Magnoliahuset Om- og Tilbygning. Totalrådgiverudbud. Byggeprogram. del 1. Rum og Funktioner. 12. april 2015

Transkript

1 07 Magnoliahuset Om- og Tilbygning Totalrådgiverudbud Byggeprogram del 1 Rum og Funktioner 12. april 2015 Frederiksberg Kommune Frederiksberg Ejendomme

2 1 Indledning side Baggrund 1.2 Projektets titel 1.3 Projektet i hovedtræk 2 Organisation side Bygherren 2.2 Byggesagens organisation 3 Forudsætninger side Lovgrundlag 3.2 Bygherre forudsætninger 3.3 Politiske forelæggelser 3.4 Hovedtidsplan 3.5 Myndigheder 3.6 Genhusning 3.7 Økonomi 4 Byggegrunden side Adresse 4.2 Arealforhold 4.3 Planforhold 4.4 Vejforhold 4.5 Adgangs- og ankomstforhold 4.6 Parkering 4.7 Bevaringsforhold 4.8 Bæredygtighed 4.9 Jordforhold 4.10 Placering af ny bygning 5 Værdier side Visionære målsætninger 5.2 Det nære i det store 5.3 En typisk dag Landskabsopgaven, Klimatilpasning 6 Institutionen side Børnetal 6.2 Hovedindgang 6.3 Grupperum 6.4 Fællesrum 6.5 Soverum 6.6 Toiletter / puslerum 6.7 Garderober 6.8 Tørrerum 6.9 Fordelingsarealer 6.10 Anretterkøkken 6.11 Produktionskøkken 6.12 Kontor 6.13 Print- og kopirum 6.14 Samtalerum 6.15 Personalerum 6.16 Personalegarderober 6.17 Personaletoiletter 6.18 Handicaptoilet 6.19 Depoter 6.20 Rengørings- / vaskerum 6.21 Teknikrum og installationer 6.22 Udetoilet / puslerum 6.23 Liggehal 6.24 Fysioterapi, Ergoterapi & træningrum 6.25 Vandrum 6.26 Lokaleoversigt side 19 7 Inventar side Børnetal 7.2 Hovedindgang 7.3 Grupperum 7.4 Fællesrum 7.5 Soverum 7.6 Toiletter / puslerum 7.7 Garderober 7.8 Tørrerum 7.9 Fordelingsarealer 7.10 Anretterkøkken i grupperummene 7.11 Print- og kopirum 7.12 Samtalerum 7.13 Personalerum 7.14 Personalegarderober 7.15 Personaletoiletter 7.16 Handicaptoilet 7.17 Depoter 7.18 Rengørings- / vaskerum 7.19 Trapper 7.20 Elevator 7.21 Teknikrum og installationer 7.22 Udetoilet / puslerum 7.23 Pergola/madrasdepoter 8 Udearealer / legeplads side Generelt 8.2 Legeplads 8.3 Legepladsredskaber 8.4 Landskabsprojekt 8.5 Klimatilpasning 8.6 Pergola 8.7 Hegn 8.8 Skure 8.9 Affald Kildemateriale side 29 Frederiksberg Ejendomme side 2 af 28

3 1 Indledning 1.1 Baggrund På matrikelnr. 45 dn ligger i dag specialinstitutionen Magnoliahuset, som huser 24 børn, med primært psykiske funktionsnedsættelser. Kommunen har i dag ikke noget tilbud til børn, som har primært fysiske handicap, men indplacerer disse børn i tilbud i andre kommuner. Bygningen ejes af organisationen LEV og grunden ejes af Frederiksberg Kommune. Den fremtidige tilbygning vil blive ejet af Frederiksberg Kommune. Som en del af Frederiksbergs Kommunes strategi for at sikre adgang til optimal service for kommunens børnefamilier opføres en tilbygning hvorved man vil kunne imødekomme behovet i kommunen. Tilbygningen, og det ændrede udeareal, forudsætter at man tillægger en tidligere materialeplads fra Søndre Kirkegård. Søndre Kirkegård har matrikelnummeret 45 cb. Dette kræver en godkendelse fra kirkeministeriet, hvilket er sat i proces. Den eksisterende bygning er færdiggjort i 1998, og er tegnet af Rørbæk Møller Arkitekter. Institutionen ligger i området Søndermarken i en klynge af tre institutioner på begge sider af borgmester Fischers vej. Børneinstitutionerne er omkranset af Søndre Kirkegård på den ene side og KAB s højhuse på den anden side af vejen. I sin tid anvendte man miljøvenlige materialer og institutionen ønsker at man ligeledes opfører tilbygningen i miljøvenlige materialer. Den eksisterende ejendom udvides med en tilbygning i et plan, tilpasset behovene for børn med vidtgående fysiske funktionsnedsættelser, sådan at der etableres en kombineret institution med de nuværende 24 pladser for børn med primært psykiske funktionsnedsættelser og 10 nye pladser til børn med primært fysiske funktionsnedsættelser i alt 34 børn. Disse børn har brug for særlige hjælpemidler såsom kørestol, lift, særlige cykler og gangstativer. Derudover skal der anlægges et nyt ude areal i form af en legeplads, som ligeledes tager højde for børn med fysiske funktionsnedsættelser. Der stilles skærpede krav til bl.a ekstra plads og ekstra materiel i både tilbygning og ude areal. Tilbygningen sammenbygges med den eksisterende bygning i to etager. Den eksisterende bygning er 462 m2(255 m2 i grundplan). I alt skal der etableres ca. 240 m2 og tillægges ca. 450 m2 grund. De i alt 702 m2 vil kunne indeholde i alt 34 børn. Dette giver 20,6 m2 bygning pr. barn og et udeareal(areal ekskl. bebygget areal / antal børn) på 25,4 m2 pr. barn. Til sammenligning er udearealet pr. barn i normale dagtilbud typisk 5-10 m2 pr. barn. 1.2 Projektets titel Magnoliahuset tilbygning til specialinstitutionen. 1.3 Projektet i hovedtræk Frederiksberg Ejendomme side 3 af 28

4 2 Organisation 2.1 Bygherren Bygherre: Frederiksberg Kommune Børn & Unge Området Smallegade Frederiksberg Direktør: Inger Andersen Dagtilbudschef: Anne-Mette Brandt Bygherrerepræsentant.: Marie Køppen Tværgård Pædagogisk konsulent: Anne Marie Rouff Bygherrerådgiver: FK Ejendomme Smallegade Frederiksberg Bygge & Projektchef: Tina Brandt Projektleder: Katrín Ragnars Frederiksberg Ejendomme side 4 af 28

5 2.2 Byggesagens organisation Bygherre B&U Direktør Inger Andersen Dagtilbudschef Anne Mette Brandt Bygherrerepræsentant: Marie Køppen Tværgård Bygherrerådgiver FKE Ansv. Leder Tina Brandt Projektleder Katrín Ragnars Byggeudvalg Projektleder FKE Katrín Ragnars Bygherrerepræsentant: Marie Køppen Tværgård Totalrådgiver Arkitekt, Ingeniør og Landskabsarkitekt Institutionsleder Helle Fuglsang Souschef Birgitte Munch Fysioterapeut Marianne Ullebjerg Hovedentreprenør Underentreprenører Frederiksberg Ejendomme side 5 af 28

