BILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING.
|
|
- Leif Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING. Bilagstabel Har I et særskilt tilbud om vedligeholdende træning i kommunen? Ja 63 94% Nej 4 6% 0 0% % 4 respondenter 4 besvarelser 1 Diagnoserettet eller funktionsproblemrettet 1 Forskellige holdtilbud i form af basintræning og Saltræning. 1 Opdelt visiterering, genoptræning ledes af ergo/fysioterapeuter. Seniorforvandling har dagscentre hvor der også er tilbud. 1 Træning i eget hjem, balancehold, hjerneskade i samarbejde med værested. Bilagstabel 2. 01a. Er den vedligeholdende træning en del af hverdagsrehabiliteringen? Ja 2 50% Nej 2 50% 0 0% 4 100% 1 respondenter 1 besvarelser 1 Ergo/fys understøtter plejepersonale som arbejder med de ældre. Bilagstabel Skelner I rent praktisk mellem vedligeholdende træning og almindelig genoptræning eller løses træningsopgaverne på samme måde? Ja, der skelnes 46 69% Nej, træningsopgaverne løses på samme måde 20 30% 1 1% %
2 9 respondenter 9 besvarelser 1 Den ene kører over i den anden. alt afhængig af hvad borgeren har behov for og ift. til 86 stk. 1 og 2. 1 Det samme personale, samme dokumentation men forskellige træningspraksis. Arbejder meget med udslusning. Hjælp til selvhjælp. 1 Kommer an på borgerens problematik. 1 Kommunen har ikke nogle tilbud efter 86.2, kun frivillige tilbud for kornisk syge eller kræftramte. 1 Matrikel, placeret på samme. 1 Serviceloven paragraf 86 stk 2. 1 Skelner mellem serviceloven og sundhedsloven og undersøger borgernes funktionelle evner/færdigheder. 1 Tilfælde, skelnes der i de nødvendige, og ellers ikke. 1 Visitere til forskellige ydelser da borgerne bliver visiteret til forskellige tilbud. Bilagstabel Hvad er den eller de mest udbredte henvendelsesform(er) forud for visitationen til vedligeholdende træning? Borgerne retter selv henvendelse 28 42% Pårørende retter henvendelse 17 25% Den praktiserende læge retter henvendelse til kommunen 30 45% Fagpersoner fra sygehusene retter henvendelse i forbindelse med udskrivningen af en borger 24 36% Borgeren er allerede kendt af kommunen (bor fx på plejehjem), så en fagperson (fx sygeplejerske) i det kommunale system bliver opmærksom på det potentielle træningsbehov 40 60% Andet 7 10% 8 12% Svar i alt % % 7 respondenter 7 besvarelser 1 Blandt andet sygepersonale, egne medarbejdere. 1 Central visitation. "komplekse hjælpemidler" og "hjælp i hjemmet" 1 Har tilbud hvor borgeren kan komme i sundhedshuset og få et tjek og derfra kan det kommes der 1 Mange genoptræningsforløb terapeuterne står for træningen og sender dem videre. 1 Ved afslutning af genoptræningsforløb overgår patienter til et vedligeholdelsestræningsforløb 1 Vi får en liste fra visitatorerne med hvilket træningsforløb vi skal gennemføre på den enkelte borger. 1 Vi får en liste med de borgere som skal igennem træningen. Bilagstabel Er visitationen og den udførende træningsenhed adskilt? Ja 44 66% Nej 23 34% 0 0% % 4 respondenter 4 besvarelser
3 1 Det er en myndighed der visiterer. Ikke samme som der varetager træning. 1 Har ikke nogen vedligeholdende træning som sådan. 1 Myndighedsafdeling og driftafdeling, men under samme hus. 1 Visitation, initiativ tages fra terapeuterne oftest. Bilagstabel 6. 04a. Kan visitation visitere direkte til for eksempel pakkeforløb, holdtræning eller individuelle træningsforløb? Ja 19 43% Nej 23 52% 2 5% % 10 respondenter 10 besvarelser 1 Faglig vudering 1 /ergoterapeut, som vurderer/beslutter tilbuddet 1 Kun som holdforløb 1 Leverandøren afgør det. samspil mellem partnerne udra borgernes behov 1 Myndighedforvaltningen visterer til forskellige muligheder for træning. 1 Vedligeholdende eller genoptræning bestemmer vi om det skal være individuelt eller holdrtræning 1 Visitationen kan visitere til pakkeforløb. 1 Visitere til en ramme ude hos træningsterapeuterne 1 Visitere til rehabilitering før de får hjemehjælp. 1 Visitere ydelsen til den vedligeholdende træning. Bilagstabel 7. 04b. Kan den visiterende enhed samtidig visitere til andre tilbud i kommunen. Fx anden type træning, hverdagsrehabilitering, boliger mv? Ja 41 93% Nej 3 7% 0 0% % 3 respondenter 3 besvarelser 1 Der er visitation til henholdsvis 81 og Efter 1/9 da vi gå over til en ny struktur. 1 Kun til boliger Bilagstabel 8. 04c. Har udføreren mulighed for at sende borgeren tilbage til en revisitation, hvis der er behov for mere træning? Ja 41 93% Nej 2 5% 1 2% % 2 respondenter 2 besvarelser
4 1 Faglige vudering en yderlige supplerende træningspakke/faglig dokumentation. 1 Lytter til jeres vudering dialog mellem visitationen og driften. Bilagstabel 9. 04d. Kan udfører beslutte at borgeren skal have mere træning end borgeren er visiteret til? Ja 2 100% Nej 0 0% 0 0% 2 100% Bilagstabel Tager visitationsretningslinjerne primært udgangspunkt i faglig viden/evidens eller i ressourcemæssige hensyn? Alene faglig viden og evidens 32 48% Hovedsageligt faglig viden og evidens 25 37% Ligeligt faglig viden/evidens og ressourcemæssige hensyn 9 13% Hovedsageligt ressourcemæssige hensyn 0 0% Alene ressourcemæssige hensyn 0 0% 1 1% % er 2 respondenter 2 besvarelser 1 Kvalitets og lovgrundlag. 1 Serviceniveauet der er fastsat af politikerne i byrådet i respekt for kvalitetsstandarderne. Bilagstabel Er det visitator eller den udførende medarbejder, der afgør det nærmere omfang af træningen fx antal træningsgange eller en bestemt tid træningsenheden må bruge på hver borger? Det er alene visitator, der afgør dette 1 1% Det er hovedsageligt visitatoren, der afgør dette 3 4% Det er både visitator og den udførende medarbejder, der kan afgør dette 17 25% Det er hovedsageligt den udførende medarbejder, der afgør dette Det er alene den udførende medarbejder, der afgør dette 22 33% 18 27% 2 3% Ikke relevant 4 6% %
