Invitation til åben projektkonkurrence om udformningen af Sivegaden i Ørestad City

Relaterede dokumenter
ÅBEN PROJEKTKONKURRENCE OM SIVEGADEN I ØRESTAD CITY JUNI 2011

Pavillon MAA 1:1 i Kongens Have Åben projektkonkurrence Arkitektforeningen 2013

Skovlunde Bymidtes fremtidige udvikling. Konkurrenceprogram. Indbudt idékonkurrence

Gennemførelsen af nærværende idekonkurrence er det næste trin frem mod tilblivelsen af det endelige projekt.

UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE

FOTOKONKURRENCE FORTÆLLINGER OM ET STED KONKURRENCEPROGRAM

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ

PAVILLON TIL GL. HOLTEGAARDS BAROKHAVE Åben projektkonkurrence

SKAMLINGSBANKEN, KOLDING

Der henvises til bilag 3 Kunstprojekt, Det Nye Universitetshospital kunstnernavn 2013, (skitseprojekt v. kunstnernavn xxxxxxxx)

2, rue Mercier, 2985 Luxembourg, Luxembourg Fax:

Censuringen Vandtårnet, Hollands Gaard 30, Nykøbing F. Onsdag d. 7. september Kl. 10:00 17:00

KONKURRENCEBETINGELSER

EASA 2017 Idekonkurrenceprogram

Workshop om udvikling af Byparken

ØRESTADSHUSET. Hvem er Sjælsø Gruppen? 127 ejerboliger i Ørestad City

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

1. Opdragsgiver. 3. Konkurrencemateriale. 2. Konkurrenceform

En ny stol. Til det officielle Danmark

KONKURRENCE OM MASTERPLAN I ØRESTAD SYD ER AFGJORT

vejledning til Ansøgningsskema

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

CYKELPARKERING PÅ ØSTERBRO

Workshop: Input til bestyrelsens udviklingsarbejde

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

Skole- Kulturudvalget Aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby. Att.: Lis Rom Andersen

Positiv skiltning Funktion og form

Projektkonkurrencer medfører milliontab for både offentlige myndigheder og deltagere Ny analyse dokumenterer stort spild af tid og penge

Orientering om ansøgning til Nordeafonden

Kort sagt: vil du lave den fede Rejseplanen, skal du være med i vores konkurrence!

Godsbanearealerne et nyt byområde

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

din kreative fremtid starter her SKO TILMELDING NU LEN Læs om skoler Horsens Kunstmuseum

Regulativ for Lyngby Torv

På spørgsmål fra HK kan ovenstående sammensætning og antal godt anbefales.

MINIPAVILLON 2015 I KONGENS HAVE Åben arkitekturkonkurrence for børn Arkitektforeningen København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

Udbudsbetingelser til begrænset udbud - Prækvalifikationsfasen. Sekretariat for administration af tilskudsordning

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FÆLLES GÅRDHAVE Hothers Plads karreen Mimersgade , Midgårdsgade 1-15, Hothers Plads 1-35 og Borgmestervangen 8-22

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Sagsnavn.: SUF. Toiletter bygning G. Byggesag: Bygning G og H De Gamles By 2200 København N

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

P L E J E C E N T E R B A N E B O

CATALYST ARCHITECTURE

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Referat. Mødedeltagere:

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Ørestadens arkitektur

2, rue Mercier, 2985 Luxembourg, Luxembourg Fax:

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

NEW NORDIC COAST BIG BAUMGEIST BEACH ÅBEN INTERNATIONAL IDÈKONKURRENCE

Bilag 3. Sagsnr Dokumentnr Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

Bedre Byrum i Roskilde - 5 dages debat om byudvikling

Lokaludvalgenes puljer

2. Brev af 28. november 2011 fra Dan-Ejendomme as, administrator af ejendommen Christians Brygge 24-28/Vester Voldgade

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April

Midlertidig tilladelse til anlæggelse af flydebro - Green Island Copenhagen - Københavns Havn

ET GRØNNERE BRYGGEN. Forslag til ny grøn byrumsplan for Islands Brygge lavet af Amager Vest Lokaludvalg og Islands Brygges Lokalråd.

