Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Transkript

1 Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen August

2 Forord Vedligeholdende træning er et væsentligt og betydningsfuldt tilbud for mange borgere. Det er et træningstilbud, der er skabt ud fra en ambition om at kunne favne den gruppe borgere i vores samfund, der har behov for ekstra støtte for at kunne vedligeholde deres fysiske, kognitive og sociale funktionsevne og forblive aktive i deres hverdagsliv. Det er tale om borgere, der ikke lader sig genoptræne ud fra et stort forbedringspotentiale, men som igennem vedligeholdelsestræning har mulighed for at fastholde funktionsevnen frem for at se den blive forværret dag for dag. Siden kommunalreformen har den vedligeholdende træning stået noget i skyggen af de andre genoptræningsforpligtelser, der er tillagt kommunerne. Dette gælder ikke mindst i forhold til genoptræning efter indlæggelse, hvor væksten i antallet af genoptræningsplaner og udviklingen af kvaliteten af de forskellige genoptræningsforløb har været meget i fokus. Undersøgelsen Kommunal træning af ældre har gennem flere år dokumenteret, at den vedligeholdende træning er kommet bagest i køen, når det gælder kommunernes prioritering af de forskellige træningsområder. Det er også den træningsaktivitet, hvor ventetiden klart er længst. Udgangspunktet for denne undersøgelse har været at sætte et selvstændigt fokus på tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten af den vedligeholdende træning. Vi har bedt samtlige kommuner i landet om at svare på en række spørgsmål vedrørende vedligeholdende træning. Mere end 2/3 af alle kommuner har takket ja til at deltage i undersøgelsen, hvilket har givet et robust indblik i, hvordan kommunerne griber den vedligeholdende træning an. Undersøgelsen viser, at der er mange gode takter i den måde kommunerne varetager den vedligeholdende træning. Stort set alle kommuner har et selvstændigt tilbud om vedligeholdende træning, og har som udgangspunkt en sundhedsfaglig tilgang til løsningen af opgaven. Men undersøgelsen dokumenterer samtidigt, at kommunerne griber træningsopgaven meget forskelligt an. Nogle kommuner har en klar adskillelse mellem visitation og udfører andre ikke. Nogle kommuner beskriver meget konkret, hvilket tilbud borgeren kan forvente, mens andre kommuners beskrivelser er meget overordnede. I nogle kommuner er det primært visitator, der bestemmer indholdet i træningen, og i andre er det den udførende medarbejder. Og så videre. Undersøgelsen dokumenterer ikke, at en tilgang er bedre end den anden. Men den viser, at der er et udviklingspotentiale på en række områder. Eksempelvis er træningen i flere 2

3 kommuner ikke målrettet sociale og kognitive funktionsnedsættelser, selv om loven og vejledningen forudsætter dette. God læselyst. Gunner Gamborg Formand Ergoterapeutforeningen Tina Lambrect Formand, Danske Fysioterapeuter Bjarne Hastrup Adm. direktør, Ældre Sagen 3

