Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune
|
|
- Ingelise Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 f Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 3 Uge Rostra Kommunikation & Research A/S
2 Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6 Rute 1:... 6 Rute 2:... 6 Rute 3:... 6 Rute 4:... 6 Rute 5:... 7 Rute 6:... 7 Analyse... 8 Samlet antal graffitiudtryk på rute 1:... 9 Numerisk fordeling af graffitiudtryk på ruten... 9 Procentuel fordeling af graffitiudtryk på ruten... 9 Samlet antal graffitiudtryk på rute 2:...10 Numerisk fordeling af graffitiudtryk på ruten...10 Procentuel fordeling af graffitiudtryk på ruten...10 Samlet antal graffitiudtryk på rute 3:...11 Numerisk fordeling af graffitiudtryk på ruten...11 Procentuel fordeling af graffitiudtryk på ruten...11 Samlet antal graffitiudtryk på rute 4:...12 Numerisk fordeling af graffitiudtryk på ruten...12 Procentuel fordeling af graffitiudtryk på ruten...12 Samlet antal graffitiudtryk på rute 5:...13 Numerisk fordeling af graffitiudtryk på ruten...13 Procentuel fordeling af graffitiudtryk på ruten...13 Samlet antal graffitiudtryk på rute 6:...14 Numerisk fordeling af graffitiudtryk på ruten...14 Procentuel fordeling af graffitiudtryk på ruten...14 Fordelingen af individuelle graffitityper på ruterne...15 Fordeling af graffitityper ved sidste måling...15 Fordeling af graffitityper ved denne måling...15 Fordelingen af registrerede tags mellem ruterne...16 Side 2 af 23
3 Fordelingen af registrerede throw-ups mellem ruterne...17 Fordelingen af registrerede pieces mellem ruterne...18 Fordelingen af registrerede klistermærker mellem ruterne...19 Fordelingen af optalte plakater mellem ruterne...20 Samlet antal graffitiudtryk...21 Bilag: Metode til måling af graffiti i Frederiksberg Kommune...22 Udvælgelse af ruter...22 Hvad tælles med...22 Metodologiske overvejelser...23 Side 3 af 23
4 Baggrund og formål Frederiksberg Kommune ønsker at gennemføre regelmæssige målinger af graffititrykket i kommunen. Denne rapport er den tredje i rækken af en serie optællinger af graffititrykket på 6 udvalgte strækninger. Optællingerne og de anvendte metodiske principper for optællingerne er inspireret af Københavns Kommune, der i en længere årrække har talt systematisk på udvalgte ruter i udvalgte bydele. Optællingen foregår i praksis ved, at der bliver talt graffiti på facader og byudstyr på de 6 udvalgte ruter i Frederiksberg Kommune. Hver rute er 1 km. lang og der tælles på begge sider af gaden. I praksis tælles der således på 2 km. facade/byudstyr på hver rute. I alt tælles der på 12 km. i Frederiksberg Kommune. Der bliver talt efter det samme metodiske koncept, som er anvendt i Københavns Kommune. Der tælles 5 forskellige former for udtryk, der alle bliver kaldt for graffiti i denne rapport. Det drejer sig om: Tags: mindre underskrifter (som der typisk er mange af) Throw-ups: større underskrifter typisk udfyldte svungne bogstaver i ca. en meters højde Pieces: egentlige tegneserieagtige malerier Klistermærker: traditionelle klistermærker og klistermærkerester Plakater: plakater Optællingerne kan bruges til at få et overblik over udviklingen i mængden af graffiti i kommunen og dermed, hvordan bl.a. afrensningsressourcerne kan prioriteres. Resultaterne i denne rapport stammer fra en optælling i uge 48 november måned Der er udarbejdet en grundig metodebeskrivelse, som forklarer om principperne for valg af ruter, afgrænsning af optællingsobjekter mm. Metodebeskrivelsen er vedlagt som bilag til denne rapport. Side 4 af 23
