ÅREBLADET Oktober 2012 Nr. 5 Hellerup Dameroklub Generalforsamling 2012 I Hellerup Dameroklub Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling der afholdes i Hellerup Dame Roklub torsdag den 15. november 2012 kl. 19 med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Aflæggelse af beretning. 3. Aflæggelse af regnskab for 2011/12 samt forslag til budget 4. Fastsættelse af indmeldelsesgebyr og kontingent for aktive og passive medlemmer Bestyrelse foreslår en forhøjelse på 25. kr. pr. kvartal 5. Behandling af indkomne forslag. Ingen. 6. Valg af bestyrelse, suppleanter og revisorer. 7. Eventuelt. p.b.v. Pinuccia Panzeri Formand HDR Bestyrelsen foreslår genvalg af: Næstformand: Karin Voetmann Bestyrelsen foreslår valg af: Kasserer: Pernille Pontoppidan Revisorer: 1. Doris Vejby Sørensen 2. Maj-Britt Aronstein (vælges for ét år) 3. Jytte Nielsen (suppleant)
Svømning Vi har svømmetid hver mandag fra kl. 20-21, sammen med de andre klubber fra Hellerup Havn. Hvis du har bestilt adgangskortet kan du afhente den hos Pinuccia hver mandag før gymnastik. Det udleverede svømmekort til Kildeskovshallen giver adgang til svømmehallen via skoleindgangen, samt til dennes omklædningsrum. Klubben har banerne 5 og 6 mandage fra kl. 20-21. Der er adgang ½ time før og ½ time efter til omklædning og sauna. Hvis et udstedt kort bortkommer/mistes, udleveres et nyt kort mod et gebyr på kr. 50,- til dækning af omkostninger. Ergometerspinning Der er ergometerspinning hver mandag kl. 17.30-19.00 v/kirsten Errebo og hver onsdag kl. 18.00 v/karin V eller Carina. Tilmelding sker ved opslag i klubben. Der skal meldes afbud, hvis man har meldt sig og bliver forhindret. Karin V Foredrag om klubbens historie Hellerup Dameroklub på Strandparksvej 42 er (vistnok) verdens ældste aktive dameroklub. Kom og hør om klubbens tidligste historie om kvinder, der kombinerede kampen for stemmeret med retten til fysisk udfoldelse og om kvinder, der trak både på land i lange kjoler og selv byggede det første bådeskur. Foredragsholder er Ning de Coninck-Smith, som selv er aktiv roer og som har skrevet Jubilæumsskrift til HDRs 100 år i 2001 og om HDR i bl.a. Hellerup-bogen fra 2011. Det Lokalhistorisk forening i Gentofte står for arrangementet. Tid: kl. 13-15 lørdag den 17. november i klubbens lokaler. Tilmelding ikke nødvendig.
Julefrokost Klubben afholder julefrokost lørdag den 24. november 2012 kl. 13.00 i klubben. Tilmelding sker ved opslag i klubben, hvor man også giver et bud på, hvilken ret man vil komme med. Klubben giver brød, smør og fedt samt en enkelt snaps. Øl kan købes på stedet. k.h. Karin Sommerhuset på Sørens Alle i Sletten I år er huset blevet malet og der er lagt linoleum på køkkengulvet. Terrassedørens lås har drillet i flere år, men er nu lavet. Hver sommer er der problemer med skovbier. Vi har kontakt til en mand som kommer med meget kort varsel og udrydder bierne. Huset fungerer godt og der er ikke behov for noget større indkøb p.t. I pinsen var der fællestur til Sletten. Alle betalte et fast beløb for mad. Når regnskabet blev gjort op, havde vi et overskud på kr. 1.025. Dette beløb besluttede vi skulle gå til huset. Der vil blive købt fleecetæpper til aftenbrug på terrassen. Der er ikke dybe tallerkener nok, så det bliver også købt. Vores sommerhus bliver flittigt brugt til weekendture. Huset er åbent hver weekend fra fredag kl. 12.00 til søndag kl. 12.00 for alle roere. Hvis der er sengepladser nok, kan flere sagtens arrangere ture derop samtidig. Sådan har det altid været, men ikke alle har været opmærksomme på det. Det er ikke det samme som at alle ture er fællesture! Derfor skal man fremover notere på kalenderen, hvor mange sengepladser man skal bruge. Vedrørende leje af huset fra søndag til fredag er der nu så mange der vil leje huset, især i skolernes sommerferie, at vi er nødt til at indføre nogle nye regler. Disse regler skal vi være enige om! Læs følgende igennem og har du en kommentar eller et forslag, så send en mail til Monika monika@kabelmail.dk og lad os i øvrigt diskutere det til generalforsamlingen. I (maj) juni, juli og august er der kun HDRs medlemmer som kan leje huset. Hvis der efter 1. juni er ledige uger er der mulighed for medlemmer af HR at leje. I juni, juli og august kan man kun leje en hel uge. Man bestiller ikke en uge, men bliver i første omgang skrevet op.
Hvis der er flere som vil have den samme uge, har den som ikke før har lejet huset den uge, førsteprioritet. Når man får en bekræftelse på at man har lejet huset, sender jeg en mail med en vedhæftet fil. Denne bedes man printe ud og læse! Sommerhusudvalget/ Monika Rofestival - tur til Sletten - HDRs sommerhus 16-19. august 2012. Fredag aften tog vi imod Ålborgdamerne, der ankom ved 19-tiden. Siden kom Koldingdamerne. Da var vi blevet meget sultne, og var begyndt af spise Karin E2s lækre indkøbte mad. Vi, der sov hjemme, mødte kl. 8.30 til morgenmad. Der blev smurt madpakker, og vi var i bådene kl. 10.00 på vej. Vejret var uhyggelig godt, og kysten viste sig fra sin bedste side. Vinden var i syd og bølgerne var ikke vanskelige, men noget bøvlede. Vi kunne ikke komme ind 6 både i Vedbæk, så der var truffet aftale med Rungsted Roklub om frokost og hvil der. Der var flere af de lokale, der ikke havde været der før, og vi blev budt vedkommen. Desværre stank tangen i vandet gyseligt, men man kan vænne sig til meget. Derefter tog vi den tværs over Nivå-bugten. Der havde været udtrykt ønske om at se Louisiana fra vandet, så vi roede forbi Sletten og beså menneskemængden, der var stor. Herefter tilbage til Sletten og HRs strand, hvor alle 6 både blev lagt op. Der var besøg fra HR med yderligere 2 både, så der lå 8 både på rad og række. Det var et imponerende syn. Det lykkedes mig at få smidt Hanne S i vandet, da jeg hoppe ud af båden, hvordan det skete, er mig stadig en gåde. Jeg undskylder endnu en gang. På vej fra stranden til sommerhuset mødte vi et yndigt gammelt ægtepar, der var klædt på, som skulle de til Nordpolen. De skulle bare ud en tur i deres grønne MG sportsvogn. De var mindst 80 år begge to. Herligt. Vi installerede os i diverse rum - snorkere - ikke snorkere - små snorkede. Alle snorker på et eller andet tidspunkt.!! Nogle gik i havvand, andre tog sig en duche. Vi hyggede os ved havebordet og gik tur til havnen, indtil Hanne Schackinger havde lavet lækker mad til grill-kødet. Det var et ualmindeligt godt sammensat hold, og vi 18 roere kom faktisk til at lære hinanden rigtig godt at kende. Der blev drukket noget vin til aftensmaden, og senere blev der sunget. Næste morgen var der badning igen. Ålborg-damerne ville gerne af sted så hurtigt som muligt, da de har lang vej hjem, så 2 både stak af lidt over 9.15. Vi tog den i et stræk hjem, hvor vi spiste madpakken og kyssede farvel. Tak til Eva Guld, der arrangerede. Karin V
Standerstrygning lørdag den 6. oktober Der var flere til standerstrygningen end vejret i første omgang havde givet i udsigt. Vores næstformand Karin V. holdt standerstrygningstalen, da formanden var på ferie. Der lyttes til talen og kagebordet venter Næstformand Karin V. holder standerstrygningstalen Sædvanen tro blev der spist lækre lagkager, samtalet og drukket - men ikke andet end kaffe og the. Var det uge 40 om jeg må spørge. Og så kom standeren ned et lille stop på halvvejen det var ikke spor symbolsk. Vi er en klub i bevægelse på alle områder.
