Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Transkript

1 Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg Telefon, omstilling: /12

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål... 3 Visionen om den gode inklusion... 5 De 3 fokuspunkter:... 5 Tilstedeværelse... 6 Deltagelse... 6 Læring... 7 Den gode inklusion... 7 Proces... 9 Form jeres egen proces... 9 Involvering af interessenter Udarbejd det fælles mål Skab den fælles kultur Anbefalinger til det videre arbejde med den gode inklusion Bilag. Inklusionsinspiratorer /12

3 Forord Den gode inklusion har fokus på de forudsætninger, der skal være til stede, så man føler sig inkluderet, og dermed er en del af folkeskolens fællesskab. Kalundborg kommunes specialundervisningsstrategi tager udgangspunkt i, at elever er inkluderede i deres læringsmiljø. Folkeskolerne i Kalundborg kommune består af almene folkeskoler og specialskoler. Fælles for dem alle er, at det lovgrundlag, der arbejdes efter, er folkeskoleloven. Forudsætningen for den gode inklusion er, at enhver elev er inkluderet i sit undervisningstilbud. Enhver elev skal opleve at være i det nærmiljø, der er mest naturligt for eleven. Dette er medvirkende til at give eleven de bedste betingelser for at være en del af et meningsfuldt fællesskab. Den gode inklusion er således en vigtig del af at skabe en succesfuld strategi om den rummelige folkeskole i Kalundborg kommune. Materialet er derfor rettet til alle, der er en del af folkeskolen, hvad enten det er som forælder, lærer, pædagog eller leder. Målet er, at I bruger materialet i jeres samarbejde om at skabe den gode inklusion på den enkelte skole. Skolens pædagogiske personale har en overordnet opgave, når det drejer sig om at få den gode inklusion til at lykkes. Pædagoger, lærere og ledere skal sammen sætte retning for det pædagogiske indhold i den gode inklusion. Dette materiale giver råd, vejledning og inspiration til arbejdet lokalt på skolerne. Forældrene spiller en vigtig rolle for den gode inklusion, og det er vigtigt, at alle forældre er en aktiv del af forældregruppen. Samarbejde mellem skole og forældre har betydning for eleven, når det drejer sig om faglig og social trivsel. Det er derfor vigtigt, at forældrene er aktive samarbejdspartnere i skolens aktiviteter, som eksempelvis omfatter forældremøder, skole- hjemsamtaler og sociale aktiviteter. Formål Formålet med dette materiale er at skabe en fælles forståelse for de betingelser, der skal være til stede for at skabe en god inklusion. Materialet tager udgangspunkt i visionen om den gode inklusion. Derudover har vi valgt 3 vigtige fokuspunkter, som vi mener skal indgå overvejelserne. Disse fokuspunkter anser vi som centrale for, at inklusion kan lykkes, og de skal tage udgangspunkt i den enkelte skoles kultur. Visionen og fokuspunkterne beskrives i dette materiale. Samtidig indeholder materialet inspiration til det fortsatte arbejde med at skabe den gode inklusion på skolen. 3/12

4 Udgangspunktet for materialet er, at den gode inklusion kun kan lykkes, hvis alle parter samarbejder om at få tingene til at ske. Med respekt for visionen og med udgangspunkt i de 3 fokuspunkter, opfordres I til at skabe et lokalt visionspapir, der udtrykker, hvordan I sammen på skolen kan arbejde for at fremme og fastholde den gode inklusion. Den gode inklusion handler om trivsel, men er samtidig et billede på vores fælles bestræbelser for et samarbejde om en god, udviklende folkeskole. 4/12