5 Konklusioner Ved denne 3. måling er der registreret i alt graffitiudtryk på de 6 ruter fordelt på tags (38,90 %), 36 throw-ups (0,69 %), 0 pieces (0,00 %), klistermærker (58,54 %) og 98 plakater (1,87 %). Målt i absolutte tal er Rute 5 med 545 stk. graffitiudtryk den rute, der har færrest graffitiudtryk, mens Rute 4 med stk. er den rute, der har flest graffitiudtryk. I forhold til 2. måling er antallet af registrede graffitiudtryk steget med 10,85 %. I forhold til 1. måling er der sket et fald i antallet af plakater (60,80 %), throw-ups (25,00 %) og tags (5,09 %) og en stigning i antallet af klistermærker (34,49 %). Der er ikke registreret pieces på nogle ruter. I forhold til 2. måling viser 8 ud af 10 ruter en stigning i antallet af registrerede udtryk. Side 5 af 23
6 Fordelingen på individuelle ruter Herunder ses den numeriske fordeling af graffitiudtryk på de seks ruter. Fordelingen er illustreret i diagramform i analyseafsnittet. Rute 1: På rute 1 er der registreret 890 graffitiudtryk i alt. Fordelingen af disse er: 411 tags 6 throw-ups 0 pieces 470 klistermærker 3 plakater Rute 2: På rute 2 er der registreret 805 graffitiudtryk i alt. Fordelingen af disse er: 330 tags 0 throw-ups 0 pieces 412 klistermærker 63 plakater Rute 3: På rute 3 er der registreret graffitiudtryk i alt. Fordelingen af disse er: 207 tags 1 throw-up 0 pieces 382 klistermærker 2 plakater Rute 4: På rute 4 er der registreret graffitiudtryk i alt. Fordelingen af disse er: 656 tags 15 throw-ups 0 piece klistermærker 22 plakater Side 6 af 23
7 Rute 5: På rute 5 er der registreret 545 graffitiudtryk i alt. Fordelingen af disse er: 193 tags 8 throw-ups 0 pieces 339 klistermærker 5 plakater Rute 6: På rute 6 er der registreret 613 graffitiudtryk i alt. Fordelingen af disse er: 237 tags 6 throw-ups 0 pieces 367 klistermærker 3 plakater Side 7 af 23
8 Analyse Analysen er inddelt i tre hovedafsnit. Første analyseafsnit beskriver mængden af graffiti på hver af de 6 ruter. Det andet analyseafsnit beskriver udviklingen i den samlede mængde graffitiudtryk fra måling til måling. Det tredje analyseafsnit beskriver fordelingen af de forskellige graffitityper på ruterne. Side 8 af 23
9 Samlet antal graffitiudtryk på rute 1: Numerisk fordeling af graffitiudtryk på ruten måling 3. måling Det samlede antal graffitiudtryk på rute 1 er steget med 1,14 % fra 880 stk. til 890 stk. i forhold til sidste optælling. Dette dækker over et fald i antallet af tags (15,26 %) og plakater (88,46 %) og en stigning i antallet af throw-ups (50,00 %) og klistermærker (28,77 %). Der er ikke registreret nogen pieces på ruten. Procentuel fordeling af graffitiudtryk på ruten 53% 46% Tags Throw-ups Pieces Klistermærker Plakater 1% Side 9 af 23
10 Samlet antal graffitiudtryk på rute 2: Numerisk fordeling af graffitiudtryk på ruten måling 3. måling Det samlede antal graffitiudtryk på rute 2 er steget med 29,92 % fra 633 stk. til 805 stk. i forhold til sidste optælling. Dette dækker over et fald i antallet af plakater (55,32 %) og en stigning i antallet af tags (29,92 %) og klistermærker (41,67 %). Der er ikke registreret throw-ups og pieces på ruten. Procentuel fordeling af graffitiudtryk på ruten 8% 41% Tags Throw-ups 51% Pieces Klistermærker Plakater Side 10 af 23
11 Samlet antal graffitiudtryk på rute 3: Numerisk fordeling af graffitiudtryk på ruten måling 3. måling Det samlede antal graffitiudtryk på rute 3 er uændret 592 stk. i forhold til sidste optælling. Dette dækker over et fald i antallet af throw-ups (50,00 %), klistermærker (2,55 %) og plakater (80,00 %) og en stigning i antallet af tags (10,11 %). Der er ikke registreret nogen pieces på ruten. Procentuel fordeling af graffitiudtryk på ruten 35% Tags 65% Throw-ups Pieces Klistermærker Plakater Side 11 af 23
