Forårseksamen 2013 - reeksamen



Relaterede dokumenter
Forårseksamen Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester

Forårseksamen Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester

Reeksamen vintereksamen 2015

Husk at påføre studienummer øverst på hver side af svararkene. DU SKAL IKKE SKRIVE DIT NAVN.

Modul 1.1 eksamen 2012

Ordinær vintereksamen 2015

Ordinær vintereksamen 2016/17

Ekstraordinær re-eksamen 2015

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi

Sommereksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Ordinær vintereksamen 2015/2016

Ordinær vintereksamen 2015

Studiespørgsmål til celler og væv

Reeksamen februar 2014

Studiespørgsmål til celler og væv

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

Sommereksamen Side 1 af 5

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Ordinær eksamen 2017/18

Eukaryote celler arbejder

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Reeksamen vintereksamen 2015

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

8. Mandag Celle og vævslære del 2

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

Undervisningsbeskrivelse

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Reeksamen februar 2014

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V

Undervisningsbeskrivelse

Re- eksamen Med korte, vejledende svar

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

Studienummer: MeDIS Exam Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Side 1 af 10 INTERN PRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Menneskets væskefaser

BIOLOGI OLYMPIADE 2006

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag

Dette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle

Undervisningsbeskrivelse

Skriftlig reeksamen august 2017

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Undervisningsbeskrivelse

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Sommereksamen Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: Tid: kl Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Undervisningsbeskrivelse

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

ARNE BJERRUM ELISABETH DANNESBOE FINN SANDBY HANSEN MOGENS RIIS

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Eksamensbesvarelse 16. januar Karakteren 02 Opgave 1

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensprojekt for grundforløb 2, ernæringsassistent

Undervisningsbeskrivelse

Ekstraordinær re-eksamen 2015

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Undervisningsbeskrivelse

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl timers skriftlig prøve

Cellemembrantransportprocesser

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Bilag A Ordforklaringer

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Undervisningsbeskrivelse

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

Transkript:

Forårseksamen 2013 - reeksamen Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1. semester Eksamensdato: 27. februar 2013 Tid: kl. 9.00-12.00 Bedømmelsesform 7-trins-skala Vigtige oplysninger: Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut Det er ikke tilladt at skrive på bagsiden af svararkene Ordbøger er til rådighed Det er ikke tilladt at medbringe egen lommeregner Det vil blive udleveret lommeregnere Øvrige hjælpemidler er ikke tilladt Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk Ingen former for kommunikation er tilladt

Du skal aflevere svararket, men du er velkommen til at tage opgaverne med dig hjem Multiple choice spørgsmål:på grund af multiple choice opgavers udformning kan der være tilfælde, hvor man kan føle, at flere af de angivne svarmuligheder kan være korrekte (f.eks. under helt særlige omstændigheder). Der ønskes dog altid det bedst mulige og mest dækkende svar blandt de anførte muligheder. Multiple choice opgaverne vægter hver et point (og 25 i alt). For de andre opgaver vil den enkelte opgaves vægt i point være angivet på svararket. Der er 49 point i alt i kategorien Korte essay opgaver og 19 point til den sidste længere opgave i biokemi. Under de korte og lange essay opgaver er du meget velkommen til at tegne og forklare, hvor du finder det nødvendigt.

