper af 12 vuggestuebørn = 72 børn 5 grupper af 22 børnehavebørn = 110 børn 11 grupper med samlet 182 børn i alt. 6.2 Hovedindgang Der ønskes én fælles hovedindgang. Hovedindgangen er børn og forældres første møde med institutionen og skal derfor være en åben og imødekommende oplevelse og give et positivt indtryk af institutionen. Der skal være god mulighed for at forældre og børn kan afvikle deres ankomst- og afskedsritualer. For at sikre god kontakt mellem ledelsen og brugere af institutionen ønskes lederkontoret placeret synligt i tilknytning til indgangen. Der skal være plads til at forældre kan orientere sig omkring børnenes dag i institutionen, forældremøder, foredrag mv. på digital logbog / info-tavle. Der er ønske om skofri zoner i institutionen. Der skal indrettes plads til at tage sko af og blå fodposer på ved disse overgangszoner Der er også ønske om at der kan være en håndvask i forbindelse med indgangsområdet. Udendørs vil det være en fordel, hvis der i forbindelse med hovedindgangen indtænkes et areal evt. overdækket, der kan give mulighed for at stille medbragte køretøjer, klapvogne, etc. under aflevering og afhentning. Eksisterende areal foran villa fungerer og kan evt. genbruges. 6.3 Grupperum Grupperummet er børnenes trygge base i institutionen og skal være indrettet til flere former for anvendelse, leg og udfoldelse - både af fysisk- og stille karakter forskellige værkstedsfunktioner. Der er ønske om, at hvert grupperum får et kendetegn og en særlig funktion, der giver identitet til rummet. Institutionens børn kan så besøge hinanden og låne hinandens faciliteter Grupperummets areal kan være fordelt på flere mindre rum, under forudsætning af at der er indbyrdes kontakt mellem rummene og at det samlede grupperumsareal forbliver det samme. Ønsket om at omdrejningspunktet for institutionen er naturen bør afspejles i indretningen af grupperummene. 3-4 af grupperummene ønskes indrettet fleksibelt så der til hver en tid kan tilpasses en ændring i alderssammensætningen af gruppen. Der er ønske om, at så vidt muligt, etablere grupperummene i direkte forbindelse med ude arealerne (terræn, altaner), med god visuel forbindelse mellem ude og inde. De ønskes masser af lys både dagslys og kunstigt lys. Varierende vinduesstørrelser så der bl.a. kan ses hele træer. Legekarnapper / siddenicher med fint udsyn til udearealer. Grupperummene ønskes placeret 2 og 2, så der kan arbejdes i funktionsopdelte teams. Grupperummene kan med fordel adskilles med hjælp af skyde/folde vægge, så at det er muligt at lægge flere grupperum sammen. Der skal være visuel forbindelse fra grupperum til toilet /puslerum. Der skal være frit gulvareal til leg og det skal være nemt at møblere og at ommøblere efter behov. Vuggestue: Disponering og indretning skal målrettes 0-2- årige. Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 15 af 32
Mulighed for placering af 2-3 barnevogne lige uden for grupperum til de helt små børn. Børnehave Grupperummene for børnehavebørnene skal indeholde rumligheder i varierende skala, og bør således bestå af enten af flere rum eller rumligheder; Skal indrettes med 1-2 nicher pr. grupperum - gerne i højden. Disponering og indretning af 4 grupperum skal målrettes 2-4-årige ideelt så der både etableres nicher og en fælles rumlighed. Disponering og indretning af 1 grupperum skal målrettes 4-6-årige ideelt med en ruminddeling som skaber mange valgmuligheder for børnene i forhold til om hvad de vil lege, med hvad, og om de vil lege alene eller sammen med