12 Samlet antal graffitiudtryk på rute 4: Numerisk fordeling af graffitiudtryk på ruten måling 3. måling Det samlede antal graffitiudtryk på rute 3 er steget med 2,06 % fra stk. til stk. i forhold til sidste optælling. Dette dækker over et fald i antallet af tags (11,83 %) og plakater (51,11 %) og en stigning i antallet af throw-ups (50,00 %) og klistermærker (14,96 %). Der er ikke registreret pieces på ruten. Procentuel fordeling af graffitiudtryk på ruten 1% 61% 37% 1% Tags Throw-ups Pieces Klistermærker Plakater Side 12 af 23
13 Samlet antal graffitiudtryk på rute 5: Numerisk fordeling af graffitiudtryk på ruten måling 3. måling Det samlede antal graffitiudtryk på rute 5 er steget med 14,26 % fra 477 stk. til 545 stk. i forhold til sidste optælling. Dette dækker over et fald i antallet af tags (21,54 %) og plakater (79,17 %) og en stigning i antallet af throw-ups (60,00 %) og klistermærker (67,82 %). Der er ikke registreret nogen pieces på ruten. Procentuel fordeling af graffitiudtryk på ruten 1% 35% Tags Throw-ups 62% Pieces Klistermærker 2% Plakater Side 13 af 23
14 Samlet antal graffitiudtryk på rute 6: Numerisk fordeling af graffitiudtryk på ruten måling 3. måling Det samlede antal graffitiudtryk på rute 6 er steget med 58,40 % fra 387 stk. til 613 stk. i forhold til sidste optælling. Dette dækker over et fald i antallet af throw-ups (77,78 %) og plakater (25,00 %) og en stigning i antallet af tags (4,87 %) og klistermærker (182,31 %). Der er ikke registreret nogen pieces på ruten. Procentuel fordeling af graffitiudtryk på ruten 6 39% 1% Tags Throw-ups Pieces Klistermærker Plakater Side 14 af 23
15 Fordelingen af individuelle graffitityper på ruterne Gennemgangen af de forskellige ruter beskrev visse forskydninger mellem de forskellige graffititypers andel af den samlede mængde graffiti. Nedenstående figurer viser den procentuelle fordeling mellem de fem opmålte typer af graffitiudtryk ved 2. og 3. måling. Fordeling af graffitityper ved sidste måling 48% 5% 46% Tags Throw-ups Pieces Klistermærker Plakater 1% Fordeling af graffitityper ved denne måling 2% 39% Tags Throw-ups 58% Pieces Klistermærker 1% Plakater Tags udgør nu 38,90 % mod tidligere 45,43 %, et fald på 5,09 %. Throw-ups udgør nu 0,69 % mod tidligere 1,02 %, et fald på 25,00 %. Pieces udgør fortsat 0,00 %. Klistermærker udgør nu 34,49 % mod tidligere 48,25 %, en stigning på 34,49 %. Plakater udgør nu 1,87 % mod tidligere 5,30 %, et fald på 60,80 %. Ruterne bidrager forskelligt, og en enkelt rute bidrager fx med hele 34,12 %, mens en anden rute kun bidrager med 545 stk. på samme distance. De kommende afsnit beskriver de enkelte udtrykstypers fordeling mellem de seks ruter. Side 15 af 23
16 Fordelingen af registrerede tags mellem ruterne Der er ved denne måling registreret i alt tags på de 6 ruter. Det samlede antal tags er faldet med 5,09 %, eller 109 stk. (fra stk. til stk.) i forhold til sidste optælling. Det samlede antal tags er steget på 3 af de 6 ruter. De ruter, hvor der er registreret flest tags, er Rute 4 (656 stk.) og Rute 1 (411 stk.). De ruter, hvor der er registreret færrest tags, er Rute 5 (193 stk.) og Rute 6 (237 stk.). Side 16 af 23
17 Fordelingen af registrerede throw-ups mellem ruterne Der er ved denne måling registreret 48 throw-ups på de 6 ruter. Det samlede antal throw-ups er faldet med 25,00 %, eller 12 stk. (fra 48 stk. til 36 stk.) i forhold til sidste optælling. Det samlede antal throw-ups er steget på 3 af de 6 ruter. De ruter, hvor der er registreret flest throw-ups, er Rute 4 (15 stk.) og Rute 5 (8 stk.). De ruter, hvor der er registreret færrest throw-ups, er Rute 2 (0 stk.) og Rute 3 (1 stk.). Side 17 af 23
