Folkeskolen Kvalitetsrapport

Transkript

1 Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2012 Fagligt center Småbørn og Undervisning Side 1

2 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2011/ Sammenfatning/Indstilling... 3 Beslutning... 4 Ungdomsuddannelse... 5 Hvad har eleverne lært?... 6 Konklusion... 6 Standpunkts- og prøvekarakter... 7 Gennemføres den planlagte undervisning?... 9 Lærernes tilstedeværelse og vikardækningen Elevernes fravær Konklusion Folkeskolen fravær Specialskoler fravær Hvordan er det sociale miljø? Termometerundersøgelsen Konklusion Generel tilfredshed Klassen og kammeraterne Mobning Undervisningen Hvad er skolernes fokuspunkter? Skolepolitikken Skolernes egne indsatsområder Side 2

3 Indledning Børn- og Ungepolitikken Målet er, at alle børn og unge i Kalundborg Kommune sikres et godt børne og ungdomsliv gennem rummelige og inkluderende dag-, skole-, special- og fritidstilbud af indholdsmæssig høj kvalitet. Skolepolitiske mål Kommunalbestyrelsen har med udgangspunkt i Børn og Ungepolitikken vedtaget en skolepolitik gældende fra skoleåret 2009/10. Kommunalbestyrelsen har fastsat følgende værdier for skolen i Kalundborg Kommune: faglighed, nysgerrighed, tryghed, fællesskab og rummelighed. Målet for kommunalbestyrelsen er, at skolen er ambitiøs og rummelig. Skolens interessenter skal arbejde sammen for at sikre et skolemiljø, der fremmer sundhed, trivsel og høj faglighed. Kommunalbestyrelsen har fastsat følgende indsatsområder: motion, udeskole og skoletjeneste, rummelighed og læsning. Kvalitetsrapporten skoleåret 2011/12 Børn og Familie udvalget har besluttet, at kvalitetsrapporten i 2012 har et særligt fokus på elevernes udbytte af undervisningen, elevernes fravær og lærernes gennemførelse af undervisningen. Udvalget har videre vedtaget at modernisere kvalitetsrapporten. I et forsøg på at skabe en bredere debat om skolernes arbejde med undervisningens kvalitet har udvalget besluttet, at hver skole fremadrettet udarbejder en kvalitets-, udviklings- og strategiplan. Skolerne udarbejder bagudrettet en resultatrapport, der besvarer udvalgets særlige fokus. Målet med kvalitetsrapporten er at skabe et dialogbaseret udviklingsværktøj. Som en del af arbejdet med kvalitetsrapporten gennemfører skolelederne derfor kollegial supervision på indholdet af strategiplanen. Arbejdet hermed afrapporteres til udvalget i skoleåret 2012/13. Kvalitetsrapporten indeholder ikke oplysninger om skolernes økonomi. Der henvises til skolernes partnerskabsaftaler. Arbejdet med kvalitetsrapporten forestås af en projektgruppe bestående af Fagcenter Småbørn/undervisning (projektleder), skoleledere og personalerepræsentanter. Sammenfatning/Indstilling Elevernes fravær er for højt. Der er behov for en fastholdelse og udvikling af indsatsen i forhold til elevernes fravær. Elevernes faglige udbytte skal hæves. En fælles kommunal indsats kunne være sikring af de faglige vejlederes arbejde og uddannelse herunder uddannelse af vejledere i matematik understøttet af etableringen af faglige fællesskaber i lighed naturfagsindsatsen. Undervisningsmiljøundersøgelsen viser, at nogle elever ikke er trygge ved deres skolegang. Skolerne kunne med fordel inddrage dette resultat i deres arbejde med inklusionen og værdiregelsættet. Side 3

