Klimaplan 2025 Favrskov Kommune



Relaterede dokumenter
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Energi- og klimahandlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Det åbne land og de mindre byer

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Energikonference den 1. december 2015

Grøn omstilling katalog over indsatser

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Plan for klimaforbedring

Fremme af varmepumper i Danmark

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

Projektkatalog Klimaplan, Favrskov Kommune

Projektkatalog Klimaplan, Favrskov Kommune

HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2013

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Klima- og energipolitik

Fremtidens energisystem

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Opfølgningg på Klimaplanen

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan. 07 januar 2019

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

Fremtidens smarte fjernvarme

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen

Klimaplan for Syddjurs Kommune Handlingsplan

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken

Fremtidens energisystem

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Kommuneplantillæg nr. 23

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Fremtidens danske energisystem

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Klimaregnskab for kommunen som helhed

Lokal Agenda 21-strategi

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune. 2. udgave 2016

Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

Transkript:

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Indholdsfortegnelse Favrskov Kommune forstærker klimaarbejdet Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i Klimaplan 2025...12 Tema 1 - Energiplanlægning...14 Tema 2 - Energibesparelser...16 Tema 3 - Landbruget som energileverandør...18 Tema 4 - Trafik og transport...20 Netværk og samarbejde...22 Projektkatalog 2012-2013...24 Klimaplan 2025 Favrskov Kommune har ambitioner om at være en grøn kommune. Et kig på energi- og klimalandkortet afslører, at kommunen faktisk allerede er ret grøn. Det skyldes ikke mindst en veludbygget kollektiv varmeforsyning, med en stor andel af CO 2 -neutrale brændsler som halm og flis. I Favrskov Kommune er der endvidere to større biogasanlæg og grøn energi fra vindmøller. En opgørelse af hele energiforbruget i Favrskov Kommune viser således, at 32,2 procent af energiforbruget stammer fra vedvarende energikilder. Tilsvarende andel for Danmark som helhed er 17,6 procent. Så vi er godt på vej, og denne klimaplan skal være med til at fortsætte den udvikling. Klimaplanen angiver de overordnede politiske mål for, hvor meget Favrskov Kommune skal nedbringe energiforbruget og CO 2 -udledningen frem mod 2025 og hvordan kommunen skal fremme anvendelsen af vedvarende energi. Klimaplanen er en dynamisk og handlingsorienteret plan, der løbende vil blive justeret i forhold til andre politikker og de aktuelle muligheder og udfordringer på energiområdet. Klimaplanen omfatter både initiativer rettet mod kommunens egen virksomhed og mod erhvervslivet og borgerne. I et tilhørende projektkatalog er en række konkrete indsatsområder for perioden 2012-2013 beskrevet. Hvert af de beskrevne indsatsområder vil bidrage til at opfylde de overordnede mål. Favrskov Kommune tager med klimaplanen vores udfordringer seriøst og har afsat 1 million kroner om året i de kommende år til at gennemføre og synliggøre klimatiltagene i Favrskov Kommune. Men kommunen kan ikke gøre det alene, og derfor er samspillet med borgere, organisationer og erhvervslivet helt afgørende, Klimaarbejdet starter lokalt, i den enkelte husholdning, institution eller virksomhed. Derfor er samarbejdet vigtigt og vi håber, at vi med denne klimaplan kan gøre målene fælles for alle parter. Favrskov Kommune vil også tiltræde den europæiske Borgmesteraftale om Klima, hvor kommunen forpligter sig til at reducere CO 2 -udledningen med mere end 20 procent i 2020 i forhold til 2009. God læselyst. Udgiver: Favrskov Kommune Kontaktperson Mette Thorndahl Fotos: Colourbox LL-gruppen Favrskov Kommune Jesper Voldgaard Nils Borring borgmester Charlotte Green formand for Teknik- og miljøudvalget Klimakoordinator Teknik og Kultur Tlf. 8964 5348 meth@favrskov.dk Layout Favrskov Kommune Letbane visualisering: Udarbejdet af Arkitektfirmaet C. F. Møller for Letbanesekretariatet 2 3