5 13 respondenter 13 besvarelser 1 De er selv-visiterende 1 Det er under samme afdeling 1 Hjælp til selvhjælp 1 I et samarbejde med visitationen. 1 Ikke relevant 1 Ikke relevant 1 Indenfor den tidsramme, som er afsat. 1 Kommer an på en faglig vurdering 1 Terapeuten afgør om træningen skal stoppe før tid, de får 12 træningssektioner. 1 Udfra en konkret vudering, der er et max antal træningssektioner. 1 Udfører sammen med borgeren - det er ikke en pakke - det er træning der udvikler sig 1 Visitation, foretages af læger 1 Visitator og udførende enhed er den samme Bilagstabel Er beskrivelsen i kommunens kvalitet overordnet eller konkret i forhold til de tilbud borgeren skal have? Den er meget overordnet 15 22% Den er hovedsageligt overordnet 14 21% Den ligger midt i mellem at være overordnet og konkret 11 16% Den er hovedsageligt konkret i sin beskrivelse af, hvilket tilbud borgen skal have Den er meget konkret i sin beskrivelse af, hvilket tilbud borgeren skal have 14 21% 10 15% 3 4% % 6 respondenter 6 besvarelser 1 Der ikke lavet en kvalitetsstandard for træning 1 Det er konkret hvad ydelsen og rammen skal indeholde. 1 Det kommer an på personens fysiske tilstand. 1 Hvor mange gange borgeren skal have træning i forhold til kvalitetsstandarderne. 1 Indsatskatalog, der specifik fortæller hvad det skal indeholde. 1 Pakketilbud via sundhedsloven Bilagstabel Foregår der en individuel, sunhedsfaglig udredning ved en terapeut, når borgeren møder op første gang? Ja altid 54 81% Oftest 7 10% Nogle gange 0 0% Sjældent 3 4% Aldrig 2 3% 1 1% %
6 2 respondenter 2 besvarelser 1 Holdtilbud, er vedligeholdende træning defineret som, derfor ikke udredning. 1 Kommer an på om det er en genganger. Kan være at pragraf 140 er så grundig er at en ny vurdering ikke er nødvendig Bilagstabel Er de vedligeholdende træningstilbud primært organiseret som individuelle træningsforløb eller gør I brug af forskellige pakkeforløb? Vi anvender kun pakkeforløb 4 6% Vi anvender primært pakkeforløb 16 24% Vi anvender både pakkeforløb og individuelt tilrettelagte træningsforløb 20 30% Vi anvender primært individuelt tilrettelagte træningsforløb Vi anvender kun individuelt tilrettelagte træningsforløb 13 19% 12 18% 2 3% % 12 respondenter 12 besvarelser 2 Plus holdtræning 1 Både holdtræning og individuel træning, men igen i forhold til den konkrete sag. 1 Det er primært vi prøver at få mere holdtræning, ikke for at spare penge, men bedre resourceudnyttelse. 1 Fagpersonalets afgørelse. 1 Kun holdtræning 1 Med forskellige tidshorisonter 1 Primært holdforløb 1 Primært holdforløb. 1 Primært på hold 1 Serviceloven 1 Udføres meget på hold - laver indledende individuelle træninger i hjemmet indtil de er klar til at komme på et hold Bilagstabel Hvilke typer af funktionsnedsættelser er træningen målrettet? Fysiske 65 97% Sociale 41 61% Kognitive 50 75% Andet 4 6% 1 1% Svar i alt % %
7 4 respondenter 4 besvarelser 1 Demens 1 Demente borgere 1 Det kan være alt muligt da det er borgerne vi gerne vil hjælpe. 1 Kronisk syge eller kræftpatienter Bilagstabel Er det terapeuter eller andet personale, der udfører træningen? Alene terapeuter 24 36% Hovedsageligt terapeuter 21 31% Både terapeuter og andet personale 13 19% Hovedsageligt andet personale 4 6% Alene andet personale 5 7% 0 0% % 8 respondenter 8 besvarelser 1 Aldrig primær person (ssa). 1 Med enkelte hjælpere 1 Også ssa. 1 Terapeuter har så udformet øvelserne osv. 1 Til sidst kan det godt være hjælpere fx på plejehjem - det er vurderingssag når borgeren er selvhjulpen 1 Træningsass. Sosuass. el. beskæftigelsvejleder 1 Træningsassistenter 1 Træningsassistenter er med som en hjælp. Bilagstabel Er borgerne selv med til at opsætte mål for træningen? Ja altid 58 87% Ja oftest 7 10% Indimellem 1 1% Nej som oftest ikke 0 0% Nej aldrig 0 0% 1 1% % 4 respondenter 4 besvarelser 1 Hvis borgeren ikke har funktionsnedsættelser 1 Terapeuten definere træningen i samarbejde med borgeren. I tilfældet med hjerneskadede personer er det terapeuten, der opstiller træningsmålene i samarbejde med pårørende. Der foregår en selvtræning fra borgeren. 1 Ved genoptræning Vi tilstræber at udarbejde planen med borgerne, men i situationer hvor borgeren er dement eller har funktionsnedsættelser er det ikke altid.
8 Bilagstabel Foregår der en sundhedsfaglig opfølgning, når borgeren har gennemført et træningsforløb? Ja altid 53 79% Ja oftest 7 10% Indimellem 2 3% Nej som oftest ikke 4 6% Nej aldrig 0 0% 1 1% % 5 respondenter 5 besvarelser 1 Afsluttes ved ergo/fys. 1 Der bliver lavet en evaluering internt men efter afsluttet forlæb ingen kontakt til borgeren 1 En status 1 Hvis der menes med opfølgning lige efter træningen er ophørt. Der kommer ikke en opfølgning nogle uger eller måneder senere. 1 Midtvejevaluering i forløbet. Status til sidst i forløbet. Bilagstabel Anvendes der test og måleredskaber i vurderingen af træningens effekt/virkning? Ja altid 32 48% Ja oftest 16 24% Indimellem 8 12% Nej som oftest ikke 1 1% Nej aldrig 4 6% 6 9% % Bilagstabel Når træningen er afsluttet arbejdes der så for at få borgeren ind i andre tilbud, som fx frivillig idræt mv. i de tilfælde, hvor det er relevant? Ja altid 50 75% Ja oftest 13 19% Indimellem 2 3% Nej som oftest ikke 1 1% Nej aldrig 0 0% 1 1% % 5 respondenter 5 besvarelser 1 Aktivitetsmedarbejder, informerer borgere ved endt træning, og opfordrer til relevante tilbud. 1 Bliver præsenteret for tilbud på aktivitetscentrene, også samtale afsluttende om tilbudene 1 Fokus på at få borgeren ind i frivillig idræt. Igen kan der være borgere, som er så svækket at det ikke kan lade sig gøre. 1 Frivilige, bruges meget aktivt i brugerstyrede tiltag 1 Vi er igang så det bliver altid.
9 Bilagstabel 21. fysioterapeut eller om du har en anden 34 51% 33 49% /vil ikke svare 0 0% % Bilagstabel 22. Hovedstaden 17 25% Sjælland 11 16% Syddanmark 16 24% Midtjylland 14 21% Nordjylland 9 13% %
10 Bilag 2 Krydstabeller: Tjek for sammenhæng med baggrundvariablerne og region. Bilagstabel Har I et særskilt tilbud om vedligeholdende træning i kommunen? fysioterapeut/ergoterapeut eller om du har en anden Ja 32 94% 31 94% 63 94% Nej 2 6% 2 6% 4 6% 0 0% 0 0% 0 0% % % % Bilagstabel Har I et særskilt tilbud om vedligeholdende træning i kommunen? Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ja 15 88% 10 91% 15 94% % 9 100% 63 94% Nej 2 12% 1 9% 1 6% 0 0% 0 0% 4 6% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% % % % % 9 100% % Bilagstabel a. Er den vedligeholdende træning en del af hverdagsrehabiliteringen? Ja 1 50% 1 50% 2 50% Nej 1 50% 1 50% 2 50% 0 0% 0 0% 0 0% 2 100% 2 100% 4 100% Bilagstabel a. Er den vedligeholdende træning en del af hverdagsrehabiliteringen? Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ja 2 100% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 2 50% Nej 0 0% 1 100% 1 100% 0 0% 0 0% 2 50% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 2 100% 1 100% 1 100% %
