Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets relevans. Hvilken interventionstype skal tilbydes midaldrende personer med kroniske smerter i knæ? Hvilke fordele er der ved at gøre træning til hjørnestenen i behandlingen af personer med kroniske smerter / lettere slidgigt i knæ? Der er en stigning i antallet af artroskopi operationer til personer med smerter i knæ. Nyere evidens tyder på, at der i mange tilfælde ikke er behov for artroskopi operation til patienter med lettere slidgigt i knæ. Der er manglende effekt, målt ved smerter og funktionsevne, af artroskopi på lang sigt sammenlignet med en aktiv intervention og samtidig er der andre fordele ved at tilbyde patienterne en aktiv intervention som første valg i behandlingen af lettere slidgigt i knæ. Aktiv intervention er mindre risikofyldt for patienten sammenlignet med artroskopi og samtidig giver en aktiv intervention ingen bivirkninger. Der er tidligere udarbejdet et referenceprogram (2007) om behandling af knæartrose. På baggrund af ny viden på træningsområdet er der mulighed for at enkelte anbefalinger i referenceprogrammet skal ændres til fordel for en aktiv tilgang til patienterne frem for artroskopi. På baggrund i nyere evidens tyder det på, at kirurgi ikke længere skal være hjørnestenen i behandlingen til patienter med lettere slidgigt i knæ. Samtidig kan et større fokus på træning og aktivitet desuden mindske
udviklingen af forskellige livsstilssygdomme. Anvendt litteratur: Kirkley A, Birmingham TB, Litchfield RB et al. A randomized trial of arthroscopic surgery for osteoarthritis of the knee. N Engl J Med 2008;359:1097-1107 Herrlin S, Hållander M, Wange P et al. Arthroscopic or conservative treatment of degenerative medial meniscal tears: a prospective randomized trial. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 2007;15:393-401 Moseley JB, O Malley K, Petersen NJ et al. A controlled trial of arthroscopic surgery for osteoarthritis of the knee. N Engl J Med 2002;347:81-88 Roos E, Lohmander S. Unga patienter gamla knän. Knäbesvär i medelåldern är ofta artros. Läkartidningen 2009;106:1645-8 Opsummering (antal points) fra vedlagte prioriteringsskema 10
Der er som udgangspunkt for ansøgningen foretaget en sonderende søgning efter litteratur omhandlende behandling af knæ- eller hofteartrose med operation eller fysisk træning. Formålet var at forsøge at finde studier, der sammenlignede interventionerne. Af den fremfundne Hvilken dokumentation har en overordnet søgning i Cochrane Library www.interscience.wiley.com/cochrane og HTA-databasen www.crd.york.ac.uk (samt evt. øvrige relevante databaser) givet Kort redegørelse for om der foreligger litteratur, som kan danne grundlag for MTVen litteratur fremgår, at der findes meget litteratur, der behandler interventionstyperne hver for sig i forskellige aspekter, og en del af den fremkomne litteratur har omhandlet genoptræning efter operation eller f træning versus behandling med medicin eller sammenligning mellem effekter af forskellige træningsmuligheder. Kun en lille del af litteraturen foretager en sammenligning af netop de to interventioner, operation/artroskopi versus træning som behandling. Ved en supplerende og mere dybdegående søgning, der specifikt omhandler behandlingen af knæartrose med enten artroskopi eller træning vil der sandsynligvis kunne findes flere, men dog få eksempler. Findes der igangværende eller planlagte nordiske MTVer på området Området er undersøgt grundigt, og der er i denne proces intet der tyder på, at der findes igangværende eller planlagte nordiske MTVer.
