Forvaltning/område: Sygedagengeområdet



Relaterede dokumenter
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Fælles udvalgsmøde om sundhed 13. juni Familie- og Socialudvalget Beskæftigelsesudvalget Sundheds- og Kulturudvalget

Sundhedsprofilens resultater

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen

Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Mødesagsfremstilling

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

Sundhedsafdelingens strategi og indsatser

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Formand for Sundhedsudvalget

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Sammen om sundhed

SUNDHEDSPOLITIK

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

Attraktiv arbejdsplads - hvordan?

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

SSU Temadag om sundhed

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik

Plan for opfølgning på politikker i Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse. Kultur- og Sundhedsudvalget

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

FOA-medlemmernes sundhed

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

SUNDHEDSPOLITIK

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Projekt Bydelsundhed. Korskærparken Sønderparken Karen Heebøll Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Mental sundhed. Handicap- og psykiatriafdelingen

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Sundhedspolitik

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Samarbejde om borgernes sundhed og arbejdsmarkedsparathed

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

OVERSIGT EKSTERNT FINANSIEREDE PROJEKTER SUNDHEDSOMRÅDET- FEBRUAR 2012 (jf. skema status eksternt finansierede projekter sundhedsområdet)

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

Hvordan har du det? 2017

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

UDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Status på forebyggelsespakkerne. indenfor. Sundhedsudvalgets område

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Kommunalbestyrelsen vedtager årligt kvalitetsstander, der fastsætter kommunens serviceniveau.

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression

1. Onboarding og uddannelse

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen


Transkript:

Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og BMI, tabel 3.4.1. Aldersfordeling ift. langvarigt sygefravær, figur 3.4.3. Man stigmatiserer ikke ved at tilbyde livsstilsændringer, for motivationen er lige stor blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Et lille fald i sygefravær kan give hurtig økonomisk gevinst og der er betydeligt højere fraværsforekomst blandt overvægtige og rygere, særligt ift. kortere sygefravær. Sundhedsafdelingen vil gerne inviteres ind ift. hvad sygedagpengeområdet køber hos anden aktør hvor undersøgelsen her viser, at det fx er overvægt og rygning, der er vigtigst (jf. tabel 3.4.1.). Sundhedsafdelingen kunne være udbyder som anden aktør. Samarbejde mellem sygedagpengekontoret og HR og sundhedsafdelingen ift. sygefravær blandt medarbejdere i kommunen. Tabel 3.2.3. Blandt borgere med kroniske sygdomme, som har en problematisk sundhedsadfærd er der en stor andel (ca. 2 ud af 3) der ønsker at ændre på deres adfærd.

Forvaltning/område: Arbejdsmarked (jobcentre) Tobak: - Tabel 4.27 (daglig rygning) - Tabel 4.29 (storrygning) Alkohol: - Tabel 4.36 (højrisiko) - Tabel 4.38 (lavrisiko) - Tabel 4.3.12 (tegn på afhængighed) Stress: - Tabel 2.3.4 (ofte nervøse og stressede) - Tabel 2.3.1 (kvinder vs. mænd) - Målrette indsats ift. borgergruppe - Variable har betydning for hvorvidt man kan komme i arbejde/fastholde en ansættelse Oplæg for politisk niveau, ledelse i jobcentrene og sagsbehandlerne. - Baggrund - Tal/statistik - Økonomi - Menneskelige perspektiv - Case - Konkrete beskrivelser af indsatsen - Synergi ved samarbejde på tværs af forvaltninger - Rygestop som del af aktivering målrettet - Motiverende samtale og direkte henvisning ift. behandling af alkoholproblem som del af aktivering målrettet - Motion, coaching til livsstilsforandringer som del af aktivering målrettet - Medarbejdere på jobcenter opkvalificeres ift. tobak, alkohol og stress - Udrednings-guide suppleres med relevante spørgsmål Set i forhold til: - Beskæftigede - Arbejdsløse

Forvaltning/område: Ældreområdet - sundhedsområdet Tabel 4.3.7 Andel der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholdindtag: 10.3 (10.4) blandt de 6 højeste kommuner. Tabel 4.3.3 Andel, der gerne vil nedsætte alkoholforbruget blandt borgere i tabel 4.3.7 (31,1 %) Store sundhedsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser både for den enkelte og de pårørende. Fastholde funktionsniveauet. Synergieffekt i forhold til andre sundhedsmæssige forhold. Dialogmøde anledning til præsentation for praktiserende læger. Ex. konsulent fra Odense for at italesætte alkohol på en humoristisk og alvorlig måde. Inddrage sygeplejerskerne. Hvad gør du lige nu? Hvad kan du gøre mere? Praktiserende læger indgangsvinkel, da de har kontakten med ca. 90 % af de borgere det drejer sig om. Tabel 4.3.6 Stor andel af arbejdsløse, førtidspensionister. Men også mellemlange og lange videregående uddannelser specielt omkring de 64 år (stigning allerede fra 45 år).

Forvaltning/område: Mental sundhed Forudsætning for at få folk i arbejde og fastholde i arbejde Langvarig sygdom Kan være barriere/belastning der skal tages hensyn til Social ulighed Viden om målgrupper differentierede indsatser

Forvaltning/område: Jobcenter sundhed som et middel Figur 3.1.1 + 3.1.2 Tabel 3.1.1 (udvalgte data) Figur 3.1.5 langvarig sygdom Figur 5 8 (side 16+17) generelle data Tabel 2.2.4 (udvalgte data) dårligt fysisk helbred Tabel 2.3.4 (udvalgte data) stress Tabel 2.2.6 (udvalgte data) fysisk og mental sundhed - Færre klienter (kort tid) - Færre potentielle kunder (lang tid) Møde med chefer i jobcenter. Oplæg til relevante fagudvalg: - beskæftigelsesudvalg - sundhedsudvalg Fokus på politisk prioritering af indsatsområder på baggrund af data. Skal funderes i direktionen ved sundhedsdirektørerne. Forvaltningen samler op og handler på baggrund af politisk beslutning. Formulering af forløb for borgere med langvarig sygdom og arbejdsløse i et samarbejde mellem sundhedsafdelingen og jobcenter. Fokus: - Hold eller individuelle forløb? - Sociale relationer/netværk - Hurtig udredning er vigtig - Vigtigt at have fokus på at udredning kræver efterfølgende handling (tilbud)

Forvaltning/område: Arbejdsmarked Tabel 3.1.2 Tabel 3.1.3 Tabel 3.1.5 Tabel 4.5.2 Kobling af data fra arbejdsmarked til sundhedsprofil Sygefravær Hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet Grupper der er genkendelige: psykiske lidelser muskel/skelet Økonomi Afhængig af kommunal organisation. Strategiske sundhedsgrupper. Styregruppe implementering af sundhedspolitik. Århus undersøge publikation om effekt af samarbejde mellem sundhedsforvaltningen og arbejdsmarkedsforvaltningen. Fysisk aktivitet. Angst/stress og depression. Kursus. Den motiverende samtale. Arbejdsmarkedet knyttet til rehabilitering. Sundhedsforvaltning knyttet til arbejdsmarkedet. Er det også det I ser? Dialogmøde husk lederejerskab.