1 Histologi Epitelvæv A. Enlaget pladeepitel (single squamous epithelium) B. Lagdelt pladeepitel (stratified squamous epithelium) C. Enlaget kubisk epitel (single cuboid epithelium) D. Flerlaget kubisk epitel (stratified cuboid epithelium) E. Cylinderepitel (columnar epithelium) F. Pseudolagdelt cylinderepitel (pseudostratified columnar epithelium) G. Overgangsepitel (transitional epithelium) Vælg det væv, der hovedsageligt findes i nedenstående strukturer: 1.1 Huden 1.2 Alveolerne 1.3 Tyndtarmen 2 Histologi. Hvilket af følgende udsagn om epitelvæv er sandt? A Epitelvæv er rigt vaskulariseret B Cellerne er hæftet til hinanden med desmosomer C Blod er en type epitelvæv D Epitelvæv har meget extracellulær matrix E Epitelvæv har generelt svært ved at regenerere 3 Histologi. Hvad karakteriserer tæt regelmæssigt bindevæv? A Uordnede kollagene fibre i matrix B Ordnede elastinfibre i matrix C Uordnede retikulære fibe i matrix D Ordnede kollagenfibre i matrix E Retikulære fibre i matrix 4 Genetik: Hvad betyder genetisk kobling A At X-kromosomer nedarves sammen hos kvinder B At mitosen og meiosen hænger sammen C At kun drenge kan blive farveblinde D Gener rekombinerer med en frekvens afhængigt af afstanden og lokale forhold E At kromosomer segregerer lineært 5 Genetik: Under hvilke forhold vil Hardy-Weinberg ligevægten gælde: A Når der opstår mutationer B Når der sker selektion af alleler C Når frekvensen af allerne ikke ændres D Når visse individer har større chance for at reproducere E Når der er immigration fra andre populationer 6 Genetik Hvornår sker udveksling af genetisk materiale via overkrydsning? A Ved parringen af homologe kromosomer under meiosen B Ved mitosen C Efter den første mitotiske deling D Under den anden mitotiske deling

E Mellem maternelle og paternelle kromosomer lige efter befrugtning af ægget 7 DNA replikation: Under replikation, hvilket af følgende enzymer adskiller de antiparalelle DNA strenge ved at bryde hydrogenbindingerne mellem dem? A Helicase B DNA polymerase I C DNA polymerase III D Ligase E Primase 8 Genekspression: Hvilken type RNA bærer aminosyrer til ribosomerne? A arna B lrna C mrna D rrna E trna 9 Cellebiologi Strukturer: A. Nukleus B. Nukleolus C. Frie ribosomer D. Ru endoplasmatisk retikulum E. Glat endoplasmatisk retikulum F. Mitokondrier G. Lysosomer H. Peroxisomer I. Cellemembranen J. Golgiapparatet Vælg fra listen af strukturer den, der hvor følgende processer finder sted (nogle strukturer kan optræde i flere svar) 9.1 Transkription af DNA 9.2 Modning af præ-mrna til mrna 9.3 Nedbrydning af aminosyrer og fedtsyrer 9.4 Produktion af trna 9.5 Produktion af ATP 9.6 Pakning af proteiner i transport vesikler for efterfølgende sekretion fra cellen 10 Cellebiologi: Hvilken af følgende organeller har en dobbeltmembran? A Ru endoplasmatisk retikulum B Glat endoplasmatisk retikulum C Nukleus D Lysosomer E Peroxisomer

11 Organisk kemi Funktionelle grupper: A. methyl B. ethyl C. fosfat D. benzen E. benzyl F. phenol G. ether H. ester I. hydroxyl J. amin K. amid L. aldehyd M. keton N. carboxyl Her er vist strukturformlen for aspirin. Vælg fra listen af funktionelle grupper de, der er markeret med stiplet cirkel: 1 2 3 11.1 Markeret med 1 11.2 Markeret med 2 11.3 Markeret med 3 12 Immunsystemet: Hvilken celletype er IKKE vigtig for det medfødte (innate) immunforsvar A Neutrilfil granulocyt B Makrofag C NK-celle D B-celle E Mastcelle

13 Led. Hofteleddet er et eksempel på et A Glideled B Saddelled C Kugleled D Hængselled E Drejeled 14 Immunsystemet: Hvad er den sidste forsvarsmekanisme mod en ekstracellulær patogen. A Produktion af lysozym A Fagocytose vha neutrofile granulocytter C Plasmacellers produktion af antistoffer D Basofil-medieret frigivelse af histamin E Lysis vha. natural killer (NK) celler 15 Natrium-kalium pumpen: Natrium-kalium pumpen transporterer hvilke ioner over cellemembranen A 3 K+ ud, 2 Na+ ind B 2 K+ ud, 3 Na+ ind C 3 Na+ ud, 2 K+ ind D 2 Na+ ud, 2 K+ ind E 2 Na+ ud, 3 K+ ind 16 Signalering: Ved forhøjet blodsukker frigives insulin fra pankreas, der påvirker bl.a. muskelvæv, fedtvæv og leveren. Dette er et eksempel på: A B C D E Endokrin signalering Autokrin signalering Parakrin signalering Neuroendokrin signalering Neuronal (nervøs) signalering