TILSKUD TIL KULTUR OG FRITID HVAD KAN DU SØGE TIL, OG HVORDAN SØGER DU

Broen må ikke benyttes som egentlig bådebro, men kun som badebro. Der kan dog for et kortere tidsrum fortøjres en mindre båd til broen.

1.0 Projektbeskrivelse

Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade

ESTER. Skitseforslag

Ørestad Skole & Bibliotek

-Dag juni kl inspiration & networking

FÆLLES GÅRDHAVE BESLUTNING

Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret. - Opsummering -

Sæt strøm på dit kvarter

Udbudsbetingelser for stilladsarbejder på Roskilde Kraftvarmeværk

Bygherrerådgivning i forbindelse med udvidelse af Hanstholm Havn BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) JANUAR 2016

Øresu ndspa rken. DOMMERBETÆNKNING Indbudt arkitekt- og grundsalgskonkurrence

Ny skole i Aabybro som OPS

Ansøgning til Københavns Kommunes legat til stadens forskønnelse og almene bedste

Byliv i Horsens. Grønnere og mere bæredygtigt TEKNIK OG MILJØ

Rundt om hjørnet / jeres byrum

Litteraturliste. Litteratur:

INTERNATIONAL KUNST & DESIGN SCIENCE SPORT

Referat af bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Bakkehældet 29. oktober 2012 kl

Den 12. juni 2009 Århus Kommune

VM Bjerget. Byens Netværk arrangement Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen

Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole

HASLE OMRÅDEFORNYELSE

Design Ure Smykker Messen Info

Opsamling på workshop om udviklingen af Ørestad City onsdag den 7. marts

VEJLEDNING TIL ANSØGNING

Ansøgning til et ekstra tilskud på kr. til Videomøllen. Indstilling til udvalgsmøde d. 6. Marts 2014 i Kultur og Fritidsudvalget

2, rue Mercier, 2985 Luxembourg, Luxembourg Fax:

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

Kære Rasmus. Som du kunne se af Anettes mail fra 3. juli har jeg brug for din hjælp.

OPSTARTSMØDE HELHEDSPLANEN FOR ROSENHØJ. Torsdag den 4. September Trivsel og fornyelse i

fotografisk kommunikation

Ejendom og arealer til salg

Transkript:

Invitation til åben projektkonkurrence om udformningen af Sivegaden i Ørestad City