5 Visionen om den gode inklusion Kalundborg kommunes vision for den gode inklusion: Inklusion betegner en kultur, hvor alle kan deltage i fællesskabet, også når de bidrager på forskellig vis. Inklusion kendetegner den vedvarende udviklingsproces, hvori muligheder for alle elevers tilstedeværelse, deltagelse og læring øges. Visionens formål er at give værdi til Kalundborg kommunes arbejde med den gode inklusion. Værdien om den gode inklusion er overordnet, og for at lykkes med visionen, er der 3 punkter, som kræver særlig opmærksomhed, hvis arbejdet med den gode inklusion skal lykkes. De 3 fokuspunkter: Tilstedeværelse Deltagelse Læring Desuden er der i Kalundborg kommune en gensidig forståelse for, at inklusion kun kan lykkes i et samarbejde mellem flere parter. Både forældre, ledelse, pædagoger og lærere har en vigtig rolle i arbejdet med at skabe en kultur, der i sin natur er inkluderende. I Kalundborg kommune tager vi denne opgave alvorligt og ser det som en væsentlig opgave, at alle elever føler sig som en naturlig del af et fællesskab. Det inkluderende fællesskab giver eleven mulighed for at bidrage til og modtage fra fællesskabet. Deltagelse skabes gennem elevens muligheder for læring, både i relationelle og faglige fællesskaber, der skal styrke elevens udviklingsmuligheder. Folkeskolen skal give eleverne gode betingelser for læring, og det faglige niveau skal give eleverne mulighed for at kunne tilegne sig viden, der danner grundlag for en fremtidig ungdomsuddannelse. Skolerne arbejder derfor målrettet med, at elevernes niveau står mål med de forventninger, der er i Fælles Mål for folkeskolen. Udover skolens uddannelsesopgave, har skolen også en dannelsesopgave. Eleverne skal udvikle sig til at være aktive medborgere, der bidrager til den danske demokratiske tradition; en væsentlig dannelsesopgave, som folkeskolen bidrager til gennem undervisning og dialog. Det ansvar, der følger med medborgerskabet, ses i folkeskolens formålsparagraf, som ikke alene vægter det uddannelsesmæssige hos eleverne, men også det dannelsesmæssige jf. folkeskolelovens 1 stk. 3: Deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens I Kalundborg kommune anerkender vi, at hver elev bidrager på forskellig vis til både de relationelle og faglige fællesskaber. Udgangspunktet er altid at give den enkelte elev mulighed for at udnytte sit potentiale på bedste vis. 5/12

6 Vi mener, at forudsætninger til dette skal findes gennem tilstedeværelse, deltagelse og læring. Alle fokuspunkter har brug for særlig opmærksomhed fra forældre, pædagogisk personale og ledelse, hvis eleven skal føle sig inkluderet i folkeskolen. Tilstedeværelse Tilstedeværelse er et udtryk for institutionens rummelighed Tilstedeværelse er et udtryk for elevens deltagelse i den almene undervisning Tilstedeværelse er deltagelse i skolens fritidsliv Det betyder at: eleven er fysisk placeret i skolens almene undervisnings - og fritidstilbud. lederen i samarbejde med lærere og pædagoger skal skabe en god fremmødekultur for eleverne. Det betyder, at leder og personale skaber et arbejdsmiljø for alle, hvor den gode inklusion er i centrum. alle elever trives og oplever sig som en del af en helhed, både i undervisningen og i fritidstilbuddet. Deltagelse Deltagelse er, når eleverne oplever sig som værdifulde og deltager aktivt i fællesskabet Det betyder at: den enkelte eleve har betydning, og bidrager naturligt til fællesskabet, såvel fagligt som socialt. eleverne skal opleve, at de indgår i, og har en værdi i fællesskabet. der skal gennem hele elevens skoleforløb gives den rigtige indsats og de rigtige udviklingsmuligheder, således at eleven er deltagende i hele skoleforløbet. ved elevernes deltagelse sikres kvaliteten i undervisningen og læringen, både for den enkelte elev, klassen og fællesskabet. de nødvendige fysiske og pædagogiske rammer skal skabes på en sådan måde, at elevernes deltagelse i almenundervisningen giver mening. der skal være det nødvendige fysiske og pædagogiske miljø tilstede i skolens fritidsdel, således at det giver eleverne nogle alsidige udfoldelsesmuligheder, både fysisk, socialt og læringsmæssigt. 6/12