Eksempler på ideer og input fra interessentmødet: Oprettelse af et energiforum for Favrskov Kommune Etablering af et landsbyprojekt for energibesparelser Generel energioptimering af bygninger Udfasning af individuelle oliefyr Etablering af fællesanlæg for vedvarende energi Indsats på gadebelysning lysdæmpning Adfærdsregulering på skole og daginstitutioner Termofotografering af private boliger Tilslutningspligt til fjernvarme Udvikle produktion af energiafgrøder Pilotprojekt med biogas i offentlige biler Udskiftning af den kommunale bilpark Alternative løsninger for opvarmning af kirker, sportshaller, forsamlingshuse Klimaplan 2025 Indledning Klimaplanen sætter rammerne for klimaarbejdet i relation til de fire temaer: Energiplanlægning Energibesparelser Landbruget som energileverandør Trafik og transport Kortlægning af energiforbruget Fundamentet for Klimaplanen er en kortlægning af energiforbruget, som er udført i samarbejde med Region Midtjylland og 13 midtjyske kommuner. Udarbejdelse af mål og indsatsområder I processen med udarbejdelse af mål og indsatsområder for Klimaplanen har Favrskov Kommune inviteret lokale interessenter og borgere til at komme med deres ideer og input. Borgerinddragelse Borgerne i Favrskov Kommune har, i lighed med interessenterne, haft mulighed for at komme med ideer og input til Klimaplanen. Hvert tema følges af konkrete mål for det fremtidige klimaarbejde. Baggrund for Klimaplanen Forud for udarbejdelsen af Klimaplanen er der blandt andet gennemført en kortlægning af hele energiforbruget i Favrskov Kommune, og kommunens borgere og aktører på energiområdet har haft mulighed for at komme med ideer og input til Klimaplanen. Favrskov Kommune har i udarbejdelsen af Klimaplanen i høj grad gjort brug af disse input således, at de afspejles i Klimaplanens mål og indsatsområder. Det har dog ikke været muligt at medtage alle ideer i denne omgang. Kortlægningen er lavet som en energibalance, hvori anvendelsen af forskellige brændsler, f.eks. olie, naturgas, halm, træ, benzin m.v. er opgjort. Kortlægningen viser, hvor mange brændsler der bruges, og om disse bruges til f.eks. opvarmning i fritliggende huse, til produktion af fjernvarme eller til proces i industrien eller om brændslerne bruges som drivmiddel i private biler eller i lastbiler. Kortlægningen viser desuden, hvor meget CO 2 der udledes fra de forskellige sektorer og hvor stor en del af energiforbruget i kommunen, der kommer fra vedvarende energikilder. Kortlægningen har givet Favrskov Kommune et godt grundlag for at udpege vigtige indsatsområder samt givet mulighed for at vurdere effekten af de fremtidige energiog klimaaktiviteter. Kortlægningen er lavet ud fra data fra 2009, og målene for indsatsområderne skal ses i forhold til denne kortlægning. Favrskov Kommune har således afholdt et fælles interessentmøde med kommunens politikere, lokale fjernvarmeværker, biogasanlæg og energiselskaber samt Landsbyrådet og Danmarks Naturfredningsforening m.fl. Over 60 personer mødte op og deltog i debatten omkring den fremtidige varmeforsyning, mulige energibesparelser og mulige indsatsområder på transport- og trafikområdet. Resultatet af dagen blev mange interessante ideer og input, og en del af disse har Favrskov Kommune medtaget i udarbejdelsen af Klimaplanen. Således deltog godt 150 borgere i borgermødet i september 2011, hvor klimakommissær Connie Hedegaard startede borgerdebatten om den kommende klimaplan og vigtigheden af at udvikle en grøn teknologi, så afhængigheden af de fossile brændsler mindskes og udledningen af CO 2 reduceres. Efterfølgende havde borgerne mulighed for at bidrage med ideer og input på fire markedspladser. Favrskov Kommune har i videst muligt omfang medtaget de mange ideer og input i udarbejdelsen af Klimaplanen. Der findes på klimaområdet også en række aftaler, love, mål og visioner på internationalt og nationalt plan, som Favrskov Kommune har medtaget i udarbejdelsen af Klimaplanen. De vigtigste er kort gennemgået i de nedenstående afsnit. 4 5

Eksempler på ideer og input fra borgermødet: Klimaplan 2025 Internationale og nationale mål Bedre samarbejde mellem kommune, landbrug og forskning Vær bevidst om at bevare den gode muldjord til fødevare- og energiproduktion. Lav byudvikling på den dårlige jord Solceller på erhvervs- og driftsbygninger Strategi for energiafgrøder Cykelsti mod Lyngå fra Hadsten Flere togstoppesteder Cykling skal gøres attraktivt ved gode p-forhold Plan for ladestandere til elbiler i kommunen Affaldssortering i kommunale institutioner Fællesskaber omkring energi i landsbyerne Al gylle skal i biogasanlæg Varmepumper i boliger, hvor der ikke er fjernvarme Internationale og nationale mål Klimadebatten og nødvendigheden af at gøre en indsats på energiområdet har haft stor bevågenhed i de senere år. Dette har medført, at der i dag er en lang række aftaler, love, mål og visioner på internationalt og nationalt plan, som Favrskov Kommune vil forpligte sig til at opfylde. EU s Klima- og Energipakke EU s klima- og energipakke blev vedtaget på stats- og regeringschefernes EU-topmøde i 2007, hvor der var enighed om at opstille to bindende mål: 1. EU skal i år 2020 have reduceret udslippet af drivhusgasser til 20 % under 1990-niveauet 2. 20 % af den energi, der bruges i EU i 2020, skal komme fra vedvarende energi (Danmarks andel skal være på 30 % i 2020) Stats- og regeringscheferne blev endvidere enige om, at energieffektiviteten skal øges med 20 % i 2020, samt at 10 % af brændstofforbruget skal komme fra biobrændstoffer i 2020. Grøn vækst Ifølge aftalen om Grøn Vækst, som blev indgået 16. juni 2009, skal der skæres i udledningen af kvælstof og fosfor, mens økologi og biogas skal fremmes. Et af indsatsområderne i Grøn Vækst er, at styrke landbrugets rolle som leverandør af grøn energi. Aftalen sigter mod, at op til 50 % af husdyrgødningen i Danmark kan udnyttes til grøn energi i 2020. Energispareaftale 2010 Dansk Energi-Net har sammen med repræsentanter fra fjernvarmeselskaberne, naturgasselskaberne og olieselskaberne underskrevet en aftale med klima- og energiministeren om netselskabernes fremtidige energispareindsats. I aftalen har energiselskaberne forpligtet sig til at levere energibesparelser på i alt 6,1 PJ (petajoule) årligt i perioden 2010-2020. Aftalen betyder, at energiselskaberne skal være med til at identificere besparelsesmuligheder i erhvervsvirksomheder, offentlige institutioner og kontorer samt yde bistand til udskiftning af olie- og gaskedler i boliger og andre bygninger. Vindenergi Energiaftalen, som blev indgået 21. februar 2008 1, fastlægger blandt andet nogle overordnede rammer for udbygningen med vedvarende energi frem til 2012. Heri indgår en aftale med KL om, at kommunerne under et i deres planlægning skal reservere arealer til vindmøller svarende til 75 MW (megawatt) for hvert af årene 2010 og 2011. Der er ifølge Energistyrelsen ikke fastlagt procentsatser for andelen af vindenergi frem til år 2020. 1 - Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske energi-politik i årene 2008-2011. Grøn energi Klimakommissionen udgav i 2010 sit oplæg Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Oplægget peger på 40 konkrete anbefalinger, hvor energieffektiviseringer, etablering af et samlet energisystem, udbredelse af elbiler og udbredelse af vindmøller samt øget anvendelse af biomasse spiller de centrale roller. Samlet beskriver de foreslåede handlinger en reduktion af den nationale drivhusgasudledning på 80 95 % i forhold til 1990. Forudsætningen for at nå målet om en fossilfri energiforsyning og en reduceret drivhusgasudledning er, at der laves en omkostningseffektiv langsigtet strategi for effektivisering og omlægning af hele energiforsyningen. Målet om uafhængighed af fossile brændsler skal være indfriet i 2050. Vores energi Vores Energi blev fremlagt i november 2011 og sigter mod, at energi- og transportsystemet i 2050 er 100 pct. baseret på vedvarende energi. Dette mål skal opnås ved hjælp af fire indsatsområder: 1. Effektivisering 2. Elektrificering 3. Udbygning med vedvarende energi 4. Forskning, udvikling og demonstration Vores Energi er understøttet af den energiaftale, som blev indgået i folketinget 22. marts 2012. Energiaftalen sætter den energipolitiske retning i årerne 2012-2020 og tilvejebringer grundlaget for at foretage de nødvendige investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet, energisystemet og i forskning, udvikling og demonstration af ny grøn teknologi. 6 7

