Udkast til Forslag til lov om Statens Kunstfond (Udmøntning af aftaler af 13. juni 2012 om reform af kunststøttesystemet og om reform af de livsvarige ydelser mv., herunder ophævelse af lov om Statens Kunstråd og lov om Statens Kunstfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 29. november 2003 med efterfølgende ændringer.) Kapitel 1 Formål og virkeområde 1. Statens Kunstfonds formål er at fremme kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet. 2. Statens Kunstfonds virksomhed omfatter arkitektur, billedkunst, litteratur, kunsthåndværk og design, musik og scenekunst samt andre kunstområder, som kan sidestilles med de nævnte, og som ikke er omfattet af anden lovgivning. Statens Kunstfonds virksomhed omfatter tillige hædersydelser tildelt filmkunstnere, jf. 4, stk. 1. Kapitel 2 Opgaver 3. Statens Kunstfond yder tilskud, garantier mv. til kunstneriske formål, herunder de formål, som er nævnt i kapitel 2 i lov om litteratur, kapitel 1, 2 og 2 b i lov om musik, kapitel 8 i lov om scenekunst og i kapitel 2-4 i lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning Stk. 2. Tildeling af tilskud, indkøb og bestilling efter stk. 1 sker på grundlag af en vurdering af kunstnerisk kvalitet og talent. Stk. 3. Statens Kunstfond skal i sin støttevirksomhed efter stk. 1 tillige 1) tilgodese alle kunstnerisk væsentlige genrer og udtryksformer inden for og imellem kunstområderne, 2) fremme udviklingen af nye kunstformer og anden eksperimenterende virksomhed, 3) fremme den geografiske spredning af kunst i hele landet og 4) tilgodese formidling af kunst over for børn og unge. Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. 4. Statens Kunstfond tildeler hædersydelser til skabende kunstnere, herunder filmkunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at vedkommende har placeret sig afgørende som kunstner. Hædersydelserne er indtægtsregulerede, og tilde- Dok. nr. 1489885
Side 2 lingen, der er livsvarig, sker alene på grundlag af en vurdering af kvaliteten af den kunstneriske produktion. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for antallet og størrelsen af hædersydelserne, for indtægtsregulering af disse samt for fordeling af hædersydelser mellem de i 2, stk. 1, nævnte kunstområder. 5. Statens Kunstfond varetager tillige andre opgaver med relation til fondens virkeområde i henhold til lovgivningen for de enkelte kunstområder. Kapitel 3 Bestyrelse 6. Statens Kunstfond ledes af en bestyrelse bestående af formændene for de i 7 nævnte udvalg. Formanden for bestyrelsen udpeges af kulturministeren blandt bestyrelsens medlemmer. Bestyrelsens medlemmer vælger iblandt sig en næstformand. Stk. 2. Bestyrelsen tegner Statens Kunstfond og fastlægger de overordnede retningslinjer for fondens arbejde. Stk. 3. Bestyrelsen skal sikre koordinationen mellem udvalgene og har med henblik på at sikre tværgående eller tværkunstneriske indsatsområder mulighed for at nedsætte udvalg på tværs af kunstområder. Stk. 4. Bestyrelsen aflægger årligt beretning om fondens virksomhed. Beretningen skal offentliggøres. Stk. 5. Bestyrelsen skal sikre åbenhed om og gennemskuelighed i fondens virke. Stk. 6. Bestyrelsen kan iværksætte analyser og formidling af fondens virke samt debatskabende virksomhed herom. Bestyrelsen skal endvidere arrangere et årligt seminar om kunstens rolle i samfundet i samarbejde med Statens Kunstfonds repræsentantskab. Stk. 7. Bestyrelsen kan afgive indstilling til kulturministeren om en ændret fordeling af fondens bevillinger mellem kunstområderne på de årlige finanslove. Stk. 8. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for bestyrelsens mulighed for at omprioritere bevillinger afsat på de årlige finanslove til Statens Kunstfonds tværgående og tværkunstneriske formål og for bestyrelsens arbejde, herunder udarbejdelse af forretningsorden og beretning om Statens Kunstfonds virke. Kapitel 4 Udvalg 7. Til Statens Kunstfond beskikkes to udvalg for hvert kunstområde: et legatudvalg og et projektstøtteudvalg. På arkitekturområdet beskikkes et samlet udvalg for legater og projektstøtte. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte udvalg udpeges og beskikkes på følgende måde af Statens Kunstfonds repræsentantskab og kulturministeren: 1) For billedkunst beskikkes et legatudvalg, som består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer.
Side 3 2) For billedkunst beskikkes et projektstøtteudvalg, som består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer. 3) For litteratur beskikkes et legatudvalg, som består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer. 4) For litteratur beskikkes et projektstøtteudvalg, som består af 3 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 2 medlemmer, og kulturministeren udpeger 1 medlem. 5) For musik beskikkes et legatudvalg, som består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer. 6) For musik beskikkes et projektstøtteudvalg, som består af 7 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 4 medlemmer, og kulturministeren udpeger 3 medlemmer. 7) For kunsthåndværk og design beskikkes et legatudvalg, som består af 3 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 2 medlemmer, og kulturministeren udpeger 1 medlem. 8) For kunsthåndværk og design beskikkes et projektstøtteudvalg, som består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer. 9) For scenekunst beskikkes et legatudvalg, som består af 3 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 2 medlemmer, og kulturministeren udpeger 1 medlem. 10) For scenekunst beskikkes et projektstøtteudvalg, som består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer. 11) For arkitektur beskikkes et samlet legat- og projektstøtteudvalg, som består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer. Stk. 3. Formanden for hvert af legatudvalgene udpeges af kulturministeren blandt de af udvalgets medlemmer, der er udpeget af repræsentantskabet. Stk. 4. Formanden for hvert af projektstøtteudvalgene samt for legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur udpeges af kulturministeren blandt samtlige medlemmer af det pågældende udvalg. Stk. 5. Medlemmerne beskikkes ved lovens ikrafttræden, jf. 12, stk. 1. Medlemmerne beskikkes af kulturministeren for 4 år. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem, som beskikkes af kulturministeren for den resterende del af perioden. Genbeskikkelse eller beskikkelse til et andet udvalg i Statens Kunstfond kan tidligst finde sted efter en karensperiode på 4 år efter beskikkelsesperiodens ophør. 8. Udvalgene i Statens Kunstfond har følgende opgaver: 1) Legatudvalgene indstiller til Statens Kunstfonds repræsentantskab om tildeling af hædersydelse, jf. 4, og varetager opgaver i henhold til 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om litteratur, 3, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om musik, 18, stk. 1, nr. 1