18 Fordelingen af registrerede pieces mellem ruterne Der er ved denne måling ikke registreret nogle pieces på de 6 ruter. Side 18 af 23
19 Fordelingen af registrerede klistermærker mellem ruterne Der er ved denne måling registreret klistermærker på de 6 ruter. Det samlede antal klistermærker er steget med 34,49 %, eller 785 stk. (fra stk. til stk.) i forhold til sidste optælling. Det samlede antal klistermærker er steget på 5 af de 6 ruter. De ruter, hvor der er registreret flest klistermærker, er Rute 4 (1.091 stk.) og Rute 1 (470 stk.). De ruter, hvor der er registreret færrest klistermærker, er Rute 5 (339 stk.) og Rute 6 (367 stk.). Side 19 af 23
20 Fordelingen af optalte plakater mellem ruterne Der er ved denne måling registreret 98 plakater på de 6 ruter. Det samlede antal plakater er faldet med 60,80 %, eller 152 stk. (fra 250 stk. til 98 stk.) i forhold til sidste optælling. Det samlede antal plakater er steget på 6 af de 6 ruter. De ruter, hvor der er registreret flest plakater, er Rute 2 (63 stk.) og Rute (22 stk.). De ruter, hvor der er registreret færrest plakater, er Rute 6 (3 stk.) og Rute 1 (3 stk.). Side 20 af 23
21 Samlet antal graffitiudtryk Figuren herunder viser resultaterne af målingerne siden 1. måling. Man kan derved få et samlet overblik over udviklingen i mængden af graffitiudtryk. På alle 6 ruter er der sket en stigning på 10,85 %, eller 512 stk., i forhold til 2. måling Antal udtryk Side 21 af 23
22 Bilag: Metode til måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Udvælgelse af ruter De 6 ruter i Frederiksberg Kommune er udvalgt efter en række kriterier. Der har været et ønske om, at ruterne tendentielt afspejler en geografisk spredning i kommunen. De én kilometer lange ruter, hvor der tælles på begge sider af vejen, er udvalgt, så de repræsenterer et område, hvor der færdes en del mennesker, som potentielt vil bemærke graffitien. Samtidig er ruterne valgt efter en nærmere inspektion i nærområdet, fordi der i praksis skal være en mængde graffiti på ruten for at gøre det muligt at måle udviklingen i det pågældende område. Ruterne er altså udvalgt, så de løber ad mere og mindre graffitibelastede veje og gader. I en gade med meget få graffitiudtryk kan man desuden opleve, at den graffiti der opstår, bliver fjernet hurtigt igen. Jo mindre graffiti, der er i en gade, des større er sensitiviteten og handlekraften fra beboernes side typisk i forhold til graffitien. Som tæller på en rute stort set uden graffiti, ville man derfor kunne opleve, at et tag var blevet lavet to uger før og renset af fem dage før, man målte hvorfor man ikke ville registrere dette tags eksistens. Det er en situation, som optællerne "risikerer" uanset hvilken rute, der vælges. Men implikationerne for måleresultatet vil være større i disse mindre belastede områder med færre graffitiudtryk. Desuden vil en rute, der stort set ikke har nogen graffiti, signalere, at der ikke er det store graffitiproblem i bydelen. Og det ved vi ikke er tilfældet for nogen af de pågældende bydele. Hvad tælles med De veje, der er inkluderede i ruterne, er dækket helt ind. Det vil sige, når vore tællere går ad de valgte ruter, går de ruten igennem på den ene side af vejen og ruten retur på den anden side af vejen. Alle facader på disse ruter beses, hvilket svarer til i alt 2000 meter facade pr. rute. Hvis gaderne brydes af torve, bænke el. lignende, måles der på udstyret på denne strækning. Kriterierne for optællingen er, at graffitiudtrykket fremstår i minimum 5 form. Dvs. hvis