Klimaplan 2025 Mål, forbrug og CO 2 -udledning Mål for klimaarbejdet frem til 2025 At reducere CO 2 -udledningen fra energiforbruget med 25 % i forhold til energiforbruget i 2009 At 50 % af energien i Favrskov Kommune skal stamme fra vedvarende energikilder At reducere CO 2 -udledningen fra den kommunale bygningsdrift med 30 % i forhold til 2009 Favrskov Kommune vil være en grøn kommune, der er kendetegnet ved en langsigtet og klimavenlig energiplanlægning og en høj anvendelse af lokale ressourcer og vedvarende energikilder. Det betyder, at vi skal tænke og handle bæredygtigt og klimavenligt for derigennem at sikre en hensigtsmæssig brug af energien. Denne adfærd skulle gerne på længere sigt give en klimamæssig og en økonomisk gevinst, både for borgerne, erhvervslivet i kommunen og for kommunen som virksomhed. Ligeledes er det håbet, at udviklingen af grøn teknologi og en optimeret udnyttelse af ressourcerne vil give plads til et grønt erhvervsliv og grønne arbejdspladser. Favrskov Kommune ønsker: 1. At reducere CO 2 -udledningen fra energiforbruget med 25 % i forhold til energiforbruget i 2009. Reduktion af CO 2 -udledningen med 25 % betyder, at hver borger i 2025 udleder maximalt 5 tons CO 2 om året. Målet skal nås ved en kombination af langsigtet energiplanlægning og energibesparende projekter. 2. At 50 % af energien i Favrskov Kommune skal stamme fra vedvarende energikilder. Målet skal nås ved etablering og udvidelser af anlæg til produktion af vedvarende energi. Målet vil desuden bidrage til reduktion af den samlede CO 2 -udledning. 3. At reducere CO 2 -udledningen fra den kommunale bygningsdrift med 30 % i forhold til 2009. Forbruget af brændsler i energiproduktionen er opdelt på fem kategorier. Som figur 1 viser, anvendes godt 30 % af brændslerne på transportområdet. Den kollektive el- og varmeforsyning samt den individuelle opvarmning tegner sig hver især for omkring 20 % af brændselsforbruget, mens den resterende del af brændslerne anvendes i industrien og i den øvrige elproduktion i kommunen. Figur 1 viser ligeledes fordelingen af fossile brændsler som benzin, diesel, naturgas og olie samt brændsler, som stammer fra vedvarende energikilder som grønt affald, halm, træ, biogas og vind. Figur 1 - Brændselsforbrug i 2009 Både den kollektive el- og varmeforsyning og den individuelle opvarmning i Favrskov Kommune er således kendetegnet ved en høj anvendelse af vedvarende energi. Ligeledes er der en høj anvendelse af vedvarende energi i elproduktionen, hvilket skyldes, at kommunen har en lokal produktion af vindmøllestrøm, og at der sker en lokal produktion af el baseret på biogas. Industrien i Favrskov Kommune har derimod kun en meget lille anvendelse af vedvarende energi, mens alle brændsler på transportområdet er fossile brændsler. Favrskov Kommune erkender vigtigheden af, at klimaarbejdet starter lokalt, og at kommunen tager ansvar for en bæredygtig lokal forsyning og bidrager til opnåelse af nationale klimamål. Klimaplanens mål skal dog ikke gennemføres alene af Favrskov Kommune, men i et samarbejde mellem kommunen, borgerne, erhvervslivet og de mange aktører på klimaområdet. Favrskov Kommune ønsker at feje for egen dør og reducere udledningen af CO 2 fra de kommunale bygninger med ca. 2 % om året frem til 2025. Energiforbrug i Favrskov Kommune Det samlede forbrug af brændsler i energiproduktionen var i 2009 på 5.800 tetrajoule, hvilket svarer til ca. 1,6 millioner megawatttimer (MWh). El Industri Individuel opvarmning Kollektiv el- og varmeforsyning Transport Fossile brændsler Vedvarende energi 0 500 1000 1500 2000 Brændselsforbrug TJ/år Kortlægningen af energiforbruget og af CO 2 -udledningen i Favrskov Kommune bidrager til at skabe overblik over relevante indsatsområder og muliggør, at de indsatser, som skaber størst effekt, bliver prioriteret. 8 9