andre. Rummet må gerne kunne opdeles i 2 med en skydedør. De 5 grupperum til børnehave kan disponeres forskelligt. Hvert grupperum bør rent arkitektonisk indeholde noget særligt, som er identitetsskabende og som kendetegner det enkelte rum. Både så børnene kan kende deres grupperum, men også for at gøre det attraktivt, at komme på besøg i de andre grupperum. Der skal i alle grupperum være mulighed for - og plads til - at alle børnene kan spise på stuen. BR10s krav om grupperumsareal pr. barn (2 m 2 pr børnehavebarn og 3 m 2 pr vuggestuebarn) kan evt. opfyldes ved at anvise nogle af kvadratmeterne i fællesrum. 6.4 Fællesrum Der ønskes ét stort fællesrum centralt placeret, hvor alle kan samles til bl.a. fælles morgenbord, til aktivitet, leg, afholdelse af forældremøder, personalemøder ect. Fællesrummet kan med fordel placeres i sammenhæng med produktionskøkkenet, så der skabes mulighed for børnene at kigge ind til køkkenet. Inddragelse af børnene i en begrænset del af madlavningen etableres fx gennem fleksibel disk/ et bredt køkkenbord, adskilt fra produktionskøkkenet. Fællesrummet ønskes med udgang til det fri gerne til en overdækket terrasse. I tilknytning til det store fællesrum ønskes et nærdepot. Der skal indrettes fællesrum i direkte tilknytning til grupperummene. De skal fungere som supplement til grupperummene. Fællesrummene kan deles af flere grupper. Fællesrummene kan med fordel indrettes forskelligt forskellige værkstedsfunktioner (male, træ, rytmik, sanglege mv) - så man på tværs af grupperne har noget særligt at byde på, der kan gøre det interessant for grupperne imellem, at komme på besøg, låne og bruge hinandens faciliteter. Det er vigtigst, at rummene ikke bærer præg af usynlige ganglinjer og derved får karakter af gennemgangsrum. Fællesrum som benyttes til indendørs soverum, må ikke være et gennemgangsrum. Fællesrummene kan tælles med som grupperums m2. Der ønskes ét fællesrum centralt placeret til samling af børn i morgentimerne og sene eftermiddagstimer Et fællesrum indrettes til madværksted med mulighed for at bage, snitte, hakke. 6.5 Soverum Der skal i institutionen disponeres plads til de børn, der sover til indendørs. Der skal anvises et aflukket område til vuggestuebørn og børnehavebørn. Arealet kan med fordel, i det tidsrum hvor børnene ikke sover, bruges til anden aktivitet. Der skal disponeres plads til at 1/3 af børnehavebørnene sover indendørs samt plads til soveskabe eller andre fleksible soveløsninger. Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 16 af 32
6.6 Toiletter / puslerum Der lægges stor vægt på at børnenes toiletbesøg foregår stille og roligt. Derfor indrettes dette rum med særlig tryg karakter. Et toilet/ puslerum pr. grupperum eller 2 grupperum der deler ét puslerum. Toiletterne/ puslerummene indrette forskelligt i vuggestue og børnehave. Der ønskes direkte adgang og visuel forbindelse mellem grupperum og toiletter/ puslerum, samt gode oversigtforhold for pædagogerne. Toiletter/ puslerum skal dimensioneres med god plads, så der er mulighed for at hjælpe børnene, men også albuerum til at børnene selv kan øve sig i at tage tøj af og på. Der er vigtigt med god ventilation og det vil være optimalt, at der kan åbnes vinduer til det fri. 6.7 Garderober Garderoberummene placeres i et naturligt flow i forbindelse med indgang og grupperummene. Garderoberne skal placeres i umiddelbar tilknytning til grupperummene. De skal ligge tæt på legepladsen med mulighed for, at det enkelte barn nemt selv kan gå ind og ud. Garderoberne kan med fordel fungere som gennemgangsrum mellem ude og inde. Der skal være mulighed for at flere børn kan skifte tøj samtidigt og garderoberne skal udformes så børnene i stort omfang kan nå deres ting selv og være selvhjulpne. Der ønskes mulighed for en fleksibel omfordeling af garderober, hvis grupper ændres fra vuggestue til børnehavegruppe. Der kan indrettes færre garderoberum, hvis to grupperum deles om et større garderobeareal. 