et throw-up fx er malet næsten helt over af et piece, så er det alene piecet, der tælles med. Omvendt kan man forestille sig, at et throw-up er malet ovenpå en række tags. Her tælles foruden throw-up'et de tags, der ses og for hvilke det gælder, at man kan se en estimeret halvdel af dem. Der måles alene på det totale antal graffitiudtryk ikke mængden af graffitiudtryk. Dette valg skal ses som en afvejning. Med denne målemetode vil man opleve, at fem kvadratmeter graffiti i én gade registreres som 1 (fx throw-up), mens de i en anden registreres som 17 (fx tags). Dermed vil det i statistikken fremstå, som om den sidstnævnte gade har et større graffitiproblem end den førstnævnte. Men genen ved et fem kvadratmeter stort throw-up kan være lige så stor som endog større end 17 tags, der fylder det samme. Hvis der er skygger tilbage efter forsøg på afrensning, så bliver de kun registeret, hvis de fremstår tydeligt, da afrensningen netop er et udtryk for, at borgerne ikke ønsker graffiti og har gjort noget aktivt for at få det fjernet. I forbindelse med optællingerne kan der være særlige faktorer, som indvirker på resultaterne. Her tænkes eksempelvis på, hvis der midlertidigt er opsat et byggehegn på en rute, hvilket typisk afføder meget graffiti. Den type af særlige faktorer, vil blive noteret og kan eventuelt bruges som forklaringsårsag. Dette Side 22 af 23
23 kvalitative element i en ellers kvantitativ analyse muliggør også en opmærksomhed omkring bevægelserne i antallet af udtryk. Det er vigtigt at være opmærksom på, at optællingsmetoden udtrykker et øjebliksbillede af graffitimængden på den givne rute. Hvis der på en given strækning fx registreres i alt 26 udtryk den ene måned og 26 udtryk den anden måned, er det jo ikke sikkert, at der er tale om de samme udtryk at situationen med andre ord har været status quo i løbet af måneden. Man kan principielt godt forestille sig, at indsatsen mod graffiti er vokset i en gade, hvorfor megen af den gamle graffiti er renset væk. I dette tilfælde kan en nedgang i antallet af udtryk imidlertid udeblive i vores kvantitative registrering, fordi nogle graffitimalere har valgt at sætte deres præg på gaden igen. I en ren kvantitativ undersøgelse vil det på bundlinjen se ud som om, der ikke er sket noget som helst i gaden. I særlige tilfælde ønsker vi derfor at inddrage en kvalitativ vurdering, som kan bidrage til at opfange eventuelle udsving, som måske umiddelbart kan virke uforklarlige i forhold til graffitiudtrykkenes antal og karakter. Metodologiske overvejelser Overordnet skal man i forbindelse med design af en graffiti-målemetode være opmærksom på metodens pålidelighed og gyldighed. Med pålidelighed menes det forhold, at der hersker overensstemmelse mellem resultaterne ved forskellige målinger af samme fænomen. De forskellige målinger, der er tale om, skal dels kunne være udført af samme person, dels kunne være udført af forskellige personer og som udgangspunkt give samme resultat. Hvad angår pålideligheden af flere målinger udført af samme person, så vil hver optæller få klare anvisninger på, hvordan og ud fra hvilke kriterier graffitiudtrykkene skal registreres. Dét vil derfor ikke give anledning til pålidelighedsproblemer. Med hensyn til pålideligheden forbundet med flere målinger udført af forskellige personer, har vi som test bedt to tællere gå en given rute igennem hver for sig og tælle graffitiudtryk op. Herefter sammenligner vi de udfyldte optællingsskemaer og sørger for at eventuelle uklarheder omkring indsamlingen af data bliver afklaret. Dermed er denne type pålidelighed også i orden. Hvad angår gyldighed, så er den til stede, når man måler det fænomen, man ønsker at måle og hverken mere eller mindre. Én form for gyldighed handler om, at der er overensstemmelse mellem dét, man siger, man vil måle, og den operation man foretager for at måle dét, man siger, man vil måle. Vores ønske er at måle antallet af graffitiudtryk på udvalgte ruter i udvalgte ruter i Frederiksberg Kommune. Det er dét, vi måler med denne metode, hvorfor denne type gyldighed er til stede. Endelig handler gyldigheden også om, hvorvidt éns resultater er sande eller falske, om de med andre ord afspejler en overensstemmelse med virkeligheden. For at afspejle virkeligheden så godt som muligt, har vi valgt at indføre det kvalitative element i den kvantitative målemetode. Kombinationen af den kvantitative optælling af udtryk og den kvalitative vurdering af årsagerne til eventuelt store udsving skal bidrage til at sikre, at vores resultater afspejler virkeligheden bedst muligt på de givne ruter og indenfor de ressourcemæssige rammer og begrænsninger, der er tildelt optællingsprojektet. Side 23 af 23
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 8 Uge 17-216 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål...3 Konklusioner...4 Fordelingen på individuelle ruter...5 Rute
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 2 Uge 18-2013 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6 Rute
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 10 Uge 17-2017 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål...3 Konklusioner...4 Fordelingen på individuelle ruter...5 Rute
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 11 Uge 39-2017 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål...3 Konklusioner...4 Fordelingen på individuelle ruter...5 Rute
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 5 Uge 39-2014 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6 Rute
Læs mereIndhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning
Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Trine Schaltz (F) vedrørende udgifter på ældrepleje i 6-byerne.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Besvarelse af spørgsmål fra Trine Schaltz (F) vedrørende udgifter på ældrepleje i 6-byerne. Medlem af Borgerrepræsentationen Trine Schaltz (F) har den 10. juni 2009
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2009
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.
Læs mereBekymrende fravær i folkeskolen
Bekymrende fravær i folkeskolen Pilotprojektet Op, lille Hans - i Distrikt Tarup Baggrund Når elever udebliver fra undervisning, er det tit og ofte udtryk for mistrivsel. De senere års erfaringer på området
Læs merePARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015
PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015 INTRODUKTION 2 Baggrund og formål Frederiksberg Kommune ønsker at udnytte parkeringsmulighederne bedst muligt til glæde for borgere og besøgende. Derfor har Frederiksberg
Læs mereUNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE
Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereGennemgang af søgekøen
Gennemgang af søgekøen Af Kontor for Analyse og Administration Som en del af udmøntningen af vækstpakken 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang af søgekøen, hvor erhvervsskolerne
Læs mereDrejebog. Tryghedsvandringer i samarbejde med Samrådene
Drejebog Tryghedsvandringer i samarbejde med Samrådene Tryghedsvandringer i samarbejde med Samrådene En tryghedsvandring er en måde, at skabe et bedre lokalmiljø. Indsatsen iværksættes som en del af Strategien
Læs mere2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.