7 Læring Læring er, at elever tilbydes den undervisning de har behov for. Læring er, at alle elever udnytter deres læringspotentiale optimalt, i såvel undervisning som fritid. Det betyder at: alle elever har et højt læringsudbytte af læringsprocesserne. en forudsætning for læring er trivsel, som understøttes af pædagoger og lærere. alle elever udnytter deres læringspotentiale optimalt. Det betyder, at den enkelte elev modtager den rette undervisning og de rette udfordringer. ledelsen arbejder sammen med lærere og pædagoger om at fremme undervisningsformer, der kan tilpasses den enkelte elevs faglige, personlige og sociale niveau uanset skole og klassesammensætning, skal eleven sikres den undervisning, der står mål med elevens niveau. eleven lærer af andre, og lærer at give sin viden videre til andre. Den gode inklusion Der er mange muligheder for at sætte inklusion på dagsordenen på den enkelte skole. Figur 1 viser et udsnit af de muligheder, der er til stede. Modellen viser ikke mindst - at arbejdet med inklusion foregår i en dialogbaseret proces. Der er mange delelementer i arbejdet med inklusion, og modellen er ikke udtømmende, men skal ses som inspiration til, hvilke fora, der kan bruges til at sætte inklusion på dagsorden. Arbejdet med inklusion er en cirkulær proces, hvor alle elementer spiller en rolle, når arbejdet skal lykkes på den enkelte skole. 7/12

8 Dialogmodel Skolebestyrelse Værdiregelsæt Principper Forældrefolder Inspirationskatalog ect. Forældre forældremøder debatmøder foredrag klasseråd foldere ect. Ledelse Koordinering Strategier pædagogisk ledelse Ect. Elever Elevråd klassens tid Temadage/temauger Ect. Personale Vidensdeling LP-model Anerkendende pædagogik Klasserumsledelse Skolens kultur Ect. MED-udvalg Ressourceanvendelse Videre og efteruddannelse Arbejdsmiljø Retningslinjer Ect. 8/12

9 Proces Sæt inklusion på dagsordenen Skab jeres proces Involvering af interessenter Udarbejd det fælles mål Skab den fælles kultur "sådan gør vi" Ledelsen på skolen har initiativpligten til, at den gode inklusion bliver sat på skolens dagsorden. Overvej i den forbindelse, hvordan der skal arbejdes med processen Der er mulighed for, at I kan få hjælp fra inklusionsinspiratorerne, hvis I ønsker det. Eksempler: 1. Der inviteres til en inspirationsdag med nogle af inklusionsinspiratorerne, hvorefter der tages stilling til, hvem der udarbejder et procesforslag. 2. Ledelsen udarbejder et procesforslag, som derefter bliver drøftet i de forskellige fora, fx. Pædagogisk råd, MED, elevråd og skolebestyrelser. 3. Der nedsættes et udvalg bestående af repræsentanter fra alle interessenter, der udarbejder et procesforslag. Form jeres egen proces Skolerne i Kalundborg Kommune er meget forskelligt opbygget. Nogle har tilknyttet specialfunktioner til skolen, nogle er små og andre er store. Det er derfor vigtigt, at I skaber jeres egen proces, således at arbejdet med den gode inklusion bliver bredt forankret. Inklusion handler om både en elev-, en forælder-, lærer-, pædagog- og ledelsessynsvinkel. Derfor er det vigtigt, at alle aktører bliver en del af processen. 9/12

