S O C I O L O G I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Generel Eksamensvejledning - revideret november 2013 Denne eksamensvejledning indeholder en gennemgang af generelle forhold, som den studerende skal være opmærksom på i forbindelse med skriftlige afleveringer. Endvidere er der en præcisering af, hvad de mest centrale betegnelser i studieordningerne omhandlende eksamensformer dækker over. Det understreges, at kravet om Videnskabelig redelighed er fuldt gældende for enhver form for skriftlig opgave. Der er en henvisning til Københavns Universitets regelsamling vedrørende Disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet, der gør rede for sanktioner i forbindelse med eksamenssnyd. Det understreges endvidere, at alle skriftlige opgaver skal være ledsaget af en Tro- og Love Erklæring desangående. Det forventes, at den studerende har læst denne vejledning forud for eksamensaflevering.
Indholdsfortegnelse 1 Generelle forhold... 3 1.1 Afmelding... 3 1.2 Aflevering... 3 1.3 Eksamensnummer... 3 1.4 Offentliggørelse af eksamensresultater... 3 1.5 Reeksamen... 3 1.6 Sygeeksamen... 4 1.7 Tilmelding til syge-/reeksamen... 4 1.8 Offentliggørelse af eksamensresultater for syge-/reeksamen... 4 1.9 Klagemuligheder... 4 2 Formkrav... 4 2.1 Opgavens omfang... 4 Overskrifter... 5 Citater og henvisninger:... 5 Tabeller og grafer:... 5 Forside, indholdsfortegnelse samt bilagsfortegnelse:... 5 Fodnoter... 5 Litteraturlisten... 5 Bilagsmateriale:... 5 2.3 Engelsk resumé i speciale og bachelorprojekt... 6 2.4 Gruppebesvarelse... 6 3 Henvisninger... 6 4 Referencer (dvs. litteraturlisten, der bringes til sidst)... 7 4.1 Generelt:... 7 4.2 Eksempler på henvisninger... 7 Bøger/monografier:... 7 Artikler i tidsskrifter:... 7 Artikler i samleværker/antologier:... 7 Betænkninger/rapporter:... 8 Oplæg/Papers:... 8 4.3 Dokumenter fra Internettet... 8 1) Tydelig ophavsperson... 8 2) Blogindlæg... 8 3) Kommentar på blogindlæg... 9 4) Offentlig instans, foreninger, virksomheder mv.... 9 5) Wiki... 9 5 Eksamensformer... 9 5.1 Pensum eller petitum:... 9 5.2 Skriftlige opgaver... 10 5.3 Afløsningsopgaver... 10 6 Videnskabelig Redelighed (Eksamenssnyd)... 11 2.... 11 Tro- og Love Erklæring:... 11-2 -
1 Generelle forhold Gældende for alle skriftlige afleveringer, inklusiv synopsis, bachelorprojekt og specialet. 1.1 Afmelding Rettidig afmelding af eksamen er senest den 20. maj i forårssemestret/20. december i efterårssemestret. For fag med afleveringsfrist før den 20. maj/20. december er afmeldingsfristen senest 7 dage før den fastlagte afleveringsdato. For fag med eksamen mellem den 20. og den 27. maj er afmeldingsfristen senest 7 dage før den fastlagte afleveringsdato. Afmelding sker via selvbetjeningen på KUnet. 1.2 Aflevering Dato samt tidspunkt for aflevering kan ses på Sociologisk Instituts hjemmeside http://sociologi.ku.dk/eksamen/. På www.kurser.ku.dk fremgår eksamensform og omfang. Aflevering sker i sekretariatet ved personlig henvendelse til eksamensadministratoren. Ved aflevering skal den/de studerende sørge for: Eksamensnummer/numre (ikke navn) skal anføres på forsiden. På bachelorprojekt samt synopsis skal dog anføres både navn og eksamensnummer Antal tegn inklusivt mellemrum i brødteksten skal anføres på forsiden. Endvidere skal antal tegn i fodnoterne anføres separat På gruppebesvarelser skal det anføres, hvem der er ansvarlig for hvilke dele (ikke sider, men afsnit) af besvarelsen (se endvidere punkt 2.4) Alle opgavebesvarelser (også synopser) afleveres i 3 eksemplarer, med mindre andet er oplyst Der skal afleveres en Tro- og Love erklæring. Læs mere om denne erklæring sidst i denne eksamensvejledning (punkt 6) Er man i voldsom tidsnød kan man nøjes med at aflevere 1 eksemplar af opgaven inden for det fastsatte tidsrum, om end man bør bestræbe sig på ikke at komme i den situation. I en force majeure situation kan og skal der afleveres 1 eksemplar inden for den fastsatte tidsfrist, evt. på diskette eller usb-stik. Det er en force majeure situation hvis printere og kopimaskiner er gået ned, men kødannelsen ved printere og kopimaskiner er ikke en force majeure situation. 