6 3 Forudsætninger 3.1 Lovgrundlag - Gældende byggelovgivning - Gældende tilgængelighedskrav - Gældende arbejdsmiljølovgivning - Gældende fødevarelovgivning - Gældende planlovgivning - BR10 - Kommuneplan Bygherreforudsætninger Forud for udarbejdelse af byggeprogrammet er der via et byggeudvalg, nedsat af Frederiksberg Kommune, formuleret en række ønsker og krav til institutionens rum og arkitektur samt funktion og anvendelse. Kommunen har i udviklingen af byggeprogrammet bl.a. søgt inspiration i Erhvervs- og Byggestyrelsens Modelprogram, Institutioner for fremtiden. Byggeprogrammets værdiafsnit er udarbejdet af ledelsen på Magnoliahuset. Herudover er der, med deltagelse af fra forvaltningen og Magnoliahusets personale, foretaget inspirationsbesøg i specialinstitutionerne Bjerget, De fire birke og Troldemosen, samt besøg i Handicaporganisationernes Hus. Dette har ligeledes været medvirkende til at give inspiration til processen og formulere indholdet i projektet. 3.3 Politiske forelæggelser Frederiksberg Kommune har over budgetårene , afsat midler til etablering af udvidelse af daginstitution Magnoliahuset på Borgmester Fischers Vej. Projektets gennemførelse er afhængig af politisk godkendelse i Frederiksbergs Kommunes Børneudvalg, samt Magistrat og Kommunalbestyrelse. Projektet vil blive behandlet på følgende udvalgsmøder: Børneudvalgets behandler sagen i forhold til vægtning af underkriterier og projekteringsbevilling Magistratens behandling af sag om vægtning af underkriterier og projekteringsbevilling Børneudvalgets behandling af sag om byggeprogram Kommunalbestyrelsens behandling af sag om vægtning af underkriterier og projekteringsbevilling. Efter afholdt licitation på hovedentreprisen skal byggeriets samlede anlægsudgift godkendes og bevilges. 3.4 Hovedtidsplan Institutionen skal ibrugtages primo 2017 Hovedtidsplan er vedlagt udbudsmaterialet 06 Hovedtidsplan. Datoer for udbud: Primo Januar Se udbudsbrev og udbudsbetingelserne for datoer. 3.5 Myndigheder Totalrådgiver er ansvarlig for opnåelse og overholdelse af alle tilladelser i forbindelse med projektets gennemførelse fra projektets opstart til endelig ibrugtagning. Dette indbefatter byggetilladelser, herunder udformning og indsendelse af byggeandragende, samt opnåelse af alle øvrige myndighedsgodkendelser i forhold til gældende byggelovgivning og Frederiksberg standarder. Se for Frederiksberg standarder i forbindelse med byggeri og miljø. Anvendelse af materialepladsen forudsætter en endelig godkendelse fra Kirkeministeriet. 3.6 Genhusning Relevante politiske behandlinger og vil være: Frederiksberg Ejendomme side 6 af 28

7 24 børn fra børneinstitutionen Magnoliahuset genhuses i hele byggeperioden i en af kommunens bufferinstitutioner. Omkostninger i forbindelse med genhusning/flytning er ikke en del af totalrådgivers projekt. Der bør i planlægningen af byggeforløbet tages hensyn til, at ombygningsprojektet er fuldstændig afsluttet inden børnene flytter ind, da der er tale om særligt sensitive børn. 3.7 Økonomi Totalrådgiver er ansvarlig for, at projektøkonomien overholdes. Beløbsramme fremgår af udbudsbetingelserne. Frederiksberg Ejendomme side 7 af 28

8 4 Byggegrunden 4.1 Adresse Projektet Magnoliahuset Om- og tilbygning skal udføres på adressen: Borgmester Fischers Vej 9, 2000 Frederiksberg C Matr.nr. 45 dn, med tillæg af en lille del af 45cb(Sønder Kirkegård). På Borgmester Fischers Vej 9 bibeholdes den eksisterende specialinstitution fra 1998(tegnet af Rørbæk Møller Arkitekter)og der opføres en tilbygning. Det er en del af opgaven at vurdere om øvrige bygninger som skuret på materialepladsen kan genbruges, og hvorvidt en af de eksisterende krybbehaller skal nedrives. Magnoliahuset Borgmester Fischers Vej 9/ luftfoto Bebygget areal 255 m 2 Max. bebygget areal i dag* : 473 m 2 Fremtidige forhold: Ny institution samlet: 703 m 2 heraf eksist. bygning 463 m 2 og nybygning ca. 240 m 2 Ny grund samlet: 1566 m 2 Heraf eksist. grund 716 m 2 og tillagt grund ca.850 m 2 I etagearealet medregnes ikke areal til liggehal og skure, såfremt dette areal ikke udgør mere end 25 procent af det samlede etageareal (jf. BR10). Liggehal, skure og P-pladser tælles ikke med som friareal. Balkoner og altaner over 2,5 m 2 regnes med som friareal. *bebyggelsesprocenten må max. udgøre 80% af arealet (jf. Kommuneplan 2013) på den eksisterende grund( matrikel.nr: 45 dn) og max. 50 % på den til matrikulerede grund (en del af 45cb) - jf. kommuneplan 2013 og vedlagte bilag xx fra bygge, plan- og miljøområdet. Tegning af situationsplan som viser eksisterende matrikel og matrikel som tillægges. Obs. Byggefelts markerings skal ikke ses som et fikseret byggefelt men som en angivelse af en mulig placering af en tilbygning i éen etage på ca.240 m Planforhold 4.2 Arealforhold Eksisterende forhold: Der skal ikke udarbejdes en ny lokalplan, eller lokalplanstillæg for projektets gennemførelse se bilag xx fra bygge, plan- og miljøområdet. Grundens areal: 716 m 2 Bygningens m 2 (i 2 plan) 463 m 2 Frederiksberg Ejendomme side 8 af 28