4 1.1 Sammenfatning Stort set samtlige kommuner (94 %) har et særskilt tilbud om vedligeholdende træning. Men i cirka hver tredje kommune (30 %) skelnes der rent praktisk ikke altid mellem den vedligeholdende træning og den almindelige genoptræning. Der mange måder, hvorpå kommunerne bliver opmærksomme på et potentielt behov for vedligeholdende træning. Den mest udbredte er, at borgeren allerede er kendt af kommune. Men henvendelser fra den praktiserende læge eller fra borgeren selv er også almindelige. Visitationen er adskilt fra den udførende enhed i to tredjedele af kommunerne. Der er dog stor forskel på, hvilke kompetencer, der er tillagt visitationen i de kommuner, hvor den er adskilt fra den udførende enhed: Kommunerne er delt i to næsten lige store grupper, hvor den ene gruppe har en visitation, der kan visitere direkte forskellige træningsforløb, mens den anden gruppe alene visiterer til træning, men lader den udførende enhed afgøre, hvilke træningsforløb borgeren skal i gang med. Visitationsretningslinjerne i kommunerne tager i langt de fleste tilfælde primært udgangspunkt i faglig viden og evidens. I mindre gruppe af kommuner (13 %) tager retningslinjerne ligeligt udgangspunkt i faglig viden og evidens samt ressourcemæssige hensyn. Ingen kommuner svarer, at ressourcemæssige hensyn er bærende for visitationsretningslinjerne. Uanset om visitationen er adskilt fra den udførende enhed eller ej, er det oftest den udførende medarbejder, der afgør det nærmere indhold i træningen. Og der er ifølge undersøgelsen ingen tendens til, at den udførende medarbejder har mindre indflydelse på indholdet i træningen i de kommuner, hvor der er en adskilt visitationsenhed - tværtimod. Der er stor forskel på kommunernes beskrivelse af, hvilket tilbud borgeren skal have. Kommunernes svar fordeler sig jævnt indenfor et kontinuum fra at beskrivelsen er meget konkret til den er meget overordnet. Der foregår stort set altid en individuel sundhedsfaglig udredning ved en terapeut, når borgeren møder op første gang. Der stor forskel på, hvorvidt kommuner primært benytter sig af pakketilbud, individuelle tilrettelagte træningsforløb eller en kombination heraf. Kommunernes svar fordeler sig også i forhold til dette spørgsmål jævnt indenfor et kontinuum fra at vi anvender kun pakkeforløb til vi anvender kun individuelt tilrettelagte forløb. 4

5 Stort set alle kommuner har vedligeholdende træning rettet mod fysisk funktionsnedsættelse, mens kun nogle af kommunerne har vedligeholdende træning rettet mod sociale funktionsnedsættelser (61 % af kommunerne) og kognitive funktionsnedsættelser (75 % af kommunerne). I to tredjedele af kommunerne er det alene eller hovedsageligt terapeuter, der udfører træningen. I 19 % af kommunerne er det både terapeuter og andet personale, der udfører træningen, mens det i 13 % af kommunerne hovedsageligt eller alene er andet personale, der udfører træningen. Anvendelsen af tests og måleredskaber ved vurderingen af træningens virkning og effekt er udbredt i de fleste kommuner. I næsten tre fjerdedele af kommunerne (72 %) anvendes der altid eller ofte tests og måleredskaber. Det er kun i 7 % af kommunerne, at der aldrig eller oftest ikke anvendes test og måleredskaber. Stort set alle kommuner arbejder for at få borgere, der har gennemført et vedligeholdende træningstilbud, videre i andre tilbud som eksempelvis frivillig idræt. 5