4 Beslutning Side 4

5 Ungdomsuddannelse Undervisningspligten ophører efter 9. klasse. Eleverne fordelte sig i 2011 på følgende måde: Serie 1 Serie 2 Serie 3 Serie 4 Serie 4 Antal elever - Kompetencegivende ungdomsuddannelse inkl. 10. klasse Antal elever Gymnasiet Antal elever klasse Antal elever EUD Uoplyste elever Fordeling % Serie1 Serie2 Serie3 Serie4 Serie5 De fleste elever påbegynder en ungdomsuddannelse efter undervisningspligtens ophør eller fortsætter i 10. kl. Erfaringerne fra kommunens tværfaglige ungeteam (TUT) er, at en del unge falder fra omkring efterårsferien. Gennem en målrettet indsats lykkes det at fastholde de unge i ungdomsuddannelse indtil grundforløbets afslutning. Den årlige rapport fra Ungdommens Uddannelsesvejledning er bilag til kvalitetsrapporten og indeholder detaljerede oplysninger om de unges valg og fra. Beretningen fra det tværfagl ige team belyser problemstillingen med unge, der har behov for støtte til at komme i gang med en uddannelse. Side 5

6 Hvad har eleverne lært? Elevernes udbytte af undervisningen måles gennem nationale test, kommunale test, skolernes egen evaluering af undervisningen og karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve. Kalundborg Kommune har vedtaget en kommunal testplan for læsning. Testplanen er ikke implementeret endeligt, da en del test er under revision. Erfaringerne med de nationale test er, at de i højere og højere grad anvendes i lærernes evaluering af undervisningen og i dialogen med forældrene. Ligesom de indgår i ledelsens dialog med sine teams; og lærernes løbende evaluering. Elevernes resultater måles et interval fra med 50 som gennemsnit. Normalt fordeler eleverne (skolerne) sig lige omkring gennemsnittet. Resultaterne for skolerne i Kalundborg fordeler sig enten over og eller under gennemsnittet. I kvalitetsrapporten er det fravalgt at få karaktererne korrigeret for sociale indikatorer. Rapporten indeholder derfor ikke målinger af undervisningens effekt. Konklusion Resultaterne indikerer, at der er behov for et forsat fagligt samarbejde på tværs af skolerne. Ansættelse af faglige vejledere bør overvejes udvidet til flere fag fx matematik. Ligesom det bør overvejes at indarbejde sociale indikatorer i rapporten for at belyse undervisningens effekt. Side 6

7 Standpunkts- og prøvekarakter Karaktergennemsnit for skoleåret 2011/12 prøvekarakter Bundne prøvefag Dansk Engelsk Matematik Fysik/kemi Naturfag Læsn. Retskr. Skr. Orden Mundt. Mundt. Mundt. Færdigh Problem. Prak./mund. Prak./mund. Nyrupskolen 7,72 8,77 5,93 5,33 6,91 6,58 8,26 7,49 6,05 Rynkevangskolen 5,32 5,29 5,15 4,28 6,87 7,26 5,74 4,79 7,28 Skolen på Herredsåsen 6,41 6,39 5,41 5,18 7,25 7,26 6,87 6,17 5,94 Hvidebækskolen 7,00 6,83 5,05 4,60 6,93 7,12 7,09 6,50 4,48 Svebølle Skole 4,45 4,94 4,78 4,44 5,66 4,74 5,87 5,84 3,84 Firhøjskolen 6,73 5,30 6,17 5,43 7,50 6,52 5,68 5,55 3,73 Gørlev Skole 4,10 4,81 4,33 4,38 4,81 6,06 6,57 5,62 6,20 Kirke Helsinge Skole 6,63 6,26 4,53 4,89 7,00 6,21 7,42 6,47 7,00 Høng Skole 5,88 6,14 6,05 5,26 7,34 7,50 6,56 6,23 6,81 Prøvefag til udtræk Engelsk Tysk Fransk Kristendomsk. Historie Samfundsfag Skriftligt Skr. Mundt. Skr. Mundt. Mundt. Mundt. Pr. mundt. Nyrupskolen 7,10 7,45 Rynkevangskolen 6,83 5,11 7,31 Skolen på Herredsåsen 6,09 4,81 7,36 Hvidebækskolen 10,00 5,89 7,29 Svebølle Skole 6,43 4,88 Firhøjskolen 6,06 7,15 5,8 Gørlev Skole 5,40 Kirke Helsinge Skole 7,00 Høng Skole 2,50 2,20 7,46 7,60 Side 7