6.8 Tørrerum Der skal etableres mulighed for tørring af vådt tøj. Primært ønskes tørrerum frem for tørreskabe. Ved særskilte tørrerum, skal tørrefunktionen, så vidt muligt, ske ved alternativ energi suppleret med passende ventilation. Eventuelle tørrerum skal kunne anvendes til andet formål i sommerhalvåret. 6.9 Fordelingsarealer Det skal tilstræbes, at fordelingsarealer får karakter af små rumligheder, der tilbyder mulighed for leg af forskellig karakter. 6.10 Produktionskøkken Køkkenet skal producere mad til hele institutionen - både børn og voksne. Produktionskøkkenet ønskes placeret centralt i bygningen, så børn, forældre og personale kan dufte produktionen af mad og fungere som en synlig, integreret del af dagligdagen. Der skal skabes mulighed for børnene at kigge ind til produktionskøkkenet. Inddragelse af børnene i en begrænset del af madlavningen etableres fx gennem fleksibel disk/ et bredt køkkenbord, adskilt fra produktionskøkkenet. Det skal sikres, at personalet uhindret kan køre en madvogn fra køkkenet til grupperummene. I køkken eller umiddelbar nærhed bør være opmagasineringsplads til madvogne 1 vogn pr. grupperum. Køkkenet skal indeholde faciliteter til opbevaring af fødevarer, og skal indeholde et selvstændigt depotrum. Der skal være mulighed for, at bestille varer via pc ved et lille kontor bestående af skrivepult eller lign. Opvask skal indrettes i rum som er adskilt fra madproduktionen. Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 17 af 32
Vareindlevering til køkkenet skal være funktionel og placeres hensigtsmæssigt i forhold til parkering og transport af varer. Der ønskes separat leverandørindgang til køkken og depot, så leverandør kan sætte varer direkte på plads. 6.11 Kontor Institutionens kontor placeres i tilknytning til hovedindgangen, for at sikre god kontakt mellem ledelsen og brugere af institutionen. Det skal kunne rumme to arbejdspladser og et mindre mødebord. Der skal være nem adgang til print og kopirum. Kontoret skal placeres i en god sammenhæng med personalerummet og ét samtalerum og så centralt/synligt i bygningen som muligt. Dog skal man holde sig for øje, at kontorfaciliteterne ligger væk fra de mest støjende fællesområder i institutionen. Personalerummet skal placeres således, at det er nemt at komme til og fra faciliteterne for alle medarbejdere. Det skal rumme pausefacilitet for cirka 15-20 personer ad gangen. Der skal være mulighed for konferenceopstilling for cirka 45 personer (evt. ved inddragelse af nærliggende rum), ved særlige lejligheder. Personalerummet skal placeres tæt på kontoret, således at den uformelle kontakt mellem leder og personale styrkes. Der ønskes ikke direkte forbindelse mellem kontor og personalerum. Personalerum bør ikke ligge i tilknytning til et samtalerum. Personalerummet skal fungere både som pauserum og kontorarbejdsplads. Medarbejderne skal have mulighed for afkobling og spisning, samt at bestille varer og forberede aktiviteter. Der etableres to 2 uformelle IT arbejdspladser til mindre opgaver, - kan fx være ståpladser. Der skal være thekøkken. 