Klimaplan 2025 Mål, forbrug og CO 2 -udledning CO 2 -udledning i Favrskov Kommune Det samlede energiforbrug i Favrskov Kommune medførte, at der i 2009 blev udledt 312.000 tons CO 2, hvilket svarer til 6,7 tons CO 2 pr. borger. Hver borger udledte dermed 2,4 tons CO 2 mindre end landsgennemsnittet. Figur 2 viser, at elforbruget giver anledning til 20 % af den samlede CO 2 -udledning. Dette skyldes, at størstedelen af den el, der ikke produceres lokalt, er baseret på kul, og at afbrænding af kul medfører høje CO 2 -udledninger. Anvendelsen af brændsler i industrien til procesvarme tegner sig for 18 % af udledningen, mens anvendelse af fossile brændsler som benzin og diesel på transportområdet står for 44 % af den samlede CO 2 -udledning i Favrskov Kommune. Da de eksisterende data over udledningen af øvrige drivhusgasser (metangas, lattergas og andet) fra andre kilder eksempelvis landbrug, gartnerier m.m. er forbundet med stor usikkerhed, er denne udledning ikke medtaget i Klimaplanen. Vedvarende energi i Favrskov Kommune Favrskov Kommune har, som det fremgår af ovenstående, en høj anvendelse af vedvarende energi som grønt affald, halm, træ og biogas i varmeproduktionen samt en høj anvendelse af vind og biogas i elproduktionen. I kortlægningen af energiforbruget og CO 2 -udledningen i 2009 er andelen af vedvarende energi beregnet til at udgøre 32,2 % af det samlede energiforbrug i Favrskov Kommune, hvilket er næsten det dobbelte af landsgennemsnittet. Figur 3 viser andelen af vedvarende energi i Favrskov Kommune samt i de øvrige kommuner i Region Midtjylland, som har deltaget i samarbejdet om kortlægning af energiforbruget. Den samlede andel af vedvarende energi i Region Midtjylland og Danmark er vist til højre i grafen. Den kollektive el- og varmeproduktion giver på grund af den høje anvendelse af vedvarende energi (72 %), kun anledning til 7 % af CO 2 -udledningen, mens de mange individuelle naturgas- og olieopvarmede huse i Favrskov Kommune er ansvarlige for 11 % af den samlede CO 2 -udledning. Figur 2 - CO 2 -udledning i 2009 45% 20% 7% El Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning Industri Det vurderes, at den samlede udledning er mellem 10-25 % højere end angivet ovenfor. Det forventes, at udledningen af disse drivhusgasser medtages i forbindelse med eventuel kommende lovgivning på klimaområdet. Figur 3 - Vedvarende energi i kommunerne VE % 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 2007 2009 10% 18% Transport 10 11