1.3 Eksamensnummer Du får tildelt et eksamensnummer til hver eksamen, som du har tilmeldt dig. Dit eksamensnummer fremgår af KUnet. Ved aflevering af eksamensopgaven skal du påføre det tilmeldte nummer på forsiden. Du skal endvidere bruge eksamensnummeret til at få opgivet eksamensresultatet. Det er kun ved aflevering af synopser samt bachelorprojekt og speciale, at du skal påføre dit navn. 1.4 Offentliggørelse af eksamensresultater Eksamensresultaterne for de ordinære eksaminer vil blive offentliggjort primo februar (efterårssemesteret)/primo juli (forårssemesteret). Eksamensresultaterne vil fremgå af Selvbetjeningen på KUnet. 1.5 Reeksamen Hvis du ikke består en eksamen til den ordinære eksamen, har du mulighed for at gå til reeksamen. Den ordinære eksamen tæller som et eksamensforsøg. Der afholdes reeksamen efter eksaminer i sommerterminen inden udgangen af september og i vinterterminen inden udgangen af februar. Der skal ske fornyet eksamenstilmelding. Ved udeblivelse fra den ordinære eksamen har man ikke ret til at gå til reeksamen. - 3 -
Der kan ske tilmelding til reeksamen i et udbudt kandidatfag senest to eksamensterminer efter at faget har været udbudt. Dvs. at hvis faget har været udbudt med eksamen i sommeren 2012, er sidste frist for tilmelding til reeksamen sommeren 2013. Det forudsættes, at man har været tilmeldt eksamen i det pågældende fag i det semester, det blev udbudt. 1.6 Sygeeksamen Hvis du ved lægeerklæring kan dokumentere, at du på grund af sygdom ikke har kunnet gennemføre en tilmeldt eksamen til den ordinære eksamen, har du adgang til at deltage i en sygeeksamen. Den ordinære eksamen tæller i dette tilfælde ikke som et eksamensforsøg. Der afholdes sygeeksamen efter eksaminer i sommerterminen inden udgangen af september og i vinterterminen inden udgangen af februar. Der skal ske fornyet eksamenstilmelding. Lægeerklæringen skal indsendes senest 3 hverdage efter eksamen har fundet sted (til eksamenskoordinator Anne-Lise Schulze Andersen). 1.7 Tilmelding til syge-/reeksamen Tilmeldingsperioden til reeksamen er mellem 1.-7. februar for vintereksamen og mellem 1.-7. juli for sommereksamen. Tilmelding på selvbetjeningen på KUnet. Tilmeldingsperioden fremgår af www.sociologi.ku.dk > Eksamen. Det er ikke muligt at tilmelde sig hverken reeksamen eller sygeeksamen, hvis man har afmeldt den ordinære eksamen. Du har således kun mulighed for at tilmelde dig til syge-/reeksamen i de fag, som du har været tilmeldt ved den ordinære eksamen. 1.8 Offentliggørelse af eksamensresultater for syge-/reeksamen Eksamensresultaterne for syge-/reeksamener bliver offentliggjort primo marts (efterårssemesteret)/primo september (forårssemesteret). Eksamensresultaterne vil fremgå af Selvbetjeningen på KUnet. 1.9 Klagemuligheder Klagen, der skal være skriftlig og begrundet, skal senest 2 uger efter at resultatet er bekendtgjort sendes til Det samfundsvidenskabelige Fakultet, Samf-Informationen, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K. I øvrigt henvises til Eksamensbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012. Se www.samf.ku.dk. 2 Formkrav 2.1 Opgavens omfang Det maksimale omfang af opgavens brødtekst er fastlagt af studienævnet for sociologi og anført i studieordningerne samt i den elektroniske lektionsplan. 1 sides brødtekst svarer til 2.400 tegn inkl. mellemrum. I optællingen og angivelsen af antal tegn, skal der tages hensyn til følgende: - 4 -
