Dette kapitel tager især udgangspunkt i det centrale kundskabs- og færdighedsområde: Matematik i anvendelse med økonomi som omdrejningspunktet.



Relaterede dokumenter
PENGE OG ØKONOMI. Dette kapitel sætter fokus på renter, opsparing og lån.

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

MATEMATIK. Formål for faget

Matematikken og naturens kræfter

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.

Årsplan for 7. klasse, matematik

Matematik. Matematiske kompetencer

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Årsplan for 5. klasse, matematik

Matematik. Matematiske kompetencer

Årsplan for 5. klasse, matematik

Matematik. Matematiske kompetencer

Funktioner og ligninger

Årsplan for matematik

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Matematik. Matematiske kompetencer

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Evaluering af matematik undervisning

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Geometri i plan og rum

Årsplan for matematik

Matematik på Humlebæk lille Skole

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Års- og aktivitetsplan i matematik hold /2015

Årsplan matematik 7 kl 2015/16

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

Anden del af kapitlet fokuserer på rentebegrebet. I læseplanen fra Fælles Mål 2009 står der direkte, at eleverne skal arbejde med

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Årsplan matematik, RE 2018/2019

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Emne Tema Materiale r aktiviteter

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Eleverne skal lære at:

Undervisningsplan for matematik

MATEMATIK. Formål for faget

Matematik. Formål for faget matematik. Slutmål for faget matematik efter 9. klasse. Matematiske kompetencer. Matematiske emner

Ikke-lineære funktioner

Læseplan for faget matematik klassetrin

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Fagplan for matematik

Årsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Matematisk argumentation

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:


Reelle tal. Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

Årsplan 2013/ ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Undersøgelser af trekanter

Matematik og it i indskolingen

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

It i Fælles mål Matematik

Modellering med Lego education kran (9686)

Matematik på Viby Friskole

Årsplan for matematik i 1. klasse

Mål Kompetencer Matematiske arbejdsmåder. Problembehandling. Ræsonnement

Mundtlig prøve i Matematik

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Hvad siger statistikken?

Mundtlig gruppeprøve i matematik klaus.fink@uvm.dk Mobil: Side 1

Mundtlig prøve i Matematik

Matematik på Viby Friskole

Årsplan 2012/ årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Matematik. Jonas Albrekt Karmann (JK) og Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c

Faglig læsning i matematik

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering

MULTI 6 Forenklede Fælles Mål

ÅRSPLAN Matematik 9.klasse SKOLEÅRET 2017/2018

Årsplan 8. Klasse Matematik Skoleåret 2016/17

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Årsplan for matematik i 3. klasse

Transkript:

Dette kapitel tager især udgangspunkt i det centrale kundskabs- og færdighedsområde: Matematik i anvendelse med økonomi som omdrejningspunktet. Kapitlet indledes med fokus på løn og skat og lægger op til, at eleverne undersøger opbygningen af deres egne lønsedler og lærer at læse og forstå de enkelte dele. Faglig læsning i matematik er således centralt både i denne forbindelse, men også når det gælder at læse og forstå kapitlets øvrige skemaer og diagrammer og deres samspil med teksten, når fokus er på opsparing og lån. Det er også hensigten, at eleverne undersøger skatteforholdene i egen kommune, så selv om kapitlets fokus hovedsagligt er forskellige vinkler på privatøkonomi, er det også relevant at inddrage samfundsmæssige aspekter. Arbejdet med kapitlet kan evt. sammentænkes med et tværfagligt forløb med samfundsfag. Regneark kan med fordel inddrages i store dele af kapitlet, og nogle af opgaverne tager udgangspunkt i, at eleverne har regneark til rådighed. Regnearket kan både bruges til at skabe overblik over økonomi, men anvendes også til at undersøge, hvordan fx ydelse, afdrag og rente udvikler sig og hænger sammen. Det er et eksempel på anvendelse og udvikling af hjælpemiddelkompetencen. I arbejdet med kapitlet er både problembehandlings- og modelleringskompetencen centrale. Eleverne bruger fx deres problembehandlingskompetence i forbindelse med flere af problemsiderne, når de ikke umiddelbart kan se løsningen, men må arbejde undersøgende fx i regneark for at finde en løsning. Det kræver modelleringskompetence at kunne oversætte de praktiske problemstillinger til fx algebraiske udtryk eller formler (symbolbehandlingskompetence) og tabeller i et regneark og at kunne se, hvad de matematiske beskrivelser betyder for de praktiske problemstillinger. Kapitlets centrale faglige begreber er: løn skat frikort opsparing rente og nominel rente ydelse afdrag annuitetslån Huskeliste: Regneark (til side 138, 144 og 148) Elevernes egne lønsedler (til side 138) Internet (til side 139 og 142) Filen Opsparing på Kolorits hjemmeside (til side 143) PENGE OG ØKONOMI 1

