StilladsInformation nr. 108 - sept. 2013 side 9 manden Navn: Peter Ymer Henrich Brink Nielsen Kælenavn: Ymer eller Ymme Bopæl: Højbjerg, Aarhus Alder: 39 City Stilladser, Aar- Firma: hus Start i branchen: Maj måned 1999 Stilladsudd: Tillidshverv: Mangler kun den koordinerede praktik Kasserer i Aarhus Stilladsarbejderklub Landsklubbens oplysningsudvalg StilladsInformation: - Allerførst må vi lige have styr på, hvad vi skal kalde dig. Er det Peter, Ymer eller Ymme? Ymme: -Bare I ikke kalder mig tidligt op om morgenen, så kan I kalde mig, hvad I vil... Det er Ymer eller Ymme; det er jeg sådan set blevet kaldt siden 7. klasse - ja, selv min mor kalder mig ikke andet end Ymme.
Jeg må faktisk indrømme, at jeg ikke reagerer på Peter sådan længere, da der ikke er nogen, der bruger det mere, og hvis der endelig er, så tænker jeg Hvad har jeg nu gjort? - kender I ikke det? I dag står der også Peter Ymer på dåbsattesten, og min søn er også døbt Ymer, så nu er det ligesom blevet et familienavn. StilladsInformation: - Hvor og hvordan kom du ind i branchen? Ymme: -Jeg er uddannet maskinarbejder og kørte dengang rundt som servicemontør og skiftede dæk på containertrucks og dumpere og alt andet stort i hele landet. Det var i noget, der hed Åbyhøj Vulkanisering, og jeg havde altid min hund Lucky med på job, 24-7. Jeg havde det egentlig oki dér, men nogle af de andre pev lidt omkring løn og behandling, så jeg sammlede tropperne, vi satte fagforeningen på sagen og en overenskomst blev til. Men skæbnen ville, at jeg dengang var medlem af Dansk Metal og de andre var i SID (3F), men Dansk Metal kørte overenskomsten, så mester regnede hurtigt ud, at det nok var den tykke her, der stod bag dette stunt, så en morgen jeg mødte ind, kom han og sagde, at jeg ikke kunne ha Lucky med på job!!! Jeg sagde, så lader jeg være med at tage ham med i morgen, men blev bedt om at køre hjem med ham nu og her. Det gjorde jeg så, og da jeg kom tilbage til firmaet fortalte jeg så mester, at han nu skulle huske, at der var noget, der hed en 11-timers reglen, og at den fremover ville blive overholdt til punkt og prikke. Samtidig havde jeg på denne køretur tilmeldt mig et stilladskursus, så jeg bestilte tre ugers ferie med det samme og startede på kursus et par uger efter ude ved Choko (stilladsfaglærer i Aarhus). Derefter gik det stærkt, og jeg fik job ved Randers Stilladser, hvor jeg kom til at køre med Steen Adolfsen - en super fyr og klasse makker.
StilladsInformation: - Hvilke firmaer har du været i? Ymme: En hel del, efterhånden. Som sagt startede jeg i Randers Stilladser. Jeg boede i Stavtrup ved Aarhus og da Randers Stilladser var ejet af John Udengaard, som også havde Århus Stilladser, endte det med, at jeg kunne blive flytte ned til Århus Stilladser, da der blev plads. Jeg kan huske, at jeg et par måneder cyklede på job til Randers, da min bil var blevet smadret. I Århus Stilladser var jeg en del år under Skyttes dejlige vinger - og en masse andre fantastiske kollegaer. Jeg startede med at køre med Lasse Johansen, som jeg kaldte for den græske olivensælger. Herefterer lidt skiftende makkere og sluttede af med at køre med Niller en klasse-makker. Niller havde altid en ny kage med eller en karamel eller noget andet, som han lige havde leget med aftenen forinden og som jeg lige skulle smage. Det skal siges, at han i dag er udlært konditor, nok til manges glæde sku jeg mene. Efter en af vores strejker blev jeg truet med fyring og bål og brand, da jeg ifølge Arne Pedersen ikke var firmaets mand. Thomas Gammelnok og Jan Skytte fik ændret fyringen til hjemsendelse, og en stor tak til de to kæmpe koryfæer af et par tillidsfolk. Jeg mente, at vi skulle følge anccintetslisten, men det var borger-stuen ikke stærk nok til lige efter en strejke. Dette satte nok gang i lidt tanker om firmaskifte, men jeg var der nu nok over et års tid alligevel, da min såkaldte straf var udtjent og gav dem også en ekstra uges opsigelse, da tiltrængt luftforandring bragte Niller og mig til MC Stilladser. MC Stilladser var også et fedt sted med nogle gode kollegaer, og det var gode tider dér, indtil firmaet blev købt af John Udengaard fra Århus Stilladser, som åbenbart ikke ville ha mig med over...