6 2.1 Undersøgelsens design Til undersøgelsen er valgt telefoninterview. Herved opnås for det første, at respondenterne har mulighed for at få gentaget et spørgsmål, hvis de ikke forstår, hvad der bliver spurgt om. For det andet sikres, at respondenterne bruger den fornødne tid på hvert enkelt spørgsmål. Således øges sandsynligheden for, at der svares på det, der bliver spurgt om, og at alle spørgsmål bliver besvaret. Dette kan ikke opnås i samme omfang med en internetundersøgelse eller med en postalreturneret spørgeskemaundersøgelse. Telefoninterviewet er desuden valgt, fordi det giver mulighed for at få interview med et større antal respondenter, inden for de givne økonomiske rammer, end det personlige interview. Endelig kræver en række af spørgsmålene en omhyggelig gennemgang fra en trænet interviewer for at sikre standardisering i afkodningen af svarene. Undersøgelsen er gennemført særskilt for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen, så ingen uvedkommende spørgsmål kan påvirke besvarelsen af foreningernes spørgsmål. Respondenterne har deltaget anonymt i undersøgelsen. Sikringen af anonymitet er vigtig for at skabe en høj grad af troværdighed i besvarelserne. Inden undersøgelsens igangsættelse er der foretaget en foranalyse med 5 interviews til brug for kontrol af spørgeskema og metode. Spørgeskemaet, der er anvendt til telefoninterviewene, er gengivet i bilag. 2.2 Gennemførelse af undersøgelsen Megafon blev udvalgt til at stå for gennemførelsen af undersøgelsen. Valget faldt på MEGAFON, da firmaet er medlem af ESOMAR og er certificeret efter ISO-20252:2006 standarderne. Undersøgelsen blev gennemført planmæssigt og fuldt tilfredsstillende i perioden 17. juni til 11. juli Målgruppen for undersøgelsen er efter aftale med foreningerne bag undersøgelsen fastsat til personer, der er ansvarlige for den kommunale vedligeholdende træning. Respondenterne er kontaktet i tidsrummet fra kl til kl på hverdage. Var rette vedkommende ikke til at træffe, blev der forsøgt lavet en aftale om, hvornår man kunne ringe igen. Var der ikke muligt at træffe nogen overhovedet, blev samme telefonnummer forsøgt kontaktet op til 6 gange. 6

7 67 brugbare interviews er gennemført. En gennemførelsesprocent på 69 % er meget tilfredsstillende for en telefonundersøgelse. 2.3 Statistiske usikkerheder Af Tabel 1 fremgår de statistiske usikkerheder ved forskellige svarfordelinger. Gennemføres der f.eks. 50 interviews, og 15 % af respondenterne har afgivet svar i en bestemt svarkategori, ligger den sande værdi med 95 % sikkerhed indenfor det observerede +/- 6,96 procentpoints. De angivne usikkerheder for populationerne bør tages i betragtning ved aflæsningen af krydstabeller, kolonnernes totaler. Bemærk, at ved populationer (kolonnetotaler) hvor n<50, er usikkerheden betydelig. Tabel 1: Usikkerhed for populationens svarfordelinger (95 % signifikansniveau) Svarfordeling i % Population, n Usikkerheder, % ,71 12,9 8,57 6,53 5,22 4,25 3,5 3 2, ,75 17,7 11,79 8,99 7,19 5,85 4,8 4,1 2, ,65 21,1 14,03 10,7 8,56 6,96 5,7 4,8 3, ,33 23,6 15,72 11,98 9,59 7,8 6,3 5,4 3, ,16 25,6 17,02 12,97 10,38 8,44 6,9 5,9 4, ,33 27,1 18,01 13,73 10,98 8,94 7,3 6,2 4, ,94 28,2 18,75 14,29 11,43 9,3 7,6 6,5 4, ,05 28,9 19,25 14,68 11,74 9,55 7,8 6,6 4, ,7 29,4 19,55 14,91 11,92 9,7 7,9 6,7 4, ,91 29,5 19,65 14,98 11,98 9,75 7,9 6,8 4,7 0 7

8 3.1 Tilbud om vedligeholdende træning i kommunerne Ifølge Serviceloven skal kommunerne tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor 1. Undersøgelse viser, at stort set samtlige kommuner har et særskilt tilbud om vedligeholdende træning. Tabel 2. Tilbud om vedligeholdende træning. 01. Har I et særskilt tilbud om vedligeholdende træning i kommunen? Ja % Nej 4 6 % Ved ikke 0 0 % En mindre gruppe af kommuner har dog ikke noget særskilt tilbud om vedligeholdende træning. Halvdelen af disse kommuner har valgt at integrere den vedligeholdende træning fuldt ud som en del af hverdagsrehabiliteringen eller at have ergo- eller fysioterapeuter, der understøtter plejepersonalets arbejde med ældre borgere 2. I lovgivningen skelnes der mellem den vedligeholdende træning og andre genoptræningsaktiviteter i kommunerne. Undersøgelsen viser, at dette ikke er tilfældet i alle kommuner ved den praktiske tilrettelæggelse af træningen. Tabel 3. Skelnes der mellem de forskellige træningstyper. 02. Skelner I rent praktisk mellem vedligeholdende træning og almindelig genoptræning eller løses træningsopgaverne på samme måde? Ja, der skelnes % Nej, træningsopgaverne løses på samme måde % Ved ikke 1 1 % I 30 % af kommunerne skelnes der ikke mellem almindelig genoptræning og vedligeholdende træning, idet træningsopgaverne løses på samme måde. I resten af kommunerne skelnes der mellem opgaverne. Af kommentarerne til spørgsmålet fremgår blandt andet følgende: En kommune svarer, at der kun skelnes, når det er nødvendigt. En anden kommune svarer, at skellet går mellem træning efter sundhedsloven og træning efter serviceloven. En tredje kommuner svarer, at den fysiske placering af den vedligeholdende træning sammen med den øvrige træning har betydning for, at der ikke skelnes. 1 Servicelovens 86. stk Se besvarelse for disse kommuner i bilagstabel 2. 8

9 Endelig fremhæver en fjerde kommune, at det er den samme personalegruppe og den samme dokumentation, der anvendes ved træningen, men at det er forskellig træningspraksis, der anvendes. En enkelt kommune angiver, at der ikke er noget selvstændigt tilbud om vedligeholdende træning. Der er forskel på hvor ofte, der rent praktisk skelnes mellem vedligeholdende træning og almindelig træning i kommunerne i de 5 regioner. Tabel 4. Hvor ofte skelnes der mellem de forskellige træningstyper i kommunerne i de 5 regioner. 02. Skelner I rent praktisk mellem vedligeholdende træning og almindelig genoptræning eller løses træningsopgaverne på samme måde? 17. er All interviews Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ja, der skelnes 9 53% 7 64% 12 75% 11 79% 7 78% 46 69% Nej, træningsopgaverne løses på samme måde 8 47% 4 36% 4 25% 3 21% 1 11% 20 30% Ved ikke 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 1 11% 1 1% Total % % % % 9 100% % Næsten halvdelen af kommunerne i Hovedstaden (47 %) skelner rent praktisk ikke mellem vedligeholdende træning og almindelig genoptræning. Det samme gør sig gældende i Sjælland, hvor cirka en tredjedel af kommunerne (36 %) ikke skelner. Kommunerne i Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland skelner i højere grad mellem almindelig genoptræning og vedligeholdende træning. I Nordjylland er det kun cirka hver tiende (11 %), der ikke skelner. Total 3.2 Adgang til vedligeholdende træning Som det fremgår af tabel 5, er mange måder, hvorpå borgerne kan komme i betragtning til at modtage vedligeholdende træning. Tabel 5. Henvendelsesformer forud for visitation til vedligeholdende træning. 03. Hvad er den eller de mest udbredte henvendelsesform(er) forud for visitationen til vedligeholdende træning? Borgerne retter selv henvendelse % Pårørende retter henvendelse % Den praktiserende læge retter henvendelse til kommunen % Fagpersoner fra sygehusene retter henvendelse i forbindelse med udskrivningen af en borger % Borgeren er allerede kendt af kommunen (bor fx på plejehjem), så en fagperson (fx sygeplejerske) i det kommunale system bliver opmærksom på det potentielle træningsbehov % Andet 7 10 % Ved ikke 8 12 % Svar i alt % 9

10 Den meste udbredte måde hvorpå kommunen bliver opmærksom på et muligt behov for vedligeholdende trænings er, at borgerem allerede er kendt af kommunen, for eksempel fordi borgeren bor på plejehjem. Dette er tilfældet i 60 % af kommunerne. Derefter følger henvendelse fra den praktiserende læge (45 %), og direkte henvendelse fra borgeren selv (42 %). Det sker også i mindre udbredt grad, at fagpersoner fra sygehusene retter henvendelse til kommunen (36 %), eller at pårørende til borgerne retter henvendelse til kommunen (25 %). Tabel 6. Adskillelse af visitationen og den udførende enhed. 04. Er visitationen og den udførende træningsenhed adskilt? Ja % Nej % Ved ikke 0 0 % Visitationen er i to tredjedele af kommunerne (66 %) adskilt fra den enhed, der udfører træningen. I resten af kommunerne er det den udførende enhed, der visiterer direkte til den vedligeholdende træning. Visitationen til træning foregår stort set sammen med visitationen til andre kommunale tilbud, som plejeboliger, hverdagsrehabilitering mv 3. Tabel 7. Direkte visitation til bestemte træningsforløb. 04a. Kan visitation visitere direkte til for eksempel pakkeforløb, holdtræning eller individuelle træningsforløb? Ja % Nej % Ved ikke 2 5 % Total % I de kommuner, hvor der er en selvstændig visitationsenhed, har visitator i næsten halvdelen af kommunerne (43 %) mulighed for at visitere direkte til bestemte træningsforløb. I den anden halvdel af kommunerne (52 %) foregår denne vurdering i træningsenheden efter visitationen til vedligeholdende træning. I stort set alle kommuner, hvor visitationen og træning er adskilt, er der mulighed for at revisitere borgeren, hvis træningsenheden vurderer, at der er behov for mere træning 4. I 3 Dette er tilfældet i 93 % af kommunerne med selvstændig visitationsenhed forud for vedligeholdende træning. Se bilagstabel 7. 4 Dette er ligeledes tilfældet i 93 % af kommunerne med selvstændig visitationsenhed forud for vedligeholdende træning. Se bilagstabel 8. 10

11 de tilfælde, hvor der ikke er mulighed for revisitation, har træningsenheden selv mulighed for at give borgeren mere træning, end der oprindeligt var visiteret til 5. Som det fremgår af tabel 8, er det oftest faglig viden og evidens, der er styrende for de retningslinjer, som visitationen foregår efter. Tabel 8. Udgangspunkt for visitationsretningslinjerne 05. Tager visitationsretningslinjerne primært udgangspunkt i faglig viden/evidens eller i ressourcemæssige hensyn? Alene faglig viden og evidens % Hovedsageligt faglig viden og evidens % Ligeligt faglig viden/evidens og ressourcemæssige hensyn 9 13 % Hovedsageligt ressourcemæssige hensyn 0 0 % Alene ressourcemæssige hensyn 0 0 % Ved ikke 1 1 % I cirka halvdelen af kommunerne (48 %) er det alene faglig viden og evidens, som visitationsretningslinjerne tager udgangspunkt i. I en cirka en tredjedel af kommunerne (37 %) er det hovedsagligt tilfældet, mens det i 13 % af kommunerne er en ligelig vægtning af ressourcemæssige og faglige hensyn, der er styrende for visitationsretningslinjerne. Ingen af kommunerne angiver ressourcemæssige hensyn som den primært styrende faktor ved fastlæggelse af visitationsretningslinjerne. Der er en mindre forskel mellem svarene fra kommuner, hvor visitationen er adskilt fra træningsenheden, end i de kommuner, hvor træningsenheden selv visiterer borgeren til vedligeholdende træning. Tendensen er, at kommuner med adskilt visitation i højere grad svarer, at visitationsretningslinjerne både tager udgangspunkt i ressourcemæssige og faglige hensyn. 16 % af kommunerne med adskilt visitation svarer, at visitationsretningslinjerne tager udgangspunkt ligeligt i faglig viden/evidens og ressourcemæssige hensyn. Dette gør sig kun gældende i 9 % af kommunerne, hvor træningsenheden selv visiterer til den vedligeholdende træning Fastlæggelsen af træningens indhold Den medarbejder, der udfører træningen, har oftest indflydelse på omfanget af den vedligeholdende træning, der tilbydes borgeren. 5 Se bilagstabel Se bilagstabel

12 Tabel 9. Fastlæggelse af omfanget af træningen 06. Er det visitator eller den udførende medarbejder, der afgør det nærmere omfang af træningen fx antal træningsgange eller en bestemt tid træningsenheden må bruge på hver borger? Det er alene visitator, der afgør dette 1 1 % Det er hovedsageligt visitatoren, der afgør dette 3 4 % Det er både visitator og den udførende medarbejder, der kan afgør dette % Det er hovedsageligt den udførende medarbejder, der afgør dette Det er alene den udførende medarbejder, der afgør dette % % Ved ikke 2 3 % Ikke relevant 4 6 % I 60 % af kommunerne er det alene eller hovedsageligt den udførende medarbejder, der afgør det nærmere omfang af træningen. I 25 % af kommunerne er det både visitator og den udførende medarbejder, der afgør dette. Det er kun i få kommuner (5 %) visitator, der alene eller hovedsagligt afgør omfanget af træningen. Der er en forskel mellem svarene fra kommuner, hvor visitationen er adskilt fra træningsenheden og svarene fra de kommuner, hvor træningsenheden selv visiterer borgeren til vedligeholdende træning. I de kommuner, der har adskilt visitation, svarer 34 %, at det alene er den udførende medarbejder, der afgør det nærmere omfang af træningen. Dette kun gør sig gældende i 13 % af kommunerne, hvor træningsenheden selv visiterer til den vedligeholdende træning 7. Tabel 10 viser, at der er stor forskel på, om kommunens kvalitet, er meget overordnet eller meget konkret i forhold til beskrivelsen af det tilbud borgerne skal have. Tabel 10. Beskrivelsen af kommunens kvalitet 07. Er beskrivelsen i kommunens kvalitet overordnet eller konkret i forhold til de tilbud borgeren skal have? Den er meget overordnet % Den er hovedsageligt overordnet % Den ligger midt i mellem at være overordnet og konkret % Den er hovedsageligt konkret i sin beskrivelse af, hvilket tilbud borgen skal have Den er meget konkret i sin beskrivelse af, hvilket tilbud borgeren skal have % % Ved ikke 3 4 % I 43 % af kommunerne er beskrivelsen af kvaliteten meget overordnet eller hovedsagligt overordnet. Mens 36 % af kommunerne er meget konkrete eller hovedsagligt konkrete i 7 Se bilagstabel

13 deres beskrivelse af, hvilket tilbud borgeren skal have. 16 % af kommunerne svarer, at beskrivelsen af kvalitet ligger midt i mellem at være overordnet og konkret. Der er en interessant forskel i besvarelserne fra kommuner, hvor visitationen er adskilt fra træningsenheden i forhold til de kommuner, hvor træningsenheden selv visiterer borgeren til vedligeholdende træning. Tabel 11. Beskrivelsen af kommunens kvalitet i kommuner med og uden adskilt visitation 07. Er beskrivelsen i kommunens kvalitet 04. Er visitationen og den udførende træningsenhed adskilt Ja Nej Den er meget overordnet 9 20 % 6 26 % Den er hovedsageligt overordnet 9 20 % 5 22 % Den ligger midt i mellem at være overordnet og konkret 5 11 % 6 26 % Den er hovedsageligt konkret i sin beskrivelse af, hvilket tilbud borgen skal have 9 20 % 5 22 % Den er meget konkret i sin beskrivelse af, hvilket tilbud borgeren skal have % 0 % Ved ikke 2 5 % 1 4 % Total % % Godt en fjerdedel (23 %) af de kommuner, hvor visitationen er adskilt, svarer, at beskrivelsen af kommunens kvalitet er meget konkret i forhold til, hvilket tilbud borgerne skal have, mens ingen af de kommuner, hvor træningsenheden visiterer, er af den opfattelse. Derimod mener 26 % af disse kommuner, at beskrivelsen af kvalitet ligger midt i mellem at være overordnet og konkret. Det er der kun 11 % af kommunerne med adskilt visitation, der mener. Tabel 12. Sundhedsfaglig udredning 08. Foregår der en individuel, sundhedsfaglig udredning ved en terapeut, når borgeren møder op første gang? Ja altid % Oftest 7 10 % Nogle gange 0 0 % Sjældent 3 4 % Aldrig 2 3 % Ved ikke 1 1 % Der foregår stort set altid en sundhedsfaglig udredning første gang borgeren møder til vedligeholdende træning. Kun 7 % af kommunerne svarer, at dette sker sjældent eller aldrig. En kommune fremhæver dog i en kommentar til spørgsmålet, at borgeren med det samme kommer ind på et holdtilbud, og at der derfor ikke er nogen direkte udredning. En anden kommune svarer, at der kan være tale om gengangere eller borgere, der fortsætter med 13

14 vedligeholdende træning efter et genoptræningsforløb, hvor der tidligere er udarbejdet en genoptræningsplan, der beskriver problematikken. Hyppigheden af den sundhedsfaglige udredning afhænger ikke af, om visitation er adskilt, eller om kvaliteten er meget detaljeret beskrevet. 3.4 Indholdet og organiseringen af træningen Kommunernes anvendelse af pakkeforløb og individuelt tilrettelagte forløb er meget forskellig. Tabel 13. Organiseringen af træningen 09. Er de vedligeholdende træningstilbud primært organiseret som individuelle træningsforløb eller gør I brug af forskellige pakkeforløb? Vi anvender kun pakkeforløb 4 6 % Vi anvender primært pakkeforløb % Vi anvender både pakkeforløb og individuelt tilrettelagte træningsforløb % Vi anvender primært individuelt tilrettelagte træningsforløb Vi anvender kun individuelt tilrettelagte træningsforløb % % Ved ikke 2 3 % 30 % af kommunerne anvender kun holdtræning eller primært holdtræning. Modsat er der 37 % af kommunerne, der kun - eller primært - anvender individuelt tilrettelagte træningsforløb. I 30 % af kommunerne anvendes der både pakkeforløb og individuelt tilrettelagte træningsforløb. Flere kommuner svarer i kommentarerne, at der anvendes en kombination af de forskellige træningsformer, og at disse kan have forskellig tidshorisont. For eksempel kan hjemmetræning være med til at klargøre en borger til holdtræning. Der er en lille tendens til, at jo større indflydelse den udførende medarbejder har på omfanget af træning, desto mere hyppig er anvendelsen af mere individuelt tilrettelagte træningsforløb 8. 8 Se bilagstabel

15 Tabel 14. Organisering af træning i kommuner med og uden adskilt visitation 09. Er de vedligeholdende træningstilbud primært organiseret som individuelle træningsforløb eller gør I brug af forskellige pakkeforløb? 04. Er visitationen og den udførende træningsenhed adskilt? Ja Nej Vi anvender kun pakkeforløb 3 7 % 1 4 % Vi anvender primært pakkeforløb % 5 22 % Vi anvender både pakkeforløb og individuelt tilrettelagte træningsforløb % 3 13 % Vi anvender primært individuelt tilrettelagte træningsforløb 6 14 % 7 30 % Vi anvender kun individuelt tilrettelagte træningsforløb 6 14 % 6 26 % Ved ikke 1 2 % 1 4 % Total % % Når det gælder spørgsmålet om organiseringen af forløbene i kommuner med eller uden adskilt visitation, er tendensen mere tydelig. Den peger på, at kommunerne er mere tilbøjelige til at anvende individuelt tilrettelagte træningsforløb i de kommuner, hvor visitationen ikke er adskilt fra udføreren. I stort set alle kommuner er borgeren selv involveret i at sætte mål for træningen 9. Tabel 15. Typer af funktionsnedsættelse, som træningen retter sig imod, i kommunerne i de fem regioner. 10. Hvilke typer af funktionsnedsættelser er træningen målrettet? 17. Noter kommune All interviews Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland No Weitling Fysiske % % % % 8 89 % % Sociale % 7 64 % % 9 64 % 2 22 % % Kognitive % 6 55 % % % 6 67 % % Andet 1 6 % 1 9 % 1 6 % 0 0 % 1 11 % 4 6 % Ved ikke 0 0 % 0 0 % 1 6 % 0 0 % 0 0 % 1 1 % Svar i alt % % % % % % Total % % % % % % Total Stort set alle kommuner (97 %) svarer, at den vedligeholdende træning er målrettet fysiske funktionsnedsættelser. 75 % af kommunerne svarer, at den også er målrettet kognitive funktionsnedsættelser, mens 61 % af kommunerne også har vedligeholdende træning rettet mod sociale funktionsnedsættelser. Kommunerne i Sjælland skiller sig ud, idet kun 55 % af kommunerne har vedligeholdende træning rettet mod kognitive funktionsnedsættelser. Nordjylland skiller sig også ud, idet kun 22 % af kommunerne har vedligeholdende træning rettet mod sociale funktionsnedsættelser. 9 Borgerne er altid eller oftest med til at sætte mål for træningen i 97 % af kommunerne. Se bilagstabel

16 Tabel 16. Udfører af træningen 11. Er det terapeuter eller andet personale, der udfører træningen? Alene terapeuter % Hovedsageligt terapeuter % Både terapeuter og andet personale % Hovedsageligt andet personale 4 6 % Alene andet personale 5 7 % Ved ikke 0 0 % I to tredjedele af kommunerne (67 %) er det alene eller hovedsageligt terapeuter, der udfører træningen. I 19 % af kommunerne er det både terapeuter og andet personale, der udfører træningen, mens det i 13 % af kommunerne alene eller hovedsageligt er andet personale, der udfører træningen. 3.5 Opfølgning og afslutning af vedligeholdende træningsforløb Der foregår stort set altid en sundhedsfaglig vurdering, når borgeren har gennemført et træningsforløb. Dette er tilfældet i 89 % af kommunerne, mens kun 6 % af kommunerne svarer, at dette oftest ikke eller aldrig er tilfældet 10. Anvendelse af test er også udbredt. Tabel 17. Anvendelse af test og måleredskaber 14. Anvendes der test og måleredskaber i vurderingen af træningens effekt/virkning? Ja altid % Ja oftest % Indimellem 8 12 % Nej som oftest ikke 1 1 % Nej aldrig 4 6 % Ved ikke 6 9 % 72 % af kommunerne svarer, at de altid eller oftest anvender tests og målredskaber i vurderingen af træningens effekt. I 12 % af kommunerne sker det ind imellem, mens 7 % af kommunerne oftest ikke eller aldrig anvender tests og måleredskaber i vurderingen af træningens effekt. 10 Se bilagstabel

17 Tabel 18. Overgang til andre tilbud 15. Når træningen er afsluttet, arbejdes der så for at få borgeren ind i andre tilbud, som fx frivillig idræt i de tilfælde, hvor det er relevant? Ja altid % Ja oftest % Indimellem 2 3 % Nej som oftest ikke 1 1 % Nej aldrig 0 0 % Ved ikke 1 1 % Kilde: Megafon for Ergoterapeutforeningen, Danske Handicaporganisationer, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen I hovedparten af kommunerne arbejdes der for at få borgere, der har gennemført et vedligeholdende træningsforløb, videre i andre tilbud som for eksempel frivillig idræt. Dette er tilfældet i 94 % af kommunerne, der svarer, at de altid eller oftest arbejder for at få borgeren ind i andre tilbud. 3 % gør det ind imellem, mens kun 1 % oftest ikke gør det. 17