9 4.7 Bevaringsforhold 4.4 Vejforhold Specialinstitutionen Magnoliahuset ligger i en klynge på tre institutioner som ligger på begge side af Borgmester Fischers Vej. Institutionerne ligger omkranset af Søndermarken Kirkegård som åbent grønt område, på den østlige side og KAB s markante højhusbebyggelse fra 50 erne på den vestlige side. Kvarteret er således meget sammensat og noget præget af den gennemkørende trafik på Borgmester Fischers vej. Vejen har i dag skråparkering på østlige side og der er fortov på begge sider af vejen. 4.5 Adgangs- og ankomstforhold Adgangen til byggegrunden sker fra Borgmester Fischers Vej. Der skal etableres sikker ankomst for børn, forældre og personale, og etableres gode pladsforhold for aflevering og afhentning med både barne-/ klapvogn, cykel og bil. Ifølge Kommuneplan 2013 bør alle træer over 25 år bør bevares. Der skal samarbejdes med Frederiksberg Kommunes Stadsgartner i forbindelse med hvilke træer der skal bevares. 4.8 Bæredygtighed I henhold til Kommuneplan 2013 skal kommunale nybygninger på Frederiksberg opføres som mindst Lavenergibygning klasse Desuden ønskes der i Kommuneplan 2013 at lokal afledning af regnvand skal fremmes, blandt andet ved hjælp af grønne tage, nedsivning og genbrug af regnvand, så 30 % af regnvandet afkobles fra kloaksystemet inden for 100 år. Der henvises til at en screeningsrapport som er under udarbejdelse for at kortlægge potentialet. Rapporten vil være færdig inden hovedprojekteringen igangsættes. Derudover skal byggeriet ske i overensstemmelse med Frederiksberg Kommunes retningslinjer og tjeklister i forbindelse med miljø og energi i nyt byggeri. Se bilag D. 4.6 Parkering Kommuneplan 2013 fastlægger, at der ved opførelse af nye daginstitutioner og skoler skal etableres bilparkering svarende til 1 parkeringsplads pr. 150 m 2 bebygget areal, og cykelparkering svarende til 1 plads pr. 25 m 2 bebygget areal. Krav til antal parkeringspladser i tilknytning til daginstitutioner og skoler kan dog fastsættes på baggrund af en konkret vurdering. Der skal etableres en passende mængde cykelparkering. Der skal etableres gode pladsforhold for barne- og klapvogne. Det er vigtigt at der kan køre 1-2 busser ind på grunden og holde til afsætning af børn. 4.9 Jordforhold Der er ikke foretaget geoteknisk forundersøgelse på byggefeltet. Det skal sikres, at den øverste halve meter jord på ubefæstede arealer består af dokumenteret ren jord. Ren overskudsjord kan genanvendes uden videre, mens genanvendelse af forurenet overskudsjord kan kræve en tilladelse efter 19 i Miljøbeskyttelsesloven. Specifikke forhold skal afklares med Frederiksberg Kommune Bygge, Plan, Miljø afdeling der også afgør, om en evt. genetablering af forurenet jord kræver en tilladelse. Se vedlagte bilag xx & xx Frederiksberg Ejendomme side 9 af 28

10 4.10 Placering af ny bygning Tilbygningen skal sammen med den eksisterende institutionen danne rammen om den nye specialdaginstitution for både fysik og psykisk handicappede. Placeringen af tilbygningen skal følge retningslinjerne i Kommuneplan Rammer for lokalplanlægning - for området Borgmester Fischers Vej (bilag B) se side 31 & 36. Byggefeltet fremgår af tegning T.UB.06. Udelivet omkring en daginstitution er et vigtigt aktiv i hverdagen, og derfor skal udformning, orientering og placering af institutionen ses i sammenhæng med byggefeltets udformning, kirkegården øst for og beplantningen, så der opnås gode lege- og opholdsarealer for børnene. Der er nogle store smukke træer og på området og det prioriteres meget højt, at bevare så meget som muligt. samt i sin organisation og rumlige opbygning. Dog skal det også tilstræbes, at den ydre udformning harmonerer med det omkringliggende kvarter. Bygningen bør signalere åbenhed og skabe god kontakt til omgivelser og naboer. Bygningen skal placeres, så har de mest optimale lysforhold i bygningen og sol/skygge på legepladsen. Institutionen skal opføres i gedigne og holdbare materialer med fokus på fremtidig drift og vedligehold. Obs. Det mulige byggefelt er for at vise vejledende størrelse og skal ikke opfattes som en fikseret pladsering. Placeringen skal tilvejebringe følgende forhold: Gode lysforhold i bygningen. God og sikker adkomstvej for institutionens brugere. Gode pladsforhold for cykler, kørestole, barnevogne, klapvogne mv. Gode muligheder for varieret ophold ude såvel som inde. Gode lysforhold og visuel sammenhæng mellem ude og inde. Nem transport af børn, fra stuer til soveområder ude. Nem adgang fra bygning til legeplads for alle børn som selv kan gå. Arealer både med lys og skygge, på legepladsen. Gangbroer i træ eller flisebelagt. Evt. pergola eller halvtag til sovende børn ude. Muligt byggefelt markeret med skravering. Bygningen bør have et arkitektonisk visionært udtryk. Institutionen repræsenterer fremtidens daginstitution på Frederiksberg og bør signalere dette, både i sit overordnede udtryk, Frederiksberg Ejendomme side 10 af 28

11 5 Værdier 5.1 Visionære målsætninger Temaet for den nye institution er børn med særlige behov i forhold til naturen. Sammenhængen mellem ude og inde, fokus på tilbygning og legeplads for fysisk handicappede børn og legepladsen som grønt sanserum. Magnoliahusets børn har brug for ro, og steder hvor de kan være sammen uden at være for mange sammen ad gangen. Magnoliahuset ønsker at være en institution der giver børnene tryghed, omsorg, mange forskellige oplevelser - både indendørs og udendørs. I Magnoliahuset inviteres naturen indenfor og både børn og voksne kan lide at udforske og være nysgerrige på naturen både i nærområdet og på ture. Årstiderne inddrages, bl.a. når lysets skifter afhængig af tidspunktet på dagen og når årstidernes skifter. Dagslyset skal inddrages i indretningen og i de fysiske rammer. Der ønskes gode adgangsforhold til udendørsarealer fra grupperummene - til overdækket areal og legeplads. Det er vigtigt at de kvaliteter den nuværende legeplads har, lever videre og i nogen grad genskabes i forbindelse med den nye institution. Der etableres køkken/køkkener med anretterfunktion i forbindelse med de to grupperum. Der skal etableres et nyt produktionskøkken i den eksisterende bygning. Der er brug for særligt gode forhold i forhold til opbevaring og ekstra materiel. Børnene kan have brug for op til tre forskellige hjælpemidler i hverdagen i form af kørestol, gangstativ mm. Der etableres skinnesystemer i loftet både inde og delvist ude. Da institutionen udbygges til dobbelt størrelse i stueetagens grundareal er det vigtigt at der i indretningen arbejdes med det nære i det store. Der skal etableres fællesarealer til brug for f.eks. rytmik- og sansetræning, samt øvrige aktiviteter. Der skal prioriteres at der er et naturligt flow ift. de daglige arbejdsgange i institutionen, f.eks. transport af børn til og fra legeplads og halvtag/steder man kan sove til middag. Det skal ligeledes være nemt for børnene at orientere sig og selv komme rundt i bygningen. Vi ønsker en institution hvor der er tænkt innovativt. Nøgleordene er fleksibilitet og kreativitet omkring rummenes anvendelse ift. børnenes behov og problematik. Der ønskes løsninger med mobilt eller indbygget inventar. Bygningen må gerne have vinkler der skaber små rum og nicher til leg både inde og ude. Dog skal man være opmærksom på de øgede pladskrav i forhold til kørestole og andre hjælpemidler. Der ønskes en god visuel forbindelse mellem rummene. 5.2 Det nære i det store Den nye tilbygning skal målrettes børn med primært fysiske funktionsnedsættelser, men skal samtidig kunne indrettes til børn med psykiske funktionsnedsættelser. Der etableres to grupperum med 5 børn i hver gruppe. 5.3 En typisk dag En typisk dag i Magnoliahuset kan se sådan ud. Magnoliahuset åbner kl Kl bliver det første barn afleveret af en forælder. Barnet leger i et af de to store fællesrum, mens medarbejderne gør klar til morgenmad. Frederiksberg Ejendomme side 11 af 28

