Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1
Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning... 5 Overgang til ungdomsuddannelse... 6 Hvad har eleverne lært?... 7 Konklusion... 7 Sprogvurdering 2013... 8 Læseprøve... 9 Standpunkts- og prøvekarakter... 10 Gennemføres den planlagte undervisning?... 14 Lærernes tilstedeværelse og vikardækningen... 15 Elevernes fravær... 20 Konklusion... 20 Folkeskolen fravær... 21 Specialskoler fravær... 22 Hvordan er det sociale miljø?... 23 Termometerundersøgelsen... 23 Konklusion... 23 Overblik... 23 Trivsel... 25 Fagligt Læringsmiljø... 25 Sundhed... 26 Fysiske og æstetiske rammer... 26 Indeklima... 27 Hvad er skolernes fokuspunkter?... 28 Skolernes egne indsatsområder... 28 Side 2
Indledning Børn- og Ungepolitikken Målet er, at alle børn og unge i Kalundborg Kommune sikres et godt børne og ungdomsliv gennem rummelige og inkluderende dag-, skole-, special- og fritidstilbud af indholdsmæssig høj kvalitet. Skolepolitiske mål Kommunalbestyrelsen har med udgangspunkt i Børn- og Ungepolitikken vedtaget en skolepolitik gældende fra skoleåret 2009/10. Skolepolitikken har et særligt fokus på læsning og udeskole. Skolepolitikken udløber med udgangen af skoleåret 2013/14. Kommunalbestyrelsen har fastsat følgende værdier for skolen i Kalundborg Kommune: faglighed, nysgerrighed, tryghed, fællesskab og rummelighed. Målet for kommunalbestyrelsen er, at skolen er ambitiøs og rummelig. Skolens interessenter skal arbejde sammen for at sikre et skolemiljø, der fremmer sundhed, trivsel og høj faglighed. Kommunalbestyrelsen har fastsat følgende indsatsområder: motion, udeskole, rummelighed og læsning. Fremadrettet er fundamentet for de skolepolitiske mål Fremtidens Folkeskole. Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13 Kvalitetsrapporten udarbejdes i henhold til folkeskolelovens 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på Internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. Børn- og Familieudvalget har besluttet, at kvalitetsrapporten har et særligt fokus på elevernes udbytte af undervisningen, elevernes fravær og lærernes gennemførelse af undervisningen. Udvalget har videre vedtaget at modernisere kvalitetsrapporten. I et forsøg på at skabe en bredere behandling af skolernes arbejde med undervisningens kvalitet har Børn- og Familieudvalget besluttet, at hver skole udarbejder en kvalitets-, udviklings- Side 3
og strategiplan. Skolerne udarbejder bagudrettet en resultatrapport, der besvarer udvalgets særlige fokus. Rapporterne udarbejdes i skoleåret 2012/13 for anden gang. Arbejdet med kvalitetsrapporten forestås af en projektgruppe med Fagcenter Småbørn og undervisning som projektleder og tre skoleledere. Styregruppen består af lederen for Pædagogisk udviklingscenter og direktøren for Børn og kultur. Styregruppens anbefalinger fremgår af den samlede konklusion. Målet med kvalitetsrapporten er at skabe et dialogbaseret udviklingsværktøj. Som en del af arbejdet med kvalitetsrapporten gennemfører skolelederne kollegial supervision på indholdet af strategiplanen. Samtalerne er afviklet som gruppesamtaler, hvorved alle rapporter har været til gensidig inspiration. Projektgruppen har forestået og samlet op på samtalerne. Kvalitetsrapporten indeholder ikke oplysninger om skolernes økonomi. Der henvises til skolernes