11 Bilagstabel Skelner I rent praktisk mellem vedligeholdende træning og almindelig genoptræning eller løses træningsopgaverne på samme måde? Ja, der skelnes 22 65% 24 73% 46 69% Nej, træningsopgaverne løses på samme måde 12 35% 8 24% 20 30% 0 0% 1 3% 1 1% % % % Bilagstabel Skelner I rent praktisk mellem vedligeholdende træning og almindelig genoptræning eller løses træningsopgaverne på samme måde? Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ja, der skelnes 9 53% 7 64% 12 75% 11 79% 7 78% 46 69% Nej, træningsopgaverne løses på samme måde 8 47% 4 36% 4 25% 3 21% 1 11% 20 30% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 1 11% 1 1% % % % % 9 100% % Bilagstabel Hvad er den eller de mest udbredte henvendelsesform(er) forud for visitationen til vedligeholdende træning? Borgerne retter selv henvendelse 14 41% 14 42% 28 42% Pårørende retter henvendelse 11 32% 6 18% 17 25% Den praktiserende læge retter henvendelse til kommunen 17 50% 13 39% 30 45% Fagpersoner fra sygehusene retter henvendelse i forbindelse med udskrivningen af en borger 14 41% 10 30% 24 36% Borgeren er allerede kendt af kommunen (bor fx på plejehjem), så en fagperson (fx sygeplejerske) i det kommunale system bliver opmærksom på det potentielle træningsbehov 21 62% 19 58% 40 60% Andet 5 15% 2 6% 7 10% 6 18% 2 6% 8 12% Svar i alt % % % % % % er Bilagstabel Hvad er den eller de mest udbredte henvendelsesform(er) forud for visitationen til vedligeholdende træning? Hovedstaden Sjælland Syddanmar k Midtjylland Nordjylland Borgerne retter selv henvendelse 6 35% 5 45% 7 44% 6 43% 4 44% 28 42% Pårørende retter henvendelse 4 24% 1 9% 7 44% 3 21% 2 22% 17 25% Den praktiserende læge retter henvendelse til kommunen 10 59% 5 45% 7 44% 7 50% 1 11% 30 45% Fagpersoner fra sygehusene retter henvendelse i forbindelse med udskrivningen af en borger Borgeren er allerede kendt af kommunen (bor fx på plejehjem), så en fagperson (fx sygeplejerske) i det kommunale system bliver opmærksom på det potentielle træningsbehov 6 35% 2 18% 6 38% 8 57% 2 22% 24 36% 10 59% 4 36% 12 75% 10 71% 4 44% 40 60% Andet 1 6% 2 18% 2 13% 1 7% 1 11% 7 10% 3 18% 3 27% 1 6% 0 0% 1 11% 8 12% Svar i alt % % % % % % % % % % 9 100% %
12 Bilagstabel Er visitationen og den udførende træningsenhed adskilt? Ja 19 56% 25 76% 44 66% Nej 15 44% 8 24% 23 34% 0 0% 0 0% 0 0% % % % Bilagstabel Er visitationen og den udførende træningsenhed adskilt? Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ja 13 76% 9 82% 9 56% 8 57% 5 56% 44 66% Nej 4 24% 2 18% 7 44% 6 43% 4 44% 23 34% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% % % % % 9 100% % Bilagstabel a. Kan visitation visitere direkte til for eksempel pakkeforløb, holdtræning eller individuelle træningsforløb? Ja 9 47% 10 40% 19 43% Nej 9 47% 14 56% 23 52% 1 5% 1 4% 2 5% % % % Bilagstabel a. Kan visitation visitere direkte til for eksempel pakkeforløb, holdtræning eller individuelle træningsforløb? Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ja 6 46% 4 44% 3 33% 4 50% 2 40% 19 43% Nej 6 46% 5 56% 6 67% 4 50% 2 40% 23 52% 1 8% 0 0% 0 0% 0 0% 1 20% 2 5% % 9 100% 9 100% 8 100% 5 100% % Bilagstabel b. Kan den visiterende enhed samtidig visitere til andre tilbud i kommunen. Fx anden type træning, hverdagsrehabilitering, boliger mv? Ja 18 95% 23 92% 41 93% Nej 1 5% 2 8% 3 7% 0 0% 0 0% 0 0% % % %
13 Bilagstabel b. Kan den visiterende enhed samtidig visitere til andre tilbud i kommunen. Fx anden type træning, hverdagsrehabilitering, boliger mv? Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ja 12 92% 9 100% 8 89% 8 100% 4 80% 41 93% Nej 1 8% 0 0% 1 11% 0 0% 1 20% 3 7% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% % 9 100% 9 100% 8 100% 5 100% % Bilagstabel c. Har udføreren mulighed for at sende borgeren tilbage til en revisitation, hvis der er behov for mere træning? Ja 18 95% 23 92% 41 93% Nej 0 0% 2 8% 2 5% 1 5% 0 0% 1 2% % % % Bilagstabel c. Har udføreren mulighed for at sende borgeren tilbage til en revisitation, hvis der er behov for mere træning? Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ja 11 85% 9 100% 9 100% 7 88% 5 100% 41 93% Nej 1 8% 0 0% 0 0% 1 13% 0 0% 2 5% 1 8% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 1 2% % 9 100% 9 100% 8 100% 5 100% % Bilagstabel d. Kan udfører beslutte at borgeren skal have mere træning end borgeren er visiteret til? Ja 0 0% 2 100% 2 100% Nej 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% % 2 100% Bilagstabel d. Kan udfører beslutte at borgeren skal have mere træning end borgeren er visiteret til? Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ja 1 100% 0 0% 0 0% 1 100% 0 0% 2 100% Nej 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 1 100% % %
14 Bilagstabel Tager visitationsretningslinjerne primært udgangspunkt i faglig viden/evidens eller i ressourcemæssige hensyn? Alene faglig viden og evidens 16 47% 16 48% 32 48% Hovedsageligt faglig viden og evidens 15 44% 10 30% 25 37% Ligeligt faglig viden/evidens og ressourcemæssige hensyn 3 9% 6 18% 9 13% Hovedsageligt ressourcemæssige hensyn 0 0% 0 0% 0 0% Alene ressourcemæssige hensyn 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 1 3% 1 1% % % % Bilagstabel Tager visitationsretningslinjerne primært udgangspunkt i faglig viden/evidens eller i ressourcemæssige hensyn? Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjyllan d Alene faglig viden og evidens 8 47% 4 36% 12 75% 6 43% 2 22% 32 48% Hovedsageligt faglig viden og evidens 6 35% 5 45% 3 19% 7 50% 4 44% 25 37% Ligeligt faglig viden/evidens og ressourcemæssige hensyn 3 18% 2 18% 1 6% 1 7% 2 22% 9 13% Hovedsageligt ressourcemæssige hensyn 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% Alene ressourcemæssige hensyn 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 1 11% 1 1% % % % % 9 100% % Bilagstabel Er det visitator eller den udførende medarbejder, der afgør det nærmere omfang af træningen fx antal træningsgange eller en bestemt tid træningsenheden må bruge på hver borger? Det er alene visitator, der afgør dette 1 3% 0 0% 1 1% Det er hovedsageligt visitatoren, der afgør dette 3 9% 0 0% 3 4% Det er både visitator og den udførende medarbejder, der kan afgør dette 7 21% 10 30% 17 25% Det er hovedsageligt den udførende medarbejder, der afgør dette 13 38% 9 27% 22 33% Det er alene den udførende medarbejder, der afgør dette 7 21% 11 33% 18 27% 1 3% 1 3% 2 3% Ikke relevant 2 6% 2 6% 4 6% % % %
15 Bilagstabel Er det visitator eller den udførende medarbejder, der afgør det nærmere omfang af træningen fx antal træningsgange eller en bestemt tid træningsenheden må bruge på hver borger? Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjyllan d Det er alene visitator, der afgør dette 1 6% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 1 1% Det er hovedsageligt visitatoren, der afgør dette 1 6% 1 9% 0 0% 1 7% 0 0% 3 4% Det er både visitator og den udførende medarbejder, der kan afgør dette 5 29% 2 18% 5 31% 2 14% 3 33% 17 25% Det er hovedsageligt den udførende medarbejder, der afgør dette 4 24% 4 36% 6 38% 5 36% 3 33% 22 33% Det er alene den udførende medarbejder, der afgør dette 6 35% 4 36% 2 13% 4 29% 2 22% 18 27% 0 0% 0 0% 0 0% 1 7% 1 11% 2 3% Ikke relevant 0 0% 0 0% 3 19% 1 7% 0 0% 4 6% % % % % 9 100% % Bilagstabel Er beskrivelsen i kommunens kvalitet overordnet eller konkret i forhold til de tilbud borgeren skal have? Den er meget overordnet 10 29% 5 15% 15 22% Den er hovedsageligt overordnet 9 26% 5 15% 14 21% Den ligger midt i mellem at være overordnet og konkret 3 9% 8 24% 11 16% Den er hovedsageligt konkret i sin beskrivelse af, hvilket tilbud borgen skal have 8 24% 6 18% 14 21% Den er meget konkret i sin beskrivelse af, hvilket tilbud borgeren skal have 3 9% 7 21% 10 15% 1 3% 2 6% 3 4% % % % Bilagstabel Er beskrivelsen i kommunens kvalitet overordnet eller konkret i forhold til de tilbud borgeren skal have? Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Den er meget overordnet 4 24% 4 36% 3 19% 3 21% 1 11% 15 22% Den er hovedsageligt overordnet 1 6% 2 18% 6 38% 2 14% 3 33% 14 21% Den ligger midt i mellem at være overordnet og konkret 3 18% 1 9% 3 19% 3 21% 1 11% 11 16% Den er hovedsageligt konkret i sin beskrivelse af, hvilket tilbud borgen skal have 6 35% 2 18% 3 19% 3 21% 0 0% 14 21% Den er meget konkret i sin beskrivelse af, hvilket tilbud borgeren skal have 2 12% 2 18% 1 6% 3 21% 2 22% 10 15% 1 6% 0 0% 0 0% 0 0% 2 22% 3 4% % % % % 9 100% %
16 Bilagstabel Foregår der en individuel, sunhedsfaglig udredning ved en terapeut, når borgeren møder op første gang? Ja altid 28 82% 26 79% 54 81% Oftest 5 15% 2 6% 7 10% Nogle gange 0 0% 0 0% 0 0% Sjældent 0 0% 3 9% 3 4% Aldrig 1 3% 1 3% 2 3% 0 0% 1 3% 1 1% % % % Bilagstabel Foregår der en individuel, sunhedsfaglig udredning ved en terapeut, når borgeren møder op første gang? Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ja altid 14 82% 9 82% 12 75% 12 86% 7 78% 54 81% Oftest 2 12% 1 9% 3 19% 1 7% 0 0% 7 10% Nogle gange 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% Sjældent 0 0% 0 0% 1 6% 1 7% 1 11% 3 4% Aldrig 1 6% 1 9% 0 0% 0 0% 0 0% 2 3% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 1 11% 1 1% % % % % 9 100% % Bilagstabel Er de vedligeholdende træningstilbud primært organiseret som individuelle træningsforløb eller gør I brug af forskellige pakkeforløb? Vi anvender kun pakkeforløb 2 6% 2 6% 4 6% Vi anvender primært pakkeforløb 8 24% 8 24% 16 24% Vi anvender både pakkeforløb og individuelt tilrettelagte træningsforløb 8 24% 12 36% 20 30% Vi anvender primært individuelt tilrettelagte træningsforløb 9 26% 4 12% 13 19% Vi anvender kun individuelt tilrettelagte træningsforløb 6 18% 6 18% 12 18% 1 3% 1 3% 2 3% % % %
17 Bilagstabel Er de vedligeholdende træningstilbud primært organiseret som individuelle træningsforløb eller gør I brug af forskellige pakkeforløb? Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Vi anvender kun pakkeforløb 2 12% 0 0% 2 13% 0 0% 0 0% 4 6% Vi anvender primært pakkeforløb 3 18% 3 27% 3 19% 4 29% 3 33% 16 24% Vi anvender både pakkeforløb og individuelt tilrettelagte træningsforløb 5 29% 5 45% 5 31% 4 29% 1 11% 20 30% Vi anvender primært individuelt tilrettelagte træningsforløb 2 12% 1 9% 5 31% 3 21% 2 22% 13 19% Vi anvender kun individuelt tilrettelagte træningsforløb 4 24% 2 18% 1 6% 3 21% 2 22% 12 18% 1 6% 0 0% 0 0% 0 0% 1 11% 2 3% % % % % 9 100% % Bilagstabel Hvilke typer af funktionsnedsættelser er træningen målrettet? Fysiske % 31 94% 65 97% Sociale 22 65% 19 58% 41 61% Kognitive 27 79% 23 70% 50 75% Andet 3 9% 1 3% 4 6% 0 0% 1 3% 1 1% Svar i alt % % % % % % Bilagstabel Hvilke typer af funktionsnedsættelser er træningen målrettet? Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Fysiske % % 15 94% % 8 89% 65 97% Sociale 13 76% 7 64% 10 63% 9 64% 2 22% 41 61% Kognitive 16 94% 6 55% 11 69% 11 79% 6 67% 50 75% Andet 1 6% 1 9% 1 6% 0 0% 1 11% 4 6% 0 0% 0 0% 1 6% 0 0% 0 0% 1 1% Svar i alt % % % % % % % % % % 9 100% % Bilagstabel Er det terapeuter eller andet personale, der udfører træningen? Alene terapeuter 11 32% 13 39% 24 36% Hovedsageligt terapeuter 13 38% 8 24% 21 31% Både terapeuter og andet personale 6 18% 7 21% 13 19% Hovedsageligt andet personale 2 6% 2 6% 4 6% Alene andet personale 2 6% 3 9% 5 7% 0 0% 0 0% 0 0% % % %
18 Bilagstabel Er det terapeuter eller andet personale, der udfører træningen? Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alene terapeuter 9 53% 3 27% 2 13% 5 36% 5 56% 24 36% Hovedsageligt terapeuter 4 24% 4 36% 5 31% 6 43% 2 22% 21 31% Både terapeuter og andet personale 4 24% 2 18% 4 25% 2 14% 1 11% 13 19% Hovedsageligt andet personale 0 0% 0 0% 3 19% 1 7% 0 0% 4 6% Alene andet personale 0 0% 2 18% 2 13% 0 0% 1 11% 5 7% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% % % % % 9 100% % Bilagstabel Er borgerne selv med til at opsætte mål for træningen? Ja altid 31 91% 27 82% 58 87% Ja oftest 2 6% 5 15% 7 10% Indimellem 0 0% 1 3% 1 1% Nej som oftest ikke 0 0% 0 0% 0 0% Nej aldrig 0 0% 0 0% 0 0% 1 3% 0 0% 1 1% % % % Bilagstabel Er borgerne selv med til at opsætte mål for træningen? Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ja altid 14 82% 9 82% % 11 79% 8 89% 58 87% Ja oftest 2 12% 2 18% 0 0% 2 14% 1 11% 7 10% Indimellem 0 0% 0 0% 0 0% 1 7% 0 0% 1 1% Nej som oftest ikke 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% Nej aldrig 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 1 6% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 1 1% % % % % 9 100% % Bilagstabel Foregår der en sundhedsfaglig opfølgning, når borgeren har gennemført et træningsforløb? Ja altid 27 79% 26 79% 53 79% Ja oftest 4 12% 3 9% 7 10% Indimellem 0 0% 2 6% 2 3% Nej som oftest ikke 3 9% 1 3% 4 6% Nej aldrig 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 1 3% 1 1% % % %
19 Bilagstabel Foregår der en sundhedsfaglig opfølgning, når borgeren har gennemført et træningsforløb? Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ja altid 15 88% 7 64% 13 81% 12 86% 6 67% 53 79% Ja oftest 2 12% 1 9% 2 13% 1 7% 1 11% 7 10% Indimellem 0 0% 1 9% 0 0% 1 7% 0 0% 2 3% Nej som oftest ikke 0 0% 2 18% 1 6% 0 0% 1 11% 4 6% Nej aldrig 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 1 11% 1 1% % % % % 9 100% % Bilagstabel Anvendes der test og måleredskaber i vurderingen af træningens effekt/virkning? Ja altid 20 59% 12 36% 32 48% Ja oftest 8 24% 8 24% 16 24% Indimellem 3 9% 5 15% 8 12% Nej som oftest ikke 1 3% 0 0% 1 1% Nej aldrig 2 6% 2 6% 4 6% 0 0% 6 18% 6 9% % % % Bilagstabel Anvendes der test og måleredskaber i vurderingen af træningens effekt/virkning? Hovedstaden Sjælland Syddanmar k Midtjylland Nordjylland Ja altid 10 59% 4 36% 12 75% 5 36% 1 11% 32 48% Ja oftest 6 35% 2 18% 2 13% 4 29% 2 22% 16 24% Indimellem 0 0% 2 18% 1 6% 3 21% 2 22% 8 12% Nej som oftest ikke 0 0% 0 0% 0 0% 1 7% 0 0% 1 1% Nej aldrig 1 6% 2 18% 0 0% 0 0% 1 11% 4 6% 0 0% 1 9% 1 6% 1 7% 3 33% 6 9% % % % % 9 100% %
20 Bilagstabel Når træningen er afsluttet arbejdes der så for at få borgeren ind i andre tilbud, som fx frivillig idræt mv. i de tilfælde, hvor det er relevant? Ja altid 27 79% 23 70% 50 75% Ja oftest 6 18% 7 21% 13 19% Indimellem 1 3% 1 3% 2 3% Nej som oftest ikke 0 0% 1 3% 1 1% Nej aldrig 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 1 3% 1 1% % % % Bilagstabel Når træningen er afsluttet arbejdes der så for at få borgeren ind i andre tilbud, som fx frivillig idræt mv. i de tilfælde, hvor det er relevant? Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland No weighting N % Ja altid 14 82% 6 55% 13 81% 10 71% 7 78% 50 75% Ja oftest 3 18% 4 36% 2 13% 3 21% 1 11% 13 19% Indimellem 0 0% 1 9% 1 6% 0 0% 0 0% 2 3% Nej som oftest ikke 0 0% 0 0% 0 0% 1 7% 0 0% 1 1% Nej aldrig 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 1 11% 1 1% % % % % 9 100% % Bilagstabel 63. fysioterapeut eller om du har en anden Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 10 59% 5 45% 8 50% 6 43% 5 56% 34 51% 7 41% 6 55% 8 50% 8 57% 4 44% 33 49% /vil ikke svare 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% % % % % 9 100% % Bilagstabel 64. Hovedstaden 10 29% 7 21% 17 25% Sjælland 5 15% 6 18% 11 16% Syddanmark 8 24% 8 24% 16 24% Midtjylland 6 18% 8 24% 14 21% Nordjylland 5 15% 4 12% 9 13% % % %
21 Bilag 3 Krydstabeller Udvalgte sammenhænge Bilagstabel Tager visitationsretningslinjerne primært udgangspunkt i faglig viden/evidens eller i ressourcemæssige hensyn? 04. Er visitationen og den udførende træningsenhed Ja Nej Alene faglig viden og evidens 18 41% 14 61% Hovedsageligt faglig viden og evidens 19 43% 6 26% Ligeligt faglig viden/evidens og ressourcemæssige hensyn 7 16% 2 9% 0% 1 4% % % Bilagstabel Er det visitator eller den udførende med 04. Er visitationen og den udførende træningsenhed Ja Nej Det er alene visitator, der afgør dette 1 2% 0% Det er hovedsageligt visitatoren, der afgør dette 3 7% 0% Det er både visitator og den udførende medarbejder, der kan afgør dette 10 23% 7 30% Det er hovedsageligt den udførende medarbejder, der afgør dette 15 34% 7 30% Det er alene den udførende medarbejder, der afgør dette 15 34% 3 13% Ikke relevant 0% 4 17% 0% 2 9% % % Bilagstabel Er beskrivelsen i kommunens kvalitet 04. Er visitationen og den udførende træningsenhed Ja Nej Den er meget overordnet 9 20% 6 26% Den er hovedsageligt overordnet 9 20% 5 22% Den ligger midt i mellem at være overordnet og konkret 5 11% 6 26% Den er hovedsageligt konkret i sin beskrivelse af, hvilket tilbud borgen skal have 9 20% 5 22% Den er meget konkret i sin beskrivelse af, hvilket tilbud borgeren skal have 10 23% 0% 2 5% 1 4% % %
22 Bilagstabel Foregår der en individuel, sunhedsfaglig 04. Er visitationen og den udførende træningsenhed Ja Nej Ja altid 34 77% 20 87% Oftest 6 14% 1 4% Sjældent 2 5% 1 4% Aldrig 2 5% 0% 0% 1 4% % % Bilagstabel Foregår der en individuel, sunhedsfaglig 07. Er beskrivelsen i kommunens kvalitet Den er meget overordnet Den er hovedsageligt overordnet Den ligger midt i mellem at være overordnet og konkret Den er hovedsageligt konkret i sin beskrivelse af, hvilket tilbud borgen skal have Den er meget konkret i sin beskrivelse af, hvilket tilbud borgeren skal have Ja altid 14 93% 10 71% 10 91% 13 93% 5 50% 2 67% Oftest 1 7% 2 14% 0% 1 7% 3 30% 0% Sjældent 0% 1 7% 1 9% 0% 1 10% 0% Aldrig 0% 1 7% 0% 0% 1 10% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1 33% % % % % % 3 100% Bilagstabel Er de vedligeholdende træningstilbud 07. Er beskrivelsen i kommunens kvalitet Den er meget overordnet Den er hovedsageligt overordnet Den ligger midt i mellem at være overordnet og konkret Den er hovedsageligt konkret i sin beskrivelse af, hvilket tilbud borgen skal have Den er meget konkret i sin beskrivelse af, hvilket tilbud borgeren skal have Vi anvender kun pakkeforløb 1 7% 1 7% 0% 0% 2 20% 0% Vi anvender primært pakkeforløb 3 20% 3 21% 3 27% 4 29% 3 30% 0% Vi anvender både pakkeforløb og individuelt tilrettelagte træningsforløb 5 33% 4 29% 5 45% 4 29% 2 20% 0% Vi anvender primært individuelt tilrettelagte træningsforløb 3 20% 4 29% 1 9% 3 21% 2 20% 0% Vi anvender kun individuelt tilrettelagte træningsforløb 3 20% 2 14% 2 18% 3 21% 1 10% 1 33% 0% 0% 0% 0% 0% 2 67% % % % % % 3 100%
23 Bilagstabel Er de vedligeholdende træningstilbud 06. Er det visitator eller den udførende med Det er alene visitator, der afgør dette Det er hovedsagelig t visitatoren, der afgør dette Det er både visitator og den udførende medarbejder, der kan afgør dette Det er hovedsagelig t den udførende medarbejder, der afgør dette Det er alene den udførende medarbejder, der afgør dette Ikke relevant Vi anvender kun pakkeforløb 0% 0% 2 12% 1 5% 1 6% 0% 0% Vi anvender primært pakkeforløb % 2 67% 3 18% 6 27% 2 11% 2 50% 0% Vi anvender både pakkeforløb og individuelt tilrettelagte træningsforløb 0% 0% 5 29% 7 32% 7 39% 1 25% 0% Vi anvender primært individuelt tilrettelagte træningsforløb 0% 0% 4 24% 5 23% 3 17% 1 25% 0% Vi anvender kun individuelt tilrettelagte træningsforløb 0% 1 33% 3 18% 3 14% 4 22% 0% 1 50% 0% 0% 0% 0% 1 6% 0% 1 50% % 3 100% % % % % % Bilagstabel Er de vedligeholdende træningstilbud 05. Tager visitationsretningslinjerne primært Alene faglig viden og evidens Hovedsageligt faglig viden og evidens Ligeligt faglig viden/evidens og ressourcemæssige hensyn Vi anvender kun pakkeforløb 3 9% 1 4% 0% 0% Vi anvender primært pakkeforløb 7 22% 9 36% 0% 0% Vi anvender både pakkeforløb og individuelt tilrettelagte træningsforløb 10 31% 6 24% 4 44% 0% Vi anvender primært individuelt tilrettelagte træningsforløb 5 16% 7 28% 1 11% 0% Vi anvender kun individuelt tilrettelagte træningsforløb 7 22% 1 4% 4 44% 0% 0% 1 4% 0% 1 100% % % 9 100% 1 100% Bilagstabel Er de vedligeholdende træningstilbud 04. Er visitationen og den udførende træningsenhed Ja Nej Vi anvender kun pakkeforløb 3 7% 1 4% Vi anvender primært pakkeforløb 11 25% 5 22% Vi anvender både pakkeforløb og individuelt tilrettelagte træningsforløb 17 39% 3 13% Vi anvender primært individuelt tilrettelagte træningsforløb 6 14% 7 30% Vi anvender kun individuelt tilrettelagte træningsforløb 6 14% 6 26% 1 2% 1 4% % %
24 Bilagstabel Foregår der en sundhedsfaglig opfølgning 04. Er visitationen og den udførende træningsenhed Ja Nej Ja altid 38 86% 15 65% Ja oftest 4 9% 3 13% Indimellem 1 2% 1 4% Nej som oftest ikke 1 2% 3 13% 0% 1 4% % % Bilagstabel Foregår der en sundhedsfaglig opfølgning 06. Er det visitator eller den udførende med Det er alene visitator, der afgør dette Det er hovedsageligt visitatoren, der afgør dette Det er både visitator og den udførende medarbejder, der kan afgør dette Det er hovedsageligt den udførende medarbejder, der afgør dette Det er alene den udførende medarbejder, der afgør dette Ikke relevant Ja altid 1 100% 2 67% 13 76% 17 77% 15 83% 4 100% 1 50% Ja oftest 0% 0% 1 6% 4 18% 2 11% 0% 0% Indimellem 0% 0% 2 12% 0% 0% 0% 0% Nej som oftest ikke 0% 1 33% 1 6% 1 5% 1 6% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1 50% 1 100% 3 100% % % % 4 100% 2 100% Bilagstabel Foregår der en sundhedsfaglig opfølgning 07. Er beskrivelsen i kommunens kvalitet Den er meget overordnet Den er hovedsageligt overordnet Den ligger midt i mellem at være overordnet og konkret Den er hovedsageligt konkret i sin beskrivelse af, hvilket tilbud borgen skal have Den er meget konkret i sin beskrivelse af, hvilket tilbud borgeren skal have Ja altid 12 80% 10 71% 9 82% 11 79% 9 90% 2 67% Ja oftest 3 20% 2 14% 0% 1 7% 1 10% 0% Indimellem 0% 0% 1 9% 1 7% 0% 0% Nej som oftest ikke 0% 2 14% 1 9% 1 7% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1 33% % % % % % 3 100%
25 Bilagstabel Foregår der en sundhedsfaglig opfølgning 08. Foregår der en individuel, sunhedsfaglig Ja altid Oftest Sjældent Aldrig Ja altid 46 85% 4 57% 2 67% 1 50% 0% Ja oftest 5 9% 2 29% 0% 0% 0% Indimellem 0% 1 14% 1 33% 0% 0% Nej som oftest ikke 3 6% 0% 0% 1 50% 0% 0% 0% 0% 0% 1 100% % 7 100% 3 100% 2 100% 1 100% Bilagstabel Foregår der en sundhedsfaglig opfølgning 09. Er de vedligeholdende træningstilbud Vi anvender kun pakkeforløb Vi anvender primært pakkeforløb Vi anvender både pakkeforløb og individuelt tilrettelagte træningsforløb Vi anvender primært individuelt tilrettelagte træningsforløb Vi anvender kun individuelt tilrettelagte træningsforløb Ja altid 2 50% 15 94% 16 80% 9 69% 10 83% 1 50% Ja oftest 2 50% 1 6% 1 5% 3 23% 0% 0% Indimellem 0% 0% 1 5% 0% 1 8% 0% Nej som oftest ikke 0% 0% 2 10% 1 8% 1 8% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1 50% 4 100% % % % % 2 100% Bilagstabel Foregår der en sundhedsfaglig opfølgning 11. Er det terapeuter eller andet personale Alene terapeuter Hovedsageligt terapeuter Både terapeuter og andet personale Hovedsageligt andet personale Alene andet personale Ja altid 21 88% 18 86% 10 77% 2 50% 2 40% Ja oftest 3 13% 0% 3 23% 1 25% 0% Indimellem 0% 2 10% 0% 0% 0% Nej som oftest ikke 0% 1 5% 0% 1 25% 2 40% 0% 0% 0% 0% 1 20% % % % 4 100% 5 100%
26 Bilag 3 Spørgeskema Undersøgelse af den vedligeholdende træning i kommunerne Indledning: God dag. Mit navn er. Jeg ringer fra MEGAFON. Vi er ved at lave en undersøgelse, der omhandler den vedligeholdende fysiske træning i landets kommuner. Jeg vil derfor gerne tale med den person i kommunen, der er ansvarlig for dette område. Det kan være den ledende fysioterapeut eller en person, der svarer til. {Når den rigtige person er i telefonen:} God dag. Mit navn er. Jeg ringer fra MEGAFON. Vi er ved at lave en undersøgelse, der har til formål at undersøge organiseringen, omfanget samt indholdet i den vedligeholdende træning i alle landets kommuner. Undersøgelsen gennemføres på vegne af Ergoterapeutforeningen, Danske er, og Ældre Sagen. Har du tid og lyst til at deltage i undersøgelsen, der tager ca. 5 minutter. Alle besvarelser vil blive behandlet anonymt. Det vil sige, at det efterfølgende ikke vil være muligt at identificere de enkelte kommuners svar. Viden om undersøgelsen til intervieweren Kommunerne udfører i dag genoptræning i tre sammenhænge. 1. Når borgeren udskrives fra sygehuset med en genoptræningsplan (kaldet genoptræning efter indlæggelse). 2. Når der er behov for at forbedre borgernes fysiske tilstand fx som følge af sygdom (der ikke har krævet indlæggelse) Det kan eksempelvis være genoptræning af en ældre efter længere tids influenza. (kaldet almindelig kommunal genoptræning) 3. Når der er behov for at fastholde borgerens fysiske funktionsevne. Det kan eksempelvis være ældre der løbende skal holdes i fysisk form for at komme op og ned af trapper, og ud i byen på indkøb. (kaldet vedligeholdende træning). Det er denne sidste træningstype, som undersøgelsen har fokus på at afdække.
27 Tilbud om vedligeholdende træning i kommunen 1. Har I et særskilt tilbud om vedligeholdende træning i kommunen? Ja Nej a Hvis nej? Er den vedligeholdende træning en del af hverdagsrehabiliteringen? Ja Nej Skelner I rent praktisk mellem vedligeholdende træning og almindelig genoptræning eller løses træningsopgaverne på samme måde? Ja, der skelnes Nej, træningsopgaverne løses på samme måde Visitation 3. Hvad er den eller de mest udbredte henvendelsesform(er) forud for visitationen til vedligeholdende træning? (Der kan gives flere svar) Borgerne retter selv henvendelse Pårørende retter henvendelse
28 Den praktiserende læge retter henvendelse til kommunen Fagpersoner fra sygehusene retter henvendelse i forbindelse med udskrivningen af en borger Borgeren er allerede kendt af kommunen (bor fx på plejehjem), så en fagperson (fx sygeplejerske) i det kommunale system bliver opmærksom på det potentielle træningsbehov Andet Er visitationen og den udførende træningsenhed adskilt? Ja [Spring til spg. 4a, 4b, 4c & 4d.] Nej a. Kan visitation visitere direkte til for eksempel pakkeforløb, holdtræning eller individuelle træningsforløb? Ja Nej b. Kan den visiterende enhed samtidig visitere til andre tilbud i kommunen. Fx anden type træning, hverdagsrehabilitering, boliger mv? Ja Nej
29 4c. Har udføreren mulighed for at sende borgeren tilbage til en revisitation, hvis der er behov for mere træning? Ja Nej [Hvis nej i 4c] 4d. Kan udfører beslutte at borgeren skal have mere træning end borgeren er visiteret til? Ja Nej Tager visitationsretningslinjerne primært udgangspunkt i faglig viden/evidens eller i ressourcemæssige hensyn? Alene faglig viden og evidens Hovedsageligt faglig viden og evidens Ligeligt faglig viden/evidens og ressourcemæssige hensyn Hovedsageligt ressourcemæssige hensyn Alene ressourcemæssige hensyn Er det visitator eller den udførende medarbejder, der afgør det nærmere omfang af træningen fx antal træningsgange eller en bestemt tid træningsenheden må bruge på hver borger? Det er alene visitator, der afgør dette.