Side 4 og 2, i lov om scenekunst, 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2 og 3, og 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, i lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning. Kun legatudvalgene kan tildele arbejdslegater fra Statens Kunstfond 2) Projektstøtteudvalgene varetager opgaver i henhold til 4, stk. 1, nr. 3-6, i lov om litteratur, 3, stk. 1, nr. 3-8, i lov om musik, 18, stk. 1, nr. 3-7, i lov om scenekunst og 2, stk. 1, nr. 3-7, og stk. 4, og 4, stk. 1, nr. 3-6, i lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning. Projektstøtteudvalgene varetager opgaver vedrørende udveksling af dansk kunst med udlandet og støtte til dansk kunst internationalt på det enkelte kunstområde. Endelig varetager udvalgene øvrige opgaver med relation til fondens virkeområde i henhold til bestemmelser herom i lov om litteratur, lov om musik, lov om scenekunst og lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning. 3) Projekt- og legatstøtteudvalget for arkitektur indstiller til Statens Kunstfonds repræsentantskab om tildeling af hædersydelser til arkitekter, jf. 4, og varetager opgaver i henhold til 3 i lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning. Stk. 2. Udvalgene administrerer selvstændigt de bevillinger, der er tillagt dem. Stk. 3. Udvalgene kan vælge at samarbejde om at yde tilskud, garantier mv. til tværgående kunstområder. Stk. 4. Statens Kunstfonds bestyrelse kan, jf. 6, stk. 3, fastlægge nærmere bestemmelser om arbejdsdelingen mellem udvalgene. Hvor særlige forhold taler herfor, kan bestyrelsen beslutte at fravige den i stk. 1 fastlagte arbejdsdeling, men det skal i så tilfælde altid være entydigt fastlagt, i hvilket udvalg eller i hvilke udvalg i fællesskab den pågældende opgave varetages. Stk. 5. Kulturministeren kan beslutte at henlægge særlige opgaver med relation til fondens virkeområde til Statens Kunstfonds bestyrelse eller til de enkelte udvalg Kapitel 5 Repræsentantskabet 9. Der nedsættes et repræsentantskab for Statens Kunstfond, der har til opgave at udpege udvalgsmedlemmer til Statens Kunstfond, jf. 7, og at tildele hædersydelser. Tildeling af hædersydelser sker efter indstilling fra legatudvalgene, fra legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur for så vidt angår hædersydelser til arkitekter og fra Det Danske Filminstitut for så vidt angår hædersydelser til filmkunstnere, jf. 8 a, stk. 5, i lov om film. Endvidere arrangerer repræsentantskabet i samarbejde med Statens Kunstfonds bestyrelse et årligt seminar om kunstens rolle i samfundet. Stk. 2. Medlemmer af Statens Kunstfonds repræsentantskab, jf. stk. 1, udpeges første gang 1. juli 2013 og beskikkes af kulturministeren for 2½ år. Herefter beskikkes repræsentantskabet for perioder af 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted en gang. Herefter kan genbeskikkelse tidligst finde sted efter en karensperiode på 4 år efter beskikkelsesperiodens ophør. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem, som beskikkes af kulturministeren for den resterende del af perioden.
Side 5 Stk. 3. Statens Kunstfonds repræsentantskab består af repræsentanter udpeget af organisationer, institutioner og interessegrupper inden for eller med relevans for dansk kunst. Stk. 4. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sammensætningen af Statens Kunstfonds repræsentantskab. Kapitel 6 Sekretariatsbetjening 10. Kulturministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Statens Kunstfond. Kapitel 7 Forvaltning af tilskud og garantier mv. samt budget, regnskab og revision 11. Kulturministeren fastsætter nærmere administrative regler for forvaltning af tilskud og garantier mv., for indsendelse af budget i forbindelse med ansøgning samt for regnskabsaflæggelse og revision. Stk. 2. Afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, i tilfælde hvor en tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet. Stk. 3. Udbetalinger af tilskud kan ske forskudsmæssigt. Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud. Kapitel 8 Ikrafttrædelse mv. 12. Loven træder i kraft 1. januar 2014. Stk. 2. Dog træder 9 i kraft 1. juli 2013. 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland 14. Lov om Statens Kunstfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 14. januar 2011, og lov om Statens Kunstråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 14. januar 2011, ophæves ved denne lovs ikrafttræden, jf. 12, stk. 1. 15. De nuværende repræsentantskaber for Statens Kunstfond og Statens Kunstråd afbeskikkes pr. 30. juni 2013. I tiden fra 1. juli 2013 til resten af lovens ikrafttræden den 1. januar 2014 varetager Statens Kunstfonds repræsentantskab, der beskikkes i henhold til 9, de opgaver, som ifølge 5, stk. 3-5, i lov om Statens Kunstfond tillægges repræsentantskabet for Statens Kunstfond, og de opgaver, som ifølge 8, stk. 2 og 3, i lov om Statens Kunstråd tillægges repræsentantskabet for Statens Kunstråd. Stk. 2. Statens Kunstfonds repræsentantskab, der beskikkes i henhold til 9, foretager i perioden 1. juli 2013 til 31. december 2013 udpegning af medlemmer til udvalg under Statens Kunstfond, jf. 7.
Side 6 Stk. 3. Det årlige seminar om kunstens rolle i samfundet, jf. 5, stk. 4, i lov om Statens Kunstfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 14. januar 2011 og 8, stk. 3, i lov om Statens Kunstråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 14. januar 2011, afholdes ikke i 2013. Stk. 4. Beretning og regnskab fra Statens Kunstfond for 2013, jf. 5, stk. 3, i lov om Statens Kunstfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 14. januar 2011, sendes til kulturministeren uden forudgående forelæggelse for repræsentantskabet. Stk. 5. Beretning og regnskab fra Statens Kunstråd for 2013, jf. 8, stk. 2, i lov om Statens Kunstråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 14. januar 2011, sendes til kulturministeren uden forudgående forelæggelse for repræsentantskabet. Stk. 6. Efterladte efter modtagere af livsvarige ydelser, der ved lovens ikrafttræden oppebærer ydelse til efterladte efter kunstnere, jf. 2, stk. 1, nr. 5, i lov om Statens Kunstfond, jf. bekendtgørelse nr. 78 af 14. januar 2011, modtager ydelsen på livstid. Efterladte efter modtagere af livsvarige ydelser, der er afgået ved døden efter lovforslagets fremsættelse og inden lovens ikrafttræden 1. januar 2014, kan ligeledes tildeles ydelse til efterladte efter kunstnere, jf. 2, stk. 1, nr. 5, i lov om Statens Kunstfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 14. januar 2011, og modtage denne ydelse på livstid. Kapitel 9 Ændringer i love om litteratur, musik, scenekunst og film 16. I lov om litteratur, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 29. november 2003, som ændret ved lov nr. 506 af 17. juni 2008 og 22 i lov nr. 1531 af 21. december 2010, foretages følgende ændring: 1. Overalt i loven ændres: Kunstrådet til: Statens Kunstfond. 2. 2 ophæves. 3. 4 affattes således: 4 Statens Kunstfond kan inden for en på de årlige finanslove fastsat beløbsramme yde støtte til: 1) forfattere og oversættere, 2) præmiering af litterære værker, 3) litterære projekter, udgivelser og oversættelser, 4) formidling og projekter, der styrker udbredelse af litteratur, 5) internationale aktiviteter samt 6) andre aktiviteter, der kan fremme lovens formål. 4. 5 ophæves. 5. 6 affattes således: 6. Nærmere administrative regler for forvaltning af tilskud, garantier mv. og for regnskabsaflæggelse og revision samt regler udbetaling, bortfald og tilbagebetaling af tilskud efter 4 fastsættes i lov om Statens Kunstfond. 17. I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 3. januar 2008, som ændret ved 21 i lov nr. 1531 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:
Side 7 1. Overalt i loven ændres Kunstrådet til Statens Kunstfond. 2. I overskriften til kapitel 1 udgår: og lokale musikudvalg. 3. I 1 udgår 2. og 3. pkt.: Kunstrådet skal rådgive og bistå offentlige myndigheder og institutioner i sager angående musikforhold. Rådet har inden for rammerne af den godkendte handlingsplan den endelige administrative afgørelse med hensyn til fordeling af støtte til de formål, der er nævnt i 3, stk. 1. 4. 2 ophæves. 5. 3 affattes således: 3. Statens Kunstfond kan inden for en på de årlige finanslove fastsat beløbsramme yde støtte til: 1) komponister, 2) præmiering af musikværker, 3) professionelle orkestres, kors og ensemblers virksomhed, 4) koncertvirksomhed, herunder skolekoncerter og festivaler, 5) musikdramatik, 6) musikundervisning af forsøgsmæssig karakter eller af landsdækkende eller regional interesse samt kunstnerisk arbejdende amatørkor, amatørorkestre og ensembler og deres organisationer, 7) informations-, dokumentations-, og publikationsvirksomhed og 8) andre aktiviteter, der kan virke til fremme af musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. 6. 3, stk. 2 ophæves. 7. I 3 a, stk. 3, indsættes efter: elevernes : musikalske. 8. 3 a, stk. 4, affattes således: Stk. 4. Kulturministeren fastsætter efter høring af Statens Kunstfond nærmere regler om musikskoler. 9. 3 b affattes således: 3 b. Enhver kommunalbestyrelse er forpligtet til at drive en musikskole, enten som en kommunal institution eller som selvejende institution med kommunalt tilskud. Stk. 2. Kulturministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale om et undervisningstilbud for kommunens borgere med en nabokommune. En fravigelse af stk. 1 vil ske efter en konkret vurdering og skal være betinget af kommunens befolkningsmæssige grundlag. Stk. 3. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner mv. fravige bestemmelsen i stk. 1, således at flere kommuner sammen kan drive en musikskole. 10. I 3 d, stk. 1, udgår: ved musikskoler.
Side 8 11. 3 d, stk. 3, ophæves. 12. 3 e, stk. 1, ophæves. Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3. 13. 15 ophæves. 18. I lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 4. juni 2012, foretages følgende ændringer: 1. Overalt i loven ændres: Statens Kunstråd til: Statens Kunstfond. 2. 17 ophæves. 3. 18, stk.1, affattes således: Statens Kunstfond kan inden for en på de årlige finanslove fastsat beløbsramme yde støtte til 1) skabende scenekunstnere, 2) præmiering af scenekunstneriske værker, 3) stationær og turnerende samt opsøgende scenekunstvirksomhed udført af mindre teatre, scenekunstgrupper og uafhængige scenekunstnere, inklusive disses samarbejde med andre teatre og aktører på scenekunstområdet, 4) fremme af ny dansk dramatik, 5) anskaffelse af teknisk udstyr mv., 6) fremme af scenekunstens internationale aktiviteter og samarbejde og 7) andre aktiviteter, der kan fremme lovens formål. 4. 18, stk. 2 og stk. 3, ophæves og stk. 4, der bliver stk. 2, affattes således: Stk. 2. Nærmere administrative regler for forvaltning af tilskud, garantier mv. og for regnskabsaflæggelse og revision samt regler for udbetaling, bortfald og tilbagebetaling af tilskud efter stk. 1 fastsættes i lov om Statens Kunstfond. 5. I 19 a., 2. pkt. ændres: 15 til: 15 a. 19. I lov nr. 186 af 12. marts 1997 om film, som ændret ved 11, stk. 3, i lov nr. 423 af 10. juni 1997, 4 i lov nr. 1156 af 19. december 2003, 23 i lov nr. 1439 af 22. december 2004, 3 i lov nr. 563 af 24. juni 2005 og 25 i lov nr. 1531 af 21. december 2010, foretages følgende ændring: 1. I 2, stk. 1 indsættes som nr. 8: 8) at yde støtte til danske filmkunstneres fortsatte kunstneriske udvikling. 2. Efter 8 indsættes: 8 a. Til Det Danske Filminstitut beskikkes et legatudvalg for film til at fordele de midler, der i henhold til 2, stk. 1, nr. 8, afsættes til filmkunstnere på de årlige finanslove.
Side 9 Stk. 2. Legatudvalget består af 3 personer med filmkunstnerisk indsigt, der beskikkes af kulturministeren og udpeges som følger: 1 medlem udpeges af Rådet for Kort- og Dokumentarfilm, 1 medlem udpeges af Rådet for Spillefilm, og et medlem udpeges af kulturministeren. Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år. Genudpegning kan tidligst finde sted efter en karensperiode på 4 år efter en beskikkelsesperiodes ophør. Udtræder et medlem i løbet af beskikkelsesperioden, udpeges og beskikkes et nyt medlem for den resterende del af perioden. Stk. 3. Medlemmerne af legatudvalget må ikke være ansat i de konsulentstillinger, der er nævnt i 4, stk. 4 og 5. Stk.4. Støtten kan gives som præmieringer, arbejdslegater, rejselegater og stipendier i perioder af op til 3 år. Stk. 5. Legatudvalget indstiller filmkunstnere til at modtage Statens Kunstfonds Hædersydelser. Indstillingen afgives til Statens Kunstfonds repræsentantskab, jf. lov om Statens Kunstfond, 4 og 9. Bemærkninger til lovforslaget Indholdsfortegnelse: 1 Indledning 2 Baggrunden for lovforslaget 3 Det nuværende kunststøttesystem gældende ret 3.1 Statens Kunstfond 3.2 Statens Kunstråd 4 Det nye kunststøttesystem lovforslagets indhold 5 Følgevirkninger for anden lovgivning 6 Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 7 De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 8 De administrative konsekvenser for borgerne 9 De miljømæssige konsekvenser 10 Forholdet til EU-retten 11 Hørte myndigheder og organisationer mv. 12 Samlet vurdering af konsekvenser for lovforslaget 1. Indledning Visionen bag reformen af det statslige kunststøttesystem er at fremtidssikre systemet, så det bliver mere gennemskueligt, åbent, effektivt og tidssvarende og også fremover kan understøtte udviklingen af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet under de skiftende vilkår, som globaliseringen, samfundsudviklingen og udviklingen i kunsten udstikker. Reformen gør kunststøttesystemet enklere og mere gennemskueligt, uden at der samtidig gives afkald på de værdier, der i dag er bærende for systemet, herunder først og fremmest armslængdeprincippet. Reformen ændrer de organisatoriske rammer for det statslige kunststøttesystem, men viderefører støtteformerne.