partnerskabsaftaler. Sammenfatning Sammenfatningen bygger på de enkelte afsnit i kvalitetsrapporten. Elevernes faglige udbytte: Resultaterne indikerer, at der er behov for et forsat fælles fagligt fokus på skoleområdet. Kommunalbestyrelsen har valgt at ansætte en matematikkoordinator fra 2013 til styrkelsen af faget. Års - og prøvekarakter er ikke korrigeret for sociale forhold. Samlet set er der en positiv udvikling i resultaterne. Antallet af karakterer under 4.00 er væsentlig mindre. Elevernes fravær: Elevernes gennemsnitlige fravær ligger på landsgennemsnittet. Der er behov for en fastholdelse og udvikling af indsatsen i forhold til elevernes fravær; særligt for elever, der har et højt fravær specifikt og forebyggende. Skolernes gennemførelse af undervisningen: Konklusionen er, at skolerne planlægger og gennemfører undervisningen hensigtsmæssigt, samt at der systematisk vikardækkes. Elevernes undervisningsmiljø: Undervisningsmiljøundersøgelsen viser, at der fortsat er nogle elever, områder, hvor der er brug for en indsats f.eks. i forbindelse med læringsmiljøet. Skolerne kan med fordel inddrage resultaterne i deres fortsatte arbejde med inklusion og værdiregelsæt. Overgangen til ungdomsuddannelse: Det er glædeligt, at så mange unge påbegynder en ungdomsuddannelse. Vedtagelsen af ungestrategien medvirker til et forsat fokus på en positiv udvikling. Især vurderes en positiv effekt af større fokus på overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser. Side 4
Beslutning Side 5
Overgang til ungdomsuddannelse Undervisningspligten ophører efter 9. klasse. Overgangen til ungdomsuddannelse fordelte sig i 2012 på følgende måde: Overgange 9. klasse Skole Elever Ungdomsuddannelse 10. klasse Gymnasium EUD Uoplyst Firhøjskolen 37 92% 51% 22% 19% 0% Svebølle Skole 19 79% 42% 37% 0% 0% Gørlev Skole 18 79% 47% 32% 0% 0% Kirke-Helsinge Skole 21 76% 52% 24% 0% 0% Hvidebækskolen 42 91% 30% 44% 16% 0% Høng Skole 63 84% 56% 28% 0% 9% Nyrupskolen 41 100% 39% 49% 12% 0% Rynkevangskolen 59 83% 63% 20% 0% 0% Skolen på Herredsåsen 79 95% 57% 38% 0% 0% Kathøj 19 30% 0% 0% 30% 25% Specialcenter Sigrid Undset 6 100% 100% 0% 0% 0% Overgange 10. klasse Skolen på Herredsåsen 137 80% 46% 34% 15% Kilde UNI-C. Hensynet til elevernes anonymitet betyder, at observationer under 3 ikke er medtaget i opgørelsen. Det er årsagen til, at summen af de sidste fire kolonner ikke er 100, samt at et meget stort antal elever på Kathøjskolen er markeret som uoplyst. De fleste elever påbegynder en ungdomsuddannelse efter undervisningspligtens ophør eller fortsætter i 10. kl. Erfaringerne fra kommunens tværfaglige ungeteam (TUT) er, at en del unge falder fra omkring efterårsferien. Gennem en målrettet indsats lykkes det at fastholde de unge i ungdomsuddannelse indtil grundforløbets afslutning. Ungdommens Uddannelsesvejledning udarbejder mere detaljerede statistikker med detaljerede oplysninger om de unges til og fravalg. Erfaringerne fra Tværfagligt Ungeteam viser, at unge med personlige problemer har særligt behov for støtte. Den netop vedtagne ungestrategi understøtter et forsat og udbygget fokus på overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse. Side 6
