EU-forår kan komme fra øst NR. 2. MAJ 2003. 7. ÅRGANG Dannebrog i front for frihed og sikkerhed
leder Sikke en befrielse Irak er befriet. Vi glæder os sammen med det irakiske folk, der efter 35 års tyranni, takket være den frie alliance, nu har fået håb om en bedre tilværelse. Selvom befrielsen af det enorme land skete under udøvelse af militær magt - med et overvældende antal fly, flådefartøjer og kampvogne samt knapt 300.000 allierede soldater - var de civile tab ganske få. For aldrig nogensinde i verdenshistorien blev der taget så meget hensyn til en civil befolkning som under Den Irakiske Befrielseskrig 2003. En cadeau til de allierede, som ved utallige lejligheder satte egne soldaters liv og førlighed på spil - alene af omsorg for irakiske civile. Ekstra imponerende, at man under udøvelse af denne omsorg alligevel kunne gennemføre en lynkrig. Knap tre uger, og så var det ovre. Da først tyrannen sammen med sit hof, som en tyv om natten var lusket af, kunne begejstringen få frit løb på gaderne i Bagdad, i Basra, i Mosul - og i andre byer, hvis navne vi i den sidste måned er kommet til at kende så godt. Plyndringen af Bagdads sygehuse, 2 Foto: Scanpix skoler og af Nationalmuseet var smertefuld og burde være undgået, men at nogle undertrykte mennesker i øvrigt benyttede lejligheden til at sige tak for sidst til tyrannen ved at sikre sig nogle kostbare vaser og andet godt fra hans luksuøse paladser og fra systemets kontorer, er det endnu ikke lykkedes os at blive forarget over. Irak blev befriet. Men for Danmark og det danske folk er der også tale om en befrielse. Og som tilfældet var med den dramatiske opbremsning af indvandrerstrømmen sidste forår, der vil vise sig at have reddet den danske nation, kan denne befrielse, dette forår, direkte henføres til den 20. november 2001. For det er værd at erindre, at havde det danske folk ikke på denne dato givet Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative flertallet, havde Danmark i dag stået i en skamfuld alliance med Gerhard Schröder og Jacques Chirac - tyskeren og franskmanden, der gik den irakiske tyrans ærinde. Havde danskerne ikke lagt landets udenrigs- og sikkerhedspolitik i hænderne på Anders Fogh Rasmussen, Pia Kjærsgaard og Bendt Bendtsen, ville den i dag være misrøgtet af Mogens Lykketoft, Villy Søvndal og Søren Søndergaard. Men Danmark indtrådte i den frie alliance og gjorde dermed sin pligt i en nødvendig krig. I dag er Danmark over alt beundret som foregangsland og for sin klare og utvetydige stilling, som hjemligt i øvrigt har været gavnlig medicin mod 1864/1940-traumet. Og ingen kan beskylde Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative for populisme, al den stund et overvældende flertal af danskerne i januar, februar, marts - samt langt ind i april - ganske sorgløst og umodent havde sat sig ned i lommen på folk som Mogens Lykketoft og Villy Søvndal. Nu er alle blevet klogere - og bedre sent end aldrig. Vi er blevet det af den grund, at det nu står klart, at det, Dansk Folkeparti og de frie allierede sagde, holdt stik - mens det, der blev sagt af Villy Søvndal, Mogens Lykketoft, Marianne Jelved, informationsminister Sahhaf, Ole Sippel, Jørgen Poulsen, Søren Søndergaard, Radio Bagdad, Keld Holm og Danmarks Radio var vrøvl: * I hundredetusindvis af civile vil blive dræbt: Vrøvl. * Hele den arabiske verden vil alliere sig med Saddam: Vrøvl. * Det vil blive i tusindvis af selvmordsattentater: Vrøvl. * Bagdad vil blive smadret og blive en kirkegård: Vrøvl. * Vi kan intet stille op mod terrorismen: Vrøvl. * Saddam kan bekæmpes med fredelige midler. Vrøvl. * Amerikanerne vil stjæle Iraks olie. Vrøvl. * Saddam har ingen forbindelse til Al Qaeda. Vrøvl. * Bush er ligesom Hitler. Vrøvl. * Det bliver en humanitær katastrofe. Vrøvl. * Amerikanerne er også terrorister. Vrøvl. * Der vil være stor folkelig modstand mod USA. Vrøvl. * Det bliver et nyt Vietnam. Vrøvl. Vrøvl på vrøvl, som nu afsløres i takt med at Saddams torturkamre, kemiske laboratorier og massegrave bliver åbnet, og mens angsten, angiveriet og undertrykkelsen forsvinder fra Bagdads gader. En lykke for Irak. En lykke for verden. Tusind og én Nats Eventyr. Sikke en befrielse!
At briterne ville kunne skabe problemer for franskmændene, vidste man godt. Præsident de Gaulle sagde i første omgang rent ud nej til britisk medlemskab, og efter nogle års medlemskab forsøgte den konservative Margaret Thatcher da også med nogle protester, som dog blev kvalt i opløbet. Men ingen havde vel seriøst troet på, at det britiske opgør med den franske dominans skulle komme fra en Labour-premierminister som det rent faktisk skete med Tony Blairs enegang i Irak-spørgsmålet. Jacques Chirac må have skåret tænder af frustration over, at det ene land efter det andet fulgte briterne og vendte Frankrig ryggen: Så var det Spanien, Danmark og Portugal, så var det Nederlandene og så var det G7-landet, Italien. Og samtidig kom altså fra øst den helt store ydmygelse. Fra "det nye Europa"; fra de lande, som i nyere tid kun i en ganske kort årrække overhovedet har haft mulighed for at sige noget. Ét for ét sluttede disse lande op om den frie alliance, som nu seriøst truer med at tage førertrøjen fra Frankrig. Ikke alene var det flertallet af de 10 nye medlemslande; også fra de lande, der står for tur - Rumænien og Bulgarien lød tilsvarende toner. Amerikansk ledelse nyhedsbrev Foto: Scanpix Det europæiske forår kan komme fra øst Forår i Prag - en af Europas absolutte perler. Klassisk skønhed overalt, og nogen årsunge er Prag da heller ikke. Byen blev grundlagt tre århundreder før København. Den tjekkiske hovedstads og det tjekkiske folks historie er lang. Som Polens er det. Som Ungarns, som Estlands og som de øvrige af de 10 nytilkomne nationer i EU er det. Der er i alle tilfælde tale om ældgamle folkeslag med en imponerende historie. Det klassiske Europa. Det forekommer på den baggrund specielt, når USAs udenrigsminister, hvis eget land kun har godt et par hundrede år på bagen, betegner disse europæiske nationer det nye Europa. Af Colin Powell dog bestemt sagt i en god mening. Nedvurderende bliver det først, når Frankrigs præsident Jacques Chirac bobler over af frustration over, at de kommende EU-medlemslande ikke som de nuværende danser efter hans pibe - og begynder at tale til disse gamle kulturfolk som om de var uvorne unger. Det blev Irak-krigen og optakten hertil, der for alvor har givet næring til franskmændenes frustration. Med dygtighed og pression, lokkemad og pisk havde de ellers i årenes løb fået lukket munden på de fleste EU-lande og troede, at de med Valery Giscard-d'Estaings konventstekst ville kunne snurre posen helt til. Danskernes obsternasighed ved diverse afstemninger blæste man på - da man vidste, at Danmark på alle andre områder gjorde, hvad der blev sagt. Og i øvrigt er Danmark i franskmænds øjne et på alle måder latterligt land. Med de store lande var det anderledes. Tyskerne havde aldrig været et problem; siden 1945 har de været skræmt fra sans og samling og kun interesseret i at makke ret. Blairs opgør Det nye Europa har beundringsværdigt klart sagt, at Frankrig ikke skal tro, at de i fremtiden vil kunne svinge dirigentstokken i Europa, man har klart ytret, at man ikke ønsker at nedlægge nationalstaterne, men at man vil hævde hvert medlemslands suverænitet, ligesom man klart har sagt, at det er NATO under amerikansk ledelse, der skal varetage europæernes sikkerhed. For Danmark er dette liflige toner, som giver helt nye forhåbninger til det fremtidige europæiske samarbejde. For det er jo præcis disse holdninger, der har været det danske folks ønske. Flertallet af danskerne ønsker som "det nye Europa" ikke at blive opslugt af en europæisk føderation, styret fra Bruxelles. Vi ønsker ikke et meningsdiktatur, eller at danske love skal underlægges direktiver fra et fremmed parlament. Eller at Folketinget skal være et ekspeditionskontor for Bruxelles-love. Vi ønsker at kunne leve i fred og fordragelighed med vore naboer, vi ønsker at have et frit og åbent europæisk handelsmarked - det EF, vi sagde ja til i 1972. Det lader til, at vi med østudvidelsen får nye, stærke forbundsfæller. Man har på baggrund af de sidste måneders utrolige begivenheder i hvert fald lov at håbe. Engang tilbage i 1968 var der noget, der hed Foråret i Prag. Det blev en stakket frist og et kort forår for de frihedselskende tjekker og slovaker. Man kan håbe på, at det forår, der nu synes at komme fra det "nye" Europa - fra Prag, fra Warszawa, fra Budapest - til stor inspiration og glæde for det "gamle" Europa, bliver af længere varighed. 3
irak krigen Dannebrog i front for frihed og sikkerhed Foto: Søværnet 4 Af Karsten Holt Danmark får på amerikansk anmodning en nøglerolle i genopbygningen af Irak, og som tilfældet var, da amerikanerne bad om militær støtte til kampen mod Iraks nu faldne diktator, er Danmark klar til at hjælpe. Havde det stået til Dansk Folkeparti, var indsatsen blevet endnu større - i form af det brigadehovedkvarter, Den Frie Alliance havde bedt Danmark om at gennemføre, men til USAs, Englands og Dansk Folkepartis forbavselse, lod statsminister Anders Fogh Rasmussen socialdemokratiets Mogens Lykketoft formindske indsatsen, sådan at der i stedet for de i alt godt 1.000 udsendte soldater, sendes omkring 400 mand. - Det var overraskende, idet Socialdemokratiet - som det havde vist sig, stort set havde meldt sig ud af forsvaret og mildt sagt havde spillet en ikke særlig flatterende rolle i forbindelse med befrielsen af Irak, men sådan blev det altså, siger Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup. I Dansk Folkeparti finder vi det naturligt, at Danmark er i front i kampen for frihed og sikkerhed, og vi havde fundet det helt naturligt, om vi havde taget imod amerikanernes ærefulde tilbud om at lede en af de fem regioner i Irak og dermed være blandt lederne af genopbygningen - forhåbentlig frem mod demokrati i Irak. Kender ansvaret - Dansk Folkeparti kender sit ansvar og vi lever op til vort ansvar. Det kan man herhjemme stole på, og det skal man i udlandet vide, siger Peter Skaarup. Frihed, demokrati og velstand var fremmedord under Saddam Hussein, men nu skal den irakiske befolkning sikres ordentlige levevilkår, som modsvarer de enorme olieressourcer, landet er i besiddelse af. - Vi ved, at de danske soldater og politifolk, der sendes ud, vil kunne udføre et fremragende stykke arbejde - og vore bedste tanker går til dem. Men det skal selvfølgelig ikke alene være danskere, der skal bære byrden. Det er af den grund, at vi samtidig har sat os som et afgørende mål, at de irakere, som er her i Danmark som flygtninge, vender tilbage til deres hjem og giver en hånd med i genopbygningen, understreger Peter Skaarup.
Olfert Fischer indgår som en naturlig del af den allierede overkommando, og patruljerer i Den Persiske Golf Foto: Søværnet Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Peter Skaarup, havde lejlighed til ved selvsyn at konstatere Sælens formåen kort tid inden ubådens afsejling til krigen mod Saddam Hussein Den Irakiske Befrielseskrig - lynkrigen - uge for uge Uge 1 Luftangreb på Bagdad. De frie styrker rykker ind i Irak mod millionbyen Basra og mod havnebyen Umm Qasr. 12 allierede soldater mister livet i et helikopterstyrt. I Nord-irak erobrer amerikanske soldater en række oliefelter ved byen Kirkuk. US-7. kavalleri sætter frem gennem ørkenen i den vestlige del af landet - med kurs mod hovedstaden. Næsten hver nat fremover gennemføres præcisionsbombe-angreb mod Bagdad. Floden Eufrat overskrides af de frie styrker. Kampene omkring havnebyen Umm Qasr og millionbyen Basra er meget hårde. Al- Jazeera viser billeder af dræbte amerikanske soldater, og den Saddams informationsminister Mohammed Saeed Al-Sahaf hoverer i en af sine karakteriske taler over de allieredes tab, lovpriser Saddam og lover, at de vantro vil blive slagtet. Uge 2 US-tropper er mindre end 100 km fra Bagdad. To amerikanske helikopterpiloter tages til fange. Tilfangetagne amerikanske soldater vises frem på Saddams TV - helt i strid med Genéve-konventionen om krigsfangers rettigheder. Saddamhåndlangere lader som om de overgiver sig eller klæder sig i