Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet. Kriger af Bork: Allerede ved indgangen til Bork Vikingehavn, blev mellemgruppen fra Sdr Vium Friskole mødt og budt velkommen af to vikinger i fuld udrustning. Thorkild og Bjørn så i første ombæring ret skræmmende, men også spændende ud. Bjørn med slagkofte, hjelm og spyd. Thorkild med ringbrynje, bjørneskind og tohåndsøkse begge bar lange sværd ved siden. Det viste sig dog, at de ikke var helt så farlige alligevel. Det var lidt sjovt at komme tæt på og snakke med dem. Vikingetiden: Høvedsmanden Mikla viste os rundt på pladsen, og fortalte spændende historier fra vikingetiden. Han er en rigtig god fortæller og børnene lyttede. Vikingetiden startede i år 793 med vikingernes overfald på klosteret Lindisfarne i England og sluttede med slaget ved Hasting i 1066. Det var i denne periode at vikinger spredte skræk og rædsel ved hjælp af deres hurtige klinkbyggede drageskibe. Efter slaget ved Hastings begyndte man at bringe heste med sig. Transport af heste nødvendiggjorde at skibene blev større, skar dybere i vandet, og dermed tungere og langsommere. Bork Vikingehavns 3 skibe er alle kopier af fund dog er Havørnen kun i 2/3 størrelse af Osebergskibet. I et krigsskib var der mindst 13 roerbænke - altså mindst 26 roere. Den, man sad ved siden af, var ens madtrøse (Ved ikke helt hvordan det staves). Man
delte mad med ham, lå i ske med ham om natten for at holde varmen, og det var ham man især passede på under kamp. - Fra madtrøse kommer ordet matros. Nordiske guder: Mikla viste os hovet, hvor man blotede til guderne, for at holde sig på god fod med dem, og sikre årets gang. At ofre, at blote, at vie er ord med samme betydning Navnet Sdr Vium afslører, at det er et gammelt bosted, og at der her engang har været et blotsted eller hov Et sted hvor der hvert år blev ofret 7 handyr, og hvert 7. år når det skulle være ekstra godt, blev der ofret 7x7 handyr. - Men ingen ved hvor. Husene: Et tun er en gård med adgang til vand, så man kunne sejle ud og hjem. Veje havde man ikke mange af. I den ene ende af tunet i Bork er der røgstue. Her laves mad ved kogeøen og mange, mange andre huslige sysler: I den anden ende er der badstue. Det er også høvdingens sovekammer. Men det er det eneste sted, der er trægulv og derfor
det eneste sted, hvor man kan tage bad. Vi gik forbi grubehuset, smedjen og rekonstruktioner af huse fra Hedeby. I Hedebyhusene sparede man på træet. Det blev man nødt til, for der var rigtig mange huse i Hedeby - Men ved bygningen af kirken blev der ikke sparet på træet. Vi tog hattene af og gik ind i kirken, hvor Mikla forsatte sin fortælling om kristendommen i Danmark. Kirken i Bork er bygget af træ. Egetræsstolperne er gravet langt ned i jorden for at kunne holde taget. Stolper i jord rådner. Derfor har vi ingen stavkirker tilbage i Danmark. Men i Norge byggede man kirkerne lidt senere godt 100 år. Da var man begyndt at bygge på en en sokkel. Derfor kan vi i dag glæde os over smukke gamle stavkirker i Norge. De gamle danske kirker er bygget af sten Mange af stenene er importeret som ballast i skibe, der sejlede hjem. Så mange af vore smukke stenkirker er bygget af sten fra Rhinområdet. Krigerskole: I kirken blev en udvalgt flok kaldt i leding. Om et år skulle de være klar til at drage i krig for kongen. Træningen startede omgående. Thorkild og Bjørn, deres træningsofficerer den næste time, stod allerede klar på træningsbanen. Alle krigere fik en saks (en lang kniv her en kort træstav), et skjold og et tohåndspyd (en lang træstav). Krigerne stillede sig på den anviste linje med hver deres saks i hånden. Så var alle klar.
Thorkild hørte alle børnene, om de havde deres skjold, saks, hætte og spyd. Så lavede han en aftale med dem om, at når først træningen startede, så kæmpede alle indtil træningen var slut det her var en seriøs leg! Så drejede han langsomt en omgang omkring sig selv. Holdning, ansigtsmimik og stemmeføring var nu ganske forandret. Sceneskift - Pludselig var vi i vikingetiden. Der var krigerskole med ufravigelige krav om disciplin. Ingen plads til snak eller smøl. Man svarede, når man blev spurgt. Ellers holdt man mund og koncentrerede sig kun om træningen. Overholdt man ikke disse enkle regler, var der stroppetur i løb hele træningsbanen rundt med skjoldet løftet op over hovedet i begge hænder. En hård tur! Kongen har kaldt os i leding til næste år. Vi skal have optrænet en ny hird Den hird er jer! - I krig er det vigtigste ikke at blive dræbt derfor har I fået et skjold! Så længe man kan kæmpe, kan man vinde! Det næst vigtigste er at dræbe sine fjender det er derfor I har fået en saks! Med en saks skærer man. Og man skærer, hvor modstanderen er mest sårbar og blød ved halsen og skridtet! Man slår ikke med en saks! Hvis man slår med en saks, sidder den fast skjold, knogler eller rustningen OG SÅ KAN MAN IKKE KÆMPE MERE, FØR MAN HAR FÅET DEN FRI IGEN DET ER EN RIGTIG, RIGTIG DÅRLIG PLAN!!!!