2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske
Læs mereAppendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik
Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,
Læs mereNOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL
NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereSOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have
SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium
Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereResultatrapport 4/2012
Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereNotat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 23. Februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3481 E-mail: allh@balk.dk Kontakt: Allan Hjort j.nr.: 00-30-00-S00-1-15 rer Notat Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode Indhold 1
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereKonsekvenser af fedtafgiften
Økonomisk analyse fra HORESTA december 2011 Konsekvenser af fedtafgiften for hotel-, restaurant- og turismeerhvervet Den 1. oktober 2011 blev fedtafgiften indført. Den indbefatter, at der skal betales
Læs mereDanskernes udespisevaner i 2012
Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed
Læs mereKørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
Læs mereNÅR VEJRET SKIFTER UDEN VARSEL
NÅR VEJRET SKIFTER UDEN VARSEL Forstå, hvordan pludselige skift i vejret påvirker køreoplevelsen. EN RAPPORT FRA 2 RESUMÉ 4 Når godt vejr bliver til dårligt og dårligt vejr bliver værre 5 Vejrforhold i
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs mereFra tilfældighed over fraktaler til uendelighed
Fra tilfældighed over fraktaler til uendelighed Tilfældighed Hvor tilfældige kan vi være? I skemaet ved siden af skal du sætte 0 er og 1-taller, ét tal i hvert felt. Der er 50 felter. Du skal prøve at
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereFaktaark: Kvinder i bestyrelser
Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt
Læs mereStrategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE
i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte
Læs mereStyrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012
Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder 1. halvår 2012 Oktober 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder Politiet har styrket indsatsen i de særligt udsatte boligområder, der er
Læs mereStress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereAt lave dit eget spørgeskema
At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-
Læs mereBLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE
GRY BASTIANSEN BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE ARBEJDSBOG FOR UNGE BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE Akademisk Forlag og Gry Bastiansen 1 INDHOLD VELKOMMEN TIL KURSET, DER GØR DIG TIL EKSPERT PÅ
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereVISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG
JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI
Læs mereStatus for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereStart i cirklen med nummer 1 - følg derefter pilene:
Bogstaver Bogstavet a Skriv bogstavet a i skrivehusene: Farv den figur som starter med a: Bogstavet b Skriv bogstavet b i skrivehusene: Farv den figur som starter med b: Bogstavet c Skriv bogstavet c i
Læs mereEr der tegn på skjult ledighed?
Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereMetode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken
Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Generelt om datakilder i praktikpladsstatistikken Praktikpladsstatistikken er udarbejdet på baggrund af de registreringer som erhvervsskolerne har foretaget
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mere3.0 Velkommen til manualen for kanalen Shift 1. 3.1 Introduktion til kanalen 1. 3.2.1 Hvad er et spot? 2. 3.2.2 Opret et nyt spot 2
3.0 Velkommen til manualen for kanalen Shift 1 3.1 Introduktion til kanalen 1 3.2 Shift kanalside 1 3.2.1 Hvad er et spot? 2 3.2.2 Opret et nyt spot 2 3.2.3 Aktivt og inaktivt spot 3 3.2.4 Rediger et spot
Læs mereRenten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder
Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder Små og mellemstore virksomheders rente på kassekreditten er faldet med 2 %-point de seneste 2,5 år. Det er positivt, men det er fortsat bemærkelsesværdigt,
Læs mereImputering af borgere på plejehjem/-bolig
21. november 2014 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Ældredokumentationsprojektet skal ne levere data fra deres elektroniske omsorgsjournalsystemer (EOJ) om borgere på plejehjem/-bolig.