12 Klokken er cirka Et barn ankommer med en forælder til Magnoliahuset. Barnet er i kørestol. Forælderen kører barnet ind ad Magnoliahusets fællesindgang. Her mødes de af institutionens fælles digitale info-tavle, som bl.a. oplyser om at de skal huske at tilmelde sig forældremødet om en uge. Barn og forælder vasker hænder i håndvasken / spritter hænderne af ved indgangen, inden de begiver sig videre hen til barnets garderobe. I garderoben hænger de overtøjet, sætter en rygsæk og lægger noget skiftetøj på plads. De hilser på en medarbejder der møder ind til kl. 8 og er i gang med at hænge overtøj i garderoben. Personalet har garderober sammen med børnene i forhold til de grupper de er tilknyttet. De tager hjemmesko på. Der er nemlig sko fri zone i hele Magnoliahuset, undtaget lige ved indgangen og i garderoben. De går hen til det fællesareal, de hører til i, hvor de børn og medarbejdere der er mødt ind er samlet. Her mødes de af et godmorgen. Der sidder et barn og spiser morgenmad sammen med en medarbejder. En par andre børn sidder med en medarbejder og tegner. Forælderen siger farvel til sit barn samt de øvrige børn og personale. En medarbejder tjekker barnet ind på en tablet. Da klokken er 8 ankommer der en handicapbus ved Magnoliahusets hovedindgang. Medarbejderne henter børn ved bussen, og de fremmødte børn og personale fordeler sig i de forskellige grupperum. Morgenmaden ryddes op. Forældre og børn der efterfølgende møder ind går direkte fra garderoben ud til børnenes respektive grupperum. Klokken 9 ankommer morgenens sidste handicap bus og alle er klar til at starte dagens aktiviteter. Formiddag Alle starter med en morgensamling i deres grupperum, hvorefter der foregår forskellige aktiviteter rundt i huset. En mindre gruppe børn og medarbejder tager til idrætsfabrikken. De kører med HT bus til en gymnastik sal på Vesterbro, hvor de mødes med en anden specialinstitution til et rytmikforløb. Enkelte børn har 1 1 træning med en fysioterapeut i træningsrummet eller med en ergoterapeut i et mindre lokale. Nogle børn laver fysisk træning, eksempelvis gangtræning i gangstativer eller gåvogne på de brede gang arealer. Et barn køres hen til gyngen opsat i loftet i fællesarealet. I fællesrummet er der opsat skinner med mulighed for at opsætte hængekøjer og gynger i forskellige størrelser. I disse arealer er der desuden plads til de hjælpemidler (kørestole, gangstativer m.v.) når børnene ikke benytter dem. Et andet barn er med en medarbejder hos talepædagog i talepædagogens rum. Psykologen sidder i psykologrummet og tester et barn. Frokost og sovetid En gruppe børn sidder rundt om et bord i grupperummet og spiser den gode sunde hjemmelavede mad fra køkkenet. Nogle børn har medbragt egen mad hjemmefra. Maden skal tilberedes let og pædagogen på stuen går i anretterkøkkenet tæt ved grupperummet og varmer maden i microovnen. Barnet mades. Til de børn der er på tur, har køkkenet smurt madpakker, hvis gruppen ikke er tilbage til frokost tid. Efter frokosten ryddes der op og de af børnene der skal sove, får de skiftet ble. I puslerummet er der lift til de børn som har fysiske funktionsnedsættelser. De børn der skal sove udenfor, puttes under den overdækkede plantedækkede pergola, ved stuen de går på. De børn der ikke skal sove, samles i et andet grupperum, hvor en medarbejder kan holde opsyn og samtidig være sovevagt for børnene, som sover ude. De børn som sover inde samles i grupperummene, hvor der er et skab med små senge, hvor hvert barn har sin egen seng med sengetøj. De medarbejdere der ikke passer børn, holder skiftevis frokostpause i personalerummet. Frederiksberg Ejendomme side 12 af 28

13 Et par medarbejdere laver dokumentationsarbejde ved to af husets arbejdsstationer. Det kan være med skriftlig dokumentation, statusrapporter, mål og handleplaner, udviklingsbeskrivelser, billedmateriale til børnenes tavler eller andet. Der er trådløst netværk i hele institutionen, således at dokumentation og pædagogisk arbejde f.eks. på tablets kan foregå i hele huset. Eftermiddagen En gruppe børn er på legepladsen, her fordeler de sig og fordyber sig i leg i på de rummelige og nemt tilgængelige arealer. En gruppe mindre børn er i området omkring sandkassen sammen med en pædagog. En pædagog er i færd med at løfte et barn med liftsystemet fra sin kørestol over i sandkassen. Andre børn leger ved sanseområdet, hvor de får styrket deres sanser bl.a. ved at høre, føle og dufte. Den blandede gruppe af børn med forskellige funktionsnedsættelser benytter legepladsen sammen. Nogle børn kører omkring på trehjulede cykler eller gynger. Et af børnene skal tisse han går hen til toilettet der ligger i tilknytning til legepladsen. Klokken 15 kommer den første handicapbus til at køre en gruppe børn hjem til deres forældre. Ved ca. 16 tiden samles de resterende børn afhængigt af antal, enten i fællesarealer eller i et grupperum og en gruppe børn samles på legepladsen. Forældrene, der selv henter siger farvel og krydser barnet ud på Ipads. Kl køre den sidste bus med en gruppe børn fra Magnoliahuset. Kl lukker Magnoliahuset. Farvel og tak for i dag, vi ses i morgen. Nogle børn laver aktiviteter indenfor i grupperummene. En gruppe børn arbejder kreativt med maling i grupperummet. En mindre gruppe har træning i at vente på tur og have fælles opmærksomhed. Et vuggestuebarn, der har behov for at sove flere gange dagligt, bliver puttet i en barnevogn udenfor, under den overdækkede plantedækkede pergola, ved stuen de går på. Således kan personalet holde øje med barnet og samtidig være på stuen med de andre børn. En pædagogstuderende modtager vejledning i et af samtalerummene. Ved 14 tiden spises der eftermiddagsmad i de forskellige grupperum. Der kan evt. være en gruppe børn der spiser sammen med et par medarbejdere på legepladsen. Frederiksberg Ejendomme side 13 af 28

14 6 Institutionen 6.1 Børnetal Denne beskrivelse påvirker både funktionerne i den eksisterende bygning og i den nye tilbygning. I visse tilfælde kan det være vigtigt at ændre funktion på lokaler i den eksisterende bygning. I den fremtidige institution skal fordelingen være: 2 grupper af 5 børnehavebørn, som primært er fysisk handicappede = 10 børn i den nye tilbygning. 6 grupper af 4 børnehavebørn = 24 børn i den eksisterende hovedbygning. Det samlede tal bliver 34 børn i alt. 6.2 Hovedindgang Der ønskes én fælles hovedindgang. Hovedindgangen er børn og forældres første møde med institutionen og skal derfor være en åben og imødekommende oplevelse og give et positivt indtryk af institutionen. Der skal være god mulighed for at forældre og børn kan afvikle deres ankomst- og afskedsritualer. For at sikre god kontakt mellem ledelsen og brugere af institutionen ønskes lederkontoret fortsat placeret synligt i tilknytning til indgangen. Der skal være plads til at forældre kan orientere sig omkring børnenes dag i institutionen, forældremøder, foredrag mv. på digital logbog / info-tavle. Der er ønske om skofri zoner i institutionen. Der skal indrettes plads til at tage sko af og blå fodposer på ved disse overgangszoner Området hvor det er muligt at stille medbragte køretøjer, klapvogne, etc. under aflevering og afhentning skal evt. forstørres. 6.3 Grupperum Grupperummet er børnenes trygge base i institutionen og skal være indrettet til flere former for anvendelse, leg og udfoldelse - både af fysisk- og stille karakter forskellige værkstedsfunktioner. Der er ønske om, at hvert grupperum får et kendetegn og en særlig funktion, der giver identitet til rummet. Institutionens børn kan så besøge hinanden og låne hinandens faciliteter Grupperummets areal kan være fordelt på f. eks et mindre og et større rum, under forudsætning af at der er indbyrdes kontakt mellem rummene og at det samlede grupperumsareal forbliver det samme. Ønsket om at omdrejningspunktet for institutionen er forbindelsen til legepladsen og bør afspejles i indretningen af grupperummene. Grupperummene ønskes indrettet fleksibelt så der til hver en tid kan tilpasses en ændring i alderssammensætningen af gruppen. Der er ønske om, at så vidt muligt, etablere grupperummene i direkte forbindelse med ude arealerne (terræn), med god visuel forbindelse mellem ude og inde. De ønskes masser af lys både dagslys og kunstigt lys. Varierende vinduesstørrelser så der bl.a. kan ses hele træer. Legekarnapper / siddenicher med fint udsyn til udearealer. Grupperummene ønskes placeret, så der kan arbejdes i funktionsopdelte teams. Grupperummene kan med fordel adskilles med hjælp af skyde/folde vægge, så at det er muligt at lægge flere grupperum sammen. Der skal være visuel forbindelse fra grupperum til toilet /puslerum. Der skal være frit gulvareal til leg og det skal være nemt at møblere og at ommøblere efter behov. Frederiksberg Ejendomme side 14 af 28

15 Der er behov for et stort depotrum i forbindelse med grupperummene. Der skal være et mindre anretter køkken integreret i grupperummene. 6.4 Fællesrum Der skal etableres et nyt fællesrum i tilbygningen hvor alle kan samles til bl.a. fælles morgenbord, til aktivitet, leg, afholdelse af forældremøder, personalemøder ect. Dette rum indeholder også sanserums faciliteter og rytmikrums faciliteter. Her er der, som i de øvrige rum etableret loftlifte. Disse kan i fællesrummet benyttes til hængekøjer og andet. 6.5 Soverum Der skal anvises et aflukket område hvor børnene kan sove. Arealet kan med fordel, i det tidsrum hvor børnene ikke sover, bruges til anden aktivitet. Der skal disponeres plads til at alle børn sover indendørs samt plads til soveskabe eller andre fleksible soveløsninger. 6.6 Toiletter / puslerum Hvert grupperum skal have direkte adgang til puslerum. Der ønskes direkte adgang og visuel forbindelse mellem grupperum og toiletter/ puslerum, samt gode oversigtforhold for pædagogerne. Toiletter/ puslerum skal dimensioneres med god plads, så der er mulighed for at hjælpe børnene, men også albuerum til at børnene kan manøvrere rundt i kørestole og i det omfang det er muligt selv kan øve sig i at tage tøj af og på. Der er vigtigt med god ventilation og det vil være optimalt, at der kan åbnes vinduer til det fri. 6.7 Garderober Garderoberummene placeres i et naturligt flow i forbindelse med indgang fra legepladsen og grupperummene. Garderoberne skal placeres i umiddelbar tilknytning til grupperummene. De skal ligge tæt på legepladsen med mulighed for, at det enkelte barn nemt selv kan gå ind og ud. Garderoberne kan med fordel fungere som gennemgangsrum mellem ude og inde. Der skal være mulighed for at flere børn kan skifte tøj samtidigt og garderoberne skal udformes så børnene i stort omfang kan nå deres ting selv og være selvhjulpne. Der kan indrettes færre garderoberum, hvis de to grupperum deles om et større garderobeareal. 6.8 Tørrefaciliteter Der skal etableres mulighed for tørring af vådt tøj. Primært ønskes tørrerum frem for tørreskabe. Ved særskilte tørrerum, skal tørrefunktionen, så vidt muligt, ske ved alternativ energi suppleret med passende ventilation. Eventuelle tørrerum skal kunne anvendes til andet formål i sommerhalvåret. 6.9 Fordelingsarealer Det skal tilstræbes, at fordelingsarealer får karakter af små rumligheder, der tilbyder mulighed for leg af forskellig karakter. Her skal indtænkes ekstra bredde for at kunne passere frit i kørestol og parkere ekstra materiel som kørestole, gangstativer etc Anretterkøkken i grupperummene Frederiksberg Ejendomme side 15 af 28

16 Der skal der etableres mindre køkkener integreret i grupperummene I umiddelbar nærhed til grupperummene og anretterkøkkenerne bør være opmagasineringsplads til madvogne 1 vogn pr. grupperum. Køkkenet skal indeholde faciliteter til opbevaring af fødevarer, og skal indeholde et selvstændigt mindre depotrum/spisekammer Print- og kopirum Der skal etableres print og kopirum i den eksisterende kælder. Dette kræver at der etableres et netværksstik i kælderen. Et rum i eller i forbindelse med depot indeholdende printer, kopi- og lamineringsmaskine, samt lille afsætningsbord og mulighed for materialeopbevaring Produktionskøkken Der etableres produktionskøkken i det eksisterende køkken, som skal udvides med eksisterende kontor. Køkkenet skal producere mad til hele institutionens børn. Det skal sikres, at personalet uhindret kan køre en madvogn fra køkkenet til grupperummene. I køkken eller umiddelbar nærhed bør være opmagasineringsplads til madvogne 1 vogn pr. grupperum. Køkkenet skal indeholde faciliteter til opbevaring af fødevarer, og skal indeholde et selvstændigt depotrum. Der skal være mulighed for, at bestille varer via pc ved et lille kontor bestående af skrivepult eller lign. Opvask skal indrettes i rum som er adskilt fra madproduktionen Kontor Institutionens kontor er i dag placeret i tilknytning til hovedindgangen, for at sikre god kontakt mellem ledelsen og brugere af institutionen. Der skal etableres et nyt kontor andetsteds i projektet Samtalerum Der skal indrettes 1 samtalerum til fx forældresamtaler og ppr medarbejder, men også til samtaler af mere uformel karakter personalet mellem eller som edb-arbejdsrum for personalet. Rummene skal have plads til et mødebord med 4-6 siddepladser. Rummene skal kunne afskærmes visuelt fra andre rum/ gangarealer Personalerum Personalerummet skal placeres således, at det er nemt at komme til og fra faciliteterne for alle medarbejdere. Det skal rumme pausefacilitet for cirka 5 personer ad gangen. Der skal være mulighed for konferenceopstilling for cirka 17 personer i alt gerne samlet (evt. ved inddragelse af nærliggende rum. Personalerummet skal placeres tæt på samtalerummet.styrkes. Der ønskes ikke direkte forbindelse mellem samtale- og personalerum. Personalerummet skal fungere både som pauserum og kontorarbejdsplads. Medarbejderne skal have mulighed for afkobling og spisning, samt at bestille varer og forberede aktiviteter. Der etableres to 2 uformelle IT arbejdspladser til mindre opgaver, - kan fx være ståpladser. Der skal være thekøkken. Frederiksberg Ejendomme side 16 af 28

17 6.19 Depoter 6.16 Personalegarderober Der etableres en personalegarderobe med dimensioneret plads til 4 medarbejdere i hver børnegarderobe. Hvis personalegarderoben placeres andre steder, skal der ved børnegarderoberne være plads til skiftetøj for personale tilknyttet gruppen. Der skal etableres garderobeplads for 10 ekstra personaler i nærheden af deres arbejdsområder. Der skal være mulighed for at hænge overtøj ved personalerummet Personaletoiletter Der skal etableres 1 personaletoilet pr. 12 medarbejdere. 1 toilet skal indeholde bruserum gerne centralt placeret. Toiletterne skal fordeles hensigtsmæssigt i bygningen, bl.a. ved personalerum og køkken, og der skal etableres minimum 1 personaletoilet på hver etage. Der etableres rigeligt med depotplads, hensigtsmæssigt fordelt i hele institutionen. Der skal være nem adgang til materialer fra grupperum. Specifikt ønskes disponeret: Depotplads i grupperum / fællesrum, gerne som indbyggede skabe. Der skal i de fællesrum som anvises til soveplads for børnehavebørn etableres opbevaring af soveskabe. Depotplads (opvarmet) for opbevaring af dyne, pude madras til hvert barn der sover i ude. ca. 3 børn. Ved fællesrum etableres 1 fælles depotrum til opbevaring af større materialer som fx træningsbolde og musikinstrumenter. Minimum 3 m2. Opvarmede depotrum(hvis ude) eller særskilte nicher til ekstra kørestole, særlige cykler, gangstativer o.a specialudstyr. 1 større depot til store effekter og storindkøb af fx bleer, linned og rengøringsartikler evt. kan eksisterende depotrum anvendes. 1 depot i tilknytning til grupperummenes anretterkøkkener. Min. 3m Rengørings- / vaskerum 6.18 Handicaptoilet Der er allerede etableret 1 handicaptoilet i den eksisterende institution. Der er umiddelbart ikke behov for flere. Hvis omstruktureringer af brugen af den eksisterende bygning kræver at dette handicap toilet laves om til puslerum skal handicaptoilettet etableres andetsteds. Rengøringsrum og vaskerum skal placeres hensigtsmæssigt og således at der er adgang til alle rum med bl.a. en rengøringsvogn. Evt. kan det eksisterende rengøringsrum benyttes. Det vurderes dog at der er behov for et nyt vaskerum Teknikrum og installationer For specifikationer se (Se byggeprogram, del 2). Frederiksberg Ejendomme side 17 af 28

18 6.25 Vandrum 6.22 Udetoilet / puslerum Der skal etableres stor vådområde med kar. Ligeledes etableres flere brusere på væggen. Der skal være adgang til 1 toilet/ puslerum direkte fra legepladsen. Toilettet skal være tilgængeligt for børn uden ledsagelse af voksne Overdækket pergola - ude Der skal etableres en overdækket pergola, eller lignende faciliteter, for børn som sover ude i enten krybber eller barnevogne. Pergolaen skal etableres ved stuen de går på, så de nemt kan overvåges fra grupperummet. Der skal være mulighed for at gå tørskoet mellemoverdækning og grupperum. Der skal, i tilknytning til overdækningen, etableres indendørs opbevaring af personlig dyne, pude og madras til hvert barn. (se pkt. 7.24) 6.24 Fysioterapi, Ergoterapi & træningsrum Alt. Eksisterende fysioterapimateriel skal overflyttes fra eksisterende rum (se afsnit om inventar). Der skal være plads til at 1-2 fysioterapeuter og en ergoterapeut arbejder samtidig. Der skal evt. etableres et mindre særskilt rum med trampolin. Alt materiel skal kunne gemmes på stativer ell. lignende på væggene. Frederiksberg Ejendomme side 18 af 28

19 6.26 Lokaleoversigt Fremtidige forhold: Arealer er vejledende minimumsarealer. Arealkrav til grupperum ifølge BR10 kan eventuelt placeres i fællesrum, men disponering og indretning af gode grupperum skal prioriteres. Rum / funktion Antal m 2 Placering & pladskrav 6.2 Hovedindgang Grupperum med integreret anretter køkken 2 2 x 50 m 2 Placeres i tæt tilknytning til garderobe, fællesrum og udearealer, samt med direkte adgang til toilet/puslerum. Placeres i tilknytning til grupperum. Køkkendepot 2 5 m 2 (min) I tilknytning til anretter køkkenet. 6.4 Fællesrum m Soverum m 2 Der skal anvises et aflukket område hvor børnene kan sove. 6.6 Toiletter / puslerum 1-2 Min.: 14 m 2 Skal differentieres i: 2 puslepladser og et toilet pr. rum. 6.7 Garderobe 10 stk. 1 garderobeplads pr. barn (10 stk. i alt) Garderoberne skal placeres i forbindelse med ankomst og grupperum - gerne med direkte adgang til udearealer. 6.8 Tørrefaciliteter 1 Skal placeres i tilknytning til børnegarderoberne. Skal enten være tørreskabe eller 1 selvstændigt tørrerum pr etage. 6.9 Fordelingsarealer 1 Fordelingsarealerne skal også tænkes som led i bevægelses og træningsaktiviteter Anretterkøkken 1-2 Skal dimensioneres til anretning til 5-10 børn. Kan enten placeres i grupperummene eller i tilknytning til fællesarealerne Produktionskøkken 1 Etableres i eksisterende køkken og kontor Kontor 1 Skal etableres i stedet for eksisterende kontorsom inddrages i produktionskøkken. Skal rumme 2-3 arbejdspladser. Frederiksberg Ejendomme side 19 af 28

20 6.13 Print- kopirum 1 etableres i eksisterende kælder 6.14 Samtalerum 1 Dimensioneres til 4-6 personer Personalerum 1 Skal rumme spise-/pauseplads til 10 personer. Skal rumme 2-3 fleksible IT-arbejdspladser Personalegarderober 1 Dimensioneres til 10 medarbejdere. Placeres evt. sammen med børnenes Personaletoiletter 1 Min. 1 som skal være skal være med brus Handicaptoilet 0 Findes allerede Depoter Der skal etableres fælles nærdepot i et reelt rum til fællesrummet. Stort fællesdepot. Skal være reelt rum. Depot til ekstra handicap materiel, som ekstra kørestole, særlige cykler, gangstativer o.a specialudstyr. Ca. 3 hjælpemidler pr. barn Rengøringsrum/ Vaskerum 1 1 Skal have niveaufri adgang til alle etager med rengøringsvogn. Vaskemaskine/tørretumbler skal være industrimaskiner Teknikrum Udetoilet / puslerum 1 Kan være et af puslerummene som skal have direkte adgang fra legepladsen Overdækket Pergola Madrasdepot 1 1 Skal være skyggefuldt. Skal placeres tæt på grupperum. Med plads til 3-5 krybber eller barnevogne Fysioterapi, Ergoterapi og træningsrum 1 Det eksisterende fysio terapirum kan evt. nedlægges og bruges til alternativt formål. Dette vil kræve et ekstra rummeligt fysioterapirum i tilbygningen Vandrum 1 Der indrettes et separat vandrum. Frederiksberg Ejendomme side 20 af 28

21 7 Inventar 7.1 Generelt Projektet skal også når det gælder inventar tænkes som et samlet hele. Dvs. hvis der sker omrokeringer i den eksisterende bygning som gør at der kommer til at mangle inventar skal dette medtages i projektet. Placering af inventar i projektforslag ønskes medtaget dels for at få et helhedsorienteret projekt, men også for at anskueliggøre brugen af de viste rum. Løst inventar er en bygherreleverance, hvor Frederiksberg Ejendomme i samråd med totalrådgiver, brugerne og bygherre udarbejder projekt. Det skal være nemt at møblere og ommøblere og derfor ønskes så vidt muligt angivet indbyggede reoler, mobile møbler og inventar, som kan understøtte forskellige brugssituationer. Der skal anvises gode muligheder for opbevaring, så materialer og andet kan opbevares i umiddelbar nærhed af, hvor det skal bruges. Inventaret skal være med til at skabe identitet til rummene, og må i sin anvendelse gerne opfordre til en alsidig anvendelse, og skabe rum i rummet. For at opnå et helhedsindtryk skal institutionens løse og faste inventar tænkes sammen med bygningen og være med til at give identitet til rummene. Der skal ophænges skinnesystemer integreret i loftbeklædningen i alle rum. Nedenstående afsnit beskriver for hver rumtype kravene til det inventar som ønskes. 7.2 Hovedindgang/ indgange Ved alle indgange skal der etableres varmegalvaniserede skraberiste på min 500 x1000. Ved indgange til børnegarderober kan indtænkes vandhane til støvlevask. Håndvask ved ind-udgange. Reoler til placering af sko ved skofri-zoner. Elektroniske infotavler og oversigtstavler. 7.3 Grupperum De to grupperum bør indeholde noget særligt, som er identitetsskabende og som kendetegner det enkelte rum. Det vil give mulighed for at man på tværs af grupperne har noget særligt at byde på, og kan gøre det interessant for grupperne imellem, at komme på besøg, låne og bruge hinandens faciliteter. Spiseplads - De fleste af disse børn vil spise i deres kørestole. De øvrige børn skal spise på taburetter eller høje indstillelige stole. Opbevaring - Se pkt Fællesrum I det store fællesrum skal skinner i loftet benyttes til bevægelsesredskaber. Rummets inventar skal understøtte de mere aktive og pladskrævende aktiviteter, som rytmik/sang/gymnastik og værkstedsfunktioner. Rummet bør indrettes med mobile møbler, suppleret af rig mulighed for opbevaring af materialer. Der skal ind tænkes flytbare rumdelere, så rummet kan bruges til forskellige lege og aktiviteter. 7.5 Soverum Der skal i de rum/fællesrum som anvises til soveplads for børnehavebørn disponeres opbevaring af soveskabe. Ét soveskab har 6 sovepladser (måler 140 x 48 cm, bxd). Frederiksberg Ejendomme side 21 af 28

22 Der kan tænkes i flexible soveløsninger, med f.eks. podier med indbygget senge. Af hygiejnemæssige årsager må madrasser ikke ligge direkte på gulvet og de skal opbevares adskilt i reoler/skabe. Soveskabe til alle 10 børn. Der kræves god belysning. 7.6 Toiletter / puslerum Generelt Puslepladser skal være hæve-/ sænkeborde med vask og bruser. Pusleborde måler som standard 80cm x 130cm, og der ønskes minimum 120 cm frirum foran pusleplads. Dog skal der tages højde for en venderadius på 150 cm for kørestole. Der skal etableres to puslepladser i hvert puslerum(alternativt 3 hvis puslerummene deles). I forbindelse med puslepladsen skal der etableres god opbevaringsplads til børnenes skiftetøj, bleer mv. Reoler placeres over eller i hensigtsmæssig afstand fra pusleplads. Toiletter leveres i lille størrelse til puslerummene. Til øvrige toiletter leveres toilet i voksenstørrelse. Der leveres berøringsfri blandingsbatterier, hæve sænke vask og spejl over vask i fuld længde. Grupperum Til hver grupperum indrettes toilet/puslerum med: 2 puslepladser(alternativt 3 hvis puslerummene deles). 1 Handicapbørnetoiletter med plads omkring til voksenhjælp. 1 hæve/sænkebar vask 7.7 Garderober Hvert barn skal have sin egen garderobeplads. Pladsen skal være rummelig med plads til taske, regntøj, støvler, skiftetøj mm. Garderoberne skal være minimum 40 cm i bredden og 50 cm i dybden, uden bænk. Der skal etableres siddemulighed for personale og forældre, der giver mulighed for at hjælpe børnene. Se også pkt vedr. personalegarderobe som ønskes indrettet i børnegarderoben. 7.8 Tørrerum Hvert grupperum skal have 1 tørreskabe pr.grupperum eller tilsvarende plads i fælles central tørrerum. Tørrerum skal have ca. 2 m bøjlestang pr. gruppe. Bøjlestang kan ophænges i flere højder. Der skal være bordplade med udslagsvask. 7.9 Fordelingsarealer Der ønskes mulighed for udstilling af børnenes kreativitet på vægge eller i udstillingsvinduer i ydervægge. I fordelingsarealerne skal have der være mulighed for at opbevare ekstra materiel som anvendes af børnene Print- og kopirum Bordplade med plads til lamineringsmaskineplads. Plads til printer og kopimaskine samt rigeligt med reoler til opbevaring af papir mm. Indrettes i eksisterende kælder. Alle forhold skal overholde gældende standarder for handicappede Samtalerum Frederiksberg Ejendomme side 22 af 28

23 Samtalerummene skal have plads til et mødebord med 4-6 pladser, og minimum 1 væg til et whiteboard/opslagstavle Handicaptoilet Findes allerede i institutionen Personalerum Personalerummet skal tilbyde pausemulighed for op til 10 medarbejdere på samme tid. Der skal anvises spiseplads og mulighed for afslapning i sofa eller lignende blødt møblement. Der skal angives mulighed for at arbejde ved 2-3 fleksible arbejdspladser, og indtegnes reoler med plads til tidsskrifter og faglitteratur. Rummet skal have mindst en væg til whiteboard/ opslagstavler. Der skal være plads i nærheden til at hænge overtøj. Thekøkken skal indeholde vask, køleskab, opvaskemaskine, microovn, kaffemaskine samt plads til service Personalegarderober Til hver af de voksne skal være en garderobeplads, indeholdende knager eller bøjlestang samt skohylde og aflåseligt taskeskab. Taskeskabe skal være 40x40x40 cm og må maksimalt opstilles 4 stk. i højden. Hvis personalegarderoberne ikke placeres i børnegarderoberne, skal der her være plads for at hænge overtøj i løbet af dagen. Der skal ved hver stue placeres 4 knager, støvlehylde og små taskeskabe eller nøgleskab til de tilknyttede medarbejdere Personaletoilet 7.18 Depoter Grupperum / fællesrum: Indbyggede skabe 3-4 stk. pr. gruppe Indbyggede skabe 3-4 stk pr. fællesrum Nærdepot ved fællesrum: Skabe, hylder og knager. Skal indrettes så der også kan være store ting i rummet. Stort fællesdepot: Stålreoler overalt. Plads til afsætning af paller. Der kræves god belysning. Køkkendepot i tilknytning til anretterkøkkenet: Se under 7.10 Anretterkøkken Depot til ekstra handicap materiel Depot til ekstra handicap materiel, som ekstra kørestole, særlige cykler, gangstativer o.a specialudstyr kan evt. være i forbindelse med fordelingsareal Rengørings- / vaskerum Rengøringsrum og vaskerum skal placeres hensigtsmæssigt og således at der adgang til alle rum med bl.a. en rengøringsvogn. Indrettes med toilet, håndvask, spejl og mindre skab til personalets personlige hygiejneartikler. Personaletoilettet skal indrettes med badefaciliteter. Hvis badefaciliteter findes i huset allerede er dette ikke nødvendigt Teknikrum og installationer For specifikationer se Byggeprogram, del 2 - Materialer og Tekniske krav Frederiksberg Ejendomme side 23 af 28

24 7.23 Udetoilet / puslerum Et af de nyetablerede puslerum skal have direkte adgang fra legepladsen Overdækket plads til barnevogne/madrasdepoter Der skal etableres overdækket plads til 2-3 barnevogne eller krybber i tilknytning til grupperum. Standardkrybber måler 60 x120 cm og der skal regnes med en fri bredde på 80 cm ud for en langside af hver krybbe. Madrasdepoter: Der skal i tilknytning til overdækningerne etableres indendørs / opvarmet opbevaring af dyne, pude og madras til hvert barn. Der skal etableres adskilte rum for opbevaring af udstyr til hvert barn Fysioterapi, Ergoterapi og træningsrum Alt eksisterende fysioterapi materiel skal overflyttes fra eksisterende rum. Der skal være plads til at 1-2 fysioterapeuter og en ergoterapeut arbejder samtidig. Der skal evt. etableres et mindre særskilt rum med trampolin. Alt materiel skal kunne gemmes på stativer ell. lignende på væggene. Der skal evt. tilkøbes flere maskiner og etableres en ribbevæg med en til to ribber. Frederiksberg Ejendomme side 24 af 28

25 8 Udearealer / legeplads 8.1 Generelt Under udformningen af legepladsen skal hensyn til børn med fysiske funktionsnedsættelser og til svagtsynede børn vægtes højt. Der skal således etableres befæstede udearealer til kørestole. I den nye legeplads areal skal der tages maksimal højde for, at bevare så mange af de nuværende træer som mulig og disponere byggeriet således at orientering i forhold til verdenshjørnerne fremmer gode og størst mulige lege- og opholdsarealer for børnene. I disponering af udearealerne skal det tilstræbes, at der ved hjælp af terræn og beplantning skabes et miljø, der indeholder variation i store og små, åbne og lukkede rum, samtidig med at det opfattes som et stort hele. Beplantningens rolle er en afgørende faktor for at skabe rumligheder af varierede karakter, der byder på forskellige oplevelsesmuligheder. Der ønskes karakterfulde og robuste landskabsrum, hvor der fokuseres på miljø og natur. Funktionerne skal kunne ændres i takt med tiden for at opfylde fremtidige behov, mens de landskabelige rammer består. Alt udendørsareal inklusive legeredskaber indgår i rådgivers projekt. 8.2 Legeplads Legepladsen indgår som pædagogisk udviklingsrum på linje med institutionens øvrige rum. Uderummene skal ikke mime de indre rum men i udgangspunktet tilbyde andre oplevelser og udfoldelsesmuligheder. Her gives mulighed for en anden form for udfoldelse end børnene har inden døre, her erfarer børnene i højere grad med hele kroppen. De udendørs legeområder skal kunne give børnene en oplevelsesrig og udfordrerne stimulering, og være et sted, der indbyder til eventyr, giver plads til at eksperimentere og udfordre sig selv. Legepladsen bør således rumme en mangfoldighed af muligheder for leg, udforskning og ophold. Legepladsen skal indrettes i tråd med institutionens samlede særkende om at arbejde med naturen. Den skal være udfordrende og sanselig stimulerende ved dufte, lyde, lys og mørke, stort og småt. Stille rum Rum til stille leg placeres imellem de øvrige aktiviteter. Der skal etableres et rum til stille leg for de mindre børn tæt ved bygningen. Der bør være mulighed for leg med sand i mindst ét stilleområde. I sandkassen skal der være en disk til købmandsleg og madlavning og etableres siddefunktion ved kanten eller som fritliggende bænke i sandkassen Der må ikke placeres afløb i umiddelbar nærhed af sandkassen, da de stoppes til med sand. Sandkassen skal etableres med fast bund og kunne overdækkes af et sandkassenet, for at forhindre, at sandet forurenes med afføring fra katte eller ræve. Sandkassen bør have mulighed for overdækning og /eller placeres i skyggefulde omgivelser. Aktivrum Rum til aktiv leg er motorisk udfordrende legeområder, de indrettes til gruppeaktiviteter, klatrelege og bevægelseslege. Som et aktivt rum etableres arealer for brug af cykler, mooncars og boldspil med den til formålet rette belægning. De meget støjende aktiviteter skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til de stille aktiviteter, således at de ikke forstyrrer de mere stille lege, ligesom det ikke vil være hensigtsmæssigt at placere et aktivrum op af en liggehal. Der skal etableres stier mellem aktiviteterne, således at personalet nemt kan komme rundt på legepladsen. Mellemrum / små rum Frederiksberg Ejendomme side 25 af 28