civil, hvorefter de angriber amerikanske og britiske soldater. Mellem 150 og 200 Saddam-soldater bliver dræbt i et af krigens største slag i Eufratdalen ved byen Najaf. Samtidig er der heftige kampe omkring byerne Basra og den strategisk vigtige Nassiriya. En del af bombetogterne må indstilles på grund af heftige sandstorme, som også forsinker de frie styrkers fremrykning mod nord. Nordfronten åbnes med indsættelsen af faldskærmssoldater i det kurdisk kontrollerede område. Amerikanerne eliminerer i den forbindelse en fundamentalistisk muslimsk gruppering kaldet "Anzar al-islam", som menes at have forbindelse til Osama Bin Ladens al- Qaeda netværk. Den frie Alliance sender forstærkninger til Irak. De frie styrker står nu mere end 300 km - inde i Irak - på trods af lommer med massiv modstand og dårligt vejr med sandstorme. Ved udgangen af krigens anden uge gøres de samlede allierede tab op til 67 personer. Uge 3 Den 19-årige amerikanske soldat, Jessica Lynch, som siden 23. marts var meldt savnet, befries den 1. april. Dagens efter flyves hun til et amerikansk militærhospital i Tyskland. Tropperne er nu helt tæt på Bagdad. Den frie Alliance indleder et angreb på Saddam International Airport, som omdøbes til Bagdad International Airport. Elektriciteten forsvinder i Bagdad - angiveligt på foranledning af de irakiske myndigheder, ikke på grund af bombeangreb. Irakere flygter fra Bagdad efter angrebet på lufthavnen. Ifølge den irakiske informationsminister befinder der sig ikke én eneste amerikansk soldat i lufthavnen. Irakiske soldater deserterer i tusindvis. Den 5. april står de første amerikanske soldater i Bagdads centrum. Ved udgangen af krigens tredje uge er de allierede tab nået op på 122. Uge 4 Den 6. april er Bagdad omringet af koalitionsstyrker, som sikrer al færdsel ud og ind af byen. Dagen efter indledes endnu et angreb på et af Saddam Husseins formodede opholdssteder. Koalitionsstyrkerne bevæger sig nu helt frit i den irakiske hovedstad, og støder kun på små lommer med modstand af medlemmer af Ba'ath-partiet. Bagdad falder reelt den 9. april, hvor en massiv styrke af tanks og tropper ruller ind. Befolkningen fejrer befrielsen og må meget symbolsk have amerikanernes hjælp til at vælte en statue af Saddam Hussein. Få dage efter falder de sidste bastioner, Saddam Husseins fødeby, Tikrit og den nord-irakiske by Mosul. Den Irakiske Befrielseskrig er reelt forbi. 5
irak krigen Livet på Olfert Fischer Af Karsten Holt Idisse dage og uger beskytter korvetten "Olfert Fischer" i Den Persiske Golf Saddam Husseins olieterminaler, som nu er befriet af amerikanske styrker. Korvetten holder uvedkommende på afstand af terminalerne og kontrollerer alle både, der nærmer sig de vigtige installationer. Danmarks styrkebidrag til indsatsen i Irak udgøres af ubåden Sælen, korvetten Olfert Fischer, to patruljefartøjer, omkring 400 soldater og politifolk samt stabs- og støttepersonel. På korvetten Olfert Fischer har 96 mand - i stegende hede - deres daglige tilværelse, som man via daglige rejsebreve kan følge via Søværnets Operative Kommandos hjemmeside, www.sok.dk. Her får man et virkelig godt indblik i, hvad det vil sige at være på mission langt fra de hjemlige breddegrader. Olfert Fischer forlod Korsør Havn i marts. For at undgå voldelige optøjer fra autonome, afsejlede korvetten tidligere end planlagt og tog dermed fusen på de autonome. På den lange sejltur, som gik via Gibraltar, Middelhavet, Suez-kanalen og rundt om den arabiske halvø, havde besætningen travlt med de konstante vedligeholdelsesarbejder, der altid er på et skib, og ved ankomsten til krigs-zonen blev Olfert Fischer straks sat ind i arbejdet - overvågning, patruljering og registrering af skibe og fly. Alt bliver observeret og registreret på de mange skærme, som findes i det mørke såkaldte O- rum - skibets hjerne. Når observationerne er registreret, bliver det så besluttet, hvordan man skal forholde sig til dem. Er det venner eller fjender? Derfor styres alle skibets våbenfunktioner