Musik Ord til indledning - Noget om dage: Her på årets sidste dag, skal det handle om dage! Om brugte dage, nye dage, festdage og hverdage. Nytåret kan hensætte os i stille eftertænksomhed. Måske gør vi status og tænker over de 365 brugte dage, der ligger bag os? Hvad brugte vi dagene på? Hvad førte dagene med sig? Hvilke dage husker vi? I mange år har rejsebureauet Startour haft et slogan, der lyder: Livet er ikke dagene, der passerer, men de dage, du aldrig glemmer. Det lyder flot og fængende. Men er det rigtigt? Er livet kun de dage, vi aldrig glemmer? Er livet kun ferierne, højtiderne, og mærkedagene? På ferien siger vi: det her er livet! - fordi det er dejligt og vi har det godt. Der er også dage, vi aldrig glemmer, fordi de var hårde, fordi vi måtte sige farvel, fordi alt muligt! De dage er også livet. Hvad med de dage, der vitterligt bare passerer uden at gøre synderligt opmærksom på sig selv? Hvad lavede du den 23. februar, den 28. maj eller den 15. september? Måske svarer du lige som jeg: det kan jeg da ikke lige huske. Livet er også de dage! De dage, der passerer! De dage, vi glemmer. Alle hverdagene, som nu er gået. Lær mig at se livet komme, i stedet for bare at se dagene gå - sådan står der på forsiden af gudstjeneste-oversigten, som I sidder med. Lær mig at se livet komme.livet kommer! Det nye år kommer. Det kommer med 365 nye dage. 365 splinternye dage ligger foran os! Hvilken gave, hvilke muligheder! Er vi spændte, forandringsparate, forundringsparate, ængstelige, ligeglade, dybt taknemmelige eller noget helt andet? Lad os bede: Bøn 1. salme: 712, Vær velkommen stå op! Bibellæsning: Vers fra Sl. 90 i Det gamle Testamente: Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt. Før bjergene fødtes, før jorden og verden blev til, fra evighed til evighed er du Gud. Du lader mennesket vende tilbage til støvet, du siger:»vend tilbage, I mennesker!«tusind år er i dine øjne som dagen i går, der er forbi, som en nattevagt. Refleksionsbøn over Sl. 90 Musikstykke
Ord til eftertanke: Om billedet Livsvandringen : Billedet, I sidder med, viser livet som en vandring på kanten. Nytåret er også en vandring på kanten. En vandring på kanten mellem det gamle og det nye år. Mellem gamle kendte dage/ gammelt kendt terræn og så nye ukendte dage. I dag balancerer vi på kanten af det kendte og det ukendte. Børn og unge. Dem, der er midt i livet og gamle som på billedet. Egentlig så er dag en balancegang. Vi lever, så godt vi nu kan. Nogle gange falder vi i og kvajer os. Andre dage går det bare derud ad. Vi lever hver dag, så godt vi kan på de vilkår, der nu engang er vores. Mon ikke, at det gælder for os alle, at året, der gik, både rummede dage med mørke og dage med lys? Som på billedet. Dagene, der kommer, ved vi intet om. Her er åbner sig også en afgrund af uvished og af ukendthed. Men billedet fortæller med på evangeliet! Se højre side: Perspektivet ændrer sig. Ændrer sig fra horisontalt til vertikalt. Lyset rejser sig hvælver op over landskabet. Det ligner en vinge. Som Guds lyse nærvær over alle vores dage. Vi kan begive os ind i det nye år i tillid til, at Gud går med. Og som vi skal synge om lidt: Dét kan vende uro til glæde. Min længsel til det, jeg formår: at rejse mig nyskabt at leve på jorden, mens dagene går. 2. Salme: 28, De dybeste lag i mit hjerte Digt: af Dan Túrell: Tænk, hvis vi kunne betragte hver dag hver eneste dag ikke bare ferierne, festerne og weekenderne, men alle dage som en dyrebar gave fra Gud. Måske gør vi det allerede? Måske har vi altid gjort det, eller måske skete der noget en dag, som fik os til det? Måske har vi stadig til gode at lære - at holde af hverdagen? - sådan hedder digtet af Dan Túrell: Mest af alt holder jeg af hverdagen Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt der alligevel ikke er helt så kendt Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter Morgenkyssene Postens smæld i entréen Kaffelugten Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser - Selv gennem alle dens irritationer Bussen der skramler udenfor på gaden Telefonen der uafladelig forstyrrer det smukkeste, blankeste
stillestående ingenting i mit akvarium Fuglene der pipper fra deres bur Den gamle nabo der ser forbi Ungen der skal hentes i børnehaven netop som man er kommet i gang. Den konstante indkøbsliste i jakkelommen med sine faste krav om kød, kartofler, kaffe og kiks Den lille hurtige på den lokale når vi alle sammen mødes med indkøbsposer og tørrer sved af panderne - Dagsordenen Også den biologiske De uundgåelige procedurer i badet og på toilettet Den obligatoriske barbermaskine De breve der skal skrives Huslejeopkrævningen Afstemningen af checkheftet Opvasken Erkendelsen af at være udgået for bleer eller tape - Ikke i modsætning til fest og farver, tjald og balfaldera Det skal til med alle sine efterladte slagger Så meget usagt og tilnærmelsesvist vævende og hængende i luften bagefter Som en art psykiske tømmermænd Kun hverdagens morgenkaffe kan kurere - Fint nok med fester! Al plads for euforien! Lad de tusinde perler boble! Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig i hvilens og hverdagens seng til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt Jeg er vild med den Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen. Jeg holder stinkende meget af hverdagen 3. salme: 522, Nåden er din dagligdag Bibellæsning: Nytårs-evangeliet, Luk. kap. 2, 21 Ord til eftertanke: Mere om dage. Det er årets korteste evangelium. Så kort kan det siges. Her sidder vi med de bedste intentioner, med håb og drømme for det nye år. Måske er det her året, hvor vi ikke lover mere end vi kan holde? Måske er de her dage, nogle vi husker, som dem der satte os fri?