Der er forskningsprojekter i gang på Syddansk Universitet (SDU). SDU arbejder ikke specifikt med denne problemstilling, men undersøger Findes der relaterede danske aktiviteter på området Kort beskrivelse af relaterede aktiviteter, som MTV-projektet potentielt skal koordineres med eller som kan medføre, at MTV-projektet ikke er relevant at gennemføre. blandt andet effekten af træning til patienter med slidgigt i knæ. Projekt i Sverige (knæ- /hofteskole) viser, at en aktiv tilgang til patienter med slidgigt i knæ mindsker behovet for en operation. Der foreligger positive delresultater. http://www.boaregistret.se/sv/default.asp Projekt i ortopædkirurgien i region Nordjylland. Projekttitel: Forbedret og systematisk, non-operativ behandling af patienter med slidgigt i knæ. Ressourcebehov Kort beskrivelse af evt. behov for primær dataindsamling vedr. organisation og økonomi, som stiller krav til ressourcer i projektet. Dataindsamling er forsøgt foretaget, jf. ovennævnte beskrivelse. Det kan ikke udelukkes, at der skal laves en supplerende søgning, f vedr. økonomi. Evt. dato for færdiggørelse af MTVprojektet Skemaet er udfyldt af samt dato for færdiggørelse af skema Der er ikke planlagt en revision af referenceprogrammet. Skemaet er udfyldt af Casper Mortensen fra Danske Fysioterapeuter i samarbejde med fagpersoner på området, forskellige forskningsmiljøer samt Danske Regioner. Skemaet er færdiggjort den 29. marts 2010.
Prioriteringsskema Hvert projekt vurderes i forhold til kriterierne, med et X i tabellen for bekræftet kriterium og med kommentarer, der forklarer prioriteringen. Gruppe Kriterium X = Ja Kommentar Tilstand/ område/tema Særligt prioriteret tilstand/område/tema på sundhedsområdet i Danmark X Antal mennesker med muskel og skelet lidelser er i stigning sammen med antallet af mennesker der lever med en kronisk sygdom. Der bliver udført flere operationer end tidligere til forskellige diagnoser, nogle operationer kan muligvis erstattes med en ikke-kirurgisk tilgang. Størrelse af patientgruppen I 2007 og i 2008 blev der foretaget henholdsvis 22.589 og 21.475 artroskopier i knæ. Tallene stammer fra Landspatientregistret. Teknologi (intervention) Erkendte kvalitetsproblemer i relation til interventionen Faglig uklarhed om indikation, virkning eller bivirkning Store (uforklarede) variationer i teknologiens anvendelse Artroskopi er forbundet med en risiko for patienten. Der foretages artroskopier på baggrund af utilstrækkelig diagnostisk sikkerhed. Der er uklarhed om hvornår og til hvem der skal anvendes artroskopi. Der er god kortsigtet effekt af artroskopi hvorimod det tyder på at træning har en bedre effekt langsigtet. Der kan være bivirkninger ved artroskopi men ikke ved f træning. Der er ingen klare kriterier for hvornår en artroskopi skal anvendes. Patient Særlige patientmæssige hensyn Der er risiko forbundet med at blive opereret. Samtidig kan der forekomme bivirkninger i form af smerter, hævelse mm. Organisation Erkendt/formodet uhensigtsmæssig organisatorisk/professionel praksis I praksis er det den praktiserende læge der henviser videre i systemet til en lægefaglig specialist som vurderer om patienten skal indstilles til operation. Det vil være oplagt at inddrage andre faggrupper i vurderingen af hvilken intervention patienten tilbydes. Samtidig skal der fokuseres på shared decession. Erfaringer fra Sverige tyder på at antallet af operationer kan reduceres ved at lade en fysioterapeut udrede/undersøge patienten ved første kontakt. Resultaterne
Uklar/uhensigtsmæssig anvendelse af personalekompetencer viser at patienterne er tilfredse og får et bedre funktionsniveau. I en tid med mangel på enkelte sundhedsfaglige grupper vil det være oplagt at undersøge om man med fordel kan organisere sig anderledes. Økonomi Store tværfaglige eller tværsektorielle udfordringer Faktisk eller forventet højt omkostningsniveau Tvivl om omkostningseffektiviteten Projekt i Sverige viser at det kan lade sig gøre at organisere sig anderledes. Sundhedsfaglige personer skal samarbejde samtidig med at opgaven muligvis skal placeres i et andet regi. Der vil være en forventning om at en omorganisering med fokus på f træning frem for operation vil medføre færre omkostninger. Ja. Der mangler studier som belyser omkostningseffektiviteten. Etik Særlige etiske hensyn Totalt antal points(=x) 10 Det totale antal points noteres i beslutningsgrundlaget.