Bådrengøring Lakering med Yacht Toplak Yacht Toplak er en ny, polyurethanbaseret lak. Den kan anvendes til de nittede både, forudsat at den gamle lak er fuldstændigt hærdet, hvilket tager et år eller mere, hvis der er løbere og gardiner. Det er afgørende for et godt resultat, at lakken kun påføres overflader, der er slebet. Råt træ slibes med korn 120. Der skal i alt påføres tre lag, og der skal mellemslibes med korn 180. Husk at der skal mellemslibes ellers kan den hives af i flager. Låget må ikke tages af dåsen, da hældetuden skal anvendes. Overskydende lak må aldrig hældes tilbage på dåsen, idet hærdningen starter, så snart lakken udsættes for luft. Lakken er hurtigt hærdende ved optagelse af luftens fugt. Træet skal være knastørt. Strøgene skal være forholdsvis hurtige, og der må ikke stryges tilbage på lak, der er begyndt at hærde, hvilket sker meget hurtigt. Derfor skal der arbejdes med små områder ad gangen, og sikre, at man ikke lakerer på halvtør lak. Lakken påføres i et tyndt lag og i et strøg. Malerværktøjet renses i cellulosefortynder. Ved kortvarig afbrydelse af arbejdet kan skruelåget sættes på emballageglasset, og penslen kan sættes i cellulosefortynder. Pensler, der ikke renses fuldstændigt er til skraldespanden, hvorimod pensler, der renses ordentligt kan anvendes rigtig mange gange. Cellulosefortynderen bør opsamles i dunk for sikker bortskaffelse. Hældes naturligvis ikke i afløb. Sildens lakering kontrolles. Den var til ug. Der findes materialer.
GDRs aktivitetsplan Tirsdag den 6. GDRs madaften GDRs julefest Tirsdag aften den 4. december holder GDR sin traditionsrige julearrangement med banko, julebag mmm. Tilmelding på opslagstavlen i klubben. HDR Aktivitetsplan 2012 November Tirsdag den 6. GDRs madaften Torsdag den 15. kl. 19:00 Generalforsamling Lørdag den 24. kl. 13.00 julefrokost December Tirsdag den 4. GDRs julefest
Bestyrelse: Formand: Pinuccia Panzeri 3965 0903 formand@hdr.dk Næstformand: Karin Voetmann 39681071 (udlån af klublokale)naestformand@hdr.dk Rochef: Annette Worsøe Bjerrum 2342 6518 rochef@hdr.dk Kasserer: Maj Britt Aronstein 3295 0307 kasserer@hdr.dk Sekretær: Carina Hilt Jørgensen 60702232 (udlån af skabe) sekretaer@hdr.dk Suppleant: Birgit Schøler suppleant@hdr.dk Deadline til næste nr. af Årebladet er den 20. januar 2013. Indlæg bedes skrevet i word i Times New Roman str. 12 HUSK: Hvis I skifter mailadresse at give besked til redaktionen. Årebladet har fået egen PC. For fremtiden kan indlæg sendes til: aarebladet@live.dk
Udvalg i HDR i 2012 Roudvalg Annette Worsøe Bjerrum apbjerrum@hotmail.com 23 42 65 18 Tina Groos (Kaproning) Annette Olsen Birgit Schøler Camille Friis Jensen Eva Guld Karin Voetmann Kirsten Errebo Olga Brüniche- Olsen Medlemsudvalg Hanne Schackinger 26 73 93 99 schaki@mail.dk Anette Højberg Christensen: Ind- og udmeldelser 30 12 28 82 anettehc@hotmail.com Hanne Thomsen Ekstern kasserer 39 63 49 65 hamot@mail.dk Materialeudvalg Birgitta Ransler 35374011 Birgit Nielsen, Birthe Lindschouw, Hanne Schackinger Langtursmateriale udvalg Olga Brüniche-Olsen 33247848 Jytte M. Nielsen, Karen Bohr Husforvaltning Anne-Lise Grubb: Husforvalter 39908006 Hanne Iversen: Indkøb af drikkevarer o.a. Redaktionsudvalg Jytte Nielsen 39683907 nielsen66@tiscali.dk Vibeke Schmith, Hanne Thomsen, Eva Just Web-udvalg Camille Friis Jensen Eva Just, Birgitte Pryds Kanindåb og fest Birgitta Ransler Hanne Schackinger Sommerhusudvalg Monika Thorvaldsen monika@kabelmail.dk 25884395 Bente Linnea Friis, Jette van der Watt, Jytte Westi, Nina Andreasen, Birgit Nielsen Standerhejsning og strygning klubbens fødselsdag Jette van der Watt 39641993 Birgitte Pryds, Karen Bohr, Karin Ellen Strandparksvej 42 2900 Hellerup Tlf. 3962 9915