6.12 Print- og kopirum Et rum i eller i forbindelse med depot indeholdende printer, kopi- og lamineringsmaskine, samt lille afsætningsbord og mulighed for materialeopbevaring. Skal placeres i nærheden af kontor og / eller personalerum. 6.13 Samtalerum Der skal indrettes 2 samtalerum til fx forældresamtaler og talepædagog, men også til samtaler af mere uformel karakter personalet mellem eller som edb-arbejdsrum for personalet. Rummene skal have plads til et mødebord med 4-6 siddepladser. Samtalerummene skal fordeles i bygningen. Rummene skal kunne afskærmes visuelt fra andre rum/ gangarealer. 6.15 Personalegarderober Der etableres en personalegarderobe med dimensioneret plads til 4 medarbejdere i hver børnegarderobe. Hvis personalegarderoben placeres andre steder, skal der ved børnegarderoberne være plads til skiftetøj for personale tilknyttet gruppen. Der skal etableres garderobeplads for leder, souschef, 4 ekstra personaler og 2 køkkenpersonaler i nærheden af deres arbejdsområder. Der skal være mulighed for at hænge overtøj ved personalerummet. 6.16 Personaletoiletter Der skal etableres 1 personaletoilet pr. 12 medarbejdere. 6.14 Personalerum Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 18 af 32
1 toilet skal indeholde bruserum gerne centralt placeret. Toiletterne skal fordeles hensigtsmæssigt i bygningen, bl.a. ved personalerum og køkken, og der skal etableres minimum 1 personaletoilet på hver etage. Der skal etableres 1 særskilt toiletrum og bruserum for køkkenpersonalet. 6.17 Handicaptoilet Der etableres 1 handicaptoilet. Toilettet kan indrettes i et af personaletoiletterne, og evt. kombineres med bruserummet. Handicaptoilettet skal være tilgængeligt for handicappede forældre. 6.18 Depoter Der etableres rigeligt med depotplads, hensigtsmæssigt fordelt i hele institutionen. Der skal være nem adgang til materialer fra grupperum. Specifikt ønskes disponeret: Depotplads i grupperum / fællesrum, gerne som indbyggede skabe. Der skal i de fællesrum som anvises til soveplads for børnehavebørn etableres opbevaring af soveskabe (se pkt. 6.5). Depotplads (opvarmet) for opbevaring af dyne, pude madras til hvert barn der sover i liggehal (se pkt. 6.24) Ved fællesrum etableres pr etage 1 fælles depotrum til opbevaring af større materialer som fx træningsbolde og musikinstrumenter. Minimum 3 m2 pr. etage. 1 større depot til store effekter og storindkøb af fx bleer, linned og rengøringsartikler minimum 35 m2. Der skal være nem adgang for leverandør med pallevarer, gerne direkte udefra. 1 råvaredepot i tilknytning til produktionskøkkenet. Minimum 15 m2 og minimum 3 meter bredt. 6.19 Rengørings- / vaskerum Rengøringsrum og vaskerum skal placeres hensigtsmæssigt og således at der via elevator er adgang til alle etager med bl.a. en rengøringsvogn. 6.20 Trapper Der ønskes trapper, som skaber udfordrende bevægelsesforløb og stimulerer børnenes motorik. Der ønskes ikke trapper som udelukkende fungerer som flugtvejstrapper. 6.21 Elevator Der skal etableres elevator, så niveaufri adgang opnås til alle etager. Både af tilgængelighedshensyn, men også til transport af madvogne, rengøringsvogne, krybber, barnevogne og evt. paller. Elevatoren skal opfylde alle gældende krav til tilgængelighed. (Se byggeprogram, del 2). 6.22 Teknikrum og installationer For specifikationer se (Se byggeprogram, del 2). 6.23 Udetoilet / puslerum Der skal være adgang til 1 toilet/ puslerum direkte fra legepladsen. Toilettet skal være tilgængeligt for børn uden ledsagelse af voksne. 6.24 Liggehal Der skal etableres liggehalsfacilliteter for alle vuggestuebørnene i enten krybber eller barnevogne. Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 19 af 32