ØRESTADS NÆSTE URBANE LAG Ørestad, 27. april 2011 Ørestad er en af Københavns nye bydele - en by i byen. Med sine fem kilometer i længden og 600 meter i bredden strækker bydelen sig over fire bykvarterer: Ørestad Nord, Amager Fælled kvarteret, Ørestad City og Ørestad Syd. Ørestad er bygget op omkring by, park og vand, og er udviklet med fokus på arkitektonisk og miljømæssig kvalitet. Det er en ny bydel, der udvikles over de næste ca. 20 år, og ligesom enhver anden by, der vokser frem fra en bar mark, møder Ørestad udfordringer i forhold til planlægning og udvikling af byliv. > En by, et bykvarter, en gade eller en plads kan aldrig betragtes som færdig. Ethvert område bliver hele tiden vitaliseret i kraft af forskellige tiders aptering og menneskers brug af området. I Ørestad, som stadig er en meget ung bydel, er planlægningen og udviklingen godt på vej, og de store linjer er kridtet op. For at skabe dynamiske og levende byrum skal flere skalaer, rum og niveauer aktiveres. Urbanitet opstår ikke fra den ene dag til den anden, men kan hjælpes på vej. Med arkitektkonkurrencen ønsker konkurrenceudskriverne at hjælpe det næste urbane lag i Ørestad City på vej. Sivegadestrækningen i Ørestad City er en af bykvarterets mere befærdede strækninger. Her mødes naboer, kollegaer og studerende for at handle og slappe af i det offentlige rum. Her hænges ud ved kanalen, på det grønne areal under metrohøjbanen og på sivegaden. Områdets store linjer sivegade, kanal og arealet under metrohøjbanen er på plads, og tiden er nu moden til at aktivere flere niveauer, tænke på tværs af rummet og aktivere byens liv. > Hvordan vil DU forme fremtidens Ørestad City? OPGAVEN: Konkurrenceudskriverne, By & Havn, Grundejerforeningen Ørestad City, Vandlauget og Metroselskabet, inviterer til en åben projektkonkurrence, der giver dig, din tegnestue eller team mulighed for at være med til at påvirke en af de væsentligste strækninger i fremtidens Ørestad City. Vi ønsker et koncept, der ser sivegadestrækningen som et samlet byrum, og under konceptets rammer er fokuseret på at skabe nedslagspunkter, der motiverer til ophold. Vi lægger vægt på, at forslagene har arkitektonisk kvalitet og et højt oplevelsesmæssigt niveau, originalitet og en lang udløbsdato. Der ønskes ét konkret skitseforslag til et helhedsgreb for den samlede strækning fra den nye folkeskole ved Arne Jacobsens Allé til Københavns Energi ved Vejlands Allé, som inkluderer sivegaden, kanalrummet og arealet under metroens højbane. Ud over helhedsgrebet skal konkurrencedeltagerne udarbejde 1-2 forslag til konkrete nedslagspunkter. Vi opfatter nedslagspunkterne som en integreret del af helhedsplanen, og de kan placeres hvor som helst på strækningen. Nedslagspunkternes vigtigste funktion er at give en fornemmelse af pause og stop-op effekt, der motiverer til ophold og aktivitet for brugere i alle aldre. Udvalgte nedslagspunkter vil efterfølgende samles i et idékatalog, med det formål på sigt og i den videre planlægning af Ørestad at have mulighed for at realisere forslagene efter aftale med konkurrencedeltagerne. > Konkurrenceperioden er bevidst gjort relativ kort for at lægge op til en kvik skitsekonkurrence og bryde med de traditionelle tunge konkurrencer. Det er en åben projektkonkurrence, og konkurrenceudskriverne inviterer arkitekter, landskabsarkitekter, designere, bydesignere, by og kulturplanlæggere til at komme med bud på, hvordan denne del af fremtidens Ørestad City kunne se ud. 2