Side 10 Reformen udmønter den politiske aftale af 13. juni 2012 om reform af kunststøttesystemet, som er indgået mellem samtlige af Folketingets partier, og den politiske aftale af 13. juni 2012 om reform af de livsvarige ydelser, som er indgået mellem regeringspartierne (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) og Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Reformen indebærer en nedlæggelse af Statens Kunstråd og en overflytning af dette råds udvalg til Statens Kunstfond. Endvidere indebærer reformen, at de livsvarige ydelser skifter navn til Statens Kunstfonds Hædersydelser, og at der gennemføres en række ændringer i disse ydelser. 2. Baggrund for lovforslaget Der er politisk enighed om, at det offentlige skal støtte kunst. Der er også udbredt enighed om, at det skal ske efter de principper, der lå til grund for oprettelsen af Statens Kunstfond i 1964, og som siden har ligget til grund for den vifte af kunststøtteinstitutioner, der efterfølgende er blevet etableret, herunder Statens Kunstråd i 2003. Trods den grundlæggende opbakning til, at staten støtter kunst, har kunststøttesystemet til stadighed været genstand for debat på en række specifikke områder. I de seneste år har den politiske debat især drejet sig om følgende: Det har været fremført, at det nuværende system er et hus med mange tilbygninger, og at det todelte system med både råd og fond er blevet for uoverskueligt, komplekst og forgrenet, hvilket kan underminere kunststøttens legitimitet. Endvidere har det været fremført, at der omkring Statens Kunstråd foreligger uafklarede spørgsmål omkring kompetencefordelingen mellem det overordnede råd og udvalgene. I lov om Statens Kunstråd er alle kompetencer og opgaver tildelt det overordnede råd, men praksis har vist, at en række kompetencer og opgaver mere hensigtsmæssigt er placeret i udvalgene. Og endelig har de livsvarige ydelser løbende været genstand for debat. Det har blandt andet været diskuteret, om kunstnere med en relativ høj indkomst skal være berettiget til en ydelse. Samtidig med disse diskussioner er kunststøttesystemets grundlæggende rammevilkår under stadig forandring. Verden ændrer sig blandt andet i kraft af en stigende internationalisering, som også omfatter kunsten. Samtidig betyder den teknologiske udvikling, herunder digitaliseringen, også nye muligheder og udfordringer for kunsten. Disse forhold kalder på, at kunststøttesystemets indretning til stadighed må gentænkes, hvis systemet skal bevare sin fortsatte relevans. Støttesystemet skal også fremover kunne understøtte et velfunderet, vitalt og stærkt dansk kunstliv til gavn for den enkelte og for det danske samfund. For kunsten er nødvendig for at skabe perspektiv, sammenhæng og refleksion. Kunsten er også en forudsætning for, at Danmark kan markere sig som en kreativ nation i den øgede globale konkurrencesituation. Disse forhold udgjorde en væsentlig del af baggrunden, da der i oktober 2010 blev nedsat et kunststøtteudvalg. I Kunststøtteudvalgets rapport om det statslige kunststøttesystem fra september 2011 anbefalede udvalget en række initiativer, der skulle sikre et fremtidigt kunststøttesystem baseret på uafhængighed og armslængde, kvalitet og udvikling, mangfoldighed, effektivitet, fleksibilitet og gennemskuelighed. Udvalgets centrale anbefaling var en sammenlægning af Statens Kunstfond og Statens Kunstråd i
Side 11 et uafhængigt Kunstinstitut. Udvalget havde derudover en række andre forslag, der skulle sikre øget gennemskuelighed i systemet og mere tidssvarende livsvarige ydelser. Udvalgets anbefalinger og kunstlivets reaktion på disse anbefalinger i forbindelse med høringen af rapporten udgør baggrunden for de to politiske aftaler, der ligger til grund for lovforslaget: aftalen af 13. juni 2012 om reform af kunststøttesystemet og aftalen af 13. juni om reform af de livsvarige ydelser. Aftalen af 13. juni 2012 om reform af kunststøttesystemet, som omfatter samtlige af Folketingets partier, betyder et enklere og mere gennemskueligt kunststøttesystem i form af en ny enhedsorganisation, kaldet Statens Kunstfond, som etableres pr. 1. januar 2014. Samtidig nedlægges Statens Kunstråd som selvstændigt organ. Med reformen videreføres de bærende dele af det nuværende system, herunder to adskilte søjler af udvalg for henholdsvis legatstøtte og projektstøtte, og udvalgene tillægges fremover al beslutningskompetence vedrørende tildelingen af tilskud, idet de bevillinger, der hidtil har været afsat til det overordnede Statens Kunstråds initiativer, fremover fordeles af udvalgene. Kunsthåndværk og design samt arkitektur får ved reformen forøget mulighed for at få projektstøtte. Danish Crafts fusioneres ind i Statens Kunstfond, og Danish Crafts nuværende formål bliver videreført i den nye struktur. Endvidere gøres organisationen mere åben og får en mere decentral styring, ved at det alene er udvalgene, der tildeler støtte. Der skabes større gennemskuelighed og samordning i systemet, ved at der bliver én fælles bestyrelse og ét fælles repræsentantskab for de to søjler. Statens Kunstfonds repræsentantskab, som bl.a. udpeger en del af medlemmerne til udvalgene, vil ikke længere have medlemmer fra de politiske partier, hvorved armslængdeprincippet styrkes. Aftalen af 13. juni 2012 om reform af de livsvarige ydelser, som er indgået mellem regeringspartierne (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) og Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti, betyder, at de livsvarige ydelser skifter navn til Statens Kunstfonds Hædersydelser og får en mere tidssvarende fordelingsprofil mellem kunstarterne for de nuværende i alt 275 ydelser. Endvidere betyder aftalen, at den såkaldte minimumsydelse ændres, sådan at denne ydelse ved fremtidige tildelinger sættes til 0 kr., når modtagerens egenindtægt overstiger det fastsatte maksimum. De pågældende kunstnere vil fortsat figurere som modtagere af hædersydelserne, men vil først modtage penge, hvis deres indtægt er under den fastsatte maksimumsgrænse for egenindtægt. Aftalen betyder også, at der ikke fremover bliver tildelt ydelser til efterladte efter kunstnere. Endelig betyder aftalen en mere effektiv beslutningsproces for tildeling af Statens Kunstfonds hædersydelser, fordi Statens Kunstråds repræsentantskab fremover vil kunne træffe endelige beslutninger om tildeling af ydelser. Hermed skal Folketingets Finansudvalg ikke længere godkende tildeling af hædersydelser. De nævnte ændringer gælder fremadrettet og vil blive indfaset på en sådan måde, at ingen af de nuværende modtagere af livsvarige ydelser stilles ringere. Derfor vil der blive etableret overgangsordninger, så nuværende modtagere af livsvarige ydelser også efter lovens ikrafttræden på livstid vil modtage den hidtidige minimumsydelse, når deres egenindtægt overstiger det fastsatte maksimum, og så efterladte
Side 12 efter modtagere af livsvarige ydelser, der ved lovens ikrafttræden oppebærer en ydelse til efterladte efter kunstnere, modtager denne ydelse på livstid. I forbindelse med lovforslaget gennemføres også enkelte justeringer af teknisk art i de øvrige love, der berøres af lovforslaget, herunder i musikloven, hvor disse ændringer sker på baggrund af ønske herom fra Statens Kunstråds Musikudvalg. Derudover fremsættes parallelt med herværende lovforslag et selvstændigt lovforslag om en ny lov for billedkunst og kunstnerisk formgivning. 3. Det nuværende statslige kunststøttesystem gældende ret I det følgende beskrives den nuværende struktur for det statslige kunststøttesystem. Lov om Statens Kunstfond og lov om Statens Kunstråd udgør kernen i det statslige kunststøttesystem, som derudover bl.a. er funderet på lov om billedkunst, lov om litteratur, lov om musik og lov om scenekunst, som indeholder bestemmelser om statens støtte til de pågældende kunstarter, herunder om Statens Kunstråds opgaver på disse områder. Lov om film fastlægger retningslinjerne for Det Danske Filminstitut, som varetager den statslige støtte til film i Danmark. Filminstituttet er desuden omfattet af en politisk aftale (filmaftalen) om bevillinger og mål for instituttets virksomhed for en 4- årig periode. Den seneste aftale blev indgået i 2010 med deltagelse af alle Folketingets partier og gælder for perioden 2011-2014. Der findes ikke tilsvarende love for kunstområderne arkitektur, design og kunsthåndværk. 3.1. Statens Kunstfond Statens Kunstfond, oprettet 1964, har til formål at fremme dansk skabende kunst og støtter skabende kunstnere inden for alle former for kunstnerisk skabende virksomhed. Rammerne for Statens Kunstfond er fastlagt i lov om Statens Kunstfond. Med begrebet skabende kunstnere forstås de kunstnere, der skaber kunstværket, hvilket skal ses i modsætning til de kunstnere, der fremfører eller formidler værket (f.eks. musikere og skuespillere). Fondens støtte er som udgangspunkt rettet mod at give skabende kunstnere arbejdsro, hvilket bl.a. gøres gennem arbejdslegater og treårige arbejdsstipendier, der giver kunstneren økonomisk mulighed for at fokusere på sit kunstneriske arbejde og dermed ikke behøver at søge indtægt ved ikkekunstnerisk arbejde. Statens Kunstfonds virksomhed omfatter billedkunst, litteratur, tonekunst, kunsthåndværk og design, arkitektur, film- og scenekunst og andre former for kunstnerisk skabende virksomhed, som kan sidestilles med de nævnte, og som ikke kan få statsstøtte efter anden lovgivning. Organisatorisk består Statens Kunstfond af 8 kunstkyndige tremandsudvalg, en bestyrelse og et repræsentantskab. De 8 tremandsudvalg er: Det Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg Kunsthåndværk- og Designudvalget Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum Arkitekturudvalget Tonekunstudvalget for Klassisk Musik Tonekunstudvalget for Rytmisk Musik
Side 13 Litteraturudvalget Film- og Scenekunstudvalget Hvert af de 8 udvalg består af 3 kunstkyndige medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Til Statens Kunstfond er knyttet et repræsentantskab, som udpeges af en række kunstnerorganisationer og de politiske partier. Fondens repræsentantskab udpeger 2 medlemmer til hvert af de 8 udvalg, og kulturministeren udpeger 1 medlem til hvert udvalg. Ministeren udpeger udvalgsformanden blandt de 3 medlemmer af de enkelte udvalg. Udvalgene beskikkes for 3 år og tiltræder 1. januar i det år, de er udpeget fra. Medlemmer af Statens Kunstfonds udvalg kan ikke samtidig være medlem af fondens repræsentantskab eller af Statens Kunstråd, dets udvalg eller repræsentantskab. Man kan ikke blive beskikket til Statens Kunstfonds udvalg eller til Statens Kunstråd eller dets udvalg, hvis man inden for de forudgående 3 år har haft sæde i et af disse organer. Bestyrelsen udgøres af de 6 formænd for de 8 kunstkyndige tremandsudvalg der er én fælles formand for de 2 billedkunstudvalg og én for de 2 tonekunstudvalg. Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand for ét år ad gangen. Bestyrelsens opgave er at lede og koordinere fondens virksomhed. I bestyrelsen fastlægges de generelle retningslinjer, og spørgsmål af betydning for fonden som helhed drøftes og afgøres. Kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent er afgørende for tildeling af ydelser til kunstnere. Statens Kunstfonds udvalg kan bl.a. benytte følgende støtteformer: For det første tildeles der treårige arbejdsstipendier, arbejdslegater og rejselegater. Det er ydelser, der sigter på at give de skabende kunstnere økonomisk mulighed for at arbejde fokuseret med deres skabende kunst. For det andet er der bestillingsopgaver, hvor fonden støtter bestilling af et konkret kunstværk, som der er brugere til. Det kan ske i form af tildeling af bestillingshonorarer til komponister og forfattere til konkrete værker og i form af honorar til kunstnere, der skaber kunst til det offentlige rum. Også fondens støtte til arkitektkonkurrencer og projekter indebærer en form for bestillingsopgave. For det tredje foretages der præmieringer og indkøb af færdige værker. Udvalgene præmierer hvert år værker, der har gjort sig særligt bemærkede. For det fjerde støtter Det Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg og Kunsthåndværk- og Designudvalget kunstnere gennem indkøb af færdige værker. Den efterfølgende deponering af de indkøbte værker tjener også et formidlingsformål. En yderligere støtteform er legater til kunstneres efterladte. Der har i de seneste mange år været enighed om tilbageholdenhed med hensyn til nyuddeling af disse ydelser, som ydes kunstneres efterladte efter socialt betonede kriterier. Endelig yder Statens Kunstfond livsvarige kunstnerydelser. Tildeling af livsvarig ydelse foretages af Kulturministeriet efter indstilling fra Statens Kunstfonds repræsentantskab og efter godkendelse i Folketingets Finansudvalg. Repræsentantskabet skal, inden det afgiver sin indstilling, indhente en udtalelse fra det relevante udvalg som