Mål, temamål og projekter for Klimaplanen Indhold Klimaplan 2025 MÅL Klima -og Energimål for Favrskov Kommune Favrskov Kommune ønsker: At reducere CO 2 -udledningen fra energiforbruget med 25 % i forhold til energiforbruget i 2009 At 50 % af energien i Favrskov Kommune skal stamme fra vedvarende energikilder At reducere CO 2 -udledningen fra den kommunale bygningsdrift med 30 % i forhold til 2009 Energiplanlægning Energibesparelser Landbruget som energileverandør Trafik og Transport Klimaplanen er en politisk plan og går på tværs af en lang række af kommunens øvrige planer og politikker. Klimaplanen er bygget op over fire centrale temaer som tilsammen dækker de områder, hvor en indsats er påkrævet for at mindske energiforbruget og reducere CO 2 -udledningen. Hvert tema har sit eget temamål og disse bidrager tilsammen til Favrskov Kommunes overordnede og langsigtede mål. Klimaplanens temaer fokuserer på de energimæssige muligheder og udfordringer ved udnyttelse af lokale ressourcer og vedvarende energi, herunder f.eks. varmeforsyning, vindenergi, biogas, energiafgrøder og alternative drivmidler m.v. Ligeledes sættes der fokus på samarbejde med forsyningsvirksomheder, borgere og erhvervsliv og samarbejde på tværs af kommunegrænser. Klimaplanen fokuserer på forebyggelse af klimaændringer ved at reducere udledningen af CO 2 gennem øget anvendelse af vedvarende ressourcer og minimering af forbruget. Denne status vil danne grundlag for en vurdering af, om der skal igangsættes nye projekter. Klimaplanen og projektkataloget kommer ikke til at stå alene, idet klimaindsatsen bliver forankret bredt i organisationen. Klimaplanen vil således beskrive målene for, hvad Favrskov Kommune skal opnå. Hvordan kommunen når målene, fastsættes i forbindelse med anden planlægning, f.eks. varmeplan, vindmølleplan, biogasplan, cykelstiplan med flere og de deraf afledte handlingsplaner. Favrskov Kommune har i 2012-2013 afsat i alt to millioner kroner til realisering af projekter i forbindelse med Klimaplanen. Projekterne skal medvirke til at sikre gennemførelse af CO 2 -reduktioner i kommunen og dækker blandt andet: Deltagelse i forpligtende samarbejder omkring energivejledning og -rådgivning med erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og forsyningsselskaber Klimakampagner med fokus på energiforbrug og mulige besparelser hos borgere, virksomheder og landbrug TEMAMÅL Projekter Favrskov Kommune vil fremme en bæredygtig energiforsyning med høj anvendelse af vedvarende energikilder. I fjernvarmeområder vil Byrådet vedtage tilslutningspligt, hvor dette er miljømæssigt og samfundsøkonomisk fordelagtigt. Favrskov Kommune vil arbejde for, at 50 % af alle oliefyr i kommunen er udfaset i 2025. Udarbejdelse af en strategisk Varmeplan Favrskov Kommune vil i 2025 reducere områdets samlede energiforbrug med 10 % i forhold til 2009. Favrskov Kommune vil i 2025 reducere energiforbruget fra egne bygninger, således at der opnås en reduktion af CO 2 -udledningen på 30 % i forhold til 2009. Etablering af et fælles Energiforum Favrskov Kommune vil øge udnyttelsen af bioenergi. Favrskov Kommune vil arbejde for, at 50 % af husdyrgødningen produceret i kommunen anvendes i energiproduktionen. Udarbejdelse af Biogasplan Favrskov Kommune vil nedbringe CO 2 -udledningen fra transporten. Favrskov Kommune vil fremme brugen af alternative brændstoffer. Cykelstiplan Klimatilpasninger som forebyggelse af oversvømmelser i forbindelse med øget nedbør indgår ikke som en del af denne Klimaplan. Favrskov Kommune har i forbindelse med Klimaplanen udarbejdet et projektkatalog. Projektkataloget udarbejdes for en to-årig periode og beskriver de forskellige indsatsområder indenfor de fire udvalgte temaer. Projektkataloget 2012-2013 vil således blive suppleret med projektkataloger for perioden 2014-2015, 2016-2017 osv. Undersøgelser af synergieffekter mellem landbrug, miljø, natur og energiforsyning med særligt fokus på landbruget som energileverandør Undersøgelser af mulighederne for udnyttelse af biobrændstoffer i transportsektoren, f.eks. anvendelse af opgraderet biogas i den kommunale bilpark eller i den offentlige trafik Midlerne anvendes primært i eksterne samarbejdsprojekter. Udarbejdelse af Vindmølleplan Energibesparelser i den kommunale bygningsdrift Etablering af projekt for energiforsyning i lokalsamfundet Udarbejdelse af Biomasseplan Undersøgelse af synergieffekter for bioenergi Letbaneprojekt Klimavenlige biler Projektkataloget beskriver hvilke konkrete projekter, der skal sættes i gang i 2012 og 2013, og hvordan de enkelte projekter bidrager til opfyldelse af temamålene. Favrskov Kommune vil løbende følge indsatsen indenfor energi- og klimaområdet, og vil hvert andet år indsamle data, som skal danne baggrund for en ny kortlægning af energiforbrug og CO 2 -udledning fra Favrskov Kommune. Andre af Klimaplanens projekter, såsom etablering af cykelstier eller gennemførelse af energibesparende tiltag i de kommunale bygninger, vil blive finansieret via selvstændige bevillinger. Favrskov Kommune har for eksempel oprettet en Energibank til finansiering af energibesparende tiltag i de kommunale bygninger. 12 13