FRA FAGHÆFTET Kompetencer opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede matematiske problemer og vurdere løsningerne, bl.a. med henblik på at generalisere resultater (problembehandlingskompetence) opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler (modelleringskompetence) forstå og benytte variable og symboler, bl.a. når regler og sammenhænge skal vises, samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger, samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematikkens sammenhænge, til beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence) Matematiske emner I arbejdet med tal og algebra at kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge forstå og anvende procentbegrebet forstå og anvende formler og matematiske udtryk, hvori der indgår variable Matematik i anvendelse arbejde med problemstillinger vedrørende dagligdagen, bl.a. i forbindelse med privatøkonomi, bolig og transport behandle eksempler på problemstillinger knyttet til en samfundsmæssige udvikling, hvori bl.a. økonomi, teknologi og miljø indgår anvende faglige redskaber og begreber, bl.a. procentberegninger, formler og funktioner som værktøj til løsning af praktiske problemstillinger erkende matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag Matematiske arbejdsmåder læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk arbejde individuelt og sammen med andre om problemløsning i mundtligt og skriftligt arbejde Indhold og mål I dette kapitel skal I arbejde med forskellige områder knyttet til økonomi. Målet er, at I lærer at læse og forstå en lønseddel. kan beregne skattebeløb. bliver bedre til at bruge renteformler i forbindelse med opsparing. lærer begreberne ydelse, afdrag, nominel rente og annuitetslån. kan sammenligne køb på afbetaling med lån i banken. kan bruge regneark, når I arbejder med opsparing og lån. PENGE OG ØKONOMI 2

Facit: Side 140 - Mundtlig 1. Bruttoløn: 58,5 40 = 2340,00. AM-indkomst: 2340,00 30,00 = 2310,00. AM-bidrag: 2310,00 8 % = 184,80. A-indkomst: 2310,00 184,80 = 2125,20. A-skat: 2125,20 38 % = 807,576. Nettoløn: 2125,20 807,576 = 1317,62 2. a. 1484,47 kr. b. 1436,58 kr. 3. 4. Side 141 - Mundtlig 5. 6. I 2010 gjaldt følgende: a. 32 200 kr. b. 42 900 kr. 7. Side 142 - Problem 1. Mikkel tjener 29 760 kr. på et år. I 2010 kunne han klare sig med et frikort. PENGE OG ØKONOMI 3

2. Mikkels lønseddel Sats Enheder Beløb Bruttoløn 62,00 40 2480,00 ATP 30,00 AM-indkomst 2450,00 AM-bidrag 8% 196,00 A-indkomst 2254,00 A-skat 38% 856,52 Nettoløn 1397,48 3. Eksempel: 4. Hvis han må tjene 32 300 kr., før han skal betale skat, kan han arbejde 39 timer ekstra uden at betale skat. 5. 3720,00 kr. Side 143 - Færdighed Se grundbogen. PENGE OG ØKONOMI 4

Side 144 - Mundtlig 1. a. 12,5 kr. b. 22,92 kr. 2. 3. a. 5150,00 kr. b. 5304,50 kr. c. 5796,37 kr. 4. 5. 6. Side 145 Mundtlig 7. a. F2 + E3 b. F3 + E4 8. R = 6200 3 % = 15,50 kr. 9. F6 = 6200, B3 = 3 %,. 10. a. G15 er summen af de ovenstående tal i kolonne G. b. F15 = F14 + G15 11. Rentebeløbet bliver større og større, da saldoen bliver større og større. Der skal beregnes en procent af et større og større tal. PENGE OG ØKONOMI 5