Korte Essay opgaver 1. Normalanatomisk terminologi Hvad er de modsat-rettede termer af nedenstående: 1a: Distal 1b. Caudal 1c: Lateral 2.Ledbevægelser Hvilke bevægelser udføres på henholdsvis figur A og B nedenfor? A B 3. Det skeletale system Benævn på dansk og latin knoglerne A, B, C og D nedenfor:

4. Muskler I beskrivelsen af muskler, forklar hvad menes der med musklers udspring/origio og med hæftelse/insertio. 5. Histologi På tegningen nedenfor er skitseret en neuron. Angiv navnene på strukturerne A, C, og D 6. Mikrobiologi Redegør kort for de vigtigste forskelle mellem prokaryoter og eukaryoter. Du skal både komme ind på cellulære forskelle og forskelle mht formering. 7. Transcription af RNA Nævn tre måder hvorpå pre-mrna modificeres således at det bliver til mrna. 8. Almen embryologi Fra hvilket kimblad dannes hjernen (1 point) 9. Genekspression og biokemi Et af vores proteiner i kroppen er hæmoglobin. 9.a I hvilke af kroppens celler findes hæmoglobin og hvad er hæmoglobins funktion? Seglcelleanæmi skyldes en enkelt mutation på b-globin genet, hvor A ændres til T, således at kodon det pågældende sted ændres fra GAG til GTG. Mutationen medfører at aminosyren glutamat udskiftes med valin.

9b Hvad er 1-bogstavs og 3-bogstavs forkortelserne for henholdsvis glutamat og valin? 9c. Tegn strukturformlerne for henholdsvis lysin og glutamat 9d. Hvad er de biokemiske karakteristika for hver af de to aminosyrer? (upolær/polær, sur/basisk/neutral) 10. Anatomi Ved en systematisk beskrivelse af et organs anatomi beskrives forskellige elementer så som navn på dansk og latin, blodforsyning, vægt og lokalisering. 10a. Nævn fire andre elementer der indgår i organbeskrivelsen. 10b. Beskriv nyren mht latinsk navn, blodforsyning, vægt og snitflade (i beskrivelsen af snitfladen må du gerne supplere med en skitse)

Lang Essay opgave: Navn: Marie Højgaard Alder: 19 år Køn: Kvinde Marie har bedt om en hastekonsultation hos sin praktiserende læge. Han har ikke mødt hende før, da hun først lige er flyttet til byen for at begynde på universitet. Marie er bekymret fordi hun pludseligt fik det dårligt den foregående aften. Hun havde været i gaden med de andre studerende, og havde fået en breezer. Hun er ikke vant til at drikke, da hendes far er indremissionsk præst i Hirtshals. Marie havde det sjovt, men da hun var færdig med sin drink følte hun sig lidt utilpas, og hun opdagede også at hun var mere påvirket end de andre. Selv om hun derefter kun drak vand, fik hun det mere og mere dårligt. Hun vågnede op i morges med hovedpine. Du bemærker, at hun er asiatisk af udseende og hun svarer at hun er adopteret fra Kina. Du sikrer dig at der ikke var mulighed for at nogen havde kommet noget i hendes drink, og fortæller Marie, at nogle mennesker har en særlig isoform af et af enzymerne i mitokondrierne, der er involveret i metabolismen af alkohol. Denne isoform har en lavere aktivitet og medfører en ophobning af stoffer, som kan give voldsomt ubehag. Marie vil nok være nødt til at være særlig påpasselig med mængden af alkohol hun indtager. 1. Beskriv nedbrydningen af alkohol (ethanol). Du skal her skrive molekylformler og navne på metabolitter samt navne på enzymerne, der indgår i processen. 2. Hvilket stof under nedbrydningen af alkohol gav hende ubehag 3. Den særlige isoform af enzymet skyldes en mutation i genet for enzymet. Beskriv geners generelle opbygning. (du er velkommen til at tegne) 4. Hvilken rolle spiller enzymer generelt for biokemiske processer? 5. Skitser stukturen af mitokondrier, og giv et eksempel på en anden funktion mitokondrierne varetager ud over nedbrydning af alkohol.