Hvad har eleverne lært? Elevernes udbytte af undervisningen måles gennem nationale test, kommunale test, skolernes egen evaluering af undervisningen og karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve. Erfaringerne med de nationale test er, at de i højere og højere grad anvendes i lærernes evaluering af undervisningen og i dialogen med forældrene. Ligesom de indgår i ledelsens dialog med sine teams; og lærernes løbende evaluering. Elevernes resultater måles i et interval fra 0 100 med 50 som gennemsnit. Normalt fordeler eleverne (skolerne) sig i en pukkel omkring gennemsnit. I bemærkningerne under faget er der sammenlignet med skoleåret 2010/11 Landsgennemsnittet i dansk i ottende klasse er 59. Resultatet i Kalundborg Kommune er lige under gennemsnit med en betydelig variation. Der er ingen forskel mellem de to skoleår. Landsgennemsnittet i matematik i sjette klasse er 57. Resultatet i Kalundborg er betydeligt under gennemsnittet med en betydelig variation. Resultatet i skoleåret 2012/13 er udtryk for et svagt fald. Landsgennemsnittet i engelsk i syvende klasse er 57. Resultatet i Kalundborg er betydeligt under gennemsnittet med en betydelig variation. Der er ingen forskel mellem de to skoleår. Landsgennemsnittet i fysik/kemi i ottende klasse er 55. Resultatet i Kalundborg er lig landsgennemsnittet med en betydelig variation. Samlet set er der en positiv udvikling i forhold til forrige skoleår. Landsgennemsnittet i biologi er 51. Resultatet i Kalundborg er lig landsgennemsnittet med en betydelig variation. Der er ingen forskel mellem de to skoleår. Landsgennemsnittet i geografi er 50. Resultatet i Kalundborg er lige under landsgennemsnittet med en betydelig variation. Der er ingen forskel mellem de to skoleår. I kvalitetsrapporten i Kalundborg Kommune er det fravalgt at få årskaraktererne korrigeret for sociale indikatorer. Karaktererne viser derfor realbilledet af det faglige niveau. Konklusion Resultaterne indikerer, at der er behov for et forsat fagligt samarbejde på tværs af skolerne. Kommunalbestyrelsen har valgt at ansætte en matematikkoordinator fra 2013 til styrkelsen af faget. Års - og prøvekarakterer er ikke korrigeret for sociale forhold. Samlet set vurderes resultaterne i prøver og test som værende i en positiv udvikling. Side 7
Sprogvurdering 2013 Sprogvurderingen gennemføres i børnehaveklassen. Vurderingen i dette skoleår viser, at børnenes forudsætninger for læsning gennemsnitligt er tæt på landsnormen. 84% i generel indsats mod landsnormens 85%. Der er dog en tendens til større vanskeligheder blandt de svageste. 7,9 % mod landsnormens 5 %. Særlig indsats Fokuseret indsats General indsats Kalundborg kommune Norm 7.90% 5% 8,1% 10% 84% 85% Side 8
Læseprøve Testen bliver gennemført i første klasse. Testen er i skoleåret 2012/13 gennemført 2 3 måneder for sent på grund af en teknisk fejl hos forlaget, der udgiver testene. Automatisering er højeste niveau. Testen viser, at eleverne har knækket koden, men er langsomme læsere. Resultatet vurderes derfor positivt. Tabellen viser læseudviklingen og udviklingen skal læses fra venstre mod højre. Side 9
Standpunkts- og prøvekarakter I skolernes resultatrapport er der oplysninger om årene 2010, 2011, 2012 og 2013. Samlet set er der fremgang i resultaterne. Karaktergennemsnit for skoleåret 2012/13 standpunktskarakter Bundne prøvefag Dansk Engelsk Matematik Fysik/kemi Naturfag Læsn. Retskr. Skr. Orden Mundt. Mundt. Mundt. Færdigh Problem. Prak./mund. Prak./mund. Nyrupskolen 7.15 8.31 5.97 6.50 6.6 6.74 8.02 6.94 5.95 Rynkevangskolen 7.74 7.24 7.15 6.70 6.59 4.41 6.07 4.74 5.63 Skolen på Herredsåsen 7.13 7.13 7.94 7.24 6.94 6.33 7.38 6.58 6.89 Hvidebækskolen 5.88 4.84 4.88 3.68 4.57 4.22 4.48 4.35 4.00 Svebølle Skole 5.84 5.52 5.40 6.08 5.12 4.20 6.60 5.04 6.00 Firhøjskolen 4.15 4.50 4.55 4.80 5.05 5.55 5.30 4.90 3.90 Gørlev Skole 6.38 5.43 5.26 6.82 6.41 5.17 5.96 5.54 5.86 Kirke Helsinge Skole 6.62 5.14 5.71 6.14 7.33 5.38 5.62 6.62 7.86 Kathøj 6.00 5.27 3.00 5.2 4.55 3.00 4.27 2.53 2.86 Høng Skole 6.88 6.09 6.01 7.08 6.21 5.19 5.65 5.55 6.19 Prøvefag til udtræk Engelsk Tysk Fransk Kristendomsk. Historie Samfundsfag Skriftligt Skr. Mundt. Skr. Mundt. Mundt. Mundt. Pr. mundt. Nyrupskolen 7.37 7.40 6.65 5.82 5.27 6.92 5.16 6.33 Rynkevangskolen 6.54 5.64 4.95 5.67 6.22 6.07 Skolen på Herredsåsen 6.73 6.88 5.86 5.77 5.31 7.06 6.61 5.66 Hvidebækskolen 4.78 4.75 3.45 3.65 4.22 4.00 Svebølle Skole 5.56 4.74 4.35 2.32 6.12 3.16 Firhøjskolen 5.20 3.88 4.13 5.05 4.35 4.60 Gørlev Skole 5.71 7.67 6.67 6.73 6.68 7.00 Kirke Helsinge Skole 9.05 6.43 6.19 5.71 7.19 7.52 Kathøj 4.27 4.00 2.73 3.27 3.40 Høng Skole 6.32 4.76 3.91 6.13 5.47 5.16 5.99 5.95 Side 10
Prøvefag til udtræk Fysik/kemi Skriftligt Geografi Skriftlig Biologi Skriftlig Obl. projektopg. Nyrupskolen 7.02 8.66 Rynkevangskolen 4.61 5.87 Skolen på Herredsåsen 7.43 6.25 Hvidebækskolen 5.17 5.88 Svebølle Skole 4.40 6.96 Firhøjskolen 5.70 5.15 Gørlev Skole 5.68 7.59 Kirke Helsinge Skole 6.81 6.90 Kathøj 2.67 3.64 Høng Skole 6.47 6.44 Kilde : UNI-C Side 11
Karaktergennemsnit for skoleåret 2012/13 prøvekarakter Bundne prøvefag Dansk Engelsk Matematik Fysik/kemi Naturfag Læsn. Retskr. Skr. Orden Mundt. Mundt. Mundt. Færdigh Problem. Prak./mund. Prak./mund. Nyrupskolen 7.42 7.97 6.90 7.35 7.49 6.82 8.23 7.6 7.98 Rynkevangskolen 5.10 4.98 6.49 7.33 6.49 6.17 5.86 4.47 5.43 Skolen på Herredsåsen 6.60 6.44 7.15 8.03 7.46 6.80 7.55 6.22 7.71 Hvidebækskolen 5.55 4.82 5.13 5.61 5.57 5.50 4.45 7.00 Svebølle Skole 6.08 5.00 5.92 5.6 4.28 6.21 5.00 5.28 Firhøjskolen 4.50 3.89 4.72 5.94 7.78 6.22 5.67 4.00 Gørlev Skole 6.65 5.43 5.26 6.82 6.41 5.78 5.13 4.95 Kirke Helsinge Skole 6.76 4.86 5.62 6.05 7.86 7.05 5.86 5.19 7.38 Kathøj 4.62 3.62 4.33 7.33 9.40 1.67 5.36 3.43 8.50 Høng Skole 5.85 5.60 6.69 6.58 6.26 5.74 5.13 5.08 5.66 Prøvefag til udtræk Engelsk Tysk Fransk Kristendomsk. Historie Samfundsfag Skriftligt Skr. Mundt. Skr. Mundt. Mundt. Mundt. Pr. mundt. Nyrupskolen 6.28 8.67 7.67 9.95 Rynkevangskolen 5.79 5.48 Skolen på Herredsåsen 7.00 7.18 6.77 Hvidebækskolen 6.70 Svebølle Skole 4.64 Firhøjskolen 7.73 Gørlev Skole 7.90 Kirke Helsinge Skole 6.86 Kathøj 8.20 Høng Skole 4.38 2.00 6.38 6.59 7.00 Side 12
Prøvefag til udtræk Fysik/kemi Skriftligt Geografi Skriftlig Biologi Skriftlig Obl. projektopg. Nyrupskolen 8.41 8.00 7.23 Rynkevangskolen 5.81 6.69 Skolen på Herredsåsen 8.67 7.81 7.08 Hvidebækskolen 5.43 6.04 Svebølle Skole 5.00 5.96 Firhøjskolen 5.00 5.64 Gørlev Skole 7.00 7.90 Kirke Helsinge Skole 8.05 Kathøj Høng Skole 5.42 5.91 8.65 Kilde : UNI-C Side 13
Gennemføres den planlagte undervisning? Skolerne planlægger normalt undervisningen for et år ad gangen (skema næste side). En del af dansk skoletradition er, at undervisningen gennemføres af den lærer, der har fået tildelt timerne ved skoleårets begyndelse, samt at læreren har linjefag eller tilsvarende kvalifikationer som faglig baggrund. Konklusionen er, at skolerne planlægger og gennemfører undervisningen, samt at der i et fornuftigt omfang vikardækkes. Side 14
Lærernes tilstedeværelse og vikardækningen Antal timer læst efter planen Vikardækket Planlagte timer med linjefag Skoler % % % Buerup 93 100 87 Tejbjerg 98 100 73 Sigrid Undset 100 100 Svallerup 87 13 50 Kathøjskolen 97 100 50 Firhøjskolen 86 87 71 Gørlev 88 85 87 Hvidebæk 91 100 82 Høng 88 68 80 Kirke Helsinge 92 100 84 Løve Ørslev 88 100 84 Nyrupskolen 92 100 94 Raklev skole 94 93 88 Rynkevang 93 65 95 Rørby 94 100 50 Røsnæs 99 0 81 Sejerø 93 97 72 SPH 91 93 87 Svebølle 86 87 95 Tømmerup 93 115 91 Årby 92 100 84 Kommune 92 85 80 Side 15
Diagram 120 Antal timer læst efter planen 100 80 60 40 20 0 Side 16
120 Planlagte timer med linjefag 100 80 60 40 20 0 Side 17
120 Antal timer læst efter planen 100 80 60 40 20 0 Side 18
120 Planlagte timer med linjefag 100 80 60 40 20 0 Side 19
Elevernes fravær Det er dokumenteret, at elevernes tilstedeværelse i undervisningen forøger deres chancer for at gennemføre en uddannelse. Sundhedsplejen har oplyst, at et årligt fravær på fem dage er en lægefaglig tommelfingerregel, hvor fraværet typisk er højere i indskolingen end i udskolingen. Ministeriet for Børn og Undervisning oplyser på deres hjemmeside, at elever i Danmark er fraværende i 12 dage. 7½ dag er sygdom, 3 dage med tilladelse og 1,5 uden tilladelse. 11 skoler (inkl. Specialskoler) har et fravær, der er højere end landsgennemsnittet. Fraværet er opdelt i folkeskoler og specialskoler. Fraværet er angivet i antal dage pr. elev. En del af fraværet skyldes elever med et meget højt fravær. Fravær er et aftalt fokusområde. Der er bevilliget midler fra udviklingspuljen til en særlig indsats på Rynkevang Skolen, Firhøjskolen og Svebølle Skole. Konklusion Der er behov for en forsat indsats for at nedbringe elevernes fravær specifikt mod enkelte elever og forebyggende. Side 20
Folkeskolen fravær 18 16 14 12 10 8 6 Total Sygdom Ekstra fri Ulovligt 4 2 0 Side 21
Specialskoler fravær 20 18 16 14 12 10 8 Total Sygdom Ekstra fri Ulovligt 6 4 2 0 Skoler Svallerup Tejbjerg Sigrid Undset Kathøj Side 22
Hvordan er det sociale miljø? Skolerne skal, efter bekendtgørelse om god ro og orden, arbejde med værdiregelsæt. Formålet er at skabe gode rammer for elevernes undervisningsmiljø. Skolelederen har ansvaret for, at der hvert tredje år udarbejdes en undervisningsmiljøvurdering. Termometerundersøgelsen Dansk Center for Undervisningsmiljø har gennem flere år tilbudt alle skoler en spørgeskemaundersøgelse til belysning af undervisningsmiljøet. Spørgeskemaundersøgelsen blev i 2013 opdateret. Det er derfor ikke muligt at sammenholde med tidligere år. Skemaerne er på de følgende sider. Alle skoler har gennemført undersøgelsen. Der indgår 3695 besvarelser i undersøgelsen ud af 4512 mulige. Det er især de små elever, der ikke har gennemført undersøgelsen. Undersøgelsen gennemføres hvert år. Konklusion Undersøgelsen viser, at det kunne være hensigtsmæssigt med et strategisk initiativ i forhold til arbejdet med elevernes undervisningsmiljø. Med udgangspunkt i undersøgelsen og intentioner i folkeskolereformen bliver der iværksat strategiske initiativer. Overblik Undersøgelsen har fem primære fokusområder. Trivsel, læringsmiljø, sundhed, rammer og indeklima. Den røde kurve markerer resultatet. Sundhed har den højeste score. Fagligt læringsmiljø den laveste. Side 23