Foodshop no. 55 Kanalrummet set fra Porthuset i retning mod Vejlands Allé 3

VISIONER OG GENERELLE GUIDELINES Aktuelt diskuteres Byens næste lag, som er arbejdstitlen på et projekt initieret af By & Havn. Med baggrund i Ørestads nuværende status igangsættes initiativer, der fremmer udviklingen af flere skalaniveauer, der kan komplimentere den store skala i Ørestad. Konkurrencens formål er at igangsætte en proces, der stimulerer livet mellem bygninger, kanalen og metrohøjbanen ved at arbejde på tværs og med forskellige skalatrin og niveauer. Sivegadestrækningen anvendes primært af fodgængere og cyklister, men det er tilladt for biler at køre igennem og parkere i maks. 5 minutter. Der skal tages hensyn til bilernes færden, men forbedring af og inspiration til fodgængere og cyklisters forhold og færden skal prioriteres højt. > Innovative greb kombineret med design og kvalitet. Strækningens fysiske omgivelser lægger op til en næsten filmisk fortolkning af byrummet. Vi forestiller os, at vinderforslaget kan fortælle en historie i forløbet og lægger vægt på, at oplevelsen er kontinuerlig og forener gade, vand og græsareal under metroen i en og samme fortælling. Vi ønsker kreative og innovative indgreb i byrummet, der er cutting-edge, men samtidig viser omtanke og fornemmelse for områdets brugerog beboersammensætning og Ørestad Citys arkitektoniske karakter. ERFARINGER FRA VÆRFTET Under projekt Byens næste lag har konkurrenceudskriverne løbende arbejdet med midlertidige aktiviteter som enzymer for bylivet. Et af dem, projekt VÆRFTET, var et midlertidigt 1:1 projekt udviklet i samarbejde med arkitekt Jes Vagnby. Projektet blev afviklet i sivegaden i sensommeren 2010 og blev en slags forløber for arkitektkonkurrencen på grund af de mange gode erfaringer, projektet fostrede. VÆRFTET var initieret af By & Havn i samarbejde med Grundejerforeningen Ørestad City, Vandlauget samt beboerne i Ørestad og naboområder. Projektet omfattede to store udsmykkede kuber, der over en periode på en måned dannede ramme for en lang række aktiviteter, primært drevet af beboere. Evalueringen af projektet viste, at de to værfter havde en markant effekt på gadens byliv og atmosfære. De skabte den ønskede stop-op effekt samt opholdsrum og tryghed for både beboere og forbipasserende. Ud over erfaringer fra projekt VÆRFTET udarbejdede By & Havn i vinteren 2011 en analyse af Ørestad Citys brugere. Analysen viste, at der er fem forskellige brugertyper, som har deres daglige gang i sivegaden: > skoleelever > beboere > erhvervsdrivende > medarbejdere i gadens virksomheder > besøgende og turister Skoleeleverne er p.t. fra gymnasiet, men med åbningen af folkeskolen i sensommeren 2011 bliver denne brugergruppe endnu bredere. Ser man på beboersammensætningen i Ørestad City, kan den i Københavner sammenhæng bedst sammenlignes med Frederiksberg eller Østerbro. Det er indtil videre den yngre del af den københavnske befolkning, der føler sig tiltrukket af den nye bydel, og mere end 90 % af beboerne i Ørestad er under 46 år. Især antallet af beboere mellem 21 og 41 samt børn under syv år er højt i Ørestad, og mange børnefamilier vælger Ørestad på grund af nærheden til både byen og naturen. Sammen med evalueringer fra VÆRFTET danner brugeranalysen baggrund for udpegelse af nogle overordnede faktorer, som kan være til inspiration for konkurrencedeltagerne i udarbejdelsen af forslag: MERE GRØNT, TAK! Grønt er godt og kan fungere som vitaminer til byen. Der efterspørges mere grøn beplantning, træer, buske, hække og blomster i byrummet, både på 4

sivegadestrækningen og på græsarealet under metroens højbane. Og måske på vandet? I LÆ FOR VINDEN Vinden kan være hård for brugere og beboere i Ørestad. Derfor er der et stort behov for opholds- og mødesteder i gaden samt steder med læ og grønt, der inspirerer til ophold i længere tid. Der er ønske om intimitet og tæthed i form af afgrænsning af mindre opholdsrum i gaden, som vil sætte rammerne for ophold og læ for vinden. lysprojekt/lyskunstprojekt, et projekt på kanalen og en større endnu ikke planlagt event. Brugerinvolvering prioriteres højt i arbejdet med midlertidighed i sivegaden. Evalueringen af projekterne kommer ikke til at indgå i arkitektkonkurrencen, men kan fungere som løbende inspiration for både brugerne på strækningen og konkurrenceudskriverne. I den efterfølgende bearbejdning af vinderforslaget vil eventuelt succesfulde midlertidige aktiviteter blive taget i betragtning. KAN MAN GÅ PÅ VANDET? Ja, hvorfor ikke? Aktivitet på kanalerne og vandet er et vigtigt tema. Brugerne efterspørger nærhed til, ophold ved og aktivitet på vandet. Blandt brugernes idéer er ofte nævnt pontoner eller flydende terrasser med forskellige former for møblering. Broer over kanalen, springvand, både og vandlegetøj er også hyppige gengangere. ALLE ALDERSGRUPPER Alle aldersgrupper i Ørestad City skal inviteres til at bruge byrummet, som skal rumme tilbud på tværs af alle aldre og brugergrupper. Det kunne fx være aktiv skolevej for børn, særlige hæng-ud-steder for teenagere ved gymnasiet og Porthuset, aktiviteter for børnefamilier, mødesteder for medarbejdere mv. MÅ MAN LEGE MED LYSET? Ja, det må man! Udover den allerede eksisterende belysning, ønsker brugerne stemningsgivende og mere performativ belysning over kanalen eller under metrobanen, som også kan skabe større tryghed. Leg med lyset i form af lyskunst, lysdesign og kreative belysningsløsninger hilses velkomne. Derudover er der et stort behov for byinventar som stole, bænke, borde samt trænings- og legemøbler. MIDLERTIDIGE AKTIVITETER Sideløbende med arkitektkonkurrencen planlægges en række midlertidige aktiviteter i sivegaden, som afvikles i foråret og henover sommeren 2011. Aktiviteterne har til formål at følge op på projekt VÆRFTET, bevare konkurrencens momentum og skabe kontinuerlig opmærksomhed på gadens udvikling. De midlertidige aktiviteter signalerer, at der eksperimenteres og afprøves i forhold til gaderummets brug. Der lægges op til en række fysiske tiltag som f.eks. møblering af gaden med forskelligt byinventar, et 5