Siden har jeg så været ved FS-gruppen i Aahus; hos Mars, som jeg forlod efter at have oplevet en mester fra hans værste side. Derefter blev det Scaffco, så Byens Stilladser og så Q Stilladser. Og nu er jeg så ved City Stilladser, et klasse sted som ligger kun 500-1000 meter fra vores hjem, så det kan ikke være bedre. Og jeg sku mene, at jeg igen endnu engang har fået super gode kollegaer og et dejligt firma at være i, så der er stadig håb forude. Jeg er blevet makker med Faryad, den syngende kurder, som er en fantatisk bundmand og en utrolig lækker makker med et altid godt humør, med en god trang til at arbejde og så kan han også li kage... StilladsInformation: - Hvordan ser du på det at være stillads-arbejder er det bare et job og en måde at skaffe til dagen og vejen eller er det noget mere? Ymme: - At være stilladsarbejder er en livstil, og jeg skal love for, at jeg er blevet bidt af den. Jeg har altid ment, at hvis man var træt af det man lavede, så skulle man finde noget andet at lave, men jeg elsker mit job og alle mine kollegaer i hele landet, jeg elsker vores sammenhold og alle de dygtige og kompentente folk, der har hjulpet mig fra første dag i denne her branche. Vi har verdens bedste job, og også derfor skal vi aldrig stoppe med at kæmpe for det, så branchen ikke bliver ødelagt.
StilladsInformation: - Du har jo efterhånden været kasserer i Aarhusklubben i mange år og er også på i masser af andre sammenhænge fodboldarrangementer, klubfester, trøjer og hvad ved jeg. Det faglige arbejde og klublivet er vigtigt for dig? Ymme: - Ja, Jeg synes det er mega vigtigt, at vi har en velfungerende klub med et kanon sammenhold. Det vil gavne os alle på langt sigt, især hvis vi skal overleve i fremtiden og ikke blive skubbet ud af uorganiserede og underbetalte østarbejdere, som er et af vores samfunds allerestørste problemer lige nu. Så jeg kan kun opfordre alle til at kæmpe side ved side - både for branchen og for velfærdssamfundets skyld. Min entre til klubarbejdet skete, da jeg var taget til min først generalforsamling i Aarhusklubben, hvor jeg så blev småpresset lidt til at springe til som suppleant - det er bare fiktivt, der er ikke noget arbejde i det og det er kun hvis der er een, der trækker sig blev der sagt, så jeg sagde ja. Bum-bum...lidt efter trak næstformanden sig, og Ymer fik sin debut som næstformand under Thorkils regime i Aarhusbestyrelsen, og siden har jeg siddet der med hud og hår og hvad der følger med...and I love it!! Siden er næstformandsposten byttet ud med kassererposten, da Jan Skytte valgte at trække sig fra posten. Skytte lærte mig op i denne genre, og vi har brugt rigtig mange timer sammen. Han er en klasse fyr, og jeg håber en dag at kunne nå ham til sokkeholderne. Han har min dybeste respekt for sin måde at være på. Og ja, - jeg sidder der endnu i Aarhusbestyrelsen med nogle gode folk - ingen nævnt, ingen glemt...
StilladsInformation: - Du er også flittig på de sociale medier - hver dag, hører jeg? Ymme: - Hver dag er nok så meget sagt, men ja, hvis jeg da husker det, kommer der da et lille kvad engang imellem til alle de fantatiske mennesker derude. StilladsInformation: - Gemmer der sig en særlig historie bag dette billede af dig, som vist er taget for et par år siden? Ymme: - Faktisk har jeg altid drømt om at få øjne på ballerne. Syntes det kunne være sjovt - tænk... man er ude i byen, og de er lidt højrøstede ved bordet bag ved, og så tropper Ymer op ved bordet, trækker bukserne ned og råber Nu slapper I af herovre, jeg holder øje med jer! Fra tanke til handling er der jo ofte ikke så langt, når man er lidt småskør og gerne går sine egne veje... jo, så de kom skam frem de øjne.
StilladsInformation: - Din bedste stilladsoplevelse? Ymme: - Der er sgu mange af den slags, så det er svært at vælge en ud, men jeg må nok sige, at en af de bedste var en gang i tiden i Aarhus Stilladser, hvor vi improviseret lavede en kombineret borgerstue-bokse-hygge aften - med dyreryg på menuen. Det var en fantatisk aften, nat og morgen, hvor vi sang fællessang og skrålede hele natten, og min farmor fulgte Skytte og Jes (Skyttes makker ) hjem i en taxa, så vi kunne være sikre på, at de kom ordentligt hjem. Ellers har jeg de bedste oplevelser hver dag i stilladsen på grund af mine kollegaer. StilladsInformation: - Din sjoveste stilladsoplevelse? Ymme: - Puha, der er mange, men en sætter sig jo altid fast på nethinden. Det drejer sig om en vis mester, der kommer ud til sjakket, som er i gang med at sætte stillads op. Mesteren vil spille lidt smart, så da der kommer en ældre dame gående med sin meget lille hund, siger mester højlydt - Nå, rotterne er nok store i år!!! Hvortil den ældre dame stopper op foran mester, kigger op og ned af ham sådan et par gange, hvorefter hun så siger højlydt - Ja, det er aberne også, kan jeg se!!!! Så sku man nok ha set mester flyve ind i sin bil uden at sige et ord og køre væk fra stedet, mens der var folk der var tæt på at falde ned af grin. Jeg har på grund af dette tit haft lyst til at købe en lille hund bare for at kunne fyre denne sætning af...total respekt for damen!
StilladsInformation: - Din værste stilladsoplevelse? Ymme: - Det var, da jeg var i Q Stilladser. Et dæk tippede, og jeg ryger ned, og på vejen ned griber jeg fat i en konsol og rykker lillefingeren næsten af. Ja, tænk hvis den fede her havde kunnet holde snitterne i lommen, så havde jeg bare ligget i busken i stedet for. Men nu endte jeg med at ryge af sted direkte fra Grenå til Aarhus i ambulance, da de ikke turde gøre noget ved fingeren i Grenå. Stor tak til min mester, Thomas Udengaard, som jeg arbejdede med den dag; han viste kæmpe format og handlekraft som mester og menneske - respekt til ham herfra. Værste oplevelse, hvis det altså skulle være mig selv, det gik ud over. Men ellers vil jeg sige, at oplevelsen med Piben i mine øjne er den værste. At opleve en medarbejder, som har knoklet i mange år for firmaet, blive pisset op og ned af ryggen, det har sat sig spor. Det var i tiden ved Mars Stilladser, og der skete følgende: Piben - med det borgerlige navn Jørn - havde en faldulykke ned på Tangkrogen i et moster blæsevejr, hvor stilladset bukkede under for blæsten, og Piben røg 10 meter ned - heldigvis på græs Hans makker Jørgen, kunne ikke få ham til at tage på skadestuen, så han ringede til sikkerhedsmand Ymme. Jeg pakkede bilen og kom flyvende og fik overtalt Piben til at tage på skadestuen. Og nu kommer vi til det værste, jeg nogensinde har oplevet fra en mester. Mens vi var på vej til Kommunehospitalet, Piben og jeg, ringede vores mester. Jeg satte telefonen på medhør og dette er, hvad vi fik at høre: Vi skulle sateme ikke forlade vores arbejdsplads eller noget ude at have fået lov af ham. Jeg prøvede at forklare ham, at vi altså havde en mand, der var faldet ned og sådan, men det ville han - refereret ordret - skide på! Alle de grimme ord hørte Piben også. Heldigvis havde vi en borgerstue, som kunne vise nosser og få røven op i fagforeningen på grund af hans opførsel - en opførsel som han den dag i dag stadig mener var ok!!
StilladsInformation: - Hvordan synes du, at branchen har udviklet sig / ændret sig i den tid, du har været stilladsarbejder? Ymme: - Vi er blevet bedre til at passe på vores helbred og bedre til at bruge de hjælpemiddler, der nu findes, selvom der nok stadig findes nogle få levende el-hejs der ude i branchen, som stadig kører som vi gjorde i gamle dage. Jeg elsker især branchen, fordi der er plads til alle - tykke som tynde, unge som gamle; bare du kan arbejde så er du ikke udelukket ved vores branche. Det er positivt, at vi ikke bliver slidt så meget ned som før i tiden. Husk - vi skal gerne holde rigtig mange år endnu. Som jeg engang sagde til Finn Steffens, da vi kørte sammen: - ja, jeg kan gå på efterløn som 73-årig, så du kan altså først stoppe, når du er 93, så er det da heldigt, at stilladserne bliver bredere, så du kan få din rollator med op. På den negative side kunne man nævne, at det på grund af krisen desværre nogle gange bliver lidt for meget hver mand for sig selv, og det koster lidt på sammenholdet rundt omkring. Lige der har jeg sgu svært ved at følge med, da jeg er opdraget til at man hjælper hinanden - det er jo præcis derfor det er vigtigt, at vi skaber stærke borgerstuer. StilladsInformation: - Hvilke udfordringer er efter din mening de største, som branchen står overfor i de kommende år? Ymme: - Vi skal arbejde videre med at forbedre vores arbejdsvilkår og mindske nedslidningen, og vi skal blive ved med at uddanne vores folk, så de bliver dygtigere på alle parametre, sikkerheds- og arbejdsmæssigt. Alt dette skal vi selvfølgelig gøre i sammerarbejde med vores mestre ude i firmaerne og gerne i sammerarbejde med AT.
Men der savner jeg sgu lidt fairplay fra AT. Når de kommer ud til os, sker det nogen gange, at de stopper arbejdet. Men er det polakker eller andre østarbejdere får de fand me en dispensation til at forsætte. Der skal sgu være lige regler for alle, uanset hvor vi kommer fra - om det er fra Polen eller Danmark. Østarbejderne udgør et meget større problem på landsplan, end vi ser. Vi ser kun toppen af isbjerget, og dette gælder i mange andre brancher og i større omfang end i vores stilladsbranche. Vi skal fortsætte kampen og være med til at stoppe de bagmænd - danske som udenlandske, der udnytter disse mennesker ud over alle grænser. Noget af det dejlige ved vores branche er nemlig, at uanset om du er polak eller dansker eller andet er der plads til dig, hvis du følger spillereglerne. Det er højere oppe i systemet, det er galt, og hvis vi ikke vågner op er der ikke noget til os, når vi bliver gamle eller til vores børn, når de vokser op. Endnu en vigtig sag kunne være at få smeltet priskuranterne sammen - altså svært stål og let facade - så vi kun behøver een akkordseddel, så priserne på dæk og andet rammer hinanden. Jeg ved godt, at det er et lidt større cirkus, end man lige tror, men jeg ved også, at vi har dygtige folk til at varetage disse ting i branchen. Vores udfordring er, at vi skal forsætte med at udvikle os som branche og gerne på den gode måde, som vi til stadighed gør på grund af vores landsklub og alle de sindsygt dygtige folk, der laver et kæmpe stykke arbejde på vores alle sammens vegne. Dette gælder også bladet her. Det betyder virkelig noget og bladet bliver slugt råt i Ymer-hytten - af såvel store som små. Og så lige til slut: Fortsat lækker sommer til jer alle! Hygge fra den tykke! StilladsInformation: - Tak for interviewet