Førstehjælp Indledning: I det følgende vil vi primært beskæftige os, med emnerne førstehjælp i forbindelse med elektrisk stød og/eller forbrænding, da det er de væsentligst forekomne skader i forbindelse med L-AUS arbejde. Jævnfør stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 kap. 63-634.3 er det et krav, at et tilstrækkeligt antal af de personer, som kræves til arbejdet på, med eller nær ved installationer skal have træning og information, så de er i stand til at give tilstrækkelig førstehjælp ved elektrisk stød og/eller forbrændinger. Ifølge Beredskabsstyrelsen registreres der årligt I Danmark omkring 100-150 lavspændingsulykker (heraf 2-4 med døden til følge), cirka 10 højspændingsulykker (med 1-3 dødsfald). Andre undersøgelser har vist at antallet af EL-arbejdsulykker sandsynligvis er over 2.000 om året. Når en elektrisk strøm passere gennem kroppens væv, resultere det i en opvarmning af vævet, som blandt andet kan medføre læsioner af nerver, sammentrækning af blodkar, størkning af bold og ødelæggelse af muskelvæv. Strøm gennem muskler medfører krampe. 1
Strømstød: Griber en person om en strømførende ledning og får stød, vil vedkommende med stor sandsynlighed gribe endnu hårdere om ledningen, musklerne kramper. Hvis strømmen går gennem brystkassen, kan mellemgulvet og ribbensmuskulaturen lammes, hvorved vejrtrækningen kan ophøre. Strøm gennem hjertet kan udløse hjerteflimmer. Ventrikelflimmervil resultere i hjertestop, der som regel vare ved, også efter at strømmen er afbrudt. Hjertestop ses i 3-5 % af lavspændingsulykkerne. Forbrændinger af huden ses ofte i forbindelse med el ulykker. Skader ved strøm gennem kroppen kan deles op i flere grupper. Strøm gennem hjerteregionen Strøm gennem finger og andre legemsdele. Lokal forbrænding Forbrænding over støre dele af kroppen. 2
Strøm gennem Hjerteregionen: Den største fare er strøm gennem hjerte regionen. Førstehjælp E 790 + E 090 Ifølge Dansk Røde Kors er strøm gennem hjertet en af de hyppigste årsager til hjertestop. Faren ved strøm gennem hjerteregionen er at hjerterytmen forstyrres, så vi får hjerteflimmer, der hyppigt føre til hjertestop. Det der sker i det øjeblik vi får strøm gennem hjerteregionen er at 3
sinusknuden som styre hjerterytmen slås ud af rytmen. Sinusknuden styre hjertets rytme den er en samling af celler, som findes i hjertevæggen. Sinusknuden udsenderen elektrisk impuls cirka 60-80 gange i minuttet. Denne impuls får forkamrene til at trække sig sammen, så blodet strømmer ind i hjertekamrene. Lidt forsinket rammer impulsen AV-knuden, og hurtigt derefter trækker hjertekamrene sig sammen. Sammentrækningen bevirker, at hjertekamrene tømmes for blod og pumpes ud i blodkarsystemet, som fører blodet rundt i kroppen. Førstehjælp ved el-ulykker: 1. Ved alle el-ulykker skal du afbryde strømmen som det første. Se SB. afs. 6 kap. 63-636. Rør aldrig ved en person der får strøm gennem sig, det kan medføre at du selv får stød. (Skab sikkerhed) 2. Råb efter hjælp eller ring 1-1-2 (Tilkald hjælp) 3. Ved både lavspænding og højspændingsulykker er der fare for hjertestop, hvorfor du skal sørge for at den tilskadekomne har frie luftveje, tilfredsstillende vejrtrækning og at hjertet slår. Brændende tøj slukkes og brandsår afkøles med vand se nedenfor. (Vurder personen) 4. Hjerte/lunge redning (Førstehjælp) 5 Husk en person der har fået stød bør altid vurderes af en læge. 4
Hjerte/lungeredning: Ved indblæsning husk frie luftveje (hovedet tilbage) Pust i mund og hold for den tilskadekomnes næse. Voksne: Tryk midt på brystbenet Tryk med to hænder Tryk 4-5 cm ned 30 tryk og 2 indblæsninger 100 tryk pr. minut Store børn: Tryk midt på brystbenet Tryk med en hånd Tryk 3-4 cm ned 30 tryk og 2 indblæsninger 100 tryk pr. minut Små børn: Tryk midt på brystbenet Tryk med to fingre Tryk 2-3 cm ned 30 tryk og 2 indblæsninger 100 tryk pr. minut (her kan du puste båd i næse og mund samtidig) 5
Forbrænding: Ild i en persons tøj slukkes mest effektivt med vand, men kan også kvæles ved at rulle personen rundt på jorden, eller ved at pakke personen ind i et brand tæppe eller lignende. Læg personen ned, idet flammer og røg stiger opad og kan hvis personen står op, forårsage forbrænding af hoved og ansigt og kan også give anledning til indåndingslæsioner. Pulverslukkeren er ikke særlig velegnet til at slukke ild i en person, det er ubehageligt, svier i øjnene og smager grimt. Det skulle ikke være direkte sundhedsskadeligt og har man ikke andre muligheder er det bedre end at personen omkommer eller bliver kraftigt forbrændt at benytte pulverslukkeren med forsigtighed. Kulsyreslukkeren der jo er velegnet til EL-brande, er bestemt ikke egnet til at slukke ild i en person, temperaturen på kulsyren (CO 2 ) er -78C 0. Kulsyren er ikke direkte sundhedsskadeligt i sig selv men da det er så koldt vil det nemt medføre forfrysninger. 6
Forbrændinger deles op i 3 grader: 1. grads forbrænding, rød og øm hud. F.eks. solskoldning. 2. grads forbrænding, rød og med blæner 3. grads forbrænding, hud brændt væk evt. ind til muskler og knogler. Brandsår behandles med køligt vand (ikke iskoldt vand, det er ubehageligt og øger risikoen for underafkøling). Husk du skal hurtigst muligt finde det kølige vand, som skal hældes over det forbrændte sted, hold f.eks. en forbrændt hånd under den kolde hane. Når du får tid, kan du fjerne løstsiddende tøj, hvis det sidder i vejen, og du skal sikre, at vandet har en temperatur, så det føles behageligt køligt, men ikke iskoldt (15-20 gader). Du skal holde det forbrændte sted i køligt vand, til smerterne ophører. Det er vigtigt at starte kølingen med køligt vand hurtigst muligt efter at forbrændingen er opstået. Derfor skal du ikke i første omgang tænke på vandets temperatur, men bare skynde dig at få hældt vand på det forbrændte sted. Du må ikke afbryde kølingen, men skal holde det forbrændte sted i køligt vand, indtil smerterne ophører. Det varer mindst en halv time, men ofte 3-4 timer eller mere. Smør aldrig brandsår med creme, salver, olie eller lignende. Det gjorde man for mange år siden men forskning har vist at der er skadeligt. 7
Stabilt sideleje: Husk hvis du er nød til at forlade en bevidstløs person, skal du ligge vedkommende i aflåst eller stabilt sidelege, da han eller hun kan risikere at kaste op og blive kvalt i det. 8
Opgaver Førstehjælp: 1. Hvad er symptomerne på hjertestop? a. Koldsved og bleghed. b. Bevidstløshed. c. Bevidstløshed, manglende åndedræt og ingen livstegn. 2. Hvorfor lægges en bevidstløs person i aflåst eller stabilt sideleje? a. For ikke at komme til at slå sig b. For at sikre frie luftveje, c. For at ligge godt og afslappet selv f.eks. ved krampe og for at f.eks. opkast hjælp kan løbe ud af munden 3. En person får et elektrisk stød ved brug af en boremaskine, og kan ikke slippe den. Hvad gør du? a. Skynd dig at hive boremaskinen b. Tilkald hjælp (1-1-2) c. Afbryd strømmen på stikkontakten ud af hånden på vedkommende. og bring vedkommende til skadestuen. 4. Hvorfor skal man være omhyggelig med at finde det korrekte tryksted ved hjertemassage? a. Fordi der ellers ikke er nogen b. Fordi man ellers risikere at brække c. Fordi man ellers skal virkning af hjertemassagen ribben eller spidsen af brystbenet trykke meget hårdere og dermed perforere lever, nyre, for at få effekt. milt eller lunger. 6. Din kollega har brændt sig voldsomt på hele den ene arm. Hvad skal du straks gøre? a. Bring ham til skadestuen b. Køl med koldt vand, fjern tøj fra c. Straks lægge en pose frosne armen, og fortsæt med koldt vand, ærter eller lignende på armen ikke iskoldt vand. og bring ham på skadestuen. 9