Thorkild brølede med en stemme, der kunne fælde træer. Her var ikke noget at misforstå. Så viste han de fem grundslag Vi øver de fem grundslag 1 2 3 4 5!! - Har I forstået?!! Ja, blev der spagt pippet til svar. Det pip blev der så også rettet op på, og de unge krigere lærte at svare, så det kunne høres. Børnene fægtede lidt forsigtigt med stavene (saksene) under høj tælling. Den præstation var hirdmanden Thorkild bestemt heller ikke tilfreds med. - Ny instruktion. - Ny træningsrunde. Efterhånden kom der styr på slagene og vikingeskjoldet blev introduceret. Så blev der trænet angreb og forsvar med tilhørende benstilling. Det var vigtigt, at man stod rigtigt og kunne stå fast. En kriger skal jage en skræk i livet på sine modstandere Skræmmetræning. Nu lød der krigsråb og børnene gjorde sig store anstrengelser for at se farlige og truende ud. Men frydesmilet under facaden var svær helt at skjule - det var sjovt det her! Så skulle læringen afprøves på de to granvoksne krigere.
I begyndelsen gik børnene lidt forsigtigt til værks. - Skulle de virkelig bruge våben mod krigerne? - Ja det var det, der var meningen. Så fik de spyd i hænderne. (lang træstav) ordrer rungede ud over pladsen og blev forstået. Spydtræningen blev afsluttet med en simpel øvelse. Den enkelte kriger skulle nu prøve at ramme Thorkild i maven med spyddet. Hvis ikke de kunne, var straffen fem armbøjninger. Thorkild stod alene med kun en saks i hånden. Det kunne de da sagtens gøre intet problem... Men de tog fejl - Det blev til rigtig, rigtig mange armbøjninger... ikke én formåede at ramme krigerens mave. Ærgrelsen stod malet i øjnene på børnene! Den styrende arm bagest! Anden hånd midt på! Knoerne op! Bageste arm altid højest så spyddet peger nedad - Så bliver ingen ramt i hovedet og vi skal ingen ulykker have! Korte kontante letforståelige
I har lært hvordan man bruger et spyd, men som I kan se tager det lang tid at mestre et våben så det er vigtigt at I træner HVER ENESTE DAG! Så blev skjoldmuren introduceret. De mindste stod forrest med skjolde, som skulle overlappe hinanden. Sammen er man stærk og kan modstå et stort pres. De midterste skulle være stærke og havde ansvaret for ikke at falde tilbage for så ville skjoldmuren bryde sammen og ens kammerater blive blottet. Over skjoldet holdt de saksen, som de kunne kæmpe med. Bag dem stillede
spydkrigerne op. Nu skulle flokken lære at arbejde sammen og fungere som noget i retning af en kampvogn. Det var de rigtig gode til. De bevægede sig fint rundt på pladsen og kunne lynhurtigt lave en ny skjoldmur et givent sted. Eksamen: Kunne de mon nu i fællesskab vinde over en træningsofficer? Det endte med, at de vandt, og til sidst kunne slutte af med en ganske særlig hilsen. Man holder omkring hinandens underarm og ser hinanden fast i øjnene, mens man siger: Kriger af Bork. For som Thorkild sagde Så kan vi kende hinanden ude i verden! Så var legen slut. Med et trylleslag blev de to strenge hirdmænd forvandlet til to unge mænd, der snakkede venligt og fortalte informativt med lys i øjnene om de forskellige våben. Alle også tilskuere fik lov at se og prøve at holde de forskellige våben i hånden.
Ville man prøve at svinge de rigtige våben, skulle man forståeligt nok stå alene med god sikkerhedsafstand til andre. Det er ikke plastiklegesager. Det stod lysende klart, da Thorkild slog to sværd sammen så stålet sang mellem husene. Måske kan et par af børnene stolt fremvise et blåt mærke, men det er da i grunden imponerende, at man to gange dagligt hver dag en hel sommer kan udlevere skjolde og træstave. Og efter mindre end en time har en ukendt flok børn lært at håndtere dem med respekt sådan at ingen kommer til skade. Respekt! Jeg er overbevist om, at børnene har haft en fest. Og vi er alle blevet så meget klogere på vikingetiden. Beskrivelsen her langt fra dækkende. Tak til Bork Vikingehavns personale. I er med til at markere vores egn på landkortet. Birthe