Beretning til generalforsamling i Ribe Golf Klub den 2. marts 2016



Relaterede dokumenter
Beretning til generalforsamling i Ribe Golf Klub den 7. marts 2017

Hvordan er året så gået i udvalgene, her er et sammendrag i tilfældig SPORTUDVALGET (ELITEUDVALG OG JUNIORUDVALG)

Bestyrelsens beretning for til generalforsamling i Ribe Golf Klub. den 26. februar 2018

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND

Golfens Dag er et bestyrelsesarrangement - godt hjulpet af mange frivillige. Der var mange besøgende og vi havde en fin dag.

Endnu et år er gået i golfens tegn. Nu sidder vi her igen, til en hyggelig generalforsamling med efterfølgende god mad.

Interview med chefgreenkeeper Adam Evans

Formands/bestyrelsesberetning ved Tif golfs afdelingsgeneralforsamling

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bestyrelsesmøde. Møde den Kl. 18:00 23:00 Sted: Klubhuset. Referat nr Angående: Bestyrelsesmøde. Jesper Helmer (JH)

Få kontakt til hele Djursland.

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Formandsberetning 2008

Velkommen. Herreklubben Nivå Golf Klub. Generalforsamling 2014

Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter

Særlig meddelelse fra bestyrelsen:

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2014/15

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Generalforsamling Velkommen til generalforsamling Baneomlægning:

Bestyrelsens mundtlige beretning 2006.

Formandens beretning på repræsentantskabsmødet 2013:

Referat af Generalforsamling februar 2013

Generalforsamling i VBK

Beretning Generalforsamling den

Referat af bestyrelsesmøde i Viborg Golfklub

Allerførst vil bestyrelsen gerne ønske alle et godt nytår med håbet om en super sæson for alle.

Prøvemedlem Velkommen. Her får du glad golf for alle aldre

Orientering af sekretariatet:

Inden vi går i gang vil vi traditionen tro mindes dem der ikke er blandt os mere. Følgende medlemmer er afgået ved døden:

Bestyrelsens beretning for året Kære andelshavere, (og 14 lejere)

Børnehave i Changzhou, Kina

Sæsonens første træningsdag

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Agility udvalget i kreds 6

Opgaver Arbejdsgrupper Ansvarlig Beskrivelse Mål Økonomi

Referat fra bestyrelsesmøde

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Referat. Afdelingsgeneralforsamling i Tikøb Golf

Orientering af sekretariatet:

Formandens beretning Generalforsamling, Landsbyen, 13. april 2011 i Bramdrupdam Hallerne.

- tage kærlig hånd om nye golfspillere og introducere dem for golfspillets facetter.

Referat af Hellested Borgerforenings generalforsamling den

Generalforsamling torsdag den 21. februar 2013

SKL s store stævne Søndag den 15. januar holder SKL det årlige store pistol stævne. Kom og deltag eller hjælp, læs side 5 og 7.

Haderslev Svømmeklub. Generalforsamling Formandens beretning

Referat fra generalforsamling i Tømrerbakkens grundejerforening den 28/

Referat bestyrelsesmøde i Søllerød Golfklub (SG) Dato:

YHEDSBREV Vestjysk Motocross Club, Tinghedevej 7, 6715 Esbjerg N

Diktat 1 Grillbaren. Navn. Klasse. Dato. Vores grillbar ligger ved siden af e. Vi har et fint m k. Det hænger på æ. lige bag k a.

S T R A T E G I P L A N

DDGUs generalforsamling d. 14. marts 2015 kl blev afholdt på følgende adresse:

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Vi er i år 31 juniorer. 4 nye har meldt sig ind. Det er jo bare herligt. Et stort velkommen til de nye Juniorer. Ta godt i mod dem.

Generalforsamling i Skibelund Grundejerforening, den 27. juni 2015 Side 1. Referat

HG s repræsentantskabsmøde Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Norddjurs Golfklub Formandsmøde Dato: Tidspunkt: Kl Dagsorden:

Årsberetning Omstruktureringer i DDI

Kære medlemmer. 9. marts Tilbageblik på de seneste begivenheder!