Mål for Energiplanlægning Tema 1: Energiplanlægning Favrskov Kommune vil fremme en bæredygtig energiforsyning med høj anvendelse af vedvarende energikilder I fjernvarmeområder vil Byrådet vedtage tilslutningspligt, hvor dette er miljømæssigt og samfundsøkonomisk fordelagtigt Favrskov Kommune vil arbejde for, at 50 % af alle oliefyr i kommunen er udfaset i 2025 i forhold til 2009 Den lokale energiplanlægning er et vigtigt fokusområde, hvis kommunen skal nedbringe CO 2 -udledningen og integrere en højere andel af vedvarende energikilder i energiforsyningen. Favrskov Kommune har i forvejen en høj udnyttelse af vedvarende energikilder. Energiplanlægningen skal understøtte denne udvikling, for derigennem at sikre forsyningssikkerheden ved at gøre kommunen mere uafhængig af fossile brændsler. I planlægningen skal der arbejdes med både den kollektive og den individuelle energiforsyning samt mulighederne for etablering af vedvarende energianlæg som f.eks. vindmøller og biogasanlæg. Det er vigtigt, at energiplanlægningen omfatter hele energikæden og kobles sammen med energiforbruget således, at der skabes et overblik over sammenhængen mellem og udviklingen af energiforbruget og energiforsyningen, samt hvordan de forskellige brændsler bedst kan udnyttes. Favrskov Kommune har myndighedsrollen for en række planlægningsopgaver, som har en direkte eller indirekte effekt på klimaområdet. Kommunen kan således angive retningen for den overordnede udvikling for konvertering af brændsler anvendt i den kollektive varmeforsyning samt have indflydelse på placeringen af nødvendige anlæg. Favrskov Kommune vil koordinere energiplanlægningen med kommunens øvrige planaktiviteter, så målet om en bæredygtig energiforsyning afspejles i alle sektorområder i kommunen. Favrskov Kommune er kendetegnet ved at have mange fritliggende huse, og huse som ligger i mindre bysamfund. Disse huse er i dag er individuelt opvarmede og primært ved brug af fossile brændsler. Den fremtidige opvarmningsform skal være baseret på varmepumper, biomasse samt andre former for vedvarende energi. Individuel anvendelse af oliefyr skal udfases. Favrskov Kommune vil arbejde for at påvirke udviklingen af både den kollektive og den individuelle energiforsyning. Favrskov Kommune vil derfor prioritere at deltage i samarbejder og udviklingsprojekter, både internt i kommunen og på tværs af kommunegrænser, som kan understøtte og inspirere til udvikling af en bæredygtig energiforsyning med en høj anvendelse af vedvarende energikilder. Favrskov Kommune vil i arbejdet med energiplanlægningen også have fokus på mulighederne for anvendelse af solenergianlæg. Indpasning af solenergi i energisystemet kan ske ved planlægning af større solfangeranlæg til produktion af varme i den kollektive varmeforsyning. Ligeledes kan solfangeranlæg virke som supplerende varmekilde i individuelt forsynede ejendomme. Et andet vigtigt element i det fremtidige energisystem er etablering af solcelleanlæg til produktion af strøm. Udbredelsen af solcelleanlæg i Danmark er vokset betydeligt indenfor de seneste år og særligt i forbindelse med indførelse af nettomålingsordningen, som er en støtteordning til etablering af solcelleanlæg i private husstande og offentlige virksomheder. Favrskov Kommune har ikke en overordnet planlægning for etablering af solenergianlæg, men arbejder med at etablere solcelleanlæg på egne bygninger, f.eks. skoler og daginstitutioner. Projekter i 2012-2013 Favrskov Kommune vil i den kommende projektperiode arbejde med følgende projekter: Udarbejdelse af en Strategisk Varmeplan Udarbejdelse af en Vindmølleplan Etablering af projekt Energiforsyning i lokalsamfund De enkelte projekter er nærmere beskrevet i Projekt katalog for Favrskov Kommune 2012-2013. 14 15

Tema 2: Energibesparelser Mål for Energibesparelser Favrskov Kommune vil i 2025 reducere områdets samlede energiforbrug med 10 % i forhold til 2009 Favrskov Kommune vil i 2025 reducere energiforbruget fra egne bygninger, således at der opnås en reduktion af CO 2 -udledningen på 30 % i forhold til 2009 Et andet vigtigt indsatsområde i Favrskov Kommune er energibesparelser i både det eksisterende byggeri og i nybyggeri. Favrskov Kommune støtter dermed op om de nationale initiativer 2, hvori forsyningsselskaberne forpligtes til at arbejde med at reducere energiforbruget. At mindske energiforbruget er en oplagt måde at reducere CO 2 -udledningen på. Samtidig er ændret forbrugsadfærd, installering af f.eks. bevægelsesfølere og/eller investering i energieffektive apparater som f.eks. led-belysning ofte den billigste måde at mindske udledningen af CO 2 på. Hertil kommer, at der ofte er gode gevinster, både samfunds- og privatøkonomiske, forbundet med en energirenovering. Der er store potentielle energibesparelser i både boliger og erhverv. Ifølge Klimakommissionens oplæg Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler, kan energiforbruget til både opvarmning af vores huse og energiforbruget i industri og landbrug halveres. Reduktion af energiforbruget sker dog ikke af sig selv, og ofte er den enkelte bolig- eller virksomhedsejer ikke opmærksom på, at energiforbruget kan reduceres. Samtidigt kan det være vanskeligt at overskue de forskellige former for energirenovering og holde sig opdateret med nye muligheder og ny teknologi. Favrskov Kommune ønsker at øge synligheden og samarbejdet omkring mulighederne for at opnå energibesparelser. Det er håbet, at Favrskov Kommune på denne måde kan være med til at understøtte og inspirere til, at der gennemføres energibesparelser. Som et første skridt har Favrskov Kommune indgået samarbejde med Den jydske Haandværkerskole og Favrskov Erhvervsråd om etablering af et fælles forum for videndeling og samarbejde mellem de forskellige aktører på energiområdet. Favrskov Kommune vil feje for egen dør og prioriterer at gennemføre energibesparende tiltag i de kommunale bygninger. Favrskov Kommune har afsat 6,6 millioner kr. om året i årene 2012-2013 til energibesparende tiltag, som for eksempel udskiftning af belysningsarmaturer, optimering af ventilationsanlæg eller isolering af klimaskærmen. Favrskov Kommune har desuden igangsat en forundersøgelse af mulighederne for at indgå en ESCO-aftale i relation til energirenovering af skolerne, etablering af vedvarende energi på de kommunale bygninger samt renovering af vejbelysningen i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune vil også være opmærksom på mulige energibesparelser i andre dele af den kommunale virksomhed. Projekter i 2012-2013 Favrskov Kommune vil i den kommende projektperiode arbejde med følgende projekter: Energibesparelser i den kommunale bygningsdrift Etablering af et fælles Energiforum De enkelte projekter er nærmere beskrevet i Projektkatalog for Favrskov Kommune 2012-2013. 2 - Energispareaftale af 20. november 2009, underskrevet af Dansk Energi - Net sammen med repræsentanter fra fjernvarmeselskaberne, naturgasselskaberne og olieselskaberne om netselskabernes fremtidige energispareindsats. 16 17