Læs mereOverordnet billede af unge på offentlig forsørgelse
3. september 2014 Sagsbeh: ShRa & ToNi Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Økonomistaben Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse Tabel 1. Længerevarende forløb, over et halvt år. Forsørgelse
Læs mereCenter for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig
Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereSIA - SOGNEINDSAMLINGSADMINISTRATION VEJLEDNING TIL BRUG AF SIA. Kært barn har mange navne. Vi har døbt vores SIA SogneIndsamlingsAdministration.
SIA - SOGNEINDSAMLINGSADMINISTRATION VEJLEDNING TIL BRUG AF SIA Kært barn har mange navne. Vi har døbt vores SIA SogneIndsamlingsAdministration. SIA er dit online-overblik over dit/dine sogn(e), dine indsamlere
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereFig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord
Simulation af χ 2 - fordeling John Andersen Introduktion En dag kastede jeg 60 terninger Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord For at danne mig et billede af hyppighederne flyttede jeg rundt
Læs mereSelvmord og selvmordstanker i Grønland
Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig
Læs mereKonverteringsgevinster og tillægsbelåning
Konverteringsgevinster og tillægsbelåning 2006 Prepared for Prepared by Job Number Date Realkreditrådet Christian Martorell & Bo Bilde 14427 April 2007 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Hovedresultater
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereOrienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling
Læs mereKulturmåling nøglen til ønsket udvikling
Kulturmåling nøglen til ønsket udvikling Af Erhvervspsykolog Niels Svendsen Det er almindeligt kendt at mange strategier og planer for en organisation strander, fordi man ikke har taget den aktuelle kultur
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereBrugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...
Læs mereTurismeerhvervets forventninger til 2011 og 2012
Økonomisk analyse fra HORESTA oktober 2011 Turismeerhvervets forventninger til 2011 og 2012 Om analysen HORESTA Viden & Udvikling har i maj/juni 2011 gennemført en omfattende undersøgelse blandt medlemsvirksomhederne
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug
Læs merePatienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden
Læs mereAllerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling DECEMBER 2014 FREMTIDSSCENARIER FOR BEFOLKNINGEN I ALLERØD
Allerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling 1 Præcisering af oplæg Allerød Kommune har bedt COWI om at undersøge, hvordan befolkningen vil udvikle sig i perioden 2015-2031. I den forbindelse er COWI
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereUd med Valde. Bølle-Bob er på vej hen til Valde Underbid. Han går gennem byen ned mod losse-pladsen. Her bor Valde i sin gamle vogn.
1. Ud med Valde Bølle-Bob er på vej hen til Valde Underbid. Han går gennem byen ned mod losse-pladsen. Her bor Valde i sin gamle vogn. Så møder han Sara.»Har du hørt det?«siger hun. 5 »Hørt hvad?de har
Læs mereRygtespredning: Et logistisk eksperiment
Rygtespredning: Et logistisk eksperiment For at det nu ikke skal ende i en omgang teoretisk tørsvømning er det vist på tide vi kigger på et konkret logistisk eksperiment. Der er selvfølgelig flere muligheder,
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereSkivholme Herskind cykelstien
Skivholme Herskind cykelstien Skal vi køre i bil, eller cykle hvis vi tør En brugerundersøgelse med henblik på at klarlægge behovet for en cykelsti mellem Skivholme og Herskindskolen. Udarbejdet af Flemming
Læs mereVidenskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998
A Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998 Semmelweis er læge. Wiensk hospital i 1840'erne. Unormal forekomst af barselsfeber. Semmelweis foretager en række undersøgelser af mulige årsager
Læs mereN OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden
N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereOVERENSKOMSTSTATISTIK 2014
OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 20. maj 2015 OVERENSKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2014 ER UDKOMMET OG KAN SES PÅ KRL S HJEMMESIDE, KRL.DK INDHOLD Hovedtal, Kommuner Hovedtal, Regioner 1 3 Statistikken indeholder oplysninger
Læs mere