Medlemstallet pr. 31. december 2015

Forord: Vi glæder os til mange gode og hyggelige golfstunder i sæson Hilsen Bestyrelsen.

S T R A T E G I P L A N

Referat af bestyrelsesmøde den 28. april 2008.

Arbejdsberetning 2015

ad punkt 2: Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 24. februar Referatet fra sidste møde blev tilrettet og godkendt

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN


Formandsberetning i HBH 2015.

Formandens beretning for Vejlby Strand grundejerforening for året 2012/2013

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR Kære alle,

Møde: Referat bestyrelsesmøde 23/ Dato: 23. januar 2013 Sted:

Referat generalforsamling Gug plejehjem. Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling.

Jens Lundberg. Venlig hilsen Jens Lundberg, webredaktør (gerne sms)

Nyhedsbrev Uge

Aalborg Kommunale Kunstforening. Referat af ordinær generalforsamling. Tirsdag d. 17. april 2012 kl. 19:30

Forord. Julen Hej med jer!

Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4

Pinsetræf Så ventede vi alle spændt - som vi plejer - på vejrudsigten til Pinse-Najad-stævnet.

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

I Haderslev Idrætsråd er vi meget glade for at samarbejdet med NORDEA, som gør det muligt at prisen også får et økonomisk indhold.

Årsberetning. Medlemmer: Resultater: 2. Division

BESTYRELSENS BERETNING HØJER LOKALRÅD

Jeg glæder mig til at bo på Sedenhuse

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

Referat vedr. bestyrelsesmødet den 21. maj 2014 kl Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Tilbud fra Shoppen Proassistenten på landsholdet Fuldmagt til generalforsamlingen Rating af banen Julefrokost den 18. december

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland Referat af Generalforsamling 20. februar 2016.

Nyhedsbrev Klub Viadukten, marts 2014

Gyttegård Nyt marts VELKOMMEN TIL SÆSON 2016 ved formand Hans Bennetzen

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Maj 2012 ~ side 1

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

MGP i Sussis klasse.

Transkript:

Beretning til generalforsamling i Ribe Golf Klub den 2. marts 2016 2015 har på alle måder været et rigtigt godt år for Ribe Golf Klub. Vi har fået vores bane op på et fint niveau, og der har generelt mellem spillerne og greenfee gæster været stor tilfredshed med vores bane. Dertil kommer, at vi har haft en lang sæson med godt golfvejr. På den baggrund er det jo svært at bevare pessimismen. Økonomiområde Dertil kommer at resultatmæssigt har vi haft et overskud på godt 300.000 kr. mod et budget der sagde et overskud på 150.000,00 kr. Det er især positivt fordi, vi har ikke sparet os til overskuddet. Vi har brugt de ting der skulle til, men vi har haft meget fokus på hvordan vi købte ind, og har brugt alle gode kræfter på at få noget for pengene. Så umiddelbart ser alt jo lyserødt ud, og overordnet set har vi en rigtig stærk økonomi, men der er ting vi skal være meget opmærksomme på. Når vi kommer til budgettet kan i se, at vi allerede til næste år budgetterer med et underskud på 100.000,00 kr. Det skyldes flere ting, men primært tilskudsordninger der falder bort. Det vil jeg kort vende tilbage til. Derudover er vi og golfen generelt mærket af en afmatning i tilgang af medlemmer, som betyder, at konkurrencen mellem klubberne bliver skærpet. Det er jo fint nok. Det skulle jo gerne komme vores medlemmer til gode, men det er ikke sikkert det gør det, hvis man ikke vil samarbejde klubberne i mellem. Derudover har vi jo stadig en udfordring i betaling af en kæmpe ejendomsskat hvert år. Der er dog en vis forhåbning om, at dette kunne ændres fra 2017. Vi har i 2015 haft endnu et møde med politikerne. Denne gang i samarbejde med Ribe Fritidscenter og Kaj Lykke Golfklub, og tog derfor de politikere med, der er valgt i gamle Bramming kommune. Det kom der det ud af, at ved sidste års budgetforlig i Esbjerg kommune, blev der indskrevet i forligsteksten, at man ville tage sagen op ved næste års budgetforhandlinger, og det er jo her i sommer. Dette fik jeg en mail på i forrige uge fra kommunen. Det er faktisk rigtig positivt, når man skriver sådan for det forpligter, og det agter vi at holde dem op på. Vi har givet dem et forslag til, hvordan det eventuelt kunne løses, og vi håber de får gjort noget ved det. Så har vi et lån, hvor afdragsfriheden stopper i 2017, og det betyder også en ekstra udfordring. 1