10 Involvering af interessenter Det vil være naturligt, at alle ovennævnte interessenter bliver bragt på banen i udarbejdelsen af det fælles værdiregelsæt om inklusion. Et ejerskab til det fælles projekt er vigtigt. Dog er der områder, hvor fx lærere og pædagoger er de ansvarlige for opgaven. Når det drejer sig om den daglige pædagogiske, faglige og almen dannende praksis, er det de fagprofessionelle, der står for udarbejdelsen af en fælles strategi. Ligesom den kontakt der skal være forældrene imellem bør placeres hos forældrene. Her kan det med fordel drøftes, hvorledes man får koordineret og informeret om de forskellige dele af inklusionens elementer. Udarbejd det fælles mål I udformningen af det fælles mål for den gode inklusion på jeres skole, kan Figur 1 anvendes som inspiration til, hvilke delelementer, der skal medtages. De enkelte elementer, der er anført, er ikke fyldestgørende, da der er mange lokale forhold der gør sig gældende. Brug derfor figuren som inspiration til udarbejdelse af jeres fælles mål med den gode inklusion. Skab den fælles kultur Udarbejdelse af mål, handleplaner, principper og intentioner gør det ikke alene. Når den gode inklusion skal danne baggrund for den fremtidige kultur på jeres skole, er det vigtigt, at man dagligt arbejder med de mål og værktøjer, der er blevet besluttet. Det anbefales, at inklusion jævnligt drøftes på relevante møder. Endvidere kan man med jævne mellemrum lave temadage i undervisningen, hvor trivsel, og dermed også inklusion, bliver et fælles tema. Inklusion starter med dig selv, uanset om du er elev, forælder, lærer, pædagog eller leder. Derfor er dine holdninger og synspunkter vigtige i processen med at skabe den gode inklusion og dermed en bedre folkeskole. Beskriv og gør det tydeligt, hvordan I gør på den enkelte skole, så alle der er en del af skolen, ved hvilke tanker og processer der er omkring inklusion på skolen. Den enkelte skole beskriver og gør det tydeligt, hvad der skal til, for at inklusionen får en positiv effekt, så alle, der er en del af skolen, ved hvilke tanker og processer, der er omkring inklusionen. Det er vigtigt at alle ved 10/12

11 Anbefalinger til det videre arbejde med den gode inklusion 1. Projektgruppen anbefaler, at visionen om den gode inklusion og de 3 fokuspunkter danner grundlag for den enkelte skoles arbejde med inklusion. 2. Projektgruppen anbefaler, at den enkelte skole skaber en proces der er medinddragende, og har illustreret dette gennem fig.1 3. Projektgruppen anbefaler, at processen på den enkelte skole tager udgangspunkt i skolens kultur, og at der arbejdes med fælles mål gennem involvering og samarbejde. 4. endes i arbejdet med inklusion jf. model 2 med tilhørende kommentarer. 5. Brug inklusionsinspiratorerne i jeres arbejde med inklusion. Tanken er, at man som skole kan hente inspiration og vid lokalt er i gang med. Inklusionsinspiratorerne kan deltage i lærermøder, personalemøder, pædagogisk råds møder, skolebestyrelsesmøder og i andre relevante fora. Desuden vil der gennem inklusionsinspiratorerne være en høj grad af videndeling mellem skolerne, mens der arbejdes på at skabe en god inklusionsproces på de enkelte skoler. For at bruge inspiratorerne kan I henvende jer til Pædagogisk Udviklingscenter, som koordinerer dette. 6. Materialet drøftes i skolebestyrelsen, med henblik på at lave en målsætning/princip, der kendetegner skolens formål og arbejde med den gode inklusion. Dette særligt med henblik på, hvordan forældrene kan inddrages som medansvarlige: ved deltagelse i sociale arrangementer, skole-hjemsamtaler og ved at fungere som et netværk for hinanden, så alle børn oplever, at de er en del af fællesskabet 7. Materialet drøftes i pædagogisk råd, med henblik på at igangsætte/ videreføre tiltag, der skal understøtte den gode inklusion. 11/12

12 Bilag. Inklusionsinspiratorer En inklusionsinspirator kan inviteres forskellige møder, f. eks pædagogisk rådsmøder, skolebestyrelsesmøder på skolerne. Tanken er, at møde andre ansatte fra folkeskolerne, som fortæller hvordan de har grebet inklusionsprocessen an, og derigennem kan skolerne inspirerer hinanden. Inklusionsinspiratorerne er skoleledelse og ansatte. Inden inspiratorerne kan bruges på skolen gøres de parat til jobbet, gennem Pædagogisk Udviklingscenter. Hver skole udpeger en leder og en lærer som inspiratorer. Praktisk sender man sin invitation til Pædagogisk Udviklingscenter, som formidler kontakten mellem skolerne. 12/12