Der må maksimalt være soveplads til 36 børn i hver liggehal, og hallerne skal indrettes, så der er god mulighed for at overvåge børnene. Liggehallerne skal placeres hensigtsmæssigt og med kortest mulig transport af børn til og fra vuggestuegrupperne Der skal være mulighed for at gå tørskoet mellem liggehal og grupperum. Liggehallerne kan med fordel placeres på etager med god tilknytning til grupperummene. Liggehallen skal placeres i skyggefulde omgivelser med afskærmning mod vind, støjkilder og dyr. Rummet skal være uisoleret med gode udluftningsmuligheder, så børnene kan sove ude året rundt. Der skal, i tilknytning til liggehallerne, etableres indendørs opbevaring af personlig dyne, pude og madras til hvert barn. (se pkt. 7.24) Det vil være hensigtsmæssigt at have direkte adgang fra liggehal til puslerum. Det kan evt. være et puslerum tilhørende en af grupperne. Puslerummet skal i så fald være større. Der skal være god plads for korrekte arbejdsstillinger omkring krybberne. Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 20 af 32
6.25 Lokaleoversigt Fremtidige forhold: Arealer er vejledende minimumsarealer. Arealkrav til grupperum ifølge BR10 kan eventuelt placeres i fællesrum, men disponering og indretning af gode grupperum skal prioriteres. Rum / funktion Antal m 2 Placering & pladskrav 6.2 Hovedindgang 1 6.3 Grupperum vuggestue Grupperum børnehave 6 5 6 x 44 m 2 5 x 44 m 2 Placeres i tæt tilknytning til garderobe, fællesrum og udearealer, samt med direkte adgang til toilet/puslerum. Placeres i tæt tilknytning til garderobe, fællesrum og udearealer, samt med direkte adgang til toilet/puslerum. Grupperum / værksted 4-5 Placeres i tilknytning til grupperum. Tæller med som grupperums m 2. 6.4 Fællesrum 3 25-50 m 2 Der skal være fællesrum på alle etager. Fællesrummet i stueplan skal være større end de øvrige. Rummene må ikke være gennemgangsrum. 6.6 Toiletter / puslerum 11 Min.: 14 m 2 14 m 2 Skal differentieres i: 6 toilet/puslerum til vuggestue 4 toilet/puslerum til små børnehavebørn Der kan indrettes færre toiletter/puslerum, hvis to grupperum deles om et større toilet/puslerum. 6.7 Garderobe 11/182 1 garderobeplads pr. barn. Garderoberne skal placeres i forbindelse med ankomst og grupperum - gerne med direkte adgang til udearealer. 6.8 Tørrefaciliteter 11 Skal placeres i tilknytning til børnegarderoberne. Skal enten være tørreskabe eller 1 selvstændigt tørrerum pr etage. 6.10 Produktionskøkken 1 50 m 2 Skal dimensioneres til produktion til 182 børn. ca. 10 m 2 Opvask skal være adskilt fra produktion Køkkendepot 1 15 m 2 (min) I tilknytning til produktionskøkkenet. Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 21 af 32
6.11 Kontor 1 16 m2 Skal placeres tæt på hovedindgangen med visuel kontakt til indgangsdøren Skal rumme 2 faste arbejdspladser og 1 fleksibel arbejdsstation 6.12 Print- kopirum 1 Placeres i tilknytning til kontor med adgang for personale 6.13 Samtalerum 2 Dimensioneres til 4-6 personer. 6.14 Personalerum 1 Skal rumme spise-/pauseplads til 20 personer. Skal rumme 2-3 fleksible IT-arbejdspladser. 6.15 Personalegarderober 1 Dimensioneres til 52 medarbejdere. 6.16 Personaletoiletter 4 Min. 1 pr etage. 1 skal være med brus. 6.17 Handicaptoilet 1 Kan også fungere som personaletoilet. 