Som i sikkert har bemærket, er vi begyndt at hjemsende nogle af vores medarbejdere i vinterperioden. Det sammen med at vi har haft Casper Rasmussen som elev i en for os meget fordelagtig aftale, hvor vi kunne ansætte en rotationsmedarbejder lige så mange timer som eleven havde, uden det kostede os noget. Det er grunden til vi i 2015 har været særdeles godt bemandet i sommerperioden. Det er blevet at se på banen. Vores medarbejdere har virkelig nået meget, og fået taget fat i mange ting der har pyntet på vores anlæg. Samtidig har de naturligvis også skullet klippe græs i mange flere timer end de plejer. Det er jo en naturlig konsekvens af, at vi har valgt at ændre strategien, så vi gøder og kalker banen meget mere end tidligere. I den sammenhæng skylder vi også vores frivillige en stor tak for den kæmpe indsats nogle har lavet. Ellers ville tingene ikke kunne lade sig gøre. Der har i årets løb været en efterlønner, der har henvendt sig til sin A-kasse for at blive klogere på at være frivillig i klubben. Dette gav anledning til en nærmere uddybning, som Dansk Golf Union har været behjælpelig med. DGU har ikke stødt på eksempler, hvor der er sket fradrag i efterlønnen men anbefalede, at den enkelte frivillige efterlønner henvender sig til sin A-kasse for en sikkerheds skyld. Så min opfordring skal være, at alle der lyst til at være en del af en hyggelig flok frivillige, melder ind med, hvad man lyst til at bidrage med. Det er faktisk rigtig hyggeligt at være med til, og glem så ikke, at vi holder en rigtig hyggelig match med efterfølgende spisning og hyggeligt samvær hvert år for alle, der yder en frivillig indsats. Begynderområde Begynderudvalget gør en meget stor indsats for at vi får nye medlemmer. Det er også til dels lykkes at stoppe den onde spiral med at der mange flere der stopper end kommer nye. Vi prioriterer synligheden rigtig meget, og forsøger at være med til messer etc. i vores naturlige opland. Det resulterede i 34 nye medlemmer sidste år. Det lykkedes også kun ved, at vores medlemmer har været gode til at tage emner med ud og prøve at spille golf. Og det skal alle have en stor tak for, og jeg håber i fortsætter med det. Vi har afholdt golfens dag og to åbent hus arrangementer. Der udover har udvalget haft succes med at fastholde en del medlemmer, der ikke rigtig er kommet i gang, med de arrangementer man laver i klub 37. Formålet er at knytte venskaber, og folk finder sammen for at spille. Der er en meget positiv respons på dette. 2