også fra O- rummet. Alt hvad der herfra observeres sammenlignes nøje med, hvad udkikken og gaster på andre observationsposter kan fortælle, så eventuelle fejl undgås. Hjernen skal derfor være snarrådig og skarp. Påskedag blev tilbragt ud for det lille arabiske sheik-dømme, Bahrain. På skibets agterdæk afholdtes der påskegudstjeneste, og automatisk sendtes der mange kærlige tanker mod fædrelandet og familien derhjemme. Foto: Søværnet Efter den lange sejtur, som gik via Gibraltar, var Olfert Fischer klar til overvågningsarbejdet. "Gud vil riste deres maver i helvede" 6 Mohammed Saeed al- Sahhaf, informationsminister for Saddam Hussein: Krigen ifølge Sahhaf og Søvndal "At lyve er forbudt i Irak. Saddam Hussein tåler ikke andet end sandheden, da han er en mand af stor ære og integritet." "Fjenderne er omringet i Umm Qasr, de er omringet ved Basra, de er omringet ved Nasiriya, de er omringet overalt" "De er ikke i Bagdad. De kontrollerer ingen lufthavn. Jeg kan fortælle, at det hele er løgn. Det er en Hollywood-film, man ikke tror på" "Saddams soldater og hans store styrke gav dem en lektion, som i sandhed vil gå over i historien" Villy Søvndal, forsvarsordfører for Socialistisk Folkeparti: "Kyllinge-høge! Kyllinge-høge!. Sådan én er du, Anders Fogh, en kyllinge-høg" "Det store flertal af landene i verden fordømmer krigen. FNs generalsekretær, den højt respekterede Kofi Annan, advarer mod krigen. Denne krig er derfor et brud på alle de principper, FN er bygget op på."»det er en demokratisk kortslutning, når regeringen helt åbenlyst forlader FN-sporet. Befolkningen og Folketinget bliver ført bag lyset,jeg er ikke blevet udnævnt til æresdoktor, selv om jeg har været i USA ligesom Fogh, og det er fordi, at jeg ikke som ham på viborgensisk dialekt fejlfrit oversætter alt, hvad præsident Bush siger sekundet efter, han har sagt det,«
Olfert Fischer - korvet, "Niels Juel-klassen" Bevæbning: 76 mm kanon, 2 harpoon launchere, 2 SeaSparrow launchere, 2 Stinger launchrere, 5 stk.12.7 mm tungt maskingevær, dybdebomber og håndvåben Besætning: 96 Fart: 30 knob Længde: 84,0 m Bredde: 10,3 m Dybgang: 4,7 m Deplacement: 1450 t Byggeår: 1976-1982 Sælen - ubåd, "Tumleren-klassen" Bevæbning: Torpedoer og håndvåben Besætning: 24 Fart: 12/18 knob Længde: 47,2 m Bredde: 4,8 m Dybgang: 4,3 m Deplacement: 470/550 t Byggeår: 1965-1967 Forsvaret Ansatte: 30.110 Budget: 17 mia. kr. Luftfartøjer: 145 Skibe: 65 Køretøjer: 13.500 Etage m?: 2,9 mio m? Arealer: 300 km? Danmarks Radio ses efter i sømmene Af Søren Espersen Iknap et år har en flok ihærdige medlemmer af Kritiske Licensbetalere nær-lyttet og nær-seet udsendelserne i Danmarks Radio. Ikke siden Erhard Jacobsens Aktive Lyttere og Seere vitterligt var aktive, er DR på denne måde systematisk blevet gået efter i sømmene. Foreløbig er der kommet en meget fyldig og rystende rapport ud af anstrengelserne. Rapporten kan i sin helhed læses på Dansk Folkepartis hjemmeside, www.danskfolkeparti.dk eller på www.kritiskelicensbetalere.dk Men hvorfor stiftede I Kritiske Licensbetalere, Morten Messerschmidt? - Det gjorde vi som en reaktion på, at DRs nyhedsdækning lider af mangel på alsidighed. Vi havde en klar fornemmelse af, at Danmarks Radio ikke er politisk neutral, som man burde forvente sig af en public-service station. Man agerer som en politisk mastodont og som selvstændig medspiller i den politiske meningsdannelse. Og gennem nyhedsdækningen forsøger man at styrke de holdninger til politiske spørgsmål, som venstrefløjen går ind for. Det finder vi er uacceptabelt, siger stud. jur. Morten Messerschmidt. David mod Goliat Dokumentations-indsamlingen er et kapitel for sig selv, og lagt i faste rammer: En snes medlemmer følger systematisk udsendelserne og tager notater, og som det fremgår af den første rapport er der fundet meget sigende eksempler på den fornemmelse, holdet havde. - Hver måned udsender vi til pressen eksempler på, at DR har favoriseret venstreorienterede synspunkter, ligesom resultaterne