Overskrifter Medregnes til opgavens brødtekst. Citater og henvisninger: Medregnes til opgavens brødtekst. Se endvidere punkt 3 vedr. Henvisninger. Tabeller og grafer: Hver tabel eller graf tæller samlet som eet tegn og skal derfor medregnes til opgavens brødtekst. Man skal være opmærksom på, at en importeret tabel eller graf fra fx Excel ikke automatisk tæller som eet tegn, hvorfor man skal tælle tegn for hver enkelt tabel og trække det fra, når man opgiver det samlede antal tegn i brødteksten. Kontakt underviseren eller øvelseslærerne for en yderligere uddybelse heraf. Forside, indholdsfortegnelse samt bilagsfortegnelse: Disse skal ikke medregnes til opgavens brødtekst. Fodnoter Fodnoter medregnes ikke til opgavens brødtekst. Fodnoter må dog ikke overstige, hvad der svarer til 10 % af opgavens maksimale omfang. Hvis dette omfang er sat til 10 sider á 2.400 tegn (i alt 24.000 tegn), må der således maksimalt tillægges 2.400 tegn som fodnoter. Dette tillæg til opgaven på 10 % kan kun anvendes til fodnoter og må ikke konverteres til brødtekst. Det skal på forsiden anføres, hvor mange tegn fodnoterne fylder. Fodnoter er forbeholdt en uddybning af teksten på områder, hvor man finder dette relevant, f.eks. kan man henvise til andre forfattere med en divergerende opfattelse af det diskuterede, eller hvis man ønsker at præcisere, at man kun påkalder sig et enkelt eller flere kapitler i en bog. Der kan også tages forbehold for eventuelle forsimplinger, såfremt man ikke finder, at dette hører hjemme i teksten eller lignende. Ved denne type af fodnoter skal fodnotehenvisningen placeres efter sætningens/afsnittets punktum. Fodnoter kan endvidere anvendes, hvis man ønsker at knytte en kommentar til eksempelvis en forfatter eller et begreb. Ved denne type af fodnoter skal fodnotehenvisningen placeres efter forfatter eller begreber inde i sætningen. Man skal være opmærksom på, at brødteksten skal kunne læses og bedømmes uden fodnoter, og at disse ikke kan forventes læst af eksaminator og censor. Fodnoter må ikke bruges til henvisninger til referencer. Litteraturlisten Litteraturlisten skal ikke medregnes til opgavens brødtekst. Den skal rumme en alfabetisk ordnet liste efter efternavn og indeholde de bøger/artikler, der er brugt, citeret eller på anden måde anvendt som referencer i opgaven. Se mere under punkt 4 Referencer. Bilagsmateriale: Bilagsmateriale som f.eks. beregninger eller transskriberede interviews, skal ikke medregnes til opgavens brødtekst. Bilag skal virke som underbyggende dokumentation for opgaven, men indgår ikke som en del af opgaven, hvorfor man ikke kan forvente at eksaminator og censor læser disse. - 5 -
2.3 Engelsk resumé i speciale og bachelorprojekt Specialet skal forsynes med et engelsk resumé. Resuméet indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag og medregnes til specialets brødtekst. Resuméet må højst fylde 1½ side, når specialet skrives af en person, og højst 3 sider ved gruppebesvarelse. Bachelorprojekt skal forsynes med et engelsk resumé. Resuméet indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag og medregnes til bachelorprojektets brødtekst. Resuméet må højst fylde 1 side, når bachelorprojektet skrives af en person, og højst 2 sider ved gruppebesvarelse. Der er ingen formelle krav angående placering af resuméet. Den/de studerende kan vælge at placere det først eller sidst i opgaven. 2.4 Gruppebesvarelse Ved gruppebesvarelser lægges der vægt på, at opgavebesvarelsen fremstår som en helhed, men for at opfylde eksamensbekendtgørelsens krav om individuel bedømmelse skal de enkelte deltageres bidrag kunne konstateres. Det betyder, at der ved opgavebesvarelser skal udarbejdes en ansvarsfordeling, hvor det anføres, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af besvarelsen. Dette sker afsnit for afsnit, ikke sidevist. Det er således en god idé at nummerere såvel opgavens hovedafsnit som underafsnit. Indledende afsnit, delkonklusioner og konklusion kan være skrevet i fællesskab, hvorfor flere eller alle gruppemedlemmer kan anføres ud for disse. Ved gruppebesvarelser med mundtligt forsvar (bachelorprojekt og specialer) skal der ligeledes anføres en ansvarsfordeling, men mundtlige oplæg samt diskussion af bachelorprojekt og speciale er ikke på mekanisk vis underlagt denne ansvarsfordeling. Læs mere om det mundtlige forsvar af bachelorprojekter og specialer på www.sociologi.ku.dk. 3 Henvisninger 3.1 Henvisninger angives i parentes i brødteksten (dvs. ikke i noter), helst i slutningen af den sætning, hvor de påkaldes, og efter det citat, det handler om, og efterfølges i så fald altid af et punktum. Fx Således (Hansen 1996). eller: (Hansen 1995, 1996; Petersen 1996). med semikolon mellem forfatterne. 3.2 Henvisninger kan indskrænkes til årstal og evt. sidetal, hvis forfatternavnet er integreret i teksten, og kan da placeres frit i sætningen, fx: som Hansen (1996:33) har argumenteret for. 3.3 Hvis der i artiklen indgår flere arbejder med samme forfatter fra samme år, alfabetiseres de således: (Hansen 1996a, 1996b:33). 3.4 Hvis der indgår flere forfattere med navnet Hansen, skal et tilstrækkeligt antal forbogstaver eller fornavne anføres for at sikre entydighed. 3.5 Så vidt muligt skal der angives sidetal ved referencen, og altid ved citater, således: (Hansen 1996:33). eller (Hansen 1996:22-35). 3.6 Løse henvisninger som fx (Parsons), (Marx) eller (Luhmann passim) accepteres ikke. 3.7 Man kan forkorte et flerforfatterværk i henvisningen med forkortelsen; et al. fx: (Hansen et al. 1996:33).. I litteraturlisten bør alle forfattere medtages. - 6 -
4 Referencer (dvs. litteraturlisten, der bringes til sidst) 4.1 Generelt: Det ledende princip er at anføre eller fremhæve det, man i forhold til normale biblioteks-systemer skal bruge for at finde eller skaffe referencen selv eller via bibliotekar, og helst i den rækkefølge, man normalt vil gribe sagen an. 1. Der kan kun refereres til skriftligt materiale. Mundtlige udsagn eller interviews kræver præcisering i noter med angivelse af ophavsmand, tid, sted osv. 2. Ved det første navn, dvs. det navn man søger på, nævnes efternavn først og derefter fornavn(e) (evt. forkortet). Det gælder også for førsteforfatteren til et samleværk, hvori man finder en anført artikel. Alle andre navne skrives som de siges, dvs. med fornavne eller forbogstaver først. 3. Rækkefølgen af oplysningerne er følgende: Efternavn, fornavn/forbogstaver, evt. andre navne, redaktion (hvor det er relevant), årstal, titel (i kursiv ved bøger, i anførselstegn ved tidsskrifter og ved bidrag til samleværker, hvor det da er tidsskriftets navn eller samleværkets titel, der kursiveres), herefter trykkested og forlag med kolon imellem. 4. Er referencen på engelsk skrives der and før sidste forfatter (og komma mellem de andre) ligesom der skrives in ved samleværker og (ed.) eller (eds) ved redigerede bøger. Derudover skives navneord som hovedregel med stort (specielt hvis det er amerikanske tekster). 4.2 Eksempler på henvisninger Bøger/monografier: Her kursiveres titlen på bogen, hvorefter der anføres trykkested og forlag. F.eks: Hansen, Erik Jørgen & Bjarne Hjorth Andersen 2000: Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode. København: Hans Reitzels Forlag. Artikler i tidsskrifter: Titlen på artiklen sættes i anførselstegn. Tidsskriftets navn kursiveres. Nummer og årgang skrives i tal adskilt fra tidsskriftets navn med et komma [dvs. uden at skrive Vol. eller Årgang ]. F.eks: Bloch, Charlotte 1994: Skam, stolthed og sociale bånd. Dansk Sociologi, 5, nr. 4: 56-70. Artikler i samleværker/antologier: Generelt kombinerer man retningslinierne for artikler med retningslinierne for bøger. Her er det bogen, der kursiveres, mens artiklens titel sættes i anførselstegn. F.eks: Mortensen, Nils 1990: Normer, i Gundelach, Peter et al. (red.): Sociologi under forandring. København: Gyldendal: 91-124. - 7 -
Betænkninger/rapporter: Her er det ofte en institution, der anføres som forfatter, endda ofte den samme, der optræder som forlag. F.eks: Socialministeriet 1994: Socialpsykiatri mellem system og bruger. 6. rapport. Projekt socialpsykiatri 15-M. København: Socialministeriet. Oplæg/Papers: Her er det arrangementet, der fremhæves (for at andre evt. kan finde frem til kilden, hvis ikke den er i biblioteket). F.eks: Bourdieu, P. 1999: The Craft of Danish Sociology. Paper to the conference: Strategies and Perspectives, The Danish Sociological Association, Copenhagen, December 25-26. Aviser/blade mv. Ved ledere anføres avisens navn som forfatter, årstal og dernæst titel, dato (uden årstal, evt. ved at skrive måned med bogstaver) og sidenummer. F.eks: Information 1997: Forår på Balkan. Leder, d. 6. februar: 5-6 Ved indlæg er det forfatter, år, titel, dato, sidenummer. F.eks: Kuperman, Sofia 1997: I Danmark er jeg ikke født her har jeg hjemme. Information, d. 19. april: 9 4.3 Dokumenter fra Internettet Ved brug af indhold fra internetsider, kan man med fordel bemærke at man har med information fra internettet at gøre, f.eks. Som det fremgår af Servicestyrelsens hjemmeside. Som grundregel refereres i brødteksten til ophavet til den anvendte information, samt årstal, dato og tidspunkt for indholdets offentliggørelse/modificering (hvis muligt). I litteraturlisten tilføjes i øvrigt en beskrivelse af indholdet (herunder overskrift for det refererede) samt fuldstændig http-adresse og besøgstidspunkt. f.eks. 1) Tydelig ophavsperson Henvisning i brødtekst: (Thorning-Schmidt 13/3-2012) Reference i litteraturliste: Thorning-Schmidt, Helle (13/3-2012): Pressemøde den 13.marts 2012, Statsministeriets pressemødearkiv. http://statsministeriet.dk/_p_13632.html (besøgt d.19/3-2012). 2) Blogindlæg Henvisning i brødtekst: (Posner 21/2-2012) - 8 -
Reference i litteraturliste: Posner, Richard (21/2-2010): Double Exports in Five Years?, The Becker-Posner Blog, February 21, 2010. http://uchicagolaw.typepad.com/beckerposner/2010/02/double-exports-infive-years-posner.html (besøgt d.19/3-2012) 3) Kommentar på blogindlæg Henvisning i brødtekst: (Jack 25/2-2010) Reference i litteraturliste: Jack (25/2-2010, 7:03 p.m.): comment on Richard Posner, Double Exports in Five Years?, The Becker-Posner Blog, February 21, 2010. http://uchicagolaw.typepad.com/beckerposner/2010/02/double-exports-in-five-yearsposner.html (besøgt d.19/3-2012) 4) Offentlig instans, foreninger, virksomheder mv. Henvisning i brødtekst: (Københavns Kommune) Reference i litteraturliste: Københavns Kommune: København tradition og udvikling, Fakta om kommunen. http://kk.dk/faktaomkommunen/koebenhavnitalogord/koebenhavntraditionogudvikli ng.aspx (besøgt d.19/3-2012). 5) Wiki Henvisning i brødtekst: (Wikipedia 12/3-2012, kl.01:47) Reference i litteraturliste: Wikipedia (12/3-2012, kl.01:47). Socrates : http://en.wikipedia.org/wiki/socrates (besøgt d.19/3-2012). 5 Eksamensformer I studieordningerne for de sociologiske uddannelser fremgår det hvilke eksamensformer, der er knyttet til hvilke fag eller fagkategorier. Nedenfor præciseres, hvad de mest centrale betegnelser dækker over. 5.1 Pensum eller petitum: Afgørende for eksamensformerne er, om den afgrænsede mængde litteratur, som eksaminationen foregår på baggrund af, i studieordningerne er benævnt pensum eller petitum. En pensum-eksamen er en eksamination på baggrund af litteratur, som er obligatorisk for alle de studerende og fastlagt af underviseren. Ved pensum-eksamen skal den studerende ved eksamenen tage udgangspunkt i fagets pensum i besvarelsen af den af underviseren fastlagte problemstilling. I nogle fag kan der endvidere være et krav om, at den studerende udover det fastlagte pensum selv skal opgive en mængde litteratur, som vedkommende også eksamineres i. Hvor mange sider og hvilke krav, der stilles til den valgfrie litteratur, fastlægger den enkelte underviser. Denne variant af pensum-eksamen findes på nogle fag med eksamensformen mundtlig eksamen med synopsis. En petitum-eksamen er derimod en eksamination på baggrund af litteratur, som den studerende selv frit har sammensat inden for rammerne af henholdsvis de enkelte fagbeskrivelser for bachelorfagene og - 9 -
kursusbeskrivelser for kandidatfagene. Fagbeskrivelserne fremgår af studieordningen, mens kursusbeskrivelserne fremgår af den elektroniske lektionsplan. Petitum-eksamener gælder særligt bachelorprojekter og specialet, men også afløsningsopgaver på både bachelor- og kandidatuddannelsen. I forbindelse med afløsningsopgaver skal den/de studerende være opmærksom på, at selv om der er tale om et frit sammensat petitum, skal der inddrages væsentlige dele af den læste litteratur på faget relevant i forhold til den valgte problemstilling/problemformulering. 5.2 Skriftlige opgaver Ved en skriftlig opgave forstås en opgave, der besvarer et eller flere stillede spørgsmål. Der eksamineres her på baggrund af fagets pensum, dvs. den litteratur, der er fastlagt af underviseren. Anden litteratur kan også inddrages, men den/de studerende bliver primært bedømt i håndtering af pensum. 5.3 Afløsningsopgaver I en afløsningsopgave er det den/de studerende, der selvstændigt udformer og afgrænser en problemstilling inden for fagets rammer på baggrund af et petitum, idet den/de studerende som nævnt skal være opmærksom på at inddrage væsentlige dele af den læste litteratur på faget relevant i forhold til den valgte problemstilling. Hvis den/de studerende er i tvivl om den valgte problemstilling befinder sig inden for fagets rammer, kan underviseren kontaktes med henblik på nærmere afklaring heraf. 5.4 Mundtlig eksamen med synopsis: En synopsis eksamen er en tredelt eksamen, som indeholder en skriftlig synopsis, et mundtligt oplæg og en efterfølgende diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor. Synopsis betyder sammenfattende oversigt. Det er et skriftligt oplæg fra den/de studerende stilet til eksaminator og censor, og synopsen har alene til formål at fungere som oplæg til diskussion i forbindelse med den mundtlige eksamen. En synopsis er at sammenligne med indledningen i en skriftlig opgave. En synopsis er derfor ikke en opgave og inddrages ikke i bedømmelsesgrundlaget. Det er vigtigt, at synopsen rummer en klar problemformulering eller vinkling af pensum. Den afgrænsede problemformulering, som studenten lægger op til at diskutere ved den mundtlige eksamen, skal ligge indenfor rammerne af pensum og bør præsenteres, så den kan sættes i relation til de forskellige hovedsynspunkter eller teoriretninger, der er repræsenteret i pensum. Problemformuleringen kan tage udgangspunkt i både en teoretisk eller empirisk problematik. Synopsen kan udarbejdes i mindre grupper (max 4), men selve den mundtlige eksamination afvikles og karakterbedømmes individuelt. Ved aflevering af en fælles synopsis kan de studerende vælge at lade dette fremgå på forsiden. Den mundtlige eksamination er delt i to: Et mundtligt oplæg, som den studerende har forberedt sig på og en efterfølgende diskussion af problemformuleringen og uddybende spørgsmål. Eksaminationen tager således udgangspunkt i synopsens problemformulering og det mundtlige oplæg, men eksaminator kan eksaminere i hele pensum. Man kan således ikke regne med, at hele eksamen kommer til at dreje sig om synopsen. Omfanget af en synopsis varierer fra fag til fag. - 10 -