Sådan lyder nogle af ordene i den sang af Marie Key, som Lene vil synge for os om lidt. Sangen De her dage er for mig at se god at begynde det nye år med. Ordene Måske er det her året, hvor vi ikke lover mere end vi kan holde? Måske er de her dage, nogle vi husker, som dem der satte os fri? de ord er netop fulde af nytårets gode intentioner er fulde af nytårs-håb! Måske er de her dage, nogle vi husker, som dem der satte os fri? hvad er de her dage for nogle? Jeg tror, at det er kærlighedens dage. Det eneste, der virkelig kan sætte fri, er kærlighed! Navnet Jesus er et udtryk for Guds kærlighed. Navnet Jesus betyder: Gud frelser! Gud sætter fri! Det er Nytårets evangelium! Gud sætter os fri. Vi er frie! Frie, fordi vi er bundne. Kærligheden binder og netop derved sætter den fri! Den sætter fri fra skylden for de gange man lovede mere end, man kunne holde Fri fra det, vi skammer os over. Fri fra frygten for morgendagen og for ikke at være god nok. Han fik navnet Jesus I dét navn skænker Gud os nye dage! Måske er de her dage, nogle vi husker, som dem der satte os fri? Sang: Marie Key: De her dage - Lene Højland Bøn: Hold mig nogenlunde omgængelig : Nytåret skærper måske også opmærksomheden på det faktum, at vi bliver ældre. Dagene går og vupti så gik der 365 dage igen. 365 dage, hvor vi lærte nyt, kvajede os, blev rigere på erfaring og viden. Hvad med dagene, der kommer? Måske er det mest at bedste og mest realistiske, vi kan gøre, at bede med på den her bøn, som blev fundet i år 1610 - på bagsiden af indgangsdøren til en engelsk kirke: Her taler et ældre menneske. Ja, vi er alle ældre: Om ikke andet, er vi ældre i dag, end vi var nytårsaftensdag sidste år. Lad os derfor gøre denne gamle engelske bøn til vores bøn for det nye år: Herre du ved bedre end jeg selv, at jeg er ved at blive ældre og snart gammel. Bevar mig fra den skrækkelige tro, at jeg nødvendigvis må udtale mig om enhver sag og ved enhver lejlighed. Fri mig fra trangen til at forsøge at ordne alle andres affærer. Gør mig eftertænksom, men ikke trist, hjælpsom, men ikke nævenyttig. Når man tænker på mit uhyre forråd af visdom, kan det synes en skam ikke at bruge det fuldt ud, men du ved, Herre, at jeg helst skulle beholde nogle få venner til det sidste. Fri mig fra altid at ville remse endeløse rækker af detaljer op, og giv mig evnen til hurtigt at komme til sagen. Forsegl mine læber for ord om mine bekymringer og smerter, de bliver flere og flere, og lysten til at beklage sig over dem vokser, som årene går.
Jeg vover ikke at bed om bedre hukommelse, men om større ydmyghed, når mine erindringer synes at være i modstrid med andres. Lær mig den sunde indstilling, at også jeg kan tage fejl af og til. Hold mig nogenlunde omgængelig. Jeg nærer ikke noget ønske om at være helgen, nogle af dem er meget svære at holde ud men et surt og tvært gammelt menneske er et af djævelens mesterværker. Giv mig evnen til at se noget positivt, hvor jeg ikke har ventet det, og gode sider hos mennesker, jeg ikke har ventet det hos. Og giv mig endelig den nåde, at jeg kan sige det til dem. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Velsignelse Udgangslæsning: Jesus siger: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. 5. Salme: 717, I går var hveden moden Musik Hold mig nogenlunde omgængelig! Hver dag i det nye år! 4. Salme: 716, Guds godhed vil vi prise Nytårsbøn Fadervor i kor: Fadervor, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde.