Folkeskolen Kvalitetsrapport

Transkript

1 Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2014 Fagcenter Småbørn og Undervisning Side 1

2 Indhold Indledning... 3 Den nationale folkeskolereform... 3 Lokale målsætninger... 3 Skolernes resultatmål... 4 Konklusion og fremtidige indsatsområder... 4 Reform af folkeskolen - skolernes strategi- og handleplaner... 6 Elevernes faglige resultater... 9 Testresultater for dansk og matematik:... 9 Dansk... 9 Matematik Årskarakterer og årsprøver Lærernes gennemførelse af undervisningen Elevernes fravær Folkeskolen fravær Trivselsundersøgelsen Overblik Trivsel Fagligt læringsmiljø Sundhed Fysiske og æstetiske rammer Ungdomsuddannelse overgang Side 2

3 Indledning Kvalitetsrapporten 2014 bygger på skolernes resultatrapporter, der dokumenterer skolernes resultater for det afsluttede skoleår 2013/2014. I resultatrapporterne afrapporterer skolerne på de opgørelser, som er bestemt af ministeriet. Nogle opgørelser er i kvalitetsrapporten sa m- menlignet med forrige skoleårs resultater, for at skabe indblik i den udvikling, der finder sted på skoleområdet. Ud over resultatrapporterne tager kvalitetsrapporten, som noget nyt, fat på skolernes arbejde med den nyligt vedtagne folkeskolereform. Alle skoler har udarbejdet en strategi- og handleplan, som er en kvalitativ beskrivelse af de tiltag, indsatsområder og pædagogiske processer, som skal forløbe i skoleåret 2014/2015 vedrørende folkeskolereformen. På baggrund af dette materiale er det muligt at identificere de områder, som næste års kvalitetsrapport skal følge op på med tal og fakta. Der er tre mål med kommunens kvalitetsrapport: 1. Den skal bidrage til at fremme dialogen og danne grundlag for samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. 2. Kvalitetsrapporten skal understøtte samspillet mellem politikere og professionelle om politik og resultater. Herunder give politikerne i Børn- og Familieudvalget mulighed for at forholde sig til det faglige niveau i kommunens skolevæsen. 3. Den skal bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet fx over for kommunens forældre. Den nationale folkeskolereform Reformen har tre nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes. Målene skal bidrage til at sætte en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for eleverne og folkeskolens udvikling. Lokale målsætninger Det er politisk vedtaget at skolerne i Kalundborg Kommune ud over de nationale mål skal arbejde med en fjerde målsætning: Elever skal i folkeskolen opnå højere faglige, sociale og personlige kompetencer, som bidrager til at de gennemfører en uddannelse og tage aktiv del i samfundet. Fremtidens folkeskole I december 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen en strategi for Fremtidens Folkeskole. Med vedtagelsen af Fremtidens Folkeskole blev der vedtaget følgende vision for folkeskolen i Kalundborg Kommune: Lærerne mestrer fremragende undervisning Pædagoger skaber helhed i barnets liv De bedste ledere skaber den ambitiøse skole Alle forældre støtter op om skolen Eleverne har ambitioner og lyst til læring Ungestrategien Side 3