Tema 3: Landbruget som energileverandør Mål for Landbruget som energileverandør Favrskov Kommune vil øge udnyttelsen af bioenergi Favrskov Kommune vil arbejde for, at 50 % af husdyrgødningen produceret i kommunen anvendes i energiproduktionen Bioenergi fra landbruget kommer uden tvivl til at spille en rolle i fremtidens energiproduktion. Her tænkes ikke bare på udnyttelse af husdyrgødning til biogasproduktion, men også på anvendelse af afgrøder som halm, træ og energiafgrøder til el- og varmeproduktion. Favrskov Kommune har en betydelig landbrugsproduktion, og udnyttelse af ressourcer fra landbruget til energiproduktionen skal naturligvis ses i sammenhæng med og afvejes i forhold til den eksisterende fødevareproduktion. En anden gevinst ved afgasning af gyllen i biogasanlæg er, at det reducerer lugtgener i forbindelse med udbringning af gyllen på markerne. Samtidigt reduceres udledningen af CO 2 -ækvialenter som metan og lattergas fra markerne. I Klimakommissionens oplæg Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vil 30-70 % af energiforbruget i 2050 dækkes af biomasse. Den endelige fordeling vil blandt andet afhænge af transportsektorens fremtidige drivmidler. Dyrkning af energiafgrøder kan også være med til at reducere udledningen af CO 2, dels gennem fortrængning af fossile brændsler, dels ved, at energiafgrøder ofte er mindre krævende at dyrke end traditionelle afgrøder. Favrskov Kommune vil derfor sætte fokus på at undersøge landbrugets nettobidrag til den samlede klimapåvirkning samt eventuelle natur- og miljømæssige konsekvenser ved udnyttelse og dyrkning af forskellige former for biomasse. Projekter i 2012-2013 Favrskov Kommune vil i den kommende projektperiode arbejde med følgende projekter: Udarbejdelse af en Biogasplan Udarbejdelse af en Biomassseplan Udledninger og synergieffekter for arealanvendelse De enkelte projekter er nærmere beskrevet i Projektkatalog for Favrskov Kommune 2012-2013. Udnyttelse af landbrugets ressourcer i energiproduktionen har stor betydning for nedsættelse af CO 2 -udledningen, og der vil ofte også kunne høstes forskellige miljømæssige gevinster. Således er en større udnyttelse af gyllen i biogasproduktionen en oplagt mulighed for at reducere CO 2 - udledningen, idet biogassen fortrænger fossile brændsler som naturgas og kul. Favrskov Kommune vil undersøge potentialet for en øget udnyttelse af bioenergi i energiproduktionen. Dette gælder både for de kendte biomasser som gylle, halm og træ, men også mulighederne for at udnytte andre former for biomasser, som f.eks. biomasse fra naturområder eller indsamlet haveaffald skal undersøges. 18 19

Tema 4: Trafik og transport Mål for Trafik og transport Favrskov Kommune vil nedbringe CO 2 -udledningen fra transporten Favrskov Kommune vil fremme brugen af alternative brændstoffer Trafik- og transportområdet er en af de helt store klimamæssige udfordringer. Den teknologiske udvikling af f.eks. elbiler og anvendelsen af alternative brændstoffer er endnu ikke helt på plads, og en påvirkning af transportområdet kræver i høj grad en indsats på nationalt plan. Favrskov Kommune er kendetegnet ved at være en landkommune med mange pendlere, hvilket giver anledning til, at en betydelig del af den samlede CO 2 -udledning (44 %) kommer fra transportområdet. Nedbringelse af CO 2 -udledningen fra transportområdet kan blandt andet ske ved reduktion af privatbilismen. Den personlige mobilitet har stor betydning for den enkelte borger, så en reduktion af privatbilismen kræver, at der er gode alternative transportmuligheder, f.eks. i form af gode og lettilgængelige cykelstier og kollektiv transport som busser eller tog. Favrskov Kommune arbejder aktivt for at kunne tilbyde borgerne gode alternative transportformer. Favrskov Kommune har blandt andet tilsluttet sig Flextur, som et supplerende tilbud til den almindelige buskørsel. Flextur er kørsel fra dør til dør, men adskiller sig fra taxakørsel ved, at turen deles af op til 6 personer. Favrskov Kommune vil desuden arbejde på at få flere til at tage cyklen. Dette sker blandt andet ved, at kommunen deltager i kampagner f.eks. Alle børn cykler og arbejder på bedre information omkring de rekreative cykelruter. Favrskov Kommune har allerede to etablerede biogasanlæg og har derfor særlig opmærksomhed rettet mod mulighederne for anvendelse af biogas som drivmiddel i transportsektoren. Favrskov Kommune vil i den forbindelse igangsætte et pilotprojekt, som skal vurdere mulighederne og de økonomiske konsekvenser for anvendelse af biogas som drivmiddel i offentligt ejede køretøjer. Sideløbende med pilotprojektet vil Favrskov Kommune undersøge mulighederne for udbredelse af elbiler/plug-in hybridbiler i hjemmeplejen. Favrskov Kommune vil desuden arbejde for at udbrede kendskabet til forskellige pendlernet i energieffektiv køreteknik. Projekter i 2012-2013 Favrskov Kommune vil i den kommende projektperiode arbejde med følgende projekter: Cykelstiplan Letbaneprojekt Klimavenlige biler De enkelte projekter er nærmere beskrevet i Projektkatalog for Favrskov Kommune 2012-2013. En anden mulighed for at nedbringe CO 2 -udledningen fra transportområdet er udskiftning af de fossile brændsler. Ifølge Klimakommissionens oplæg Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vil biler, som kører på forskellige kombinationer af el og biobrændsler kunne reducere energiforbruget med 60-70 %, bl.a. på baggrund af elmotorens højere effektivitet. 20 21