Så har vi sidste år købt lidt flere buggyer og tilbudt vores medlemmer, der har lidt svært ved at komme rundt på banen, at man kan tegne et abonnement på en buggy. Det har der også været en fin interesse for. Vi mener, at fastholdelse af vores medlemmer er ligeså vigtig, som at hverve nye. Banekontrolområde Banekontroludvalget har i år kørt banekontrol 75 dage. De har koncentreret sig om at få et godt flow på banen og været til stede, når de vidste, der kom gæster eller større grupper. Det er en fin service for de der besøger vores bane, ikke mindst fordi vi har haft visse udfordringer med vores betalingssystem. Så godt vi har dem, så vores gæster får en god oplevelse. Det er også dejligt at høre, at når de er rundt, bliver de altid bliver mødt med et smil af spillerne. De har ikke mødt nogen gratister i 2015. Så vi må konstatere, at golfspillere er reelle folk. Turneringsområde Turneringsudvalget har igen haft et travlt år. Der har været rigtig mange turneringer med en god tilslutning. Det er en fornøjelse, at se den glæde, der er blandt folk, når der er match. Det er også rigtig flot, at man har fået lavet en rigtig god atmosfære, når der er klubmesterskaber. Man har virkelig formået, at skabe både hygge og spænding. Igen i år har der også været afholdt Sydjysk Open med rekorddeltagelse. En stor succes på alle måder, og det gav et overskud på 58.000,00 kr. til Ribe Golf Klub. Der skal lyde en stor tak til Ib Dam Schultz, for det arbejde han gør for at få dette arrangement til at køre. Turneringen vil blive afholdt fra den 23-25. juni i år. Kommunikationsområde Med hensyn til kommunikation, så har vores hjemmeside fået tilføjet informationer, om hvad der skal ske, samt omtale og billeder fra de begivenheder der har været i klubben. Der er udsendt 22 nyhedsbreve i sidste år. Vi prioriterer et meget højt informations niveau, for det er vigtigt at vores medlemmer ved hvorfor og hvad der sker. På den måde er der mindre risiko, at jeres forventninger ikke passer med det i ser. Der har sidste år været 236.424 besøg på vores hjemmeside, og der er downloadet 23.096 filer via hjemmesiden og nyhedsbrevene. Golfavisen og Golfbladet har bragt omtale og billeder fra Sydjysk Open og enkelte andre turneringer, og hole in one. Vi har også god kontakt til vores lokale presse. 3

Alt sammen med til at udbrede viden og skabe interesse om vores klub både til nye medlemmer og greenfee spillere. Baneområde Vores bane har i 2015 fremstået fint hele året, og med den mulighed vi har haft med ekstra bemanding, så har der også været mulighed for at hæve standarden forskellige steder på banen. Personligt synes jeg, det er pyntet helt fantastisk, at vores medarbejdere er gået i gang med at rydde al ukrudtet rundt om haven og 1. tee, så man kan sidde på terrassen og følge spillet på hul 11. Det er det første indtryk man får, når man kommer, og det sidste inden man går hjem. Derudover har vi forsøgt at dræne et par bunkers på hul 7 og området foran green på hul 5. Det ser ud til at virke efter hensigten. Så det er nok noget vi skal videre med. På hul 2 har vi prøvet at bore nogle huller i green, for at gennembryde filtlaget og på den måde få vandet hurtigere væk. Det ser også ud til at virke, og det vil vi få gennemført nogle steder på green, hvor det er nødvendigt. En billig og nem løsning. Den baneudviklingsplan der blev lavet for nogle år siden, er ved at være gennem ført, og derfor har vi drøftet i bestyrelsen, hvordan vi kommer videre. Det vil måske være en ide, at man får lavet en anlægsplan i stedet for en baneplan. Det skal forstås således, at i baneplanen har man alene fokus på selve banen. Intentionen i en anlægsplan, skulle være, at vi ligesom fik alle faciliteter i klubben prioriteret i en fremtidig investeringsplan. Jeg tænker specielt på udslagsbane, træningsområde. Også indkøb af maskiner, energibesparelse og mange andre ting kunne prioriteres i en sådan plan. Jeg fortalte også i min beretning sidste år om muligheden for at lave en koklapperklub, der samtidig kunne tjene som naturpleje i området langs med hul 7. Vi er kommet et skridt nærmere. Vi har fundet en landmand, der vil stå for registreringen af dyrene og levere dem, vi skal bruge. Der vil i nærmeste fremtid, blive indkaldt til et møde for dem, der måtte være interesseret i at være med. I forbindelse med indkaldelsen, vil der komme lidt information om, hvilke tanker der er gjort. Sidste år lovede vi også at arbejde videre med at etablere et rygeskur. Det er ikke sket endnu, men det er meget tæt på. Vi har aftalt i bestyrelsen, at den bliver etableret i gårdspladsen, og vi er lige nu ved at finde en god pris på den. 4