VM Bjerget i aftenskumringen Springvand - både - skøjter - roning i kanalen om aftenen - bænke - træer - buske - hække - små rum - lyskæder - værksteder for børn - rulleskøjtebane - hængebroer over kanalen - læ - tæthed - skyggesteder - landgangsbroer - vandlegetøj - pontoner - udeservering ved kanalen/på kanalen - udsmykning af metrosøjler - kæmpetrappe over kanalen - opholdspladser - nyttehaver - strandområde - afskærmning mod Ørestads Boulevard - store sten i kanalen - lyskunst - poesi og bogstaver under metrobanen - trapper og gangarealer i kanalen - farver - musikøvelokaler under metroen - møbler - skulpturer og kunst - motionspark - aktiv skolevej - træningspavilloner - sansehave - legeredskaber - faciliteter til skolebørn: hop fra bænk til bænk fra vejen fra metro til skole - vandplanter - teenage hæng-ud-steder - træbro - fuglekasser - intimitet 6

Ovenfor: Kay Fiskers Plads Til højre: VM Bjerget og Værfterne, september 2010 Nederst: Lørdagsstemning i september 2010 foran Foodshop no. 55 7

Vejlands Allé Vejlandshuset (Københavns Energi) Bella Hus Bella Center Metrostation Midlertidig P-plads Bella Center Midlertidig P-plads Ørestads Boulevard VM Bjerget C. F. Møllers Allé VM Husene Porthuset Byparken Winghouse Center Boulevard Ørestad Gymnasium Edvard Thomsens Vej Fremtidig skole Kay Fiskers Vej Arne Jacobsens Allé Field s Kay Fiskers Plads Ørestad Station ps Vej

KONKURRENCETEKNISKE BETINGELSER Konkurrencen afholdes af By & Havn i samarbejde med Grundejerforeningen Ørestad City, Vandlauget og Metroselskabet. Konkurrencesekretær er By & Havn v/ Erik Skibsted Hey, MPlan, kulturplanlægger Nordre Toldbod 7 P.O. Box 2083 1013 København K E: esh@byoghavn.dk T: 3376 9800 1. KONKURRENCE FORM Konkurrencens form er en åben konkurrence. Konkurrencens sprog er dansk, dog kan besvarelsen afleveres på engelsk. Kontrakt-, forhandlings- og arbejdssproget ved gennemførelsen af den udbudte opgave vil være dansk. 2. ØKONOMISKE RAMMER Det samlede projekt har en økonomisk ramme på 5 mio. DKK eksklusiv moms og forventes gennemført over 3 faser. Konkurrenceudskriverne kan evt. overveje at pulje faserne, såfremt det finansieringsmæssigt er muligt Anlægssummen for gennemførelse af første fase i 2012 er 1,8 mio. DKK. Anlægssummen for gennemførsel af anden fase i 2013 er 1,6 mio. DKK. Anlægssummen for gennemførsel af tredje fase i 2014 er 1,6 mio. DKK. Ud over helhedsgrebet skal konkurrencedeltagerne udarbejde 1-2 forslag til konkrete nedslagspunkter, hvoraf det ene som minimum skal kunne realiseres indenfor 1.8 mio. DKK. Budgettet skal dække alle rådgivnings- og anlægsudgifter, uforudsete udgifter og lign. 3. TIDSPLAN Umiddelbart efter offentliggørelsen af vinderforslaget ønskes det, at forslaget kvalificeres og klargøres til udbud. Der vil efterfølgende blive indhentet tilladelser fra konkurrenceudskriverne, hvorefter myndighedsbehandlingen iværksættes. Efter entreprenøraftalen er underskrevet og forventeligt 8-10 ugers anlægsperiode, indvies projektet i sommeren 2012 4. DELTAGELSE Konkurrencen er åben for alle, men henvender sig i særlig grad til arkitekter, landskabsarkitekter og designere, gerne i samarbejde med andre faggrupper som f.eks. kunstnere og kulturplanlæggere. Følgende er udelukket fra at deltage i konkurrencen: Alle personer eller virksomheder der har været med til at tilrettelægge konkurrencen eller har ydet væsentlige bidrag til formulering af konkurrenceopgaven. Repræsentanter for konkurrenceudskriveren eller ansatte hos denne. Ansatte hos kompagnoner til eller arbejdsgiver for medlem af dommerkommitéen eller dennes rådgivere. Personer der er i nær familie med eller har et nært familielignende forhold til medlem af dommerkomitéen eller dennes rådgivere. Virksomheder der er helt eller delvist ejet af personer, der er i nær familie med eller i familielignende forhold til noget medlem af dommerkomitéen eller dennes rådgivere. Uanset på hvilken måde man medvirker ved udarbejdelsen af et konkurrenceforslag, har man pligt til at gøre sig bekendt med ovenstående. I tvivlstilfælde bør man kontakte konkurrencens sekretær. 5. KONKURRENCEMATERIALE Konkurrencematerialet består af dette program med nedenstående bilag samt spørgsmål og svar, 9

eventuelle rettelsesblade og andre meddelelser til de konkurrerende. Bilag: 01 Baggrundsoplysninger Bilag: 02 Grundkort over konkurrenceområdet i dwg og pdf Bilag: 03 Foto med mål påtegnet Bilag: 04 Normalsnit gennem metrosøjlefundament og stensætning 1:100 Bilag: 05 Snit ved sivegade 1:400, designmanual fra ARRKI Bilag: 06 Planudsnit med mål angivelse mellem træer Bilag: 07 Planudsnit med mål angivelse mellem lamper. Bilag: 08 Sikkerhed under metroens højbane i Ørestad. Bestemmelser og begrænsninger. Bilag: 09 Hvad må man som nabo til metroen? Bestemmelser og begrænsninger. Bilagsmaterialet findes på By & Havns FTP- server eller hjemmesiden: www.orestad.dk/sivegaden Besigtigelse af konkurrenceområdet foregår ved lancerings- og kick-off event onsdag den 27. april 2011. 6. FORESPØRGSLER Spørgsmål i forbindelse med konkurrencen skal stilles skriftligt pr. e-mail til konkurrencens sekretær. Spørgsmål, der skal være forfattet på dansk eller engelsk, forelægges i anonym udgave for konkurrenceudskriverne. Spørgsmål skal være konkurrencesekretariatet i hænde senest mandag den 16. maj 2011. Spørgsmål vil blive besvaret løbende, og spørgsmål og svar vil blive lagt på konkurrencens hjemmeside: www.orestad.dk/sivegaden 7. AFLEVERINGSMATERIALE Materialet skal kunne printes i plakatstørrelse A1, L 60 cm x H 84 cm, maks. 1 stk. På plakaten skal vises: Situationsplan i mål 1: 2000 Plan og tværsnit i 1:100 af et til to nedslagspunkter Plan, snit og opstalt i 1:50 i form af anlæg, installation eller bygning Visualiseringer af helhedsgreb samt af nedslagspunkter Eventuelt fotos der beskriver materialer og stemninger Beskrivelse af hovedidé bag helhedsgreb samt nedslagspunkter Beskrivende tekst af materialer, farver mm. CD/DVD/USB stik Plakat skal afleveres digitalt i to opløsninger; én udgave i en lav skærmopløsning til web og én udgave i en høj opløsning til print. Derudover afleveres med henblik på dommerbetænkning, pressemateriale og lignende: alle væsentlige illustrationer fra forslaget i eps-, tif-, pdfeller jpeg-filformat. Hver illustration som særskilt fil. Ovenstående afleveres digitalt på CD-rom, DVD eller USB stik, lagt i en kuvert forsynet det valgte kendingstal. NAVNEKUVERT En ugennemsigtig, forseglet kuvert indeholdende navneseddel i A4-format med forslagsstillerens navn, adresse, telefonnummer (dag/aften), e-mailadresse samt forslagets kendingstal. Ved forslag med flere medvirkende skal det anføres, hvem der har ophavsret til forslaget, og hvem der eventuelt har medvirket som medarbejder, konsulent eller rådgiver uden andel i ophavsretten. Kuverten forsynes med teksten 'Navneseddel' og det valgte kendingstal. Det understreges, at tegninger og andet forslagsmateriale ud over ovennævnte ikke vil blive optaget til bedømmelse. Modeller modtages ikke. 8. FORSLAGETS UDFØRELSE Forslaget skal være anonymt, og et konkurrenceforslag eller dele heraf må ikke tidligere have været offentliggjort. Illustrationerne udføres i en teknik, der muliggør en klar opfattelse af forslaget. Der ønskes ikke detaljerede forslag, men derimod enkle streger og en lettilgængelig fremstillingsform, der sigter mod at tydeliggøre forslagets hovedidé. Alle tekster, herunder tegningspåskrifter, skal være forfattet på dansk [eller engelsk]. 10

9. INDLEVERING Forslagene skal senest onsdag den 25. maj 2011 være indleveret til et postkontor eller et kurerfirma og skal adresseres til: By & Havn Nordre Toldbod 7 P.O. Box 2083 1013 København K Att.: Erik Skibsted Hey Emballagen skal være mærket: Byrum for Livet. FORSLAG KAN IKKE AFLEVERES PERSONLIGT Umiddelbart efter indlevering til postvæsenet eller til et kurerfirma skal en scanning eller en fotokopi af den datostemplede indleveringskvittering fremsendes enten pr. e-mail til esh@byoghavn.dk eller til postadressen nævnt under konkurrencens sekretær. På kvitteringen anføres som afsender det valgte 5- cifrede kendingstal samt et telefonnummer, hvortil eventuel henvendelse kan ske, såfremt der f.eks. mangler navnekuvert i forsendelsen. Telefonnummeret vælges således, at anonymiteten ikke brydes. Forslag, der fremsendes via postvæsen eller et kurerfirma senest den 25. maj 2011, skal være fremme på ovennævnte adresse senest den 30. maj 2011 for at kunne blive optaget til bedømmelse. 10. BEDØMMELSE Konkurrenceforslagene vil blive bedømt af en dommerkomité, bestående af: For By & Havn: Jens Kramer Mikkelsen, Administrerende direktør Rikke Faaborg Jarmer, Udviklingschef, Byliv For Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen: Tina Saaby, Stadsarkitekt, Center for Bydesign. For Metroselskabet Lise Lind, Chefarkitekt Mikala Berg Dueholm, Formand for Grundejerforeningen Ørestad City Fagdommer: Arkitekt Johnny Svendborg, MAA, udpeget af Arkitektforeningen Fagdommer: Landskabsarkitekt Steen Bisgaard Jensen, MM og MDL, udpeget af Arkitektforeningen DOMMERKOMITÉENS RÅDGIVERE: For By & Havn: Lykke Ronnenberg, Arkitekt MAA, Projektkoordinator For Københavns Kommune: Bertha Lysgaard, Områdechef Derudover sammensættes en følgegruppe af repræsentanter fra erhvervsdrivende, beboere, institutioner etc. i området. Esben Sloth, beboer i Porthuset og medlem af Amager Vest Lokaludvalg Birgitte Claesen, Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Jacob Madsen Nilausen, HOME Ørestad Lisa Falk Jensen, ejer af FOODSHOP 55 Dommerkomitéen har ret til yderligere at indkalde særligt sagkyndige som rådgivere, såfremt der i dommerkomitéen er enighed herom. Dommerkomitéens betænkning vil ikke indeholde separat kritik af alle forslagene. BEDØMMELSESKRITERIER Forslagene vil blive vurderet på deres arkitektoniske, landskabelige, funktionelle og bylivsfremmende løsninger i forhold til konkurrenceprogrammets ønsker og krav. Der vil blive lagt stor vægt på sandsynligheden for at forslagene kan realiseres inden for den økonomiske ramme for projektet. PRÆMIERING Dommerkomitéen råder over 150.000 DKK. Der vil under alle omstændigheder blive udbetalt 75.000 DKK i præmie/indkøb. De resterende 75.000 DKK vil blive udbetalt under hensyntagen til antallet af indsendte forslag og kvaliteten i disse. En 1. præmie vil være på mindst 30.000 DKK. Eventuelle indkøb vil være på mindst 5.000 DKK pr. forslag. 11. OFFENTLIGGØRELSE AF RESULTAT Bedømmelsen forventes afsluttet den 22. juni 2011, og konkurrencens resultat offentliggøres den 28. juni 2011 gennem en pressemeddelelse på hjemmesiden www.orestad.dk/sivegaden. Konkurrencedeltagere, der har fået tildelt præmie eller indkøb, vil blive underrettet personligt. 11

Samtlige forslag, der har været optaget til bedømmelse, vil umiddelbart efter konkurrenceresultatets offentliggørelse blive udstillet på et endnu ubestemt sted i Ørestad City. De konkurrerende vil skriftligt modtage nærmere meddelelse herom. 12. RETTIGHEDER Konkurrenceudskriverne har til hensigt at indgå i et forpligtende samarbejde med vinderen om den endelige realisering af forslaget eller delelementer af dette; f.eks. ved at tilknytte vinderen som egentlig faglig rådgiver, ad hoc designkonsulent eller lignende. 16. KOLOFON Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af By & Havn I/S i samarbejde med Grundejerforeningen Ørestad City, Vandlauget, Metroselskabet og med bistand fra Akademisk Arkitektforening. Layout: By & Havn / Kokkonen grafik Fotos: Kontraframe, Peter Sørensen, By & Havn, Adam Mørk Dato: 27. april 2011 Såfremt konkurrenceudskriverne ikke anser en vinder for at være i besiddelse af den nødvendige erfaring og/eller kapacitet til at løse den udbudte opgave, kan vedkommende pålægges at søge samarbejde med en mere erfaren tegnestue. Den pågældende tegnestue skal i givet fald fungere som underrådgiver for vinderen og skal inden kontraktindgåelse være godkendt af opdragsgiveren. Hvis sagen standses, før der er underskrevet kontrakt med vinderen, eller måtte den udbudte opgave ikke blive overdraget vinderen inden to år efter konkurrencens afslutning, tilkommer der vinderen en kompensation svarende beløbsmæssigt til 1. præmien. Såfremt opgaven senere overdrages vinderen, er det udbetalte kompensationsbeløb at betragte som en a conto betaling af rådgiverhonoraret. Konkurrenceudskriverne, Arkitektforeningen og tredjepart har ret til at publicere de indkomne forslag, f.eks. i dagblade, tidsskrifter, bøger, elektroniske medier, på udstillinger og lign. Ved publiceringen vil forslagsstillernes navn blive oplyst. 13. FORSIKRING Forslagene vil ikke blive forsikret. 14. RETURNERING Forslagene vil ikke blive returneret. 15. PROGRAMMETS GODKENDELSE Konkurrencen gennemføres i henhold til Arkitektforeningens konkurrenceregler af den 1. juni 2007. 12