6.18 Depoter 11 3 2 m 2 / gr. 3 m 2 / etage Der skal etableres opbevaringsplads i gruppe- /fællesrum eller skabe 3-4 stk. I fællesrum som anvises til soverum skal etableres madrasskabe. 4-5 2 m 2 / rum Der skal etableres fælles nærdepot i et reelt rum til hvert fællesrumrum. 1 35 m 2 Stort fællesdepot. Skal være reelt rum. 6.19 Rengøringsrum Vaskerum 1 1 4 m 2 10 m 2 Skal have niveaufri adgang til alle etager med rengøringsvogn. 6.23 Udetoilet / puslerum 1 4 m 2 Skal have direkte adgang fra legepladsen. 6.24 Liggehal Min 2 130 m 2 Skal være et uopvarmet rum og naturligt velventileret rum. Madrasdepot 1-6 Skal placeres tæt på grupperum i vuggestue. Med plads til 12 krybber pr vuggestuegruppe - total 72 stk. Skal have direkte adgang fra liggehal Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 22 af 32
7 Inventar 7.1 Generelt Placering af inventar i projektforslag ønskes medtaget dels for at få et helhedsorienteret projekt, men også for at anskueliggøre brugen af de viste rum. Løst inventar er en bygherreleverance, hvor FK Ejendomme i samråd med totalrådgiver, brugerne og bygherre udarbejder projekt. Det skal være nemt at møblere og ommøblere og derfor ønskes så vidt muligt angivet indbyggede reoler, mobile møbler og inventar, som kan understøtte forskellige brugssituationer. Der skal anvises gode muligheder for opbevaring, så materialer og andet kan opbevares i umiddelbar nærhed af, hvor det skal bruges. Inventaret skal være med til at skabe identitet til rummene, og må i sin anvendelse gerne opfordre til en alsidig anvendelse, og skabe rum i rummet. For at opnå et helhedsindtryk skal institutionens løse og faste inventar tænkes sammen med bygningen og være med til at give identitet til rummene Nedenstående afsnit beskriver for hver rumtype kravene til det inventar som ønskes. 7.2 Hovedindgang/ indgange Ved alle indgange skal der etableres varmegalvaniserede skraberiste på min 500 x1000. Ved indgange til børnegarderober kan indtænkes vandhane til støvlevask. Håndvask ved ind-udgange. Reoler til placering af sko ved skofri-zoner. Elektroniske infotavler og oversigtstavler. 7.3 Grupperum Hvert grupperum bør indeholde noget særligt, som er identitetsskabende og som kendetegner det enkelte rum. Det vil give mulighed for at man på tværs af grupperne har noget særligt at byde på, og kan gøre det interessant for grupperne imellem, at komme på besøg, låne og bruge hinandens faciliteter. Spiseplads - De mindste vuggestuebørn skal spise på høje indstillelige stole - Øvrige børn skal spise på taburetter Opbevaring Se pkt. 7.18 7.4 Fællesrum I det store fællesrum skal være skinner i loftet til ophænging af bevægelsesredskaber. Inventar som angives for fællesrummene skal afspejle de aldersgrupper som er tilknyttet etagen. Fællesrum if. med produktionskøkken skal indrettes med et højdejusterbar bord på hjul, til brug af børnene ved madlavningsaktiviteter. Rummets inventar skal understøtte de mere aktive og pladskrævende aktiviteter, som rytmik/sang/gymnastik og værkstedsfunktioner. Rummet bør indrettes med mobile møbler, suppleret af rig mulighed for opbevaring af materialer til f.eks. træværksted, dyreterrarier, instrumenter m.v. Fællesrummene kan med fordel indrettes forskelligt, så man på tværs af grupperne har noget særligt at byde på. Det vil gøre det attraktivt, at komme på besøg og bruge hinandens faciliteter. Der skal indtænkes flytbare rumdelere, så rummet kan bruges til forskellige lege og aktiviteter. Der skal etableres bordplade og vask i mindst 1 fællesrum pr etage. 7.5 Soverum Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 23 af 32