Side 14 grundlag for indstillingen. Livsvarig kunstnerydelse kan tildeles kunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at de har placeret sig afgørende som kunstnere. De livsvarige ydelser har siden 1978 været indtægtsregulerede. Der er i alt 275 livsvarige kunstnerydelser. 93 til bildende kunstnere, 73 til skønlitterære forfattere, 12 til forfattere med forfatterskab af almen kulturel betydning og 4 til oversættere, 35 til komponister, 26 til kunsthåndværkere og kunstneriske formgivere, 14 til arkitekter og 18 til skabende kunstnere inden for film- og scenekunst. Enker/enkemænd efter kunstnere, der har modtaget en livsvarig ydelse, kan efter gældende lov ansøge om at modtage livsvarig enkeydelse. Der er p.t. 39 modtagere af livsvarig enkeydelse. Denne ydelse kan tildeles efter ansøgning og tildeles kun, såfremt vedkommendes indtægtsforhold ikke taler imod det. Kulturstyrelsen er sekretariat for Statens Kunstfond. 3.2. Statens Kunstråd Statens Kunstråd, oprettet 2003, har til formål at fremme udvikling af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet. Rammerne for Statens Kunstråd er fastlagt i lov om Statens Kunstråd. Statens Kunstråd støtter såvel skabende som udøvende kunst inden for billedkunst, litteratur, musik og scenekunst samt kunst på tværs af og imellem disse kunstarter. Støtten er rettet mod den kunstneriske produktion, formidlingen af kunsten samt mod international kulturudveksling og -formidling. Desuden har Statens Kunstråd til opgave at rådgive og bistå offentlige myndigheder i sager inden for rådets virkeområde. Endvidere kan Statens Kunstråd på eget initiativ behandle spørgsmål om støtte til kunstnerisk virksomhed og fremsætte erklæringer herom. Organisatorisk består Statens Kunstråd af det overordnede Statens Kunstråd, 5 fagudvalg og et repræsentantskab. De 5 fagudvalg er: Statens Kunstråds Billedkunstudvalg Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg Statens Kunstråds Litteraturudvalg Statens Kunstråds Musikudvalg Statens Kunstråds Scenekunstudvalg. Fagudvalgene har hver 5 medlemmer. Musikudvalget har dog 7 medlemmer. Repræsentantskabet udpeger 3 medlemmer og kulturministeren 2 medlemmer til hvert fagudvalg. Til musikudvalget udpeger repræsentantskabet 4 medlemmer og kulturministeren 3 medlemmer. Alle medlemmer beskikkes af kulturministeren, som også udpeger udvalgenes formænd. Udvalgenes opgaver er gennem tildeling af tilskud mv. at sikre kontinuitet og fornyelse inden for de enkelte kunstarter. Udvalgene skal løbende prioritere mellem de mange indkomne ansøgninger og foretage kyndige vurderinger om tildeling af støtte inden for lovens formål. Udvalgene skal desuden, som en del af Statens Kunstråd, bidrage til koordinering og implementering af fælles strategier og tværgående initiativer. Det overordnede Statens Kunstråd består af 10 sagkyndige medlemmer. Heraf er de 4 formænd for fagudvalgene fødte medlemmer de 2 billedkunstudvalg har fælles formand. Rådet skal først og fremmest udarbejde og implementere Statens Kunstråds
Side 15 handlingsplan samt beskæftige sig med kunststøtten på et overordnet strategisk og kunstpolitisk plan. Rådet skal desuden inden for sin budgetramme fastsætte støttekriterier for eksisterende og nye puljer og initiativer. Rådet har i sin forretningsorden fastlagt, at sager, der entydigt hører under et enkelt udvalg, behandles i det pågældende udvalg. Der fremgår endvidere af forretningsordenen, at rådet kan beslutte at overtage beslutningskompetencen i sager, der er henlagt til et udvalg (f.eks. ved inhabilitet hos et udvalgsmedlem eller ved samfinansiering af projekter). Repræsentantskabet for Statens Kunstråd består af repræsentanter fra organisationer, institutioner og interessegrupper inden for dansk kunst samt fra Folketingets partier. Kulturministeren udpeger formanden blandt medlemmerne. Repræsentantskabets medlemmer beskikkes af kulturministeren for 4 år. 4. Det nye kunststøttesystem Visionen bag lovforslaget er først og fremmest at gennemføre en strukturel reform af kunststøttesystemet og derved at skabe et mere gennemskueligt og logisk system end det nuværende. Lovforslaget ændrer derimod ikke på hovedprincipperne for støtteformerne i den statslige kunststøtte. Dog ændres de livsvarige ydelser til Statens Kunstfonds Hædersydelser, og der gennemføres en række justeringer i ordningen. Hovedelementerne i reformen er: Navnet på den nye organisation bliver Statens Kunstfond. Det overordnede Statens Kunstråd nedlægges, men rådets fagudvalg integreres og videreføres som en ny anden søjle i Statens Kunstfond. Udpegningsregler, administrativ organisation mv. følger det mønster, som findes for de nuværende institutioner. Dog bliver der kun ét repræsentantskab og én bestyrelse, og alle udvalg vil blive beskikket for en periode på 4 år. De specifikke ændringer med hensyn til rådgivende rolle, legater til efterladte, bestyrelse, udvalgsstruktur, repræsentantskab, udpegningsregler, sekretariatsbetjening og Statens Kunstfonds hædersydelser er følgende: Forslaget viderefører en tradition fra Statens Kunstfond, hvor den rådgivende rolle ikke har været eksplicit defineret i loven, men hvor fonden naturligvis har haft frihed til at udtales sig om kunstfaglige spørgsmål på eget initiativ eller på opfordring fra andre. Tremandsudvalgene i det nuværende Statens Kunstfond har hidtil haft mulighed for at tildele legater til efterladte efter kunstnere efter socialt betonede kriterier. Denne mulighed bortfalder i det nye system. Det foreslås, at bestyrelsen for den nye Statens Kunstfond skal bestå af formændene for udvalgene i Statens Kunstfond. Herved tilgodeses koordination mellem udvalgenes arbejde og beslutninger i bestyrelsen. Bestyrelsen tegner Statens Kunstfond i dialogen med det politiske system om fondens virksomhed og andre emner af relevans for fondens arbejdsområde. Bestyrelsen lægger retningslinjerne for fondens arbejde, sikrer ko-