lægges ud på vores hjemmeside, siger Morten Messerschmidt, som understreger, at der kun er tale om en eksempelsamling og ikke en fuldkommen liste. - I forhold til Danmarks Radios enorme organisation er vi jo ufatteligt få til at notere eksempler, og ressourcemæssigt er vi ingenting. Det er Davids kamp mod Goliat. - Alligevel har vi på den korte tid fundet mange eksempler på DRs subjektive vægtning af nyhederne. Ingen områder går fri i DRs kamp for at fremme venstreorienterede synspunkter. Først og fremmest har man en udbredt tendens til at lave nyhedsindslag, hvor borgerlige politikere og deres politik enten tilsvines eller angribes, uden at deres synspunkter refereres eller kommentarer indhentes. Specielt efter VOK s stramninger på udlændingeområdet har DR sat en ære i at overbevise befolkningen om urimelighederne heri. Hertil kommer den forkvaklede brug af eksperter. Kan man ikke lige finde en af vennerne fra SF eller de radikale, kan man altid hente en såkaldt uvildig ekspert, der er enig i det synspunkt, man gerne vil fremme. - Men det mest udbredte i særdeleshed på P1 er, at DR simpelthen virker som talerør for venstreorienterede synspunkter, det jeg vil kalde mikrofonholderi. Man inviterer én af vennerne ind i studiet, og undlader med sublim elegance at stille kritiske spørgsmål. - Manipulationen sker selvfølgelig også, når det angår internationale spørgsmål, siger Morten Messerschmidt. I Mellemøst-konflikten har DR for længst taget arabernes parti. Man fortier, når araberne starter angreb mod israelerne og fremlægger Israels gengældelse som den egentlige aggression. Og på bedste SF-vis bliver USA gang på gang fremstillet som en krigsliderlig egoist-nation, som alle bør hade. - For slet ikke at tale om befrielseskrigen i Irak, som enhver har kunnet konstatere, har været én lang, trøstesløs affære på Danmarks Radio. Så selvom det måske ikke er direkte usandt det, Danmarks Radio oplyser eller siger, er der i dén grad manipuleret med sandheden. Irakkrigen er et kapitel for sig selv - derud over er der i hundredevis af eksempler på vore påstande. Morten Messerschmidt håber snarest at kunne konfrontere DRs generaldirektør, Christian S. Nissen med foreningens materiale, idet generaldirektøren har accepteret et offentligt møde med ham. Morten Messerschmidt - formand og blandt stifterne af Kritiske Licensbetalere, som nu for alvor går Danmarks Radio efter i sømmene - og giver mastodonten kamp til stregen. Men det er Davids kamp mod Goliat, siger formanden. 7 Foto: Scanpix
eu EU-truslen mod danske arbejds Af Bo Nørgaard Nielsen 375.000 mennesker fra de baltiske lande og 150.000 polakker invaderer det danske arbejdsmarked i løbet af femårsperioden 2004 til 2009 - en indvandring på mere end 100.000 mennesker om året fra Øst- og Centraleuropa. Det lyder som et mareridtsscenario, men ikke desto mindre er det, hvad vi i værste fald kan forvente, når EU's udvidelse bliver en realitet. For nyligt offentliggjorde fagbevægelsen en opinionsundersøgelse, der viste, at 150.000 polakker og 70.000 estere regner med at pakke deres kuffert og flytte til Danmark indenfor de fem første år af deres lands medlemskab af EU. Hvis befolkningerne i de to andre baltiske lande har ligeså stor rejselyst, som deres broderfolk i Estland, kan vi regne med, at der kommer cirka 120.000 tilflyttere fra Letland og omkring 185.000 fra Litauen. Rundt regnet kan der blive tale om en indvandring på over en halv million i tiden frem til 2009. Denne indvandring vil udgøre en direkte trussel mod danske arbejdspladser. Efter udvidelsen den 1. maj 2004 vil virksomheder uden overenskomst med fagbevægelsen kunne ansætte arbejdskraft til lønninger, der ligger langt under de lønninger, arbejdsmarkedets parter har aftalt. Der vil især være tale om, at ufaglærte danske arbejdere skubbes helt ud af arbejdsmarkedet og over på permanente overførselsindkomster. Den danske velfærdsmodel bygger på en høj grad af solidaritet, hvor de som kan arbejde, er villige til at dele en relativt stor del af deres indkomst med dem, som ikke selv er i stand til at skabe en indkomst. Ultimativt kan Østudvidelsen undergrave denne solidariske velfærdsmodel. Efter kortere tids ophold i Danmark vil den østeuropæiske arbejdstager og dennes pårørende opnå samme ret til sociale ydelser som andre borgere her i landet. Hvis de fremmede arbejdstagere benytter sig af denne ret, vil det føre til så markante stigninger i udgifterne til overførselsindkomster, at selve det danske velfærdssystem vil komme i fare. For at imødegå denne trussel har en række af de nuværende EU-lande allerede besluttet at indføre overgangsordninger for at regulere tilgangen af østeuropæisk arbejdskraft til deres arbejdsmarkeder i en årrække. Således har Tyskland og Østrig 8 Foto: Scanpix Østudvidelsen undergrave denne solidariske velfærdsmodel. Efter et kortere tids ophold i Danmark vil den østeuropæiske arbejdstager og dennes pårørende opnå samme ret til sociale ydelser som andre borgere her i landet bebudet, at de vil gøre brug af syvårige overgangsordninger. En række andre EU-lande påtænker ligeledes at indføre overgangsordninger i en eller anden form. Danmark, Holland og Irland er de eneste lande, der klart har meldt ud, at de ikke vil gøre brug af overgangsordninger. Selv Europas indvandrerland nummer et - Sverige - har erkendt, at det kan være nødvendigt at indføre visse begrænsninger. En række undersøgelser er lavet med det formål at belyse, hvor stor indvandring det nuværende EU kan forvente som følge af udvidelsen. Alle undersøgelserne viser, at hovedparten af indvandrerne foretrækker Tyskland og Østrig. Således viser den mest omfattende undersøgelse, at 65 procent af indvandrerne vil slå sig ned i Tyskland og 12 procent i Østrig. Dette er naturligvis årsagen til, at disse to lande var de første til at bebude en lukning af grænserne mod øst. Syv-års ordning Ingen af de internationale undersøgelser tager højde for, at visse lande indfører overgangsordninger, hvorfor man kan håbe, at de som overvejede at immigrere til Tyskland og Østrig, nu beslutter sig for at blive hjemme. Men sådan går det næppe. Ovennævnte opinionsundersøgelse, som har loddet stemningen i Polen og Estland, er den første, der tager hensyn til de tyske og østrigske overgangsordninger. Den viser ligeledes, at emigrationsbølgen fra øst bliver enorm, og at den går til de lande, der ikke har overgangsordninger, herunder Danmark. Dansk Folkeparti har længe peget på problemerne, men skiftende danske regeringer har ignoreret dem. Hvad enten der har været tale om en venstreorienteret eller en borgerlig regering, har man henvist til erfaringerne fra tidligere udvidelser af EU, og på baggrund af disse erfaringer har statsminister Anders Fogh Rasmussen udtalt, at der ikke kommer en massiv tilstrømning af arbejdskraft fra øst. Det er korrekt, at der ikke var den store emigration fra de tre lande - Grækenland, Portugal og Spanien - som opnåede medlemskab i firserne. Dette skyldes en række faktorer, som statsministeren ikke oplyser: 1. Medlemslandene i det daværende EF indførte rent faktisk syvårige overgangsordninger, der skulle forhindre masseindvandring. 2. De tre nævnte lande er langt mere velstående end de lande, der til næste år bliver medlem af EU. Målt i BNP pr. indbygger ligger de ti nye lande på under en fjerdedel af gennemsnittet af de nuværende femten medlemslande. De tilsvarende tal, for de lande, der opnåede medlemskab i firserne, var: Grækenland 60 procent, Portugal 70 procent, Spanien 55 procent. Sammenligner vi med Danmark, bliver forskellene endnu større: Estlands BNP pr. indbygger svarer