Fritspilsordninger I året 2012 forsøgte den daværende bestyrelse at få etableret et samarbejde mellem syv forskellige golfklubber om medlemmers fritspil på de involverede baner. Dette projekt kunne af visse årsager ikke realiseres. Det blev derfor besluttet indtil videre at stillede projektet i bero. Sidste år lavede vi så en aftale om fritspilsordninger med Toftlund Golf Club og Tønder Golfklub. De to aftaler fortsætter i 2016. Vi har i den forbindelse fået en opfordring fra et medlem om at intensivere arbejdet med at lave fritspilsordninger med andre klubber. Jeg vil gerne kvittere for henvendelsen, og sige, at vi arbejder med at udbygge dette samarbejde med andre klubber. Vi tror på, at samarbejde og aftaler med andre klubber er vejen frem. Det er et godt tilbud til vores medlemmer og samarbejde er vigtigt klubberne i mellem. Det styrker alle. Der er dog et par forhold der er vigtig at huske. For det første skal man være enige om at lave en aftale klubberne imellem. Og det er der nogle, der ikke er interesseret i. For det andet er der nogle klubber vi ikke kan lave en sådan aftale med, og det er klubber som Outrup og Fanø som er nævnt i forslaget. De har et kontingent, der er så lavt, at det ville være en stor fordel, at melde sig ind i den pågældende klub, og så spille her på banen til en meget billig pris. Men når det er sagt, skal vi nok gøre, hvad vi kan for at få flere aftaler lavet. Fremtiden Hvis vi skal kigge lidt frem til den sæson der står for døren og hvad vi vil prioritere vil der være særlig fokus på: Fastholdelse af en høj standard af banen. At få nye medlemmer. At fastholde nuværende medlemmer. At sikre fortsat god økonomi i klubben. Der vil også blive arrangeret fælles træning for medlemmer her i foråret. Det vil Jamie Ekins sørge for. Derudover vil vi lave en sko- og tøjdag, hvor der vil være mulighed for at bestille varer, få en kop kaffe og en snak, og samtidig støtte klubben ved at købe gennem os. 5

Indskud Derudover har vi aftalt i bestyrelsen, at vi vil stoppe med at der skal betales indskud ved indmeldelse i klubben. Det er en ting der stort set ikke er eksisterende i vores naboklubber mere, og hvis vi skal være attraktive når folk skal vælge golfklub, er vi nødt til at følge med den udvikling, der er andre steder. Det betyder også, at vi vil harmonisere kontingentet, så den bliver ens for de medlemmer der har betalt indskud, og dem der ikke har. Der kan være nogen der med en vis ret kan føle sig snydt ved dette, men der findes ingen gode måder at udligne det på. Så derfor er det besluttet at gøre det i et hug. Vi bliver nødt til at se på det på den måde, at ønsker vi, der har betalt indskud, at der fortsat skal være en medlemstilgang til klubben, og dermed mulighed for klubbens fortsatte eksistens, så vil dette også være til gavn for os. Det har ikke været nogen nem beslutning, men der er ikke nogen alternativ. Jeg håber meget på forståelse og opbakning til dette. Afslutning Jeg vil slutte med at sige en stor tak til alle klubbens medlemmer for den positive ånd i været med til at sprede i vores dejlige golfklub. Det er en fornøjelse at møde jer alle. Også endnu en gang tak for jeres indsats med frivilligt arbejde. Det skal også lyde en stor tak til vores medarbejdere. Vi har haft et godt og positivt samarbejde i året, der er gået. Vi har forsøgt at holde et par arrangementer for at styrke sammen holdet, og det synes jeg har været meget givtig. Til udvalgsformænd og udvalgsmedlemmer skal der også lyde en stor tak for jeres store indsats. Tak for inspirerende møder. Til bestyrelsen vil jeg bare sige, at det er en fornøjelse, hver gang vi skal være sammen. Der er en rigtig god tone og alle er med på at trække på samme hammel. Den 2. marts 2016 RIBE GOLF KLUB Bjarne Steiner, formand 6