Der skal i de rum/fællesrum som anvises til soveplads for børnehavebørn disponeres opbevaring af soveskabe. Ét soveskab har 6 sovepladser (måler 140 x 48 cm, bxd). Der kan tænkes i flexible soveløsninger, med f.eks. podier med indbygget senge. Af hygiejnemæssige årsager må madrasser ikke ligge direkte på gulvet og de skal opbevares adskilt i reoler/skabe. Soveskabe til 1/3 børnehavebørn. Der kræves god belysning. 7.6 Toiletter / puslerum Generelt Puslepladser skal være hæve-/ sænkeborde med vask og bruser. Pusleborde måler som standard 80cm x 130cm, og der ønskes minimum 120 cm frirum foran pusleplads. I forbindelse med puslepladsen skal der etableres god opbevaringsplads til børnenes skiftetøj, bleer mv. Reoler placeres over eller i hensigtsmæssig afstand fra pusleplads. Toiletter leveres i små størrelser til vuggestuegrupper. Til børnehaven leveres 1 lille toilet og øvrige toiletter i voksenstørrelse med adskillelse imellem (spanske vægge i 120 cm højde) og aflukkelig dør. Vaskerender skal forsynes med 3 berøringsfri blandingsbatterier og spejl over vask i fuld længde. Vaskerende skal opsættes i 2 forskellige højder - 45 cm og 55 cm over gulv til overkant Vuggestue Til hver vuggestuegruppe indrettes toilet/puslerum med: kan 2 vuggestuegrupper dele ét toilet/puslerum med: 3 pusleborde 2 børnetoiletter 1 vaskerende Børnehave: Til hver børnehavegruppe indrettes toilet/puslerum med: 1 pusleplads 1 børnetoilet med plads omkring til voksenhjælp. 1 voksentoilet med spanske vægge 1 vaskerende ALTERNATIVT kan 2 børnehavegrupper dele ét toilet/puslerum med 1 puslebord 1 børnetoilet 2 voksentoiletter 1 vaskerende 7.7 Garderober Hvert barn skal have sin egen garderobeplads. Pladsen skal være rummelig med plads til taske, regntøj, støvler, skiftetøj mm. Garderoberne skal være minimum 25 cm i bredden og 50 cm i dybden incl. bænk. Der skal etableres siddemulighed for personale og forældre, der giver mulighed for at hjælpe børnene. Se også pkt. 7.15 vedr. personalegarderobe som ønskes indrettet i børnegarderoben. 2 puslepladser 2 små børnetoiletter med plads omkring til voksenhjælp. 1 vaskerende ALTERNATIVT 7.8 Tørrerum Hvert grupperum skal have 2 tørreskabe eller tilsvarende plads i fælles central tørrerum. Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 24 af 32
Tørrerum skal have ca. 4 m bøjlestang pr. gruppe. Bøjlestang kan ophænges i flere højder. Der skal være bordplade med udslagsvask. Under og over alle køkkenborde langs væg opsættes hylder i rustfrit stål minimum 5 meter. Komfur 7.09 Fordelingsarealer Der ønskes mulighed for udstilling af børnenes kreativitet på vægge eller i udstillingsvinduer i ydervægge. 7.10 Produktionskøkken Et produktionskøkken som er dimensioneret til produktion af mad til samtlige børn og voksne. Køkkenet skal opfylde Fødevarestyrelsens retningslinjer som godkendt produktionskøkken. Frederiksberg Kommune indretter produktionskøkkener i daginstitutioner udfra nedenstående standard: Håndvaske Der skal være håndvaske i tæt forbindelse til alle arbejdsgange. Kan være dobbeltvask. Der skal være grovvask ved vareindlevering. Køkkenborde Arbejdsborde ved koldt og varmt køkken skal have el-drevet hæve-sænke funktion. Ved fritstående røremaskine skal være bagebord med hæve-sænke funktion. Alle el-installationer skal være stænktætte, og må ikke være i vejen for hæve-sænke funktion. Skabe/ hylder: Der ønskes holdbare skabe med gennemborede hængsler med åbningsvinkel på ca. 180 o, og laminat låger med indlagt hårdttræskant. Der skal