12. Andet år: Måned Indbetaling Saldo Rente Januar 300,00 9108,50 22,77 Februar 300,00 9408,50 23,52 Marts 300,00 9708,50 24,27 April 300,00 10008,50 25,02 Maj 300,00 10308,50 25,77 Juni 300,00 10608,50 26,52 Juli 300,00 10908,50 27,27 August 300,00 11208,50 28,02 September 300,00 11508,50 28,77 Oktober 300,00 11808,50 29,52 November 300,00 12108,50 30,27 December 300,00 12408,50 31,02 Rentetilskrivning 12731,26 322,76 Side 146 - Problem 1. Efter et år har Sebastian 8002,00 kr. Måned Indbetaling Saldo Rente 5500,00 1 200,00 5700,00 7,13 2 200,00 5900,00 7,38 3 200,00 6100,00 7,63 4 200,00 6300,00 7,88 5 200,00 6500,00 8,13 6 200,00 6700,00 8,38 7 200,00 6900,00 8,63 8 200,00 7100,00 8,88 9 200,00 7300,00 9,13 10 200,00 7500,00 9,38 11 200,00 7700,00 9,63 12 200,00 7900,00 9,88 Rentetilskrivning 8002,00 102,00 2. Ca. 17 måneder. 3. Nej. 4. Ca. 137 kr. PENGE OG ØKONOMI 6

5. 201 kr. Side 147 - Færdighed Se grundbogen. Side 148 - Mundtlig 1. 271 betyder, at med en løbetid på 72 måneder koster det 271 kr. om måneden at låne 12 000 kr. 855 betyder, at med en løbetid på 48 måneder koster det 855 kr. om måneden at låne 30 000 kr. 2. a. 22 500 kr. b. 18216 kr. 3. 12 måneder. 4. Side 149 - Mundtlig 5. Restgæld for terminsdag 1: 15 500,00 1190,00 = 14 310,00 2: 14 310,00 1213,80 = 13 096,20 3: 13 096,20 1238, 08 = 11 858,12 6. 1 år. 7. Søjlediagrammet viser, hvordan ydelsen er fordelt på afdrag og rente i løbet af året. Rentebeløbet aftager, og afdraget vokser. 8. b kan bruges. 9. a. 12,55 % b. 6,14 % 10. Den nominelle rente kan bruges, hvis man vil have overblik over, hvor stor den årlige rente er i procent fx i forbindelse med sammenligning af lånemuligheder med forskellige rentesatser fx pr. år og pr. kvartal. 11. Bankens tilbud er bedst. PENGE OG ØKONOMI 7

Side 150 - Problem 1. E7 er restgælden, og den ganges med 2,25 %, som står i celle B5. Herved beregnes rentebeløbet. 2. 9,31 % 3. a. G4 = F4 H4 b. I4 = E4 G4 4. Der går 29 kvartaler, dvs. 7 år og 3 måneder. 5. a. 56 kvartaler, dvs. 14 år. b. 25 kvartaler, dvs. 6 år og 3 måneder. 6. Ca. 4900,00 kr. Side 151 - Problem 1. 1004,62 kr. 2. 4698,15 kr. 3. Begge tal giver ca. 4700 kr. 4. 5. a. 39 585,55 kr. b. 69 274,71 kr. c. 98 963,87 kr. 6. Side 152 - Problem 1. a. 410 kr. b. 450 kr. 2. PENGE OG ØKONOMI 8

a. 18,3 % b. 20 % 3. 27 % - 30 % - 20,5 % - 22,5 % - 18,3 % - 20 %. Det kan bedst betale sig at låne 3000 kr. på 15 dage. 4. 791,61 % 5. Side 153 - Færdighed Se grundbogen. PENGE OG ØKONOMI 9