pladser og velfærdsordninger BNP PR. INDBYGGER i ti ansøgerlande, EU-15, Danmark og Tyskland LAND Cypern Estland Letland Litauen Polen Malta Slovakiet Slovenien Tjekkiet Ungarn Ansøgerlande EU-15 Danmark Tyskland *pr. indbygger i EURO BNP* 15.044 4.535 3.614 3.638 5.092 10.511 4.229 10.500 6.165 5.813 5.408 23.231 33.790 25.126 LAND Cypern Estland Letland Litauen Polen Malta Slovakiet Slovenien Tjekkiet Ungarn Ansøgerlande, gennemsnit EU-15 Danmark Tyskland *Gennemsnit ARBEJDSLØSHED i ti ansøgerlande, EU-15, Danmark og Tyskland 2001 PCT 4,0 12,4 13,1 16,5 18,4 6,5 19,4 5,7 8,0 5,7 13,6 7,4 4,4 7,8 1998-2001 PCT* 4,0 12,1 14,0 14,8 14,8 6,0 16,7 7,2 7,9 6,7 11,9 8,7 4,9 8,4 til 13,5 procent af Danmarks, Letlands BNP pr. indbygger svarer til 10,7 procent af Danmarks, Litauens BNP pr. indbygger svarer til 10,8 procent af Danmarks, Polens BNP pr. indbygger svarer til 15,1 procent af Danmarks. Disse tal er fra 2001, og stammer fra EU-kommissionens statistiske kontor, Eurostat. Danmarks BNP pr. indbygger var dette år på 33.790 euro. Det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i ansøgerlandene er under en sjettedel af Danmarks. 3. En tredje og meget afgørende forskel mellem østudvidelsen og tidligere udvidelser er, at de økonomisk svage østeuropæiske lande grænser op til de allermest velstående lande i Europa. Aldrig før i det europæiske samarbejdes historie har man optaget et meget stort og fattigt land - Polen - med grænser op til et meget velstående område - Nordeuropa. Velfærdsordningerne Tidligere udvidelser kan således ikke bruges som sammenligningsgrundlag for Østudvidelsen. Det ville være mere relevant at tage udgangspunkt i en tænkt situation - nemlig at USA og Mexico med ét fjernede grænsekontrollen, og indførte fri bevægelighed mellem disse to lande. Denne situation er utænkelig. USA bruger enorme ressourcer på at sikre sydgrænsen grænse mod indvandring. Alligevel skønnes det, at der i dag lever omkring fem millioner illegale indvandrere i USA, hvoraf cirka 60 procent kommer fra Mexico. De sociale sikringsordninger i Danmark - såsom overførselsindkomster, sygehjælp og andre velfærdsordninger kan også virke som en magnet på arbejdstagere fra øst. Vor geografiske beliggenhed gør det nemt at tage hertil. Polen ligger tættere på Danmark end f.eks. Grækenland. Eller som den tidligere socialdemokratiske formand, Svend Auken, har udtalt om polakkerne: "De skal bare tage færgen!". Der er således en lang række faktorer, der peger i retning af, at vi kan forvente en stor indvandring fra de nye medlemslande. Det er muligt, at indvandringen ikke bliver så stor, som opinionsundersøgelsen viser, men det er overvejende sandsynligt, at den bliver større, end skiftende danske regeringer har spået af den simple grund, at man har baseret sine forudsigelser på et forkert grundlag - erfaringer fra tidligere udvidelser - samt, at der ikke er taget højde for, at en lang række nuværende medlemslande, herunder Tyskland og Østrig, med sikkerhed vil indføre overgangsordninger i op til syv år. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har udtalt, at Danmark til enhver tid kan indføre overgangsordninger, men at man fra regeringens side agter at vente og se, hvordan situationen udvikler sig. - Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at Danmark - som andre lande - bør bebude indførelsen af en syvårig overgangsordning. Herefter kan man løbende vurdere nødvendigheden af ordningen og eventuelt ophæve den, hvis det viser sig, at det kan ske uden at udgøre en trussel mod danske arbejdspladser, siger Peter Skaarup, Dansk Folkepartis næstformand. Den forestående udvidelse er den største udfordring, EU har stået overfor. Derfor er det vigtigt, at den gennemføres med omtanke. Den opfattelse deles ikke af regeringen. Den mener åbenbart, at det er bedre at vente med at trække i nødbremsen til efter, at ulykken er sket. Ovenstående tabel giver et fingerpeg om de store økonomiske forskelle, der er mellem de nuværende EUlande og de ti lande, der kan forvente at blive optaget i EU den 1. maj 2004. Den relativt høje arbejdsløshed i ansøgerlandene vil få mange østeuropæere til at søge lykken i de nuværende medlemslande. Arbejdsløsheden i Polen er steget markant i de senere år og forventes at overstige 20 procent i løbet af de næste to år. Det er således forståeligt, at mange polakker gerne vil til Danmark. 9