30 Det er hovedsageligt visitatoren, der afgør dette. Det er både visitator og den udførende medarbejder, der kan afgør dette. Det er hovedsageligt den udførende medarbejder, der afgør dette. Det er alene den udførende medarbejder, der afgør dette.. 7. Er beskrivelsen i kommunens kvalitet overordnet eller konkret i forhold til de tilbud borgeren skal have? Den er meget overordnet Den er hovedsageligt overordnet Den ligger midt i mellem at være overordnet og konkret Den er hovedsageligt konkret i sin beskrivelse af, hvilket tilbud borgen skal have Den er meget konkret i sin beskrivelse af, hvilket tilbud borgeren skal have Organiseringen og indholdet i træningen 8. Foregår der en individuel, sunhedsfaglig udredning ved en terapeut, når borgeren møder op første gang? Ja altid Oftest Nogle gange Sjældent Aldrig ----
31 9. Er de vedligeholdende træningstilbud primært organiseret som individuelle træningsforløb eller gør I brug af forskellige pakkeforløb. Vi anvender kun pakkeforløb Vi anvender primært pakkeforløb Vi anvender både pakkeforløb og individuelt tilrettelagte træningsforløb Vi anvender primært individuelt tilrettelagte træningsforløb Vi anvender kun individuelt tilrettelagte træningsforløb. 10. Hvilke typer af funktionsnedsættelser er træningen målrettet? (Der kan afgives flere svar) Fysiske Sociale Kognitive Andet. 11. Er det terapeuter eller andet personale, der udfører træningen? Alene terapeuter Hovedsageligt terapeuter Både terapeuter og andet personale Hovedsageligt andet personale Alene andet personale 12. Er borgerne selv med til at opsætte mål for træningen? Ja altid Ja oftest
32 Indimellem Nej som oftest ikke Nej aldrig Opfølgning 13. Foregår der en sundhedsfaglig opfølgning, når borgeren har gennemført et træningsforløb? Ja altid Ja oftest Indimellem Nej som oftest ikke Nej aldrig 14. Anvendes der test og måleredskaber i vurderingen af træningens effekt/virkning? Ja altid. Ja oftest. Indimellem. Nej som oftest ikke. Nej aldrig Når træningen er afsluttet arbejdes der så for at få borgeren ind i andre tilbud, som fx frivillig idræt mv. i de tilfælde, hvor det er relevant? Ja altid. Ja oftest. Indimellem. Nej som oftest ikke.
33 Nej aldrig.. fysioterapeut eller om du har en anden /vil ikke svare {omkodes til regioner til Danske er} Tak fordi du deltog
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereKommunal træning 2014
Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1
Læs mereKommunal træning af ældre 2012
Kommunal træning af ældre 2012 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Oktober
Læs mereKommunal genoptræning - 2015
Kommunal genoptræning - 2015 Danske Fysioterapeuter/Danske Handicaporganisationer/Ældre Sagen November 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen. 3 Lovgivning 4 Hovedkonklusioner.... 5 Genoptræningsplaner
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...
Læs mereKVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86
KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og
Læs mereBornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Genoptræning og vedligeholdende træning efter lov om Social Service & Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget den 4. april 2013-1 - Indholdsfortegnelse
Læs mereKommunal træning af ældre 2013
Kommunal træning af ældre 2013 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen September 2013 Projektnummer:
Læs mereTræningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning
Træningscenter Øst og Vest Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning 1/15 Genoptræning efter Sundhedsloven 140 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven Sundhedsloven
Læs mereMålgruppen er alle borgere i Norddjurs Kommune, der:
Kvalitetsstandard: Personlig og praktisk hjælp Målgruppe Målgruppen er alle borgere i Norddjurs Kommune, der: ikke selv kan udføre personlig pleje og praktiske gøremål i hjemmet efter et rehabiliteringsforløb
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereKvalitetsstandard for Vederlagsfri Fysioterapi kommunalt tilbud
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 20 Kvalitetsstandard for Vederlagsfri Fysioterapi kommunalt tilbud Sundhedsloven 140a 2016 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder vederlagsfri fysioterapi til svært
Læs mereLOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...
Læs mereBilag 2 anerkender ansvar livskvalitet nærvær respekt
Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kære borger Vi har udarbejdet en række kvalitetsstandarder, som giver dig information om den hjælp, du kan få
Læs meregenoptræning Den gode Mere kompetenceudvikling Kortere ventetid til genoptræning Bedre genoptræningsplaner
ÆLDRE SAGEN ERGOTERAPEUTFORENINGEN DANSKE HANDICAPORGANISATIONER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Den gode genoptræning Mere kompetenceudvikling Kortere ventetid til genoptræning Bedre genoptræningsplaner Læs mere
Læs mereNæstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -
Næstved Kommunes Ældrepolitik - 1 - Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 ÆLDREOMRÅDET... 3 1.2 PROCES FOR ÆLDREPOLITIK... 3 2. OVERORDNEDE PEJLEMÆRKER FOR ÆLDREPOLITIKKEN... 4 2.1 MISSIONEN... 4
Læs merePatienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden
Læs mereGenoptræning efter hospitalsophold
Kvalitetsstandard Sundhedslovens 140 Genoptræning efter hospitalsophold 1 Kommunal genoptræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Formålet er, at Tønder Kommune kan tilrettelægge og tilbyde borgerne sammenhængende
Læs mereStatusnotat Montebello forår 2016
Indledning I lighed med statusnotatet fra tidligere år, er dette notat skrevet for at skabe overblik over de ændringer af såvel patient rettet karakter som bygningsmæssige forhold der har fundet sted på
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1
Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mere10. maj 2011 Workshop 2. Hverdagsrehabilitering i praksis
10. maj 2011 Workshop 2 Hverdagsrehabilitering i praksis Midlertidig indsats Kører i hele kommunen Dækker alle ydelser Ca. 45-50 borgere i gang Hverdagsrehabilitering Fast gruppe fra 1. februar 2010 12
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016
Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016 Udvalgsformand Thyge Nielsen Leder Lilian Bertelsen Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter:
Læs mereRudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning,
Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune - 2015 Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune
Læs mereSocial og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016
Social og Sundhed Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune Maj 2016 Baggrund Genoptræningsområdet i Morsø Kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt
Læs mereKvalitetsstandard. Serviceloven 104. Daghjem for demente
Kvalitetsstandard Serviceloven 104 Daghjem for demente Godkendt i Byrådet den 29. januar 2013 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes muligheder
Læs mereUndersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen
Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede
Læs mereOverordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen
Overordnet kvalitetsstandard 2015 Servicelovens 83 og 83a, 84 samt klippekort. Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning
Kvalitetsstandard for genoptræning Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 25.03 2015 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE
GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE Kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lovgrundlag Sundhedsloven 140 Hvad er formålet med genoptræningen Formålet med genoptræningen er, at borgeren
Læs mereKommunal træning af ældre 2011
Kommunal træning af ældre 2011 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Rikke Korsgaard / Camilla
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs mere- en hjælpende hånd til at klare dig selv
- en hjælpende hånd til at klare dig selv Et friere liv FRI er en ny måde at visitere på i Brønderslev Kommune, hvor vi sammen med dig tager hånd om dine muligheder for, at du kan få et aktivt og selvstændigt
Læs mereKatalog med indsatser til Ældrepulje 2015
Katalog med er til Ældrepulje 2015 Det er muligt at søge ift. følgende emner: 1. Styrket rehabiliterings- og genoptrænings 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje 3. Bedre forhold for de svageste ældre
Læs mereKvalitetsstandard for tildeling af befordring og befordringsgodtgørelse ved genoptræning efter Sundhedslovens 140. Odsherred Kommune.
Kvalitetsstandard for tildeling af befordring og befordringsgodtgørelse ved genoptræning efter Sundhedslovens 140 Odsherred Kommune Maj 2012 Udkast ver. 0.6 1 Om ordningen 1.1 Lovgrundlag for ydelsen 170-174
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for visitering til dag- og aktivitetscenter på ældreområdet
Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for visitering til dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt af Socialudvalget den 7. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. GRUNDLAG... 1
Læs mereKvalitetsstandard for
2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet
Læs mereKvalitetsstandarder for
Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereGenoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013
Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard November 2013 Baggrund Genoptræning efter Servicelovens 86 er i Mariagerfjord Kommune organiseret i Sundhed og Træning, en
Læs mereEina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040
Udfordringer i nuværende systemer og for personale Jeg vil på vegne af Ergoterapiforeningen byde jer alle sammen at være hjertelig velkommen her til vores konference. Det er en stor fornøjelse at opleve,
Læs mereKræft i gang med hverdagen
SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk
Læs mereTemadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte
Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem
Læs mereÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2 3.3 Levering af indsatsen...
Læs mereForslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015
Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med 3. Hvilke aktiviteter indgår i Kommunalbestyrelsen
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereKlinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune
Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune Trænende Terapeuter Svinget 14, 2.sal 5700 Svendborg Tlf. 6223 4040 e-mail : traening@svendborg.dk
Læs mereGenoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86
Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2016 Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Godkendt af kommunalbestyrelsen, Glostrup Kommune den 9. december 2015 Indholdsfortegnelse Forord...
Læs mereRehabilitering på ældreområdet
Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af
Læs mereOmrådecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj 2012 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Lyngby-Taarbæk Kommune - Tilsynsrapport Maj 2012 Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice Områdecenter Bredebo Uanmeldt tilsyn Maj 2012 Side 1 1. Indholdsfortegnelse 1 TILSYNETS FORMÅL...
Læs mereServiceinformation. Personlig og praktisk hjælp jf. Lov om social service 83
Serviceinformation Personlig og praktisk hjælp jf. Lov om social service 83 Hvad er Personlig og praktisk hjælp og hvem kan få? Personlig og praktisk hjælp er for dig, der er bosiddende i Lolland Kommune,
Læs mereKOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009
KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse
Læs mereÆldrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT
Ældrepuljen I 2014 og 2015 fik kommunerne tilført ekstra midler til Ældreområdet, i form af ældrepuljen. Frederikssund Kommune har i 2015 modtaget 8,6 mio. kr. fra Ældrepuljen. Anvendelsen af midlerne
Læs mere27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU
Status på pulje til løft af ældreområdet 27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget midler fra den statslige pulje til løft af ældreområdet på 8,1 mio.
Læs mereUdviklingen indenfor sygeplejeydelser:
Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,
Læs mereSpørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015
1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer
Læs mereSundhed opfølgning på indsatsområder 2010
Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.
Læs mereINDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE
INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune... 3 Ambulant alkoholbehandling... 6 Indsats 1: Informationssamtale....
Læs mereGenerelle oplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereKvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.
1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig
Læs mereUdmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)
Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,
Læs mereKvalitetsstandard for Hjemmesygepleje
Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje 2007 Hvad er hjemmesygepleje? Funktionsområde. Hjemmesygeplejens funktionsområde er at fremme sundhed, forebygge sygdom, behandle, lindre og rehabilitere. Formålet.
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereKvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug
Indledning...2 Målgruppe...2 Formål og værdigrundlag...2 Tilbuddets indhold...3 1. Misbrugsrådgivning...3 2. Stofbehandling...3 3. Efterværn...5 Øvrige forhold...5 Behandlingsgaranti...5 Frit valg...5
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereSpecialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune
Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering
Læs mere6. Social- og sundhedsassistent
6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og
Læs mereAlmen genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Kvalitetsstandard sundhedslovens 140
Almen genoptræning efter udskrivning fra sygehus Kvalitetsstandard sundhedslovens 140 Indhold Hvem kan få genoptræning?... 3 Hvordan får du genoptræning?... 3 Hvornår igangsættes genoptræningen?... 3 Hvad
Læs mereVisitationskriterier: Træningstilbud i Rudersdal Kommune
Visitationskriterier: Træningstilbud i Rudersdal Kommune Lovgrundlag Målgruppe: Ansøgningsprocedure Tildelingsprocedure Servicemål Varighed af tilbuddet Kriterier for deltagelse Økonomi for borger Sundhedslovens
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Ældre og Sundhed
Læs mereDin vejledning til. Sundheds Portalen
Din vejledning til Sundheds Portalen Indledning For at imødekomme en øget interesse i at få indsigt i eget liv og sygdomsforløb, har Lolland Kommune valgt at åbne for eget omsorgssystem. Dermed kan du
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mereGenoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard
Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard 2014-01-28 Retningslinjer og kvalitetsstandard Baggrund Genoptræning efter Sundhedslovens 140 er i Mariagerfjord Kommune
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)
Læs mereEvaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007.
Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Indhold : 1. Kort om projektet. 2. Konklusion 3. Målopfyldelse, skematisk 4. Beskrivelse af forløbet 5. Evaluering af indsatsen på plejecentrene og i
Læs mereRapport. Tilsyn med personlig og praktisk hjælp i hjemmeplejen. September 2014
Rapport Tilsyn med personlig og praktisk i hjemmeplejen September 2014 HJORTSHØJ CARE Skovhusvej 9, 8240 Risskov Tlf. 23 32 05 56 CARE@WEBSPEED.DK Indholdsfortegnelse 1.0 Konklusion på tilsyn med personlig
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014
Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning
Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 5 Kvalitetsstandard for Genoptræning Serviceloven 86.stk 1 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse
Læs mereKerteminde Kommune Leder af rehabiliteringsenheden Lisbeth Windeballe Rasmussen Visitator Jette Juul Henriksen
Kerteminde Kommune Leder af rehabiliteringsenheden Lisbeth Windeballe Rasmussen Visitator Jette Juul Henriksen Oplægget har afsæt i Samarbejde mellem Rehabiliteringsenheden og Myndighedsafdelingen Det
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning Serviceloven 86 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse
Læs mereKvalitetsstandarder. Serviceloven 192 og lov om almene boliger mv. 54. Visitering til pleje- og ældreboliger
Kvalitetsstandarder Serviceloven 192 og lov om almene boliger mv. 54 Visitering til pleje- og ældreboliger Godkendt i Byrådet den 26. juni 2012 Indholdsfortegnelse: Værdigrundlag og politiske mål Side
Læs mereKvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet.
Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet. 1 Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Støtte fra familiekonsulent-teamet
Læs merePersonlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard 2016
Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard 2016 Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for personlig pleje i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2016.
Læs mereKvalitetsstandard Bostøtte Serviceloven 85
Kvalitetsstandard Bostøtte Serviceloven 85 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2. Hvilket behov dækker indsatsen 3. Hvad er formålet med indsatsen 4. Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår
Læs mereWorkshop 3. Hverdagsrehabilitering i praksis Det tværfaglige team og hjemmetrænere
Workshop 3 Hverdagsrehabilitering i praksis Det tværfaglige team og hjemmetrænere Velkomst og præsentation Teamet består af: 14 hjemmetrænere 1 sygeplejerske 3 terapeuter 3 visitatorer 1 planlægger 1 leder
Læs mereKØRSEL - HVEM SKAL KØRE
KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL TIL Kørsel til praktiserende læge Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge, lægevagt, speciallæger og
Læs mereDen gode genoptræning
Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet
Læs mereServicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN
Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Adr.: Jyllandsgade 5 By: 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4464 Afdelingsleder: Rikke Jæger Pedersen
Læs mereFuresø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune
Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere
Læs mereKvalitetsstandard for træning til borgere med kræft efter sundhedsloven 119 sundhedsfremme og forebyggelse
1 Kvalitetsstandard for træning til borgere med kræft efter sundhedsloven 119 sundhedsfremme og forebyggelse Lovgrundlag 119 i Sundhedsloven Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens
Læs mereNyttig viden om ældreområdet
Nyttig viden om ældreområdet Nyttig viden om Ældreområdet Indholdsfortegnelse Forord... 3 Byrådets visioner for ældreområdet... 3 Overordnet målsætning... 4 Hvem kan få hjælp?... 4 Formål... 4 Hvad kan
Læs mereRehabiliteringsforløb
Rehabiliteringsforløb 2015 Opdateret februar 2015 Pleje - og Omsorgsafdelingen Nørrevoldgade 14 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 pleje-omsorgsafdelingen@nyborg.dk Information om rehabiliteringsforløb i forbindelse
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 i Morsø Kommune
Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 i Morsø Kommune Baggrund Træningsområdet i Morsø kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt fra Sundhedscenter Limfjorden. Områdets
Læs mereVisitator foretager en konkret, individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp. Tildeling sker på basis af følgende kriterier:
Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 15. december 2015 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.2.4 Struktur, D-pakke Hvem kan få hjælp? Borgere med kognitive funktionsnedsættelser f. eks. på
Læs mereBørneungecenter for Rehabilitering
2016-01............ Børne unge center for Rehabilitering Børneungecenter for Rehabilitering Ydelseskatalog 2016 Børneungecenter for Rehabilitering Kongevejen 256 2830 Virum www.bucr.dk Administration mandag
Læs mereKvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem
Kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem Rudersdal kommune 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Mål... 3 Indhold... 3 Ældrepolitik... 4 Bevilling af hjælp...
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mere