4 Ungestrategien har to overordnede målsætninger: Alle unge betragter uddannelse som meningsfuldt, så den unge har en indre motivation for at lære, og ungdomsuddannelsen er det naturlige valg efter folkeskolen. Der er en rød tråd i hele barnets/ den unges læringsforløb. Det vil sige, at uddannelse s- forløbet i Kalundborg Kommune påbegyndes i dagtilbuddet og afsluttes efter endt ungdomsuddannelse. Skolernes resultatmål Kvalitetsrapporten 2014 tydeliggør skolernes arbejde med at opfylde nedenstående resultatmål. Målene er vedtaget på mødet i kommunalbestyrelsen d. 18. december Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Fraværet nedbringes for elever med ulovligt eller bekymrende fravær, der ligger over landsgennemsnittet Mindst 96 % af alle elever går i folkeskolen i skoleåret 2016/17. Mindst 95 % af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. Konklusion og fremtidige indsatsområder Kvalitetsrapporten indeholder følgende afsnit: Arbejdet med folkeskolereformens temaer, elevernes faglige resultater, lærernes gennemførelse af samme, elevernes trivsel og overgang til ungdomsuddannelse. I henhold til hvert afsnit gives der nedenfor en samlet vurdering og ko n- klusion i forhold til status og anbefaling af fremtidige indsatsområder. Arbejdet med folkeskolereformens temaer Dette afsnit i kvalitetsrapporten indeholder en kvalitativ analyse af skolernes strategi- og handleplaner, som hver især forholder sig til, hvordan skolerne griber den nye opgave med folkeskolereformen an - også i lyset af de mål, som kommunalbestyrelsen har vedtaget for reformen. I dette afsnit gives en samlet vurdering af status på arbejdet samt en anbefaling til, hvordan det nuværende koncept for temamødet kan videreudvikles. Det vurderes, at skolerne i Kalundborg Kommune samlet set er på vej i relation til reformens og kommunalbestyrelsens målsætninger (se indledningen). Skolelederne vurderer også, at de er kommet i gang med processen, men vurderer, at udviklingen tager tid. For en dels vedkommende er én af hjørnestenene er at få alt personale indstillet på nye måder at arbejde på. Det handler for nogle skoler om at få skabt nye visioner og arbejdsmetoder, mens det for a n- dre skoler handler om at vedligeholde, forfine og udvikle den eksisterende skole. Som led i udarbejdelsen af strategi- og handleplanerne har der været afholdt et temamøde, hvor skoleledere, souschefer og SFO-ledere mødtes til faglig sparring og refleksion i relation til arbejdet med folkeskolereformen. Det anbefales, at konceptet for temamødet bibeholdes, da det giver skolelederne mulighed for at drage nytte af hinandens erfaringer og udfordringer, men at konceptet også udvides i forhold til at give skolelederne sparring i løbet af året for at fastholde fokus på de indsatsomr å- der, som kvalitetsrapporten peger på er nødvendige på den enkelte skole. Dette kunne ske i form af LP eller coaching. Side 4

5 Elevernes faglige resultater Dette afsnit i kvalitetsrapporten rummer en række tabeller omhandlende elevernes faglige resultater, og i dette konklusionsafsnit vurderes dette i forhold til kommunalbestyrelsens resu l- tatmål om at mindst 80 % af eleverne, skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Tabellerne viser den procentvise fordeling af elever, der præsterer over middel, middel og u n- der middel på kommunens skoler. Dansk: Sammenlægges andelen af elever der præsterer over middel, med den andel af elever, der præsterer middel, så udgør andelen af elever, der er gode til at læse ca % på de enkelte skoler (eksklusiv specialskoler). Matematik: Sammenlægges andelen af elever der præsterer over middel, med den andel af elever, der præsterer middel, så udgør andelen af elever, der er gode til at regne ca % på de enkelte skoler (eksklusiv specialskoler). Der er således et større spring i elevernes præstationer i matematik. Sammenholdes dette med tendensen til, at karaktererne ved 9. klasses afgangseksamen i matematik er svagt faldende (jf. tabel s.9), så kan det konkluderes, at der fortsat er behov for, at skolerne iværksætter et fagligt udviklingsarbejde i forhold til matematik, særligt i forhold til problemløsning. Samlet set er der en svag positiv udvikling i karakterne ved 9. klasses afgangsprøver, hvor gennemsnittet er steget med 0,20 % fra 2009/ /2014. Af tabellerne for dansk og matematik forgår det, at der er en forholdsmæssig stor andel af elever, der præsterer under middel, hvilket betyder, at der er behov for et øget fokus på at hæve standpunktet for de svageste elever. Talmaterialet som dette afsnit bygger på, er ikke korrigeret for eleveres socioøkonomiske baggrund, hvilket betyder, at tallene ikke kan sige noget om skolens særskilte betydning for el e- vernes resultater. Til næste år bliver tallene til dette afsnit leveret af ministeret, som har ko r- rigeret for betydningen af hjemmebaggrund. Skolernes gennemførelse af undervisningen Dette afsnit i kvalitetsrapporten rummer en oversigt over planlagte og gennemførte timer. Ta l- lene bygger på skolernes egne opgørelser og registreringer. Af oversigten fremgår det, at skolerne planlægger og gennemfører undervisningen efter målsætningen. Elevernes fravær Dette afsnit i kvalitetsrapporten rummer en tabel omhandlende elevernes samlede fravær, og i dette konklusionsafsnit vurderes udviklingen i fraværsprocenten, da fravær er et aftalt fokusområde. For ni ud af 21 skolers vedkommende er fraværet faldet drastisk i forhold til sidste år. For tre skolers vedkommende er fraværet stort set uændret, og for ni skolers vedkommende er frav æ- ret steget. Der er således fortsat brug for at udvalgte skoler har fokus på at nedbringe fraværet. Fraværs fordelingen på henholdsvis sygdom, fravær med tilladelse og fravær uden tilladelse fremgår af skolernes egne resultatrapporter. Side 5

6 Trivselsundersøgelsen Dette afsnit i kvalitetsrapporten rummer fire tabeller, der viser elevernes vurdering af henholdsvis trivsel, fagligt læringsmiljø, sundhed samt fysiske og æstetiske rammer. Dette konklusionsafsnit vurderer, om trivselsundersøgelsen viser, der skal være særligt fokus på bestemte dele. Temaet trivsel: Trivselsundersøgelsen viser, at næsten halvdelen af eleverne er meget positive i forhold til alle fem parametre: glad for at gå i skole, klassen og venskaber, tryghed, mobning og alverligt drilleri og lærer-elev relationer. Over 85 % af eleverne er meget positive, positive eller neutrale i forhold til alle parametre. Dog vurderer 14 % at de har negative oplevelser i forhold til mobning og alvorligt drilleri. Temaet fagligt læringsmiljø: Trivselsundersøgelsen viser her en lagt færre andel af elever, der er meget positive end i de tre andre temaer. Mest iøjnefaldende er det, at kun 14 procent af eleverne er meget positive i forhold til timerne og undervisningen, og i henhold til faglig eval u- ering og vejledning, er kun halvdelen af eleverne meget positive eller positive. Temaet sundhed: Trivselsundersøgelsen viser, at over halvdelen af alle elever vurderer sun d- hed meget positivt. Temaet fysiske og æstetiske rammer: Trivselsundersøgelsen viser, at over 75 % af eleverne overordnet er meget positive, positive eller neutrale. Overordnet set viser trivselsmålingen at eleverne er positivt indstillet overfor skolen, men at der skal være særligt fokus på at højne elevernes vurdering af det faglige læringsmiljø - særlig i forhold til "Faglig evaluering og vejledning". De planlagte indsatser omkring coaching og læringsmiljø vurderes at ville forbedre netop læringsmiljøet. Reform af folkeskolen - skolernes strategi- og handleplaner I følgende afsnit beskrives under syv temaoverskrifter de tværgående indsatsområder, skolerne står overfor samt hvilke udfordringer og udviklingsprocesser, der knytter sig til reformensog kommunalbestyrelsens målsætninger. Alle elever skal blive så dygtige de kan Under denne overskrift har skolerne beskrevet hvordan de arbejder med elevernes faglige pr o- gression med henblik på at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne, samt hvordan andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik mindskes i de nationale tests. Det fremgår af strategi- og handleplanerne, at skolerne benytter sig af et bredt spektrum af relevante metoder og tilgange i forhold til denne målsætning. Generelt beskriver skolerne, at der tages et individuelt udgangspunkt, så alle elever oplever at blive fagligt udfordrede. På størstedelen af skolerne arbejdes der med individuelle elevplaner og fælles mål, og det beskr i- ves hvordan eleven og dens forældre løbende inddrages i elevens faglige og sociale udvikling. En del af skolerne benytter sig af James Nottinghams (læringscoach) principper for synlig læring, som betyder, at eleverne arbejder efter klare læringsmål og får øje på egen faglig progression. Side 6

7 Af rapporterne og temamødet fremgår, at den største udfordring i forhold til ovenståe nde målformulering er, at nogle skoler har så stor en andel af fagligt svage elever, at arbejdet med elevernes faglige progression overskygges af et socialpædagogisk arbejde, der vedrører at g ø- re eleven læringsparat. Skolen skal mindske betydningen af social baggrund Under denne overskrift har skolernes beskrevet hvordan undervisningen tilrettelægges, så den i størst mulig grad kompenserer for elevernes forskellige forudsætninger. Af strategi- og handleplanerne fremgår det, at skolerne vægter elevernes tilstedeværelse og trivsel. Der arbejdes ofte med understøttende undervisning og AKT-støtte, og nogle skoler har etableret samarbejde med socialrådgivere og/eller PPR. Alle skoler er LP skoler. Selvom det først bliver obligatorisk efter næste folketingsvalg, har alle skoler etableret lektiecafeer. Generelt set opfordrer skolerne alle elever til at deltage i lektiecafeerne, og hensigten er, at de elever, der ikke har mulighed for faglig støtte hjemmefra oplever, at lektiecafeerne hjælper dem - også til at få et fagligt fællesskab med klassen. Arbejdet med tillid og trivsel skal styrkes Alle skoler udarbejder årligt en DCUM-undersøgelse (trivselsbarometer), som på mange skoler drøftes i MED-udvalg, i elevråd og i skolebestyrelser med det formål at identificere indsatsområder. Mange skoler arbejder løbende med at reducere mobning og har fokus på elevernes sociale relationer til hinanden. Nogle skoler beskriver, at deres trivselsarbejde udmønter sig i temauger og tværgående projekter, der fordrer læring om samarbejde og fællesskab. Øge elevernes uddannelsesparathed og evne til at være aktive i samfundet Under denne overskrift har skolerne beskrevet hvordan de udvikler undervisningsmetoder, der er praktiske og anvendelsesorienterede, så elevens kvalifikationer og kompetencer bliver bredere og tilpasset tidens krav til uddannelsesparathed. Generelt oplyses det, at skolerne arbejder tæt sammen med forældrene og Ungdommens U d- dannelsesvejledning for at sikre at den unge efter endt skolegang har en plan for et godt og meningsfuldt uddannelsesforløb og/eller jobmulighed. Nogle skoler har selv etableret en række praktikpladser, hvor elever med særlige behov gives mulighed for selvrealisering og mesterlære for derigennem at opnå kompetencer og afklaring. Det oplyses, at der afholdes elevsamtaler, skolehjemsamtaler samt udarbejdes elevplaner. Idræt, motion og bevægelse Under denne overskrift har skolerne beskrevet hvordan motion og bevægelse tilrettelægges, så eleverne bevæger sig 45 minutter dagligt, som skal være medvirkende til at fremme sundheden og understøtte skolens fag. På mange skoler er motion og bevægelse spredt ud over hele dagen og indgår således både på tværs af klasser, i den understøttende undervisning og i forbindelse med den faglige undervi s- ning. Fysisk aktivitet afholdes således både som strukturerede motionspauser eller som en integreret del af en læringssituation. Generelt oplyser skolerne, at det opleves som mening s- fuldt at lektionerne suppleres med bevægelsesaktiviteter, og flere skoler har som indsats område at kvalificere måden hvorpå bevægelse indgår i de fagfaglige timer. Pædagoger i undervisningen Under denne overskrift har skolerne beskrevet hvordan pædagogernes kompetencer anvendes gennem hele skoledagen med henblik på at styrke fokus på det hele barn. Side 7

8 Nogle skoler oplyser, at deres lærere og pædagoger altid har samarbejdet, og at pædago g- kompetencerne således allerede indgår som en integreret del af undervisningen. På størsted e- len af skolerne er dette dog en ny måde at arbejde på, som har betydet nytænkning både i forhold til fagområder, planlægning og undervisningsmetoder. Den åbne skole - inddragelse af lokalsamfundet Under denne overskrift har skolerne beskrevet status og fremtidige strategier for samarbejdet med det lokale foreningsliv, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Skolerne er på meget forskellige stadier af dette samarbejde nogle har veletablerede samarbejdsaftaler, mens andre først i løbet af skoleåret vil tage initiativ til at skabe samarbejdspartnere. Side 8

9 Elevernes faglige resultater Elevernes resultater måles gennem nationale test og karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matem a- tik skal stige år for år, samt at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale dansk og matematik skal reduceres år for år. Nedenfor vises skolernes testresultater fordelt på over middel, middel og under middel i dansk og matematik i procent. Summen i hver sølje er 100 % af elevantallet. Det er ikke tilladt at offentliggøre antallet af elever idenfor de tre grupper (over middel, middel og undermiddel) i de enkelte fag, så derfor vises andelen i procent. Resultaterne er ikke korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrund. I kvalitetsrapporten for 2014/2015 vil tallene være korrigeret. Landstallet er ikke tilgængeligt i oktober Kommunalbestyrelsen får en detaljeret gennemgang af testresultaterne. Datagrundlaget for Sigrid Undset skolen og Sejerø Skole er så begrænset, at procentvis ford e- ling ikke er valid. Testresultater for dansk og matematik: Dansk Blå farve over middel, grå middel, grøn under middel Side 9

10 Tabellen viser den procentvise fordeling af elevers præstationer i dansk for hver skole. Eksempelvis har Skolen på Herredsåsen 48 % elever over middel, 32 % middel og 20 % under middel. Sammenlægges elevpræstationerne for overmiddel og middel, lever skolen op til kommunalbestyrelsens målsætning om, at mindst 80 % skal være gode til at læse. Der gennemføres test. Testen i dansk gennemføres i anden, fjerde, sjette og ottende klasse. Matematik Rød farve over middel, blå farve middel, grå under middel Tabellen viser også her den procentvise fordelingl af elever. Eksempelvis er fordelingen på Buerup skole som følger: 44 % over middel, 44 % middel og 13 % under middel. Sammenlægges elevpræstationerne for elever over middel og middel kan det konstateres, at skolen efterlever kommunalbestyrelsens målsætning om, at minimum 80 % er gode til matematik. Testen i matematik gennemføres i tredje og sjette klasse. Årskarakterer og årsprøver Afsnittet indeholder en række tabeller, der viser fordelingen af karakterer på skoler og fag i de seneste fem år. Karaktergennemsnittet i Kalundborg Kommune har været stigende gennem de seneste år. Landsgennemsnittet foreligger ikke for skoleåret 2013/14. Udviklingen i dansk mundtlig og fysik/kemi er særlig værd at fremhæve, da karaktergenne m- snittet er gået en karakter op. Side 10

11 Karakterer i 9. klasse Tabellen viser udviklingen i karaktergennemsnit for de bundne afgangsprøver. Resultaterne for skoleåret 2013/14 er i en tabel nedenfor! Fag/Prøve 2009/ / / /2013 Dansk læsning 5,49 5,47 6,19 6,26 Dansk mundtlig 6,19 7,09 6,93 6,92 Dansk retskrivning 5,67 5,55 6,29 5,95 Dansk skriftlig 5,62 6,10 5,45 6,44 Engelsk mundtlig 6,40 6,40 6,86 6,73 Fysik/kemi mundtlig 5,49 5,53 5,91 6,49 Matematik færdighed 6,99 6,08 6,77 6,52 Matematik problem 6,20 4,95 6,16 5,70 Gennemsnit 6,01 5,90 6,32 6,38 Karakterer fordelt på karakterskala Følgende graf viser andelen af karakterer der er givet for hvert trin på karakterskalaen. F.eks. hvor stor en andel af alle karakterer givet, der er givet som 10-taller. Kategorien Ukendt indeholder for Kalundborg Kommunes vedkommende ikke data. Af tabellen fremgår det eksempelvis at ca. 10 % af karaktererne givet er karakteren fire. Side 11

12 Skoler og skoledistrikter Dette afsnit giver et overblik over karaktergennemsnittene for 9. klasser fo r- delt på skoler. Karaktergennemsnit for skoler Følgende tabel viser karaktergennemsnittet for de bundne afgangsprøver for skoler med overbygning. Der er et detaljeret overblik i skolernes resultatrapporter. Skolenavn Dansk læsning Dansk mundtlig Dansk retskrivskrivning Dansk skriftlig Engelsk mundtlig Fysik/kem i mundtlig Matematik færdighed Matematik problem Middel Firhøjskolen 6,45 6,95 4,65 6,85 6,95 4,42 7,10 5,40 6,10 Gørlev Skole 4,27 3,56 4,44 4,80 6,56 4,73 5,50 4,19 4,76 5,88 6,28 6,00 4,68 6,25 5,53 5,88 5,58 5,76 Høng Skole 4,58 6,69 4,31 5,66 6,23 5,52 5,22 4,23 5,30 Helsinge Skole 4,73 6,60 4,33 4,47 6,40 5,53 4,53 4,80 5,18 Nyrupskolen 7,32 8,50 7,47 7,32 8,26 6,97 7,35 7,32 7,57 Hvidebækskolen Kirke- Rynkevangskolen Skolen på Herredsåsen Svebølle Skole 5,61 6,36 4,33 5,48 6,45 6,33 5,21 4,97 5,59 6,78 8,75 6,80 7,26 7,77 7,88 7,29 6,63 7,40 4,73 4,67 4,36 4,82 3,65 7,47 4,59 4,45 4,84 Gennemsnit 5,59 6,48 5,19 5,70 6,50 6,04 5,85 5,29 Karaktergennemsnit - skoledistrikter Grundskoledistrikter (Top) Karaktergennemsnit Raklev Skole 7,87 Røsnæs Skole 7,35 Buerup Skole 7,20 Tømmerup Skole 6,99 Løve Skole 6,99 Grundskoledistrikter (Bund) Karaktergennemsnit Rørby Skole 5,73 Gørlev Skole 5,49 Svebølle/Bjergsted 5,35 Kirke Helsinge Skole 5,34 Side 12

13 De to tabeller viser henholdsvis de fem grundskoledistrikter, hvor eleverne får det højeste karaktergennemsnit, når de afslutter deres overbygning. Og de fem grundskoledistrikter, hvor eleverne får det laveste karaktergennemsnit, når de afslutter deres overbygning. Tabellen viser eksempelvis, at elever der er fra Raklev skoledistrikt opnår det højeste karaktergennemsnit ved niende klasses afgangsprøve. Tallene findes ved at kombinere folkeregisteradresse med prøveresultat på overbygningsskolen. Det skal noteres, at karaktererne ikke er korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrund, hvilket betyder at karaktererne ikke er et udtryk for effekten af den enkelte s kole. Karaktererne kan mere ses som udtryk for den befolkningssammensætning, der er i de respektive skoledistrikter. I henhold til forskning i social arv er det dokumenteret, at elevers præstationer i skolen er afhængig af deres hjemmebaggrund. Oversigten viser dermed hvilke skoler der har særlige udfordringer i forhold til det fag-faglige. Karaktergennemsnit pr. prøve i 10. klasses udvidede afgangsprøve Følgende graf viser karaktergennemsnittet for prøverne i 10. klasse, udvidet afgangseksamen. Side 13

14 Udvikling i andel af elever, der tager 9.klasse afgangseksamen Nedenstående tabel viser udviklingen i anden af elever, der tager niendeklasses afgangseksamen. Af tabellen fremgår det, at antallet af elever, der tager prøver er svagt faldende. Andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk, der ikke tager afgangsprøve er 18 % i skoleåret 2013/14. Udvikling i andel af elever der tager afgangseksamen med anden nationalitet end dansk Side 14

15 Lærernes gennemførelse af undervisningen Skolerne planlægger undervisningen for et år ad gangen. Målsætningen er, at undervisningen gennemføres af den lærer, der har fået tildelt timerne ved skoleårets begyndelse, samt at læreren har linjefag i faget eller tilsvarende kvalifikationer som faglig baggrund. Konklusionen er, at skolerne planlægger og gennemfører undervisningen efter målsætningen. Tallene er skolernes egen opgørelse. Fremadrettet leverer Undervisningsministeriet datamateriale. Undervisning Planlagte timer Gennemførte timer Gennemførte med linjefag Gennemførte timer i % Buerup Sigrid Undset Svallerup Kathøjskolen Firhøjskolen Gørlev Hvidebæk Høng Kirke Helsinge Løve Ørslev Nyrupskolen Raklev skole Rynkevang Rørby Røsnæs Sejerø SPH Svebølle Tømmerup Årby Linjefag i % Side 15

16 Elevernes fravær Det er dokumenteret, at elevernes tilstedeværelse i undervisningen forøger deres chancer for at gennemføre en uddannelse. Sundhedsplejen har oplyst, at et årligt fravær på fem dage er en lægefaglig tommelfingerregel, med et fravær der typisk er højere i indskolingen end i udskolingen. Ministeriet for Børn og Undervisning oplyser på deres hjemmeside, at elever i Danmark er fr a- værende i 12 dage. 7½ dag er sygdom, 3 dage med tilladelse og 1,5 uden tilladelse. Opgørelsen er fra skoleåret 2012/2013. Fravær er et aftalt fokusområde. Der er bevilliget midler fra udviklingspuljen til en særlig indsats på Rynkevang Skolen, Firhøjskolen og Svebølle Skole. Tabellen viser skolernes samlede fravær. Fraværet opdelt i sygdom, lovligt fravær og ulovligt fravær findes i skolernes resultatrapporter. I tabellen på næste side markerer den røde søjle skoleåret 2013/ skoler har et fravær over landsgennemsnittet. Side 16

17 Folkeskolen fravær Rød er skoleåret 2013/ Blå er skoleåret 2012/ ,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Side 17

18 Trivselsundersøgelsen Dansk Center for Undervisningsmiljø har gennem flere år tilbudt alle sk oler en spørgeskemaundersøgelse til belysning af undervisningsmiljøet. Spørgeskemaundersøgelsen blev i 2013 opdateret. Det er derfor ikke muligt at sammenholde med tidligere år. Skemaerne er på de følgende sider. Undersøgelsen gennemføres hvert år. Overblik Undersøgelsen har fem primære fokusområder. Trivsel, læringsmiljø, sundhed, rammer og i n- deklima. Trivsel Trivsel - total 4, Er du glad for at gå i skole 4, Klassen og venskaber 4, Tryghed 4, Mobning og alvorligt drilleri 4, Lærer-elev relationer 4, % 25% 50% 75% 100% Meget positiv Positiv Neutral Mindre positiv Negativ Tallene viser, at eleverne generelt set er i trivsel. Tallene for mobning viser, at 14 % af eleverne oplever mobning og alvorligt drilleri. Dog er dette meget lig med landsgennemsnittet. Fagligt læringsmiljø Fagligt læringsmiljø - total 3, Motivation 3, Timerne og undervisningen 3, Faglig læring 4, Faglig evaluering og vejledning 3, % 25% 50% 75% 100% Neutrativ Mindre posi- Meget positiv Positiv Negativ Side 18

19 Tallene viser, at eleverne generelt vurderer dette tema mindre positivt end de andre temaer. Dette er dog også gældende for landsgennemsnittet. Tallene vedrørende "Timerne og undervisningen" samt "Faglig evaluering og vejledning" kan der med fordel arbejdes med. Sundhed Sundhed - total 4, Helbred og velbefindende 4, Fravær og fritid 4, Kost og bevægelse 4, % 25% 50% 75% 100% Meget positiv Positiv Neutral Mindre positiv Negativ Skolepolitikkens pointering af kost og bevægelse synes at have slået igennem i forhold til eleverne. Eleverne i Kalundborg Kommune er mere positive ift. sundhed end eleverne på land s- plan. Fysiske og æstetiske rammer Fysiske og æstetiske rammer - total 3, Klassen 3, Skolens generelt indearealer 3, Skolens udearealer 4, Generelt indtryk af skolen (mellemtrin og 3, udskoling) Sikkerhed 4, % 25% 50% 75% 100% Meget positiv Positiv Neutral tiv Mindre posi- Negativ Tallene viser, at eleverne generelt vurderer dette tema positivt. Tallene ligner landsgennemsnittet. Side 19

20 Ungdomsuddannelse overgang Undervisningspligten ophører efter 9. klasse. Overgangen til ungdomsuddannelse fordelte sig i 2014 på følgende måde: 9. klasse fuldført Overgang 10. klasse % Overgang Gymnasium % Overgang EUD % Firhøjskolen Svebølle Skole Gørlev Skole Kirke-Helsinge Skole Hvidebækskolen Høng Skole Nyrupskolen Rynkevangskolen Skolen på Herredsåsen Kathøj Specialcenter Sigrid Undset Af tabellen fremgår, at de stort set alle begynder en ungdomsuddannelse efter undervisningspligtens ophør eller fortsætter i 10. kl. Erfaringerne fra kommunens tværfaglige ungeteam (TUT) er, at en del unge falder fra omkring efterårsferien. Gennem en målrettet indsats lykkes det at fastholde de unge i ungdo msuddannelse indtil grundforløbets afslutning. Ungestrategien understøtter et forsat og udbygget fokus på overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning udarbejder en detaljeret redegørelse for de unges ge n- nemførelse af en ungdomsuddannelse hvert år.. I bekendtgørelsen der er gældende for skoleåret 2014/2015 vil der være en mere detaljeret redegørelse for overgangen og gennemførelsen af en ungdomsuddannelse. Opgørelsen af el e- vernes uddannelsessituation vil finde sted ni og 15 måneder efter undervisningspligtens ophør. Kilde UNI-C. Hensynet til elevernes anonymitet betyder, at observationer under 3 ikke er me d- taget i tabellen. Det er årsagen til, at summen af kolonnerne ikke er 100, samt at et meget stort antal elever på Kathøjskolen ikke er medtaget. Side 20