8 Prøvefag til udtræk Fysik/kemi Geografi Biologi Obl. projektopg. Skriftligt Skriftlig Skriftlig Nyrupskolen 8,00 7,95 7,90 Rynkevangskolen 6,00 6,17 7,34 Skolen på Herredsåsen 5,40 6,80 7,11 Hvidebækskolen 8,00 5,91 6,12 Svebølle Skole 4,94 4,79 4,93 Firhøjskolen 4,88 6,54 6,18 Gørlev Skole 5,81 5,88 Kirke Helsinge Skole 6,26 7,50 Høng Skole 5,43 5,58 8,00 Kilde : UNI-C I skolernes resultatrapport er der oplysninger om årene 2009, 2010, 2011 og Side 8

9 Gennemføres den planlagte undervisning? Skolerne planlægger normalt undervisningen for et år ad gangen (Skema næste side). En del af dansk skoletradition er, at undervisningen gennemføres af den lærer, der har fået tildelt timerne ved skoleårets begyndelse, samt at læreren har linjefag eller tilsvarende kvalifikationer som faglig baggrund. Kvalitetsrapporten indeholder en opgørelse over gennemførelsen af undervisningen, vikar- og linjefagsdækningen. Der er stadigvæk forskelle i skolernes indberetningspraksis. Konklusionen er, at skolerne planlægger og gennemfører undervisningen, samt at der i et fornuftigt omfang vikardækkes. Side 9

10 Lærernes tilstedeværelse og vikardækningen Antal timer læst efter planen Vikardækket Planlagte timer med linjefag Skoler % % % Buerup Tejbjerg Sigrid Undset Svallerup Kathøjskolen Firhøjskolen Gørlev Hvidebæk Høng Kirke Helsinge Løve Ørslev Nyrupskolen Raklev skole Rynkevang Rørby Røsnæs Sejerø SPH Svebølle Tømmerup Årby Kommune Side 10

11 Elevernes fravær Det er dokumenteret, at elevernes tilstedeværelse i undervisningen forøger deres chancer for at gennemføre en uddannelse. Sundhedsplejen har oplyst, at et årligt fravær på fem dage er en lægefaglig tommelfingerregel, hvor fraværet typisk er højere i indskolingen end i udskolingen. Ministeriet for Børn og Undervisning oplyser på deres hjemmeside, at elever i Danmark er fraværende i 12 dage. 7½ dag er sygdom, 3 dage med tilladelse og 1,5 uden tilladelse. 11 skoler (inkl. Specialskoler) har et fravær, der er højere end landsgennemsnittet. Fraværet er opdelt i folkeskoler og specialskoler. Fraværet er angivet i antal dage pr. elev. En del af fraværet skyldes elever med et meget højt fravær. Konklusion Der er behov for en forsat indsats for at nedbringe elevernes fravær specifikt mod enkelte elever og forebyggende. Side 11

12 Folkeskolen fravær Total Sygdom Ekstra fri Ulovligt Side 12

13 Specialskoler fravær Total Sygdom Ekstra fri 10 Ulovligt 5 0 Skoler Svallerup Tejbjerg Sigrid Undset Kathøj Side 13

14 Hvordan er det sociale miljø? Skolerne skal, efter bekendtgørelse om god ro og orden arbejde med værdiregelsæt. Formålet er at skabe gode rammer for elevernes undervisningsmiljø. Skolelederen har ansvaret for, at der hver tredje år udarbejdes en undervisningsmiljøvurdering. Termometerundersøgelsen Dansk Center for Undervisningsmiljø har gennem flere år tilbudt alle skoler en spørgeskemaundersøgelse til belysning af undervisningsmiljøet (Skema næste side). Resultatet opgøres på en skala fra 1 10, hvor 10 er den højeste vurdering. I optællingen er der indbygget krydsreferencer for at validere datagrundlaget. Landsresultatet er medtaget til sammenligning. Sejerø skole har anvendt undersøgelsen, men er ikke medtaget, da der skal være mere end 20 respondenter. I kvalitetsrapporten er medtaget fire emner: Generel tilfredshed Klassen og kammeraterne Mobning Undervisningen Alle spørgsmål findes på Specialskolerne har ikke anvendt undersøgelsen. Konklusion Undersøgelsen viser, at det kunne være hensigtsmæssigt med et strategisk initiativ i forhold til arbejdet med elevernes undervisningsmiljø. Side 14

15 Generel tilfredshed Spørgsmålene i denne kategori handler om glæde og tilfredshed. Er du tryg ved klassen? Glæder du dig til at komme i skole? Mange af kommunens skoler ligger under gennemsnittet. 8,2 8 7,8 7,6 7,4 7,2 7 Serie1 6,8 Side 15

16 Klassen og kammeraterne Spørgsmålene i denne kategori handler om venskab og venner i klassen, samt elevernes sprog overfor hinanden. De fleste skoler ligger under landsgennemsnittet. 8,4 8,2 8 7,8 7,6 7,4 7,2 7 6,8 6,6 Serie1 Side 16

17 Mobning Spørgsmålene handler om lærernes viden om mobning og deres indgriben overfor mobning. Der spørges indtil om den enkelte elev har været udsat for mobning. De fleste skoler ligger under landsgennemsnittet. 8 7,8 7,6 7,4 7,2 7 6,8 6,6 6,4 6,2 6 Serie1 Side 17

18 Undervisningen Spørgsmålene handler om krav til eleverne og lærernes forventninger og viden om den enkelte elev. De fleste skoler ligger på eller over landsgennemsnittet. 6,2 6 5,8 5,6 5,4 5,2 5 Serie1 Side 18

19 Hvad er skolernes fokuspunkter? Alle skoler arbejder målrettet med LP og inklusion. Skolerne beskriver arbejdet med LP som optakten til arbejdet med inklusion. Det betyder at skolerne som indsatsområde i skoleåret 2012/13 arbejder intensivt med inklusion af flere elever. Skolerne tilrettelægger deres arbejde på forskellig vis. Nogle skoler har fokus på arbejdet med værdier både blandt personale og elever. Hvilket sprog anvender man indbyrdes og i relationen barn voksen. Andre arbejder med undervisningsdifferentiering som løftestang. Et øget fokus på individuel tilrettelæggelse af undervisningen. De fleste skoler arbejder i spændvidden mellem de to yderpunkter. Indsatsen i forhold til elevernes fremmøde er blevet opprioriteret. Elvernes deltagelse i undervisningen ses klart som værende en del af fastholdelses politikken. Forudsætningen for at gennemføre en ungdomsuddannelse har en klar baggrund i en stabil mødefrekvens i folkeskolen. Arbejdet er beskrevet i skolernes resultatrapporter. Skolepolitikken Skolepolitikken har en særlig indsats i forhold til læseindsatsen. Alle skoler arbejder og beskriver en allerede igangværende indsats med anvendelse af læsevejledere mv. Den sidste kommunale registrering af testpraksis fandt sted i skoleåret Læseprøveresultater for Kalundborg Kommune Test A + B C øvrige Deltagere 1. kl. OS % 15 % 6 % 366 Landsplan OS 64 77,40 % 12 % 10,50 % 2. kl. OS % 20 % 13 % 322 Landsplan OS ,50 % 13,20 % 12,30 % 3. kl. SL % 14 % 6 % 345 Landsplan SL 60 83,10 % 10.9 % 6 % 4. kl. SL % 17 % 16 % 350 Landsplan SL 40 71,80 % 14,90 % 13,30 % A betegner elever, der har brudt læsekoden og læser med aldersvarende tempo og indholdsforståelse. B elever har brudt koden men læser for langsomt og har vanskeligheder med forståelsen. C er elever der ikke har brudt koden. Eleverne i Kalundborg Kommune er, hvad der kategoriseres som langsomme begyndere. Restgruppen med vanskeligheder er større end landsgennemsnittet. Læsning som indsatsområde må derfor fastholdes og udbygges med en fast kommunal registrering af testresultaterne. Side 19

20 Motion er en del af undervisningen, mens arbejdet med temaet Udeskole i år ikke har været omdrejningspunktet på mange skoler. Skolernes egne indsatsområder Skolerne arbejder meget med de centrale indsatsområder, hvorfor arbejdet med egne ikke har samme vægt som tidligere. Digitaliseringen af skolen skaber stadigvæk udfordringer både af teknisk og pædagogisk art. Skolernes trådløse netværk er ikke tidssvarende. Det er iværksat en fælles kommunal indsats til forbedring af it-strukturen. Fagligt stiller man krav om at undervisningen er mere varieret. Didaktisk betegner man det Blended Learning, som er et udtryk for, at undervisningen i dag rummer flere indholdskanaler i modsætning til tidligere. Informationsmængden og den nemme tilgang rummer store udfordringer i forbindelse med forberedelsen af undervisningen. Side 20