Man skal være opmærksom på, at også en synopsis er omfattet af de generelle eksamensbestemmelser, hvad angår forside, omfang, aflevering, bilag samt referencer. Synopsen skal således rumme såvel henvisninger som litteraturliste på samme måde som skriftlige opgaver. 5.5 Integrerede eksamensopgaver Ved integrerede eksamensopgaver mellem et metode- og teorifag er det væsentligt, at opgaven fremstår som en helhed og ikke som to adskilte opgaver. De metodiske betragtninger skal være relevante i forhold til den substantielle/teoretiske problematik, der i øvrigt gøres til genstand for behandling i opgavebesvarelsen. 6 Videnskabelig Redelighed (Eksamenssnyd) Det hedder i Regelsamling for Københavns Universitet vedrørende Disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet om Videnskabelig redelighed, at: 2. Den studerende skal under studiet og eksamener efterleve reglerne om videnskabelig redelighed. Stk. 2. Videnskabelig uredelighed foreligger, når der ved forfalskning, plagiering, fortielse eller på anden måde vildledes om den pågældendes egne indsats eller resultater, eller når en anden studerende bistås hermed. Eksempelvis betragtes manglende kildeafgivelser i skriftlige opgaver som fortielser. Forsøg på at snyde behandles på samme måde som gennemførte snyderier. Stk. 3. Den studerende skal også efterleve andre regler om eksamener. Dette regelgrundlag fordrer, at der ved besvarelse af alle skriftlige opgaver ved brug af litteratur anføres citationstegn ved direkte gengivelse af litteraturuddrag fulgt af henvisning. I fald en tekst parafraseres, skal dette også fremgå ved henvisninger i brødteksten. Dette gør sig også gældende ved brug af andres eller egne tidligere besvarede eksamensopgaver, om end det tilrådes, at dette kun finder sted i meget begrænset omfang. I fald der i forbindelse med udarbejdelse af skriftlige arbejder (inkl. bachelorprojekter og specialer) gøres brug af andres eller egne tidligere skrevne opgaver, skal dette således også fremgå klart ved brug af citationstegn og henvisning til reference. Et konstateret genbrug af litteratur (påberåbt eller ikke påberåbt) i opgavebesvarelsen af andres eller egne tidligere udarbejdede opgavebesvarelser, uden at disse gængse akademiske standarder og regler for korrekt eksamensadfærd er overholdt, vil blive indberettet som eksamenssnyd til fakultetet og i grovere tilfælde til rektor med efterfølgende alvorlige sanktioner. Disse sanktioner strækker sig fra tildeling af advarsel til bortvisning fra universitetet for en begrænset periode eller permanent (jfr. Regler om Disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet ). Tro- og Love Erklæring: Alle skriftlige opgaver inklusive bachelorprojekter og specialer - skal være vedlagt en underskrevet Tro- og Love Erklæring, hvor man står inde for ikke at have forbrudt sig mod reglerne for videnskabelig redelighed. Ved gruppebesvarelser skal der foreligge en underskrevet Tro- og Love Erklæring fra alle gruppens medlemmer. - 11 -
Skriftlige opgaver, der ikke er vedlagt en Tro- og Love Erklæring vil ikke blive bedømt. Blanket til Tro- og Love Erklæring kan afhentes i sekretariatet, på studievejledningen eller downloades fra uddannelseshjemmesiden. - 12 -