Perspektiverende billedmateriale til tema Farver påvirker hinanden Efterbilleder/Komplementærfarver: Dias 2-9 Farvede skygger/simultankontrast: Dias 10-21 Farver skaber rum: Dias 22-23 Illustration af øje tværsnit: Dias 24
Efterbilleder/Komplementærfarver Kristian Zahrtmann, 1843-1917 Selvportræt en face. Lampelys. 1914. Tilhører Statens Museum for Kunst, København SMK Foto Tekst: Kunstnerens selvportræt er hovedsageligt malet i den stærke farvekontrast violet gul, og han har leget med forskellige farvenuancer indenfor de to farver. De blå øjne og de turkise farvestrøg i hovedklædet står komplementært til hans orange hud og hans orange klædestykke ved halsen. De grønne nuancer i hans tørklæde og i hans skjorte bliver modsvaret med komplementærfarven til grøn - rød - i ansigtet og tørklædet. Et maleri bygget op om komplementærfarverne giver et stærkt og energifyldt udtryk.
Kristian Zahrtmann, 1843-1917 Selvportræt en face. Lampelys. 1914. Tilhører Statens Museum for Kunst, København SMK Foto
Poul Gernes, 1925 1996 Uden titel. 1968-1969. Tilhører Statens Museum for Kunst, København SMK Foto Tekst: Det er svært at fokusere på et bestemt sted i maleriet, fordi farvecirklerne er så stærke i deres farvenuance, at de næste slås mod hinanden for at få pladsen i vores synsfelt. Men betragter man farvecirklerne én for én og længe nok, begynder rækker af cirkler at dukke op på den sølvfarvede baggrund. De lysende cirkler på den grå baggrund er efterbilleder og findes altså kun som optiske fænomener. Efterbillederne har komplementærfarverne til cirklernes farver.
Poul Gernes, 1925 1996 Uden titel. 1968-1969. Tilhører Statens Museum for Kunst, København SMK Foto
J.F. Willumsen, 1863-1958 Selvportræt. 1932 Tilhører J.F. Willumsens Museum J.F. Willumsens Museum Tekst: Maleriet er et selvportræt af Willumsen fra 1932. Maleriet er malet i en tegneserieagtig stil, med stærke farver og en konturlinje rundt om figuren. Den mørke frakke og den grønne, ensartede baggrund dominerer billedet. Men den magentafarvede butterfly er billedets blikfang. Selvom den kun fylder lidt i billedet, lægger vi mærke til den. Den er komplementærfarven til baggrundens grønne baggrund. Læg en finger hen over butterflyen og se, hvad dens fravær gør ved billedet. Uden den magentafarvede butterfly virker billedet dødt. Willumsen har skabt en dynamik i maleriet og sammenhæng mellem baggrund og butterfly ved at benytte sig af komplementærfarverne grøn og magenta.
J.F. Willumsen, 1863-1958 Selvportræt. 1932 Tilhører J.F. Willumsens Museum J.F. Willumsens Museum
Frede Christoffersen, 1919-1987 Aften. Skagen. 1955 Tilhører Statens Museum for Kunst, København SMK Foto Tekst: Kunstneren har arbejdet med den lysvirkning og farvevirkning, der dannes som følge af et efterbillede, når vi kigger op mod solen. Han billedliggør solen i farver, der fremstår så stærkt, at det gør ondt i vores øjne, når vi kigger på denne farvekombination af gulgrønne, gule og violette nuancer. Hvis man kigger ganske kort tid på solskiven, dannes der et efterbillede, når øjet flyttes til et andet punkt. Komplementærfarvernes kraft er lukket inde i cirklen, og skal give os et billede af sollysets energiladning.
Frede Christoffersen, 1919-1987 Aften. Skagen. 1955 Tilhører Statens Museum for Kunst, København SMK Foto
Farvede skygger/simultankontrast J.F. Willumsen, 1863-1958 Aftensuppen. 1918 Tilhører J.F. Willumsens Museum J.F. Willumsens Museum Tekst: I maleriet har Willumsen skildret sin familie i færd med at spise et middagsmåltid. Hans kone Edith øser suppe op til børnene Gersemi og Anse. Rummet, de sidder i, er domineret af en stor gul lampe, der sender kraftige stråler ned over familiemedlemmerne og spisebordet. I Ediths hvide skjorte danner der sig blålige skygger. Willumsen har iagttaget, hvordan det gule lys optisk fremkalder blålige skygger på den hvide skjorte. Det gule lys har komplementærfarven til skyggens blå farve.
J.F. Willumsen, 1863-1958 Aftensuppen. 1918 Tilhører J.F. Willumsens Museum J.F. Willumsens Museum
J.F. Willumsen, 1863-1958 Badende børn på Skagens Strand. Generalprøve. 1909 Tilhører J.F. Willumsens Museum J.F. Willumsens Museum Tekst: Maleriet forestiller børn, der løber og leger på stranden. Willumsen har gengivet, hvordan det kraftige sollys rammer børnenes kroppe, og danner skygger i det rødgyldne sand. Willumsen har malet skyggerne blåviolette - han har sikker iagttaget de farvede skygger i naturen og ønsket at videregive dette fænomen i sit maleri. Men Willumsen har overdrevet skyggernes blå farve, da man aldrig i virkeligheden vil kunne opleve en skygge med så kraftig en blå farve. I maleriet anvender Willumsen den blå farve i samspil med børnenes gyldne kroppe farver, der er komplementære som et malerisk greb til at skabe sammenhæng med. Kontrasten mellem den varme gyldne farve og den kolde blå. Jo mere blå skyggen er, jo mere varm og gylden oplever vi solens lys og det gyldne sand. Den gule farve forstærker skyggens blå farve og vise versa.
J.F. Willumsen (1863-1958) Bandene børn på Skagens Strand. Generalprøve, 1909 Tilhører J.F. Willumsens Museum J.F. Willumsens Museum
Theodor Philipsen, 1840-1920 En sen efterårsdag i Dyrehaven. Solskin. 1886 Tilhører Statens Museum for Kunst, København SMK Foto Tekst: Ganske få solstrejf kommer til syne i forgrunden på det grønne plænestykke og skovvejen. Træernes skygger aftegnes i halvdiagonale former i blåviolette farver. Et køligt efterårsmotiv - et skyggelandskab som domineres af skyggernes blåviolette toner.
Theodor Philipsen, 1840-1920 En sen efterårsdag i Dyrehaven. Solskin. 1886 Tilhører Statens Museum for Kunst, København SMK Foto
Niels Larsen Stevns, 1864 1941 Skovbillede. 1941 Tilhører Statens Museum for Kunst, København SMK Foto Tekst: Et abstrakt fortættet landskab, hvor gennemstrømningen af lyset skaber en farvesymfoni af de grønne graners farver og skyggefarven violet: Disse skyggefarver blev brugt i maleriet fra det moderne gennembrud (1870) for at vise, at alt i naturen havde en farve, når det blev gennemlyst af solen - også skyggerne.
Niels Larsen Stevns, 1864 1941 Skovbillede. 1941 Tilhører Statens Museum for Kunst, København SMK Foto
Forskellige fotografier, der illustrerer fænomenet farvede skygger. Tekst: Det gul/orange lys fra gadelygten får cyklens skygge på fortovet til at se blålig ud. Drengens skygge mod væggen synes blålig i lyset fra den sene eftermiddagssol. Blå skygger i sneen. Blå skygger i naturen opstår primært pga. to grunde. Skyggen bliver svagt blålig pga. det blå lys fra himlen. Dette opleves ikke ved højlys dag fordi kontrasten mellem det solfyldte område og skyggeområdet er for stort. Den anden grund skyldes fænomenet simultankontrast, hvor den grå skygge tager farve efter komplementærfarven til omgivelsernes farve.
To cirkler med grå ring Tekst: De grå ringe i de to cirkler opleves som omgivelsernes komplementære farver pga. simultankontrast. Den grå farve er den samme i de to cirkler.
Farvekonstans Fotografi af fluesvamp Colourbox Tekst: Foto af fluesvampen i henholdsvis dagslys og tusmørke viser, at vi er i stand til at genkende en genstands farve uanset, hvilke lysforhold vi ser genstanden i.
Colourbox
Tekst: Illustration af øje - tværsnit