Trivsel Indeklima Fagligt læringsmiljø Fysiske og æstetiske rammer Sundhed Side 24
Trivsel Gns Trivsel - total 4, 2 54 22 17 2 5 Er du glad for at gå i skole 4, 1 42 34 21 2 Klassen og venskaber 4, 2 47 26 23 22 Tryghed 4, 4 62 2 1 12 4 2 Mobning og alvorligt drilleri 4, 1 66 7 11 2 14 Lærer-elev relationer 4, 2 54 21 18 2 5 0 % 25 % 50 % 75 % 100 % Meget positiv Positiv Neutral Mindre positiv Negativ Fagligt Læringsmiljø Gns Fagligt læringsmiljø - total 3, 7 31 23 35 6 6 Motivation 3, 9 38 24 32 4 3 Timerne og undervisningen 3, 0 16 14 40 13 16 Faglig læring 4, 0 39 30 27 2 Faglig evaluering og vejledning 3, 7 29 23 40 4 4 0 % 25 % 50 % 75 % 100 % Meget positiv Positiv Neutral Mindre positiv Negativ Side 25
Sundhed Gns Sundhed - total 4, 4 66 1 5 14 4 Helbred og velbefindende 4, 2 54 23 18 2 3 Fravær og fritid 4, 4 68 21 4 2 5 Kost og bevægelse 4, 5 76 20 3 0 % 25 % 50 % 75 % 100 % Meget positiv Positiv Neutral Mindre positiv Negativ Fysiske og æstetiske rammer Gns Fysiske og æstetiske rammer - total 3, 9 4 7 14 2 5 6 8 Klassen 3, 5 33 12 32 12 10 Skolens generelle indearealer 3, 7 32 26 27 5 9 Skolens udearealer 4, 5 76 20 3 Generelt indtryk af skolen (mellemtrin og 3, 4 udskoling) 12 30 44 10 3 Sikkerhed 4, 3 82 2 15 0 % 25 % 50 % 75 % 100 % Meget positiv Positiv Neutral Mindre positiv Negativ Side 26
Indeklima Gns Indeklima - total 3, 8 34 29 22 7 8 Støj 3, 6 30 24 32 6 8 Lys 4, 1 44 37 10 4 4 Luft 3, 7 32 29 26 8 6 Temperatur 3, 6 32 27 20 9 12 0 % 25 % 50 % 75 % 100 % Meget positiv Positiv Neutral Mindre positiv Negativ Side 27
Hvad er skolernes fokuspunkter? Alle skoler arbejder målrettet med LP og inklusion. Skolerne beskriver arbejdet med LP som optakten til arbejdet med inklusion. Det betyder, at skolerne som indsatsområde i skoleåret 2012/13 arbejder intensivt med inklusion af flere elever. Skolerne tilrettelægger deres arbejde på forskellig vis. Alle skoler arbejder med klasserumsledelse. Nogle skoler har fokus på arbejdet med værdier både blandt personale og elever. Hvilket sprog anvender man indbyrdes og i relationen barn voksen. Andre arbejder med undervisningsdifferentiering som løftestang. Et øget fokus på individuel tilrettelæggelse af undervisningen. Indsatsen i forhold til elevernes fremmøde er blevet opprioriteret. Elevernes deltagelse i undervisningen ses klart som værende en del af fastholdelses politikken. Forudsætningen for at gennemføre en ungdomsuddannelse har en klar baggrund i en stabil mødefrekvens i folkeskolen. Arbejdet er beskrevet i skolernes resultatrapporter. Skolernes egne indsatsområder Skolerne har prioriteret arbejdet med de centrale indsatsområder, og har i et vist omfang fravalgt egne udviklingsprojekter. I henhold til lov om folkeskolen skal skolelederen sikre, at undervisningen rummer udfordringer for eleverne. Grundlæggende betyder det, at undervisningen skal være varieret og tilpasset den enkelte elev. Informationssamfundet stiller flere læringsresurser til rådighed. Det giver både store muligheder og udfordringer. Skolernes rapporter viser, at man er i gang med at udvikle undervisningen med udgangspunkt i begge udfordringer. Side 28