Side 16 ordination mellem fondens udvalg og sikrer, at tværkunstneriske indsatser tilgodeses. Bestyrelsen varetager opgaven med analyse og formidling af, og debat om, fondens virksomhed. Bestyrelsen arrangerer i samarbejde med repræsentantskabet for Statens Kunstfond et årligt seminar om kunstens rolle i samfundet. Bestyrelsen får ikke egne tilskudsmidler, sådan som det nuværende overordnede Statens Kunstråd har det. Kompetencen til at fordele tilskud tillægges alene udvalgene. Bestyrelsen får mulighed for at omdisponere en mindre andel af udvalgenes midler, med henblik på at disse midler anvendes til tværgående formål. Der vil alene blive tale om omdisponeringer inden for et givent års bevilling, og også disse omdisponerede midler vil blive tildelt via udvalgene. Bestyrelsen har endvidere mulighed for at afgive indstilling til kulturministeren om vedvarende omdisponeringer af Statens Kunstfonds bevillinger på de årlige finanslove. Udvalgsstrukturen i det nye system gøres så ensartet og enkel som muligt på tværs af kunstarterne. Som udgangspunkt har den ny udvalgsstruktur to søjler: legatudvalg og projektstøtteudvalg. Dog bliver der på arkitekturområdet ét samlet udvalg, som dækker både legat- og projektstøtte. Baggrunden for udvalgsstrukturen på arkitekturområdet er dette områdes særlige karakter med dels et betydeligt erhvervsmæssigt islæt, dels at Dansk Arkitektur Center (DAC) varetager formidling, debat og videndeling på arkitekturområdet, og at det ikke vil være hensigtsmæssigt at sammenlægge DAC med kunststøttesystemet. På filmområdet vil arbejdslegater til filmkunstnere fremover blive uddelt i Det Danske Filminstituts regi, og Det Danske Filminstitut vil indstille filmkunstnere til Statens Kunstfonds hædersydelser. Repræsentantskabet for den nye Statens Kunstfond har til opgave at udpege medlemmer til udvalg, træffe beslutning om tildeling af hædersydelser, jf. nedenfor, og arrangere et årligt seminar om kunstens rolle i samfundet i samarbejde med bestyrelsen for Statens Kunstfond. Udpegningsreglerne for Statens Kunstfonds bestyrelse og udvalg er følgende: Bestyrelsen består af de 11 udvalgsformænd. Kulturministeren udpeger formanden blandt bestyrelsens medlemmer. Formanden udpeges for 4 år. Udvalgenes medlemsantal bestemmes af den forventede størrelse af arbejdsopgaverne for det enkelte udvalg. På billedkunstområdet har legatudvalget 5 medlemmer, fordi udvalget også skal tage sig af bestillingsopgaver til kunst i det offentlige rum. På litteraturområdet har legatudvalget 5 medlemmer, fordi en meget stor del af tilskuddene på litteraturområdet gives som legater. I den tidligere kunststøttestruktur blev der tildelt legater på litteraturområdet både af Statens Kunstfond og af Statens Kunstråd. Disse legater samles i legatudvalget for litteratur. Tilsvarende får projektstøtteudvalget for litteratur 3 medlemmer, fordi antallet af ansøgninger, der skal behandles i udvalget, er forholdsmæssigt lavere end i de øvrige udvalg. På musikområdet skal udvalgene dække både den klassiske og den rytmiske musik. Derfor foreslås det, at der i disse udvalg er flere medlemmer end det, der gælder i udgangspunktet. Legatudvalget for musik har således 5 medlemmer, og projektstøtteudvalget for musik har 7 medlemmer.
Side 17 For alle udvalg gælder, at et flertal af medlemmerne udpeges af Statens Kunstfonds repræsentantskab, mens et mindretal af medlemmerne udpeges af kulturministeren I projektstøtteudvalgene og legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur vælges formanden af kulturministeren blandt samtlige medlemmer. For legatudvalgene udpeger kulturministeren formanden blandt de repræsentantskabsudpegede medlemmer. Denne procedure for udpegning af formænd for legatudvalgene indføres for at undgå, at bestyrelsen for Statens Kunstfond, som dannes af formændene for samtlige udvalg, udelukkende kommer til at bestå af medlemmer, som ministeren oprindelig har udpeget til udvalgene. Sekretariatsbetjeningen af den nye Statens Kunstfond, herunder af bestyrelsen, udvalgene og repræsentantskabet, varetages af Kulturministeriet. De livsvarige ydelser skifter navn til Statens Kunstfonds hædersydelser. Der indføres en mere afbalanceret fordeling mellem kunstområderne for de 275 ydelser til skabende kunstnere. Den hidtidige indkomstgrænse fastholdes for, hvornår modtagerne overgår til minimumsydelse, men minimumsydelsen, som gives til modtagere, hvis egenindtægt overstiger maksimumsgrænsen, ændres fra 12.000 kr. årligt i 1995-prisniveau til 0 kr. De pågældende kunstnere vil fortsat figurere som modtagere af hædersydelserne og vil modtage penge, når deres egenindtægt falder under det fastlagte maksimum. Kunstnere, der er tildelt livsvarige ydelser ved lovens ikrafttræden, vil dog kunne oppebære en minimumsydelse på 12.000 kr. i 1995-prisniveau, så længe deres egenindtægt overstiger det fastsatte maksimum. Der indføres en mere enkel beslutningsproces for tildeling af ydelserne, hvor Statens Kunstfonds repræsentantskab fremover træffer den endelige beslutning om tildelingen. Der bliver ikke fremover tildelt ydelser til efterladte efter kunstnere, men efterladte, som allerede modtager en ydelse ved lovens ikrafttræden, vil kunne oppebære denne ydelse på livstid. Det lægges i øvrigt til grund, at forvaltningsloven, offentlighedsloven og ligestillingsloven gælder for Statens Kunstfonds virksomhed. Dette indebærer blandt andet, at reglerne i forvaltningsloven om inhabilitet (jf. denne lovs kapitel 2) er gældende i forbindelse med Statens Kunstfonds beslutning om tildeling af tilskud, garantier mv. Det er bestyrelsens ansvar at sikre, at dette sker. 5. Følgevirkninger for anden lovgivning Lovforslaget om Statens Kunstfond medfører en række ændringer i lov om litteratur, lov om musik, lov om scenekunst samt lov om film, jf. 16-19. Det bemærkes, at der i lov om musik gennemføres en række mindre justeringer, der, som det er nævnt under lovforslagets afsnit 3: Baggrund for lovforslaget, er ønsket af Statens Kunstråds Musikudvalg. Derudover fremsættes parallelt med herværende lovforslag et selvstændigt lovforslag om en ny lov for billedkunst og kunstnerisk formgivning. Forslaget om lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning indeholder, som noget nyt i forhold til den nugældende lov om billedkunst, også bestemmelser om såvel arkitektur som kunsthånd-
Side 18 værk og design. Derudover lægger dette lovforslag op til en række af øvrige mindre justeringer og ændringer i forhold til den nugældende lov om billedkunst. 6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget medfører en omlægning af organiseringen af den statslige kunststøtte, som betyder større gennemskuelighed og administrative forenklinger. Konkret mindskes antallet af bestyrelser og bestyrelseslignende organer fra 2 til 1, antallet af repræsentantskaber fra 2 til 1 og antallet af fagudvalg fra 13 til 11. Endvidere medfører lovforslaget på langt sigt (30-40 år) en meget lille reduktion i statens udgifter, når minimumsydelsen for Statens Kunstfonds hædersydelser falder fra 12.000 kr. i 1995- prisniveau til 0 kr., og der ikke længere bevilges nye ydelser til efterladte efter modtagere af Statens Kunstfonds hædersydelser. Den økonomiske besparelse ved de nævnte omlægninger modsvares dog af allerede indarbejdede generelle besparelser på de kommende års bevillinger for Kulturstyrelsen. 7. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 8. De administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget skaber en mere enkel struktur for kunststøttesystemet, som kan lette ansøgeres administrative belastning. Omfanget af lettelsen er dog vanskelig at opgøre økonomisk. Modtagere af hædersydelser vil fremover oppebære en minimumsydelse på 0 kr., når deres øvrige indtægter overstiger en maksimumsgrænse, som fastlægges i bekendtgørelsesform, jf. bemærkningerne til 4, stk. 2. Ligeledes vil efterladte efter kunstnere, der modtager hædersydelser, efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2014 ikke kunne tildeles ydelser til efterladte, når modtageren af hædersydelsen afgår ved døden efter lovens ikrafttræden. 9. De miljømæssige konsekvenser Lovforslaget indebærer ikke miljømæssige konsekvenser. 10. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 11. Hørte myndigheder og organisationer mv. Der har været indkaldt høringsbidrag fra: Akademiraadet, Amatørernes Kunst & Kultur Samråd, Arkitektforeningen, ASSITEJ Danmark, Bibliotekschefforeningen, Billedkunstnernes Forbund, Brancherådet for Scenedans i Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Danish Crafts, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Teaterforeninger, Dansk Amatør Musik, Dansk Artistforbund, Dansk Forfatterforening, Dansk Galleri Sammenslutning, Dansk Komponistforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Live, Dansk Musikerforbund, Damusa, Dansk Musikskolesammenslutning, Dansk Musikpædagogisk Forening, Dansk Skuespillerforbund, Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske Dramatikere, Danske Filminstruktører, Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikau-
Side 19 torer, Danske Koncert- og Kulturhuse, Danske Kunsthåndværkere, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Danske Populærautorer, Danske Regioner, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Teatres Fællesorganisation, Datatilsynet, DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed, De Frie Koreografer, Den Danske Filmskole, Designskolen Kolding, Det Danske Akademi, Det Danske Filminstitut, Det Fynske Kunstakademi, Det Humanistiske fakultet ved Københavns Universitet, Det Humanistiske fakultet ved Syddansk Universitetscenter, Det Humanistiske fakultet ved Aalborg Universitet, Det Humanistiske fakultet ved Aarhus Universitet, Det Jyske Kunstakademi, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Film- og tvarbejderforeningen (FAF), Foreningen af Danske Dramaturger, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Foreningen af Kunsthaller i Danmark, Foreningen af Uafhængige Scenekunstnere, Foreningen af Unge Kunstnere og Kunstformidlere, Foreningen Danske Designere, Forfatterskolen, Forlæggerforeningen, Fællesrådet for udøvende kunstnere, Institut for Kultur og Identitet, ved Roskilde Universitetscenter, Kommunernes Landsforening (KL), Kulturministeriets Rektorer (KUR), Kunstnersammenslutningernes Samråd, Landsdelsorkesterforeningen, Musik og Ungdom, Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere (ORA), Organisationen Danske Museer, Refusionsudvalget for børneteater, Rigsrevisionen, Rytmisk Musikkonservatorium, Sammenslutningen af Danske Scenografer, Scenekunstnere Uden Scene, Skuespillerforbundet, Skuespillerskolen ved Aarhus Teater, Statens Kunstfond, Statens Kunstfonds Repræsentantskab, Statens Kunstråd, Statens Kunstråds Repræsentantskab, Statens Værksteder for Kunst, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Teatercentrum og Teatrenes Interesse Organisation (TIO). 12. Samlet vurdering af konsekvenser for lovforslaget Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for borgerne Positive konsekvenser eller merudgifter Lille reduktion i statens udgifter til hædersydelser og ydelser til efterladte efter kunstnere på meget langt sigt. Reduktion i den administrative kompleksitet i staten, som udmønter arbejdet med fokuseret administration. Ingen Ingen Mindre administrative lettelser. Negative konsekvenser eller udgifter Ingen Ingen Ingen Ingen Lille reduktion i størrelsen af hædersydelser og bortfald af fremtidige ydelser til efterladte efter modtagere af hædersydel-
Side 20 serne. Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forhold til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til stk. 1 Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at Statens Kunstfonds formål er at fremme kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet. Statens Kunstfond har således både et nationalt og internationalt formål. Det internationale formål kan tilgodeses gennem udenlandsk kunst, som præsenteres i Danmark, dansk kunst, som præsenteres i udlandet og gennem samarbejder mellem danske og udenlandske kunstnere ved præsentationer i såvel Danmark som udlandet. Den foreslåede bestemmelse er en videreførsel af formålsbestemmelsen for Statens Kunstråd. Inden for disse rammer definerer Statens Kunstfond selv nærmere, hvad der er omfattet af formålet, jf. bemærkningerne til 2. Til 2 Til stk. 1 Den foreslåede bestemmelse beskriver Statens Kunstfonds virkeområde. Det foreslås, at Statens Kunstfonds virkeområde omfatter arkitektur, billedkunst, litteratur, kunsthåndværk og design, musik og scenekunst og tillige visse formål på filmområdet. I kapitel 2-4 i lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning, kapitel 2 i lov om litteratur, kapitel 1, 2 og 2 b i lov om musik og i kapitel 8 i lov om scenekunst er der defineret en række opgaver for Statens Kunstfond, jf. bemærkningerne til 3-5. Statens Kunstfonds samlede virkeområde og betingelserne for varetagelse af dette er således beskrevet i nærværende lovforslag såvel som i de nævnte særlove. Statens Kunstfond kan desuden, jf. bemærkningerne til 1, om at fonden nærmere definerer, hvad der er omfattet af fondens formål, fremme udviklingen af andre kunstformer og kunstudtryk, som kan sidestilles med de ovenfor nævnte. Digital kunst kunne være et eksempel på et sådan nyt kunstudtryk. Statens Kunstfond er således med til at bestemme omfanget af sit virkeområde, for så vidt det inden for rammerne af 1 rækker videre end de i bestemmelsen oplistede kunstområder. Med bestemmelsen er der tænkt på tværæstetiske udtryk og nye kunstformer. Med begrebet»tværæstetiske udtryk«sigtes til den række af kunstneriske udtryk, der ikke umiddelbart kan henregnes til et af de oplistede kunstområder, men som betjener sig af udtryksformer fra flere kunstområder. Med»nye kunstformer«sigtes der til, at Statens Kunstfonds formål ud over etablerede, anerkendte og udbredte kunstområder også omfatter nybrud og udvikling uden for, mellem og inden for kunstområderne. I forlængelse heraf er det hensigten, at der med afgrænsningen af virkeområdet tillige gives Statens