være rigelig opbevaring til service i skabe eller udtræksskuffer minimum 10 stk. Komfuret skal have minimum 6 plader og placeres på hæve-sænke understel. Ved komfuret skal etableres stålbord med vask og plads til fralægning, min. 60 cm på den ene side af komfuret. Under komfuret skal opsættes stålhylder til gryder og lignende. Der skal etableres kipgryde 60 liter med tilslutning af koldt vand og gulvafløb ca. 50x80 cm. Ovn 2 stk kombiovne (ca. 90x80x150 cm) skal placeres under emfang eller påmonteres Ultravent. Skal tilsluttes koldt og varmt vand, og føres til afløb i gulv 50DN. Skal tilsluttes blødtvandsanlæg. Der skal etableres frasætningsplads ved ovnen - minimum 90 cm bred. Emfang Der skal etableres emfang over samtlige kogesteder samt kipgryde. Der skal etableres emfang over opvaskemaskinens tørrebane. Opvaskemaskine Opvaskemaskinen skal være en tankopvaskemaskine hættemodel med indbygget ventilation, emfang over tørrebane og automatisk doseringsanlæg. Skal føres til gulvafløb. Opvaskesektion med vask og spulehane skal være minimum 350 cm incl. fralægningsplads. Gulv og vægge skal kunne spules. Køleskabe og frysere Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 25 af 32
6 stk. 600 liter køleskabe, dimension 87x65x201 cm. 3 stk. 600 liter fryseskabe, dimension 87x65x201 cm. 3 almindelige køleskabe, dimension 60x60x187 cm. Krav til overflader Fliser til loft på alle vægge. Skridsikker gulvbelægning. Gulve og vægge skal kunne spules Krav til depot Rum skal være minimum 15 m2 og mindst 3 m bredt. Der skal opsættes hylder og være 3 stik til køleskabe. Overflader som i køkken. 7.11 Kontor Kontoret skal indrettes til 2 faste, samt 1 fleksibel arbejdsplads. Der skal være plads til et mødebord til 4 personer. Der skal anvises plads til ca. 3 m2 reoler/skabe. Der skal være god vægplads til opslagstavler og whiteboards. 7.14 Personalerum Personalerummet skal tilbyde pausemulighed for op til 15-20 medarbejdere på samme tid. Der skal anvises spiseplads og mulighed for afslapning i sofa eller lignende blødt møblement. Der skal angives mulighed for at arbejde ved 2-3 fleksible arbejdspladser, og indtegnes reoler med plads til tidsskrifter og faglitteratur. Rummet skal have mindst en væg til whiteboard/ opslagstavler. Der skal være plads i nærheden til at hænge overtøj. Thekøkken skal indeholde vask, køleskab, opvaskemaskine, microovn, kaffemaskine samt plads til service. 7.15 Personalegarderober Til hver af de voksne skal være en gaderobeplads, indeholdende knager eller bøjlestang samt skohylde og aflåseligt taskeskab. Taskeskabe skal være 40x40x40 cm og må maksimalt opstilles 4 stk. i højden. Hvis personalegarderoberne ikke placeres i børnegarderoberne, skal der her være plads for at hænge overtøj i løbet af dagen. Der skal ved hver stue placeres 4 knager, støvlehylde og små taskeskabe eller nøgleskab til de tilknyttede medarbejdere. 7.12 Print- og kopirum Bordplade med plads til lamineringsmaskineplads. Plads til printer og kopimaskine samt rigeligt med reoler til opbevaring af papir mm. 7.13 Samtalerum Samtalerummene skal have plads til et mødebord med 4-6 pladser, og minumum 1 væg til et whiteboard/opslagstavle. 7.16 Personaletoilet Indrettes med toilet, håndvask, spejl og mindre skab til personalets personlige hygiejneartikler. Et af personaletoiletterne skal indrettes med badefaciliteter. På etager uden rengøringsrum skal etableres udslagsvask i forrum til personaletoilet til brug for rengøringspersonalet. Frederiksberg Ejendomme 09.07.2014 side 26 af 32