Klimaplan 2025 Netværk og samarbejde Favrskov Kommune vil arbejde aktivt og vedholdende for at opfylde Klimaplanens mål. Dette vil være gældende både i forbindelse med kommunens arbejde med de mange forskellige planlægningsopgaver, som f.eks. kommuneplan, lokalplaner, varmeplan eller vindmølleplan, som har en direkte eller en indirekte indflydelse på klimaområdet, men også i forbindelse med myndighedsopgaver, som tilladelser for varmepumper, husstandsvindmøller samt godkendelser af virksomheder og landbrug. Inddragelse af borgere, virksomheder og organisationer Opfyldelse af klimaplanens mål kan ikke løftes af Favrskov Kommune alene, men kræver en målrettet indsats, tæt dialog med og handling fra mange forskellige aktører. Lokalt klimasamarbejde Favrskov Kommune har taget hul på de første klimaprojekter, og har indledt et nyt klimasamarbejde med Videncenter Energi på Den jydske Haandværkerskole og Favrskov Erhvervsråd. Samarbejdet fokuserer på at gennemføre projekter, som kan være med til at udvikle, afprøve og demonstrere bæredygtige energiløsninger. Indtil videre har samarbejdet følgende to projekter i støbeskeen: Lokalsamfundet Projektet fokuserer på de lokalsamfund, der ikke energiforsynes via fælles forsyningslinje. Projektet vil, på tværs af eksisterende og nye teknologier, analysere forslag og muligheder for bæredygtige forsyningsløsninger til lokalsamfundets borgere. Netværk og samarbejder Favrskov Kommune vil understøtte udviklingen og være med til at skabe nye løsninger på klimaområdet. Dette skal blandt andet ske ved at indgå i netværk og forpligtende samarbejder, både internt i kommunen og på tværs af kommunegrænser. Det fælles fokus for samarbejderne vil være, at der skabes besparelser på energiforbruget og at CO 2 -udledningen reduceres. Favrskov Kommune arbejder med gennemførelse af energibesparelser i de kommunale bygninger og er i gang med at undersøge muligheden for at indgå i relevante partnerskaber for optimering af hele den kommunale bygningsdrift. Favrskov Kommune deltager i KL s klimanetværk, som har fokus på klimaindsatsen i de danske kommuner, og er desuden medlem af KL s dialogportal for varme-, vindmølleog biogasplanlæggere. Favrskov Kommune deltager også i specialiserede netværk som for eksempel elbilsnetværk og solcellenetværk. Endelig prioriterer Favrskov Kommune en tæt dialog og et godt samarbejde med såvel forsyningsselskaberne i kommunen som vores nabokommuner, i forbindelse med større planlægningsopgaver som varmeplanlægning og biogasplanlægning. Favrskov Kommune vil derfor prioritere at deltage i projekter, som involverer både borgere, virksomheder og organisationer i lokalsamfundet og vil derigennem sætte klimaet på dagsordnen. Klimaprojekterne kan indeholde forskellige former for kampagner eller udviklingsprojekter, som tilsammen medvirker til at skabe nye løsninger på energiområdet og på samme tid understøtter og inspirerer borgere og virksomheder til at gennemføre energiforbedringer eller på anden måde at reducere deres energiforbrug. Energiforum Projektet fokuserer på, hvordan de potentielle muligheder, kompetencer og ressourcer på energiområdet i Favrskov Kommune udnyttes optimalt. Projektet skal virke kontaktskabende mellem privatpersoner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, som er interesserede i projekter på energiområdet. Mål og resultater fra forummets projekter skal være til inspiration for andre borgere og virksomheder. 22 23

Projektoversigt Projektkatalog 2012-2013 Projekter Handling for projektet Beregnet CO 2 -reduktion ved fuld gennemførelse 2025 1. Energiplanlægning 1. Strategisk varmeplan Udvidelse af fjernvarmeområder 26.800 tons CO 2 2. Vindmølleplan Opsætning af ni nye vindmøller 16.000 tons CO 2 3. Energi i lokalsamfund 2. Energibesparelser Bidrager til målet om 50 % udfasning af oliefyr 8.000 tons CO 2 4. Kommunal bygningsdrift Gennemførelse af energibesparelser 1.300 tons CO 2 5. Energiforum 3. Landbruget som energileverandør Bidrager til målet om 10 % reduktion af energiforbruget 11.000 tons CO 2 6. Biogasplan Øget biogaskapacitet på 25.000 MWh 7.400 tons CO 2 7. Biomasseplan 8. Udledninger og synergieffekter for arealanvendelse Potentiale for udnyttelse af bioenergi energiproduktionen Undersøgelse af udledninger og synergieffekter 4. Trafik og transport 9. Cykelstiplan Øge tilgængeligheden af cykelstier 10. Letbaneprojekt Deltagelse i projekt 11. Klimavenlige biler Samlet reduktion for fuld gennemførelse af projekter Udbredelse af klimavenlige biler i den kommunale bilpark. 70.500 tons CO 2 (reduktion på 23 %) 24 25

Favrskov Kommune Skovvej 20-8382 Hinnerup favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk